Kendelse af 29-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 18-01-2019

Faktiske oplysninger

Klageren drev virksomheden [virksomhed1] v/[person1] i personligt regi. Virksomheden blev registreret den 1. juli 1997 under branchekoden 516410 ”Engroshandel med kontormaskiner, edb-maskiner og udstyr.” Virksomheden er ophørt den 30. juni 2014.

Virksomheden beskæftigede sig med import og leverance af værksteds- og industriklude samt mikrofiberklude. Klagerens tidligere repræsentant (herefter repræsentanten) har oplyst, at virksomheden oprettede en hjemmeside, tilmeldte sig Google adwords og email omdelte brochurer til virksomheder i forbindelse med at markedsføre virksomheden samt skaffe samarbejdspartner og kunder. I den forbindelse har klageren indgået faste aftaler med store leverandører og producenter. Derudover har klageren opsøgt messer og henvendt sig personligt til butikker og potentielle kunder.

Ifølge oplysninger fra repræsentanten har klageren arbejdet i plastbranchen siden 1979, hvorfor klageren har kendskab til branchen. Klageren har i gennemsnit arbejdet 15-25 timer i virksomheden, og har derudover samtidig arbejdet i en medicinalvirksomhed.

Repræsentanten har endelig oplyst, at klageren den 1. juli 2014 oprettede et I/S under et nyt CVR-nr. [...1] med navnet [virksomhed2]. Virksomheden beskæftiger sig med samme kunder og opgaver.

Resultater m.v.

Ifølge oplysninger fra SKAT har virksomheden haft følgende resultater i perioden 2002-2013:

Af klagerens virksomhedsregnskaber for perioden 2011-2013 fremgår følgende regnskabstal:

Af noterne til regnskabet fremgår det, at der ikke er fratrukket udgifter til arbejdsværelse, da virksomheden er underskudsgivende. Der er dog fratrukket telefonudgifter samt driftsudgifter til bil.

Skatteankestyrelsen har den 26. april 2018 anmodet klageren om yderligere oplysninger samt oplysninger om en eventuel ny repræsentant, idet repræsentanten den 24. april 2018 er udtrådt af sagen. Klageren har efter anmodning herom ikke fremsendt dette.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på henholdsvis 41.141 kr., 24.105 kr. og 16.264 kr. for indkomstårene 2011-2013, idet SKAT ikke har anset klagerens virksomhed for erhvervsmæssig.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

Virksomheden er drevet ved siden af der er modtaget løn og anden indkomst, det vil sige, at virksomheden anses for at være drevet som en bibeskæftigelse.

Ved virksomheder drevet som bibeskæftigelse, er der efter praksis krav om, at der skal være honorering af den arbejdsindsats der er ydet, og at der vil være udsigt til indtjening af tidligere års akkumulerede underskud.

SKAT har ved brev af 9. august 2010 skrevet til dig, at din virksomhed skal kunne præstere et overskud senest i år 2011. Kan virksomheden ikke opnå et sådant overskud, mener SKAT ikke, at den er erhvervsmæssig i skattemæssig henseende for 2011, 2012 og 2013.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

...”

SKAT er den 9. januar 2015 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

”...

Klagers advokat gør gældende, at i ny opstartede virksomheder kan der forekomme en lang opstartsfase, hvor virksomheden ikke umiddelbart kan forvente indtægt på den korte bane.

SKAT er af den opfattelse, at virksomheden ikke er i opstartsfasen, idet virksomheden er påbegyndt i år 2002. Fra 2002 og frem til år 2013 i alt 12 år, har alle år givet underskud. Underskuddet kan derfor ikke anses for at være af forbigående karakter, der kan henføres til opstartsfasen.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på henholdsvis 41.141 kr., 24.105 kr. og 16.264 kr. for indkomstårene 2011-2013.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

SKAT tilpligtes at anerkende min klients fradrag for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

Faktum

Min klient har fra 2002 indtil 30. juni d.å. drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2], CVR-nr. [...2].

[virksomhed2] var importør/leverandør af værksteds- og industriklude, samt mikrofiberklude, og min klient har på trods af hårde tider tilstræbt at drive forretningen så professionelt som muligt og med henblik på at give overskud.

SKAT har ved afgørelse af 10. november d.å. valgt at betragte min klients virksomhed som såkaldt ’hobby-virksomhed’ med den deraf afledte konsekvens, at min klient anses for uberettiget til at fradrage virksomhedens underskud.

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at min klients virksomhed er blevet erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2011, 2012 og 2013, hvorfor min klient kan fradrage sine driftsomkostninger i de pågældende indkomstår.

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifter som i årenes løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgifterne og erhvervelsen af indkomsten i virksomheden, ligesom der har foreligget en aktuel driftsmæssig begrundelse for afholdelsen af udgifterne.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2014-1, afsnit C.C.1.3., at rentabilitetskriteriet ikke udelukker, at virksomheden kan være erhvervsmæssig, selvom den giver underskud i en periode. En virksomhed kan dermed anses for erhvervsmæssig, selvom den giver underskud i en periode. En virksomhed kan dermed anses for erhvervsmæssig uanset at den for eksempel i opstartsfasen eller i en forbigående periode på grund af dårlige konjunkturer er underskudsgivende, herunder at der i disse perioder ikke er mulighed for forrentning af fremmed – og/eller egenkapital eller for e en driftsherreløn, når blot der er udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel over en lidt længere periode.

Aktiviteterne i virksomheden har været sårbare over for udbud og efterspørgsel.

En rentabilitetsbetragtning kan ikke stå alene, men der må i højere grad henses til, om der har foreligget en professionel og seriøs målrettet virksomhed med et klart kommercielt sigte.

Virksomheden er blevet drevet professionelt og med henblik på rentabel drift.

Min klients virksomhed adskiller sig i høj grad fra virksomheder, der typisk karakteriseres som hobby. Det primære formål med hobby er ikke at opnå en indtægtserhvervelse, men i stedet at tilgodese skatteyderens personligt betonede interesser, typisk af beskedent omfang. Min klient har åbenlyst ikke importeret og solgt klude som fritidsinteresse eller lignende.

Reglerne om hobbyvirksomhed er lavet for at sortere de mest hobbybetonede virksomheder fra, herunder typisk hobbylandbrug, hestehold, fritidsbåde etc., idet det ikke ud fra en samfundsmæssig økonomisk betragtning giver mening at give virksomheder, der ikke har økonomisk vinding som formål, fradrag for sine underskud.

Dette er der absolut ikke tale om i min klients tilfælde.

Det bør således klart lægges til grund, at min klient har drevet erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

...”

Repræsentanten er den 27. maj 2016 kommet med supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

”...

Virksomheden blev drevet som en enkeltmandsvirksomhed.

Den 30. juni 2014 blev virksomhedens CVR-nr. afmeldt.

Den 1. juli 2014 blev der oprettet nyt CVR-nr. ([...1]) til virksomheden, som nu kendes ved navnet

[virksomhed2].

[virksomhed2] drives som I/S.

Virksomheden beskæftiger sig med samme opgaver og kunder, som den tidligere virksomhed [virksomhed1].

[virksomhed2] fortsætter således driften som den i [virksomhed1].

SKAT har i sin afgørelse af den 10. november 2014 gjort gældende, at min klients virksomhed (herefter [virksomhed2]) ikke er erhvervsmæssigt drevet med den konsekvens, at min klient ikke kan få fradrag for virksomhedens underskud.

SKAT lægger vægt på følgende:

at [virksomhed2] har givet underskud i alle de år, den er drevet,

at det samlede underskud udgør i alt kr. 507.625,

at min klient udover sin virksomhed har haft indtægter i form af løn og anden indkomst samt,

at der ikke er udsigt til, at virksomheden, ved den valgte driftsform og intensitet, kan blive overskudsgivende efter afskrivninger.

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at [virksomhed2] er erhvervsmæssigt drevet med den konsekvens, at min klient bør få fradrag for det underskud, der har været i virksomheden i 2011-2013.

Der vil i de nedenstående blive redegjort for,

Ad 1) Beskæftigelse hos en medicinalvirksomhed

Min klient har sideløbende med driften af sin virksomhed arbejdet hos en medicinalvirksomhed, hvor han arbejdede med produktion af instrumenter til medicinsk brug.

Det gøres gældende, at den omstændighed, at min klient har haft beskæftigelse ved siden af virksomhedens drift, næppe kan tillægges afgørende betydning i relation til vurderingen af, hvorvidt virksomheden er erhvervsmæssigt drevet i skattemæssigt henseende.

Der henvises til Højesterets dom af 15. april offentliggjort i TfS 1994, 364, hvor de i sagen omhandlende stutteriejere begge var fuldtidsbeskæftigede uden for landbruget som henholdsvis bibliotekar og lærer.

I den ovennævnte sag havde virksomheden givet underskud i perioden 1980-1986.

På trods heraf valgte Højesteret at give skatteyderne medhold i, at der var tale om et erhvervsmæssigt drevet landbrug.

Højesteret henviser i sine præmisser blandt andet til de af Landsretten anførte grunde som begrundelse for at imødekomme skatteyders ønsker om fradrag for de realiserede underskud.

I den forbindelse skal følgende uddrag fra Landsrettens præmisser fremhæves:

”Sagsøgerens og hustruens brug af ejendommen som bolig og deres fortsættelse af hidtidig fuldtidsbeskæftigelse findes ikke at have indflydelse på vurderingen af, om landbruget kan anses for at være drevet erhvervsmæssigt.”

På baggrund af ovennævnte principielle Højesteretsdom gøres det gældende, at den omstændighed, at min klient har haft en beskæftigelse ved siden af driften af [virksomhed2] ikke skal have indflydelse på vurderingen af, om virksomheden kan anses for at være drevet erhvervsmæssigt.

SKAT henviser i sin udtalelse af 9. januar 2015 til følgende praksis på området for virksomheder, der er drevet som bibeskæftigelse:

De faktiske forhold i disse sager antages at adskille sig fra forholdene vedrørende min klients virksomhed på væsentlige og adskillige punkter jf. nedenfor.

Ad a)

Ad b)

Af øvrige afgørelser hvor skatteyderen er blevet indrømmet fradrag for underskud i sin virksomhed, selvom denne sideløbende har oppebåret lønindtægter kan nævnes Landsskatterettens afgørelse af den 3. juni 2014 (Journalnr.: 13-6727239), Landsskatterettens afgørelse af 21. november 2013 (Journalnr. 12-0191291), Landskatteretten afgørelse af 14. oktober 2015 (Journalnr.: 14-3630944) samt SKM2008.641.BR.

Det gøres på baggrund af ovenstående gældende,

at SKAT ikke har haft tilstrækkelig grundlag for at anse min klients virksomhed for en bibeskæftigelse samt,

at øvrig indkomst oppebåret af min klient har ikke har betydning for, hvorvidt min klient kan få fradrag for underskuddene i virksomheden.

Ad 2) Kravene til erhvervsmæssigt drevet virksomhed

Den Juridiske Vejledning, 2016-1, afsnit C.C.1.3.1 oplister en række kriterier for, hvornår en virksomhed kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet.

Spørgsmålet om hvorvidt en skatteyders virksomhed har erhvervsmæssig karakter afhænger overordnet af, om rentabilitetskriteriet samt intensitetskriteriet er opfyldt.

Rentabilitetskravet

Rentabilitetskravet stiller krav om; overskud på den primære drift, en rimelig forrentning af den investerede kapital, herunder eventuel fremmedkapital og en rimelig driftsherreløn, hvis der ydes en arbejdsindsats i virksomheden.

Det fremgår endvidere, at disse krav ikke udelukker, at virksomheden kan være erhvervsmæssig, selvom den giver underskud i en periode.

SKAT anfører som begrundelse for ikke at anse min klients virksomhed for erhvervsmæssigt drevet, at den er drevet med underskud i hele virksomhedens levetid, herunder 12 år, med et samlet underskud på kr. 507.625.

Den 3. juni 2014 traf Landskatteretten afgørelse i en sag (Journalnr.: 13-6727239) om, hvorvidt en landbrugsvirksomhed skulle anses som erhvervsmæssigt drevet.

Virksomheden blev etableret i 1997 og var drevet med underskud til og med 2012, med undtagelse af fire indkomstår, hvor der var et gennemsnitligt overskud på kr. 4.068.

Virksomheden var således drevet med underskud i 12 år.

Virksomhedens samlede underskud udgjorde ca. kr. 901.227.

SKAT nægtede fradrag for underskud i 2010, 2011 samt 2012.

Hertil anførte SKAT som begrundelse, at virksomheden ikke kunne anses som erhvervsmæssigt drevet fordi,

at klageren sideløbende med driften af landbrugsvirksomheden havde arbejdet som lønmodtager,

at virksomheden havde givet underskud i næsten alle år siden dens start i 1997 samt,

at der ikke var fremlagt budgetter for kommende år.

Landsskatteretten fandt, at klagerens landbrugsvirksomhed for indkomstårene 2010, 2011 samt 2012 kunne anses som erhvervsmæssigt drevet med udsigt til at opnå overskud.

Retten lagde blandt andet vægt på, at virksomheden havde et mindre overskud i 2013.

Underskuddene i [virksomhed2] er opgjort til følgende:

Det er ikke tilstrækkeligt til at nægte fradrag for det driftmæssige underskud, at der i hele driftsperioden har været driftsunderskud. Især henset til, at virksomheden har omsat for ikke-ubetydelige beløb samt, at omsætningen til en vis grad kan siges at være stigende igennem virksomhedens levetid.

Den stigende omsætning underbygger, at virksomheden er etableret med det formål at opnå et overskud samt, at virksomheden har gode udsigter herfor.

Underskuddene skyldes opstartsvanskeligheder i de første år af virksomhedens levetid samt bekostelige markedsføringstiltag.

Min klient har forsøgt at markedsføre virksomheden på forskellige måder, herunder f.eks. ved annoncering.

Det bør anses som normalt, at der i enhver virksomhed skal anvendes ressourcer til opbygning af et kundegrundlag.

Herudover har min klient også været hårdt ramt af finanskrisen fra efteråret 2008.

Dette medførte at virksomheden ikke var i stand til at generere overskud i de år, min klient havde forventet.

Underskuddet i min klients virksomhed bør anses som forbigående, da det primært skyldes etablering af kundegrundlag gennem markedsføring af virksomheden samt, at der har været afholdt en del udgifter i forbindelse med opstart af virksomheden

Underskuddene skyldes endvidere udefrakommende omstændigheder, herunder den verdensomspændende finanskrise, som min klient ikke kunne forudse.

I Landsskatterettens afgørelse af 21. november 2013 (Journalnr. 12-0191291) fandt retten, at finanskrisen havde haft en indvirkning på virksomhedens indtjeningsgrundlag.

Retten fandt, at det forhold, at virksomheden siden start i 2004 og i en årrække herefter havde været i en konstant negativ vækstperiode, ikke kunne tillægges afgørende betydning.

Retten henviste til, at virksomheden havde formået at vise et overskud en del af årene, herunder 2011 og 2012.

Det gøres gældende, at underskud – selv i en længere årrække – ikke i sig selv medfører, at driften ikke kan anses for erhvervsmæssig, når driften på længere sigt må anses for egnet til at medføre blot et mindre overskud jf. Lærebog om indkomstskat, 15. udgave, 2013, side 253.

At underskuddene i min klients virksomhed har været forbigående understøttes af, at min klients virksomhed [virksomhed2], som er en fortsættelse af [virksomhed1] har genereret et overskud i regnskabsåret 2014- 2015, herunder perioden juli 2014 til december 2015, på kr. 8.312,00 jf. bilag 1.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses som erhvervsmæssig, skal foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages.

For at illustrere hvilke momenter, der sædvanligvis tillægges betydning, kan fremhæves TfS 2000, 875.

I denne sag påbegyndte skatteyderen en selvstændig virksomhed med udvikling og salg af software til undervisningsbrug.

Landsretten godkendte fradrag for virksomhedens underskud for indkomstårene 1995 og 1996.

Det var i sagen et moment af betydning, at skatteyderen inden etableringen af sin virksomhed, dels som følge af sin forskning, dels som følge af blandt andet en konference, hun havde deltaget i vedrørende gymnasiernes brug af edb i undervisningen, havde et særdeles godt kendskab til de grupper, virksomhedens produkter skulle sælges til (egen fremhævning).

Det bør ligeledes lægges til grund i nærværende sag, at min klient har det fornødne kendskab, da han har foretaget en grundig undersøgelse af markedet forinden han etablerede virksomheden.

Han besøgte adskillige messer, herunder blandt andet Industrimessen i [by2], Industrimessen i [...], messer afholdt inden for bilbranchen samt messer i udlandet.

Herudover søgte min klient direkte kontakt til potentielle kunder med henblik på afsætning af virksomhedens produkter.

Herved indså min klient et stort økonomisk potentiale for en virksomhed som [virksomhed2].

Min klient havde på denne baggrund en berettiget forventning om virksomhedens levedygtighed samt en rimelig baseret forventning om en økonomisk rentabel drift.

I TfS 1999.863 (UfR 2000.313H) fandt Højesteret, at ved en vurdering af, om en virksomhed er erhvervsmæssig, må det indgå med betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste (egen fremhævning).

Heroverfor lagde Højesteret til grund, at det er en forudsætning for at anse driften for at være erhvervsmæssig, at der er et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden vil udvikle sig sådan, at den vil kunne give en rimelig fortjeneste (egen fremhævning).

Min klients virksomhed anses for at have gennemgået en positiv udvikling igennem årene.

Dette understøttes af, at min klients virksomhed [virksomhed2] faktisk har genereret et overskud i 2014/15.

Overskuddet fra virksomheden forventes at være endnu højere i 2016 og fremover.

Det kan på baggrund af ovenstående med en vis rimelighed antages, at min klients virksomhed er i positiv fremgang samt, at der er udsigt til at opnå store fortjenester kommende indkomstår.

Der er afholdt betydelige udgifter til at afsøge nye markeder og markedsføre virksomheden, men markedsføringsomkostningerne er blevet formindsket gennem årene, da min klients virksomhed nu har faste kunder.

Min klient har desuden opnået tilstrækkelig viden omkring, hvorledes virksomhedens produkter skal markedsføres samt, hvem der er virksomhedens primære kundegruppe.

Markedsføringen af virksomheden vil fremover være mere målrettet værksteder, herunder bilværksteder.

Det bør desuden tages med i betragtning, at virksomheden har gode muligheder for yderligere ekspansion.

Min klient har som kortsigtede målsætninger at forbedre virksomhedens hjemmeside, samt markedsføre virksomheden på øvrige kanaler som f.eks. [...] og [...].

Min klient har som langsigtet målsætning at forøge indtjeningen og udvide personalet, for at kunne forbedre virksomhedens position på markedet.

En rentabilitetsbetragtning bør ikke stå alene, men der må i højere grad henses til, om der har foreligget en professionel og seriøs målrettet virksomhed med et klart kommercielt sigte jf. SKM2008.641.BR.

I denne sag fandt retten ud fra karakteren af sagsøgerens seriøse arbejde med blandt andet udvikling og markedsføring, at hans udviklingsaktiviteter måtte anses for at have haft en erhvervsmæssig motivation.

Det samme må antages vedrørende min klients virksomhed derved, at min klient har arbejdet intenst på dels at brande virksomheden og produkterne dels at skaffe samarbejdspartnere med henblik på produktion og afsætning af produkterne.

Min klient har blandt andet succesfuldt oprettet en brugervenlig hjemmeside, tilmeldt sig Google Adwords samt lavet brochurer, som er blevet omdelt på e-mail til adskillige virksomheder jf. bilag 2-3.

Desuden har virksomheden en revisor, som har udarbejdet årsregnskab for virksomheden.

Min klient har således igennem hele virksomhedens levetid haft det fornødne overblik over virksomhedens udgifter med henblik på ansvarlig virksomhedsførelse jf. til illustration vedlagte regnskab for 2006-2013 bilag 4-9.

Dette understøttes af, at det lykkedes min klient at skabe omsætning i virksomheden allerede året efter etableringen.

Dette skyldes endvidere, at min klient har et betydeligt kendskab til den overordnede forretningsførelse af virksomheden.

På dette grundlag har min klient skaffet og bibeholdt en del tilfredse kunder jf. mails til illustration af dette (bilag 10).

Derudover har min klient indgået faste aftaler med store leverandører og producenter som [virksomhed3] A/S (bilag 11) og [virksomhed4], som har stor og langvarig værdi for virksomheden.

Det bemærkes hertil, at [virksomhed4] er en stor, tysk virksomhed, som er etableret i 54 lande.

Min klients adfærd må således i det hele kunne sammenfattes som seriøs og professionel.

Intensitetskravet

Ifølge retspraksis indebærer intensitetskravet, at omsætningen har en vis minimumsstørrelse jf. Den Juridiske Vejledning, 2016-1, afsnit C.C.1.3.3.1.

Min klients virksomhed havde en ikke ubetydelig omsætning fra 2002-2006.

Fra 2007 til og med 2012 er omsætningen stigende med et mindre fald i 2013.

Fra 2007-2009 bliver omsætningen næsten tredoblet pr. år.

Fra 2009-2010 fordobles omsætningen.

I 2014/15 (som ikke er medtaget i SKATs afgørelse) er omsætningen steget betydeligt.

Den 14. oktober 2015 traf Landsskatteretten afgørelse i en sag (Journalnr.: 14-3630944) om, hvorvidt en virksomhed skulle anses som erhvervsmæssigt drevet.

SKAT havde nægtet fradrag for underskud i virksomheden for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 med henvisning til, at SKAT ikke anså virksomheden som erhvervsmæssigt drevet.

Virksomheden var drevet med underskud fra og med 2007 til og med 2012.

Landsskatteretten gav klageren fuldt medhold og godkendte fradrag for 2010, 2011 samt 2012.

Landsskatteretten lagde vægt på, at

at omsætningen steg markant fra 2012 til 2013,

at omsætningen i 2013 udgjorde et betydeligt beløb samt,

at virksomheden gav et overskud i 2013 og 2014.

Det kan således med en vis rimelig antages, at en nærmere analyse af virksomhedens positive omsætning kan tillægges betydning ved vurderingen af, om virksomheden kan anses for erhvervsmæssigt drevet.

Slutteligt skal det bemærkes, at min klient har lagt megen tid, arbejde og energi i sin virksomhed.

Indsatsen har været yderst professionel, grundig og erhvervsmæssigt motiveret.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by3] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Klageren har fratrukket virksomhedsunderskud på henholdsvis 41.141 kr., 24.105 kr. og 16.264 kr. i indkomstårene 2011-2013.

Landsskatteretten finder ikke, at virksomheden i perioden 2011-2013 var i en etableringsfase. Der er lagt vægt på, at virksomheden blev startet i 1997. De påklagede indkomstår er således 14 år efter opstarten.

Landsskatteretten anser herefter ikke virksomheden for at være erhvervsmæssig. Landsskatteretten har i sin afgørelse lagt vægt på, at virksomheden som minimum har været underskudsgivende siden 2002 og til 2013, dvs. mindst 11 år. Virksomheden havde således ikke udsigt til at blive rentabel inden for en kortere årrække og give overskud på den primære drift, der kunne forrente og tilbagebetale det akkumulerede underskud i virksomheden. Der er endvidere lagt vægt på, at virksomheden i de påklagede indkomstår havde negative driftsresultater, hvorfor der ikke har været levnet plads til en rimelig driftsherreløn for de 15-25 timer, som klageren ugentligt har anvendt i virksomheden.

Selvom klageren måtte have de fornødne faglige forudsætninger og måtte have drevet virksomheden professionelt, tillægges det betydelig vægt, om virksomheden drives rentabelt. Der henvises til Retten i [by4] dom af 13. august 2012, offentliggjort i SKM2012.674.BR.

At virksomheden i et enkeltstående indkomstår, 2014, har udvist et overskud, kan ikke tillægges afgørende betydning ved rentabilitetsvurdering. Der er henset til, at virksomheden ophørte som enkeltmandsvirksomhed, hvorefter klageren oprettede et I/S, der beskæftiger sig med samme kunder og opgaver. Derudover rummer overskuddet i 2014 ikke plads til en rimelig driftsherreløn. Der henvises desuden til Højesterets dom af 22. december 2008, offentliggjort i SKM2009.24.HR.

Den omstændighed, at klageren måtte have været påvirket af finanskrisen, kan ikke føre til et andet resultat.

Da virksomheden ikke anses for erhvervsmæssig i indkomstårene 2011-2013, godkendes der ikke fradrag for underskud på 41.141 kr. i 2011, 24.105 kr. i 2012 og 16.264 kr. i 2013.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.