Kendelse af 13-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 14-02-2020

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2011

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

147.487 kr.

147.487 kr.

Indkomståret 2012

Fradrag for underskud af virksomhed

0 kr.

46.272 kr.

46.272 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] i personligt regi. Virksomheden blev registreret den 1. juli 2000 under branchekoden 923120 ”Selvstændig udøvende kunstnere”. Virksomheden bliver nu drevet under branchekoden 900120 ”Selvstændig udøvende scenekunstnere”.

Klageren er [...], uddannet på Kunstakademiet og har siddet i [...]. Derudover har klageren haft adskillige udstillinger og udgivet [bøger].

Klagerens revisor har til SKAT oplyst, at klageren bl.a. har haft følgende udvalgt udstillinger:

[...]
[...]
[...]
[...]
[...]
[...]
[...]
[...], [by1]
[...]
[...]
[...]
[...]

Derudover har klageren været repræsenteret på følgende museer og samlinger:

[...]
[...]
[...]
[...]

Klageren har fået tildelt følgende legater/uddelinger:

[...]
[...]
[...]
[...]
[...]
[...]

Klageren har derudover haft følgende væsentlige kunder/udsmykninger:

[finans1]
[virksomhed2]
[virksomhed3]
[virksomhed4]
[Fond1]
[virksomhed5]
[virksomhed6]
[virksomhed7]
[virksomhed8]
[virksomhed9]
[virksomhed10]
[virksomhed11]
[virksomhed12]
[Kommune1]
[virksomhed13]
[...]
[virksomhed14]
[virksomhed15], [by2]
[virksomhed16]
[kommune2]
[...]
[virksomhed17]
[finans2]

Klageren har ikke ført regnskab over tidsforbrug som kunstner og anser sig selv som kunstner på fuld tid.

Resultater m.v.

Ifølge oplysninger fra klagerens revisor, samt virksomhedens regnskaber, har virksomheden haft følgende resultater før renter:

1998

338.027 kr.

1999

386.530 kr.

2000

499.351 kr.

2001

401.326 kr.

2002

373.829 kr.

2003

386.261 kr.

2004

252.105 kr.

2005

251.011 kr.

2006

670.647 kr.

2007

-60.501 kr.

2008

-112.093 kr.

2009

-313.218 kr.

2010

-239.797 kr.

2011

-147.487 kr.

2012

-46.272 kr.

2013

-158.910 kr.

2014

144.961 kr.

2015

388.384 kr.

2016

44.979 kr.

2017

232.208 kr.

2018

879.546 kr.

I alt

4.170.887 kr.

Af klagerens virksomhedsregnskaber for indkomstårene 2011-2014 fremgår følgende regnskabstal:

2011

2012

2013

2014

Nettoomsætning

68.571

219.279

185.238

830.190

Varekøb og fremmede assistance

-75.232

-55.549

-77.429

-475.533

Dækningsbidrag

-6.661

163.730

107.809

354.657

Omkostninger:

Hjælpematerialer

-10.438

-26.088

-32.378

-30.911

Lokaleomkostninger

-60.398

-69.588

-81.449

-84.271

Kontorhold

-3.178

-2.284

-769

-702

Kommunikation

-52.742

-40.330

-56.845

-23.320

Salgsomkostninger

-1.648

-3.034

-3.511

-6.476

Honorarer

-47.000

-56.000

-65.400

-47.900

Diverse omkostninger

-3.821

-5.000

-4.730

-3.191

Administrationsomkostninger

Autodrift

-13.163

-18.255

-17.611

-9.348

Omkostninger i alt

-192.388

-220.579

-262.693

-206.119

Resultat før afskrivninger

-199.140

-56.849

-154.884

148.538

Afskrivninger

-7.157

-6.793

-4.026

-3.577

Resultat efter afskrivninger

-206.297

-63.642

-158.910

144.961

Af klagerens virksomhedsregnskab for 2015-2018 fremgår følgende regnskabstal:

2015

2016

2017

2018

Nettoomsætning

866.189

392.095

962.856

2.062.158

Varekøb og fremmede assistance

-250.228

-160.941

-444.145

-862.341

Dækningsbidrag

615.961

231.154

518.711

1.199.817

Omkostninger:

Hjælpematerialer

-31.692

-25.010

-49.483

-35.048

Lokaleomkostninger

-69.811

-82.091

-110.094

-101.926

Kontorhold

-

-

-

-

Kommunikation

-

-

-

-

Salgsomkostninger

-7.968

-2.260

-8.428

-68.225

Honorarer

-

-

-

-

Diverse omkostninger

-40.342

-23.420

-67.949

-66.755

Administrationsomkostninger

-66.983

-40.747

-37.269

-41.932

Autodrift

-10.781

-9.329

-12.325

-5.668

Omkostninger i alt

-227.577

-182.857

-285.548

-319.731

Resultat før afskrivninger

388.384

48.297

233.163

880.263

Afskrivninger

-21.424

-3.318

-955

-717

Resultat efter afskrivninger

366.960

44.979

232.208

879.546

Klagerens repræsentant har oplyst, at underskuddene i de påklagede indkomstår i særdeleshed skyldes finanskrisen.

Repræsentanten har videre oplyst, at klageren har accepteret ordrer til en omsætning i størrelsesordenen 6-8 mio. kr., der forventes udført i perioden 2018-2025.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 147.487 kr. og 46.272 kr. for indkomstårene 2011 og 2012, idet SKAT ikke har anset klageren for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

Det er kendetegnet for en selvstændig erhvervsvirksomhed, at der for egen regning og risiko drives en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå overskud.

Heri ligger et krav om, at virksomheden kan give et overskud, der er tilstrækkeligt stort til at bevare og forrente den investerede kapital og samtidig honorere den arbejdsindsats, som lægges i virksomheden.

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I relation til ikke erhvervsmæssig virksomhed kan der i medfør af nettoindkomstprincippet alene foretages fradrag for udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Der kan således ikke foretages fradrag for underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed. Ved vurderingen af, hvorvidt der er der i skattemæssig henseende er tale om en erhvervsmæssig virksomhed, beror dette på en konkret vurdering, hvori bland andet indgår, om virksomheden udøves med henblik på rentabel drift (rentabilitetskravet) og omsætnings størrelse (intensitetskravet).

Ud fra de foreliggende oplysninger kan SKAT ikke anse din virksomhed som erhvervsmæssig virksomhed for 2011 og 2012, idet du ikke anses at opfylde rentabilitetskravet.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

at virksomheden for årene 2007 til og med 2013 har givet underskud, et underskud, som tilsammen udgør i alt 1.078.278 kr., hvorfor der således ikke i de seneste 7 år har været plads til udtræk af driftsherreløn.
at virksomheden har haft brug for tilførsel af kapital, idet der på virksomhedens bankkonto fra din ægtefælle i årene 2010, 2011 og 2012, er indsat i alt 450.000 kr.
at kunstnervirksomheder på lige fod med øvrige virksomheder, skal opfylde rentabilitetskravet, således at den skal være etableret og drevet med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i rimelig forhold til den investeret kapital og arbejdsindsatsen, jævnfør Højesterets afgørelse offentliggjort under SKM2013.241.HR og SKM2013.534.HR
at kunstnervirksomheder skal opfylde rentabilitetskriteriet uanset at der er økonomisk krise
at der ved vurderingen af, hvorvidt din virksomhed er erhvervsmæssig i 2011 og 2012 ikke kan lægges afgørende vægt på, at du eventuelt opnår et overskud for året 2014, som følge af en stor ordre. Der henvises i denne forbindelse også til Højesteretsafgørelse offentliggjort under SKM2009.24.HR, hvor et overskud i et enkelt efterfølgende år, ikke blev tillagt afgørende betydning, og SKM2013.241.HR, hvori der blev set bort fra et eventuelt kommende salg til et museum.
At der fra 2006 til 2007 og frem til 2013 sker en væsentlig ændring af omsætningen i din kunstnervirksomhed, idet omsætningen har udgjort følgende:

2006:

1.721.000

2007:

771.300

2008:

221.900

2009:

132.381

2010:

162.919

2011:

68.571

2012:

171.429

2013:

185.238

Det bemærkes, at omsætningen for 2006, 2007 og 2008 er beregnet med udgangspunkt i den angivne salgsmoms.

at du fra og med 2009 får en ny indkomstkilde i form af ratepension, som udvides i 2011 med folkepension. I 2011 udgør dine pensioner i alt 132.261 kr., og for 2012 i alt 178.156 kr.
at der ikke er fremlagt oplysninger, der viser, at virksomheden kan blive rentabel set over en årrække.
det bemærkes, at de i indsigelsen oplyste legater er modtaget i 2008 og 2009

Der kan ikke godkendes fradrag for underskud af din virksomhed, hvorfor indkomsten forhøjes med 147.487 kr. for 2011 og 46.272 kr. for 2012.

...”

Skattestyrelsen er kommet med følgende bemærkninger til virksomhedens regnskaber for perioden 2014-2018:

”...

Jeg har gennemgået regnskabet for 2018 og jeg har ingen bemærkninger til regnskabet, men jeg vil gengive [person1]s tidligere svar ajourført med 2018 resultatet:

Svar: Jeg har kigget på sagen og drøftet den med [person2]. I en årrække 1998-2006 har klageren selvangivet overskud af virksomheden, medens der i 2007-2013 er selvangivet underskud af virksomheden. Fra 2014 til 2017 er der igen selvangivet overskud af virksomhed.

...

I årene 2010-2012, har SKAT foretaget både konkrete ændringer af virksomhedens resultat i form af konstaterede bankindsætninger, som ikke var medregnet i varesalget. Her ud over er der for 2011 og 2012 ikke godkendt underskud af virksomhed. Dette begrundes med, at regnskabsgrundlaget er tilsidesat, idet det modtagne materiale/oplysningerne ikke i tilstrækkeligt omfang har kunnet danne grundlag for en korrekt opgørelse af virksomhedens resultat (de konstaterede udeholdte bankindsætninger). Desuden er der lagt vægt på, at virksomhedens ikke har været rentabel. Der henvises til begrundelses anført i SKAT´s afgørelse.

Der kan efter Skat´s opfattelse drives erhvervsmæssig virksomhed i en årrække, hvorefter der i en periode på nogle år i stedet er tale om ”hobbyvirksomhed, for så igen at drive virksomhed med fortjeneste for øje. Der kan være flere årsager hertil. Det er dog SKAT´s opfattelse, at der er mulighed for at tilsidesætte underskud i forbindelse med ”hobbyvirksomhed” også selvom virksomheden de senere år igen har givet overskud.

I SKM2017.353.LSR får en skatteyder medhold, idet der er overskud af virksomheden i efterfølgende år.

SKM2017.353.LSR kan dog ikke helt sidestilles med ”vores” sag, idet vi har tilsidesat regnskabsgrundlaget grundet manglende indtægtsregistrering.

I øvrigt har vi ikke bemærkninger til de fremsendte regnskaber for 2014-2017 og 2018”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på henholdsvis 147.487 kr. og 46.272 kr. for indkomstårene 2011 og 2012.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

[person3] har drevet selvstændig virksomhed som kunster i det meste af hans liv. Der foreligger regnskaber fra 1998 til 2012. Samlet over denne periode har virksomheden givet et overskud. Omsætningen var i 2006 på 1,7 mio. kr. Omsætningen har dog været faldende siden 2007, hvilket primært kan henføres til finanskrisen. En stor del af hans primære kunder har været inden for finansverden.

[person3] er udannet på kunstakademiet, og har haft adskillige udstillinger, skrevet [bøger] m.v., herunder siddet i [...].

Virksomheden som kunstner har været [person3] eneste indkomstkilde i mange år. I 2011 tildeles han dog folkepension, og han har en løbende ratepension.

Omsætningen har i 2012 og 1203 været stabil på ca. 200.000 kr., hvilket er mere end, hvad [person3] modtager i pension.

Påstand

Det er vores påstand, at [person3] driver selvstændig virksomhed inden for kunst herunder, at virksomheden er etableret og bliver drevet helt sædvanlig for en kunstner

Begrundelse

Ved bedømmelsen af en kunstnerisk virksomheds økonomiske omfang og rentabilitet må det tages i betragtning, at indtægterne ofte er stærkt svingende fra år til år, og at der ofte alene forventes en beskeden vederlæggelse af arbejdsindsatsen. Det fremhæves således i bemærkningerne til § 2 i lovforslaget til kunstfondsloven, at det er et arbejde og en profession at være kunstner, men at det ikke er et erhverv, der sikrer sin udøver en rimelig indkomst (Folketingstidende 1977-78, till. A, sp. 1464).

Nærmere om virksomhedens resultater

[person3] er en stor og anerkendt billedkunstner, han har i hele sit liv levet at sin kunst inden for en verden som de sidste par år har været trykket at finanskrisen, hvilket gør at omsætningen i 2006 på 1,7 mio. kr. daler til 771.300 kr. i 2007, dog har omsætningen i de sidste to år været stabil på ca. 200.000 kr.

Vedrørende SKATs henvisning til rentabilitetskravet skal vi henvise til TtS 2008, 1073, hvor Byretten udtaler følgende om rentabilitetskravet:

"Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at sagsøgeren i en årrække sideløbende med sit ansættelsesforhold arbejdede med udviklingsopgaver, herunder udvikling af en særlig lampe til anvendelse i reoler og skabe, således at lampen var udstyret med en særlig lysvirkning og et særligt design Det lægges endvidere til grund, at sagsøgeren blev momsregistreret i august 2002. Yderligere lægges til grund, at sagsøgeren i 2003 alene opnåede indtægter på ca. 8.000 kr., der i øvrigt ikke hidrørte fra salg af lamperne.

Efter bevisførelsen, herunder sagsøgerens forklaring og de dokumenterede bilag, finder retten, at det kan lægges til grund, at sagsøgerens oprindelige idegrundlag var at udvikle en lampe, der derefter kunne overdrages til en virksomhed, som kunne forestå produktion og markedsføring, hvorefter sagsøgeren kunne opnå indtægter i form af royalties. Endvidere lægges det efter bevisførelsen til grund, at sagsøgeren under udviklingsforløbet gennemgik iværksætterkurser og havde forbindelse til professionelle rådgivningsvirksomheder med henblik på at opnå dels patentbeskyttelse, dels markedsanalyser, samt at sagsøgeren i kraft af sit arbejde og uddannelse besad den fornødne økonomiske ekspertise.

Retten anser det således som bevist, at sagsøgeren i et forløb forud for og i løbet af 2003 udfoldede intense bestræbelser på dels at opnå patent og dels at skaffe samarbejdspartnere med henblik på markedsføring af lampen. Efter bevisførelsen lægger retten endvidere til grund som bevist, at lampen i 2003 efter opnåelse af design- og patentbeskyttelse havde et kommercielt potentiale, der kunne udnyttes. Efter lampens karakter finder retten ikke at kunne tilsidesætte sagsøgerens oplysninger om, at den manglende kommercielle udnyttelse af lampen skal tilskrives den teknologiske udvikling. Retten finder endvidere, at det må lægges til grund, at sagsøgeren var i intense forhandlinger med virksomheden [virksomhed18] med henblik på markedsføring af lampen i 2003.

Under disse omstændigheder finder retten, at den traditionelle rentabilitetsbetragtning set i lyset af, at der i 2003 alene var indtægter på ca. 8.000 kr., må tillægges mindre betydning.

Efter karakteren af sagsøgerens arbejde med udvikling, patentering og markedsføring finder retten endvidere, at det må lægges til grund, at sagsøgeren har arbejdet intenst med henblik på at gøre sin opfindelse kommerciel anvendelig.

Under disse omstændigheder finder retten, at det kan lægges til grund som bevist, at sagsøgeren har foretaget et seriøst udviklingsarbejde i kommercielt hensigt, således at hans udviklingsaktiviteter må anses for at have haft en erhvervsmæssig motivation, uanset at der ikke i 2003 blev opnået et overskud.

Herefter finder retten, at udgifterne må anses for afholdt i en igangværende virksomhed, hvorefter sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2003 bør undergives fornyet behandling hos skattemyndighederne".

Efter vores opfattelse viser dommen fra Byretten, at SKATs opfattelse af det såkaldte rentabilitetskrav skal ses i forhold til de forudsætninger, der var ved opstarten af virksomheden og ikke efterfølgende omstændigheder, såsom finanskrise. Virksomheden har været i gang og har genereret en større omsætning, herunder har virksomheden over hele perioden været overskudsgivende, hvilket også fremgår af resultaterne fra 1998-2013, rentabilitetskravet har således for virksomheden været opfyldt. Finanskrisen kommer i 2007, og aktiviteten går ned, men som resultatet for 2012 og 2013 også viser, er omsætningen igen stigende.

I den konkrete sag lagde Byretten til grund, at der i det år sagen vedrørte, var udfoldet intense bestræbelser på dels at opnå patent, dels at skaffe samarbejdspartnere med henblik på markedsføring af lampen. Retten anså det endvidere for bevist, at lampen havde et kommercielt potentiale, der kunne udnyttes. Efter karakteren af skatteyders arbejde med udvikling, patentering og markedsføring fandt retten endvidere, at det måtte lægges til grund, at der var arbejdet intenst med at gøre opfindelsen kommercielt anvendelig. Retten fandt under de omstændigheder, at sagsøgeren havde foretaget et seriøst udviklingsarbejde i kommerciel hensigt, således at hans udviklingsaktiviteter måtte anses for at have haft en erhvervsmæssig motivation, uanset at der ikke i 2003 blev opnået et overskud.

Dommen må ses som udtryk for, at retten efter bevisførelsen har lagt til grund, at virksomheden blev udøvet med henblik på rentabel drift, og ligger herved i forlængelse af Vestre Landsrets dom offentliggjort i TfS 2000, 875, hvor en virksomhed med udvikling af software til undervisningsbrug ligeledes blev anset for erhvervsmæssig henset til, at "skatteyderen havde en rimelig baseret forventning om en økonomisk rentabel drift af virksomheden ved etableringen".

Byretten anså med andre ord rentabilitetskravet for opfyldt. Dommen giver således et billede af, hvilke konkrete momenter der tillægges vægt i relation til vurderingen af, om rentabilitetskravet er opfyldt i tilfælde, hvor virksomheden (endnu) ikke har opnået en vis afsætning af sit/sine produkt(er), og det sædvanlige intensitetskrav dermed ikke kan anses for opfyldt.

Der er ingen tvivl om, at [person3] har den fornødne viden om kunst. Virksomheden, som har været i gang de sidste mange år, har store og prominente kunder, så som [virksomhed3], [Fond1], [virksomhed7], [virksomhed11], [virksomhed19] m.v. (Bilag B).

Vi skal endvidere gøre opmærksom på LSR af 21.11.2013, journalnr. 12-0191291, hvor Landskatteretten kommer frem til, at der var tale om erhvervsmæssig virksomhed, uagtet, at virksomheden i en årrække havde givet underskud:

Landskatterettens kommentar:

"Ved bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, indgår det med en betydelig vægt, om den kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste.

Det lægges til grund, at engros virksomheden [virksomhed20] siden 2004 har haft samhandel med diverse firmaer om salg af designermøbler m.v. på det danske marked, og at der har været en betydelig omsætning i en del af årene. Virksomheden er drevet af klageren og klagerens ægtefælle, der efter det oplyste har faglige forudsætninger for at drive en sådan type virksomhed. På grund af blandt andet opstartsvanskeligheder og finanskrisen har det været nødvendigt med en tilpasning af virksomheden med henblik på at øge indtjeningsgrundlaget i [virksomhed20], hvilket også fremgår af virksomhedens regnskaber for 2011 og 2012, hvor virksomheden har formået at vende den negative udvikling til et overskud på henholdsvis 97.514 kr. og 50.703 kr.

På grundlag af ovenstående og under hensyn til at der er tale om en nyetableret virksomhed sammenholdt med karakten af de forhandlede produkter og den effekt den økonomiske krise har indvirket på virksomhedens indtjeningsgrundlag, er det Landsskatterettens vurdering, at det forhold, at virksomheden siden start i 2004 og i en årrække herefter har været i en konstant negativ vækstperiode, ikke kan tillægges afgørende betydning.

Det er herefter Landsskatterettens vurdering, at det efter en samlet afvejning af relevante forhold må føre til, at virksomheden [virksomhed20] må betragtes som en erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig forstand".

Ved bedømmelsen af en kunstnerisk virksomheds økonomiske omfang og rentabilitet må det endvidere efter min opfattelse tages i betragtning, at indtægterne ofte er stærkt svingende fra år til år, og at der ofte alene forventes en beskeden vederlæggelse af arbejdsindsatsen.

[person3]s virksomhed har gennemsnitlig siden 1998-2013 givet et overskud. [person3] indkomstkilde har de sidste mange år været hans kunst. Virksomheden har og vil også fremover kunne opnå et positivt resultat, hvorfor virksomheden for indkomstårene 2011 og 2012 også må anses for erhvervsmæssig drevet.

...”

Repræsentanten er på kontormødet fremkommet med følgende bemærkninger:

”Rentabiliteten skal ses over virksomhedens levetid og den har Skattestyrelsen selv opgjort til 153.801 kr. for perioden 1998-2013, hvilket må give en rentabel virksomhed. For 2014-2018 har der været væsentlige større rentabilitet. Altså set over de sidste 21 år har virksomheden haft en rentabel virksomhed.

...

Skattestyrelsens henvisning til at SKM 2017.353 ikke kan anvendes fordi Skattestyrelsen har tilsidesat regnskabsgrundlaget giver ingen mening, idet Landsskatteretten netop i denne sag lægger vægt på efterfølgende indkomstårs overskud, er med til at godtgøre at virksomheden har været drevet erhvervsmæssigt for de påklagede indkomstår.

Vi har heller ikke påklaget Skattestyrelsens forhøjelse, men alene påklaget fradrag for underskud virksomhed.

[person3]s virksomhed har gennemsnitlig siden 1998-2013 givet et overskud. [person3] indkomstkilde har de sidste mange år været hans kunst. Virksomheden har også efterfølgende kunne påvise en væsentlig omsætning og overskud for 2014-2018 vi må således fastholde at virksomheden for 2011 og 2012 er erhvervsmæssig drevet.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra.

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999,863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår.

Klageren har fratrukket virksomhedsunderskud på 147.487 kr. i 2011 og 46.272 kr. i 2012.

Ud fra en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at klagerens virksomhed også i de omhandlede indkomstår skal anses for at være erhvervsmæssig. Landsskatteretten har i sin afgørelse lagt vægt på, at virksomheden har været overskudsgivende i perioden 1998-2006, samt 2014-2018, og at virksomheden således ikke ses at have et akkumuleret underskud.

Landsskatteretten er af den opfattelse, at virksomhedsunderskuddet i de påklagede indkomstår må anses for at have været af forbigående karakter, herunder når der henses til, at virksomheden måtte have været påvirket af finanskrisen.

Der er endelig henset til, at klageren har de fornødne faglige forudsætninger.

Som følge heraf finder Landsskatteretten, at virksomheden var erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende i indkomstårene 2011-2012, hvorfor der kan ske fradrag for underskud på henholdsvis 147.487 kr. og 46.272 kr.

Der gives medhold i det påklagede forhold.