Kendelse af 24-08-2018 - indlagt i TaxCons database den 16-09-2018

Faktiske oplysninger

Klageren registrerede sin virksomhed den 1. april 2006 under navnet [virksomhed1]/v. [person1]. I indkomståret 2011 skiftede virksomheden navn til [virksomhed2], og dens hovedaktivitet blev at skaffe kontakt til rumænske firmaer, som udførte svejsearbejde på virksomheden [virksomhed3], registret branchekode 251100.

Det fremgår af klagerens kontoudtog, at klageren modtog lønindbetalinger frem til og med september 2011.

Det fremgår af virksomhedens regnskab for indkomstårene 2011, at virksomheden havde en omsætning på 106.854 kr., et resultat på 77.143 kr., og havde bogført udgifter for samlet 29.706 kr. I klagerens kontospecifikation fremgår det under ”4036 Rejseudgifter”, at klageren har bogført en udgift på 7.449,50 kr. med teksten ”Overførsel for transport fra Romanien.” Af noterne til regnskabet fremgår det, at udgiftsposten ”Salgsfremmende omkostninger” indeholder ”Rejseudgifter” for 11.234 kr.

SKAT har oplyst, at de har anerkendt fradrag for klagerens bogførte udgifter. Det fremgår af revisorpåtegningen i regnskaberne, at der ikke er foretaget revision, og at regnskabsgrundlaget således ikke er efterprøvet.

SKAT har konstateret en række fakturaer udstedt af klagerens virksomhed, som klageren ikke har bogført. Fakturaerne er som følger:

Klageren har i sin bogføring, bogført følgende indtægter:

Af klagerens kontospecifikation, konto 4036, for rejseudgifter fremgår det, at der er krediteret 3 beløb:

Der er konstateret 17 indsætninger på klagerens konti. Indsætningerne kan ifølge SKAT ikke henføres til lønudbetaling, overskydende skat eller moms, eller overførsler mellem klagerens egne konti. Nedenfor ses en oversigt over indsætningerne fordelt på konti:

Klageren har i forbindelse med nærværende klagesag fremlagt en udfyldt overførselsblanket fra [finans1], samt en kvittering fra [virksomhed6] på 7.449,50 kr. Af overførselsblanketten fremgår [virksomhed4] som modtager, og klageren som afsender. Det fremgår af overførselsblanketten, at der overført 910 Euro. [virksomhed4] har adresse i Rumænien.

Klageren har, på baggrund af Skatteankestyrelsens anmodning om yderligere materiale, også indsendt en feriepengeanvisning 18.245,43 kr., lønsedler for august og september 2011, og en mail om annullering af 2 overførsler til udlandet på henholdsvis 3.837,82 kr. og 3.838,13 kr. Derudover er der fremlagt en posteringsoversigt for [virksomhed4]s konto, hvoraf det fremgår at der, den 21. november 2011, blev tilført 174.333 kr. til kontoen samt hævet 15.000 kr., og at der den 22. november 2011 blev overført sammenlagt 50.030,21 kr. til udenlandske konti.

Nedenfor ses en opgørelse over fremlagte lønsedler og feriepengeanvisning:

Lønnen ses indbetalt på klagerens konto den 31. august 2011 og den 30. september 2011 påført teksten ”dataløn”.

Klageren har ligeledes fremlagt en e-mail fra ham til [finans2] angående to overførsler til rumænske banker. E-mailen indeholdt følgende informationer angående overførslen:

Klageren har også fremlagt en e-mailkorrespondance mellem klageren og [person4], ([virksomhed3]s tidligere produktionschef) som erklæring til støtte for klagerens påstand. Af erklæringen fremgår det, at [person4] bekræfter, at det blev aftalt mellem [virksomhed2], [virksomhed4] og [virksomhed3] at anvende klagerens konto til bankoverførsler for at kunne udbetale lønninger til [virksomhed4] og hans folk, eftersom det ikke var muligt for [virksomhed4] at oprette en bankkonto med det samme. [person4] mener, at [virksomhed4] først fik en konto sidst i november, hvorefter indbetalinger skete dertil. [person4] tilføjer, at han vil bevidne at pengene var hævet og udbetalt til [virksomhed4], da han selv var med i banken til hævningerne.

Klageren har i forbindelse med klagesagen fremlagt kreditnotaer for de af SKAT fremlagte fakturaer 5003, 5004 og 5005. Kreditnotaerne ligner fakturaerne, og er dateret til samme dag og med samme beløb som fakturaerne. Der er dog påført et mærke med teksten ”CREDITNOTE”, og betalingsfristen er fjernet.

Derudover har klageren også fremlagt ”nye” fakturaer med fakturanumrene 5003, 5004 og 5005. Disse fakturaer svarer til den, af klageren, bogførte omsætning i virksomheden på 106.854 kr., i modsætning til de først fremlagte fakturaer, som blev fremlagt overfor SKAT. Den ”nye” faktura 5003 er dateret til den 5. november 2011, og den består af to poster af henholdsvis 23.000 kr. og 9.000 kr., samlet set 32.000 kr. Den ”nye” faktura 5004 er dateret til den 30. november 2011, og den består af tre poster af henholdsvis 18.810 kr., 9.450 kr. og 11.244 kr., samlet set 39.504 kr. Den ”nye” faktura 5005 er dateret til den 19. december 2011, og den består af tre poster af henholdsvis 16.500 kr., 9.850 kr., og 9.000 kr., samlet set 35.350 kr.

Det fremgår af klagerens årsopgørelse for indkomståret 2011, at klageren havde en gevinst ved salg af aktier på 101.967 i det pågældende indkomstår.

Ligesom ovenstående fremgår det af klagerens R75 for indkomståret 2012, at klageren det forudgående indkomstår, 2011, havde en gevinst på salg af aktier på 101.967 kr.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2011 med 247.252 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”...

Sagsfremstilling og begrundelse

...

Indtægter er skattepligtige uanset om de er optjent i eller udenfor Danmark. Det fremgår af Statsskatteloven § 4 stk. 1.

Det fremgår af Bogføringsloven § 1 og 2, at du er bogføringspligtig. Det fremgår af samme lov § 4-7 at bogføringen skal tilrettelægges på en sådan måde, at det er muligt at følge sammenhængen mellem bilagene og regnskabsposteringerne, herunder posteringen på kasse og bank.

I dit tilfælde har du selvangivet 2 fakturaer, nemlig

23-11-2011 Faktura 5003 til [virksomhed4]32.000 kr. ekskl. moms

30-12-2011 Faktura 5004-5 til [virksomhed4] 74.854 kr. ekskl. moms

106.854 kr. ekskl. moms

Men du har udstedt 5 fakturaer (med numrene 5001 – 5005) på i alt. 305.939 kr. ekskl. moms

Da SKAT som udgangspunkt forventer, at en faktura er udstedt fordi, du har udført et arbejde for kunden og derfor har krav på en betaling, er beløbet på 305.939 kr. skattepligtig for dig.

Da du kun har selvangivet 106.854 kr., forhøjes din indkomst med differencen mellem det selvangivne og summen af de udstedte fakturaer, dvs. 199.085 kr.

Det kan imidlertid konstateres, at der er indsat

Da du driver selvstændig virksomhed, er det SKATs opfattelse, at du har pligt til at redegøre for/dokumentere bevægelserne på dine konti. Denne redegørelse / dokumentation sker gennem bogføringen, hvor hver enkel bevægelse på kontiene bogføres, og der er eksterne (eller interne) bilag der dokumenterer, hvilke type indtægt der knytter sig til indsætningen på kontoen.

Det kan være

Men under alle omstændigheder er det vigtigt / afgørende at bogføringen og de tilhørende bilag kan dokumentere dette.

I den bogføring SKAT har fået tilsendt, kan vi ikke se bogføring af bevægelserne på bankkontiene. Vi kan heller ikke se sammenhængen mellem dine fakturaer og bevægelserne på bankkontiene. Men vi formoder at fakturaerne er betalt og indgået på bankkontiene.

De indsætninger, der er vist ovenfor, er ikke alle indsætningerne på dine konti. Der er set bort fra indsætning af løn, konstaterede overflytninger mellem jeres konti og andre indsætninger, som vi med sikkerhed ved, ikke er skattepligtig indtægt i virksomheden.

SKAT har i brev af 13. marts 2014 bedt dig om at redegøre for ovennævnte indsætninger og andre indsætninger på kontiene. De indsætninger som du har redegjort for er slettet fra oversigten.

Det betyder, at du ikke har redegjort for, hvor ovennævnte indsætninger kommer fra, jf. pkt. 1.1.

Det er derfor SKATs opfattelse, at de viste indsætninger er skattepligtige indtægter for dig.

Din indkomst forhøjes derfor med et yderligere beløb som opgøres således:

Indsætninger på de to konti (471.252 kr. + 99.980 kr.)571.232 kr.

Restbeløb 218.167 kr.

Din indkomst forhøjes med 218.167 kr. som yderligere indkomst

...”

SKAT har som bemærkninger til klagen yderligere anført:

”...

Til klagers konkrete punkter bemærker SKAT:

Fakturaerne 5001-5005:

Klager skriver at fakturaerne 5003-5005 på henholdsvis 17.600 kr., 68.675 kr. og 62.900 kr. aldrig er effektueret, hvorfor det er en fejl, at de er medregnet i SKATs opgørelse. Klager mener, at det rigtige beløb vedr. de tre fakturaer er 106.854 kr. – som selvangivet.
SKAT bemærker i den forbindelse, at fakturaerne er udstedt af klager. Hvis de er forkerte, burde der – efterfølgende – være udstedt kreditnotaer til modtager, som er [virksomhed4] Srl.
Dette er ikke sket – kreditnotaerne har i hvert aldrig været forelagt SKAT, og de er ikke bogført.

Derfor fastholder SKAT at de udstedte fakturaer er lig med skattepligtig indkomst.

Indsætninger på den private konto:

Klager skriver at indsætningerne d. 10.08.2011 (27.793,78 kr.) ikke vedrører firmaet.
Men klager har ikke dokumenteret – endsige forklaret – hvad indsætninger dækker.
Derfor indstilles punktet fastholdt.

Indsætningerne på 7.449,50 kr. den 06.10.2011 og 8.215.04 kr. d. 22.09.2011 forklarer klager med, at der er tale om refusion af udgifter, som han har afholdt af private midler.
Da der ikke er bogføring eller bilag, der kan bekræfte dette, indstilles punktet fastholdt.
Indsætninger benævnt ”valuta” (d. 07.10.2011 og 17.11.2011) forklarer klager med, at der er tale om kontanter, som han har fået af rumænerne og efterfølgende overført til deres private konto.
SKAT benægter ikke, at der umiddelbart efter indsætninger overføres næsten tilsvarende beløb til andre konti. Men hverken bogføring eller eksterne bilag viser hvem overførslerne sker til. End ikke i forbindelse med klagen har klager fremskaffet den nødvendige dokumentation. Derfor indstilles punktet fastholdt.
Det samme gælder indsætningen på 47.000 kr. d. 14.11.2011. Selvom der efterfølgende overføres to beløb, der tilsammen næsten svarer til beløbet, så har hverken bogføring eller eksterne bilag vist hvem overførelserne sker til. End ikke i forbindelse med klagen har klager fremskaffet den nødvendige dokumentation. Derfor indstilles punktet fastholdt.
Med hensyn til de resterende beløb, som alle stammer fra [virksomhed3], fastholdes at der er tale om skattepligtige indtægter fra klagers samarbejdspartner.

...”

Efter at SKAT har fået forelagt det materiale, som klageren har indsendt i forbindelse med klagesagen, har SKAT anført følgende:

”...

Klager skriver, at hans virksomhed først var i gang i slut september 2011 (26.09.2011). Det er korrekt at hans bogføring først starter på dette tidspunkt. Men hans virksomhed har været registreret som aktiv fra og med 01.04.2016. Så det er uvist hvornår der reelt har været aktivitet i firmaet. Det faktum, at han har løn hos [virksomhed7] A/S til og med september 2011, udelukker ikke, at firmaet har været aktiv før slut september 2011. Dog bemærkes, at SKAT kun har medregnet en indsætning før 26.09.2011 i vores opgørelse af skattepligtige beløb, se bemærkninger til pkt. 2a.

Fakta er at der indsættes adskillige beløb på hans bankkonto i 2011, som ikke kan henføres til

Som forklaring på pengebevægelserne på klagers konto sender klager kopi af mailkorrespondance mellem ham den tidligere produktionschef hos [virksomhed3] A/S (herefter [virksomhed3]), hvor produktionschefen bekræfter, at de brugte klagers konto til udbetaling af honorar til det rumænske firma, fordi dette ikke kunne få en dansk bankkonto. Se klage side 28-29

SKAT mener at det er sandsynligt, at det rent faktisk har foregået således. Det mest logiske ville dog være at [virksomhed3] overførte pengene direkte til det rumænske firmas rumænske konto.

Det er ulogisk at pengene først overføres til klagers konto, og han herefter videresender pengene - helt eller delvist - til det rumænske firmas rumænske konto /de rumænske arbejderes konto

Forklaringen på dette kan være, at klager skulle have en del af [virksomhed3]'s honorar som betaling af hans formidlingsarbejde og dækning af evt. afholdte udgifter. Det er nemlig SKATs opfattelse, at det er klager der har skaffet det rumænske firma til [virksomhed3].

Derfor fastholder SKAT, at disse indsætninger skal behandles som skattepligtig indtægt.

Men i det omfang klager kan dokumentere, at pengene er brugt til erhvervsmæssige udgifter, eller er viderebetalt til det rumænske firma, så har klager fradrag for udgiften. Bevisbyrden for dette følger sædvanlig praksis, dvs. at der skal være et udgiftsbilag der dokumenterer udgiften og dokumentation for den efterfølgende pengeoverførsel.

Pkt. 1 i klagers bemærkninger, Fakturaer 5001-5005:

Klagers påstand er i lighed med tidligere, at faktura 5003-5005 aldrig er blevet effektueret.

SKAT har i den tidligere udtalelse bemærket hertil:

"SKAT bemærker i den forbindelse, at fakturaerne er udstedt af klager. Hvis de er forkerte, burde der - efterfølgende - være udstedt kreditnotaer til modtager, som er [virksomhed4] Srl. Dette er ikke sket - kreditnotaerne har i hvert aldrig været forelagt SKAT, og de er ikke bogført."

Klager indsender nu de tre fakturaer, hvor der er påført et stempel med teksten "Creditnote"

SKAT bemærker hertil, at de udsendte kreditnotaer til forveksling ligner de oprindelige fakturaer, påført det nye stempel.

Derudover bemærker SKAT at klager i sin egen bogføring angiver som indtægt:

23-11-2011 Faktura 5003 til [virksomhed4] 32.000 kr.

30-12-2011 Faktura 5004-5 til [virksomhed4] 74.854 kr.

Derfor mener SKAT ikke, at de nu indsendte kreditnotaer, kan dokumentere at faktura 5003 – 5005 ikke er effektueret. Derfor fastholdes at de udstedte fakturaer (nr. 5001-5005) er lig med skattepligtig indkomst.

Pkt. 2 i klagers bemærkninger:

Klager har tidligere forklaret følgende: "mener det er feriepenge fra [virksomhed7] A/S, men er ikke helt sikker"

Hertil bemærker SKAT at kontoudtog for klagers private konto viser, at der hver måned indgår løn fra [virksomhed7] A/S. Klager må derfor have været ansat med løn under ferie (funktionærvilkår), hvorfor indsætningen d. 10-08-2011 ikke kan være udbetaling af feriepenge. Baggrunden for indsætningen er derfor uafklaret, og det fastholdes at der er tale om en skattepligtig indtægt.

Pkt. 3 i klagers bemærkninger:

Klager skriver, at han har tilbudt SKAT, at vi kunne få mappen med bilag, men at vi ikke ønskede dette. Vi genkender ikke at have afslået et tilbud om materiale.

Men i breve af 11. marts 2012, 23. april 2013, 27. maj 2013 og 11. august 2014, har vi anmodet om hans bogføring, bankkonto og bilag for 2011 og 2012. Så vi mener ikke, at vi har afslået at modtage relevant materiale.

Klager oplyser at beløbet på 7.449,50 kr. er betaling gennem [finans1] for transport af de første 6 rumænere fra Rumænien til Danmark.

Dette beløb er bogført på konto 4036 Rejseudgifter, og SKAT har godkendt fradraget, se vores afgørelse side 5 nederst og side 7 øverst.

Pkt. 4 i klagers bemærkninger:

Klager bemærker, at han er uforstående overfor, at han skulle bogføre indsætningerne fra [virksomhed3] og viderebetalingerne til rumænerne, da han mener, at rumænerne kom til ham som privatpersoner og spurgte ham om han ville hjælpe dem med at overføre penge til deres familier i hjemlandet. Den udlægning er SKAT uenig i. Det rumænske firma [virksomhed4] kom til [virksomhed3] som firma og klager har som repræsentant for [virksomhed3] præciseret at det rumænske firma arbejdede på entreprenørbasis for [virksomhed3].

Derfor fastholder SKAT at pengestrømmene mellem [virksomhed3] - klager - [virksomhed4] Srl /

[virksomhed4]ls ansatte, er af erhvervsmæssig karakter, hvor klager har bogførings- og dokumentationspligt.

I det indsendte materiale er der dokumentation / sandsynliggørelse af følgende overførsler til udlandet:

Fælles for disse overførsler er at de på kontoudtoget angives med et 16-cifret overførselsnummer.

På nævnte konto er der følgende beløb, som udover ovenstående angives med et 16-cifret overførselsnummer:

Den 07.10.2011: 5.156.79 kr.

Den 20.10.2011: 6.044,80 kr.

Den 18.11.2011: 44.801,60 kr.

Forudsat at alle 7 overførsler er til rumænerne er det i alt en sum på 110.053 kr.

På hans anden konto (erhvervskontoen) er der ingen hævninger i 2011, der indikerer overførsel til udlandet.

Med hensyn til klagen side 28-29, mailkorrespondancen mellem klager og ([person4]) (tidl. Produktionschef hos [virksomhed3]), bemærker SKAT, at denne ikke dokumenterer, hvilke beløb klager har udbetalt til rumænerne.

SKAT indstiller derfor at SKA Ts skøn over udgifterne - 170.000 kr. - også indeholder de overførsler til rumænerne, som klager har dokumenteret/sandsynliggjort i denne klage.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens indkomst skal nedsættes med 90.488 kr.

Klageren har anført følgende:

”...

Beskrivelse af virksomheden.

Virksom heden hed i starten Konceptvin og handlede udelukkende med vin på hobbybasis. I perioden fra 01.04.2006 til sep. 2011 har jeg haft lønnet arbejde.

Virksomheden skiftede navn til [virksomhed2] omkring sep.2011. I starten af 2011 var hovedaktiviteten at hjælpe [virksomhed3] med at skaffe kontakt til Rumænske firmaer som udførte svejsearbejde på virksomheden [virksomhed3]. Siden juli 2011 har jeg arbejde på forskellig projekter for hhv. [virksomhed3], [virksomhed8] og [virksomhed9] ApS.

Følgende faktura har aldrig været effektueret og står som en fejl i skema på side 2 i opgørelsen

Kan ikke finde disse faktura og ved de ikke stemmer. De rigtige faktura er også selvangivet i 2011, hvor faktura 5003-5004-5005 er indtægtsført i alt. 106.852 kr.

Ved godt at faktura 5001 og 5002 skule have været indtægtsført og det er en fejl fra min side.

Penge fra min privatkonto som er vist i nedenstående opgørelse har jeg følgende kommentarer til.

Dato 10-08-2011 beløb 22793,78. Kan med sikkerhed sige, at dette overhovedet ikke har noget med mit firma at gøre. Det blev først aktiv d. 24-09-2011. dette ved jeg med sikkerhed da jeg har en overførsel via western union på 7449,50 som jeg betalte via egne penge men fik dem retur fra [virksomhed3] d. 7449,50. dette er også med i nedenstående opgørelse fra skat d. 22-09. Da det står som en netbank overførsel, kan det tyde på, at det er penge som er flyttet mellem mine egne konti.

D. 22-09 er der overført 8215,04 som var til ([virksomhed4]) som var ejeren af det Rumænske firma. Det står også i teksten fra overførslen fra [virksomhed3].
De posteringer der hedder valuta, er penge som jeg har overført til de rumænske arbejders konto. De har givet mig nogle Euro som jeg har hjulpet dem med at få overført til deres private konti i Rumænien. Du kan også se ud af kontoudskriften at ca. det samme beløb er overført samme dag som de penge for valuta er gået ind på kontoen. Har selv kørt ned i banken sammen med en af de Rumænske smede og sørget for at alt gik korrekt til. Det kan banken også bevidne.
Den 14-11-2011 er der indsat 47.000 kr. det er kontanter jeg har sat ind på kontoen fra de rumænske smede, hvorefter jeg overførte dem til deres private konti i Rumænien, således at deres koner havde mulighed for at betale deres udgifter i Rumænien. Samme dag kan jeg se at der er overført 27.659,80 kr.til en konti og 18.715 kr. til en anden konti i Rumænien. Dette har jeg verificeret med [finans4].
Alle de posteringer som står som overført, har jeg fået bekræftet stammer fra [virksomhed3].

”

Klageren har yderligere anført:

”...

Nu har jeg imidlertidig gennemgået din opgørelse og fundet en del ting som jeg ved ikke tilhører mig, selvom jeg godt ved pengene er gået ind på min konto og de fleste er gået til udbetalinger til lønninger til ([virksomhed4])’s firma.

Her i den vedhæftede fil lige redegjort for hvordan tingene hænger sammen og jeg håber på din forståelse. Vil også meget gerne holde et møde med dig, hvis det er lettere.

Hvis du mener jeg skal kunne redegøre for mere vil jeg gøre alt hvad jeg kan for at gøre dette.

Ved godt det er noget værre rod, men jeg arbejdede rigtig mange timer i starten og anede ikke hvordan jeg skulle kontere de forskellige beløb.

Hvis du kigger igennem for 2012, kan du også se, hvor mange penge som er gået ind på min arb. Konti. Det giver også et bedre billede af den indtægt jeg har haft hver måned. Samtidig var der i 2011 ca. 6­8 Rumænere i Danmark som svejsede emner til [virksomhed3] og i 2012 var de 14­17 i snit.

...”

Klageren har som kommentar til SKATs høringssvar anført følgende:

”...

1)

Fakturaerne 5001-5005:

Vedhæftet er kreditnota på faktura

5003 hhv. kr. 17.600

5004 hhv. kr. 68.675

5005 hhv. kr. 62.900

Disse fakturaer har aldrig været effektueret.

2)

Indsætninger på private konto

10-08-2011. (27.793,78)

SKAT skriver at jeg ikke har redegjort –endsige forklaret, hvad indsætningen dækker.

Her er mail sendt til (SKATs sagsbehandler) fra d. 20-03-2014

...

Hej [person5]

Fik et brev fra dig i går og i den forbindelse har jeg bedt min bank om at sende mig en forklaring på de beløb du har markeret i brevet. Jeg kan desværre ikke gå så langt tilbage på min netbank og derfor har jeg brug for hjælp fra min bank.

Kan som udgangspunkt sige at jeg ikke har været i gang med mit firma før slut september 2001, så hvad der ligger før den tid har ikke noet med mit firma at gøre

kiggede lige på nogle af de tal som du havde markeret.

22-06 31693,59 det stammer fra et lån jeg har i banken som udligning af overtræk på min lønkonto

30-06 10000 kr. overførsel fra lønkonto til min budgetkonto.

28-07 30000 kr. ved ikke endnu hvor det stammer fra.

10-08 22793,78 kr., mener det er feriepenge fra (tidligere arbejdsgiver), men er ikke helt sikker.

22-09 8215,04 kr. ved ikke hvor de stammer fra endnu.

Resten af de beløb som du har markeret på senere tidspunkt mangler jeg en afklaring fra min bank på.

Men som du kan se af min lønkonto/privatkonto har jeg været ansat hos (tidligere arbejdsgiver) indtil slut september 2011 som beviser je ikke har haft gang i mit firma før den tid.

Vil gerne holde et møde med dig, da jeg har svært ved at få det endelig afsluttet og der er en del uafklarede punkter jeg håber vi kan få afklaret.

Er noget uforstående overfor dette, har tidligere forklaret at det muligvis kunne være feriepenge fra mit gamle job, eller overførsel mellem forskellige konto på mine egne konti. Kan ikke gå mere end 2 år tilbage på mine konti og banken han heller ikke gøre det. Som jeg tidligere forklaret, har jeg haft lønnet arbejde

Indtil udgangen af september 2011 og pengene ikke har noget med mit firma at gøre overhovedet.

3)

26-09-2011.

Her betaler jeg kontant kr. 7.449,50 gennem [finans1] for transport af de første 6 Rumænere kan komme til Danmark. Havde skrevet i min klage at det var bilag 105, beklager det hedder 501 og er en skrivefejl. Undrer mig over at SKAT, da jeg tidligere ar tilbudt dem mappen med bilag. Med det ønskede SKAT ikke Dette synes jeg også endnu engang sætter en tyk streg under at jeg ikke har startet firma op før den 26-09-2011.

(Klageren har indsat to billeder af kvitteringerne fra [virksomhed6] og [finans1])

Dog har jeg ikke kunne finde bilag for de kr. 8.215,04 men jeg ved at det er en forudbetaling til de Rumænske smede så de havde noget at spise og kunne klare sig.

4)

Jeg kan ikke se, hvad det har af firmamæssig karakter. Derfor kan jeg heller ikke se at det skulle bogføres som indtægter/udgifter. Det var Rumænske smede som kom til mig som privat person og spurgte om jeg kunne hjælpe med at overføre nogle penge til deres familier, så de kunne betale for husleje, gas, varme og mad til deres familier. Jeg har vidner som har set at pengene skulle bruges til overførsler til deres familier og jeg har også fra min egen bank, at pengene er overført til Rumænske konti. Hvis det har SKAT´s interesse er de meget velkommen til at undersøge, at de konti som der er overført til rent faktisk tilhører de Rumænske familier, hvilket jeg ikke selv har mulighed for at gøre.

5)

Der er samme ting som gør sig gældende i punkt 4.

Kan ikke se, hvad mere jeg kan komme med som dokumentation ud over de ting som jeg allerede har gjort. Det vil jo ikke give mening at jeg skulle sætte penge ind på min konto som jeg skal bogføre i mit regnskab når de ikke har haft noget med mir firma at gøre.

Vil jo også kunne påstå, at det er mine egne penge jeg har sat ind fra da jeg hævede mine aktier i 2011, hvilket var et beløb på over kr. 100.000

Som jeg ligeledes har forklaret flere gange, var der i 2011 i snit 6 Rumænske smede hos [virksomhed3]. I 2012 var antallet mere end det dobbelte, hvilke også fremgår hos www.virk.dk, hvor firmaerne er registreret i denne periode. Hvis man så ser på indtjeningen i denne periode, vil jeg jo aldrig kunne nærme mig det beløb som SKAT mener jeg skylder i 2011.
Har i over 30 år, betalt min skat med glæde uden problemer og kunne aldrig drømme om at snyde i skat, men her mener jeg at jeg har fået en meget unfair behandling, vor man helt har set bort fra mine forklaringer til ovenstående. ”

Klageren har ligeledes anført:

”...

d. 10 aug 2011.

Der er indsat kr. 22.793.78 på min private konto, hvor disse stammer fra har jeg svært ved at finde ud af. Kan dog oplyse at jeg på daværende tidspunkt ikke havde startet [virksomhed2] endnu, da jeg stadigvæk var ansat hos (tidligere arbejdsgiver). Har vedhæftet mine daværende lønsedler herfor.

Derudover har jeg kontaktet ([person4]) som I 2011 var produktionschef hos [virksomhed3]. Han var meget bekendt med alle overførslerne til lønninger og forudbetalinger og hans kommentar til jeres spørgsmål er vedhæftet denne mail.

Jeg har også gravet I de overførsler som I sin tid blev lavet til Rumænien.

Har fundet nogle mail fra dengang som viser hvilke konti de er overført til.

Disse konti er tilhørende nogle af de ansatte hos ([virksomhed4]) og det er deres koner som der refereres til. Har ligeledes vedhæftet mails så I kan se, hvilke konti pengene er overført til. Samtidig håber jeg også I kan se sammenhængen på datoerne for, hvornår der første gang blev overført penge til ([virksomhed4])’s konto I [finans4] og at der I perioden inden da, blev pengene overført via min konti og udbetalt som løn/forudbetalt løn.

...”

Klageren har på mødet ved Skatteankestyrelsen forklaret, at grunden til af der var forskel mellem beløbene indsat på klagerens bankkonti og beløbene overført til Rumænien var, at der var et gebyr på ca. 400 kr.

Derudover oplyste klageren, at indsætningen på 22.793,78 kr. formegentlig ikke var feriepenge som først husket, men derimod penge indsat på klagerens konto fra salg af medarbejderaktier. Klageren oplyste yderligere, at han havde erhvervet for ca. 130.000 kr. i medarbejderaktier hos sin tidligere arbejdsplads. I 2011 omsatte han en andel af disse aktier og anvendte pengene derfra som startkapital i sin virksomhed. Klageren oplyste, at han ikke havde særskilt dokumentation for afståelsen af medarbejderaktierne, men at dette burde fremgå af hans årsopgørelse.

Klageren forklarede, at han anerkendte at han skulle beskattes af fakturaerne 5001 og 5002, eftersom han havde udstedt fakturaer herpå. Klageren oplyste dog, at faktura 5001 og 5002 egentlig ikke var omsætning, men derimod udtryk for et udlæg som klageren havde ydet til [virksomhed3], og at klageren i stedet for at udstede fakturaer skulle have udstedt et dags-dato-bilag for udlægget.

Klageren oplyste desuden, at grunden til, at lønnen til de rumænske smede ikke var overført direkte fra [virksomhed3] til smedene, var, at smedene ikke havde visa-kort, som pengene kunne sættes ind på, eller, på det tidspunkt, en bankkonto i Danmark. Smedene ville have pengene i euro, så de kunne sende den hjem til deres familie i Rumænien. Pengene skulle derfor veksles og overføres, hvilket ville være for dyrt, såfremt de anvendte [finans1]. Klageren forklarede, at pengene derfor blev indsat på hans bankkonto, således at de kunne blive vekslet med et almindeligt vekselgebyr. Gebyret var årsagen til, at der er difference mellem indsætninger og hævninger på klagerens bankkonto. Pengene blev derefter overført fra klagerens bankkonto til Rumænien.

Klageren forklarede desuden, at der i 2011 var ca. 6 rumænske smede ansat. I 2012 var der mellem 15 og 30. Klageren forklarede, at han fik provision fra [virksomhed3] på baggrund af en procentvis andel per rumænsk smed, som arbejdede for [virksomhed3]. Klageren har forklaret, at han derfor fik forholdsmæssigt mere i provision i 2012 end i 2011 svarende til det større antal smede, der arbejde ved [virksomhed3]. Hvis man, ifølge klageren, sammenholder den udeholdte omsætning for 2011 med omsætningen i 2012, er omsætningen per medarbejder større i 2011 end i 2012. Den bogførte omsætning for 2011 og for 2012 stemmer, efter klagerens opfattelse, overens med hans forklaring om forholdet mellem omsætning og antal rumænske medarbejdere hos [virksomhed3].

Derudover anførte klageren, at det ikke var korrekt, at SKAT ikke var blevet tilbudt bilagene for klagerens bogføring. Ifølge klagerens forklaring var SKATs medarbejder ude og besøge klageren hos klagerens revisor, hvor SKATs medarbejder blev tilbudt at få bilagene med. Da bilagene lå hos klagerens revisor, var det, ifølge SKATs medarbejder, tilstrækkeligt, hvorfor SKATs medarbejder ikke ønskede at få bilagene med.

Klageren anførte yderligere, at han fejlagtigt var kommet til at sende de første fakturaer med fakturanumrene 5003 til 5005. Disse fakturaer havde aldrig været effektueret og var fejlbehæftede. Klageren forklarede, at han først blev opmærksom på, at det var de forkerte fakturaer, han havde sendt, da SKATs medarbejder gjorde ham opmærksom herpå.

Derudover forklarede klageren, at virksomheden skulle startes op hurtigt, hvorfor der ikke var tid til at vente på, at de rumænske smede fik deres egne bankkonti. Klageren har i den forbindelse oplyst, at indsætningerne vedrørende de rumænske smede ophørte, da [virksomhed4] fik sin egen bankkonto i Danmark, og betalingerne i stedet for skete dertil. Dette fremgår ifølge klageren også af klagerens kontoudtog.

Klageren oplyste afslutningsvis, at han i starten ikke havde lavet kvitteringer, som blev underskrevet af de rumænske smede, på at de rumænske smede eller deres koner havde fået udbetalt penge fra klageren. Dette begyndte han først på senere.

Landsskatteretten afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Det er ikke dokumenteret eller i tilstrækkeliggrad sandsynliggjort, at fakturaerne 5003-5005 ikke har været effektueret, og Landsskatteretten er enig med SKAT i, at klageren skal beskattes af beløbene for fakturaer 5003-5005, som fremlagt af SKAT.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke foreligger objektivt konstaterbare forhold, som understøtter klagerens forklaring. Det er ikke muligt, at samstemme beløbene på fakturaerne med indsætningerne i de måneder, som fakturaerne dækker over, og klageren har ikke godtgjort sammenhængen mellem de fakturerede beløb og indsætningerne på klagerens konto. Derudover stemmer dateringen på fakturaerne og dateringen i klagerens bogføring ikke overens.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at der i den nærværende sag ikke er grundlag for at antage, at klageren ikke har afregnet moms, fordi han antog at der var tale om en ikke-afgiftspligtig ydelse efter momslovens § 27, stk. 3, nr. 3. Der er lagt vægt på, at der, i det foreliggende materiale, ikke fremgår noget om, at dette var klagerens hensigt.

I SKATs afgørelse er momsen beregnet som 25 pct. af omsætningen af faktura 5002. SKAT har som følge af EU-Domstolens dom i de forenede sager C-249/12 og C250/12, Tulicâ og Plavosin, udsendt et styresignal i SKM2017.537.SKAT. Styresignalet tager stilling til, hvorledes moms af ikke indtægtsført omsætning skal opgøres. Med udgangspunkt i styresignalet skal momsen anses for indeholdt i den opnåede pris.

På baggrund af ovenstående skal den skattepligtige indkomst alene anses for at udgøre 80 %. Som følge heraf skal den skattepligtige indkomst nedsættes med momstilsvaret, svarende til 13.753 kr.

Omsætningen fra fakturaerne 5001-5005 er opgjort som følgende:

Forhøjelsen af klagerens indkomst på baggrund af omsætningen fra fakturaerne 5001-5005 er opgjort således:

SKATs forhøjelse af klagerens indkomst med 185.332 kr., på baggrund af manglende selvangivelse af omsætning fra fakturaer i virksomheden, anses derfor for korrekt.

Der er konstateret indsætninger på klagerens konti på sammenlagt 571.232 kr. Landsskatteretten er enig med SKAT i, at klagerens skal beskattes heraf, eftersom Landsskatteretten finder, at det ikke er dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at pengene stammer fra midler, der ikke skal beskattes, eller fra midler, der allerede er blevet beskattet. Da de resterende fakturaer ikke ses at kunne samstemmes med indsætningerne på klagerens bankkonti eller med klagerens egen bogføring, opgøres den yderligere omsætning, der ikke ses at være indtægtsført, på baggrund af indsætningerne på klagerens bankkonti.

Opgørelsen af udeholdt omsætning på baggrund af konstaterede indsætninger ses nedenfor:

SKAT har skønsmæssigt ansat udokumenterede udgifter i virksomheden til 170.000 kr., hvilket svarer til udgifter for ca. 33 % af omsætningen i virksomheden. Landsskatteretten finder, at dette må anses som rimeligt.

Der er ikke muligt at henføre indsætningen på 7.449,50 kr. til klagerens private økonomi, og der ses ikke at foreligge omstændigheder, der kan underbygge klagerens forklaring om, at indsætningen er af rent privat karakter. Der er lagt vægt på, at der ikke ses en tidsmæssig sammenhæng med overførslen via [finans1], og at indsætning alene er påført teksten ”overførsel”, hvorfor det ikke er muligt at fastslå, hvem overførslen stammer fra. Desuden har klageren bogført udgiften til overførslen under ”rejseudgifter”, og SKAT har oplyst, at de har anerkendt fradrag for de i klagerens regnskab fremlagte udgifter. Landsskatteretten finder derfor, at indsætningen på 7.449,50 kr. har karakter af omsætning i klagerens virksomhed.

For afgørelsen for beløbet på 22.793,78 kr. har klageren forklaret, at dette muligvis var feriepenge. Landsskatteretten finder, at indsætningen har karakter af omsætning. Der er der lagt vægt på, at indsætningen og beløbet på feriepengeanvisningen ikke kan samstemmes, og at det desuden ikke er muligt at henføre indsætningen til klagerens privatøkonomi. Derudover er indsætningen mærket med teksten ”Netbank overførsel”, og klagerens lønudbetalinger med teksten ”dataløn”, hvorfor det ikke er mulig at se, hvem pengene stammer fra. Indsætningen anses derfor som skattepligtig omsætning.

Klageren har efterfølgende forklaret, at pengene formentlig stammer fra salg af medarbejderaktier, som han havde erhvervet ved sin tidligere arbejdsplads. Det fremgår af klagerens årsopgørelse og R75, at klageren har solgt aktier, som ikke er optaget på et reguleret marked, i det pågældende indkomstår. Ud fra det fremlagte materiale er det dog ikke muligt at fastslå en sammenhæng mellem klagerens salg af aktier og indsætningen på 22.793,78 kr., da der ikke foreligger et transaktionsspor. Det er rettens opfattelse, at klagerens forklaring herom derfor ikke kan lægges til grund.

Klageren har forklaret, at han ikke kan huske, hvor indsætningen på 8.215,04 kr. stammer fra. Det er ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at pengene vedrører klagerens privatøkonomi, og at pengene derfor ikke skal beskattes eller allerede er blevet beskattet. Der er lagt vægt på, at indsætning er påført teksten ”overførsel”, og der ses derfor ingen indikation på, hvem pengene stammer fra, eller hvad de er til. Beløbet skal derfor beskattes som omsætning.

For indsætningerne til overførsel til Rumænien på vegne af henholdsvis den danske virksomhed [virksomhed3] og de rumænske smede er Landsskatteretten enig med SKAT i, at indsætningerne skal henføres som omsætning i klagerens virksomhed.

Der er lagt vægt på, at det ikke er muligt at fastslå, hvem der er modtager af pengene i udlandet, eftersom der alene fremgår udenlandske kontonumre uden navn. Klageren har til støtte for sin påstand fremlagt en e-mail med navne på modtagerne af disse penge. Det er dog ikke muligt at samstemme informationerne i denne mail med det, der fremgår af overførslerne på klagerens bankkonti. Derudover indikerer hyppigheden og størrelsen af overførslerne, at det er omsætning. Det er desuden ikke muligt at samstemme beløbene mellem indsætningen og overførslen for de fleste af overførslerne.

For de resterende indsætninger, som ikke er dækket af ovenstående, har klageren ikke redegjort for, hvor disse indsætninger stammer fra. Det er ikke muligt, at henføre dem til klagerens privatøkonomi, og det er ikke godtgjort, at det er midler, der ikke skal beskattes. Derudover indikerer størrelsen og hyppigheden af indsætningerne, at det er omsætning i klagerens virksomhed.

SKAT har som følge af EU-Domstolens dom i de forenede sager C-249/12 og C250/12, Tulicâ og Plavosin, udsendt et styresignal i SKM2017.537.SKAT. Styresignalet tager stilling til, hvorledes moms af ikke indtægtsført omsætning skal opgøres. Med udgangspunkt i styresignalet skal momsen anses for indeholdt i den opnåede pris.

På baggrund af ovenstående skal den skattepligtige indkomst alene anses for at udgøre 80 %. Som følge heraf skal den skattepligtige indkomst nedsættes med momstilsvaret, svarende til 43.633 kr.

Den samlede forhøjelse af klagerens indkomst kan herefter opgøres som følgende:

Klageren er på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremkommet med yderligere forklaringer på, hvor pengene stammer fra. Eftersom der ikke ses en sammenhæng mellem klagerens yderligere forklaringer og det fremlagte materiale, finder Landsskatteretten, at klagerens forklaringer ikke giver anledning til en ændret ansættelse.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst skal nedsættes til 189.865 kr.