Kendelse af 07-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 19-10-2017

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] i personligt regi. Virksomheden blev ifølge de registrerede oplysninger startet den 31. december 1993.

Det er oplyst af klagerens repræsentant, at klageren er uddannet entreprenørmekaniker.

Det er videre oplyst, at klageren indtil 2004 arbejdede ved [virksomhed2] ApS, hvor han igennem 25 år passede gravemaskiner, synede og reparerede lastbiler og hydrauliksystemer og meget andet. Dette var et meget hårdt fysisk arbejde, idet han i alle år løftede tunge maskiner og tungt værktøj. På grund af en generel nedslidning af kroppen har [person1] store smerter i begge skuldre, som han har fået smertebehandling for på [Sygehuset] fra 2001 og fremefter.

Klageren var i december måned 2001 involveret i et trafikuheld, hvor han fik ødelagt sin venstre tommelfinger. Han er efterfølgende blevet opereret cirka 7 gange i tommelfingeren. På grund af den ødelagte venstre tommelfinger er det umuligt for klageren at løfte tunge ting med sin venstre hånd. Herudover er tommelfingeren meget kuldefølsom, og det er smertefuldt for klageren, når vejret pludseligt skifter. Klageren har fået fastsat en mengrad på 5 procent for den ødelagte venstre tommelfinger.

Det er videre oplyst, at fra 1. november 2002 blev klageren godkendt til fleksjob i egen virksomhed af [by1] Kommune, hvilket fremgår af referat fra Reva-teammøde ved [by1] Kommune, dateret den 9. oktober 2002. Fra 1. november 2002 og indtil 1. juni 2004 modtog klageren flexydelse med 50 %.

Medio året 2004 ønskede [by1] Kommune at tage stilling til klagerens flexgrad, og der blev derfor udarbejdet en arbejdsevnevurdering dateret den 28. april 2004. På grund af arbejdsevnevurderingen fik klageren fra 1. juni 2004 godkendt en flexydelse på 2/3 tid.

Det er videre oplyst af klagerens repræsentant, at klageren driver sin erhvervsmæssige virksomhed fra et værksted i en ombygget garage ved siden af sin private bopæl. Værkstedet, der er en selvstændig bygning, er noteret som erhvervsareal ved BBR og er på 80 m2. For at undgå rust og tæring af dyrt værktøj og maskiner er værkstedet konstant opvarmet. Når det i enkelte perioder har været umuligt for klageren at arbejde på grund af smerter, slukker han ikke for varmen i værkstedet, hvorfor de faste udgifter hertil er konstante året rundt.

Der er fremlagt en tilladelse fra [by1] Kommune - Teknisk Forvaltning dateret den 6. maj 2004, hvorefter klageren har fået tilladelse til at benytte bygningen som værksted i forbindelse med reparation af mindre entreprenørmaskiner og materiel. Der er tillige fremlagt en skrivelse fra [by1] kommune, at Teknisk Forvaltning registrerer autoværksted på ejendommen, og at der i 2005 vil blive foretaget miljøtilsyn på ejendommen af [virksomhed3].

Det er videre oplyst af klagerens repræsentant, at da klageren får flexydelse på 2/3 tid, arbejder han ikke fuld tid, men cirka 12-15 timer om ugen. Der er ingen ansatte i virksomheden. Klagerens ægtefælle laver den daglige kassebogføring, mens en revisor udarbejder regnskaber m.v.

Landsskatteretten har i en kendelse af den 8. juli 2010 j.nr. [...] fundet, at klageren drev erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2004 og 2005.

Resultater m.v.

Oversigt over virksomhedens skattemæssige resultater efter skattemæssige afskrivninger i indkomstårene 2004-2015 samt klagerens øvrige indkomster i indkomstårene 2010-2015:

Driftsresultatet i virksomheden kan ifølge regnskaberne for indkomstårene 2011 - 2015 specificeres således:

Klagerens repræsentant har oplyst, at de driftsmæssige afskrivninger på driftsmidler og driftsbygninger udgør 0 kr. Klagerens revisor har opgjort de driftsmæssige afskrivninger på bygninger til 1.825 kr.

Budgetter

Af klagerens budget for virksomheden for indkomstårene 2014 - 2017 fremgår følgende:

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 38.371 kr. for indkomståret 2011, på 63.090 kr. for indkomståret 2012 og på 45.828 kr. for indkomståret 2013, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Det er oplyst, at du har været udsat for en trafikulykke i 2002, hvor du bl.a. mistede størstedelen af førligheden i din venstre tommelfinger, og at du med virkning fra 1. november 2002 blev godkendt til flexjob i din egen virksomhed. På grund af en arbejdsevnevurdering blev arbejdstid ansat til ca. 12 timer pr. uge og en flexydelse til 2/3 tid.

Landsskatterettens afgørelse af 8. juli 2010 fastslår, at virksomheden ud fra en konkret vurdering kan betegnes som erhvervsmæssig for 2004 og 2005. Der er lagt vægt på, at virksomhedens underskud har været faldende, og at der i 2008 har været et overskud på 512 kr.

Klagerens repræsentant har til Landsskatteretten oplyst, at virksomheden i en opstartsfase har givet underskud, og at entreprenørvirksomheden efter en opstartsfase på få år med underskud har opnået et overskud, som forventes at blive større i kommende år. Underskuddet var således udelukkende forbigående. Da mekanikervirksomheden pt. giver overskud og kun forbigående gav underskud, opfylder virksomheden rentabilitetskriteriet.

For årene 2009 til 2013 har der for alle årene været underskud i størrelsen 38.000-63.000 kr. Budget 2014 viser et overskud på 13.000 kr. De forudsætninger der er lagt til grund for landsskatterettens kendelse er ikke til stede, og der kan ikke støttes ret ud fra et forventningsprincip.

Det er Skats opfattelse, at der med henvisning til statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a ikke kan godkendes fradrag for underskud af virksomhed for 2011 med 38.371 kr., 2012 med 63.090 kr. og 2013 med 45.828 kr. Det forhold, at der er fremlagt et budget for 2014, som viser overskud før driftsmæssige afskrivninger, tillægges ikke betydning ved vurderingen af, hvorvidt virksomheden er drevet erhvervsmæssigt for de tidligere år, da de ligger ud over en opstartsfase.

Der er lagt vægt på, at virksomheden for de omhandlede år ikke er rentabel og ikke drevet erhvervsmæssigt, ligesom virksomheden set over en lang årrække efter en samlet vurdering ikke anses for at være drevet med det formål at opnå et overskud. ”

...

”Der kan ikke støttes ret på forventningsprincippet, da forudsætningerne har ændret sig, og det forhold, at der modtages fleksydelse har ikke betydning for opgørelsen af virksomhedens resultat.

Virksomheden har haft underskud i årene 2004-2013 med undtagelse af et lille overskud i 2008 (512 kr.). Der forventes overskud i 2013. Da virksomheden ikke opfylder rentabilitetskravet, anses virksomheden ikke for at være drevet med det primære formål at opnå overskud, hvorefter der ikke er fradrag for underskud i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det forhold, at der forventes overskud i 2013 fører ikke til et andet resultat, idet forholdet ikke er omfattet af den særlige ligningspraksis vedr. landbrug i højesterets dom af 15. april 1994, som angiver, at et resultat omkring nul er tilstrækkeligt. Det forhold, at der har været underskud i en længere årrække lægges til grund ved bedømmelsen af, at virksomheden betragtes som ikke erhvervsmæssig.”

SKATs supplerende udtalelse:

”(...)

Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at underskud er fradragsberettiget for 2004 og 2005.

Virksomheden underskud anses ikke for fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1. litra a, for 2011, 2012 og 2013. Det begrundes med, at virksomheden fortsat har givet underskud i alle årene fra 2006 til 2013 bort set fra overskud på 512 kr. i 2008 og med i alt nettounderskud 365.882 kr., og at virksomheden ikke er i en indkørings- eller opstartsfase.

Det forhold, at resultatet for 2014 og 2015 viser et gennemsnitligt overskud på omkring 15.000 kr., og at der er forventning om nogenlunde tilsvarende resultater i 2016 og 2017 fører ikke til et andet resultat. Det begrundes med, at virksomheden ikke kan generere overskud efter driftsmæssige afskrivninger, driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Der er ikke i opgørelserne beregnet driftsmæssige afskrivninger på bygninger og driftsmidler, som udgør et beløb, der er større end 0 kr. Arbejdsindsatsen er af revisor opgjort til 228 dage og 2,40 timer pr. dag eller i alt 547 timer pr. år., som svarer til godkendt flexjob. Driftslederløn overstiger de opgjorte overskud. Der er ikke beregnet forrentning af den investerede kapital, som er større en 0 kr.

Om virksomheden har udsigt til senere at give overskud, skal i øvrigt bedømmes ud fra driftsformen i de omhandlede år. SKM2009.747.BR.

Det er således SKATs opfattelse, at der ikke er kommet nye oplysninger i sagen, som fører til et andet resultat.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 38.371 kr. for indkomståret 2011, på 63.090 kr. for indkomståret 2012 og på 45.828 kr. for indkomståret 2013.

Klagerens repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person1] driver selvstændig erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, hvorfor der er fradragsret efter statsskattelovens § 6, litra a, for underskud i indkomstårene 2011-2013.

En virksomhed kan skattemæssigt klassificeres som erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig. For begge virksomhedstyper gælder, at de i virksomheden opnåede indtægter er skattepligtige efter statsskattelovens § 4. Det følger således af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter fra hvilken som helst næring eller virksomhed.

For en erhvervsmæssig og en ikke-erhvervsmæssig virksomhed er der imidlertid den forskel, at driftsomkostninger, afskrivninger m.v. ved erhvervsmæssig virksomhed som udgangspunkt er fradragsberettigede efter statsskatteloven og efter reglerne i afskrivningsloven, mens fradragsretten for driftsomkostninger m.v. i den ikke-erhvervsmæssige virksomhed er begrænset, således at fradraget ikke kan overstige indtægterne.

Fradragsretten for udgifter afholdt ved erhvervsmæssig virksomhed er nærmere hjemlet i statsskattelovens § 6, litra a. Det fremgår heraf, at man ved beregningen af den skattepligtige indkomst kan fradrage driftsomkostninger, det vil sige de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Fradragsretten for udgifter afholdt ved ikke-erhvervsmæssig virksomhed følger det skatteretlige nettoindkomstprincip, hvorefter indkomsten opgøres under et som forskellen mellem summen af samtlige skattepligtige indtægter og summen af samtlige fradragsberettigede udgifter. Ved ikke­ erhvervsmæssig virksomhed kan der derfor kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen/indkomstkilden, det vil sige de kildeartsbestemte udgifter, og kun i det omfang de kan indeholdes i indtægten.

Statsskatteloven indeholder ikke nogen bestemmelse om, at de fradragsberettigede omkostninger ikke må overstige indtægterne og derved skabe underskud. Der gælder for en erhvervsmæssig og en ikke­ erhvervsmæssig virksomhed derfor også den forskel, at underskud af erhvervsmæssig virksomhed kan fradrages, mens underskud af ikke-erhvervsmæssig virksomhed ikke kan fradrages. Efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1, kan der ved opgørelsen af den personlige indkomst foretages fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Underskud af erhvervsmæssig virksomhed kan således modregnes i en selvstændigt erhvervsdrivendes anden personlige indkomst. Alternativt kan underskuddet fremføres til fradrag i positive udgifter i senere indkomstår.

Sondringen, mellem om en virksomhed skatteretligt skal anses for erhvervsmæssig eller ikke­ erhvervsmæssig, er således særligt relevant, hvis virksomheden giver underskud.

Det kan imidlertid ofte være vanskeligt at afgøre, om en virksomhed er erhvervsmæssig eller ikke. Der findes ikke lovregler for, hvornår der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed eller en ikke­ erhvervsmæssig virksomhed.

I cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven fremgår, under afsnit 3.1.1., blandt andet, at:

"Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med et formål at opnå et overskud "

Dette er ikke ensbetydende med, at en virksomhed kun anses for erhvervsmæssig i skatteretlig henseende, hvis den giver et overskud. Det betyder derimod, at virksomheden skal være tilrettelagt og drevet på en sådan måde, at den kan forventes at blive rentabel.

Når det i praksis skal vurderes, om en given virksomhed er erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende, ser man derfor på virksomhedens drift og virksomhedens rentabilitet. Man ser med andre ord på, om virksomheden opfylder intensitetskravet og rentabilitetskravet.

Når man ser på virksomhedens drift, ser man nærmere på, om driften er intens og seriøs. Man ser på, om den pågældende virksomhed er drevet sædvanligt, fagligt og forsvarligt efter de på området gældende normer og standarder samt på, om virksomheden er drevet regelmæssigt gennem en længere periode, og om den har et vist omfang. Virksomhedens omfang bedømmes både ud fra størrelsen af produktionsapparatet og ud fra omsætningens størrelse.

Når man ser på virksomhedens rentabilitet, ser man nærmere på, om virksomheden har udsigt til at give et overskud, hvori der er plads til driftsøkonomiske afskrivninger (fradrag for faktisk værdiforringelse), en rimelig forrentning af den investerede kapital (renteudgifter) og en rimelig aflønning af den ydede arbejdsindsats i virksomheden.

Der foretages imidlertid altid en samlet, konkret vurdering, hvor alle relevante forhold vedrørende den konkrete virksomhed inddrages.

(...)

På baggrund af den nævnte praksis kan det udledes, at de forskellige momenter - idet der er tale om en samlet, konkret vurdering - ikke tillægges lige stor betydning i alle tilfælde. Der kan altså godt være forhold, der isoleret set taler for, at virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet i skatteretlig henseende, men hvor en vægtning af de samlede forhold desuagtet fører til, at den pågældende virksomhed må anses for erhvervsmæssigt drevet i skatteretlig henseende.

Det gøres gældende, at en samlet helhedsvurdering af forholdene vedrørende [person1] virksomhed i lighed med de nævnte afgørelser tilsiger, at virksomheden skal betragtes som erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende med deraf følgende fradragsret for underskud i indkomstårene 2011-2013.

Intensitetskriteriet

Som anført ovenfor ser man ved vurderingen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig blandt andet på, om driften af virksomheden er intens og seriøs. Virksomheden skal være drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste. Der lægges således vægt på, om bestræbelserne i virksomheden for at opnå rentabilitet er udfoldet med fornøden intensitet.

Det gøres gældende, at den af [person1] drevne virksomhed utvivlsomt har været drevet med den fornødne intensitet og seriøsitet og derfor opfylder intensitetskravet.

Til støtte for at virksomheden har været drevet intenst og seriøst, skal det for det første fremhæves, at [person1] mekanikervirksomhed er professionelt anlagt, idet virksomheden er indrettet med værksted, maskiner, værktøj m.v., hvilket er nødvendigt ved udførelsen af reparationer af entreprenørmaskinel. Der udføres daglig bogføring af [person2] og regnskaber udarbejdes af en revisor.

Mange mekanikervirksomheder drives som enkeltmandsvirksomheder, og det er ganske normalt, at mekanikervirksomheder drives fra et specialindrettet værksted i tilknytning til mekanikerens private bopæl. Det gøres således gældende, at driftsformen for [person1] mekanikervirksomhed er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art. Herudover lever virksomheden op til alle erhvervsmæssige standarder, som gælder for entreprenørmekanikere.

[person1] er uddannet entreprenørmekaniker, og har arbejdet ved [virksomhed2] ApS i mere end 25 år. Det gøres derfor for det andet gældende, at [person1] har alle nødvendige faglige forudsætninger for at drive en mekaniker­ virksomhed. Han har i kraft af sin uddannelse og mangeårige erfaring inden for faget særlige faglige forudsætninger for at drive den selvstændige erhvervsvirksomhed.

Der skal for det tredje henvises til, at [person1] drift med mekanikervirksomhed ikke er en opfyldelse af private interesser, men tværtimod en fortsættelse af en mangeårig karriere som entreprenørmekaniker.

[person1] driver ikke sin mekanikervirksomhed i fritiden. Så vidt det er muligt arbejder han 12-15 timer ugentligt i sin virksomhed. At han ikke arbejder flere timer ugentligt er ikke forårsaget af manglende interesse, men på grund af, at hans krop er nedslidt efter mange års hårdt fysisk arbejde, og at det derfor ikke er fysisk muligt for ham at arbejde mere. Dette er dokumenteret ved den som bilag 3 fremlagte arbejdsevnevurdering, der er udarbejdet af Socialforvaltningen ved [by1] Kommune.

For det fjerde har [person1] lagt det arbejde i virksomheden, der er nødvendigt for, at virksomheden er drevet med den fornødne intensitet. Ifølge praksis har det ikke selvstændig betydning i forhold til, hvorvidt der er drevet erhvervsmæssig virksomhed, at [person1] er tilkendt fleksjob i egen virksomhed.

(...)

Ovenfor nævnte praksis viser tydeligt, at sygdom og tilkendelse af flekstilskud ikke nødvendigvis indgår i den samlede afvejning som negative forhold. Tværtimod var en sygemelding og tilkendelse af flekstilskud en begrundelse for, at skatteyderne i en periode arbejdede mindre intensivt.

Det forhold, at [person1] efter en ulykke fik tilkendt flekstilskud, har derfor ikke selvstændig betydning for, hvorvidt han har arbejdet tilstrækkeligt intensivt og seriøst.

For det femte skal der henvises til, at [by1] Kommune og [by2] Kommune anser [person1] for at drive selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Hvis dette blev betvivlet, havde [by1] Kommune og [by2] Kommune ikke givet [person1] tilladelse til at drive autoværksted/mekanikervirksomhed i det dertil indrettede værksted på hans private bopæl. Endvidere ville kommunen have stoppet udbetalingen af flekstilskud, såfremt kommunen betvivlede, hvorvidt der var tale om selvstændig erhvervsvirksomhed.

Sammenfattende gøres det således gældende, at [person1] virksomhed har været drevet på en seriøs og en fuldt ud forsvarlig måde, ligesom virksomheden har et tilstrækkeligt omfang.

Rentabilitetskriteriet

I praksis henses endvidere til en virksomheds rentabilitet, når det skal vurderes, om den pågældende virksomhed kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. Dette betyder, at virksomheden skal have udsigt til at kunne opnå en fortjeneste, der står i rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats.

Det gøres gældende, at [person1] opfylder rentabilitetskriteriet. Der skal for det første henvises til, at virksomheden har givet overskud i 2014. Det fremgår således af årsrapporten for 2014, jf. bilag 9, at årets resultat er positivt med kr. 18.731.

Der skal endvidere henvises til, at virksomheden løbende indimellem har givet overskud. Det fremgår således af det selvangivne resultat for virksomheden, at den i 1999-2003 og 2008 gav overskud.

For det andet skal der henvises til, at virksomheden forventes at give overskud i 2015, jf. budgettet for 2015 indeholdt i reg. revisor [person3]s skrivelse, jf. bilag 10. Der er tale om et gennemarbejdet budget, og den pågældende revisor har ganske seriøst redegjort for forudsætningerne for budgettet for 2015.

Mekanikervirksomheden har givet underskud i flere år, men det gøres for det tredje gældende, at de realiserede underskud kan begrundes konkret. Først var virksomheden i en opstartsfase, hvor virksomheden blev mere og mere rentabel, når der dog bortses fra indkomståret 2004, hvor [person1] var sygemeldt i januar og februar måned.

Da [person1] var uarbejdsdygtig i de perioder, hvor han var sygemeldt, kunne han naturligvis ikke generere et overskud for virksomheden. Denne udefrakommende omstændighed skal tages i betragtning ved bedømmelsen af virksomhedens resultater.

Finanskrisen ramte virksomheden hårdt fra 2009 og et par år fremefter. Der kan ikke herske tvivl om, at finanskrisen ramte mange små virksomheder. Virksomhedens kunder er typisk personer med lav indkomst. Denne persongruppe var hårdt ramt af finanskrisen, og [person1] kunne tydeligt mærke, at persongruppen prioriterede deres udgifter på en sådan måde, at de ikke fik lavet biler. Finanskrisen medførte derfor, at virksomheden havde underskud i 2009 og et par år fremefter.

(...)

Det fremgår udtrykkeligt af Den Juridiske Vejledning, at et underskud, der forårsager af dårlige konjunkturer, eksempelvis finanskrisen, ikke udelukker, at virksomheden kan være erhvervsmæssig. Det gøres derfor gældende, at [person1] virksomhed er erhvervsmæssig, uagtet at den gav underskud i et par år i forbindelse med finanskrisen.

Der skal endvidere henvises til, at vægtafgiften på autocampere blev sat væsentligt op i 2011/2012. [person1] havde på daværende tidspunkt 4-5 autocampere til salg. Disse autocampere kunne han efterfølgende ikke sælge på grund af den store forøgelse af vægtafgiften, og da de blev solgt, var det med stort tab. Det gøres derfor gældende, at det konkret kan begrundes, hvorfor [person1] virksomhed gav underskud i 2012 og 2013.

Det fremgår således med al tydelighed, at entreprenørvirksomheden efter en opstartsperiode har opnået et overskud, som forventes at blive større i kommende år. Det positive resultat i 2014 er muliggjort, idet driften af virksomheden er sædvanlig og forsvarlig.

Herudover skal det for det fjerde anføres, at indkomstårene 2011-2013 ikke nødvendigvis skal vurderes samlet. [person1] virksomhed kan således anses for erhvervsmæssigt drevet i nogle af indkomstårene.

Endvidere gøres det overordnet gældende, at der særligt skal henses til, at Landsskatteretten i en kendelse af den 8. juli 2010 G.nr. [...]) har vurderet, at [person1] driver erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2004 og 2005. Landsskatteretten har således allerede en gang vurderet [person1] virksomhed og konkluderet, at der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

På ovennævnte baggrund kan det sammenfattende konkluderes, at aktiviteterne i [person1] virksomhed har haft en erhvervsmæssig motivation. Virksomheden opfylder både intensitetskravet og rentabilitetskravet og må derfor anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende. [person1] har derfor ret til fradrag for realiserede underskud i virksomheden i indkomstårene 2011- 2013.

BILAG:

Bilag 2 Referat fra Reva-teammøde ved [by1] Kommune, dateret den 9. oktober 2002.

Bilag 3 Arbejdsevnevurdering fra [by1] Kommune, dateret den 28. april 2004.

Bilag 4 Skrivelse fra Socialforvaltningen ved [by1] Kommune, dateret den 27. maj 2004.

Bilag 5 Skrivelse fra [by1] Kommune - Teknisk Forvaltning dateret den 6. maj 2004 vedrørende tilladelse til ændret benyttelse af maskinhus/udhus.

Bilag 6 Skrivelse fra [by1] Kommune - Teknisk Forvaltning dateret den 2. november 2005 vedrørende henstilling om anmeldelse af autoværksted [adresse1], [by3].

Bilag 7 Skrivelse fra [virksomhed3] I/S dateret den 14. november 2005 vedrørende varsling af miljøtilsyn.

Bilag 8 Skrivelse fra [virksomhed3] I/S dateret den 14. november 2005 vedrørende det udførte miljøtilsyn.

Bilag 9 Årsrapport for 2014.

Bilag 10 Skrivelse fra reg. revisor [person3] fra [virksomhed4] i [by2] vedrørende resultatopfølgning, budget for 2015 m.v.

Bilag 11 Landsskatterettens kendelse af den 8. juli 2010 G.nr. [...]) vedrørende [person1] skatteansættelse for indkomstårene 2004 og 2005.

Bilag 12 Årsrapport for 2010.

Bilag 13 Årsrapport for 2011.

Bilag 14 Årsrapport for 2012.

Bilag 15 Årsrapport for 2013.”

Klagerens repræsentant har som begrundelse i øvrigt henvist til: Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C.C.1.3.1, med overskriften "Generelt om afgrænsningen af erhvervsmæssig virksomhed over for ikke erhvervsmæssig virksomhed", Landsskatterettens kendelse af den 20. december 2010 - j.nr. 10-01932, Landsskatterettens kendelse af den 21. marts 2011 - j.nr. 10-03128, Østre Landsrets dom af den 24. februar 2006 offentliggjort i SKM2006.85.ØLR, Landsskatterettens kendelse af den 8. juli 2010 i klagerens tidligere sag, j.nr. [...].

Klagerens repræsentant har som supplerende begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

[person1] virksomhed har givet overskud i 2014, hvor årets resultat var positivt med kr. 24.645, jf. bilag 9. Endvidere har virksomheden løbende indimellem givet overskud, idet det fremgår af det selvangivne resultat for virksomheden, at denne i 1999-2003 og i 2008 gav overskud.

[person1] revisor har udarbejdet årsrapport for 2015, der fremlægges som bilag 16. Som bilag 17 fremlægges det udarbejdede bilag til selvangivelsen for 2015. Endvidere fremlægges som bilag 18 registreret revisor [person3]s skrivelse af den 20. maj 2016 vedrørende resultatopfølgning, budget og prognose for 2016 og 2017.

Det fremgår af årsrapporten for 2015, at resultatet i [person1] entreprenørvirksomhed før finansielle poster udgør kr. 3.074. Det lykkedes således [person1] at opnå et positivt resultat i indkomståret 2015.

Dette resultat afviger fra budgettet for indkomståret 2015, jf. bilag 10. Registreret revisor [person3] har i sin skrivelse af den 20. maj 2016, jf. bilag 18, ganske udførligt redegjort for, hvorfor budgettet for indkomståret 2015 blev overskredet. Den primære årsag til budgetafvigelsen findes i et større vareforbrug på kr. 38.000 som følge af flere udgifter til køb af reservedele. Der er dog realiseret en større omsætning på kr. 13.000, da der er solgt flere biler. Derfor er det realiserede dækningsbidrag alene er kr. 25.000 mindre end det budgetterede. Herudover har der været mindre afvigelser i forhold til de budgetterede salgsomkostninger, lokaleomkostninger, omkostninger til administration m.v. Dette medfører en negativ budgetafvigelse på i alt kr. 27.000.

Det fremgår af registreret revisor [person3]s skrivelse af den 20. maj 2016, jf. bilag 18, side 2, nederst, at der i regnskabsåret 2016 forventes et regnskabsmæssigt overskud på kr. 17.000 før finansiering. Der er tale om et gennemarbejdet budget, og registreret revisor [person3] har ganske seriøst redegjort for forudsætningerne for budgettet for 2016 i skrivelsens side 3.

[person1] entreprenørvirksomhed har således givet overskud i 1999-2003, 2008, 2014 og 2015. Endvidere forventes overskud fremadrettet. I forlængelse heraf gøres det gældende, at virksomheden opfylder rentabilitetskravet.

På ovennævnte baggrund og med henvisning til det tidligere fremsendte supplerende indlæg i sagen af den 29. april 2015 kan det konkluderes, at aktiviteterne i [person1] virksomhed har haft en erhvervsmæssig motivation. Virksomheden opfylder både intensitetskravet og rentabilitetskravet og må derfor anses for erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende. [person1] har derfor ret til fradrag for realiserede underskud i virksomheden i indkomstårene 2011-2013, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Det gøres gældende, at det ikke har negativ betydning for vurderingen af, om [person1] driver selvstændig erhvervsmæssig virksomhed med sin virksomhed, at virksomheden gav underskud i en periode efter afsigelsen af Landsskatterettens kendelse af den 8. juli 2010, jf. bilag 11, idet virksomheden i indkomstårene 2014 og 2015 har givet overskud. Underskud i få år efter afsigelsen af Landsskatterettens kendelse diskvalificerer således ikke fra at opnå medhold i, at der stadig er tale om selvstændig erhvervsmæssig virksomhed.

(...)

Uanset at Landsskatterettens afgørelse af den 30. marts 2016 vedrører den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug og stutterier, viser afgørelsen, at det er muligt at opnå medhold i en sag om selvstændig erhvervsmæssig virksomhed og fradrag for underskud efter statsskattelovens § 6, litra a, selvom der i en periode efter en tidligere afgørelse fra Landsskatteretten i samme sag, hvor der ydes fradrag for underskud, igen genereres underskud. Det afgørende er, at der efterfølgende opnås overskud, hvilket er tilfældet i nærværende sag.”

Klagerens repræsentant har som begrundelse i øvrigt henvist til Landsskatterettens afgørelse af den 30. marts 2016 – sagsnr. 13-5682264.

Klagerens repræsentant har som kommentarer til SKATs supplerende udtalelse anført følgende:

”Det fremgår af SKATs udtalelse, side 2, at der i de udarbejdede regnskaber for [person1] virksomhed ikke er beregnet driftsmæssige afskrivninger på bygninger og driftsmidler.

[person1] revisor, registreret revisor [person3], har den 18. januar 2017 udarbejdet en skrivelse til brug for sagen, der fremlægges som bilag 19. Det fremgår heraf, at der ikke er indarbejdet driftsøkonomiske afskrivninger på værkstedsbygningen på ejendommen beliggende [adresse2], da ejendommen er vurderet som beboelse og ikke som en blandet ejendom. Dette skyldes, at den erhvervsmæssige anvendelse af ejendommen er af ringe omfang, idet bygningen udgør 80 kvadratmeter af et samlet areal på 394 kvadratmeter. Da den erhvervsmæssige anvendelse dermed er under 25 % af det samlede areal, er ejendommen ikke vurderet som en blandet ejendom.

I relation hertil fremlægges som bilag 20 den seneste ejendomsvurdering for ejendommen, hvoraf fremgår, at ejendommens benyttelse er beboelse.

Det fremgår endvidere af registreret revisor [person3]s skrivelse, jf. bilag 19, at hele ejendommen er medtaget i [person1] private regnskab.

Det gøres derfor gældende, at det er korrekt, når der i regnskaberne for [person1] virksomhed ikke er medtaget bygningsafskrivninger.

Det skal bemærkes, at der i det supplerende indlæg dateret den 29. april 2015, side 3, er anført, at [person1] driver sin erhvervsmæssige virksomhed fra et værksted i en ombygget garage, der er noteret som erhvervsareal ved BBR. Denne notering ved BBR har ingen betydning i relation til den vurderingsmæssige registrering ved SKAT. Det er således den vurderingsmæssige registrering ved SKAT, en revisor tager udgangspunkt i ved udarbejdelse af regnskaber. Uanset at værkstedet er noteret som erhvervsareal ved BBR, er det dermed korrekt, at revisor ikke har foretaget bygningsafskrivninger i de udarbejdede regnskaber for [person1] virksomhed.

Hvis Skatteankestyrelsen måtte finde, at der bør beregnes driftsmæssige afskrivninger på bygninger, hvilket bestrides, jf. ovenfor, har registreret revisor [person3] foretaget en beregning heraf i skrivelsen fremlagt som bilag 19. Det fremgår af beregningen i skrivelsen, side 2, at den årlige afskrivning vil udgøre kr. 1.825. Det gøres gældende, at denne meget lave værdi stort set ikke vil medføre nogen ændring af virksomhedsresultaterne for 2014 og 2015.

• • • • • •

For så vidt angår driftsmæssige afskrivninger på driftsmidler forholder det sig således, at de biler m.v., som [person1] løbende har erhvervet, regnskabsmæssigt er en del af virksomhedens varebeholdning, idet [person1] ikke påtænker at eje aktiverne mere end 1 år. Ifølge årsregnskabslovens regler skal de pågældende biler m.v. derfor ikke medtages i regnskaberne som et anlægsaktiv, der skal afskrives på, men i stedet medtages som varebeholdning.

Det gøres dermed gældende, at det er korrekt, når [person1] revisor i de udarbejdede regnskaber dermed ikke har foretaget driftsmæssige afskrivninger på de få biler m.v., som [person1] har erhvervet til videresalg i sin virksomhed. Medtagelsen i regnskaberne som en del af varebeholdningen er i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler.

• • • • • •

For så vidt angår indkøbt værktøj m.v. er der de sidste mange år alene foretaget indkøb for under kr. 12.500, hvilket medfører, at udgifterne løbende er udgiftsført. I relation til erhvervelsen af disse småaktiver skal der således ikke foretages afskrivning.

Der er ikke de sidste mange år foretaget investeringer i større maskiner m.v.

SKATs bemærkninger om manglende driftsmæssige afskrivninger på bygninger og driftsmidler kan således afvises.

• • • • • •

For så vidt angår SKATs bemærkninger om manglende driftsherreløn skal det igen bemærkes, at nærværende sag adskiller sig fra andre sager, hvor det skal bedømmes, hvorvidt en virksomhed drives selvstændigt erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende, idet [person1] modtager fleksydelse på 2/3 tid, jf. bilag 4, og dermed arbejder ganske få timer hver dag.

Ifølge praksis på området bliver intensitetskriteriet lempet betragteligt i en situation som denne, hvor en skatteyder på grund af sygdom alene kan arbejde ganske lidt. Der er i det supplerende indlæg dateret den 29. maj 2015, side 12, allerede redegjort for, at det af SKM2006.85 ØLR og af Landsskatterettens kendelse af den 8. juli 2010 i den tidligere sag for [person1] for indkomstårene 2004 og 2005 netop kan konkluderes, at sygdom og tilkendelse af flekstilskud ikke nødvendigvis indgår som negative forhold i den samlede afvejning af, hvorvidt der er tale om tilstrækkelig intensitet. Tværtimod er en sygemelding og tilkendelse af flekstilskud en begrundelse for, at en skatteyder i en periode arbejder mindre intensivt.

Dette er således årsagen til, at Landsskatteretten i den tidligere afgørelse for [person1] konkluderede, at hans virksomhed kunne betegnes som erhvervsmæssig i de påklagede indkomstår, uagtet at der "alene" var et overskud på kr. 512 i indkomståret 2008. Landsskatteretten anlagde en konkret vurdering af, at [person1] havde de faglige forudsætninger for at drive et mekanikerværksted, og at han på grund af sygdom ikke længere fysisk kunne klare at arbejde på fuld tid. Som følge heraf henså Landsskatteretten ikke til, hvorvidt det var muligt for [person1] at opnå en driftsherreløn, men henså alene til, at der var overskud i virksomheden.

Det gøres dermed gældende, at de genererede overskud i 2014 på kr. 24.645 og i 2015 på kr. 3.074 er fuldt ud tilstrækkelige til at konkludere, at [person1] ud fra en konkret vurdering, hvor der tages hensyn til, at han alene arbejder få timer hver dag, driver selvstændig erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, hvorfor underskud i indkomstårene 2011-2013 kan fradrages, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Nærværende sag skal således afgøres på samme vis som den tidligere afgjorte sag af Landsskatteretten, hvor Landsskatteretten konkluderede, at et overskud på kr. 512 var tilstrækkeligt til at anse [person1] for at drive selvstændig erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.”

Klagerens repræsentant har som bemærkninger til sagsfremstillingen anført følgende:

”Skatteankestyrelsen har udarbejdet en sagsfremstilling og forslag til afgørelse dateret den 25. januar 2017 i sagen for [person1]. Det fremgår af forslaget til afgørelse, at der ikke indstilles medhold i sagen.

Undertegnede er grundlæggende uenig i Skatteankestyrelsens argumentation og konklusion i forslaget til afgørelse. Der skal særligt henvises til, at Skatteankestyrelsen lægger til grund, at der skal foretages afskrivninger på driftsmidler og bygninger, hvilket ikke er korrekt. Der findes således ikke driftsmidler i virksomheden, der skal afskrives på. Endvidere skal der ikke foretages afskrivninger på bygninger, der vurderingsmæssigt er kategoriseret som beboelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Det fremgår af § 6, stk. 1 i Bekendtgørelse om fleksjob, atkommunen udbetaler tilskuddet direkte til den selvstændigt erhvervsdrivende uden om virksomhedens regnskab. Tilskuddet skal derfor holdes uden for virksomhedens regnskab.

I indkomstårene 2004-2007 og indkomstårene 2009-2013 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden, der ikke har levnet plads til en driftsherreløn ved siden af.

I indkomstårene 2014-2015 har klageren haft regnskabsmæssige resultater i virksomheden henholdsvis på +24.645 kr. og på +3.074 kr. I beløbene er ikke indgået driftsmæssige afskrivninger på driftsinventar og driftsbygninger. Efter fradrag af en forrentning af fremmedkapital i virksomheden på 5.914 kr. i året 2014 og på 7.470 kr. i året 2015 og af de klagerens revisor opgjorte driftsmæssige afskrivninger på bygninger på 1.825 kr., udgør driftsresultaterne for indkomstårene 2014-2015 henholdsvis +16.906 kr. og -6.221 kr.

Efter Landsskatterettens opfattelse er det ikke godtgjort af klageren, at virksomhedens resultat har udviklet sig i en markant positiv retning i indkomstårene 2014-2015.

På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår 2011-2013 ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn i forhold til den ydede arbejdsindsats og en forrentning af den investerede kapital.

Der er henset til, at virksomheden i de påklagede år 2011-2013 har haft et meget lille dækningsbidrag, samt at virksomhedens aktiviteter med handel med biler har haft et meget begrænset omfang.

Der er tillige henset til, at det driftsmæssige overskud i indkomståret 2014 ikke kan anses for en rimelig driftsherreløn for klagerens arbejde på 12-15 timer om ugen, hvortil kommer klagerens ægtefælles arbejde med kassebogføring, samt at der er et driftsmæssigt underskud i indkomståret 2015 efter driftsmæssige afskrivninger og forrentning af virksomhedens fremmedkapital.

Det forhold, at de fratrukne renteudgifter som oplyst af klagers repræsentant på retsmødet helt eller delvist også vedrører klagers privatbolig kan ikke føre til et andet resultat.

Klageren har derfor ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2011-2013.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.