Kendelse af 14-11-2017 - indlagt i TaxCons database den 17-12-2017

Faktiske oplysninger

Klageren var i hele indkomståret 2011 og frem til den 1. november 2012 registreret på adressen [adresse1], [by1]. Herefter var klageren registreret på adressen [adresse2], [...], [by2].

Klageren var i indkomstårene 2011 og 2012 arbejdsløs, og klageren har ikke selvangivet nogen indkomst. I perioden 15. august 2011 til 13. september 2011 afsonede klageren en fængselsdom. xxx kr. i indkomståret xxx. [...]

Samme år bestod klagerens husstand alene af klageren selv.

Da klageren ikke har selvangivet en indkomst i indkomstårene 2011 og 2012 foreslog SKAT at fastsætte klagerens skattepligtige indkomst til 200.000 kr. i 2011 og 210.000 kr. i 2012. Da klageren ikke reagerede på forslagene blev ansættelserne gennemført ved årsopgørelsen for 2011 med skattemappedato den 20. december 2012 og for 2012 med skattemappedato den 5. december 2013.

Den 26. juni 2014 sendte klageren en anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen i indkomstårene 2011 og 2012, da han ikke har haft en indkomst. I forlængelse heraf anmodede SKAT ved brev af 14. august 2014 om oplysninger om klagerens indkomstforhold, herunder en specifikation af hovedposter i privatforbruget.

Klageren har overfor SKAT oplyst telefonisk den 22. august 2014, at han har siddet i fængsel i 2011 og 2012. Klageren har endvidere ved brev af 8. september 2014 oplyst over for SKAT, at han har levet af velvillighed fra familie og venner samt samlet flasker/dåser.

På baggrund af oplysningerne har SKAT beregnet et privatforbrug for klageren på 30.057 kr. i 2011 og 24.959 kr. i 2012. Som følge af det lave privatforbrug sendte SKAT et forslag til ændring af skatteansættelsen i indkomstårene 2011 og 2012 af 18. september 2014.

I forslaget tog SKAT udgangspunkt i et passende privatforbrug for en person på 187.000 kr. i 2011 og på 201.070 kr. i 2011 ud fra oplysninger indhentet hos Danmarks Statistik.

Den 20. oktober 2014 sendte SKAT en afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt følgende materiale:

Kopi af kvittering for udlægsforretning for restance til SKAT.

Kopi af henvendelse modtaget i SKAT fra en fuldmægtig i Direktoratet for Kriminalforsorgen af 9. september 2014. Af henvendelsen fremgår det, at klageren i perioden 2011-2012 har afsonet i en af kriminalforsorgens institutioner i følgende periode: 15. august 2011 til 13. september 2011.

Kopi af Landsskatterettens afgørelse af 11. januar 2016 med journalnr. [...].

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med 157.000 kr. i indkomståret 2011 og 176.000 kr. i indkomståret 2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

SKAT har sammenholdt din formue og konteret indtægter i årene 2011 og 2012 og dit privatforbrug kan opgøres til 30.057 kr. for 2011 og 24.959 kr. for 2012 (jf. vedlagte beregninger).

For indkomståret 2011 kan SKAT acceptere et passende privatforbrug på 187.000 kr. Vi har støttet os til gennemsnitligt årligt forbrug ifølge Danmarks Statistiks beregninger. De viser, at gennemsnitligt forbrug for 2009 prisfremskrevet til 2011 er på 187.172 kr. for en person. Du kan se Danmarks Statistiks beregninger på statistikbanken.dk/fu10.

Overskud af virksomhed/udlejningsejendom er tidligere skønnet jf. vores brev af 20.11.2012 til 200.000 kr., hvilket vil give et privatforbrug på 230.057 kr. Ud fra Danmarks Statistiks beregning er dette således ca. 43.000 kr. for højt. SKAT har derfor nedsat det tidligere skøn med 43.000 kr., således overskud af virksomhed ansættes til 157.000 kr., hvilket vil give et privatforbrug på ca. 187.000 kr.

For indkomståret 2012 kan SKAT acceptere et passende privatforbrug på 201.070 kr. Vi har støttet os til gennemsnitligt årligt forbrug ifølge Danmarks Statistiks beregninger. De viser, at gennemsnitligt forbrug for 2010 prisfremskrevet til 2012 er på 201.070 kr. for en person. Du kan se Danmarks Statistiks beregninger på statistikbanken.dk/fu10.

Overskud af virksomhed/udlejningsejendom er tidligere skønnet jf. vores brev af 5.11.2013 til 210.000 kr., hvilket vil give et privatforbrug på 234.959 kr. Ud fra Danmarks Statistiks beregning er dette således ca. 34.000 kr. for højt. SKAT har derfor nedsat det tidligere skøn med 34.000 kr., således overskud af virksomhed ansættes til 176.000 kr., hvilket vil give et privatforbrug på ca. 201.000 kr.

Du har i brev som er sendt til SKAT oplyst, at du har levet af velvillighed fra familie og venner, samt samlet flasker/dåser. Da der ikke foreligger nogen dokumentation, for eksempel i form bankoverførsler fra gavebeløb fra venner eller familie, kan SKAT ikke godkende denne eventuelle indtægt.

Du har også tidligere oplyst i telefon, at du har siddet i fængsel i 2011 og 2012. SKAT har fået oplyst af Kriminalforsorgen, at du har været frihedsberøvet i perioden 15.08.2011 til 13.09.2011, altså 30 dage. SKAT mener ikke, at dette ophold i fængsel vil kunne påvirke dit privatforbrug, blandt andet af den grund, at du har opretholdt din adresse, jf. folkeregisteret.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen i indkomstårene 2011 og 2012 skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT. (indsæt klageren påstand/påstande i rækkefølge – eks. ”klageren har principalt nedlagt påstand om xxxx, subsidiært om at xxxx…)

Repræsentanten har anført følgende:

”(...)

Påstand

Sagen hjemvises til SKAT til fornyet behandling.

Supplerende sagsfremstilling

Sagen angår overordnet spørgsmålet om, hvorvidt SKATs skønsmæssigt fastsatte indkomst i indkomstårene 2011 samt 2012 hviler på et korrekt grundlag.

Mere konkret angår sagen, hvorvidt de af SKAT skønsmæssigt opgjorte overskud af virksomhed afspejler min klients reelle privatforbrug i 2011 samt 2012.

Min klient drev virksomheden, Bilen og båden, i samarbejde med sin tidligere samlever [person1].

Det ses ubestridt, at virksomhedens afsluttedes den 20. juli 2010. CVR.nr. blev afmeldt den 31. december 2010.

SKAT har ved et skøn fastsat overskuddet af virksomheden i 2011 samt 2012 i overensstemmelse med, hvad SKAT har anset som et passende privatforbrug.

Min klient var hjemløs i indkomstårene 2011 samt 2012.

I 2014 bor min klient i et lejet værelse på adressen [adresse1], [by1].

Han har i perioden 2005-2014 ikke været registreret med en adresse i folkeregistret.

Min klient havde ingen bankkonto i indkomstårene 2011-2012.

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at min klient ikke har haft indtægter i indkomstårene 2011 og 2012 på henholdsvis kr. 157.000 og kr. 176.000, som anført af SKAT.

Dernæst gøres det gældende,

at SKAT ikke har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af min klients indkomst for indkomstårene 2011 samt 2012,

at det af SKAT opgjorte privatforbrug, der ligger til grund for indkomstopgørelsen, ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at SKAT har kunnet træffe en materiel korrekt afgørelse,

at den af SKAT anførte begrundelse lyder af åbenlyse forvaltningsretlige mangler og ikke lever op til kravet om (reel) begrundelse,

at min klient ikke har haft overskud af virksomhed i 2011 samt 2012, hvorfor dette bør ansættes til 0 kr.,

at min klients økonomiske forhold klart afspejler, at han ikke har haft en indtjening og dermed et beskedent forbrug,

at den skønsmæssige ansættelse således fører til et åbenbart urimeligt resultat samt,

at den skønsmæssige forhøjelse på ovenstående baggrund er ugyldig,

Det opgjorte privatforbrug

Ad SKATs adgang til at foretage en skønsmæssig ansættelse

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning, 2016-1, afsnit A.B.5.3.3 (”Lavt privatforbrug til at understøtte skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen”), at SKAT skal opfylde visse hovedkrav for at varsle og gennemføre en skønsmæssig ændring af den skattepligtiges indkomstansættelse.

For at SKAT kan foretage en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen kræves det, at SKAT skal påvise eller sandsynliggøre,

Bevisbyrden for at dokumentere et højere privatforbrug end det privatforbrug, som er selvangivet, anses at påhvile SKAT ifølge sædvanlig praksis.

Det gøres gældende, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden eller opfyldt kravene til at foretage en skønsmæssig ændring af min klients indkomstansættelse.

SKAT ændrer min klients skattepligtige indkomst jf. afgørelse af den 20. oktober 2014 og fastsætter indkomsten på baggrund af et formodet privatforbrug.

Min klient har i privatforbrugsopgørelser oplyst SKAT, at hans privatforbrugsudgifter samt indtægter udgjorde kr. 0 i indkomstårene 2011 samt 2012.

Idet min klient var arbejdsløs i indkomstårene, havde han ingen indkomst til rådighed for et privatforbrug.

Det bemærkes hertil, at min klient ikke drev virksomhed i indkomstårene.

Min klient var derfor ikke pligtig til at selvangive sin indkomst eller til regnskabsudarbejdelse.

SKAT har således ikke på baggrund af f.eks. mangler ved regnskaber kunnet foretage en skønsmæssig forhøjelse af min klients indkomst.

På trods heraf har SKAT opgjort privatforbruget til kr. 157.000 og kr. 176.000 for henholdsvis 2011 samt 2012.

SKAT har ikke fremlagt en opgørelse over, hvad der må anses som acceptable leveomkostninger.

Det bemærkes hertil, at domstolene i SKM2012.81.BR, SKM2008.406.BR og SKM2007.528.ØLR godkendte, at der ved skøn over privatforbrug var taget udgangspunkt i Forbrugerstyrelsens standardbudget for leveomkostninger.

I SKM2008.406.BR fandt retten, at en opgørelse fra Forbrugerstyrelsen kunne danne grundlag for vurderingen af den skønsmæssige opgørelse i sagen.

Ifølge Forbrugerstyrelsens daværende budget for leveomkostninger, skulle en person have 6.552,00 kr. til rådighed pr. måned til almindelige fornødenheder.

SKATs skøn i nærværende sag ligger væsentligt over dette beløb.

SKAT anser, at min klient som minimum skulle have 13.083,33 kr. til rådighed pr. måned i 2011 og 14.666,67 kr. til rådighed pr. måned i 2012.

Forbrugerstyrelsen, der nu kendes som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, offentliggør ikke længere sådanne standardbudgetter.

Som målestok for acceptabelt privatforbrug kan SKAT i stedet anvende de satser for rådighedsbeløb, der anvendes ved gældssanering efter de civilretlige regler jf. Den Juridiske Vejledning, 2016-1, afsnit A.B.5.3.3 (”Lavt privatforbrug til at understøtte skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen”).

Ifølge inddrivelsesbekendtgørelsens § 21 udgør det fastsatte rådighedsbeløb 6.020 kr. om måneden, hvilket beløb er mindre end halvdelen af det af SKAT ansatte månedlige privatforbrug.

Dette rådighedsbeløb kan i øvrigt forhøjes, såfremt skatteyder har en samlever eller børn under 18 år jf. Den Juridiske Vejledning, 2016-1, afsnit G.A.3.1.1.1.3.3 (”Tabeltræk efter § 5, stk. 1).

Man har fra SKATs side ikke påvist en sammenhæng mellem min klients privatforbrug for indkomstårene 2011-2012 og min klients privatforbrug for det eller de foregående indkomstår.

SKAT har ikke dokumenteret, at min klient har haft udgifter eller indtægter, der kan begrunde en forhøjelse af min klients privatforbrug.

Derudover har SKAT ikke gjort gældende, at min klients privatforbrugsopgørelser ikke skulle være korrekte eller fyldestgørende.

SKAT gør heller ikke gældende, at min klients privatforbrug er usandsynligt lavt.

SKAT påviser ingen yderligere indtægtskilder.

Man har fra SKATs side ikke fremlagt øvrig information, der kan danne grundlag for vurderingen af den skønsmæssige opgørelse i sagen.

Min klients økonomiske forhold

Indledningsvist skal det fremhæves, at overskuddet fra min klients virksomhed i 2010 var kr. 80.000.

SKAT må anses at være bekendt med dette, da det fremgår af min klients personlige skatteoplysninger.

Det fremkommer på denne baggrund vanskeligt at forstå, hvorfor SKAT gør gældende, at virksomhedens overskud skulle udgøre dobbelt så meget i 2011 og være endnu højere i 2012 – ikke mindst henset til, at virksomheden ikke havde nogen aktivitet i disse indkomstår.

SKATs skønsmæssige ansættelse af overskuddet i 2011 adskiller sig i væsentlig grad, fra de indkomstforhold, der ligger forud for 2011.

Det vil således være åbenbart urimeligt at opretholde skatteansættelsen for indkomståret 2011.

I SKM2006.412.LSR udtalte Landsskatteretten, at den af SKAT foretagne skønsmæssige ansættelse af klagerens indkomst var en åbenbar urimelig skatteansættelse henset til de foregående og det efterfølgende års selvangivne overskud af virksomheden.

Min klient har grundet sin arbejdsløshed i 2011 og 2012 været tvunget til en sparsommelig livsførelse.

Desuden har min klient haft et væsentligt anderledes forbrugsmønster end den gennemsnitlige forbruger, da han har været hjemløs.

Min klient har således ikke haft nogen udgifter til almindelige fornødenheder såsom husleje, vand, varme, elektricitet, husholdningsprodukter osv.

Min klients økonomi var meget anspændt i 2011 og 2012.

Dette medførte en del komplikationer for min klient i de efterfølgende indkomstår.

Det ses blandt andet ved, at min klient har været indkaldt i fogedretten i 2014, som har gjort udlæg i hans ejendele jf. bilag 1

Som en følge heraf har min klient vænnet sig til at leve meget beskedent.

Min klient har været skralder og har fundet mad i affaldscontainere hos [virksomhed1] og [virksomhed2].

Det bemærkes hertil, at det ikke anses for ualmindeligt at skralde i Danmark. Der er mange, som skralder, fordi deres månedlige madbudget ikke rækker.

Der findes adskillige internetsider og sider på Facebook, der hjælper skraldere som min klient. Min klient har således i vidt omfang været selvforsynende med kost.

I Østre Landsrets dom af 28. oktober 1996 (j.nr. B-3022-86) havde skattemyndighederne ansat skatteyderens indkomst på baggrund af et skønnet privatforbrug.

Skatteyderen anfægtede skønnet og forklarede, at han havde været selvforsynende med frugt og grøntsager fra egen have.

Landsretten udtalte herom, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte sagsøgerens oplysninger om størrelsen af privatforbruget.

Derudover har min klient ofte spist hos familie og venner, som indimellem har givet min klient penge til at leve for.

Desuden har min klient samlet dåser og flasker.

Det gøres gældende, at det må antages at have betydning for min klients økonomiske forhold, herunder hans privatforbrug, at han i perioden 15. august 2011 til 13. september 2011 (30 dage) har siddet i fængsel jf. bilag 2.

Det gøres i øvrigt gældende, at min klient ikke har nedbragt sin gæld i indkomstårene 2011 og 2012, hvilket fremgår af følgende oversigt:

Ad ugyldighed

Det anses for uklart, hvad SKAT har lagt til grund for det foretagne skøn.

SKATs afgørelse af 20. oktober 2014 er bemærkelsesværdigt kortfattet og man anfører blot, at resultatet giver plads til et passende privatforbrug for min klient.

SKAT støtter sig til et gennemsnitligt årligt privatforbrug ifølge Danmarks Statistiks beregninger, men anfører ikke hvilken husstandsgruppe, man har lagt til grund i afgørelsen.

Det bemærkes hertil, at den statistik SKAT tager udgangspunkt i (tabel fu10) er en opgørelse over det gennemsnitlige forbrug for 36 forskellige husstandsgrupper.

Min klient har oplyst SKAT, at han var hjemløs samt arbejdsløs i perioden 2011-2012. I tabellen er der ikke opgjort et gennemsnitligt forbrug for en hjemløs.

Til sammenligning kan det fremhæves, at det gennemsnitlige forbrug for husstandstypen ”lejet værelse” udgør 127.057 kr., hvilket er en del lavere, end det forbrug SKAT anser for gennemsnitligt for en person (187.172 kr. i 2011 og 201.070 kr. i 2012).

Det må med en vis rimelighed antages, at forbruget for en hjemløs er lavere end for en person, der lejer et værelse.

Dernæst bemærkes det, at det af Danmarks Statistik opgjorte gennemsnitlige forbrug for de forskellige hustandsgrupper næppe er retvisende i forhold til det reelle forbrug for enkeltpersoner.

Danmarks statistik har ved telefonisk henvendelse oplyst, at det ikke er muligt at opgøre et gennemsnitligt forbrug for en person på tværs af husstandsgrupperne.

Udregningen af det gennemsnitlige forbrug for hustandsgruppen ”enlig under 60 år” tager nemlig ikke hensyn til, hvorvidt denne person er arbejdsløs.

Ligeledes er der ved udregningen af gennemsnittet for hustandsgruppen ”arbejdsløs” ikke taget hensyn til, hvorvidt denne person er hjemløs.

Det er derfor decideret forkert, når SKAT gør gældende, at det gennemsnitlige forbrug for en person i 2011 udgør kr. 187.172. og i 2012 udgør 201.070 kr.

Man kan fra SKATs side i øvrigt ikke dokumentere, at disse beløb skulle være tilgået min klient.

Det gøres gældende, at SKAT ikke kan forhøje min klients indkomst med udgangspunkt i privatforbrugstal fra Danmarks Statistik uden at foretage en konkret vurdering af min klients samlede økonomiske forhold.

I Landsskatterettens kendelse, jf. sagsnr. [...] (bilag 3) havde SKAT, ligesom i nærværende sag, skønsmæssigt ansat klagerens indkomst.

SKAT havde især lagt vægt på, at resultatet gav plads til et passende privatforbrug.

Et passende privatforbrug ansatte SKAT ud fra oplysninger fra Danmarks Statistik, som viste, at et gennemsnitligt forbrug for en person for 2010, prisfremskrevet til 2012, udgjorde 201.070 kr. jf. statistikbanken.dk/fu10.

Landsskatteretten nedsatte det af SKAT fastsatte skøn på baggrund af en konkret vurdering af klagerens samlede økonomiske og helbredsmæssige forhold.

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende, at SKAT ikke kan forhøje min klients indkomst ud fra tal, der fremgår af Danmarks Statistik.

Et skøn udøvet med udgangspunkt i tal, der fremgår af Danmarks statistik vil i øvrigt være i strid med det forvaltningsretlige forbud mod at sætte det lovpligtige skøn under regel.

Det må være SKAT bekendt, at der ikke var nogen omsætning i virksomheden, da det fremgår af aktindsigtsmateriale fra SKAT, at min klients virksomhed ophørte i 2010 og CVR.nr. blev afmeldt den 31.12.2010.

SKAT burde allerede af denne grund have foretaget yderligere undersøgelser af min klients økonomiske forhold inden at ansætte et overskud af min klients virksomhed.

SKAT skal ved forhøjelser kunne løfte bevisbyrden for, at der er yderligere indtægter, som skal beskattes, og skal ydermere sikre, at der gives en korrekt begrundelse jf. skatteforvaltningslovens § 20 jf. forvaltningslovens § 22.

Herudover skal SKAT jf. forvaltningslovens § 24, når afgørelsen beror på et administrativt skøn, tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen og give en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Såfremt SKAT ikke har iagttaget ovenstående forhold, er der tale om tilsidesættelser af garantiforskrifter, der ud fra gældende praksis medfører ugyldighed.

SKAT skal iagttage samtlige lovregler, herunder krav til oplysning af sagen og begrundelse, uanset om min klient har selvangivet eller ej.

Det gøres gældende, at SKAT ikke har fremsendt en afgørelse til min klient, der opfylder skatteforvaltningslovens samt forvaltningslovens regler, hvorfor væsentlige garantiforskrifter er tilsidesat.

Skønnet anses derfor for udøvet på et klart forkert samt uoplyst grundlag.

Det gøres gældende, at SKATs skønsmæssige ansættelse som følge heraf skal tilsidesættes som ugyldig.

På baggrund af en konkret vurdering af min klients samlede økonomi og nøjsom levevis, gøres det gældende, at min klient ikke kan have opretholdt et privatforbrug i den størrelsesorden, som det af SKAT skønsmæssigt opgjorte.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Såfremt SKAT ønsker at træffe afgørelse om at ændre en ansættelse af indkomstskat, skal der give den selvangivelsespligtige underretning herom. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, som følger af forvaltningsloven, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1.

Det fremgår af forvaltningslovens § 22, at en skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Endvidere er det beskrevet i forvaltningslovens § 24, stk. 1, at en begrundelse som minimum skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I tilfælde af, at der er tale om et administrativt skøn skal begrundelsen angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Landsskatteretten finder ikke, at SKATs afgørelse af 20. oktober 2014 skal anses for ugyldig som følge af manglende begrundelse. Der er herved henset til, at det fremgår af SKATs forslag samt afgørelse, at der er taget udgangspunkt i et passende privatforbrug samt et beregnet privatforbrug for klageren. Der er endvidere henvist til den tidligere skønsmæssige ansættelse i begge indkomstår, hvor der henvises til skattekontrollovens § 5, stk. 3, § 16 samt § 5, stk. 1.

Skønsmæssig ansættelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Klageren har imidlertid ikke indsendt selvangivelser for indkomstårene 2011 og 2012. SKAT har derfor pligt til at ansætte en skattepligtig indkomst på basis af de tilgængelige kontroloplysninger for hvert af indkomstårene, samt oplysninger om klagerens forhold, herunder bopælsforhold. Det må ved afgørelsen lægges til grund, at i 2011 og 2012 har været registreret med bopæl på adresserne [adresse1], [by1] og [adresse2], [...], [by2], hvorfor han ikke kan anses for hjemløs.

SKAT har udarbejdet en privatforbrugsopgørelse, hvor klagerens privatforbrug for indkomstårene 2011 og 2012 er opgjort til henholdsvis 30.057 kr. og 24.959 kr. Disse privatforbrug må anses for usandsynlige lave. Klageren må antages at have haft en form for skattepligtig indkomst til dækning af privatforbruget. SKAT kan derfor skønsmæssigt fastsætte en indkomst, der giver klageren mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Det følger af en fast praksis, og der er henvises til Højesteretsafgørelsen refereret i SKM2011.208H.

Indkomsten kan forhøjes, hvis klagerens privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Det følger af en fast praksis, og der er henvises til Højesteretsafgørelsen refereret i SKM2011.208H.

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at han har haft skattefri indtægter eller modtaget lån fra familie og venner, der kunne dække det yderligere privatforbrug. Der er herved lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt underliggende bilag eller andet materiale som godtgør, at klageren har haft midler fra pant eller at der er overført beløb fra klagerens venner og familie, som kan dække privatforbruget. Da klagerens privatforbrug herefter ikke giver mulighed for, at klageren klageren/klagerens husstand kan have et rimeligt privatforbrug, har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst.

Efter den skønsmæssige forhøjelse ligger privatforbruget på linje med et gennemsnitligt privatforbrug, for en husstand svarende til klagerens, hvorfor det af SKAT ansatte privatforbrug ikke skal anses for urealistisk. SKAT afgørelse stadfæstes derfor.