Kendelse af 15-12-2017 - indlagt i TaxCons database den 20-01-2018

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 64.854 kr. i 2011, 65.558 kr. i 2012 og 25.887 kr. i 2013, da SKAT har anset klageren for at drive ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse. Klageren anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed og der godkendes fradrag for underskud af virksomheden.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 2008 drevet virksomheden [virksomhed1] fra lejede lokaler. Der er ingen ansatte i virksomheden.

Klageren har egen hjemmeside for virksomheden med booking og detaljeret beskrivelse af tilbudte serviceydelser.

Klageren har en relevant uddannelse indenfor massage.

Klageren har oplyst til SKAT, at hun brugte ca. 10 timer ugentligt i virksomheden i 2014. Klageren var sideløbende fastansat som kontorassistent 26 timer om ugen i en anden virksomhed indtil 2015. Endvidere har klageren selvangivet B-indkomst fra supervisionsopgaver for kursusvirksomheden [virksomhed2].

Fra 2015 øger klageren mængden af forbrugte timer i virksomheden, timeantallet er dog ukendt, da dette alene er blevet opgjort i omsætning af klageren. Der blev ikke udbetalt løn til klageren fra virksomheden. Klageren har samlet fratrukket underskud på 156.299 kr. i de tre år klagesagen omhandler.

Klagerens repræsentant har i sin indsigelse af den 20. august 2014 til SKATs forslag til ændring af skatteansættelsen gjort gældende, at en del af udgifterne til uddannelse muligvis ikke kan fratrækkes i virksomheden, da der for disse ikke er tale om ajourføring men derimod nyuddannelse, som ikke anses for at have betydning i forhold til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten for klageren jf. Statsskattelovens § 6 litra a. SKAT har valgt ikke at foretage en vurdering af i hvilket omfang, disse udgifter reelt er fradragsberettigede. Repræsentanten har ligeledes ikke efter Skatteankestyrelsens anmodning leveret dokumentation for denne påstand.

Klagerens repræsentant har endvidere i indsigelsen påpeget, at klageren forventede et overskud af virksomheden fra 2014.

For indkomstårene 2008-2016 har klageren oplyst følgende omsætning og selvangivet følgende resultater før renter:

B-indkomst fra kursusvirksomhed [virksomhed2]

Klagerens indkomst som lønansat:

*Suppleret med 61.962 kr. i sygedagpenge.

Udviklingen i virksomhedens største udgiftsposter i forhold til omsætning:

I indkomståret 2011 er der i omsætningen på 95.754 kr. indeholdt en lejeindtægt på 20.800 kr. og i omsætningen for 2012 på 53.234 kr. er der indeholdt en lejeindtægt på 12.600 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har vurderet, at klagerens virksomhed ikke kan anses for erhvervsmæssig og godkendte som følge heraf ikke fradrag for underskud i virksomhed på henholdsvis 64.854 kr. for 2011, 65.558 kr. for 2012 og 25.887 kr. for 2013 jf. statsskattelovens § 6 a.

Som begrundelse har SKAT anført følgende:

”Det er fortsat SKATs vurdering, at virksomheden efter praksis, og en konkret vurdering for årene 2011-2013, ikke kan anses som værende erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand. Dette begrundes primært i den manglede rentabilitet for årene 2008-2013.

Ved vurderingen af rentabiliteten er der lagt vægt på at virksomheden har givet underskud siden 2008, at der således ikke har været en forrentning den investerede kapital/akkumulerede underskud og ingen honorering af den arbejdsindsats der er ydet..

Det kan oplyses, at ved vurderingen af rentabiliteten er det afgørende, at der også er en rimelig aflønning for den indsats der ydes i virksomheden. Dette fremgår også af Landsskatteretsafgørelse af 20. december 2013 (tidligere vedlagt). At virksomheden balancerer eller giver et mindre overskud, er ikke afgørende for vurderingen af om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand.

At virksomheden drives fra lejede lokaler er uden betydning ved vurderingen om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand. Dette kan bl.a. ses af Landsskatteretsafgørelse af 29. november 2013 (afgørelsesdatabasen joumalnr. 13-3312877)

At ejeren har de faglige forudsætninger for driften af virksomheden og den i øvrigt har været drevet professionelt er ikke afgørende for vurderingen af, om virksomheden skal vurderes som en rentabel erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand, hvilket fremgår af Østre Landsretsdorn af 16. oktober 2013. Der har i denne virksomhed tillige været lønudgifter.

Med hensyn til oplysning om, at der eventuel kunne være udgifter der skulle aktiveres, kan det oplyses, at der på disse skal foretages driftsøkonomiske afskrivninger som skal indgå i vurdering af resultatet. SKAT anser ikke der i denne virksomhedstype vil være aktiver af en størrelsesorden, der gør, at de aktuelle år vil vise, at der har været tale om rentabel virksomhed efter eventuelle driftsøkonomiske afskrivninger..

Oplysninger om at underskud kan tilskrives helbredsmæssige årsager de seneste år kan ikke tillægges betydning. Højesteret har i dom af 2. februar 2007(TfS2007.289) afgjort, at nedgang i omsætning som følge af sygdom ikke er begrundelse for fortsat at anse en virksomhed som værende erhvervsmæssig i skattemæssig forstand.

Som følge heraf godkendes der ikke fradrag efter statsskattelovens § 6 a for underskud for årene 2011-2013 med henholdsvis kr. 64.854 for 2011, kr. 65.558 for 2012 og kr. 25.887 for 2013.”

SKATs supplerende udtalelse

”I klagen til skatteankestyrelsen er vedlagt specifikation af månedsopgørelser over indtægter og udgifter for 2014.

Det er SKATs vurdering, at ikke alle udgifter indgår i disse opgørelser og derfor ikke udtryk for virksomhedens reelle resultat for 2014 i perioden januar til november.

I hele perioden indgår der ikke udgifter til transport og telefon.

SKAT udsender forslag den 18. juni 2014. Fra dette tidspunkt indgår der ikke øvrige udgifter end husleje og lagenvask i de specifikationer, der modtages i forbindelse med klagen til skatteankestyrelsen. Tidligere har der været øvrige udgifter hver måned udover disse udgifter.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomheden er erhvervsmæssigt drevet i perioden 2011-2013 og at den selvangivne indkomst derfor skal opretholdes.

Til støtte herfor har klagerens repræsentant anført følgende:

”Anbringender

Til støtte for min påstand gør jeg gældende, at der ikke kan herske tvivl om, at der er tale om en professionelt drevet virksomhed, der i en opstartsperiode har haft det svært.

Det fremgår entydigt af hjemmesiderne, at [person1] har en "solid" baggrund for at drive den virksomhed, der i det små blev opstartet i 2008. Jeg henviser i den forbindelse til den uddannelse som [person1] har, kombineret med den erfaring, der løbende er indhøstet.

Derudover har [person1] efter min opfattelse en meget professionel tilgang til det at drive virksomhed, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved at virksomheden ikke drives fra [person1]s private bolig, men i stedet drives fra lejede lokaler ude i byen.

Tilsvarende må det anerkendes at hjemmesiderne har et endog meget professionelt udsende, der ikke på nogen måde leder tankerne hen på en hobbyvirksomhed.

Eksempelvis fremgår det også tydeligt af hjemmesiden, at virksomheden har et professionelt bookingsystem. Et bookingsystem man næppe vil have i en hobbyvirksomhed.

Hvis virksomheden alene skal vurderes på rentabiliteten må den i sagens natur vurderes på de mest aktuelle oplysninger. [person1] udarbejder således hver måned en oversigt over indtægter og udgifter (der er altså ikke tale om revidere tal). Hvis man tæller disse månedsopgørelser sammen for de første 11 måneder af 2014 udviser de et overskud på 19.327 kr. Virksomheden er altså nu kommet til et niveau, hvor der tjenes penge.

Jeg gør derfor gældende, at [person1] med dette resultat tydeligt har demonstreret, at virksomheden er rentabel, idet hun altså har vist, at virksomheden "før eller siden vil give overskud (er rentabel)". Sagt på en lidt anden måde er SKAT's hovedargumentikke længere intakt, og der er ingen begrundelse for at tilsidesætte underskuddet fra virksomheden.

Henset til virksomhedens karakter, herunder at virksomheden bor til leje er den investerede kapital begrænset. På den baggrund kan man sige, at der nu er skabt plads til, at [person1] kan få et vederlag for det arbejde hun præsterer i virksomheden.

Samlet set gør jeg gældende, at følgende (med henvisning til praksis) kan konkluderes:

I bemærkninger til referat af telefonmøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har klagerens repræsentant anført følgende supplerende anbringende i forhold til overskuddet af klagerens virksomhed:

”Endvidere burde overskuddet af virksomheden have været større idet arbejde udført for [virksomhed2] rettelig burde indgå i virksomheden, men da det blev indberettet som B-indkomst blev det i selvangivelsen behandlet som B-indkomst.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, litra a. (loven kan findes på www.retsinformation.dk)

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

Efter retspraksis stilles endvidere krav om, at omsætningen skal have en hvis minimumsstørrelse. I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkrete opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by1] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

I perioden 2011-2013 udgjorde virksomhedens omsætning henholdsvis 95.754 kr., 53.234 kr., og 78.480 kr.Der ses på baggrund heraf ikke at være grundlag for at kritisere virksomheden for manglende intensitet i de påklagede indkomstår. Udviklingen i omsætningen er tillige stigende således omsætter klageren for 108.325 kr. i 2014, 155.640 kr. i 2015 og 149.007 kr. i 2016.

Praksis tillader en opstartsperiode med underskud i virksomheden. Længden på denne opstartsfase er ikke klart defineret, men må bero på en konkret vurdering af den enkelte virksomhedsbranche og typen af virksomhedsaktiviteter. For klageren gør det sig gældende, at aktiviteten særligt beror på kundernes anbefalinger og af resultaterne af aktiviteten – massage og afhjælpning af stress. I det konkrete tilfælde tillægges det særlig vægt, at der gennem hele perioden har været en positiv udvikling i virksomhedens omsætning og resultat.

Klageren fratræder sit job i 2015 og der er hermed frigjort mere tid til at genere indtjening i virksomheden, som giver et overskud på 26.547 kr. i 2014, 36.598 kr. i 2015 og 27.971 kr. i 2016.

Når der henses til omkostningernes sammensætning i virksomheden fremgår det, at lokaleudgifterne er en omkostningstung post. I virksomhedens opstartsfase udgør lokaleomkostninger mellem 47,9 % og 125 % af omsætningen. Efter 2013 falder udgiften til mellem 26 % og 31 % Der er tale om en fast udgift, der ikke er stigende proportionalt med omsætningen.

For uddannelsesudgifterne gør det sig ligeledes gældende, at disse har været særdeles omkostningstunge i virksomhedens opstartsfase. Fra 2008 til 2012 udgør uddannelsesudgifterne mellem 28 % og 109 % af omsætningen. Efter 2013 falder udgiften til mellem 6 % og 12 % af omsætningen. Klagerens repræsentant har endvidere gjort gældende i sin indsigelse til SKAT, at der muligvis ikke er 100 % fradragsret for uddannelsesudgifterne i virksomheden. Da SKAT har fravalgt at forholde sig til denne indsigelse, afstår Landsskatteretten fra at foretage en konkret vurdering af fradragsretten. Det kan dog konstateres, at reduceres fradragsretten for uddannelsesudgifterne vil dette ligeledes påvirke virksomhedens resultat positivt.

På baggrund af ovennævnte finder Landsskatteretten, at virksomheden i indkomstårene 2011-2013 havde udsigt til at give overskud med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital, hvorfor virksomheden i skattemæssig henseende anses for at være erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår.

SKATs afgørelse ændres.