Kendelse af 26-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 26-10-2018

Faktiske oplysninger

Klageren bor på adressen [adresse3], [by1].

Klageren er direktør og hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1] (herefter selskabet), idet klageren ejer 100 % af anparterne i selskabet.

Selskabet har til formål at drive handel med fast ejendom, herunder sommerhuse, samt udlejnings- og finansieringsvirksomhed.

Selskabet er beliggende [adresse4], [by2]

Selskabet har ejet 100 % af følgende ejendomme:

Der har i perioden september 2003 til december 2003 været korrespondance mellem klageren og [by6] Kommune samt [Amtet]. Klageren ansøgte om omdannelse af sommerbolig 1 til cafe og galleri. [Amtet] gav deres principgodkendelse til projektet, men deres endelige godkendelse afhang af fremsendte tegninger og beskrivelse af galleriets tilkørselsforhold, forventet antal gæster biler og P-pladser. Klageren har oplyst, at projektet blev forkastet i høring, grundet for mange biler og personer.

Selskabet erhvervede i 2008 sommerbolig 2. Der blev arealoverført 700 m2 + vej til sommerbolig 1. Klageren henvendte sig igen i 2008 til [by7] Kommune vedrørende tilladelse til at drive cafe/restaurant/gaveartikler på sommerbolig 1. [by7] Kommune oplyste, at det var nødvendigt at udarbejde en lokalplan, hvis projektet skulle realiseres. Klageren har oplyst, at han derefter ikke havde lyst/kræfter til at fortsætte sagen, da det skulle i planudvalg.

I maj 2011 blev Sommerbolig 1 sat til salg gennem ejendomsmægler [virksomhed2].

Klageren henvendt sig til borgmesteren i [by6] Kommune den 11. oktober 2011. Der fremgik blandt andet følgende:

”Min datter er færdiguddannet konditor og kunne evt. være interesseret i at sætte en cafe med kaffe og kager i gang, såfremt muligheden var tilstede.

Jeg syntes stadig som oprindeligt, at der mangler en cafe m.v. på denne strækning mellem [by6] og [by3] og i disse tider kunne det vel være positivt at få sat noget i gang.

Måske Du som Borgmester kunne gøre en forskel, derfor denne skrivelse. Jeg står til rådighed, såfremt der evt. kunne være interesse / tid til at besigtige ejendommen. ”

Den 12. juni 2012 henvendte klagerens sig til ejendomsmægleren [virksomhed3]. Sommerbolig 1 og Sommerbolig 2 blev herefter sat til salg.

Klageren ejer ikke privat sommerbolig.

Sommerbolig 1:

Efter det oplyste har boligen ikke været udlejet i perioden.

Ejendomsvurderingerne for perioden var ifølge www.ois.dk følgende:

Sommerbolig 2:

Der foreligger lejekontrakt for [adresse2]. Selskabet fremgår som udlejer og [[person1]] og [[person2]] fremgår som lejere. Det fremgik af lejekontraktens særlige vilkår, at lejemålet var tidsbegrænset og løb fra 1. januar 2010 til 31. december 2011. Lejen udgjorde 6.000 kr. pr. måned. Det fremgik, at selskabet ikke leverede varme, vand og el. Lejeren nægtede efter udløb af lejeperioden at fraflytte lejemålet. Selskabet bad den 24. januar 2012 om rettens hjælp til udsættelse af lejer, idet lejeforhold i henhold til den indgået lejeaftale var ophørt den 31. december 2011.

SKAT har oplyst, at ejendom var udlejet i hele 2010, 2011 samt 3 måneder i 2012.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af værdi af fri sommerbolig for indkomstårene 2009-2013. SKAT har som begrundelse herfor anført følgende:

”1.5. SKATs endelige afgørelse

Vi har gennemgået den indsendte indsigelse over vores forslag til afgørelse af 24. september 2014 og har følgende bemærkninger:

Beskatningen af fri sommerbolig sker alene ud fra rådigheden og ikke den faktiske anvendelse. At sommerhusene således i perioder har været sat til salg udelukker ikke at du rent faktisk har haft rådighed over ejendommene.

Der er vedrørende ejendommen [adresse2] modtaget kopi af lejekontrakt og der er derfor ikke beregnet beskatning af værdi af fri sommerbolig i 2010, 2011 og 3 måneder i 2012 for denne ejendom.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at ansøgningsprocessen vedrørende etablering af café og galleri har været meget lang og at dette alene skyldes din bestemmende indflydelse over selskabets dispositioner. Ejendommen [adresse1] er erhvervet den 1. september 2001 og ejendommen har nu frem til dags dato været i selskabet i mere end 13 år uden at det egentlige formål med erhvervelsen er gennemført.

Der er modtaget dokumentation for ejendommens udgifter til forbrug af vand og el. Forbruget viser at ejendommene har været benyttet, ligesom det under SKATs besøg kunne konstateres at køkkenet i [adresse1] havde været benyttet.

Uanset selskabets forsøg på etablering af galleri/café samt salg/udleje har ejendommene i de perioder hvor ejendommene ikke har været udlejet stået til rådighed for dig og du skal derfor beskattes af værdien af fri sommerbolig for årene 2009 – 2013. Fremover skal du selv medregne værdi af fri sommerbolig på din selvangivelse.

Du har ikke gjort indsigelse over SKATs beregning af fri bolig, hvorfor denne beregning fastholdes. Beregningen fremgår under punkt 1.3.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han ikke skal beskattes af værdi af fri sommerbolig. Klageren har til støtte herfor anført følgende:

”Som advokat for [person3], [adresse3], [by1] og [virksomhed1] ApS, [adresse4], [by2], påklager jeg de af Skat den 22. oktober 2014 trufne afgørelser. Ved afgørelsen er [person3]s indkomst for 2009 til 2013 ændret, således at han er blevet beskattet i medfør af ligningslovens § 16, stk. 5 for fri sommerbolig.

[virksomhed1] ApS' skattepligtige indkomst er for samme periode ændret med 918.000 kr., som følge af fikseret leje af sommerhus.

[...]

Overfor Landsskatteretten nedlægges i begge sager påstand om, at Skats afgørelse ændres således, at [person3] ikke beskattes af fri sommerbolig og at selskabet ikke beskattes af fikseret lejeindtægt. For så vidt angår beskatning af [person3] for fri bil, accepteres Skats afgørelse.

[...]

Jeg vil udarbejde en detaljeret redegørelse for selskabets erhvervelse af ejendommene, idet det allerede nu understreges, at ejendommene ikke er købt med henblik på udnyttelse som sommerbolig, men som driftsaktiv i selskabet, med henblik på drift af galleri og cafe.

Ejendommene har ikke på noget tidspunktet været til rådighed for hovedanpartshaveren, der har sin privatbolig ca. 10 km. fra ejendommene. Ejendommene har aldrig været benyttet af hovedanpartshaveren. Ejendommene har delvis været udlejet. Ejendommene kan alene benyttes som sommerbolig og ikke som helårsbolig, hvorfor beskatningen for hele året, allerede af den grund ikke kan accepteres.

[...]

Klageren er den 28. april 2017 fremkommet med følgende bemærkninger:

”Skats afgørelser hviler på et fuldstændig forfejlet grundlag.

Der er intet grundlag for at beskatte [person3] i medfør af Ligningslovens § 16, stk. 5, for fri sommerbolig, ligesom der intet grundlag er for at beskatte [virksomhed1] ApS for fikseret leje af sommerhus.

Jeg henviser i det hele til mit brev af 16. december 2014 til Skat vedlagt bilag.

Det understreges i denne forbindelse, at en forudsætning for beskatningen er, at Skat kan påvise, at [person3] har benyttet omhandlede ejendom blot 1 time til privat formål. Det er IKKE tilfældet.

Til Skats orientering vedlægger jeg fuldstændigt udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 21. april 2017, hvoraf fremgår, at selskabet, der ejes af [person3], har til formål: ”Selskabets formål er at drive handel med fast ejendom, herunder sommerhuse, samt udlejnings- og finansieringsvirksomhed. ”.

Jeg formoder, at Skat er bekendt med alt om ApS’ årsrapporter og de heri indeholdte oplysninger.

Til Skats orientering kan jeg oplyse, at [virksomhed1] ApS er oprettet med henblik på erhvervelse af og udlejning af ejendomme.

Efter det overfor mig oplyste har selskabet, der har en ganske beskeden egenkapital og en beskeden økonomi, siden stiftelsen erhvervet 4 ejendomme. Samtlige ejendomme er erhvervet med henblik på udlejning og/eller videresalg. Ingen af ejendommene er erhvervet for at ejendommene kunne stilles til hovedaktionærens rådighed.

Selskabet har, efter det overfor mig oplyste, i den tid selskabet har haft aktiviteter, erhvervet 4 ejendomme, nemlig følgende:

1. En ejerlejlighed på [adresse5], [by4] – ejendommen blev erhvervet i 1991 (en ejerlejlighed).

Den har stedse været udlejet, og er solgt i 2016 (der henvises til årsrapporterne).

2. Der er erhvervet en ejendom i Jylland, nemlig [adresse6], [by5], med henblik på renovering, udlejning og videresalg. Købesummen udgjorde kr. 228.000,-. Ejendommen er fortsat under renovering med henblik på udlejning. Min klient har på intet tidspunkt benyttet ejendommen. Ejendommen har matr.nr. [...1], [by5].

Måtte Skatteankestyrelsen ønske skøde m.v. fremlagt, hører jeg gerne derom.

3. og

4. Den 3. og 4. ejendom selskabet har haft, og det er åbenbart disse ejendomme, der volder problemer på grund af Skats manglende interne kommunikation, er ejendommene [adresse1] og [adresse2], [by3]. [adresse1], matr.nr. [...2] [...] by, [...], blev erhvervet med henblik på udlejning, indretning af galleri, café m.v. Ejendommen blev ombygget med dette formål. Der har siden erhvervelsen været meget omfattende korrespondance med kommunen, uden at det er lykkedes at opnå fuld enighed med kommunen. Ejendommen har ien kortere periode været udlejet. Det har været overvejet at sælge ejendommen, men ingen bestræbelser om permanent udlejning eller salg er lykkedes. Hverken [virksomhed1] ApS eller [person3] har på noget tidspunkt opholdt sig i ejendommen andet end midlertidigt med henblik på vedligeholdelse af ejendommen, udlejning, græsslåning m.v.

Til illustration af problemstillingen vedlægger jeg kopi af et brev af 11. oktober 2011 fra [person3] til borgmester [person4].

I en kortere periode, hvor ejendommen har været udlejet, er indtægterne naturligvis med i selskabets årsrapport.

For at optimere mulighederne for udlejning erhvervede [virksomhed1] ApS ejendommen [adresse2], [by3], for at optimere mulighederne for parkering.

Det har kun været muligt, på grund af sommerhusstatus, at udleje ejendommene delvis.

[person3] har på intet tidspunkt opholdt sig på ejendommen, andet end det de praktiske forhold tilsagde.

Det understreges i denne forbindelse, at [person3] og hans familie har boet på [adresse3], [by1], siden 1970, som ligger i ganske kort afstand fra den ejendom, der udløser beskatningen.

Det understreges i denne forbindelse, at Skat, hvilket ikke fremgår af Skats seneste afgørelse, tidligere har interesseret sig for problemstillingen omkring Ligningslovens § 16, stk. 5, en problemstilling der var ikke eksisterende. Jeg henviser i denne forbindelse til min klients kommunikation med [by6] Kommunes skatteafdeling i juli 2005. Blot for identifikationens skyld vedlægger jeg skrivelse af 22. juli 2005, hvor [by6] Kommunes skatteafdeling indkalder oplysninger og dokumentation. Jeg anmoder om nøje og detaljeret at få oplyst, i hvilket omfang de oplysninger, der er meddelt kommunen, er indgået i Skats seneste afgørelse. Det er samme problemstilling, som vi åbenbart skal drøfte nu. Skat er åbenbart ikke opmærksom på, at spørgsmålet tidligere er behandlet, og at Skat har meddelt mine klienter, at skatteansættelserne ikke ville blive anfægtet.

Alt i alt er der tale om en af Skat kunstigt skabt problemstilling, som tidligere har været undersøgt, forkastet og afsluttet. Derfor forekommer det fuldstændig meningsløst (for at sige det meget mildt), at Skat på ny tager problemstillingen op, og fremkommer med de nu indbragte afgørelser. Når Skat i forvejen har kapacitetsproblemer, er det meningsløst at tage en sag op, der er undersøgt og forkastet, på ny.

[...]

Blot for fuldstændighedens skyld vedlægger jeg skrivelse af 12. april 2005 fra [by6] Kommunes skatteafdeling. ”

Klageren kom den 30. oktober 2017 med følgende supplerende indlæg:

”Min klient, [person3], der er hovedkapitalejer i selskabet, vil under en eventuel kommende straffesag afgive erklæring under strafansvar om, at han aldrig har benyttet eller ladet andre (familiemedlemmer eller lignende) benytte ejendommen(e).

Ejendommene er anskaffet med henblik på drift af café og galleri – et projekt, som mine klienter imidlertid måtte opgive, da kommunale tilladelser ikke kunne opnås. Der henvises til min supplerende redegørelse af 28. april 2017.

Til illustration af de vanskeligheder, min klient har haft med at opnå kommunal tilladelse, vedhæftes blot enkelte skrivelser, herunder skrivelse af 11. oktober 2011 til borgmester [person4] (bilag 8) og skrivelse af 28. september 2014 (bilag 9). Min klient måtte opgive planerne om galleri- og cafédrift.

Min klient har den 20. april 2017 til mig, bilag 10, fremsendt redegørelse vedrørende selskabets udlejningsejendomme, herunder [adresse1] og [adresse2].

Jeg går ud fra, men dette anmoder jeg om en bekræftelse på, at Skatteankestyrelsen er i besiddelse af selskabets årsrapporter og eventuelle specifikationer, hvoraf de meget beskedne lejeindtægter fremgår. Ejendommene har kun været udlejet i meget korte perioder – ellers har de stået ubenyttet hen.

Der henvises til min klients skrivelse af 20. april 2017 vedrørende lejere. Ejendommen [adresse2] har været udlejet til [person1] og [person2]. Lejekontrakt af 25. november 2009 fremlægges som bilag 11.

Lejemålet blev misligholdt i 2011, og lejeren er udsat ved fogedens hjælp. Skrivelse til fogedretten af 25. januar 2012 fremlægges som bilag 12.

Ved ejendommen [adresse1] vedlægges som bilag 13 lejekontrakt med [navn udeladt]. Lejekontrakten er aldrig trådt i kraft, idet lejeren ikke er flyttet ind.

Som det fremgår af min klients redegørelse af 20. april 2017, har der siden været indgået flere lejemål af kortere varighed. Jeg går imidlertid ud fra, at det er tiden indtil 2014, der er interessant for Skatteankestyrelsen. Ellers kan lejekontrakterne utvivlsomt fremsendes.

Skatteankestyrelsen har som led i min agtindsigtsbegæring fremsendt sagsnotat udarbejdet af sagsbehandler [navn udeladt]. Min klient har aldrig set dette sagsnotat før, og karakteriserer en række af de deri indeholdte oplysninger som ”ren nonsens”. Jeg henviser til min klients skrivelse af 30. juni 2017 til mig, bilag 14 .

Særligt skal fremhæves, at det er en direkte urigtig oplysning, når det anføres: ”Ejendommen har også, men den har været i selskabets regi, været udlejet i perioder bl.a. til datters kæreste.” Udsagnet må betegnes som pure opspind.

[...]

Foranlediget af Skatteankestyrelsen vedlægges følgende:

Årsopgørelse fra [by8] Vandværk for perioden 1.8.12 – 31.7.16, bilag 15.

Årsopgørelser for 2013, 2014 og 2015 vedrørende spildevand, bilag 16 samt oplysninger fra [virksomhed4] vedrørende elforbrug, bilag 17.

Som det fremgår af disse dokumenter, har det registrerede forbrug i den nævnte periode være yderst begrænset, hvilket jo også er dokumentation for, at ejendommene ikke har været benyttet. I den meget korte periode, hvor der har fundet udlejning sted, har lejerne selv tilmeldt sig, i hvert fald for så vidt angår el.

Jeg henstiller nu endnu engang, at Skatteankestyrelsen ændrer Skats afgørelser, både for så vidt angår [person3] som [virksomhed1] ApS og statuerer, at der ikke foreligger skattepligt, hverken for [person3] eller for [virksomhed1] ApS for benyttelse af de 2 ejendomme.

[...]

Jeg har tidligere omtalt henvendelsen af 22. juli 2005 fra [by6] Kommunes Skatteafdeling. Skrivelsen vedlægges som bilag 18. Min klient besvarede den 8. august 2005 henvendelsen og afviste, at min klient benyttede ejendommen. Siden er der intet sket.

Jeg anmoder om, såfremt de for Skattestyrelsen indbragte afgørelser fastholdes, at Skatteankestyrelsen drager omsorg for, at samtlige bilag fra Skatteafdelingen i [by6] Kommune vedrørende denne problemstilling fremskaffes og fremlægges. ”

Landsskatterettens afgørelse

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter ligningslovens § 16, stk. 5.

Selskabets ejerskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at beskatte hovedaktionæren, men må ejendommen anses for stillet til rådighed for hovedaktionærens private brug, er han skattepligtig af værdien. Det er således rådigheden, der begrunder skattepligten, ikke den faktiske anvendelse, jf. SKM2009.558.

I Vester Landsretsdom SKM2011.262 blev en hovedaktionær beskattet, da selskabet ikke drev virksomhed med udlejning eller salg af sommerhuse og klageren var den eneste, som havde benyttelsesretten i perioder, hvor huset ikke var udlejet. I Byretsdommen SKM2013.417 og landsskatterettens kendelsen SKM2009.459 blev der ikke statueret beskatning. Der blev i begge afgørelser lagt vægt på, at sommerhusene var et led i selskabernes drift. I Landsskatterettens kendelse hensås i øvrigt til, at sommerhusene lå i meget kort afstand til klagerens bolig.

Afgørelsen af, om klageren har rådighed over sommerboligerne, beror på en samlet konkret vurdering.

Klageren var hovedanpartshaver i selskabet. Selskabets formål var at drive handle med fast ejendom, herunder sommerhuse, samt udlejnings- og finansieringsvirksomhed.

Landsskatteretten finder, at erhvervelserne af sommerbolig 1 og sommerbolig 2 er sket i selskabets interesse og i overensstemmelse med selskabets formål. Erhvervelserne er således ikke sket med henblik på, at hovedaktionæren skulle have rådigheden over dem. Der er her lagt vægt på klagerens korrespondance med kommunen vedrørende omdannelse til cafe/galleri.

Klageren har endvidere dokumenteret, at det har været forsøgt at sælge sommerbolig 1 og 2 i perioden, ligesom sommerbolig 2 har været delvist udlejet i perioden.

Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at sommerboligerne har været driftsaktiver for selskabet. Der er derfor ikke grundlag for at beskatte klageren af rådigheden af sommerboligerne.

Landsskatteretten nedsætter herved klagerens skatteansættelse med henholdsvis 901.875 kr. i 2009, 706.875 kr. i 2010, 706.875 kr. i 2011, 658.125 kr. i 2012, 698.750 kr. i 2013.