Kendelse af 27-11-2019 - indlagt i TaxCons database den 19-01-2020

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2010

Forhøjelse af den skattepligtige indkomst

49.468 kr.

0 kr.

49.468 kr.

Indkomståret 2011

Forhøjelse af den skattepligtige indkomst

76.564 kr.

0 kr.

76.564 kr.

Indkomståret 2012

Forhøjelse af den skattepligtige indkomst

76.000 kr.

0 kr.

76.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har været registreret med virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nr. [...1]. Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, at virksomheden startede den 17. december 1986 under navnet [person1]. Den 20. juli 2009 skiftede virksomheden navn til [virksomhed1] v/ [person1], og senest i 2016 skiftede virksomheden navn til [virksomhed4] v/[person1].

Virksomheden var i perioden 17. december 1986 til 31. december 2007 registreret under branchekoden ”012510 Pelsdyravl”. I de påklagede indkomstår var virksomheden registeret under branchekoden ”451120 Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser”.

Virksomheden ophørte den 31. december 2017.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at klageren i indkomståret 2010 modtog ATP og folkepension. I 2011 og 2012 modtog klageren ATP, folkepension og ratepension.

Klageren har indsendt regnskaber til SKAT for indkomstårene 2010-2012.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at virksomheden i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 havde en omsætning på henholdsvis 55.317 kr., 28.821 kr. og 41.120 kr.

Endvidere fremgår det, at virksomheden i de påklagede indkomstår havde følgende resultater før renter:

2010- 102.317 kr.

2011- 161.016 kr.

2012- 118.594 kr.

Klagerens husstand bestod i indkomstårene af klageren og hans samlever.

SKAT har for indkomstårene 2010-2012 opgjort husstandens privatforbrug til følgende:

2010: - 12.796 kr.

2011:- 13.927 kr.

2012: - 16.832 kr.

Klageren var i 2010 registreret med følgende 5 biler:

Mercedes 350

Årgang 1972

Mercedes 500

Årgang 1984

Mercedes 500

Årgang 1985

Mercedes E 300

Årgang 1999

Mercedes C 270

Årgang 2002

Af virksomhedens regnskab fremgår to af bilerne, Mercedes C 270 og Mercedes E 300, i virksomhedsbalancen. Det fremgår af SKATs afgørelse, at Mercedes E 300 primært var finansieret gennem lån i [finans1] samt penge modtaget fra klagerens samlever.

Endvidere fremgår det, at klageren købte Mercedes C 270 den 30. januar 2010 for 8.300 euro, svarende til 61.835 DKK. Det fremgår af virksomhedens regnskab for 2011, at der er fratrukket et tab på 44.564 kr. ved salg af Mercedes C 270.

Klageren har oplyst, at klagerens samlever i 2007 arvede 334.357,37 kr. Det er endvidere oplyst, at arven blev anvendt til at erhverve Mercedes C 270, og indgik i parrets samlede økonomi. Klagerens samlever vandt endvidere 265.655 kr. i 2012 i [spil].

Det er i SKATs afgørelse oplyst, at Mercedes E 300 overgik til klagerens samlever den 31. december 2012 og senere blev solgt den 17. maj 2013.

Mercedes 500 årgang 1984, Mercedes 500 årgang 1985 og Mercedes 350 fremgår i regnskabet opført i den private balance. Af SKATs afgørelse fremgår det, at Mercedes 500 årgang 1984 og Mercedes 350 blev solgt til samme køber for 70.000 kr. den 1. maj 2012. Endvidere fremgår det, at der ved salget blev udløst et tab på 124.400 kr., som ikke fremgår af regnskabet. Der foreligger ikke dokumentation for salget.

Klagerens revisor har til SKAT oplyst, at klageren købte bilerne i Tyskland med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg.

Det fremgår af kontoudtog af klagerens private konto, at der den 16. maj 2012 blev indbetalt 25.000 kr. kontant på kontoen. Beløbet fremgår ikke af regnskabet for 2012. Klageren har ikke fremlagt yderligere vedrørende indsætningen.

Af SKATs afgørelse fremgår det, at klageren i maj 2011 indkøbte grøntsagsfrø for ca. 1.900 kr. inkl. moms. Af afgørelsen fremgår det, at der var tale om følgende grøntsagsfrø:

1.000 stk.

Blomkålsfrø

50 g.

Grønkål halvhøj

2.500 stk.

Grønkål Winterfrø

1.000 stk.

Hvidkålsfrø

1.000 stk.

Rødkålsfrø

2.500 stk.

Porre Atlanta frø

2.500 stk.

Porre Darwin frø

50 stk.

Græskarfrø

100 stk.

Rødbedefrø

10.000 stk.

Ærtefrø

Endvidere fremgår det, at klageren i 2011 indkøbte 300 juletræsnet, og 800 juletræsnet i 2012.

Klageren har ydermere indkøbt jordbærplanter for 3.800 kr. i april 2011 og i samme indkomstår efterposteret salg af jordbær på i alt 5.755 kr. ekskl. moms

Det fremgår af regnskaberne for indkomstårene 2011 og 2012, at der blandt andet har været følgende indtægter i virksomheden:

2011:

Salg kartofler

9.626,40 kr.

Salg pejsebrænde

8.640,00 kr.

Salg jordbær

5.755,00 kr.

2012:

Salg kartofler

3.360,00 kr.

Salg pejsebrænde

37.760,00 kr.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at klageren pr. telefon har oplyst, at der i de påklagede indkomstår har været en bod ude ved vejen, hvor forbikommende har kunnet købe.

Klageren har i forbindelse med klagesagens behandling fremlagt sygejournaler for indkomståret 2012-2014, en udtalelse fra en skovfoged, kontoudtog og betalingsoversigt samt en købekontrakt for en Mercedes.

Det fremgår af de fremlagte sygejournaler for indkomstårene 2012-2014, at klageren har været igennem et længere udredningsforløb.

Af den fremlagte udtalelse fra en skovfoged vedrørende salg af juletræer fremgår det, at klageren solgte 586 juletræer til [forening1] i 2010, og at der efter salget var 264 træer tilbage på klagerens areal. Endvidere er det oplyst, at skovfogeden ved besøg i 2012 ikke har set friskskovede stubbe eller spåner efter sav, hvorfor skovfogeden ikke mener, at der kan være blevet solgt træer i 2012.

Det fremgår af den fremlagte betalingsoversigt fra klagerens samlevers bankkonto i [finans1], at klagerens samlever fik indbetalt en gevinst på 265.655 kr. fra [spil] på sin konto den 4. december 2012. Endvidere fremgår det af de fremlagte kontoudtog, at samleveren den 14. december 2012 foretog en udbetaling på 168.750 kr.

Af købekontrakten for Mercedes-bilen fremgår det, at klageren den 30. januar 2010 erhvervede en Mercedes Benz 270 C for en købesum af 8.300 Euro.

SKATs afgørelse

SKAT har tilsidesat virksomhedens regnskaber for indkomstårene 2010, 2011 og 2012, og forhøjet klagerens indkomst med henholdsvis 49.468 kr., 76.564 kr. og 76.000 kr. Endvidere har SKAT nægtet klageren at anvende virksomhedsordningen i de pågældende indkomstår.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”...

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Regnskabsmaterialets beskaffenhed og tilsidesættelse af regnskabsmaterialet

...

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

For at et regnskab, der er vedlagt selvangivelsen skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst, skal regnskabet være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab efter virksomhedens art og omfang.

Det fremgår af bogføringslovens § 6, at bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik, og jævnfør bogføringslovens § 7, at alle transaktioner skal registreres nøjagtig under hensyn til virksomhedens art og omfang, og at registrereringen skal ske snarest muligt efter at transaktionerne har fundet sted, samt at registreringerne skal afstemmes med den kontante kassebeholdning. Endvidere følger af bogføringslovens § 8 at alle registreringer skal kunne følges til regnskabet, og at alle registeringer jævnfør bogføringslovens § 9 skal være dokumenteret med et bilag.

Der stilles i momsbekendtgørelsens §§ 61 og 66 krav til at sælger enten skal udstede en faktura, en forenkelt faktura eller udlevere en kassebon. Reglerne beskriver også hvilke oplysninger, som fakturaen m.v. skal indeholde. F.eks skal der i forbindelse med salg af varer eller ydelser for over 3.000 kr. ske udskrivning af en faktura der indeholder dato, fortløbende nummer, sælgers CVR-nr., sælgers navn og adresse, købers navn og adresse, mængde og art af det solgte, leveringsdato, afgiftsgrundlaget uden moms, momssats, og momsbeløbets størrelse.

Hvis det solgte beløb er under 3000 kr. kan der ske udskrivning af en forenklet faktura indeholdende dato, fortløbende nummer, sælger cvr.nr, navn og adresse, mængden og arten af det leverede, omsætningsbeløb og momsbeløb.

I stedet for at udskrive en forenkelt faktura i forbindelse med salg under 3000 kr., kan der i stedet benyttes et kasseapparat og udlevere en kassebon til kunden.

Det fremgår endvidere af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheders § 8, at det skattemæssige årsregnskab skal kunne udledes af bogføringen eller specifikationer i tilknytning hertil, samt at bogføringen skal tilrettelægges således at alle registreringer kan følges til de skattemæssige opgørelser, og at de skattemæssige opgørelser skal kunne oplyses i de registreringer, hvoraf de er sammensat.

For din virksomhed, hvor der er kontante indbetalinger, skal der ske optælling og afstemning af den kontante kassebeholdning, og der skal foreligge dokumentation for denne optælling og afstemning.

SKAT har med udgangspunkt i det modtagne materiale i forbindelse med indsigelsen følgende bemærkninger:

Med udgangspunkt i de indsendte erklæringer fra din søn (...) anses, at lån fra din søn i 2010 udgjorde 105.000 kr., og at tilbagebetaling sker i 2011 med i alt 100.000 kr.
(Samlever) har i henhold til indsendt boopgørelse med skæringsdag den 1. november 2007 modtaget en kontant arv på i alt 334.357,37 kr. Arven er ifølge revisors oplysninger udbetalt kontant i januar måned 2008.
Til revisors opstilling over anvendelse af arven, hvorefter arven må anses at foreligge som kontant beholdning i hjemmet, er følgende bemærkninger:

-Der foreligger ikke dokumentation for, at hele den modtagne arv på ca. 334.357 kr. er hævet ud og foreligger som kontant beholdning. Det har umiddelbart formodningen imod sig, at der i hjemmet er opbevaret en kontantbeholdning på godt 300.000 kr.

-Der foreligger ingen dokumentation eller sandsynliggørelse af udviklingen af (samlevers) kontante pengebeholdning i årene 2008, 2009, 2010, 2011 og 2012.

-Der foreligger ingen dokumentation for, hvorvidt arven i årene 2008 og 2009 er anvendt eller ikke anvendt til større anskaffelser eller lignende.

-I 2009 er forklaringen omkring finansiering af Merceres 300, at købet på i alt 67.050 kr. for 50.000 kr.s vedkommende er sket med optagelse af lån i [finans1], mens købet af Mercedes 270 i januar måned 2010 er forklaret finansieret med arvebeløbet. Det har formodningen imod sig, at det i 2009 er nødvendigt at optage et banklån på 50.000 kr., når der i 2010 er penge tilbage af arven til at betale 61.835 kr.

-Den 11. september 2008 er der anskaffet Mercedes 350, reg.nr. [reg.nr.1] og registreringsafgift er betalt af (samlever) 47.266 kr. og bogført på mellemregningen med (samlever). Bilen indgår pr. 1. januar 2010 med i alt 119.400 på den private balance. Købspris og eventuelle forbedringsudgifter er derfor afholdt i 2008 og evt. 2009 med (119.400-47.266), i alt 72.134 kr. Der foreligger ingen oplysning om, hvorvidt dette køb er finanseret fra arvebeløbet eller ikke.

-Gevinst fra [spil], som indgår i banken den 4. december 2012, og som du oplyste, at I ikke var klar var indgået på bankkontoen, er anvendt til betaling af tag i alt 91.250 kr. den 14. december 2012 og kontant udtræk af 168.750 kr. den 14. december 2012. Efter disse udtræk udgør saldoen på (samlevers) bankkonto i alt 16.411 kr.

-Det kontante udtræk den 14. december 2012 er af (samlever) og din revisor forklaret anvendt således:

Anlæggelse af terrasse

50.000 kr.

Skærver til gårdsplads

5.000 kr.

Magnetterapimaskine

15.000 kr.

Køleskab og komfur

10.000 kr.

Fjernsyn

10.000 kr.

Tandlæge

9.000 kr.

Plænetraktor

22.000 kr.

Ombetrækning af stole

7.000 kr.

Havegrill

2.500 kr.

Dobbelt sofa

4.000 kr.

Støvsuger

2.500 kr.

Øvrige private formål

31.750 kr.

Der er ikke indsendt dokumentation for køb af ovenstående varer og ydelser. Det har umiddelbart formodningen imod sig, at ovenstående indkøb af varer og ydelser er sket i december måned 2012, efter at I har fået kendskab til gevinsten.

-Det bemærkes endvidere, at der ved de afgivne forklaringerne omkring det modtagne arvebeløb og den modtagne gevinst, er den forskel, at arvebeløbet indgår i forklaringerne til og med 2011/2012, hvormed arven først slipper op efter ca. 4-5 år, mens gevinsten fra [spil] bliver anvendt på en måned.

Fakta er, at det for årene 2010, 2011 og 2012 på ingen måde er dokumenteret eller sandsynliggjort på betryggende vis, at der har været penge tilbage af arven til at finansiere diverse indkøb i din virksomhed.

Samlet privatforbrugsopgørelse

[person1]

(samlever)

I alt

2010

-49.037

36.241

-12.796

2011

-77.329

63.402

-13.927

2012

-129.111

112.279

-16.832

Med udgangspunkt i de nu foreliggende oplysninger omkring størrelsen af lån til din søn, og mellemregning med (samlever), og dine regnskaber for 2010, er jeres samlede privatforbrug opgjort og udgør således:

På bilag 2 er opgjort dit privatforbrug under hensyn til de ændrede forklaringer om størrelsen af lån og mellemregninger, og på bilag 3, 4 og 5 er opgjort (samlevers) privatforbrug for henholdsvis 2010, 2011 og 2012.

Der er ved opgørelsen af (samlevers) privatforbrug for 2010, 2011 og 2012 taget hensyn til gevinsten fra [spil] i 2012, men ikke forbrug af arvebeløbet modtaget i 2008.

SKAT finder med udgangspunkt i det modtagne regnskabsmateriale og de modtagne oplysninger, at de indsendte regnskaber for 2010, 2011 og 2012 ikke kan anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst, idet bogføringslovens §§ 6 til 9 og mindstekravsbekendt-gørelsens § 8 ikke anses for opfyldt, hvorfor regnskabsgrundlaget tilsidesættes, idet der lægges vægt på følgende:

Der foreligger ikke grundbilag for alle posteringer, idet der mangler dokumentation for omsætning i form af kopi af fakturaer eller forenklet fakturaer, blandt andet mangler følgende:
2010: Salg af træer bilag 117 og 118, i alt 1.066 eks.kl. moms – bilag lig med bankbilag

Salg af korn i alt 8.425 inkl. moms – ingen bilag – bogført pga bankindsætning

2011: Salg af Mercedes 270 bilag 87 i alt 66.250 inkl. moms – ingen bilag

Alle registreringer sker ikke snarest muligt efter at transaktionerne har fundet sted, hvilket ses ved, at de udskrevne fakturaer er samlefakturaer, samt at en del af omsætningen er efterposteringer, blandt andet er følgende efterposteringer:
2010: Salg af træer, 3 posteringer i alt 47.510 kr. eks.kl. moms. – ingen bilag
2011: Salg af kartofler i alt 7.320 inkl. moms– ingen bilag

Salg af jordbær i alt 5.755 inkl. moms – ingen bilag
Salg af brænde i alt 10.250 inkl. moms – ingen bilag

Der mangler dokumentation for salgsregistreringen, herunder kasseafstemning og kasseoptælling.
Der er hop i fakturanummerne, hvilket efterlader tvivl om, hvorvidt al omsætning er registreret.
Der er ikke i bogføringen en kontant kassekonto, hvorpå de kontante ind- og udbetalinger fremgår, hvorfor der ikke sker registrering af transaktionerne så snart de foreligger.
Der mangler indtægter ved salg af grønsager i 2011, idet der i 2011 er købt grønsagsfrø m.v. for i alt ca. 2.000 kr.: hvidkål, grønkål, rødbeder, blomkål, porrer og ærter m.v.
Der mangler salg af juletræer i 2011 og 2012, idet der i oktober 2011 er indkøbt 300 net og i oktober 2012 er indkøbt 800 net. Der er ikke indtægtsført salg af juletræer for 2011 og 2012.
Der mangler salg af jordbær for 2012, idet der er indkøbt jordbærplanter i april 2011 for ca. 3.800 kr. eks.kl. moms og for 1.980 kr. planter i august/september 2011. Der er efterposteret salg af jordbær for 2011 på i alt 5.755 kr. eks.kl. moms.

Som følge af, at regnskabsgrundlaget tilsidesættes, ansættes det skattemæssige resultat af virksom-heden og momstilsvaret skønsmæssigt i henhold til reglerne i skattekontrollovens § 3 stk. 4, samt § 5 stk. 3 og opkrævningslovens § 5 stk. 2.

Nedenfor gennemgåes i de følgende punkter den skønsmæssige ansættelse af virksomhedens skattemæssige resultater og momstilsvar.

Der tages ved udøvelsen af skønnet udgangspunkt i det selvangivne resultat af virksomheden, og der er er ved udøvelsen af skønnet forudsat, at virksomhedens udgifter er lig med de udgifter, som fremgår af regnskaberne, idet der ikke foreligger oplysning/dokumentation for andet.

Ændringen af virksomhedens resultat for 2010 sker med udgangspunkt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet det anses, at du forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndig-hederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Ændringen af virksomhedens momstilsvar for 2010 sker med udgangspunkt i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, idet det anses, at du forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket at momstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

2. Køb og salg af biler af mærket Mercedes – ikke godkendt fradrag for tab

...

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er kendetegnende for en selvstændig erhvervsvirksomhed, at der for egen regning og risiko drives en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

Hvorvidt der i skattemæssig henseende er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, beror på en konkret vurdering, hvori blandt andet indgår, om virksomheden udøves med henblik på rentabel drift (rentabilitetskravet) og omsætningens størrelse (intensitetskravet).

Heri ligger et krav om, at virksomheden kan give et overskud, der er tilstrækkeligt stort til at bevare og forrente den investerede kapital og samtidig honorere den arbejdsindsats, som lægges i virksomheden.

Ud fra de foreliggende oplysninger kan SKAT ikke anse din virksomhed med handel med Mercedes biler som erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor det tab, som er fratrukket vedrørende Mercedes 270 for 2011 i alt 44.564 kr. ikke kan godkendes fradragsberettiget. Tabet, som fremkommer ved, at salget af bilen er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a og køb af bilen og istandsættelsesudgifter er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

At der ikke foreligger den fornødne intensitet og seriøsitet vedrørende køb og salg af biler for at virksomhed med køb og salg af biler kan anses for erhvervsmæssig virksomhed.
At det ved vurderingen af, hvorvidt du har drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af biler, ikke kan tillægges betydning, at du anser SKAT ansvarlig for, på grund af uenighed om størrelsen af registreringsafgiften, at du ikke kunne sælge dine biler.
At det er de to biler, som er aktiveret på virksomhedsbalancen som anses at vedrøre din virksomhed vedrørende køb og salg af biler, mens de tre øvrige biler anses for private, uagtet at der ikke foreligger nogen forklaring på, hvorfor nogle biler er aktiveret på virksomhedens balance og andre på den private balance.
At du ved at eje fem Mercedes biler af ældre årgang, hvoraf du kun angiver to af dem, som erhvervsmæssige biler, tilkendegiver en privat interesse i at eje Mercedes biler.
At det ikke kan anses at være erhvervsmæssig virksomhed at købe to biler henholdsvis i 2009 og i 2010, at sælge den ene i 2011 og at overføre den anden til din samlever 31-12-2012.
At virksomheden køb og salg af biler ikke har været rentabel eller har udsigt til at blive det, idet der ultimo 2012 ikke er flere biler at sælge.
At der ikke foreligger dokumentation for salget af bilerne.

Det skønsmæssige resultat af virksomheden for 2011 ændres derfor med ikke godkendt fradrag for tab på Mercedes 270, i alt 44.564 kr.

3. Betaling af Mercedes 270 i alt 61.835 kr. – lån fra samlever

...

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT finder ikke, at du har dokumenteret, at bilen Mercedes 270 er betalt med penge modtaget fra din samlever (...), idet det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort på betryggende vis, at der i 2010 har været penge tilbage af arven fra 2008 til at finansiere købet af bilen. Der er herunder også taget hensyn til, at det i 2009 er nødvendigt at optage et lån på 50.000 kr. for at finansiere købet af Mercedes 300.

Som følge af, at regnskabsgrundlaget er tilsidesat i henhold til ovenstående punkt 1, anser SKAT, at beløbet på i alt 61.835 kr. stammer fra omsætning, som du ikke har medregnet i dit regnskab for 2010. Beløbet anses for værende inkl. moms, salgsmoms heraf udgør 12.367 kr. Beløbet eks.kl. moms udgør 49.468 kr, og er skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1.

Den skønsmæssige ansættelse af momstilsvaret ændres med beløbet i alt 12.367 kr. Den yderligere omsætning er momspligtig i henhold til momslovens § 4, stk. 1, hvorfor momstilsvaret ændres med beløbet.

Det skønsmæssige skattemæssige resultat af virksomheden for 2010 ændres med 49.468 kr.

4. Kontant indbetaling på bankkonto [...11] den 16-05-2012 i alt 25.000 kr.

...

4.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

På det foreliggende grundlag har SKAT ikke dokumentation for, at det på bankkonto [...11] indsatte kontante beløb den 16-05-2012 stammer fra beskattede midler, og som følge af, at regnskabsgrundlaget er tilsidesat i henhold til ovenstående punkt 1, anser SKAT, at beløbet stammer fra omsætning, som du ikke har medregnet i dit regnskab for 2012. Beløbet anses for værende inkl. moms, moms heraf udgør 5.000 kr. Beløbet eks.kl. moms udgør 20.000 kr, og er skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1.

Den skønsmæssige ansættelse af momstilsvaret ændres med moms af beløbet i alt 5.000 kr. Den yderligere omsætning er momspligtig i henhold til momslovens § 4, stk. 1, hvorfor momstilsvaret ændres med beløbet.

Det skønsmæssige skattemæssige resultat af virksomheden for 2012 ændres med 20.000 kr.

...

6. Yderligere omsætning af salg af grønsager for 2011

...

6.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har i henhold til ovenstående punkt 1 tilsidesat dit regnskabsgrundlag og finder, at du ikke har sandsynliggjort, at du ingen indtægter har haft ved salg af grønsager. Endvidere har du oplyst, at du havde en bod ved vejen.

Med udgangspunkt i antallet af indkøbte grønsagsfrø, de foreliggende oplysninger og hensyntagen til svind ansættes den skønsmæssige omsætning ved salg af grønsager til 15.000 kr. inkl. moms. Salgsmoms af beløbet udgør 3.000 kr., og omsætningen eks.kl. moms udgør 12.000 kr.

Omsætning ved salg af grønsager er momspligtig i henhold til momslovens § 4, stk. 1, hvorfor yderligere salgsmoms udgør 3.000 kr.

Den skønsmæssige omsætning eks.kl. moms i alt 12.000 kr. er skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4 stk. 1, og det skønsmæssige skattepligtige resultat af virksomheden for 2011 ændres med 12.000 kr.

7. Yderligere omsætning ved salg af juletræer for 2011 og 2012

...

7.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har i henhold til ovenstående punkt 1 tilsidesat dit regnskabsgrundlag og finder, at du ikke har sandsynliggjort, at du ingen indtægter har haft ved salg af juletræer

Dine forklaringer vedrørende årsag til indkøb af juletræsnet skifter. Du oplyser, at du havde indkøbt en ny maskine til netning af juletræer, og derfor købte du net i 2011. Du har endvidere oplyst, at der er en bod ved vejen, og at der måske er sket salg af juletræer til naboer. Det har umiddelbart formodningen imod sig, at du indkøber 800 net den 25-10-2012, hvis du ikke har anvendt dem fra 2011, og ikke skal anvende nogle for 2012.

Som følge af, at SKAT har tilsidesat dit regnskabsgrundlag, jævnfør ovenstående punkt 1 fastsætter SKAT en skønsmæssig ansættelse af omsætning ved salg af juletræer for 2011 og 2012.

Med udgangspunkt i de nu foreliggende oplysninger, herunder antallet af indkøbte juletræsnet og hensyntagen til den gennemsnitlige salgspris, som er opnået i forbindelse med salg af juletræer for 2010 ansættes den skønsmæssige omsætning ved salg af juletræer til 25.000 kr. inkl. moms for 2011 og 60.000 kr. inkl. moms for 2012. Salgsmoms af beløbet udgør for 2011 i alt 5.000 kr. og for 2012 i alt 12.000 kr. Omsætningen eks.kl. moms udgør for 2011 i alt 20.000 kr., og for 2012 i alt 48.000 kr.

Omsætning ved salg af juletræer er momspligtig i henhold til momslovens § 4, stk. 1, hvorfor yderligere salgsmoms udgør 5.000 kr. for 2011 og 12.000 kr. for 2012.

Den skønsmæssige omsætning udgør for 2011 i alt 20.000 kr. eks.kl. moms, og for 2012 i alt 48.000 kr. eks.kl. moms, og er skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4 stk. 1, og det skønsmæssige skattepligtige resultat af virksomheden ændres for 2011 med 20.000 kr., og for 2012 med 48.000 kr.

8. Yderligere omsætning ved salg af jordbær for 2012

...

8.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT har i henhold til ovenstående punkt 1 tilsidesat dit regnskabsgrundlag og finder, at du ikke har sandsynliggjort, at du ingen indtægter har haft ved salg af jordbær for 2012.

Med udgangspunkt i de nu foreliggende oplysninger, og det faktum, at du har fratrukket udgift til indkøb af jordbærplanter i 2011, og indtægtsført salg af jordbær i 2011, men ikke indtægtsført salg af jordbær for 2012, fastsætter SKAT en skønsmæssig ansættelse af omsætning ved salg af jordbær for 2012.

Med udgangspunkt i omfanget af indkøbte jordbærplanter i 2011 og den indtægtsførte omsætning i 2011 vedrørende salg af jordbær, ansættes den skønsmæssige omsætning ved salg af jordbær til 10.000 kr. inkl. moms for 2012. Salgsmoms af beløbet udgør 2.000 kr., og omsætningen eks.kl. moms udgør 8.000 kr.

Omsætning ved salg af jordbær er momspligtig i henhold til momslovens § 4, stk. 1, hvorfor yderligere salgsmoms udgør 2.000 kr.

Den skønsmæssige omsætning eks.kl. moms i alt 8.000 kr. er skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4 stk. 1, og det skønsmæssige skattepligtige resultat af virksomheden for 2012 ændres med 8.000 kr. vedrørende omsætning ved salg af jordbær for 2012.

9. Anvendelse af virksomhedsordningen for 2010, 2011 og 2012

...

9.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at der er udarbejdet et regnskab for virksomheden, der opfylder bogføringslovens krav, jævnfør virksomhedsskattelovens § 2.

For at tilsidesætte anvendelsen af virksomhedsordningen med baggrund i regnskabskravene, skal en mangel ved regnskabet være af en sådan betydning, at regnskabet må anses for at give et misvisende billede af virksomhedens økonomiske forhold, herunder adskillelsen mellem virksomhedens økonomi over for den private økonomi.

Endvidere skal der blandt andet foreligge en opgørelse af:

Indeståendet på indskudskontoen
Indeståendet på kontoen for opsparet overskud
Kapitalafkast
Kaptitalafkastgrundlaget

Med henvisning til SKAT’s bemærkninger og begrundelser under ovenstående punkt 1, er regnskabsgrundlaget for 2010, 2011 og 2012 tilsidesat, idet det ikke opfylder bogføringslovens krav. I denne forbindelse kan særlig nævnes:

Virksomhedens bogføringsmateriale indeholder ikke grundbilag for alle posteringer, idet der mangler dokumentation for omsætningen i form af kopi af fakturaer. Alle transaktionerne er derfor ikke som krævet efter bogføringslovens § 9 dokumenteret med et bilag.
Alle registreringer sker ikke snarest muligt efter at transaktionerne har fundet sted, hvilket ses ved at de udskrevne fakturaer er samlefakturaer, samt at en del af omsætningen er efterposteringer. Alle transaktioner registreres ikke nøjagtigt og snarest muligt som krævet i bogføringslovens § 7.
Der mangler dokumentation for salgsregistreringen af kontant omsætning, herunder dokumentation for kasseafstemning og kasseoptælling, hvorfor reglerne i bogføringslovens § 7, stk. 3 ikke er overholdt.
Som følge af manglende nøjagtig registering af virksomhedens transaktioner, og som følge af manglende salgsfakturaer, herunder hop i fakturanummering hos de fakturaer, som forefindes i regnskabsmaterialet, er det ikke muligt at få en overbevisning om, at regnskabet indeholder al omsætning.
Der mangler omsætning ved salg af grønsager, juletræer og jordbær.

SKAT finder, at regnskaberne for 2010, 2011 og 2012 lider af sådanne mangler, at regnskaberne må anses for at give et misvisende billede af virksomhedens økonomiske forhold.

Du kan derfor ikke anvende virksomhedsordningen for 2010, 2011 og 2012.

SAMLET OPGØRELSE AF DET SKØNSMÆSSIGE RESULTAT AF VIRKSOMHEDEN:

Samlet oversigt over ændringer:

Skattemæssigt

Momsmæssigt

2010

2011

2012

2010

2011

2012

Ikke godkendt fradrag for tab på Mercedes 270

44.564

Betaling ifm køb af Mercedes 270 omsætning

49.468

12.367

Skønnet omsætning ved salg af grønsager

12.000

3.000

Kontant indbetaling 16-05-2012 omsætning

20.000

5.000

Skønnet omsætning ved salg af juletræer

20.000

48.000

5.000

12.000

Skønnet omsætning ved salg af jordbær

8.000

2.000

SAMLET ÆNDRING AF VIRKSOMHEDS-INDKOMSTEN / MOMSTILSVAR

49.468

76.564

76.000

12.367

8.000

19.000

Nuværende virksomhedsresultat før renter

-102.317

-161.017

-118.594

NYT SKØNNET VIRKSOMHEDSRESULTAT

-52.849

-84.453

-42.594

Jeres samlede privatforbrug inkl. private andele udgør efter ovenstående ændringer herefter:

[person1]

(samlever)

I alt

Ændring af indkomsten

Privatforbrug herefter

2010

-49.037

36.241

-12.796

49.468

36.672

2011

-77.329

63.402

-13.927

76.564

62.637

2012

-129.111

112.279

-16.832

76.000

59.168

...”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT den 6. januar 2015 kommet med følgende bemærkninger:

”...

SKAT har uden hensyntagen til ændringer af den skattepligtige indkomst beregnet husstandens samlede privatforbrug jævnfør afgørelsens side 10 til:

2010: -12.796

2011:-13.927

2012:-16.832

Efter de ændringer, som SKAT har gennemført i afgørelsen, er der herefter et positivt privatforbrug for husstanden.

Der bør i forbindelse med behandlingen af klagen tages hensyn til, at der i husstanden er et passende positivt privatforbrug.”

Skattestyrelsen er endvidere kommet med bemærkninger af den 7. maj 2019:

”...

Vi kan nu oplyse, at bilag D har vi set tidligere, idet denne er i overensstemmelse med den til SKAT modtagne indsigelse.

Til bilag B - Skovfoged [person2]s faglige vurdering af udtag af juletræer fra ejendommen - kan bemærkes at oplysningerne omkring arealerne er i overensstemmelse med oplysningerne nævnt i pkt. 7.2 i sagsfremstillingen.

Regnskabsgrundlaget er jævnfør sagsfremstillingens pkt. 1 tilsidesat, hvorfor der er foretaget en skønsmæssig opgørelse af yderligere omsætning, således at privatforbruget blev positivt. Samlet set udgør husstandens samlede privatforbrug efter ændringerne i alt:

2010: 36.672

2011: 62.637

2012: 59.168

Et privatforbrug af denne størrelse for 2 voksne personer er langt under gennemsnitsforbruget, som ved søgning på Danmarks Statistik for de nævnte år ligger over 300.000 kr. pr. år.

Der er således ved ansættelsen af den yderligere omsætning alene sket ændringer, således at privat­ forbruget udviser et meget lavt positivt beløb.

Der bør i forbindelse med behandlingen af klagen tages hensyn til, at der i husstanden er et passene positivt privatforbrug.

Der henvises endvidere til sagsfremstillingen, som fremgår afgørelsen.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelser af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 skal nedsættes til 0 kr., samt at klageren tilkendes at kunne anvende virksomhedsordningen i de påklagede indkomstår.

Der er til støtte for påstanden anført følgende:

”...

Vi er uenige i alle SKAT’s forslag til ændringer – og kan ikke acceptere dem.

Vores argumentation fremgår af kopi af medsendte skrivelser fra tidligere korrespondance.

[person1] har forsøgt at drive selvstændig virksomhed med det formål at skabe overskud.

Uheldige omstændigheder ved import og videresalg af biler har medført tab på disse.

Efter denne episode er [person1] blevet syg. Det har været vanskeligt at håndtere en rationel produktion og ligeledes er juletræerne endnu ikke store nok til salg.

Der vedhæftes bilag, som kan bekræfte [person1]s sygdomsforløb. Bilag A

Der vedhæftes bilag fra Skovfoged [person2], som dokumenterer, at der ikke er solgt juletræer, som skønsmæssigt ansat af SKAT. Bilag B

Vores tidligere dokumentation og argumentation fastholdes.

...”

Klagerens repræsentant har i forbindelse med sagens behandling hos SKAT fremkommet med følgende bemærkninger:

”...

(Samlever):

(Samlever) har gennem de seneste ca. 10 år været [person1]s samlever.

(Samlever) har gennem sin indkomst som førtidspensionist stået for parrets privatforbrug.

(Samlever)arvede (som det fremgår af bilag A) i 2007 kr. 334.357,37

Arven er udbetalt kontant i januar måned 2008 og er anvendt i parrets samlede økonomi.

(Samlever) vandt i 2012 kr. 265.655 i [spil].

Disse penge er ligeledes anvendt i parrets samlede økonomi.

Biler købt i Tyskland til videresalg med henblik på at opnå fortjeneste.

[person1] købte i 2009 en Mercedes Benz E300 TD for 9.000 euro.

Omregnet til danske kroner er prisen

kr.

67.050,00

Omforandring af bilen i 2010 ind. moms udgør

kr.

11.172,36

Anskaffelsessum før registreringsafgift

kr.

78.222,36

I 2009, hvor bilen er købt - er lån hos [finans1] [...11] blevet forhøjet med kr. 50.000.

[person1] købte i 2010 en Mercedes Benz 270 CDI for 8.300 euro.

Omregnet til danske kroner er prisen

kr.

61.835,00

Omforandring af bilen i 2010 ind. moms udgør

kr.

48.979,39

Anskaffelsessum før registreringsafgift

kr.

110.814,39

De to biler er erhvervet med henblik på fortjeneste ved videresalg.

[person1] iværksætter prompte - efter at have hentet bilerne i Tyskland - processen hos SKAT med at lade bilerne indregistrere i Danmark.

Her bliver han overrasket.

Registreringsafgiften er en del højere end forventet - for den ene bil ca. kr. 70.000.

[person1] iværksætter klage hos SKAT- og bliver først enig med SKAT over et år senere - altså i 2011.

Her bliver registreringsafgiften i forhold til det oprindelige forslag fra SKAT nedsat med 30 %.

I mellemtiden er bilerne pga. finanskrise mm. faldet væsentligt i værdi. Bilerne kan ganske enkelt ikke sælges uden tab.

Bilerne er i lang tid sat til salg hos [virksomhed2] ApS, [adresse1], [by1].

I bilag B bekræfter ejeren af [virksomhed3] [person3] forløbet.

Af bilag C fremgår korrespondancen med SKAT vedr. beregning af registreringsafgift.

I 2011"giver [person1] op" og sælger den ene bil Mercedes 270 for kr. 66.250.

Det medfører et tab på kr. 44.564,39, som er fratrukket i indkomsten.

Den anden bil Mercedes E300 kan heller ikke sælges uden tab.

Den har formentlig i dag en værdi på kr. 25.000.

Bilen bliver i 2012 - efter flere forgæves forsøg på salg - via mellemregning overført til (samlever) til anskaffelsessummen.

Alternativt ville bilen blive solgt til 3. mand med et stort tab.

Grunden til at bilen overføres til (samlever), er at [person1] er alvorligt syg, og at han i den forbindelse ønsker at overdrage bilen til sin samleverske - som har bidraget med stor likviditet i form af sin arv fra 2008.

Der er ingen tvivl om, at bilerne er erhvervet med salg med fortjeneste for øje.

Da det viser sig, at det ikke er muligt at opnå fortjeneste, lukkes virksomheden ned - ennda ved overførsel af den ene bil til privat - uden fradrag af tab.

Mellemregninger:

I regnskaberne er det fejlagtigt oplyst, at [person1] i 2010 har lånt kr. 233.885 af sin søn.

[person1]s søn er (...), [by2], [by3].

I regnskabet for 2010 er følgende registreret:

Mellemregning søn:

Lån fra søn indgået på konto

kr.

105.000,00

Køb Mercedes 270

kr.

61.835,00

Køb Mercedes 300

kr.

67.050,00

I alt

kr.

233.885,00

[person1] har alene lånt kr. 105.000 af sin søn i 2010.

I 2011 er beløbet ved udbetaling af driftsfond fra [virksomhed5] tilbagebetalt til sønnen med kr. 100.000, hvilket fremgår af kontoudtog.

Mercedes 300 er købt i 2009 og kr. 50.000 er finansieret ved optagelse af lån i [finans1].

Mercedes 270 er købt for (samlevers) arv.

Mellemregning [person4]:

Vi har på baggrund af de nu fremkomne oplysninger fra [person1] registreret følgende:

Ud over vores registreringer har (samlever) betalt parrets private forbrug.

Primo 2010:

Køb af bil privat [reg.nr.2]

kr.

72.000,00

Registreringsafgift privat bil [reg.nr.1]

kr.

47.266,50

I alt primo 2010

kr.

119.266,50

2010:

Overført privat bil til (samlever)

-kr.

72.000,00

Ultimo

kr.

47.266,00

2011:

(Samlever) overført yderligere 3 x kr. 10.000

kr.

30.000,00

Saldo ultimo 2011

kr.

77.266,00

2012:

Overført ifølge bilag

kr.

168.750,00

Betalt tag

kr.

73.000,00

Overført

kr.

4.000,00

Overført Mercedes

kr.

-78.222,37

Saldo ultimo 2012 bogført

kr.

244.794,13

Mellemregningen skal ifølge det ovenstående yderligere reguleres med kr. 61.835 hidrørende fra køb af Mercedes 670 i 2010.

Herefter udgør mellemregning

kr.

306.629,13

Regulering for ikke likvide poster 2012

kr.

78.222,37

Regulering for ikke likvide poster 2010

kr.

72.000,00

Registrerede likvide poster

kr.

456.851,50

Pengene har (samlever) tilvejebragt via arv fra 2008 kr. 334.357,37 og gevinst 2012 kr. 265.655.

Juletræer:

Juletræerne på ejendommen består af følgende:

0,25 ha. store juletræer plantet for 25 år siden.

0,25 ha. store juletræer plantet for 20 år siden.

5.000 juletræer plantet for ca. 6 år siden.

Juletræer skal være mellem 7 og 10 år før de kan sælges.

Juletræerne, som blev solgt i 2010 var "oprydningstræer" fra arealet med store juletræer.

[forening1] stod for oprydningen og slaget af træerne.

Først i 2015 vil der igen blive solgt træer.

[person1] forventer at der i hvert af årene 2015 - 2018 vil blive solgt 1.200 juletræer.

Det svarer til ca. 4.800 træer.

Træerne vil formentlig bidrage med ca. kr. 100.000 i skattepligtig indkomst om året eller i alt kr. 400.000 over 4 år.

Det vil igen pga. [person1]s sygdom være [forening1] som skal stå for udvælgelse og sortering.

Jordbær og grøntsager:

I de år, hvor der ikke er registreret salg er der ikke ifølge [person1] solgt nogle af disse afgrøder.

Forsøget med grøntsager var et flop og i året med manglende jordbærslag var [person1] syg.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive sin indkomst til skatteforvaltningen. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006)

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, sidste afsnit.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke-erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse, Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 563, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.

Der lægges vægt på, om virksomheden har været drevet med en tilstrækkelig høj intensitet. Der henvises til Vestre Landsretsdom af 7. december 1999, som er offentliggjort i TfS 2000, 16.

Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for kasseafstemning og kasseoptælling. Virksomheden kan derfor ikke dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at der er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. Dertil kommer, at SKAT ved gennemgang af regnskabsmaterialet har fundet huller i fakturanumrene, ligesom der for en del af omsætningen alene sker bogføring i form af efterposering ved årets afslutning.

Ud fra dette anses kravene til regnskabsgrundlaget ikke at være er opfyldt, og virksomhedens regnskabsmateriale kan derfor ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Det er en betingelse for anvendelse af virksomhedsordningen, at virksomhedens regnskab lever op til kravene i bogføringsloven. Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, 1.pkt.

Indkomståret 2010

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 49.468 kr. for indkomståret 2010. Forhøjelsen er sket på baggrund af, at klageren har haft midler til at købe en Mercedes C 270.

Klageren har oplyst, at bilen blev købt for penge, klagerens samlever arvede i 2007. Der er ikke fremlagt dokumentation herfor.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret, at bilen er købt for penge, der stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Det er derfor berettiget, at SKAT har anset beløbet for at være skattepligtig indkomst for klageren efter statsskattelovens § 4.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at pengestrømmen ikke kan følges. Det forhold at klagerens samlever arvede penge i indkomståret 2007 ses ikke at ændre på resultatet. Der findes ikke at være sket overførsler i overensstemmelse med købsprisen fra klagerens samlevers konto i forbindelse med køb af bilen den 30. januar 2010. Endvidere har klageren ikke fremlagt oplysninger, der dokumenterer, at han i indkomståret 2010 har haft en kontantbeholdning, der er indgået ved købet af bilen.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende indkomståret 2010.

Indkomståret 2011

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 76.564 kr. for indkomståret 2011. Forhøjelsen er sket på baggrund af, at SKAT ikke har anset klageren for at drive erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af biler og har derfor ikke har godkendt et fradrag for tab vedrørende salg af Mercedes C 270. Endvidere har SKAT skønnet omsætning ved salg af grøntsager samt skønnet omsætning ved salg af juletræer.

For så vidt angår tabet på Mercedes C 270, finder Landsskatteretten ikke, at tabet kan fradrages.

Klageren har oplyst, at bilerne blev erhvervet med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klagerens virksomhedsaktiviteter ikke kan anses for én virksomhed, idet aktiviteterne med salg af biler ikke har nogen driftsmæssig sammenhængen med klagerens aktiviteter med landbrug. Derfor skal aktiviteterne med køb og salg af biler vurderes for sig selv, når det skal bedømmes, om der er drevet erhvervsmæssig virksomhed eller ej.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har godtgjort, at virksomheden ville blive rentabel inden for en kortere årrække. Endvidere opfylder virksomheden ikke intensitetskravet. Klageren har været registreret med 5 biler, hvoraf det alene var to af bilerne, der var købt i virksomheden.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten ikke, at virksomheden med køb og salg af biler kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende i indkomståret 2011. Klageren er derfor ikke berettiget til at fradrage underskuddet opnået som følge af salg af Mercedes C 270.

Klageren har oplyst, at der i 2011 ikke blev solgt grøntsager og juletræer.

For så vidt angår forhøjelsen vedrørende salg af grøntsager, er Landsskatteretten enig i det af SKAT fastsatte skøn på 12.000 kr. ekskl. moms.

Det forhold, at klageren har fremlagt en sygejournal som dokumentation for, at han har været syg i de påklagede indkomstår ændrer ikke på udfaldet. Landsskatteretten har ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren i indkomståret har indkøbt en større mængde grøntsagsfrø for 1.900 kr. Endvidere har klageren oplyst til SKAT, at han har haft en bod ved vejen, hvor man har kunne køre forbi og købe.

Der er på den baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte det af SKAT fastsatte skøn.

For så vidt angår salg af juletræer, er Landsskatteretten enig i det af SKAT fastsatte skøn på 20.000 kr. ekskl. moms for salg af juletræer i 2011.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det fremgår af den fremlagte erklæring, at der på klagerens areal har været 264 salgsmodne træer. Endvidere har klageren indkøbt 300 juletræsnet i indkomståret 2011 og 800 i indkomståret 2012.

Landsskatteretten har endvidere lagt vægt på, at klageren i indkomståret 2010 solgte 548 juletræer til en stk. pris på 80,8 kr. ekskl. moms. Det fastsatte skøn for indkomståret 2011 medfører et salg af juletræer i 2011 svarende ca. 247 stk. Henset til antallet af salgsmodne træer samt indkøbte net anses skønnet for at være korrekt. Klageren har ikke fremlagt dokumentation, der anses for at godtgøre, at det fastsatte skøn er forkert.

Der er på den baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte det af SKAT fastsatte skøn over salg af juletræer i indkomståret 2011.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for indkomståret 2011.

Indkomståret 2012

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 76.000 for indkomståret 2012. Forhøjelsen er sket på baggrund af en kontant indsætning på klagerens konto samt skønnet omsætning af salg af juletræer og jordbær.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret, at indsætningen på klagerens konto på 25.000 kr. stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, hvorfra det relativt betydelige beløb stammer og derfor ikke har afkræftet formodningen for, at det vedrører skattepligtig omsætning inkl. moms.

For så vidt angår forhøjelsen vedrørende salg af jordbær, er Landsskatteretten enig i det af SKAT udøvede skøn.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren i indkomståret 2011 indkøbte jordbærplanter for 5.780 kr., at klageren efterposterede et salg af jordbær på 5.755 kr. ekskl. moms i indkomståret 2011 samt at klageren har oplyst, at han har haft en bod ved vejen, hvor man har kunne køre forbi og købe. Landsskatteretten finder på den baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet på 8.000 kr. ekskl. moms for salg af jordbær. Det forhold, at klageren har fremlagt en sygejournal som dokumentation for, at klageren har været syg i de påklagede indkomstår ændrer ikke på udfaldet.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler følgende:

Hvad angår salg af juletræer, købte klageren den 25. oktober 2012 800 juletræsnet. Der er herved en formodning for, at han skulle sælge og har solgt juletræer i 2012. Også sammenholdt med, at det for klagerens husstand beregnede privatforbrug for 2012 er beskedent efter SKATs forhøjelse, er denne formodning ikke afkræftet alene med skovfogedens erklæring af 25. september 2014, som klageren har indhentet til brug for skattesagen.

Disse retsmedlemmer finder på denne baggrund, at der ikke grundlag for at ændre SKATs skøn over salg af juletræer i 2012, og at SKATs afgørelse skal stadfæstes.

Et retsmedlem udtaler følgende:

Det fremgår af den sagkyndige erklæring, at der er 1.300 træer tilbage på arealet, og at der maksimalt har kunne være 2.150 træer på samme areal. Endvidere er 586 træer solgt til Skovdyrkerne i 2010. Henset til ovenstående skøn i indkomståret 2011, mængden af salgsmodne træer samt forventet svind på ca. 120 træer, anses klageren for at have godtgjort, at han ikke har solgt juletræer i indkomståret 2012.

Dette retsmedlem finder på denne baggrund, at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst skal nedsættes til 28.000 kr. for indkomståret 2012

Der træffes afgørelse efter flertallet, og da Landsskatteretten derfor ikke finder grundlag for at ændre SKAT skøn over salg af juletræer i 2012, stadfæstes SKAT afgørelse på dette punkt.

Virksomhedsordningen

For så vidt angår anvendelsen af virksomhedsordningen finder Landsskatteretten, at klageren ikke kan anvende ordningen i indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klagerens regnskaber ikke opfylder kravene i bogføringsloven, hvorfor virksomhedsordningen ikke kan anvendes efter virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, 1. pkt.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende virksomhedsordningen.