Kendelse af 03-10-2018 - indlagt i TaxCons database den 03-11-2018

Indkomståret 2011

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 163.070 kr. for den del, som vedrører [virksomhed1], idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Indkomståret 2012

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 200.036 kr. for den del, som vedrører [virksomhed1], idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Indkomståret 2013

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 46.779 kr. for den del, som vedrører [virksomhed1], idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1], med CVR nummer [...1]. Virksomheden drives som et interessentskab med branchekode 683120 Boliganvisning, ferieboligudlejning m.v. Virksomheden drives fra [adresse1], [...] [by1]. Klageren og hans ægtefælle bor på 1. salen i stuehuset. Klageren købte ejendommen i 1987, og drev de første år minkavl på ejendommen. I 1997-1998 blev ejendommens lade og stald ombygget til et feriecenter, som siden er blevet drevet af klageren og dennes ægtefælle.

Feriecenteret består af 4 ferielejligheder, hvor der er 8 soverum. På mødet med Skatteankestyrelsen oplyste klageren, at de siden 2006 havde haft plads til 20 voksne og yderligere plads til børn under 3 år. På mødet blev det ligeledes forklaret, at udlejningen primært sker igennem [virksomhed2], som de har en fast aftale med.

I 2006 blev feriecenteret sat til salg, da klageren og dennes ægtefælle ikke længere ønskede at drive feriecenteret. Det er yderligere forklaret, at virksomheden blev sat til salg efter, at den havde vist underskud i 2004 og 2005. Ejendommen er ikke solgt endnu, da det ifølge klagerens repræsentant ikke har været muligt at få en acceptabel pris. Ifølge repræsentanten skyldes dette finanskrisen.

Klageren og dennes ægtefælle driver fortsat virksomheden, for at den oparbejde goodwill ikke skal forsvinde og salgsværdien af feriecenteret skal falde. Det har dog været nødvendigt at ansætte medarbejdere til at varetage nogle af de opgaver, som de selv tidligere har udført. Siden 2011 har klageren haft mellem 1-4 medarbejdere ansat i virksomheden.

I 2007 blev der frasolgt 9,7 ha jord fra ejendommen til 2.610.000 kr. Dette blev gjort med det håb om, at ejendommen herefter ville være nemmere at sælge.

Siden 2012 har klageren ligeledes drevet en solcellevirksomhed.

Klagerens virksomhed drives ved siden af, at klageren modtager pension.

Ifølge klageren er der siden opstart af feriecenteret investeret betydelig beløb for bl.a. at spare udgifterne til el. Det fremgår af følgende liste indsendt af klagerens repræsentant, hvilke investeringer klageren oplyser, der er foretaget:

Resultater m.v.

Ifølge SKAT har virksomheden givet følgende skattemæssige resultater før renter i perioden 2004-2010.

Ifølge klagerens skatteregnskaber har virksomheden haft følgende regnskabstal i perioden 2011-2016:

* Indeholdt i denne post indgår: udgifter til vedligeholdelse, småinventar, energi, forsikring, kontor og administration m.v., ejendomsskatter m.v., diverse omkostninger. Samt driftens andel af biludgifter og en privat andel af udgifterne.

** Indeholdt i denne post indgår: lønudgifter, diverse folkeholdsudgifter, personalefest og havearbejde og rengøring ved ferieboliger.

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende opgørelse over resultatet for solcellevirksomheden i de påklagede år:

SKAT har tiltrådt solcellevirksomhedens resultater.

Det skattemæssige resultat af virksomheden [virksomhed1] ser ud som følger, når resultatet af solcellevirksomheden holdes udenfor:

Ifølge klagerens repræsentant ser klagerens driftsmæssige afskrivninger samt driftsmæssige resultater for [virksomhed1] i perioden 1998-2013 ud som følger:

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende opgørelser, af hvordan de driftsmæssige afskrivninger skal udregnes:

Feriecenter bygninger: Afskrives over 50 år med 2 %

Inventar/løsøre: Afskrives over 10 år.

Solcellevirksomhed: Afskrives over 20 år.

Klagerens repræsentant har fremsendt en opgørelse over resultatet i solcellevirksomheden for indkomstårene 2014, 2015 og 2016:

Klagerens repræsentant har ligeledes oplyst, at [virksomhed1]s driftsmæssige resultater og afskrivninger for 2014-2016 ser således ud:

Klagerens repræsentant har oplyst, at de driftsmæssige afskrivninger er beregnet på samme måde i de påklagede år 2011-2013.

Klagerens repræsentant har tillige oplyst, at der i 2014 er foretaget bygningsinvesteringer på 181.605 kr., som afskrives over 50 år. I samme år er der investeret i en plæneklipper til 17.996 kr., som blev solgt i 2016 med et tab på 5.396 kr. I 2016 blev der investeret i en vaskemaskine, et kølefryseskab, komfur, græsslåmaskine, 2-personers cykel og PC’er, som alle afskrives over 10 år.

Sammenfattende ser det driftsøkonomiske resultat for perioden 2011-2016 for [virksomhed1] eksl. solcellevirksomheden således ud:

Klageren har modtaget følgende i pension i perioden 2011-2016:

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 163.070 kr. for indkomståret 2011, på 200.036 kr. for indkomståret 2012, og på 46.779 kr. for indkomståret 2013, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Kendetegnende for selvstændig erhvervsvirksom er, at der for egen regning og risiko drives en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

Hvorvidt der i skattemæssig henseende er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, beror som ovenfor nævnt på en konkret vurdering, hvori bl.a. indgår, om virksomheden udøves med henblik på rentabel drift (rentabilitetskravet) og omsætningens størrelse (intensitetskravet)

Heri ligger et krav om, at virksomheden kan give et overskud, der er tilstrækkeligt stort til at bevare og forrente den investerede kapital og samtidig honorere den arbejdsindsats, som lægges i virksomheden.

Ifølge det indsendte regnskab, kan regnskabstallene opdeles på:

Ud fra de foreliggende oplysninger har SKAT ikke anset din virksomhed som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende for 2011, 2012 og 2013 for den del der vedrører [virksomhed1].

Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

Fradrag for underskud af virksomhed i 2011, 2012, og 2013 kan herefter ikke godkendes for den del der vedrører [virksomhed1]. ”

(...)

”[virksomhed1] har været til salg siden 2006. I 2007 blev der frasolgt 9,7 ha jord, fordi man troede, at det så ville blive nemmere at sælge feriecentret. På grund af finanskrisen har det ikke været muligt at sælge feriecentret og det drives videre, da det er endnu sværere at sælge hvis det ikke er i drift.

Det har betydet, at man har måttet tilkøbe hjælp til driften og vedligeholdelsen af feriecentret, hvilket har betydet øgede udgifter, og driften af feriecentret har ikke været rentabel.

På grundlag af de foreliggende oplysninger er det fortsat SKATs opfattelse, at din virksomhed med den anvendte driftsform ikke kan give et overskud efter driftsøkonomiske afskrivninger, der er tilstrækkeligt stort til at bevare og forrente den investerede kapital og samtidig honorere den arbejdsindsats, som lægges i virksomheden, for den del der vedrører [virksomhed1]. ”

...

”Sammenfattende er det fortsat vores opfattelse, at driften af virksomheden ikke har været tilrettelagt på en så rentabel måde, at driften kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Det er således stadig SKAT’s opfattelse, at virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssig drevet i skattemæssig henseende for 2011, 2012 og 2013, for den del der vedrører [virksomhed1].

Øvrige punkter

Når SKAT har anset dit virksomhed for værende ikke erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, betyder det ikke, at du skal ophøre med at drive virksomhed.

Der er tale om en vurdering af, hvorvidt der skattemæssigt kan godkendes fradrag for underskud af virksomheden.

Du anses fremover for at drive en ikke erhvervsmæssig virksomhed.

Ved en ikke erhvervsmæssig virksomhed er nettoindkomsten personlig indkomst. Opgørelsen af et eventuelt overskud vil ske på tidspunktet for indkomsterhvervelsen. Der kan kun fratrækkes de omkostninger der er forbundet med indkomsterhvervelsen, og et eventuelt underskud kan ikke fratrækkes i anden indkomst. Underskuddet kan heller ikke fremføres til modregning (ligningsloven § 15) ”

Efter at SKAT har modtaget klagerens regnskaber for indkomstårene 2014-2016 har SKAT udtalt følgende den 18. december 2017:

”Resultat af virksomhed ifølge de indsendte regnskaber:

Det er stadig ikke SKAT´s opfattelse, at driften af virksomheden ved den valgte driftsform kan blive overskudsgivende efter driftsøkonomiske afskrivninger, der er tilstrækkeligt stort til at bevare og forrente den investerede kapital og samtidig honorere den arbejdsindsats, som lægges i virksomheden, for den del der vedrører [virksomhed1].

Der er ikke afskrevet på hverken fast ejendom, driftsmidler eller bil i de indsendte regnskaber for 2014, 2015 og 2016.

Enkeltstående indkomstår med overskud gør ikke, at virksomheden dermed kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet skattemæssigt. Det er stadig SKAT´s vurdering, at virksomheden ikke anses som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende. ”

SKAT har den 27. marts 2018 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Skatteankestyrelsen har den 21. marts 2018 fremsendt kontorets forslag til afgørelse af ovennævnte sag og anmodet om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Det er SKATs opfattelse, at der med henvisning til statsskattelovens § 6, litra a ikke kan godkendes fradrag for underskud af virksomhed for den del der vedrører [virksomhed1] for indkomstårene 2011- 2013.

SKAT har i sin afgørelse lagt vægt på, at virksomheden for de omhandlede år ikke er rentabel og ikke drevet erhvervsmæssigt, ligesom virksomheden set over en lang årrække efter en samlet vurdering ikke anses for at være drevet med det formål at opnå et overskud.

Det forhold, at der har været underskud i en længere årrække lægges til grund ved bedømmelsen af, at virksomheden betragtes som ikke erhvervsmæssig.

SKAT fastholder sin afgørelse med henvisning til Østrelandsretsdom SKM2013.745. I afgørelsen blev der ikke godkendt fradrag for underskud, idet det måtte lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende.

Vi er således enige i skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen. ”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 163.070 kr. for indkomståret 2011, på 200.036 kr. for indkomståret 2012 og på 46.779 kr. for indkomståret 2013.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Klage til Landsskatteretten over Skats ændring af indkomsten for 2011, 2012 og 2013. Klagen vedrører Skats nægtelse af fradrag for underskud af virksomhed.

Skats afgørelse af 2. oktober 2014 er vedlagt.

Klageafgift på 400 kr. er indbetalt til reg.nr. [...] kontonr. [...61].

Fakta :

[person1] købte ejendommen [adresse1] i 1987. De første år blev der drevet minkavl på ejendommen.

[person1] ombyggede i 1997-98 ejendommen til feriecenter. Virksomheden er hos Erhvervsstyrelsen registreret som mindre hotel. Der blev investeret betydelige beløb i ombygningen, og virksomheden har i en årrække givet overskud.

I 2006 blev feriecenteret sat til salg. [person2] og [person1] ønskede at slippe for det betydelige arbejde med at drive feriecenteret. Imidlertid var det ikke muligt at sælge feriecenteret.

I stedet viste der sig en mulighed for at frasælge en del af jorden fra ejendommen til en høj pris. 9,7 ha blev derfor frasolgt for 2.610.000 kr. i 2007. Man håbede så, at det ville blive lettere af sælge feriecenteret med et mindre jordtilliggende.

Feriecenteret har lige siden 2006 været sat til salg og er fortsat sat til salg. Se vedlagte salgsmateriale. På grund af finanskrisen har det ikke været muligt at sælge feriecenteret. Det har derfor været nødvendigt for [person2] og [person1] at fortsatte med driften af feriecenteret for at bibeholde centerets salgsværdi. Uden fortsat udlejning vil den oparbejdede goodwill hos faste lejere forsvinde, og feriecenterets salgsværdi vil falde betydeligt.

Den fortsatte drift er sket med tilkøb af medhjælp til opgaver, parret selv udførte tidligere. Dette har sammen med øgede udgifter til vedligeholdelse (tidligere udførte man selv nogen vedligeholdelse) betydet mindre overskud fra feriecenteret.

Der er i de seneste år investeret betydelige beløb i energibesparelser for fortsat at have rentabilitet i virksomheden, hvor der er store udgifter til energi. Blandt andet til swimmingpool.

Der er vedlagt billeder af virksomheden.

Begrundelse for erhvervsmæssig virksomhed:

Der er investeret betydelige beløb i feriecenteret siden opstarten i 1998:

Skat vurderer udelukkende på de skattemæssige resultater. Når rentabiliteten skal vurderes, skal der vurderes på resultat efter driftsmæssige afskrivninger. Vedlagte opgørelse over feriecenterets resultater for perioden 1998 til 2013, hvor der er reguleret til driftsmæssige afskrivninger på de ovenfor oplistede investeringer. De beregnede driftsmæssige afskrivninger fremgår af opstillingen. Der er regnet med 50 års levetid på bygninger, 10 år på inventar og 20 år på solceller og solvarmeanlæg samt redskabsrum.

Opgørelsen af feriecenterets resultater med driftsmæssige afskrivninger viser, at der i den 16 årige periode er et samlet positivt driftsresultat på 219.000 kr., og der er overskud i 8 af årene. Virksomhedens rentabilitet skal vurderes på baggrund af disse tal i stedet for de skattemæssige virksomhedsresultater.

Skats eneste henvisning til retsregler, praksis og love er henvisning til Statsskattelovens § 4 og § 6 a. Skat opstiller følgende desuden egne forhold, der lægges vægt på ved bedømmelse erhvervsmæssig virksomhed/ikke erhvervsmæssig virksomhed:

Når virksomheden vurderes på de driftsmæssige resultater opstillet i det vedlagte bilag, opfylder virksomheden samtlige af Skats opstillede punkter ved vurdering af, om en virksomhed er erhvervsmæssig/ikke erhvervsmæssig.

Ad1. Virksomheden har i sin levetid givet overskud i 9 år, og det samlede overskud har andraget 401.000 kr.

Ad 2. Virksomheden har givet overskud og har ikke haft behov for kapitaltilførsel for at neutralisere underskud. Der er således ingen gæld i virksomheden.

Ad 3. Virksomheden blev startet i 1998, fordi den daværende minkproduktion ikke gav overskud. Det var netop udsigten til lønsomhed og rentabilitet i feriecenteret, der var årsagen til starten af virksomheden.

Ad 4. Der er investeret over 2 mio. kr. i virksomheden, og den har været drevet i 16 år.

Ad 5. Ejerne var pensionerede fra lønjob, da virksomheden blev startet, men havde erfaring fra et langt arbejdsliv i udlandet.

Ad 6. Vedlagte bilag viser gennemsnitlig årlig omsætning på 340.000 kr. Virksomheden er i gang med sit 17. leveår.

Ad 7. Udlejning gennem bureau er den sædvanlige driftsform for feriecentre af den her omhandlede størrelse.

Ad 8. Virksomheden er som nævnt sat til salg. Der har været betydelig interesse for virksomheden, og den har næsten været solgt, men handelen blev i den sidste ende ikke gennemført på grund af begrænsede udvidelsesmuligheder af feriecenteret grundet beliggenheden indenfor 300 meter kystlinjen. I tredjemands øjne har virksomheden i høj grad en potentiel indtjeningsværdi.

Skat anfører som begrundelse for at dømme virksomheden ikke erhvervsmæssig følgende punkter:

Ad 1. Bilag 1 med driftsresultater opgjort efter driftsøkonomiske afskrivninger viser, at virksomheden giver overskud i 2006, 2007 og 2009.

Ad 2. Irrelevant, da der skal vurderes efter driftsøkonomiske afskrivninger, ikke skattemæssige.

Ad 3. Beløbet er ikke korrekt. I 2007 er der selvangivet skattemæssigt overskud på 2.130.795 kr. for virksomheden. Se vedlagte bilag 2. Bilaget viser skattemæssige resultater for perioden 1994 til 2013. Samlet viser perioden et skattemæssigt overskud på 1.077.621 kr. Det er derfor ikke korrekt, når Skat anfører et skattemæssigt underskud for perioden på 1.086.082 kr.

Ad 4. Som bilag 1 viser er der overskud i virksomheden. Desuden er der før disse overskud udbetalt betydelige beløb i lønninger, da ejerne på grund af alderen ikke kan udføre så meget praktisk arbejde mere. I de første år med feriecenter var lønudgiften beskeden, men der har i årene 2006 – 2008 været årlige lønudgifter på over 100.000 kr. Virksomheden har således også kunnet honorere arbejdsindsatsen i virksomheden.

Ad 5. Der er for Skat fremlagt råbalance for de første 8 måneder af 2014. Råbalancen viser et likviditetsoverskud på 12.000 kr. Det er en fremgang i forhold til de første 8 måneder af 2013 på 66.000 kr. Fremgangen skyldes omsætningsstigning samt energibesparelser. På den baggrund er der rimelig sandsynlighed for, at fremtidige indkomstår kan give overskud.

Ad 6. Ejerne har netop på grund af de sidste års underskud foretaget investeringer i energibesparelser, så virksomheden igen kan blive rentabel.

Til yderligere belysning af praksis ved vurdering af erhvervsmæssig/ikke erhvervsmæssig virksomhed vedlægges kopi af Skatteministerens svar til Skatteudvalget 2012-13, spørgsmål 100. Det fremgår af svaret, at praksis på området ikke er blevet strammet, og at kravet om rentabilitet blot et af mange elementer, der skal lægges vægt på ved vurderingen.

Afsluttende konklusion

Med baggrund i det ovennævnte må det fastslås, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed. Virksomheden har over tid givet overskud. Når virksomheden i perioder har været underskudsgivende, har ejerne tilpasset driften, så den igen blev rentabel. Således blev minkavlen stoppet, da det gav underskud i halvfemserne. Da feriecenteret viste underskud i 2004 og 2005, blev virksomheden sat til salg i 2006. Da det ikke var muligt at sælge hele virksomheden, blev landbrugsjorden frasolgt i 2007. Finanskrisen umuliggjorde efterfølgende et salg af feriecenteret. Det blev derfor nødvendigt at fortsætte driften af feriecenteret, selv om det gav underskud, for at bibeholde feriecenterets salgsværdi til bedre tider for salg. Da salg ikke er muligt for øjeblikket, er man begyndt at trimme virksomheden, så den på ny bliver rentabel. Det er sket ved investeringer i energibesparelser og omlægning af udlejningen til mere korttidsudlejning. Ved at udleje i tre dag fra torsdag til lørdag udenfor højsæsonen er omsætningen øget i 2014.

Ejerne af virksomheden har stedse handlet forretningsmæssigt og ændret på virksomheden, når det blev nødvendigt. Det er grunden til, at man i dag har en gældfri virksomhed, der fremover atter vil være rentabel. Det kan derfor fastslås, at der er tale om en erhvervsmæssigt drevet virksomhed. Skat skal derfor anerkende fradrag for de selvangivne skattemæssige underskud af virksomheden for årene 2011, 2012 og 2013.”

Klagerens repræsentant har efter at have modtaget SKATs udtalelse af 18. december 2017 følgende udtalt den 4. januar 2018:

”Kommentar til Skats udtalelse af 18. december 2017:

Regnskaberne for 2014-2016 viser skattemæssigt overskud i to af de tre år.

Virksomheden er således fortsat i stand til at give et positivt resultat. Det til trods for, at virksomheden er sat til salg og drives med en betragtelig andel af fremmed arbejdskraft. ”

Klagerens repræsentant har den 15. marts 2018 fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Skatteankestyrelsen foreslår, at Landsskatteretten stadfæster Skats afgørelse.

Begrundelse for denne indstilling er primært, at virksomheden i perioden 2011-2013 ikke havde udsigt til at blive rentabel.

Der henvises i den forbindelse til forskellige afgørelser, blandt andet Højesteretsdom af 3. februar 2007, hvor der er tale om en virksomhed med en beskeden omsætning og negative driftsresultater. At sammenligne [person1]s virksomhed med denne virksomhed er ikke rimelig, da [person1]s virksomhed netop over en årrække har vist pæne overskud.

Bilag 1 vedlagt klagen til Landsskatteretten den 12. december 2014 viser, at feriecenteret i 16 års perioden 1998 -2013 har haft et samlet driftsoverskud på 401.000 kr., når resultatet opgøres med driftsøkonomiske afskrivninger. Skat og Skatteankestyrelsen har ikke anfægtet denne opgørelse.

Virksomheden har således til fulde bevist sin eksistensberettigelse.

Skatteankestyrelsen kan derfor ikke lægge afgørelser med virksomheder, der ikke har vist sig rentable, til grund for sagen her. Det er at vende argumentationen på hovedet.

Virksomheden har siden 2006 været sat til salg. Virksomheden har således også været sat til salg i årene 2011-2013. På grund af ejernes alder har det været nødvendigt med mere medhjælp i virksomheden. Det har forringet driftsresultatet i denne periode.

Årene 2014, 2015 og 2016 har vist følgende skattemæssige resultater:

Der har således de sidste år været en forbedring i de opnåede resultater. Det må derfor være rimeligt, at den omhandlede virksomhed, der uomtvisteligt har vist sig rentabel i en lang årrække, også bliver betragtet som erhvervsmæssig i sin afviklingsperiode.

Skat og skatteankestyrelsen kan ikke nøjes med at lægge de skattemæssige resultater til grund ved bedømmelsen. De skattemæssige afskrivninger har betydning for virksomhedens likviditet, men ikke rentabiliteten.

Når virksomheden sælges til den rigtige pris, vil der blive store genvundne afskrivninger til genbeskatning. Skatteregnskabet for 2016 viser genvundne bygningsafskrivninger på 1.535.295 kr. Se vedlagte side fra regnskabet.

Ved salget vil Skat således få de tidligere års skattemæssige underskud dækket ind.

De anmodes hermed om et retsmøde med Landskatteretten.”

Ved retsmødet anførte repræsentanten bl.a., at domme og afgørelser, der fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, ikke kan finde anvendelse for afgørelse af sagen, idet de faktiske forhold i de pågældende afgørelser og domme, ikke er sammenlignelige med klagerens virksomhed. Videre bemærkede repræsentanten bl.a., at Skatteankestyrelsen i forslaget til afgørelse kun ser på driften i de påklagede år, men bør se på driften over en længere årrække.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by2]s dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

I indkomstårene 2011-2013 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden.

På det foreliggende grundlag var der ikke i de påklagede indkomstår udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Der er henset til, at virksomheden har haft driftsøkonomiske underskud siden 2004 og frem til 2016 med undtagelse af indkomstårene 2006, 2007 og 2009. Underskuddet kan ikke anses for at være forbigående, idet virksomheden i årene efter de påklagede år ligeledes har haft driftsøkonomiske underskud. Virksomheden opfylder herefter ikke rentabilitetskravet og anses på det foreliggende grundlag ikke at have udsigt til at blive rentabel.

Da rentabilitetskravet ikke er opfyldt, kan det forhold, at virksomheden i samme periode blev drevet med den fornødne seriøsitet ikke i sig selv bevirke, at virksomheden kan anses for at være drevet erhvervsmæssigt. Der henvises til Retten i [by3]s dom af 17. juli 2017, offentliggjort i SKM2017.463 BR og Østre Landsrets dom af 16. oktober 2013, offentliggjort i SKM2013.745ØL.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.