Kendelse af 26-02-2019 - indlagt i TaxCons database den 24-03-2019

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomhed med havfiskeri fra fartøjet [x1], cvr-nr. [...1], i personligt regi. Virksomheden blev startet den 1. maj 2006.

Repræsentanten har oplyst, at klageren er registreret i Fiskeridirektoratet som erhvervsfisker med A-status for at kunne opretholde de tildelte fiskekvoter. Repræsentanten har endvidere oplyst, at fiskekvoter for [x1] har en beregnet fangstværdi på 909.300 kr. på baggrund af følgende beregning:

Repræsentanten har i forbindelse med sagens behandling hos SKAT indsendt budgetter ved fangst af henholdsvis 50 % og 80 % af kvoterettighederne for [x1]. Det fremgår heraf, at virksomhedens resultat vil udgøre 0 kr., såfremt klageren fanger 50 % af de fisk, som indgår i hans kvoter. Fanger klageren 80 % af sine kvoterettigheder, vil resultatet i henhold til budgettet udgøre 183.000 kr.

Klageren har overfor SKAT den 23. april 2014 redegjort for anskaffelsen af fartøjet [x1] i 2007 og den efterfølgende drift af virksomheden:

”I februar 2007 købte jeg under forbehold fartøjet [x1] for 70000 dkr. Der var en FKA fartøj og ejern skulle først fjerne de FKA fisk som var på denne fartøj.

For få en fiskeri lisense købte jeg [x2] Her var en MAF license på.

Den lokale fiskeriforening var med fra starten angående fejl eller indregistrering.

[x2] bliver sølgt som øverige fartøj og jeg behold MAF lisencen for sæt den på [x1].

Der gik langt tid inden de FKA fisk var fjernet og andre regler gjørte at den MAF lisence ikke blevet godkendt af Fiskeridirektoratet, fordi der ikke var havdagen på [x2]. (pga sygdom at ejern)

Vi ankede sagen men fik en nej alligevel.

Herefter var jeg tvungen til en ny motor (kw krav) og skulle fartøjet afkortes til under 10 mtr(ingen havdagenkrav når man er under 10 mtr)

Ny motor + afkorting af fartøjet bliver til en dkr. 350000,00.

En store extra udgift men med meget gåpåmod gjørte jeg der alligevel.

Imens var vores torskeration hævet med en hel del (helt op til 35000 kg torsk om året).

I 2011 fik jeg investeret i en kroganlæg (for fange kun torsk på en hurtigt måde).

Levering fra denne anlæg var en lidt problematisk, de (en firma fra Far-ørne)overholde ikke Ieveringsf risten og selve linje var meget forsinket og uden linje kan man ikke fiske.

Men i august-september 2011 var jeg noglelunende i gang

Men i oktober-november 2011 bliver jeg syg (en navlebrok) og jeg blevet opereret i december 2011

De første 3 månede i 2012 gik utroligt godt. Jeg lavede en omsætning på dkr155000

Men [april sprang den brok op igen og jeg var sygmeld til juli -august og opereret en gang yderligere.

Herefter (i 2012) kunne jeg ikke rigtigt bleve helt rask igen og i november viste der sig at

jeg har fået kræft i bunden af mavesækken og toppen at tarm, bugspygskirtel og gallen.

Jeg blevet opereret i januar 2013 og var sygmeldt til juni 2013, herefter begyndte jeg igen men stille og roligt.

Denne operation har sætte sine spor og har taget meget at krafterne.

Og efter oktober fik jeg en mand med på hav og fartøjet lavede 152000 kr.i de sidste 3 månede

men ikke nok for lave 2013 til en år med overskud.

Nu (i 2014) sejle jeg alene og intil vidre har jeg lave en dkr. 90000. (faktisk fra halvvejs marts til nu)

Jeg håber at der fortsætte på samme måde rasten at året og uden store problemer.

Også al de år fremover.

Jeg vil Ii påpeger på at jeg bruge kun en 2000-2500 krog hvergang jeg sejle. De få andre fartøjer bruge en 4000-5000 krog men

en 2500 krog ta en 12-15 timer arbejd og jeg erstadigvæk ikke på min gamle krafter, så jeg må sejle bar et lidt mer often.”

Repræsentant har oplyst til SKAT, at der i 2012 kun var enkelte havdage i 7 måneder og at fiskeriet i 2013 først blev påbegyndt ultimo juni.

Klageren har ved siden af virksomheden været ansat som bådsmand i Farvandsvæsenet. Klageren har haft vagter i hver anden uge, og har kunnet passe fiskerivirksomheden i sine frie uger. Klagerens lønindtægt udgjorde i 2011 364.372 kr., 369.560 kr. i 2012 og 370.814 kr. i 2013.

Resultater m.v.

SKAT har oplyst, at virksomhedens skattemæssige resultater før renter i perioden 2006-2016 var følgende:

Klageren har i de påklagede indkomstår anvendt virksomhedsordningen.

Af klagerens virksomhedsregnskaber for indkomstårene 2011-2016 fremgår følgende regnskabstal:

SKAT har i afgørelse af 27. februar 2018 nægtet fradrag for virksomhedens underskud for indkomstårene 2014-2016. Denne afgørelse er ikke påklaget.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 48.740 kr. for indkomståret 2011, 99.800 kr. for indkomståret 2012 og 199.286 kr. for indkomståret 2013, idet klageren ikke er anset for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har tillige anført, at klageren ikke kan anvende virksomhedsordningen i indkomstårene 2011-2013.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...) Ud fra de foreliggende oplysninger har SKAT ikke anset din virksomhed som erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende for 2011, 2012 og 2013.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

Ifølge retspraksis er det yderligere stillet som betingelse for, at en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, at omsætningen har en vis minimumsstørrelse - det såkaldte intensitetskrav. Der er tale om et objektivt krav, og konkrete omstændigheder som eksempelvis sygdom hos den skattepligtige har ifølge praksis ikke kunnet give grundlag for at bortse fra kravet om en vis omsætning. Der kan henvises til SKM2007.107.HR og SKM2006.428.ØLR

Afskrivningsgrundlag for driftsmidler udgør pr. 31.12.2013 kr. 687.928.

Fradrag for underskud af virksomhed i 2011, 2012 og 2013 kan herefter ikke godkendes.

(...)

Virksomhedsordningen

(...)

Da din virksomhed er anset for ”ikke erhvervsmæssig” i skattemæssig henseende, kan virksomhedsordningen ikke anvendes.

(...)

De fremkomne synspunkter og bemærkninger har således ikke givet anledning til at ændre SKATs forslag, idet det stadig er SKA Ts opfattelse, at virksomheden ikke anses for erhvervsmæssig drevet i skattemæssig henseende for 2011, 2012 og 2013.”

SKAT har den 4. maj 2018 fremsendt følgende supplerende bemærkninger til virksomhedens regnskaber for indkomstårene 2014-2016:

"(...) De modtagne årsrapporter for 2014 – 2016 viser at der stadig er underskud af virksomhed.

(...)

Det er stadig ikke SKAT´s opfattelse, at driften af virksomheden ved den valgte driftsform kan blive overskudsgivende efter driftsøkonomiske afskrivninger, der er tilstrækkeligt stort til at bevare og forrente den investerede kapital og samtidig honorere den arbejdsindsats, som lægges i virksomheden.

Årsrapporterne for 2014 – 2016 udviser underskud af virksomhed, og der er også selvangivet underskud af virksomhed i 2014 - 2016.”

Skattestyrelsen har ved skrivelse af 10. august 2018 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...) Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

(...) Skattestyrelsens begrundelse

Klager har siden 1. maj 2006 været registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], cvr-nummer [...1]. Branchen er havfiskeri.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er karakteriseret ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud.

Virksomheden skal udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode, og virksomheden må ikke være af helt underordnet omfang.

Afgørelsen af hvorvidt der skatteretligt er tale om erhvervsmæssig virksomhed beror på en konkret vurdering af en række kriterier, hvor der i retspraksis er lagt særlig vægt på virksomhedens rentabilitet og intensitet. Se f.eks. Højesterets afgørelse den 4. november 1999 i TfS 1999, 863 hvor en gallerivirksomhed ikke fandtes at være etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste.

I Juridisk vejledning afsnit C.C.1.3.1 er en række kriterier, som er relevante i bedømmelsen af, om en virksomhed kan ses for erhvervsmæssigt drevet, beskrevet, herunder f.eks. indehaverens faglige forudsætninger for at drive virksomheden, samt hvorvidt virksomhedens underskud kan anses for forbigående, f.eks. indkøringsvanskeligheder, eller om virksomheden vedvarende forudsætter, at ejeren har stabile indtægter fra anden side for at neutralisere et underskud.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager ikke har skattemæssig erhvervsaktivitet i klageårene 2011 – 2013, og klager kan derfor ikke fratrække underskud af virksomhed i den skattepligtige indkomst, jf. praksis efter statsskattelovens § 4 – 6, i klageårene 2011 – 2013.

Vi er enige i Skatteankestyrelsens vurdering af, at klagers aktivitet kan anses at være drevet med den fornødne intensitet. I klageårene 2011 - 2013 udgør omsætningen henholdsvis 214.848 kr., 199.411 kr. og 185.905 kr. Vi er også enige i Skatteankestyrelsens vurdering af, at klagers aktivitet ikke kan anses for rentabelt drevet. Rentabilitetskriteriet indebærer, at virksomheden over en lidt længere periode giver overskud på den primære drift, mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital, samt en rimelig driftsherreløn.

Ved vurderingen af at virksomheden mangler rentabilitet, lægger Skattestyrelsen vægt på, at virksomheden siden starten i 2006 kun har præsteret mindre skattemæssige overskud i de to første driftsår 2006 og 2007. I efterfølgende år har virksomheden været underskudsgivende, og i klageårene 2011 – 2013, som er 6, 7. og 8. driftsår, er det samlede driftsøkonomiske underskud før finansiering på mere end 200.000 kr. årligt, eller i alt 750.031 kr.

På den baggrund må det herefter være en forudsætning for at anse driften af klagers virksomhed for erhvervsmæssig med fradragsret efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der er et sikkert grundlag for at antage, at virksomheden vil udvikle sig således, at den vil kunne give en rimelig fortjeneste, der også vil kunne dække en forrentning af den investerede kapital i virksomheden.

Klager har ikke godtgjort, at der ved udgangen af 2013 var grundlag for at tro, at virksomheden ville udvikle sig i en gunstigere retning. Omsætningen i 2014 var da også yderligere faldende i forhold til klageårene.

Det kan ikke heroverfor føre til et andet resultat, at klager har fremlagt budgetter med opgørelse over fangstværdi på de fiskekvoter, han er tildelt, da klager ikke i et eneste driftsår har opnået en fangstværdi, der svarer til 50 % kvotefisk, som ifølge budgettet ville betyde et driftsresultat på 0 kr.

Det kan heller ikke, overfor de negative driftsresultater, tillægges afgørende vægt, at klager har de nødvendige registreringer og kvoter, der er nødvendige for erhvervet.

For så vidt angår klagers sygdom følger det af Højesterets afgørelse i SKM2007.107.HR, at sygdom heller ikke kan tillægges afgørende vægt i forhold til bedømmelse af rentabiliteten. Dette følger også af byretsdommen offentliggjort som SKM2017.463.BR, hvor en tandlæges virksomhed med en årlig omsætning i klageårene på ca. 100.000 kr. årligt, blev anset for at opfylde intensitetskravet, men ikke rentabilitetskravet. At udviklingen i resultatet kunne tilskrives klagerens sygdom førte ikke til et andet resultat.(...)”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 48.740 kr. for indkomståret 2011, 99.800 kr. for indkomståret 2012 og 199.286 for indkomståret 2013 samt at klageren kan anvende virksomhedsordningen.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...) På trods af indsendelse af klage til SKAT over forslag til ændring, har de foretaget ændringen, uden at de De har taget begrundet stilling til vore indsigelser.

(...)

Vi fastholder fradragene, da vi mener at [virksomhed1]’s virksomhed er erhvervsmæssig drevet.

SKAT har ved Deres afgørelse ikke anset virksomheden som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende i de 3 indkomstår. Ved denne afgørelse har de lagt vægt på følgende:

Til disse punkter vil jeg anføre følgende:

Ad 1. Det er korrekt at de skattemæssige underskud i årene 2008 - 2013 har udgjort 520.781 kr., dette er dog ikke en begrundelse for at anse virksomheden for ikke erhvervsmæssig, da skattereglerne giver mulighed for at disponere resultatet af virksomhed med større skattemæssige afskrivninger m.v.

Ad 2. Virksomheden har givet underskud siden 2008, men udviklingen i indtjeningsbidrag (resultat før afskrivninger) forbedres fra 2008 og frem til og med 2011, hvor sygdom begynder at påvirke resultatet.

Ad 3. I min skrivelse til SKAT af 25. september 2014, som klage på SKAT's forslag om ændring af Indkomsten, redegør jeg for at det er vor opfattelse af virksomheden har den fornødne intensitet.

[person1] har trods lønnet arbejde rig mulighed for at udføre sit erhverv som fisker, da lønarbejdet består af vagter, hver anden uge. [person1] har således rig mulighed for at passe fiskeriet i friuger. Der er dog forhold, som den enkelte fisker ikke selv er herre over, nemlig:

Jeg mener således at [person1]s ansættelsesforhold giver mulighed for at arbejde så meget med virksomheden, at der vil kunne realiseres en tilfredsstillende omsætning og indtjening.

Ad 4. I SKAT' s forslag til ændring af indkomsten i årene 2011 - 2013 anføres manglende budgetter og lignende, som kan sandsynliggøre at virksomheden fremadrettet kan give overskud. I min klageskrivelse af 25. september 2014 er vedlagt et budget, som viser at såfremt [virksomhed1] fanger 80 % af de fisk der indgår i hans kvoter, vil virksomheden kunne give et pænt overskud.

På trods af min redegørelse for fangstværdien af [person1]s fiskekvoter og det i bilag 2 medsendte budget, anføres manglende budgetter og lignende igen som en af begrundelserne i afgørelsen fra SKAT. Der er således ikke taget stilling til vor begrundelse for at rentabilitetskravet er opfyldt.

I et nyt bilag 3 har jeg vedlagt budget på med en nulpunktsomsætning. Dette viser at fanger [person1] 50 % af de fisk han har i sine kvoter, vil denne omsætning kunne dække alle omkostninger før renter.

Med en samlet fangstværdi af kvoter på over 900.000 kr. kan der ikke herske tvivl om, at virksomhedens drift kan være rentabel.

Ad 5. Lønindtægten fratager ikke [person1] muligheden for at ligge den nødvendige indsats i Virksomheden, jf. ad 3.

Ad 6. Det er korrekt at driften i de 3 indkomstår har været negativ før afskrivninger, men som omtalt under ad 2, er driften forbedret fra 2008 til 2011 (fra 2008 med -93 t.kr. til 2011 med -9 t.kr.). Var [person1] ikke blevet ramt af sygdom i 2011, ville resultat før afskrivninger højest sandsynlig have været positiv i 2012.

Ud over ovennævnte redegørelse for de punkter som SKAT har lagt vægt på ved bedømmelse af om virksomheden er drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende skal vi også anføre følgende:

[person1] er registreret i Fiskeridirektoratet (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri) som erhvervsfisker med A-status. Dette er udgangspunktet for at kunne opretholde de tildelte fiskekvoter. Denne A-status udgør grundlaget for at rentabilitetsgrundlaget kan opfyldes. [person1] har i første halvår af 2014 haft en omsætning på ca. 120 t.kr. mod 2 t.kr. for samme periode i 2013.

Af omsætningen i 2013 på 186 t.kr. er de 184 t.kr. fanget i 2. halvår af 2013. Vurderer vi virksomhedens drift i perioden 1. juli 2013 til 30. juni 2014, udgør omsætningen i denne 12 måneders periode 304 t.kr. Resultat efter afskrivninger udgør for denne periode et overskud.

[person1] forventer i forhold til 2013 og 2014 en positiv udvikling i virksomhedens drift for 2015, til trods for at kræftsygdommen stadig påvirker ham.

Med udgangspunkt i ovennævnte mener jeg at kunne dokumentere, at virksomheden har de nødvendige forudsætninger for at kunne give en rentabel drift, ligesom [person1]' s muligheder, når der ses bort fra den alvorlige sygdomsperiode, for at udføre hvervet som status A erhvervsfisker, medfører den nødvendige intensitet.

Endvidere er vedlagt [virksomhed1]’s tilføjelser til hans egen skrivelse til SKAT den 23. april 2014.”

Af SKATs afgørelse fremgår følgende forklaringer som henvist til af repræsentanten i klageskrivelsen:

”(...) Det er korrekt at der har været underskud i alle 6 indkomstår. Som beskrevet af [virksomhed1] i brev af 23. april 2014 gik der bureaukrati i Fiskeridirektoratets behandling af fiskerilicenser m.v., hvilket betød fiskeriet først kunne påbegyndes ultimo maj måned 2008. Dette ødelagde mulighederne for et tilfredsstillende resultat i 2008.

Omsætningen i 2009 og 2010 var ikke tilfredsstlllende1 men omsætningen blev væsentlig forbedret i sidste halvdel af 2011, efter ombygning til krogfiskeri, men fiskeriet stopper i november 2011 grundet sygdom. Havde hele 2011 kunnet gennemføres med krogfiskeri, ville resultatet sandsynligvis have været driftsøkonomisk overskud. Den effektive tilpasning af fiskefartøjet med krogfiskeri har ikke slået igennem i 2012 og 2013, da der kun har været enkelte havdage i 7 måneder af 2012 og fiskeri i 2013 først er påbegyndt ultimo juni måned.

De henviser til 2 afgørelser, SKM2007.107.HR og SKM2006.428.ØLR, som skulle fastsætte at sygdom ikke kan argumentere for manglende intensitetskrav. Sammenligningen med disse 2 afgørelser er ikke retvisende. I begge afgørelser var den årlige omsætning under 1/10 af den omsætning [virksomhed1] har udført. I de 2 nævnte afgørelser, har sygdommen ikke fjernet intensitetskravet, da den med den lille omsætning heller ikke ville være opfyldt uden sygdom. Med den omsætning [virksomhed1] har realiseret i sygdomsperioder, ville intensitetskravet kunne være opfyldt uden sygdom.

Afvisning af sygdom som begrundelse i de 2 sager, hænger sammen med den meget lave omsætning.

Jeg mener fiskerivirksomheden er drevet erhvervsmæssigt. Ser vi på [virksomhed1]s fiskerettigheder, har han kvoter med en fangstværdi på ca. 900.000 kr. (se bilag 1) Holder vi denne mulige omsætning op mod de afholdte omkostninger, samtidig med at vi korrigerer de variable omkostninger med den større aktivitet, vil virksomheden være rentabel, og give en tilfredsstillende driftsherreløn. Der vedlægges et eksempel med fangst af 80 % af den samlede fangstværdi (se bilag 2). Jeg mener således rentabilitetskravet er opfyldt.

Muligheden for at opnå en tilfredsstillende omsætningen indenfor fiskerierhvervet er dog afhængig af faktorer, som den enkelte fisker ikke er herre over. Jeg har tidligere i [virksomhed1]' s tilfælde nævnt bureaukrati i Fiskeridirektoratet (licenser og ombygning til kortere båd) og sygdom, herudover skal også nævntes:

Vejret har stor betydning for fangstmængden, da intensiteten afhænger af antal mulige havdage.

Ligeledes er priserne på de fangede mængder af stor betydning. [person1]' s væsentligste fiskearter er torsk og rødspætter. Da [person1] i 2007 købte fiskefartøjet havde prisen på torsk været stødt stigende siden 2004, ligesom der havde været en mindre stigning i priserne på rødspætter. I 2008 og 2009 styrtdykkede priserne på torsk og rødspætter, hvilket var umuligt at se på tidspunktet for køb af fiskefartøjet. Prisudviklingen er beskrevet i den årlige rapport "Fiskeriets økonomi" fra Institut for fødevare- og ressourceøkonomi ved [Universitet]. Jeg mener således at intensitetskravene er opfyldt. Der var ubetinget mulighed for indtjening ved fiskeri med de priser der var gældende på købstidspunktet for fiskefartøjet. Prisudviklingen i 2008 og frem kan fiskerne ikke selv påvirke.

Endelig har jeg bemærket, at De anfører at [virksomhed1] har lønindtægt ved siden af virksomheden. Jeg er enig i, at dette forhold under normale omstændigheder kan stille spørgsmål ved om virksomheden kan drives med den nødvendige intensitet. [person1] er imidlertid ansat som bådsmand i Farvandsvæsenet, hvilket betyder at han er omfattet af vagtordninger, som giver nogle lange arbejdsdage, som igen betyder længere perioder med fritid. [person1] har således bedre mulighed for at tilføre virksomheden den nødvendige tid, til at virksomheden kan drives med en tilfredsstillende intensitet. Han har således mulighed for at have hele dage til rådighed, fremfor kun at kunne fiske efter almindelig arbejdstids ophør.”

Repræsentanten har den 21. december 2016 indsendt årsregnskabet for 2015 og i forbindelse hermed oplyst følgende:

”(...) Virksomheden har i 2015 forbedret indtjeningen væsentligt, og der er nu positiv resultat før afskrivninger og kun et mindre underskud efter afskrivninger.

Der bør således tages hensyn til de bedre konjunkturer indenfor fiskeriet.”

Retsmøde

Klageren forklarede yderligere på retsmødet i Landsskatteretten, at han var blevet diagnosticeret med kræft og derfor ikke havde haft mulighed for at drive sin virksomhed gennem en længere periode. Det ville få betydning for størrelsen af ens fiskekvoter, hvis man blev betragtet som bierhvervsfisker. Han oplyste, at udsigten til overskud i virksomheden var blevet bedre, da hans indtjening havde været stigende de seneste år.

Skattestyrelsen anførte på retsmødet, at de havde forståelse for den situation, som klageren havde været i som følge af hans sygdom, men at det ikke havde betydning for sagens udfald. Skatteankestyrelsen fastholdt indstillingen om, at afgørelsen blev stadfæstet.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by1] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Der lægges også vægt på, om virksomheden har været drevet med en tilstrækkelig høj intensitet. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 7. december 1999, som er offentliggjort i TfS 2000, 16, og til Østre Landsrets dom af 11. maj 2006, som er offentliggjort i SKM2006.428.ØLR.

I årene 2011, 2012 og 2013 udgjorde virksomhedens omsætning 214.848 kr., 199.411 kr. og 185.905 kr.

Landsskatteretten finder ikke, det kan lægges til grund, at klageren ikke opfylder intensitetskravet i de påklagede indkomstår.

Landsskatteretten finder det imidlertid ikke godtgjort, at virksomheden i 2011-2013 med den valgte driftsform havde udsigt til at blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn. Der er henset til, at virksomheden i årene 2011-2014 havde underskud før driftsøkonomiske afskrivninger og finansieringsomkostninger. I indkomstårene 2015 og 2016 gav virksomheden et overskud på henholdsvis 20.813 kr. og 37.686 kr. før driftsøkonomiske afskrivninger og finansieringsomkostninger. Ved bedømmelsen af virksomhedens rentabilitet skal der beregnes driftsøkonomiske afskrivninger. Virksomheden havde i 2015 et underskud efter driftsøkonomiske afskrivninger, mens den i 2016 havde et mindre overskud efter driftsøkonomiske afskrivninger på 5.600 kr. Virksomheden har således ikke formået at opnå driftsmæssige resultater, som giver plads til en rimelig aflønning af klagerens arbejdsindsats i virksomheden.

Klagerens repræsentant har indsendt eksempler på budgetter, som angiver, at virksomheden vil generere et overskud, hvis klageren fanger 80 % af den samlede fangstværdi, og at virksomhedens resultat vil udgøre 0 kr., hvis han fanger 50 %. De indsendte budgetter godtgør efter Landsskatterettens opfattelse ikke, at virksomheden havde udsigt til at blive rentabel. Der er lagt vægt på, at der ikke er forhold som understøtter, at klageren vil fange 50 % eller mere af dennes fiskerettigheder. Dette understøtter således ovennævnte vurdering af, at klagerens virksomhed i indkomstårene 2011-2013 ikke havde udsigt til at blive rentabel.

Det faktum, at klageren i Fiskeridirektoratet er registreret som erhvervsfisker med A-status ændrer ikke på, at klagerens virksomhed i skattemæssig henseende ikke kan betragtes som erhvervsmæssig virksomhed. Der er henset til, at vurderingen af, om der drives erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, ikke foretages ud fra samme kriterier.

Det forhold, at der i 2012 kun har været enkelte havdage i 7 måneder, og at fiskeriet i 2013 først blev påbegyndt ultimo juni, må anses for sædvanlige vilkår, hvilket der i en erhvervsmæssigt drevet fiskerivirksomhed må tages højde for.

Den omstændighed at klageren ad flere omgange blev alvorlig syg i de påklagede indkomstår, og at det må lægges til grund, at dette har været en medvirkende årsag til, at virksomheden ikke havde den forventede aktivitet, kan ikke føre til en anden vurdering. Der kan i den forbindelse henvises til Retten i [by2] dom af 17. juli 2017, offentliggjort i SKM2017.463.BR, hvor sygdom ikke kunne ændre rettens vurdering af, at skatteyderens virksomhed ikke var drevet erhvervsmæssig.

Landsskatteretten finder derfor, at klageren ikke har drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2011-2013.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Virksomhedsordningen

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 1, at det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige driver erhvervsmæssig virksomhed.

Virksomhedsordningen kan ikke anvendes i indkomstårene 2011-2013, da klageren i skattemæssig henseende ikke driver erhvervsmæssig virksomhed.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.