Kendelse af 14-06-2017 - indlagt i TaxCons database den 04-08-2017

SKAT har anset klageren for indeholdelsespligtig af A-skat m.v. i forbindelse med udbetaling af vederlag til udenlandsk arbejdskraft.

Faktiske oplysninger

SKAT har beskrevet sagsforløbet således:

”Ved en landsdækkende kontrolaktion, den 5. marts 2014, i samarbejde med arbejdstilsynet og politiet, besøgte myndighederne virksomheden [virksomhed1], [adresse1], [by1].

Fra SKAT deltog [person1], [person2] og [person3].

Ved kontrolbesøget talte SKAT med virksomhedsindehaveren [person4] omkring moms- og skatteregler i forbindelse med anvendelse af udenlandsk arbejdskraft. [person4] forklarede, at han ikke havde kendskab til disse regler og henviste os til, at tage kontakt til revisionsfirmaet "[virksomhed2]", [person5].

Retssikkerhedsbrev blev ved kontrolbesøget udleveret til [person4].

Med henvisning til Kildeskatteloven § 86, indledte SKAT en nærmere undersøgelse af entrepriseforholdet med de udenlandske virksomheder. Formålet med kontrollen er at undersøge, om der er grundlag for at virksomheden, ved benyttelse af udenlandsk arbejdskraft, er pligtig til at indeholde A-skat og AM-bidrag, jf. Kildeskattelovens og Arbejdsmarkedsbidragslovens bestemmelser.

Med kopi til revisionsfirmaet "[virksomhed2]", Att. [person5], blev virksomheden tilskrevet den 19. marts 2014 og den 20. juni 2014.

I sagsforløbet har revisionsfirmaet "[virksomhed2]", gentagne gange, bedt om udsættelse med fristen for indsendelse af materiale.

Revisor har, i breve den 2. juni 2014 og den 16. juli 2014, besvaret SKATs ovennævnte breve.

E-mail af 24. juli 2014 er modtaget fra revisor [person6] fra revisionsfirmaet, "[virksomhed2]", der forespørger om, hvornår de kan forvente sagen afsluttet.

Svarmail til revisor den 24. juli 2014. Sagen skal vurderes på baggrund af et nyt styresignal, hvilket vil ske "snarest muligt" - ferien taget i betragtning, kan man ikke sige præcis hvornår.

E-mail af 24. juli 2014 modtaget fra revisor [person6], der håber på en snarlig afslutning på sagen.

SKAT forsøgte den 25. juli 2014 at få telefonisk kontakt med revisor [person6], men [person6] var ikke at træffe.

Kontaktede [person6] på telefon den 1. august 2014, og forklarede at vi sandsynligvis i løbet af den kommende uge (uge 32) vil sende besked om sagens udfald. [person6] selv går på ferie fra uge 32, og vil først være tilbage sidst i august måned. SKAT er også ferieramt, så derfor foreslog SKAT at sagen ville blive afgjort sidst i august måned når [person6] var tilbage fra ferie. [person6] ville meget gerne have SKATs stillingtagen til sagen nu og forklarede, at vi skulle attestere brevet til revisor [person5], der vil tage sig af sagen i [person6]s ferie.

Den 7. august 2014 tog SKAT telefonkontakt til revisor [person5], for at oplyse, at vi desværre ikke har mulighed for at sende besked om sagens udfald i uge 32, som vi ellers havde lovet. SKAT fik oplyst, at [person5] også er på ferie og også først er tilbage sidst i august måned!

Den 13. august 2014 udsendte SKAT forslag til pligt om indeholdelse af A-skat m.v. af vederlag til udenlandske arbejdere, samt hæftelse for ikke indeholdte beløb.

Den 5. september 2014, modtog SKAT ved mail fra revisionsfirmaet [virksomhed2], indsigelse over SKATs forslag af 13. august 2014.

Den 23. september 2014. På baggrund af revisors indsigelse af 5. september 2014, er virksomheden tilskrevet om at indsende yderligere dokumentation.

Den 23. september 2014. Revisor har ved mail besvaret SKATs brev af 23. september 2014.

Den 14. oktober 2014, er udsendt fornyet forslag om pligt til at indeholde A-skat m.v. af vederlag til udenlandske arbejdere, samt hæftelse for ikke indeholdte beløb.

Den 5. november 2014, modtog SKAT mail fra revisionsfirmaet [virksomhed2], der bad om forlængelse af klagefrist på agter af 13. oktober 2014, fra den 5. november 2014 til den 10. november 2014. Hvilket SKAT ved svarmail samme dag imødekom.

Den 7. november 2014, modtog vi mail fra [person7] fra [virksomhed3], der har overtaget sagen efter Revisionsfirmaet [virksomhed2]. [person7] anmoder om fremsendelse af kendelse, med henblik på at påklage SKATs afgørelse til Landsskatteretten.

Kendelse den 11. november 2014.

...

Beskrivelse af virksomheden

[virksomhed1] driver en virksomhed med produktion og salg af grøntsager.

[person4] har overtaget virksomheden i en familiehandel i 2007.

Virksomheden består i dag af ejendommene [adresse1] samt [adresse2].

[adresse1] fremstår med nyere driftsbygninger opført efter brand i 2008. På ejendommen [adresse2], findes et ældre, mindre kølehus.

[virksomhed1] har specialiseret sig i grøntsags-produktion.

Produktionen er udvidet fra 47 ha til knap 250 ha med produktion af kartofler, løg og gulerødder.

I sommeren 2007 brændte gården, hvilket efterlod kun stuehuset og et nybygget maskinhus.

I årene efter blev gården genopbygget, så den nu består af 4 isolerede haller, et maskinhus og en administrationsbygning (flytbare pavilloner).

De 4 haller anvendes til sortering, rensning og vask af afgrøder, der ikke afsættes direkte fra høst.

På årsbasis er ca. 70 procent af [virksomhed1]s samlede høst i berøring med lager faciliteterne.

Virksomhedens produktion kan opdeles i tre enheder:

[virksomhed1] producerer årstidsuafhængige grøntsager, der stiller krav til lager og sorterings faciliteter. [virksomhed1] har 4 kølelagre på samlet 2.925 m2. Der er kapacitet til 5.500 tons på kølelager og derudover er der et lager til korttidsopbevaring på 500 tons. Lagrene anvendes kontinuerligt, hvilket betyder at nogle lagerhaller bliver fyldt flere gange i løbet af høsten. F.eks. lagres sene kartofler i en måned inden levering, før lageret herefter anvendes til gulerødder.

Der er udarbejdet Global GAP certificering. Global GAP (Good Agricultural Practices) er en verdensomspændende certificering, som giver [virksomhed1] et internationalt kvalitetsstempel. Global GAP er et kvalitets- og sporingsværktøj, der viser forbrugeren, at producenten forpligtiger sig til at overholde nogle standarder, som skal kunne højne produktets kvalitet. Det viser også forbrugeren, at producenten producerer med omtanke for kunden og miljøet.

...

Som led i SKATs projekt social dumping er indledt en undersøgelse af virksomhedens anvendelse af udenlandsk arbejdskraft, med det formål at undersøge hvorvidt virksomheden er pligtig til at indeholde A-skat m.v. af udbetalinger til de udenlandske virksomheder, efter bestemmelserne i Kildeskatteloven og Arbejdsmarkedsfondsloven, og Momsloven.

...

Moms:

Virksomheden har forklaret at en tidligere bogholder, ikke har haft kendskab til reglerne om omvendt betalingspligt, og har derfor ikke foretaget indberetning af udenlandske ydelseskøb. Revisionsfirmaet [virksomhed2] har overtaget bogføring og regnskab for virksomheden og vil foranledige rettelser til momsangivelser indsendt for 2013 og fremefter.

Der er ikke udarbejdet kontrakter med følgende udenlandske virksomheder:

År 2012:

[virksomhed4], Latvian. LV [...12]

[virksomhed5]. LV [...21]

[virksomhed6] v/[person8]. NIP [...25]. RUT nr. [...1]

År 2013:

[virksomhed4], Latvian. LV [...12]

[virksomhed6] v/[person8]. NIP [...25]. RUT nr. [...1]

[person9]. PL [...39]. RUT nr. [...2].

...

SKATs bemærkninger ved gennemgangen af fakturaerne fra de udenlandske virksomheder:

2012:

[virksomhed4], LV [...12] - ingen RUT-registrering

[virksomhed7], LV [...21] - Ingen RUT-registrering

Revisor undrer sig over at SKAT beregner A-skat og AM-bidrag af denne eneste faktura, faktura nr. 19, 3.840 kr. (sorteret løg i 32 timer af 120 kr.). SKATs bemærkninger: har arbejdet under samme arbejdsforhold som de øvrige udenlandske virksomheder hvor SKAT pålægger indeholdelsespligt af A-skat og AM-bidrag.

[virksomhed6] - Nip.nr. [...25] - RUT-registrering / RUT nr. [...1]

RUT-registrering for perioden 07-09-2012 – 30-10-2012: Dyrkning af andre etårige afgrøder. Ifølge RUT-registreringen, er det alene ejeren af den udenlandske virksomhed, der udførte arbejdet for [virksomhed1]. Faktura nr. 1/10-2012 af 15-10-2012 ("work on a farm") 41.850 kr. (418,5 timer a 100 kr.), modregnet for a/conto udbetaling 5.000 = afregnet med 36.850 kr.

RUT-registrering for perioden 12-11-2012 – 30-11-2012: Dyrkning af andre etårige afgrøder. Ifølge RUT-registreringen, er alene ejeren af den udenlandske virksomhed, der udførte arbejdet for [virksomhed1]. Faktura nr. 2/11-2012 af 30-11-2012 (arbejdets art if. fakturaen "building service" er ikke korrekt - underbilaget til fakturaen vedrører derimod arbejde med gulerødder, løg og kartofler 18.600 kr. (196 timer a 100 kr. = 19.600, modregnet med a/conto udbetaling 1.000 kr.).

[virksomhed1] tilpligtes at indeholde A-skat m.v. af disse vederlag.

2013

[virksomhed4], LV [...12] - ingen RUT-registrering

Faktura 36af 24-01-2013 - bilag er sendt til SKAT påført teksten pkt. 9 og pkt. 10. Fakturabeløbet, der vedrører "work in factory" udgør 9.954 kr. Revisor forklarer, at faktura 36 fremgår af kontospecifikationen "ekstern arbejdskraft" (uden moms) konteret med 8.568 kr. [virksomhed1] har kun betalt 8.568 kr. på grund af reklamation, da [person10] ikke havde udført det aftalte. SKATs bemærkninger hertil: Forholdet kan umiddelbart ikke afstemmes med revisors forklaring, idet afregningsbeløbet er foretaget med 9.954 kr., jf. det fremsendte afregningsbilag.

Faktura nr. 42 af 28/5-2013, 6.174 kr. (49 timer af 126 kr.)

Faktura nr. 47 af 28/10-2013, 5.796 kr. (45 timer af 126 kr.)

Faktura nr. 48 af 22/12-2013, 36.351 kr. (288,5 timer af 126 kr.)

[virksomhed1] tilpligtes at indeholde A-skat m.v. af disse vederlag.

[virksomhed6], NIP nr. [...25] - RUT registrering/RUT nr. [...1]

RUT-registrering for perioden 02-04-13 – 31-05-2013: Serviceydelser i forbindelse med planteavl. Ifølge RUT-registrering er det alene ejeren af den udenlandske virksomhed, der udførte arbejdet for [virksomhed1]. Faktura nr. ? af 23-05-2013 ("work at the argricultural crops") 58.400 kr.

RUT registrering for perioden 21-08-13 – 31-10-2013: Dyrkning af andre etårige afgrøder. Ifølge RUT registrering er det alene ejeren af den udenlandske virksomhed, der udførte arbejdet for [virksomhed1]. Faktura nr. 2 af 17-10-2013 ("work on a farm at harvest") 60.400 kr.

[virksomhed1] tilpligtes at indeholde A-skat m.v. af disse vederlag.

[virksomhed8] v / [person9], PL [...39] - RUT registrering/RUT [...2]

RUT-registrering for perioden 09-09.2013 – 31-10-2013: Dyrkning af andre etårige afgrøder. Ifølge RUT registrering, er det alene ejeren af den udenlandske virksomhed, der udførte arbejdet for [virksomhed1]. Faktura nr. 19 af 17-10-2013 ("work on a farm at harvest") 61.100 kr.

[virksomhed1] tilpligtes at indeholde A-skat m.v. i vederlaget.

SKATs øvrige bemærkninger ved gennemgang af de indsendte bilag:

På posteringsjournalen for år 2013, over udenlandsk ydelseskøb "Ekstern arbejdskraft", uden moms er der to posteringer der ikke umiddelbart kan afstemmes med underliggende bilagsmateriale:

Hertil forklarer revisor denne postering vedrører faktura nr. 36, fra [virksomhed4]. Henviser til bilaget der er sendt til SKAT påført teksten pkt. 9 og pkt. 10. Fakturabeløbet, der vedrører "work in factory" udgør 9.954 kr. Beløbet er bogført med 8.568 kr., idet [virksomhed1] kun har betalt 8.568 kr. på grund af reklamation, da [person10] ikke havde udført det aftalte. SKATs bemærkninger hertil: Forholdet kan umiddelbart ikke afstemmes med revisors forklaring, idet afregningsbeløbet er foretaget med 9.954 kr., jf. det fremsendte afregningsbilag.

Revisor forklarer at [virksomhed1] ikke kan finde bilaget. Som det tidligere er oplyst, var der en bogholder ansat, der dels ikke varetog sine forpligtelser, men som også godkendte private bilag. Der er netop indgået frivilligt forlig med tidligere bogholder. Udgiften er ikke ekstern arbejdskraft, men er sandsynligvis en fejlkontering af en hvilken som helst anden udgift. SKAT vælger ikke at foretage yderligere vedrørende dette forhold.”

SKAT har talmæssigt opgjort følgende i afgørelsen:

For indkomståret 2012:

I alt AM-bidrag ved arbejdsudleje - 600 kr.

I alt arbejdsudlejeskat - 2.069 kr.

I alt AM-bidrag af A-indkomst - 6.926 kr.

I alt A-skat af A-indkomst - 43.812 kr.

For indkomståret 2013:

I alt AM-bidrag af A-indkomst - 19.054 kr.

I alt A-skat af A-indkomst - 120.517 kr.

SKATs afgørelse

På baggrund af en samlet konkret vurdering, samt under forudsætning af at de udenlandske virk­ somheder ikke har fast driftssted i Danmark, er det SKATs opfattelse, at de udenlandske arbejdsta­ gere er at anse for lønmodtagere i et tjenesteforhold til den danske virksomhed og skal beskattes efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.

I et enkelt forhold har en udenlandsk virksomhed sendt en medarbejder til [virksomhed1] for at udføre arbejde i forbindelse med sortering af løg. Arbejdet udgør en af kerneopgaverne hos [virksomhed1].

Dette arbejdsforhold anser SKAT for et arbejdsudlejeforhold, der skal beskattes efter kildeskatte­ lovens § 2, stk. 1, nr. 3 og stk. 4.

SKAT har lagt følgende hovedelementer til grund:

Arbejdet, som de udenlandske virksomheder har udført, udgør en integreret del af virksomhedens drift - dog bortset fra en faktura (construktion work), hvoraf der ikke skal beregnes A-skat m.v.

Arbejdsopgaverne, der ligger inden for virksomhedens kerneområder, er ikke specialiserede opgaver, der måtte ligge uden for virksomhedens egne kompetenceområder.

Arbejdsopgaverne er at betragte som simple markopgaver samt simple sorterings- og pakkeopgaver, hvortil der ikke kræves løbende instruktion.

Samarbejdsforholdene med de udenlandske virksomheder antyder ikke entrepriseforhold med hensyn til den udenlandske virksomheds ansvar og risiko.

SKAT har anført:

Det er SKATs opfattelse, at virksomheden med rimelig klarhed burde have vidst, at de udenlandske arbejdere er omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1 og 2. Virksomheden har således udvist forsømmelighed ved at undlade at indeholde A-skat og AM-bidrag, hvorfor virksomheden hæfter for de manglende indeholdte skatter. (Retspraksis SKM2012.599.VLR).

Forhold der er lagt til grund for SKAT konklusion:

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at ansættelsen foretaget af SKAT ikke er gyldigt foretaget, idet det ikke er konstateret, at det materielle grundlag for at foretage skatteansættelsen er til stede.

SKAT har foretaget ansættelsesændringen under forudsætning af, at de udenlandske virksomheder ikke har fast driftssted i Danmark. SKAT har ikke foretaget denne undersøgelse, og derved er der ikke foretaget alle nødvendige undersøgelser, jf. officialmaksimen, hvorved grundlaget for ansættelsesændringerne falder væk. Hvis de udenlandske virksomheder har fast driftssted i Danmark, finder reglerne om arbejdsudleje ikke anvendelse, og derved kan ansættelsesændringerne være foretaget på et forkert grundlag. Dette fremgår blandt andet af SKM2014.478.SKAT. Vurderingen af, om underentreprenørerne har fast driftssted i Danmark eller ikke kan alene foretages af SKAT som kompetent myndighed.

Det er derfor i strid med god sagsbehandlings- og forvaltningsskik at foretage en ansættelsesændring, der hviler på en forudsætning af et forhold, som SKAT bør have påkendt eller taget stilling til, inden der træffes afgørelse i [virksomhed1]s sag.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om ændring af skattestyrelsesloven, lov nr. 381 af 2. juni 1999, at en agterskrivelse ikke må afsendes, hvis ikke skattemyndigheden på afsendelsestidspunktet i øvrigt er i besiddelse af det fornødne grundlag for at gennemføre den varslede ansættelsesændring. Det skal endvidere bemærkes, at en agterskrivelse skal indeholde en begrundelse, således at den skattepligtige kan tage stilling til, om ændringen er rigtig.

Skatteforvaltningslovens § 20 er en videreførelse af reglerne i skattestyrelsesloven, hvorfor lovbemærkningerne fra lov nr. 381 af 2. juni 1999 kan anvendes som fortolkningsbidrag.

SKAT har som nævnt ikke undersøgt, om de virksomheder, som [virksomhed1] entrerer med, har fast driftssted i Danmark, og derfor er betingelsen for at foretage ansættelsesændringen ikke til stede.

[virksomhed1]s repræsentant under sagsforløbet hos SKAT har påpeget, at SKAT burde forsøge at indhente relevante oplysninger hos arbejdstilsynet, der var med på samordnet kontrol. SKAT har i afgørelsen henvist til, at arbejdstilsynet er underlagt tavshedspligt.

SKAT er berettiget til at indfordre de oplysninger, der er relevante for skatteansættelsen, jf. skattekontrollovens § 6. SKAT kan ved et samordnet kontrolbesøg ikke få adgang til oplysninger udover de oplysninger, der kan kræves efter skattekontrollovens § 6. Det er i vid udstrækning SKAT selv, der sætter rammerne for, hvilke oplysninger der er relevante for skatteligningen, og hvis arbejdstilsynet er i besiddelse af oplysninger, der har betydning for skatteligningen, er de pligtige til at udlevere oplysningerne til SKAT, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 2 nr. 3. Herudover kan parten give samtykke til, at oplysningerne udveksles, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 1. SKAT har således heller ikke i denne sammenhæng opfyldt officialmaksimen.

Den overordnede påstand er derfor, at afgørelsen fra SKAT er ugyldig, da SKAT ikke på hverken tidspunktet for afsendelse af agterskrivelse eller endelig afgørelse er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage ansættelsesændringerne.

For god orden skyld oplyses, at der ikke er lagt SKAT hindringer i vejen med hensyn til [virksomhed1]s egen medvirken til at oplyse sagen fuldstændigt. Som det tidligere er beskrevet, har virksomheden haft en bogholder, der ikke til fulde levede op til sit ansvar, hvorfor der desværre er uregelmæssigheder i dokumentationsflow, hvilket der fuldstændigt er redegjort for overfor SKAT.

Subsidiært er nedlagt påstand om, at der ikke er tale om ansættelsesforhold men interaktion mellem selvstændigt erhvervsdrivende. Med baggrund i praksis indenfor området må dog konstateres, at det kan være en hårfin balance, hvornår der er tale om entreprise, og hvornår der er tale om arbejde omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. På den baggrund anmodes om, at der tages konkret stilling til nedenstående fakturaer.

Afgørelsen skal træffes på grundlag af SKATs styresignal SKM2014.478, hvor det fremgår, at det i højere vil grad blive anerkendt, at virksomheder kan bruge underleverandører, herunder inden for samme branche, uden at de ansatte skal beskattes efter reglerne om arbejdsudleje. Styresignalet slår fast, at arbejdsudlejereglerne gælder inden for alle brancher, og at de danske regler om arbejdsudleje følger OECD's modeloverenskomst. Afgørelsen af, om der foreligger arbejdsudleje afgøres ud fra skatteretlige principper, herunder under hensyn til hvem der reelt skal anses for arbejdsgiver for de tjenesteydelser, der udføres for en dansk virksomhed.

2012:

[virksomhed4]: Faktura nr. 33 beløb 7.938 kr.

Det fremgår af fakturaen, at der er tale om work in the field. Work in the field er konkrete arbejdsopgaver, der ikke er virksomhedens kerneopgaver, idet jordforbedring og dræning med videre også er omfattet af disse opgaver. SKAT har unuanceret forholdt sig til, at der er tale om kerneopgaver.

Repræsentanten har gjort gældende, at der ikke skal indeholdes A-skat og AM-bidrag vedrørende denne faktura. De øvrige fakturaer indikerer, hvornår der foregår arbejde, som er udført indenfor virksomhedens kerneområde, og hvornår der ikke er. Eksempelvis er der anført sortering, construction work og sortering af løg på fakturaerne i øvrigt. Work in the field kan ikke endegyldigt henføres til virksomhedens kerneområde og er derfor ikke på samme måde underlagt de underforståede instruktionsbeføjelser, som SKAT anser, der er i de enkelte kontraktforhold.

[virksomhed7] – beløb 3.840 kr.

SKAT anfører, at der er tale om arbejde udført under samme forhold som de øvrige udenlandske ansatte.

Repræsentanten har gjort gældende, at det forhold, at der er tale om et enkeltstående kontraktforhold netop underbygger, at der ikke er tale om arbejdsudleje/ansættelsesforhold men derimod om entrepriseaftale, hvorfor der ikke skal indeholdes A-skat.

[virksomhed6]: Faktura nr. 1

Der er ikke tale om ansættelsesforhold. Der er tale om arbejde udført beskrevet som work on a farm. Dette arbejde kan ikke ensidigt henføres til arbejde udført indenfor virksomhedens kerneområde.

Repræsentanten har gjort gældende, at SKAT derudover ikke klart har kunnet påvise, at der foreligger et maskeret ansættelsesforhold.

2013:

[virksomhed4]: Faktura 36, 42, 47 og 48

Springet i fakturanumrene viser, at der ikke alene er tale om kontraktforhold mellem [virksomhed1] og [virksomhed4]. Der er andre kontraktsparter, som har modtaget fakturaer fra den pågældende virksomhed. Det tilkommer ikke [virksomhed1] at dokumentere dette. Det tilkommer derimod SKAT at tilbagevise dette, da SKAT som kompetent myndighed er berettiget til at kræve relevante dokumenter også fra [virksomhed4], jf. skattekontrollovens § 6.

Der er således ikke tale om et maskeret ansættelsesforhold, som SKAT hævder. Med hensyn til arbejdets art er der tale om work in factory og dermed ikke entydigt arbejde udført som en integreret del af virksomheden.

[virksomhed6] NIP: Samlet beløb 118.800 kr.

SKAT lægger vægt på, at det alene er ejeren, der udførte arbejdet for [virksomhed1]. Det forhold kan ikke tillægges vægt ved bedømmelsen af, om der foreligger arbejdsudleje eller ikke. Det skal vurderes konkret, om der foreligger ansættelsesforhold eller ikke. At det er virksomhedens indehaver, der udførte arbejdet, taler imod, at der er tale om arbejdsudleje, idet det helt konkret indebærer, at han er blevet underrettet om arbejdsopgaverne på forhånd. Derefter har han selv tilrettelagt arbejdets udførelse. Han er ikke dækket økonomisk hverken under sygdom eller afholdelse af ferie.

[virksomhed8]: 61.100 kr.

Der er tale om arbejde anført som work on a farm at harvest. Dette arbejde indebærer også servicering af materiel m.v. For 2014 udføres samme arbejde, og det kan nærmere underbygges ved underliggende fakturaer.

Repræsentanten har gjort gældende, at der er tale om entreprise.

Generelt har SKAT anfægtet, at [virksomhed1] stiller maskiner m.v. til rådighed for virksomhederne. Det er accepteret i praksis, at dette sker, når der er tale om entrepriseforhold, hvis virksomhederne aftaler en leje.

I praksis er det i denne situation foregået sådan, at honoreringen af de enkelte virksomheder er nedsat under hensyn til, at [virksomhed1] har stillet maskiner m.v. til rådighed. Det burde have været anført som en lejeudgift, der blev modregnet i det endelige faktureringsbeløb, hvor bruttosummen skulle have været tilsvarende højere. Netto giver det samme resultat. Fremadrettet vil man tilstræbe, at faktureringen foretages således, at det er tydeligt, at der er sket leje af materiel fra de udenlandske entreprenører.

I øvrigt henvises til de synspunkter, der er fremført overfor SKAT.

Repræsentanten har supplerende oplyst:

”...

For så vidt angår arbejdsopgaver og uddannelse kan følgende oplyses:

[virksomhed4], Latvian

Der er udskrevet 4 fakturaer i 2012:

[virksomhed4], Latvian

Der er udskrevet 4 fakturaer i 2012:

Der er udskrevet 3 fakturaer i 2013 ifølge SKATs opgørelse:

[virksomhed1] har fået oplyst, at virksomheden består af ejeren [person10]. Ejeren driver selvstændig virksomhed, og har oplyst, at han ud over opgaver hos [virksomhed1] udfører opgaver for andre virksomheder i Danmark og i Letland. [virksomhed1] er bekendt med, at han i 2012 minimum havde én ansat. Arbejdet vedr. faktura nr. 29 til en timepris på 150 kr. blev udført af en ansat, de øvrige timer er udført af indehaveren selv.

I maj 2012 deltog han i sortering af løg. Sorteringsarbejdet foregår ved, at [virksomhed1]s truckfører kører løg til og fra samlebåndet. Personen ved sorteringsbåndet, udfører helt ukompliceret arbejde, der kræver meget begrænset instruktion.

[person10] gik på ingen måde ind som ansatte eller løsarbejdere i produktionen, da der ikke udleveres sikkerhedsudstyr til arbejdet. [person10] og hans medarbejder er ikke dækket af [virksomhed1]s forsikringer, hvis de kommer til skade.

[virksomhed1] havde ikke mulighed for at give instruktioner om arbejdstider. Men anmodede [person10] om hjælp ved spidsbelastningsperioder.

[virksomhed5]

Der er udskrevet 1 faktura i 2012:

[person11] udøver selvstændig virksomhed i Letland.

Opgaven, der blev udført var begrænset til enkelt ordreforhold på 32 timer, hvor der var behov for hjælp til sortering af løg.

[person11] var økonomisk ansvarlig over for [virksomhed1] for arbejdets udførelse og påtager sig selvstændig økonomisk risiko f.eks. var der ikke garanteret arbejde i et vist antal timer, da det blev aftalt, hvilken opgave der skulle udføres.

Vederlaget betales efter regning, og betaling ydes først fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler afhjulpet.

Antal timer og pris, der er udført i [virksomhed1] må nødvendigøre, at der udføres arbejde for andre hvervgivere.

[virksomhed1] er alene forpligtet over for [person11] i forhold til opgaven, der ønskes udført, der udleveres ikke arbejdstøj, sikkerhedsudstyr m.v.

Risiko ved arbejdet hos [virksomhed1] påhviler [person11], han er således ikke dækket som ansatte og løsarbejderne.

[virksomhed6]

Der er udskrevet 2 fakturaer i 2012:

I 2013 er der udskrevet følgende fakturaer:

Virksomheden består af ejeren [person8].

[person8] driver selvstændig virksomhed, og har oplyst, at han har drevet selvstændig virksomhed siden 2012.

[person8] har oplyst, at når der ikke er opgaver i Danmark, så udfører han opgaver i Tyskland.

[person8] har oplyst, at han tidligere har arbejdet i et byggemarked, hvor han havde ansvaret for rådgivning af kunderne ved forskelligartede byggeopgaver.

[person8] har oplyst, at han har taget kørekort til lastbil i 2013. Dette gjort for egen regning for at øge sit udbud af mulige opgaver til kunderne.

[person8] er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse og påtager sig i selvstændig økonomisk risiko, f.eks. er der ikke garanteret arbejde i et vist antal timer, når der aftales opgaver, der skal udføres.

Vederlaget betales efter regning, og betaling ydes først fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt og eventuelle mangler afhjulpet.

Antal timer og pris, der er udført i [virksomhed1] må nødvendiggøre, at der udføres arbejde for andre hvervgivere.

[person8] bestemmer selv tidspunkterne for, hvornår arbejdet skal udføres, og pålægges således ikke bestemte mødetider.

[virksomhed1] er alene forpligtet over for [person8] i forhold til opgaven, der ønskes udført.

[virksomhed1] udleverer ikke arbejdstøj, sikkerhedsudstyr m.v.

Risiko ved arbejdet hos [virksomhed1] påhviler [person8], han er således ikke dækket som ansatte og løsarbejderne.

[person8] går på ingen måde ind som ansatte eller løsarbejdere i produktionen, da der f.eks. ikke udleveres sikkerhedsudstyr til arbejdet.

[person8] er ikke dækket af [virksomhed1]s forsikringer, hvis han kommer til skade.

Trods mange opgaver i [virksomhed1] deltager [person8] ikke i personalemøder.

[virksomhed1] har ikke mulighed for at give instruktioner om arbejdstider og [person8] påtager sig kun opgaver, når der ikke er aftalt opgaver i Polen eller Tyskland.

[person9]

Der er udskrevet 1 faktura i 2013:

Virksomheden består af ejeren [person9].

[person9] driver selvstændig virksomhed og har oplyst, at han har drevet selvstændig virksomhed i Polen siden 2009. I 2013 varetog [person9]’s primært opgaver i Polen.

[person9] har eget autoværksted i Polen.

[person9] havde ansatte i Polen i 2013.

[person9] er uddannet ingeniør.

Som tidligere beskrevet, beder [virksomhed1] ejerne om at udføre forskellige opgaver.

[person9] går på ingen måde ind som ansatte eller løsarbejdere i produktionen, da der f.eks. ikke udleveres sikkerhedsudstyr til arbejdet.

[person9] er ikke dækket af [virksomhed1]s forsikringer, hvis han kommer til skade.

Forvoldes skade på [virksomhed1]s maskiner, er [person9] pligtig til at dække udgiften ved egen forsikring.

[virksomhed1] har ikke mulighed for at give instruktioner om arbejdstider.

[person9] udførte opgaver for [virksomhed1] første gang i efteråret 2013, hvor han blandt andet deltog i opgaven med at tage kartofter op.

Efterfølgende har det vist sig, at [virksomhed1] kan drage nytte af [person9] store viden og kompetencer vedrørende maskiner. Derfor stod [person9] for opgaven om vinterservicering maskinparken, en opgave der tidligere i et vist omfang blev udført af eksterne danske virksomheder. Opgaven ligger her ud over virksomhedens kerneopgaver.

Talmæssig opgørelse:

Der klages nedenstående beløb vedrørende forhøjelsen foretaget af SKAT:

Indkomståret 2012:

AM-bidrag6.926 kr.

A-skat43.812 kr.

Indkomståret 2013:

AM-bidrag19.054 kr.

A-skat120.517 kr.

Da arbejdsudlejedelen vedrører en meget lille del af den samlede forhøjelse, og da selve hovedproblemstillingen er selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager, vælger vi, for ikke at flytte fokus fra hovedproblemstillingen, at undlade at påklage forholdet om arbejdsudleje, som jf. nedenfor udgør

Indkomståret 2012:

AM-bidrag ved arbejdsudleje600 kr.

Arbejdsudlejeskat2.069 kr.

Det bemærkes i den forbindelse, at selve det forhold, at SKAT har godkendt fradrag for enkelte fakturaer og har fastsat, at der kan være tale om arbejdsudleje for faktura nr. 29 udstedt af [virksomhed4], jf. SKATs kendelse side 2, må medføre, at SKAT anerkender, at der er tale om et kontraktforhold mellem 2 erhvervsdrivende virksomheder.

Der er ingen forskel på kontraktforholdene mellem [virksomhed4] og [person4] og de kontrakter, der mundtligt er indgået med de øvrige virksomheder. Derfor bør også disse forhold anerkendes som kontrakter indgået med udenlandske virksomheder

Byretten har i SKM2016.509 anført, at en erhvervsdrivende har løftet bevisbyrden at have indgået i kontrakt forhold med en momspligtig virksomhed blandt andet som følge af, at der er foretaget hævninger på virksomhedens konto svarende til de pålydender, som de enkelte fakturaer havde, og hvorpå, der var anført betalt kontant.

I denne sag har det aldrig været anfægtet, om der rent faktisk er sket betaling til de udenlandske virksomheder. Der er sket overførsel i overensstemmelse med de udfærdigede fakturaer undtagen i de tilfælde, hvor der er tilbageholdt et beløb som følge af mangler ved det udførte arbejde.

SKAT har ikke ved henvendelse til 3. mand forsøgt at indhente oplysninger enten om omsætning og udførelse af arbejdet jævnfør skattekontrollovens § 8 C eller om oplysninger til brug for skatteligningen jf. skattekontrollovens § 8 D til trods for, at dette er en naturlig følge af officialmaksimen og god sagsbehandlingsskik. SKAT har tilsyneladende heller ikke anvendt hjemlen i skattekontrollovens § 6, stk. 1, 1. punkt til at indhente oplysninger hos de udenlandske virksomheder til brug ved vurderingen af deres skattepligtsforhold.

Dette bør ikke komme [person4] til skade.

Tilbud:

Det kan oplyses, at [person4] er blevet gjort bekendt med de udenlandske virksomheder via drøftelser med andre erhvervsdrivende m.v.

Der er ikke blevet afgivet tilbud på de enkelte arbejders udførelse. Der har været en drøftelse af, hvilke opgaver, der skal udføres, og det har været aftalt, at der skulle ske honorering efter medgået tid.

At honorering sker efter medgået tid, er ikke i sig selv et forhold, der kan begrunde, at de indgåede aftaler kan anses for at hidrøre fra arbejdsgiver/lønmodtager forhold frem for aftaler indgået mellem 2 selvstændigt erhvervsdrivende.

Det er helt sædvanligt, at man ved konkrete og afgrænsede arbejdsopgaver, som udføres af underentreprenører, honorerer efter medgået tid. Hvis et arbejde skal udføres efter tilbud kan det i sig selv medføre, at der betales overpris for et stykke arbejde, idet et afgivet tilbud skal tage højde for, at der kan opstå komplikationer, der kan forsinke arbejdets udførelse.

Det pointeres yderligere, at [person4]s aftaler med de udenlandske virksomheder indgås på nøjagtig samme måde, som [person4] indgår aftaler med lokale underentreprenører f.eks. maskinstation, tømrer eller mekaniker.

Sammenfatning:

Det er fortsat vores opfattelse, at der ikke er tale om et abejdsgiver/arbejdstager forhold mellem [person4] og de udenlandske virksomheder.

SKAT skal som også anført på mødet den 9. november 2016 løfte bevisbyrden for, at der er tale om lønmodtagerforhold. Dette har SKAT ikke gjort. SKAT har henvist til SKM2014.478.SKAT som begrundelse for pålægge [person4] pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag. Der er tale om et styresignal til vurdering af arbejdsudleje.

SKAT har ikke udnyttet sine muligheder jf. skattekontrollovens §§ 6, 8C og 8D og derved ikke opfyldt officialmaksimen og god sagsbehandlingsskik, hvilket konkret er så betydende for denne sag, at SKATs afgørelse ikke er gyldigt foretaget.”

Repræsentanten har efterfølgende fremlagt en række fakturaer indgået med danske virksomheder, idet hun har anført, at det arbejde, som de danske virksomheder har udført, i udgangspunktet ikke er forskelligt fra det arbejde, der er udført af de udenlandske virksomheder.

Repræsentanten har tillige anført, at der har foreligget en sådan uklarhed om klagerens indeholdelsespligt, at han kan fritages for hæftelsesansvaret.

SKATs udtalelse

SKAT har haft bemærkninger i anledning af klagen til Skatteankestyrelsen.

SKAT har anført:

”Klagers primære klagepunkt er, at det påpeges, at SKAT ikke har overholdt Officialprincippet - blandt andet ved:

1. ikke at have undersøgt hvorvidt de udenlandske virksomheder har fast driftssted i Danmark

2. SKAT kunne have stillet opklarende spørgsmål til såvel skatteyder som til Arbejdstilsynet, før der blev fremsendt forslag.

SKATs bemærkninger:

Ad. 1:

SKAT har vurderet, at der ikke er grundlag for at foretage yderligere undersøgelse af de udenlandske virksomheder - dette på baggrund af 1: de korte arbejdsperioder der fremgår af RUT­registreringeme, 2: at det af sagen fremgår at de udenlandske virksomheder endvidere har aktiviteter i hjemlandet og 3: at virksomhederne ikke er registreret i det danske virksomhedsregister. Alle 3 forhold er forhold, der ikke indicerer fast driftssted.

Se endvidere SKATs sagsfremstilling side 16 "Officielmaximen".

Ad.2:

SKAT står uforstående overfor påstanden om at Arbejdstilsynet skulle ligge inde med oplysninger til brug for skatteligningen - oplysninger som SKAT ikke har kunnet få belyst af virksomhedsejeren.

Som det fremgår af sagen, har SKAT i flere omgange tilskrevet virksomhedsejeren om uddybende redegørelser vedrørende samarbejdet med de udenlandske virksomheder.

Henvisning til:

LSR af 05/08-2014. Joumalnr. 13-0074221 (Officialprincippet - tilstrækkelige oplysninger til korrekt afgørelse, gælder for begge parter og ikke kun for SKAT).

...”.

SKAT har efterfølgende bemærket:

”For så vidt angår den udenlandske virksomhed ”[virksomhed4], LV [...12], er der via SKATs kompetent myndighed, sendt forespørgsel til Letland, idet det udenlandske virksomhedsnummer LV[...12] ikke har kunnet verificeres.

SKAT har, den 5. marts 2015, modtaget tilbagemelding fra Letland - oversat:

Ifølge oplysninger til rådighed for staten Revenue Service af Republikken Letland, er det lettiske selskab [virksomhed4] afmeldt fra moms fra den 05.01.2010.

Da der ikke har været indsendt erklæringer siden, kan kontroloplysninger fra den danske skatteadministration ikke umiddelbart kontrolleres.

Således SKATs yderligere bemærkninger til klagesagen:

Det kan således konstateres, at vi ikke har kunnet verificere det udenlandske virksomhedsnummer, idet virksomheden er afmeldt den 05.01.2010.

(og er givetvis også derfor, at virksomheden ikke har ladet sig registrere i RUT-registret).

Videre må det konstateres, at klager/hvervgiver, forinden indgåelse af samarbejdet ikke har sikret sig, at den udenlandske virksomhed har været registreret med korrekt udenlandsk virksomhedsnummer.

Det forhold at ”den udenlandske virksomhed” ikke er registret som selvstændig virksomhed (hverken i Danmark eller i hjemlandet Letland), anses at være et forhold der underbygger SKATs afgørelse om, at der er tale om et lønmodtagerforhold, hvorved der skal indeholdes A-skat (55 %) og arbejdsmarkedsbidrag (8 %) af honorarudbetalingerne.”

Landsskatterettens afgørelse

Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i. Det fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010).

Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Dette følger af kildeskattelovens 43, stk. 1.

Af samme lovs 46, stk. 1, fremgår det, at der i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, skal indeholdes foreløbig skat af det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten påhviler den, for hvem arbejdet udføres.

SKATs afgørelse er ikke ugyldig. Der er herved lagt vægt på, at SKAT må anses for at have truffet afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, og at repræsentanten ikke har fremlagt oplysninger om, at SKATs afgørelse er fejlbehæftet.

Klageren må anses for arbejdsgiver for de lettiske arbejdstagere. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at der ikke er udarbejdet kontrakter mellem de lettiske virksomheder og klageren, ligesom der ikke er afgivet tilbud på arbejdets udførelse. Af de fremlagte fakturaer fremgår endvidere, at der er tale om timebetaling for det udførte arbejde, og at arbejdet i vidt omfang må anses for udført inden for virksomhedens kerneopgaver, så som arbejde med grøntsager af forskellig slags. Vurderingen af, hvorvidt der foreligger tjenesteforhold/selvstændig erhvervsvirksomhed ske på grundlag af en samlet bedømmelse af forholdet mellem den, der udfører arbejdet, og den, for hvem det udføres. Ud fra en sådan samlet bedømmelse foreligger der tjenesteforhold i det konkrete tilfælde, hvorfor klageren er indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med udbetalingen af løn til arbejderne.

Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om klagerens indeholdelsespligt, at han kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, jf. kildeskattelovens § 69.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.