Kendelse af 15-05-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-07-2019

SKAT har anset det litauiske selskab for fuldt skattepligtigt til Danmark i 2011, 2012 og 2014 som følge af ledelsens sæde her i landet.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, idet selskabet ikke har ledelsens sæde i Danmark.

Faktiske oplysninger

Klageren er et litauisk selskab af typen UAB, som blev stiftet i 2004. Selskabet har været skattemæssigt og momsmæssigt registreret i Litauen, og det har udført entreprisearbejde hovedsageligt i Danmark.

[person1] har været direktør i selskabet, siden det blev stiftet, og han har boet i Litauen med kone og børn i hele perioden.

[person2] har været ansat fra den 4. juli 2008 indtil den 29. juli 2011 som ”project manager”, og i ansættelseskontrakten er han anført som ”employee”. Han har haft en månedsløn på omkring 6.474 kr., hvilket er højere løn end for de øvrige ansatte fra Litauen, der hver har modtaget omkring 4.747 kr. om måneden.

[person1] har oplyst SKAT om, at [person2] har været ”director only for Denmark from year 2008 till 2011 July 29. So for year 2008-2011 there were two directors of the company”.

SKAT har indhentet en række fakturaer, der især er udstedt til selskabet på en dansk adresse, som selskabet har lejet til brug som bolig for de litauiske medarbejdere i Danmark. Flere af fakturaerne er udstedt til [virksomhed1] v/ [person2], og på andre har ”[person2]” været anført som ”ref.” eller ”att.”. Efter medio 2011 har [person2] kun været anført på enkelte fakturaer vedrørende løbende aftaler om f.eks. naturgas og varme. Fra dette tidspunkt fremgår [person1] af flere af fakturaerne f.eks. fra [virksomhed2] af den 21. november 2011 og den 22. marts 2012 og fra [virksomhed3] af den 2. april 2012. Til sammenligning har [person2] været anført på fakturaerne fra [virksomhed2] og [virksomhed3] af den 31. januar 2011.

Selskabet har haft udgifter til danske teleselskaber og udbydere af bredbånd, og på nogle af fakturaerne er selskabet anført som et dansk ApS frem for et litauisk UAB.

I 2011 har selskabet haft følgende omsætning i Danmark:

Af SKATs opgørelse fremgår det, at den samlede omsætning har været på 2.532.346 Litas, hvoraf 2.263.945,57 Litas har vedrørt arbejde udført i Danmark. Det betyder, at 89,4 % af omsætningen hidrørte fra Danmark i 2011.

I 2012 har selskabet haft følgende omsætning i Danmark:

Hele selskabets omsætning i 2012 stammer fra Danmark.

[person1] har rejst fra Litauen til Danmark for at varetage selskabets interesser. Af de fremsendte billetter fremgår det, at han har rejst til og fra Danmark i følgende perioder:

Heraf fremgår det, at [person1] har opholdt sig omkring 5 dage om måneden i Danmark, og at det ikke er hver måned, at han har rejst her til landet.

SKATs afgørelser

I afgørelsen af 17. september 2014 har SKAT anset selskabet for fuldt skattepligtigt til Danmark i indkomstårene 2011-2012 efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og § 1, stk. 6. I afgørelsen har SKAT bl.a. anført følgende:

”SKAT har gennemgået den indkomst, I har selvangivet for indkomstårene 2011-2012.

Resultatet er, at selskabets skattepligtige indkomst bliver ændret med i alt +42.289 kr. for 2011 og

-264.140 kr. for 2012.

[...]

SKATs ændringer

Vi anser selskabet for skattepligtig til Danmark.

Beskrivelse af selskabet

Der er tale om et litauisk selskab, som har været momsregistreret i Danmark siden den 01.04.2008.

Der har alene været et registrerings forhold angående moms, men ikke selskabsskat, A-skat m.v.

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Skattepligt

1.1. De faktiske forhold

Selskabets bilagsmateriale, årsregnskaber, specifikationer m.v. har været indkaldt til en regnskabsmæssig gennemgang.

Der er ved gennemgang af materialet konstateret, at de danske leverandører sender fakturaer m.v. til en dansk adresse.

I har udgifter til danske telefonselskaber og udbyder af bredbånd.

I visse tilfælde udgiver selskabet sig for et dansk ApS i stedet for et litauisk UAB.

Næsten hele selskabets omsætning for de pågældende år stammer fra Danmark.

I en mail har SKAT fået oplyst, at [person2] var direktør for Danmark fra 2008 til 29 juli 2011.

På denne baggrund anses UAB [virksomhed1] for fuld skattepligtig til Danmark.

Ifølge de foreliggende regnskaber var der for 2011 et overskud på 19.598 litas, som ved en gennemsnits kurs på 215,7825 giver et overskud på 42.289 kr., og for 2012 et underskud på 122.522 litas, som ved en gennemsnits kurs på 215,5861 giver et underskud på 264.140 kr.

[...]

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Selskabet er skattepligtig til Danmark, hvis ledelsens sæde er her i landet, uanset hvor selskabet eventuelt er registreret, eller hvor aktionærerne befinder sig.

Det er tidligere oplyst, at aktionærerne er [person1], [virksomhed4] og [person2]. De 2 sidstnævnte har folkeregister tilmelding i Danmark.

Når stort set hele selskabets omsætning stammer fra Danmark, hvor en del af ejerne også befinder sig, anses ledelsen af den danske aktivitet for at være i Danmark.

Dermed anses selskabet for skattepligtig til Danmark”

I afgørelsen af 18. april 2018 har SKAT fortsat anset selskabet for fuldt skattepligtigt til Danmark i indkomståret 2014 efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6, og § 1, stk. 1, nr. 2, idet der ikke er modtaget oplysninger, som har ændret på den tidligere afgørelse. Fordi selskabet ikke har selvangivet for 2014, har SKAT ansat den skattepligtige indkomst skønsmæssigt til 4.025.000 kr. I afgørelsen er følgende fremhævet:

”Ved skatteansættelsen er anvendt de i skattesystemet registrerede oplysninger. Vi har ved skønnet især lag vægt på selskabets selvangivne momsoplysninger. Selskabets momstilsvar er selvangivet med 1.005.175 kr. og omregnet til et skønnet nettoresultat på 4.020.700 kr. Det lægges endvidere til grund, at selskabet i indkomståret har drevet virksomhed, men da selskabet ikke har selvangivet, er skattepligtig indkomst ansat efter et skøn.

Den skattepligtige indkomst skønnes, på baggrund af ovenstående, at udgøre 4.025.000 kr.”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at SKATs afgørelser af 17. september 2014 og 18. april 2018 er ugyldige. Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at selskabet har været skattepligtigt i Litauen og ikke i Danmark, fordi selskabet ikke har haft ledelsens sæde her i landet.

Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. fremført følgende:

”Nærværende sag omhandler i sin enkelthed om Skats afgørelse af 4. juli 2014 og 17. september 2014 er truffet på baggrund af saglige kriterier - herunder om alle kriterier er inddraget - samt om vægtningen af disse kriterier fører til, at UAB [virksomhed1] er skattepligtig i Danmark eller i Litauen.

Den 4. juli 2013 rette Skat henvendelse til min klient, bilag L, med anmodning om oplysninger til brug for kontrol af selskabets skatteforhold, idet Skat dog allerede havde truffet afgørelse om, at UAB [virksomhed1] var skattepligtig i Danmark. Dette afstedkom mit brev af 18. juli 2013, bilag M, hvori skattepligten blev bestridt.

Foranlediget heraf blev der begæret aktindsigt af mig og efterfølgende fremsendt brev af 14. marts 2014 indeholdende sagens bilag A til E.

Som det fremgår heraf er UAB [virksomhed1] stiftet i Litauen i år 2004, bilag A, med selskabets hovedsæde i Litauen og med administrerende direktør [person1] i Litauen, bilag B. Som fremgår af sagens bilag C, er selskabet skattepligtig og registreret hos Skat i Litauen.

Der er betalt løn til medarbejderne iht. Litauiske skatteregler jf. sagens bilag D og E, og selskabet har betalt selskabsskat iht. Litauiske selskabsskatteregler. Store dele af selskabets omsætning stammer fra entreprisearbejder udført i Danmark af UAB [virksomhed1], men der er dog tillige en ikke uvæsentlig omsætning, som stammer fra entreprisearbejder udført i Litauen.

Til at koordinere de danske entrepriser var der tidligere ansat en områdedirektør med navn [person2] (Cpr. ...), men denne stoppede i selskabet i år 2010/2011.

For så vidt angår de ledelsesmæssige beslutninger, blev disse dog truffet af direktionen i Litauen, lige som al bogføring, indgåelse af entreprisekontrakter, leje af ejendomme, køb af materiel ect., alt sammen er foregået fra hovedsædet i Litauen eller iht. bemyndigelse fra direktionen i Litauen.

Områdedirektøren har således haft som opgave at lave byggestyring på de danske entrepriser, men har ikke haft direktionens beslutningskompetence, idet direktionen i Litauen havde denne.

Ved brev af 12. maj 2014 sendte Skat forslag til afgørelse, sagens bilag N, hvilket afstedkom mit brev af 14. august 2014 indeholdende sagens bilag F - K. Skat opfordres (Provokation 1) til at fremlægges sagens bilag F - K som er sendt til Skat med tilhørende oversættelser (tidligere sendt i original til Skat), idet kun bilag H, I og J er i min besiddelse uoversat.

Den 17. september 2014 traf Skat afgørelse om, at UAB [virksomhed1] var skattepligtig i Danmark.

ANBRINGENDER:

Ad. Ugyldighed

Det gøres gældende, at Skats brev af 4. juli 2013 er en afgørelse og at denne afgørelse er truffet på ufuldstændigt grundlag, uden inddragelse af relevante kriterier og uden partshøring. Det gøres således gældende, at denne afgørelse er ugyldig.

I relation til skats afgørelse af 17. september 2014 gøres det gældende, at også denne afgørelse er ugyldig, idet skat ikke har inddraget pligtmæssige kriterier i afgørelsen, herunder Sagens bilag A - K.

Ad. Skattepligt

Vurderingen af om et udenlandsk registreret selskab er skattepligtigt i Danmark, skal ikke alene vurderes på baggrund af selskabsskattelovens § 1, stk. 1 nr. 2, med i særdeleshed i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 hvoraf følgende fremgår:

Stk. 6. Selskaber og foreninger m.v. omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor selskabet eller foreningen m.v. eventuelt er indregistreret. Bestemmelsen i1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse på et selskab eller en forening m.v., som er omfattet af fuld skattepligt ien fremmed stat efter denne stats skatteregler, hvis Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat medfører, at Danmark skal lempe dobbeltbeskatning af indkomst fra et fast driftssted i den pågældende stat ved at nedsætte den danske skat af denne indkomst med et større beløb end det beløb, der er betalt i skat af denne indkomst i den pågældende stat.

Det bemærkes, at hovedsædeteoriens kriterier - med hertil hørende associerede kriterier - såvel efter OECD-modeloverenskomst (art. 4, stk. 3) og efter selskabsskatteloven udgør det/de relevante kriterier iht. hvilken afgørelsen om skattepligt skal træffes, jf. TfS 1996.257 LR og TfS 1998.607.H, TfS.2000.209 LSR, SKM.2009.59.LR og SKM 2012.591.SR.

Det kan lægges ubestridt til grund for sagens afgørelse, at UAB [virksomhed1]s direktion v/ [person1] ikke er bosiddende i Danmark og aldrig har været det. Det kan ligeledes lægges grund for sagens afgørelse, at direktør [person1] bor i Litauen sammen med sin kone og sine børn, hvilket fremgår af sagens bilag H, I og J.

Det kan endvidere lægges til grund for sagens afgørelse, at direktør [person1] rejser frem og tilbage mellem Litauen og Danmark for at varetage selskabets interesser i Danmark.

Endelig kan det lægges til grund for sagen, at UAB [virksomhed1] er registreret for både skat og moms i Litauen, jf. sagens bilag F og G, hvorfra selskabet drives.

Det gøres således gældende, at selskabets hovedsæde er i Litauen, idet direktionen har sit hovedsæde her - og at dette er styrket af de faktiske omstændigheder - og UAB [virksomhed1] endvidere er selskabsretligt registreret i Litauen og tillige er skatte- og momsregistreret i Litauen, HVORFOR;

UAB [virksomhed1] ikke er skattepligtig i Danmark, jf. selskabsskattelovens§ 1, stk. 1 nr. 2, og selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 og TfS 1996.257 LR, TfS 1998.607.H, TfS.2000.209 LSR, SKM.2009.59.LR og SKM 2012.591.SR.

Det forhold, at UAB [virksomhed1] har haft et områdedirektør (som i realiteten alene har forestået byggestyring på entrepriser i Danmark), har haft danske mobiltelefoner m.v. til medarbejderne som har arbejdet i Danmark (det ville være mindst 10 gange så dyrt at have Litauiske mobiltelefoner), eller enkelte gange er kommet til at skrive ApS i stedet for UAB, forandre ikke ved de reelle faktiske for forhold, jf. ovenfor.”

SKATs høringssvar i klagesagen

SKAT har anført følgende kommentarer til klagerne:

”Den 14. maj 2014 er der udsendt et forslag og den 17. september 2014 er afgørelsen truffet. Der er således ikke tale om, at der er truffet 2 afgørelser.

I syvende afsnit på side 2 anføres, at der har været tale om leje af ejendomme. Dette svarer godt til, at der fra danske leverandører er sket fakturering til en dansk adresse, hvorved der foreligger et fast driftssted i Danmark.

I samme afsnit anføres der tillige, at der har været afgivet bemyndigelse fra direktionen i Litauen, hvilket kan medfører skattepligt i henhold til agent reglen.

At der er betalt skat i Litauen gør ikke, at Danmark kan anse selskabet for skattepligtig hertil, såfremt der kan statueres fast driftssted i Danmark. Den eventuelle dobbelte beskatning skal i givet fald løses via den indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst.”

Repræsentantens bemærkninger til SKATs høringssvar i klagesagen

Klagerens repræsentant har anført følgende bemærkninger til SKATs høringssvar:

”Med tak anerkendes modtagelsen af Deres brev af 13. juni 2018 bilagt, sagens bilag K, samt Skats brev af 9. januar 2018 hvori det af Skat anføres, at det forhold at der er lejet en ejendom i Danmark, skulle medføre skattepligt efter reglerne om fast driftssted i DK

Der er i Skats brev tillige anført at enkeltstående bemyndigelser fra direktionen i Litauen til udstationerede medarbejdere i Danmark, skulle medføre at der indtrådte skattepligt efter agentreglen.

Idet jeg finder ovennævnte argumenter besynderlige - herunder at argumenterne ikke tidligere er gjort gældende i relation til den afgjorte afgørelse - finder jeg det ganske problematisk, jeg ikke tidligere har modtaget kopi af brevet direkte fra Skat.

Desuagtet ovennævnte er Skat argumenter i direkte strid med gældende praksis, jf. nedenfor.

Ad. 1. Leje af bopæl til medarbejdere

Som anført i klageskriftet, lejede min klient en ejendom på [adresse1], [by4], som de udstationerede medarbejdere kunne anvende som bolig.

Ved simpelt opslag på google maps kan det konstateres, at [adresse1], [by4] er et rækkehus i et beboelseskvarter (i byzone).

Det kan af klager tillige tiltrædes, at de udstationerede medarbejdere har anvendt adressen som bolig.

I byretssag af 13. juni 2017, SKM2017.460.BR, blev der taget stilling til, om leje af bolig til udstationerede medarbejdere medførte skattepligt:

Sagen drejede sig om, hvorvidt en polsk personlig drevet virksomhed havde fast driftssted i Danmark.

Den polske virksomhed havde lejet lokaler i Danmark, der blev brugt til indkvartering af polske medarbejdere, der udførte håndværksmæssige ydelser i Danmark.

Retten fandt efter bevisførelsen, at de lejede lejligheder i Danmark alene blev anvendt til overnatning og ophold for sagsøgeren og dennes medarbejdere. På den baggrund fandt retten ikke grundlag for at fastslå, at virksomheden havde etableret fast driftssted i Danmark.

Det gøres på ovennævnte baggrund gældende, at det forhold, at min klient har lejet et rækkehus i byzone til min klients udstationerede medarbejdere ikke medfører, at min klient derved er blevet skattepligtigt til Danmark, jf. SKM2017.460.BR.

Ad. 2 Agentreglen

Det er direkte forkert, at anvende Agentreglen i en situation som nærværende, hvor min klients ansatte udfører ordre i deres ansættelsesforhold iht. deres ansættelseskontrakter.

Agentreglen (og agentvirksomhed) forudsætter at der ikke er tale om et ansættelsesforhold, men derimod et agentforhold (iht. agentloven) omhandlende selvstændig virkende tredjemænd eller forhold hvor Agent iht. generalfuldmagt kan indgå retshandler på vegne af tredjemand.

Iht. ligningsvejledningen er en Agent følgende:

Hvis det udenlandske foretagendes virksomhed her i landet varetages af en agent (repræsentant), der fra det udenlandske foretagende, som han repræsenterer, har fuldmagt til at indgå handler med bindende virkning for virksomheden, foreligger der dog et fast driftssted her i landet. Se art. 5, stk. 5. Se TfS 1997, 713 VLR og TfS 1989, 165 LSR

Det giver sig selv, at min klients ansatte har en række beføjelser, men der er heller ingen tvivl om - og som dokumenteret - at samtlige væsentlige beslutninger - herunder om indgåelse af kontrakter m.v. er foretaget af direktionen i Litauen.

De ansatte i Danmark havde netop ikke agentbeføjelser, som nævnt ovenfor, til at indgå retshandler med bindende virkning for selskabet i Litauen. De var almindeligt ansatte.

Postulatet fra Skat om at min klients ansatte skulle være agenter, er fuldstændig udokumenteret og det gøres gældendende, at manglende dokumentation – herunder vedrørende fuldmagtsforholdet - skal tillægges processuel skadevirkning.

I øvrigt henvises til SKM 2008.884.SR:

I SKM2008.844.SR slog Skatterådet fast, at et selskab fra et andet EU-land, som skal levere ydelser vedrørende sikkerhedscertificering ved udførelse af et byggeprojekt, ikke havde fast driftssted i Danmark henhold til selskabsskatteloven. Dette uanset, at selskabet var en filial registreret i Danmark.

Der er ingen dokumentation for Skats anbringende og anbringendet strider i øvrigt mod det faktum som er dokumenteret ved lejekontrakter, ansættelseskontrakter, sagens øvrige bilag og det gøres på den baggrund gældende, at Skat anbringende ikke kan tillægges vægt i nærværende sag.”

Landsskatterettens afgørelse

Ugyldighed

Landsskatteretten har ikke anset SKATs skrivelse af 4. juli 2013 som værende en selvstændig afgørelse, men som en anmodning om materiale. Afgørelsen af 17. september 2014, vedrørende indkomstårene 2011 og 2012, og afgørelsen af 18. april 2018, vedrørende indkomståret 2014, har bl.a. indeholdt en begrundelse og en klagevejledning samt i tilstrækkelig grad inddraget sagens faktiske omstændigheder. Derfor har retten fundet, at afgørelserne ikke er ugyldige.

Skattepligt

I henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, er selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital, skattepligtige til Danmark, hvis de er hjemmehørende her i landet.

Efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6, anses selskaber og foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2) – 6), for hjemmehørende her i landet, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor selskabet eller foreningen m.v. eventuelt er indregistreret.

Af forarbejderne til bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 6, der blev indsat ved lov nr. 312 af 17. maj 1995, fremgår, at afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Endvidere fremgår det, at der ved denne vurdering først og fremmest lægges vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet, og at selskabet derfor ofte vil blive anset for hjemmehørende i Danmark, når direktionen har sæde, eller hovedsædet er beliggende her i landet.

Højesteret fandt i TfS 1998, 607 H, at hovedvægten skal lægges på, hvor selskabets daglige ledelse varetages.

Det afgørende i sagen er derfor, om selskabet har varetaget den daglige ledelse i Danmark, hvilket bestemmes ud fra en konkret vurdering.

Idet der er tale om et litauisk selskab, der er indregistreret i Litauen, og som er skattemæssigt registreret i Litauen, må selskabet som udgangspunktet anses for fuldt skattepligtigt i Litauen. Kun i det tilfælde, hvor selskabet har haft ledelsens sæde her i landet, er det tillige fuldt skattepligtigt til Danmark. Det afgørende for denne vurdering er, om den daglige ledelse faktisk har foregået her i landet.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at det ikke kan tillægges afgørende betydning, at [person1] har karakteriseret [person2] som ”director only for Denmark from year 2008 till 2011 July 29”. Det beror på, at vurderingen skal foretages på baggrund af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Derudover tyder [person2]´ ansættelseskontrakt på, at han ikke har været ansvarlig for den daglige ledelse af selskabet. Han har været ansat som ”projekt manager” og er anført som ”employee”, og hans månedsløn har udgjort omkring 6.473,5 kr. Endelig er det tillagt betydning, at [person2] kun var ansat i de først syv måneder af 2011, og at han alene har haft et udvidet ansvar i forhold til de andre ansatte.

De fremsendte fakturaer viser, at [person2] har fungeret som selskabets kontaktperson i Danmark. Fakturaerne kan ikke anses for at vise, at [person2] egenhændigt har indgået aftaler om indkøb af materiale m.v. til brug i selskabet.

Selskabet har i 2011, 2012 og 2014 haft den overvejende del af omsætningen i Danmark, hvilket indikerer et behov for en daglig ledelse i Danmark. Momentet kan dog ikke tillægges afgørende betydning.

Selskabets ansatte er fra Litauen, hvor [person1], der er direktør i selskabet, har boet med sin kone og sine børn. [person1] anses for at have planlagt entreprisearbejdet, herunder ansat medarbejdere, i Litauen. Derfor anses størstedelen af den daglige ledelse for udført i Litauen. Derudover tillægges det også betydning, at [person1] i nogle måneder kun har opholdt sig omkring 5 dage i Danmark, og at han i andre måneder ikke har været her i landet.

Som sagen er oplyst, anses den daglige ledelse ikke for at være udført i Danmark, hvorfor selskabet ikke har været fuldt skattepligtigt her til landet i indkomstårene 2011, 2012 og 2014.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelser i overensstemmelser hermed.