Kendelse af 22-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 14-02-2020

Faktiske oplysninger

Klageren var i 2011 og 2012 ansat ved [virksomhed1] A/S, som havde adresse på [adresse1], [by1].

I perioden 1. december 2010 til 5. august 2011 har klageren haft bopæl på [adresse2], [by2] ([adresse3]). I perioden 5. august 2011 til 28. juli 2014 har klageren haft bopæl på [adresse4], [by3].

Der er fremlagt lønsedler, tidsregistreringsark samt bilag med opgørelse af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse. Der er endvidere fremlagt [virksomhed1] A/S’s opgørelse over klagerens arbejdstid m.v.

For indkomståret 2011 har [virksomhed1] A/S udbetalt 85.280,02 kr. i befordringsgodtgørelse og 82.550,00 kr. i rejsegodtgørelse, i alt 167.830,02. SKAT har anset henholdsvis 80.224,82 kr. og 82.550,00 kr. af de udbetalte godtgørelser som skattepligtige. I ugerne 10-40 er der anvendt en sats på 3,56 kr. for kilometerpenge under 20.000 km og for ugerne 41-51 er der anvendt en sats på 1,83 kr. for kilometerpenge over 20.000 km. Tallet fremgår af klagerens lønsedler.

For indkomståret 2012 har [virksomhed1] A/S udbetalt 108.196,00 kr. i befordringsgodtgørelse og 137.800,00 kr. i rejsegodtgørelse, i alt 245.996,00 kr. SKAT har anset henholdsvis 93.791,20 kr. og 116.350,00 kr. af de udbetalte godtgørelser som skattepligtige. I ugerne 1-28 er der anvendt en sats på 3,56 kr. for kilometerpenge under 20.000 km og for ugerne 29-51 er der anvendt en sats på 2,00 kr. for kilometerpenge over 20.000 km. Tallet fremgår af klagerens lønsedler.

Befordrings- og rejsegodtgørelserne er udbetalt på grundlag af bilag benævnt ”Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2011” eller ”Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2010”, som typisk dækker over en periode på to uger. For flere uger mangler der bilag.

Rejse- og befordringsbilagene indeholder overordnet oplysninger om klagerens navn, adresse, CPR-nr. og dato for kørslen. Der er typisk anført kørslens mål med et bynavn og i visse tilfælde med en adresse, antallet af kilometer, start- og sluttidspunkt samt det samlede antal dage og kilometer for perioden.

Der er ikke anført kørslens erhvervsmæssige formål eller rejsens erhvervsmæssige formål, delmål, de anvendte satser eller beregning af rejse- og befordringsgodtgørelsen. I flere tilfælde er der ikke anført en godkendelse eller dato for godkendelse.

Klageren har oplyst til Skatteankestyrelsen, at han af arbejdsgiveren flere gange blev bedt om at skrive på rejse- og befordringsbilagene, at han havde kørt til [by4] på trods af, at han kun havde kørt til [by5].

SKATs afgørelse

For indkomståret 2011 har SKAT anset befordringsgodtgørelse på 80.224 kr. og rejsegodtgørelse på 82.550 kr. for skattepligtig.

For indkomståret 2012 har SKAT anset befordringsgodtgørelse på 93.791 kr. og rejsegodtgørelse på 118.300 kr. for skattepligtig.

SKAT har som begrundelse for befordringsgodtgørelse anført:

”Vedrørende befordringsgodtgørelse

For indkomstårene 2011 og 2012 har du modtaget skattefri befordringsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel med henholdsvis 85.280 kr. og 108.196 kr. Tallene fremgår af dine lønsedler og stemmer med [virksomhed1] indberettede lønoplysninger til SKAT.

For hele 2011 og 2012 er der anvendt 3,56 kr. pr. kilometer for de kilometer der ligger over 20.000 og henholdsvis 1,83 og 2,00 kr. for de kilometer der ligger over.

SKAT har konstateret, at der er en del eksempler på, at der er uoverensstemmelse mellem det faktiske arbejdssted og det arbejdssted som du har anført på bilag for befordringsgodtgørelse. Denne uoverensstemmelse har bevirket, at der er udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel til en adresse som ligger længere væk fra din bopæl end den adresse hvor du rent faktisk har arbejdet.

Befordringsgodtgørelsen er beregnet fra din bopæl i [by2].

2011 for ugerne 10-13 har du ifølge [virksomhed1] regneark og tidsregistreringsark har du arbejdet for [virksomhed2] ([virksomhed2]) men du har anført på bilag for befordringsgodtgørelse at du har arbejdet i [by4].

[virksomhed2] har oplyst, at al arbejde for dem er udført i Nordjylland, eksempelvis [by3], [by6] og [by7].

I uge 15 har du anført arbejdssted til [by4] men ifølge [virksomhed1] regneark har du arbejdet for [virksomhed2] i Nordjylland.

For ugerne 18 og 19 har fået befordringsgodtgørelse for kørsel mellem din bopæl og [by7]. Der er kørt ud og hjem hver dag. Ifølge tidsregistreringsark har du arbejdet i [by3].

For ugerne 22 og 23 har du ifølge bilag for befordringsgodtgørelse arbejdet i [by4] og [by7]. Ifølge tidsregistreringsark har du arbejdet for [virksomhed3] som kun har arbejdssteder i Nordjylland.

For ugerne 24 og 25 har du fået befordringsgodtgørelse for 2412 kilometer men der foreligger ingen dokumentation for de kørte kilometer. Ifølge [virksomhed1] regneark har du arbejdet for [virksomhed3].

For ugerne 26 og 27 har du fået befordringsgodtgørelse for daglig kørsel mellem din bopæl og [by8]. Ifølge tidsregistreringsark har du arbejdet for [virksomhed3].

For ugerne 30, 31 og 38 til 51 har du, efter bilag for befordringsgodtgørelse, fået befordringsgodtgørelse for kørsel mellem din bopæl og [by4]. Ifølge [virksomhed1] regneark har du arbejdet på [virksomhed4] i [by5].

For ugerne 32 til 35 foreligger der ingen bilag for opgørelse af befordringsgodtgørelse. Ifølge [virksomhed1] regneark har du arbejdet i [by8] og [by5].

2012 For ugerne 52, (2011) 1-3, 6-7, 10-15 og 18-23 har du, efter bilag for befordringsgodtgørelse, fået befordringsgodtgørelse for kørsel mellem din bopæl og [by4]. Ifølge [virksomhed1] regneark har du arbejdet på [virksomhed4] i [by5].

For ugerne 8-9, 16-17, 26-27, 40-41 og 44-45 foreligger der ingen bilag for opgørelse af befordringsgodtgørelse.

For ugerne 28-29, 32-35 og 38-39 har du, efter bilag for befordringsgodtgørelse, fået befordringsgodtgørelse for kørsel mellem din bopæl og [by4]. Ifølge [virksomhed1] regneark og tidsregistreringsark har du arbejdet enten i [by9] eller i [by3].

For ugerne 36-37 er der vedlagt, efter lønsedlen, et ulæseligt bilag. Du har fået godtgørelse for 1800 kilometer. Ifølge tidsregistreringsark for uge 36 har du arbejdet i [by3] lufthavn. Der er ingen tidsregistreringsark for uge 37.

Det vil sige, at der, i 2011 og 2012, uberettiget er udbetalt befordringsgodtgørelse som skattefri. Der er tale om henholdsvis 80.224 kr. og 93.791 kr.

SKATs opgørelse med noter fremgår af tidligere fremsendte bilag 1.

Dine bemærkninger

SKAT har modtaget dine bemærkninger den 6.8.2014. Du skriver således: ”Skat 2011-2012

Uge 14 her har jeg arbejde med arbejde og overnatte i [by6], så her stemme min rejseseddel.

Uge 18 her har jeg kørt t/r til [by7] 5 gange mandag den 2-5 var vi deroppe for at måle op. Og Den 3-5 var vi deroppe, men kunne ikke komme igang pga at der ingen materiale var komme frem. Og den 4-5-6/5 arbejde vi der.

Uge 28 og ug 48-49 i 2012 her har jeg arbejde med reklamations arbejde efter akkord arbejde og derfor er der ingen timer på timeseddel.

Uge 30 til uge 3 samt uge 6 til jeg har arbejde på [virksomhed5] i [by8] og [virksomhed6] i [by4], men timer blevet skrevet 27

På [virksomhed4] da [virksomhed7] vil at timer blev skrevet til dette projekt, og at der ingen rejseseddel er, kan jeg ikke forstå, jeg har Lavet dem, så det må være kontoret der har fået dem væk

Uge 4-5 jeg mener at det ikke kan være korrekt at at jeg ikke kan få for 10 døgn, det er jo efter spisetider.

Uge 28-29,30-31,32-33. Jeg har arbejde på [virksomhed8] + [virksomhed6] og har boet på adressen som der står på køresedlen.

Uge 3 >45 her har jeg ar ejde på studenterhuset, [virksomhed6] og [virksomhed8] i [by4] og har boet som der Står på min køreseddel.

Retsregler og praksis

I bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 fremgår de nærmere retningslinjer om blandt andet befordringsgodtgørelse. Af bekendtgørelsens § 2 om befordringsgodtgørelse fremgår:

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil.

I stk. 2 fremgår hvad bogføringsbilaget vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde:

Reglerne om erhvervsmæssig kørsel fremgår af ligningslovens § 9 B. Skattefrihed efter ligningslovens § 9 B er betinget af, at den virksomhed, som udbetaler kørselsgodtgørelse, kontrollerer, at grundlaget er til stede. Bevisbyrden påhviler den skattepligtige og ikke skattemyndighederne.

Af afsnit C.A.4.3.3.3.2 i Den juridiske Vejledning fremgår, at hvis godtgørelse for erhvervsmæssig befordring udbetales med et højere beløb end Skatterådets anvisninger, anses hele beløbet for personlig indkomst, og beløbet skal indberettes som løn.

SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at du uberettiget har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse for årene 2011 og 2012 med henholdsvis 80.224 kr. og 93.791 kr., hvorfor SKAT har forhøjet din skattepligtige indkomst med nævnte beløb.

Dette begrundes i, at du, ved at have udfyldt befordringsbilaget med ukorrekte oplysninger, har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse for mange flere kilometer end du rent faktisk har kørt. Samtidig har din arbejdsgiver ikke foretaget den nødvendige kontrol for at sikre at skattefriheden er til stede ved udbetaling af godtgørelsen.

SKAT går ud fra, at både du og [virksomhed1] A/S på tidspunktet for udbetaling af skattefri godtgørelser, er bevidst om hvor og på hvilke arbejdssteder du har udført dit arbejde.

Når der udbetales skattefri godtgørelse med større beløb end skatterådets anvisninger gøres hele beløbet til skattepligtig. Det samme gør sig gældende ved en arbejdsgivers manglende kontrol.

SKATs bemærkninger og endelige afgørelse

Af dine bemærkninger fremgår det, at du mener i flere tilfælde, at have arbejdet andre steder end hvad der fremgår af tidsregistreringsark og [virksomhed1] regneark.

I forbindelse med udsendelse af SKATs forslag af 26. maj 2014 fik du tilsendt nævnte tidsregistreringsark og regneark.

SKAT finder ikke, at der er noget i dine bemærkninger der ændrer SKATs opfattelse af, at bilag for befordringsgodtgørelse indeholder ukorrekte oplysninger.

Du nævner også, at du har arbejdet på [virksomhed8] i [by4] men ifølge oplysninger fra [virksomhed1] fakturaer til den kunde der får arbejde udført på [virksomhed8], så ligger nævnte arbejdssted i [by9].

SKAT fastholder, at du uberettiget har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse for årene 2011 og 2012 med henholdsvis 80.224 kr. og 93.791 kr., hvorfor SKAT har forhøjet din skattepligtige indkomst med nævnte beløb.

Afgørelsen begrundes i, at du, ved at have udfyldt befordringsbilaget med ukorrekte oplysninger, har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse for mange flere kilometer end du rent faktisk har kørt.

Samtidig har din arbejdsgiver ikke foretaget den nødvendige kontrol for at sikre at skattefriheden er til stede ved udbetaling af godtgørelsen.”

SKAT har som begrundelse for rejsegodtgørelse anført:

”Vedrørende rejsegodtgørelse

For 2011 og 2012 har du modtaget skattefri rejsegodtgørelse med henholdsvis 82.550 kr. og 137.800 kr.

For hele perioden er der anvendt skatterådets sats for kost og logi, i alt 650 kr. pr. døgn. Alle rejser er startet fra din bopæl i [by2].

Ved gennemgang af bilag med opgørelse af skattefri rejsegodtgørelse og tids- og opgaveregistreringsbilag er det konstateret, at nogle bilag mangler angivelse af rejsens start- og sluttidspunkt.

Der er rigtig mange perioder hvor der ikke foreligger nogen dokumentation for beregning af rejsegodtgørelse.

[virksomhed1] A/S udbetaler kun rejsegodtgørelse for fulde døgn og aldrig for tilstødende rejsetimer.

[virksomhed1] har oplyst, at en arbejdsdag typisk starter kl. 7.

2011 For ugerne 10 til 13 har du ifølge bilag for rejsegodtgørelse modtaget godtgørelse for rejse til [by4] men ifølge [virksomhed1] regneark og tidsregistreringsark har du arbejdet i Nordjylland for [virksomhed2].

For ugerne 14-15 har du modtaget befordringsgodtgørelse for kørsel tur/retur hver arbejdsdag og samtidig modtaget godtgørelse for diæter, selv om du ikke har været på rejse med overnatning.

I uge 20 har du ikke været på arbejde ifølge [virksomhed1] regneark og i uge 21 har du arbejdet i [by3]. Du har modtaget rejsegodtgørelse med 2.600 kr.

For ugerne 22-23 har du ifølge bilag for rejsegodtgørelse modtaget godtgørelse for rejse til [by4]/[by7], men ifølge [virksomhed1] regneark og tidsregistreringsark har du arbejdet for [virksomhed3] i [by3].

For ugerne 26-27 har du ifølge bilag for rejsegodtgørelse modtaget godtgørelse for rejse til [by8], men ifølge [virksomhed1] regneark og tidsregistreringsark har du arbejdet for [virksomhed3] i [by3].

For uge 28 har du har du ifølge bilag for rejsegodtgørelse modtaget godtgørelse fra søndag til fredag kl. 16. Ifølge tidsregistreringsark har du arbejdet til og med torsdag og altså ikke om fredagen.

For ugerne 30-31 og 38-51 har du modtaget rejsegodtgørelse for rejser til [by4] men ifølge [virksomhed1] regneark har du arbejdet i [by5].

For ugerne 32-37 foreligger ingen bilag for rejsegodtgørelse. Ifølge [virksomhed1] regneark har du arbejdet en uge i [by8] og resten i [by5].

2012 For ugerne 4-5 har du ifølge egen udfyldt bilag for rejsegodtgørelse været på rejse i 8 hele dage men du har anført og modtaget for 10 dage.

For ugerne 52 (2011)-3, 6-23 og 27-45 foreligger der ikke korrekt dokumentation for opgørelse af rejsedage. Der mangler start-og sluttidspunkt for rejsen på nogle bilag, andre er udfyldt med ukorrekt arbejdssteder og for nogle uger mangler der bilag for rejsegodtgørelsen. Se også beskrivelsen ovenfor vedrørende befordringsgodtgørelse for samme uger.

For ugerne 48 og 49 er du ifølge bilag for rejsegodtgørelse først kommet hjem om fredagen, men ifølge tidsregistreringsark er arbejdet sluttet om torsdagen.

Det vil sige, at der, i 2011 og 2012, uberettiget er udbetalt rejsegodtgørelse som skattefri. Der er tale om henholdsvis 82.550 kr. og 118.300 kr.

SKATs opgørelse med noter fremgår af tidligere fremsendte bilag 1.

Dine bemærkninger

SKAT har modtaget dine bemærkninger den 6.8.2014. Du skriver således:

”Skat 2011-2012

Uge 14 her har jeg arbejde med arbejde og overnatte i [by6], så her stemme min rejseseddel.

Uge 18 her har jeg kørt t/r til [by7] 5 gange mandag den 2-5 var vi deroppe for at måle op. Og Den 3-5 var vi deroppe, men kunne ikke komme igang pga at der ingen materiale var komme frem. Og den 4-5-6/5 arbejde vi der.

Uge 28 og ug 48-49 i 2012 her har jeg arbejde med reklamations arbejde efter akkord arbejde og derfor er der ingen timer på timeseddel.

Uge 30 til uge 3 samt uge 6 til jeg har arbejde på [virksomhed5] i [by8] og [virksomhed6] i [by4], men timer blevet skrevet 27

På [virksomhed4] da [virksomhed7] vil at timer blev skrevet til dette projekt, og at der ingen rejseseddel er, kan jeg ikke forstå, jeg har Lavet dem, så det må være kontoret der har fået dem væk

Uge 4-5 jeg mener at det ikke kan være korrekt at at jeg ikke kan få for 10 døgn, det er jo efter spisetider.

Uge 28-29,30-31,32-33. Jeg har arbejde på [virksomhed8] + [virksomhed6] og har boet på adressen som der står på køresedlen.

Uge 3 >45 her har jeg arbejde på studenterhuset, [virksomhed6] og [virksomhed8] i [by4] og har boet som der Står på min køreseddel.

Retsregler og praksis

Betingelserne for at modtage skattefri rejsegodtgørelse fremgår af ligningsloven § 9 A, stk. 1. Efter denne bestemmelse anses en lønmodtager for at være på rejse når lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Udover de specielle betingelser i ligningsloven § 9A, er der 3 generelle betingelser, der også skal være opfyldt, for at en godtgørelse kan udbetales skattefrit.

Bogføringsbilaget ved udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse skal endvidere indeholde oplysning

om:

SKATs bemærkninger og begrundelse

Ud fra en konkret vurdering af ovenstående er det SKATs opfattelse at du uberettiget har modtaget skattefri godtgørelse for årene 2011 og 2012 med henholdsvis 162.774 kr. og 210.141 kr., hvorfor SKAT har forhøjet din skattepligtige indkomst med nævnte beløb.

Ved vurderingen er der lagt vægt på, at dokumentationen for rejsegodtgørelse ikke opfylder kravene til at beløbet kan udbetales skattefrit, at dokumentationen indeholder ukorrekte oplysninger om arbejdssteder og at der i en del tilfælde mangler dokumentation for rejserne.

Endelig er det SKATs opfattelse, at din arbejdsgiver ikke har foretaget den nødvendige kontrol for at sikre, at skattefriheden er til stede ved udbetaling af godtgørelsen.

SKAT går ud fra, at både du og [virksomhed1] A/S er bevidst om hvor og på hvilke arbejdssteder du skal udføre dit arbejde.

Når der udbetales skattefri godtgørelse med større beløb end skatterådets anvisninger gøres hele beløbet til skattepligtig. Det samme gør sig gældende ved en arbejdsgivers manglende kontrol.

SKAT har anset dig for at være på rejse i et vist omfang både i 2011 og 2012 hvorfor der skønsmæssigt er godkendt fradrag for rejseudgifter med det maksimale beløb – nemlig 50.000 kr. i hvert af årene 2011 og 2012.

SKATs bemærkninger og endelige afgørelse

I dine bemærkninger nævner du reklamationsarbejde under ugerne 28 og 48-49 i 2012 og at der på grund af reklamationsarbejdet efter akkord ikke er skrevet timer på.

SKAT finder det ikke dokumenteret, at du som montør hos [virksomhed1] skulle arbejde gratis, idet, der SKAT bekendt, ikke er sådanne aftaler i de ansættelsesaftaler SKAT har set hos [virksomhed1].

Det forhold, at [virksomhed7] vil have registreret arbejdstimer på et andet projekt end det der ren faktisk arbejdes på, finder SKAT ikke dokumenteret ud fra din beskrivelse.

Du påstår, at du i flere perioder har arbejdet på [virksomhed8] i [by4]. Ifølge oplysninger fra [virksomhed1] fakturaer til den kunde der får arbejde udført på [virksomhed8], så ligger nævnte arbejdssted i [by9].

Der er ikke noget i dine bemærkninger der ændrer SKATs opfattelse af, at du uberettiget har modtaget skattefri godtgørelse for årene 2011 og 2012 med henholdsvis 162.774 kr. og 210.141 kr., hvorfor SKAT har forhøjet grundlaget for din skat med nævnte beløb.

Afgørelsen begrundes i, at dokumentationen for rejsegodtgørelse ikke opfylder kravene til at beløbet kan udbetales skattefrit, at dokumentationen indeholder ukorrekte oplysninger om arbejdssteder og at der i en del tilfælde mangler dokumentation for rejserne.

Endelig er det SKATs opfattelse, at din arbejdsgiver ikke har foretaget den nødvendige kontrol for at sikre, at skattefriheden er til stede ved udbetaling af godtgørelsen.

Der henvises i øvrigt til ovenstående.”

Klagerens opfattelse

Klagerens tidligere repræsentant har fremsat påstand om, at der for indkomståret 2011 skal godkendes skattefri befordringsgodtgørelse på 80.224 kr. og skattefri rejsegodtgørelse på 82.550 kr. og at der for indkomståret 2012 skal godkendes skattefri befordringsgodtgørelse på 93.791 kr. og skattefri rejsegodtgørelse på 118.300 kr.

Klagerens tidligere repræsentant har anført følgende:

”(...)

Faktiske omstændigheder

Hvordan er kontrollen/samarbejdet med SKAT foregået hos [virksomhed1]

[virksomhed1] har oplyst, at SKAT har anmodet om kopi af lønmapper herunder afregningsbilag for skattefri godtgørelse, ugesedler og andet materiale, der har dannet grundlag for udbetaling af løn og skattefri godtgørelse.

Disse oplysninger bliver i foråret 2013 afleveret til SKAT for indkomstårene 2011 og 2012.

-[virksomhed1] har overfor [...] forklaret, at de nævnte regneark indeholder kundenavn - men ikke på hvilken byggeplads den enkelte medarbejder har opholdt sig. Situationen kan sagtens være, at kundens domicil er i Jylland mens den faktiske arbejdsplads er på Fyn eller Sjælland.

Det er således afregningsbilaget (rejsebilaget) som viser den korrekte adresse for den pågældende medarbejder.

Det er vores vurdering, at SKAT ikke har indhentet tilstrækkelig med oplysninger fra [virksomhed1] for at kunne danne grundlag for en saglig og konkret vurdering af de foretagne udbetalinger.

Det er endvidere kritisabelt, at SKAT ikke har efterprøvet de oplysninger, som medarbejderne har anført i deres indsigelser. Disse indsigelser er ikke af- eller bekræftet af [virksomhed1]. Der er alene sket vurdering/fortolkning af oplysninger af SKATs medarbejder.

SKAT oplyser, at de har fået følgende oplyst fra [virksomhed1] angående afregning af rejsegodtgørelse:

SKAT har ud fra fremviste lønsedler antaget, at alle arbejdsdage har en varighed på 7,5 time, så ledes at den ugentlige arbejdstid bliver 37 timer.

De faktiske arbejdsforhold hos [virksomhed1]

[virksomhed1] har overfor [...] bekræftet. at medarbejdernes faktiske arbejdsmønster er således:

-Her tænkes på opgaver, som (desværre) strækker sig over en længere periode en budgettet/fastsat overfor bygherren.

-Disse forhold har væsentlig indflydelse på de forhold, som medarbejderne kommer til at arbejde under. Her tænkes på ekstratimer - både før normal mødetid og efter (og med de udfordringer som eventuelle naboer giver med hensyn til støjgener m.m.).

-Der kan være ekstra-arbejder for at undgå dagbøder til byggeherren og for at blive færdig til aftalt tid (til næste håndværker-sjak) så arbejdes der ekstra på den pågældende plads.

-Det er oplyst, at starttidspunktet er søndag eftermiddag/aften og hjemrejsetidspunktet er fredag eftermiddag/aften.

-Hjemrejsetidspunktet afhænger af hvornår "ugens arbejde er fuldført", hvornår formanden "giver tilladelse til at forlade pladsen".

-Når pladsen forlades så køres til "virksomhedens lagerplads" hvor værktøj, ugesedler og andre praktiske forhold bliver afklaret/planlagt til næste uges arbejde. Herefter tager medarbejderen bad og starter hjemrejsen. Årsagen til at medarbejderen bader før hjemtransport påbegyndes er primært grundet det "beskidte arbejde" som de har været udsat for på pladsen.

-Da medarbejderen kender den lokale aftale hos [virksomhed1], så er afregningssedlerne omhyggeligt udfyldt ud fra de faktiske rejsetider - og medarbejderen kender reglen om "alene afregning for fulde døgn" og alligevel anføres faktiske afrejsetider (både ved start- og sluttidspunkt) vel vidende, at de overskydende timer fra 4 døgn til 5 døgn ikke giver udbetaling.

-[virksomhed1] har oplyst, at en del af den lokale aftale begrundes med, at [virksomhed1] vil alene dække for rejsetimerne for de hele døgn og ikke fredagen, da denne dag ofte er kortere end de andre dage.

-Den omtalte "lokalaftale" er klar for begge parter og har til dato ikke givet anledning til fortolkningsspørgsmål eller tvister om afregningen.

Vedlagt er bilag 2, hvor [virksomhed1] på mail bekræfter, at ovenstående fakta om arbejdstider er korrekt beskrevet.

"Nøglepersoner" hos [virksomhed1]

Hos [virksomhed1] er der personer, der som er benævnt "nøglepersoner". Disse medarbejdere, er en gruppe, som [virksomhed1] sender ud til speciel-opgaver samt reparationsopgaver og andet forfaldent arbejde, som skal udføres på de pladser, som er afleveret til næste håndværkergruppe.

Medarbejderen bliver ofte kaldt ud til arbejdet med meget kort varsel, og der bliver i relation til timesedler ikke udarbejdet sedler på arbejdet. Såfremt der skal ske afregning for rejseudgifter (diæter) så vil medarbejderen udfærdige bilaget og aflevere det til [virksomhed1].

Det betyder, at der for disse nøglepersoner kan være rejsebilag på arbejdssteder, som ikke fremgår af timesedlen. Dette skyldes, at der i [virksomhed1]s bogholderi ikke skal ske registrering af timerne på byggesagen. Begrundelsen er, at akkord er opgjort, og derfor skal reparationsarbejdet ikke føres på byggesagen.

Vores anbringender

Det er [...]s vurdering, at de foretagne udbetalinger for rejsegodtgørelser bør godkendes som skattefri godtgørelser for [person1]. De udfærdigede afregningsbilag er udfyldt efter de regler, som [virksomhed1] har givet medarbejderne - og efter de interne afregningsregler, som [virksomhed1] har fastsat.

Interne afregningsregler i [virksomhed1]

I forbindelse med SKATs besøg har [virksomhed1] oplyst om de generelle afregningsregler (også kaldet "lokalaftalen") og denne aftale medfører, at [virksomhed1] har en aftale med medarbejderne om hvorledes afregning af rejsegodtgørelse foregår i [virksomhed1] og hvilket afregningsloft der er for den daglige godtgørelse.

Nem administrativ praksis for [virksomhed1] betyder her. at medarbejderen ikke får mulighed for yderligere skattefri godtgørelse i forbindelse med rejse, da der alene afregnes for hele døgn. Denne oplysning har SKAT taget meget bogstavelig, og dermed fastholdt. at når medarbejderen anførte hele døgn og efterfølgende timer på ugesedlen, så blev disse udesedler af SKAT anset for "mistænkelige og fejlbehæftede". Begrundelsen fra SKAT var, at det var mistænkeligt at man var på rejse i eks.vis 4 døgn og 3 timer.

Det er vores vurdering. at de ekstratimer, som er anført ud over 4 hele døgn for en arbejdsuge ikke er anført for at få yderligere afregning for skattefri godtgørelse. Medarbejderen har anført de faktiske timer, som den konkrete rejse har varet. Medarbejder er helt bevidst om lokalaftalen og ved derfor at de overskydende timer over 4 døgn ikke medfører udbetaling af skattefri godtgørelse.

Gennemgang af modtaget materiale fra SKAT

Der er via fremsendt anmodning om agtindsigt til SKAT modtaget kopi af ugesedler, afregningsbilag og SKATs opgørelser/bilag til sagen.

SKAT har afstemt skattefri godtgørelse for årene 2011 og 2012. I samme bilag er anført ikke-godkendte rejsegodtgørelser og bemærkninger til samme. Opgørelsen er vedlagt som bilag 3.

-Den faktiske omstændighed er, at adressen, der er anført i [virksomhed1]' s regneark er faktureringsadressen og ikke den adresse, hvorpå arbejdet er udført. Jf. foranstående afsnit/forklaringer har SKAT ikke af- eller bekræftet denne oplysning hos [virksomhed1].

-Bombastisk påstand, der klart anklager [person1] for "forkert udfyldelse af afregningssedlerne".

-Vi henviser til ovenstående beskrivelse af faktiske arbejdsforhold hos [virksomhed1].

Generelt anfører SKAT, at hjemrejsetidspunktet er "bevidst" 1 time senere end udrejsetidspunktet og derved opnår [person1], at han får en døgndiæt mere udbetalt. Vi skal hertil anføre, at der er tale om transport fra [by4], og at der ved [person1]s hjemrejsetidspunkt er taget højde for, at myldretiden for det meste er overstået når [person1] kører hjem. Der har dog - og er stadig - en hel del vejarbejde, som også har givet læn­ gere transporttid i perioden.

Akkord-afregning hos [virksomhed1]

-Det fremgår af lønsedlerne, at der alene afregnes for "normal-timerne" og at de resterende arbejdstimer (for nogle også kaldet interessetimer) bliver afregnet via den bonus/akkord, som opnås på de pågældende arbejdspladser.

-Denne afregningsform betyder også, at man ikke - som SKAT har gjort- kan tage en ugeseddel og fastholde, at en arbejdsdag "kun" er 7,5 time.

-Når man afregner bonus/akkord, så er det ikke nødvendigvis alle faktiske arbejdstimer, der fremgår af ugesedlen. Medarbejderen får i første omgang afregning for antal "normaltimer" (de daglige 7,5 timer) og en foreløbig akkord-betaling for det normale timeantal.

-Når den pågældende arbejdsplads forlades/overlades til andre opgør [virksomhed1] bonus/akkord for pladsen. Herefter får hver medarbejder sin andel af bonus/akkord ud fra hvor mange dage man har været på pladsen. Der sker således efterregulering af akkorden opgjort ud fra normal-timerne uanset om nogle medarbejdere har været der væsentlig flere timer end normaltimerne.

Denne afregningsform af foreløbig løn og akkord samt den endelige akkordafregning er for mange håndværkerfirmaer den "normale afregnings form". Den er således administrativ nem for arbejdsgiveren og rimelig overskuelig for medarbejderen.

Det kan for andre være svært at forstå, at man vil acceptere denne afregningsform. Nogle vil mene, at man "arbejder gratis" for en arbejdsgiver, hvis man vælger denne afregningsform. Det er ikke en afregningsform, som funktionærer og/eller kontorpersonel kan forholde sig til.

Man bør for denne afregningsform hense til, at denne type medarbejdere er afhængig af vind og vejr, og der er således forhold/dage, som kan medføre, at man nogle dage har færre timer (når man sidder i skuret og venter på tørvejr) og andre dage har flere timer (når man eks. vis arbejder ekstra for at undgå dagbøder m.m.).

-Medarbejderne i håndværkerbranchen er oftest mere praktiske end administrative, og derved er denne afregningsform også en fordel for medarbejderne, da de ikke nødvendigvis skal holde regnskab med den faktiske daglige arbejdstid - de kan blot anføre 7,5 time på ugesedlen, når de er på arbejde.

-Såfremt der aftales "ekstra-arbejde" (eks. vis for at færdiggøre en plads til næste hold håndværkere) så er der ikke altid at disse afregninger af timer fremgår på ugesedlen. Den pågældende uge vil derfor være registreret med 37 arbejdstimer. Afregningen for dette ekstra-arbejde vil derfor også være en del af den endelige akkordafregning, som kommer for den pågældende plads på et senere tidspunkt.

-Såfremt medarbejderne skulle have afregning med de faktiske timer, så ville den faste timeløn blive nedsat og variere fra plads til plads. Tilsvarende ville gælde for den akkord-afregnings, som medarbejderen bliver afregnet for på den pågældende plads. Det er derfor rent administrativt lettes at operere med faste timer på ugesedlen og så regulere resten på akkord-afregningen.

-I denne konkrete situation med SKAT bliver denne "nemme administrative aftale" så en ulempe for medarbejderen, idet ugesedlen ikke kan afstemmes direkte med rejsebilaget for samme periode.

Der er ved den fastsatte timeløn for de ugentlige 37 timer henset til denne specielle afregningsform, og derved er timeløn og endelig akkord-afregning reelt den faktiske timeløn, som medarbejderen har haft på den pågældende arbejdsplads.

Udfærdigelse af afregningsbilag til [virksomhed1]

Ud fra ovenstående om afregning af ugens arbejdstimer vil der for hver medarbejder næsten konstant være forskel i antal timer på ugesedlen og antal timer på afregningsbilagene. Det er afregningsbilagene, der viser de faktiske antal arbejdstimer for den pågældende periode.

Det er vores vurdering, at timeantallet på afrejsebilaget er de korrekte og faktiske timeantal for den pågældende periode, og at SKAT ikke kan foretage direkte sammenligning af timeantallet over til ugesedlen. Det er alene afregningsbilagene, der bør ligge til grund for udbetalingen af skattefri godtgørelser.

Det er samtidig vores vurdering, at SKATs påstande om ekstra-timer på afregningsbilagene (for at opnå flere døgnsatser til afregning fra [virksomhed1]) er en påstand, som der ikke kan lægges afgørende vægt på. Denne påstand skyldes alene, at SKAT ikke har været informeret/taget højde for fakta for hvorledes der i branchen afregnes løbende akkord og endelig akkord (se afsnit ovenfor om akkord-afregninger).

[...]s kommentarer til kendelsen

SKAT har efter vores opfattelse ikke foretaget en konkret høringssituation eller opfyldt officialmaksimen i relation til denne oplysning. Der er ikke sket af- eller bekræftning via [virksomhed1] af de oplysninger/indsigelser, som [person1] har fremført i sit brev til SKAT.

Når SKAT underkender skattefri befordringsfradrag - og i øvrigt anerkender, at der er erhvervsmæssig kørsel - bør det være naturligt for SKAT at give [person1] befordringsfradrag for den oplyste kørsel. Dette princip har SKAT udvist i forbindelse med andre medarbejderes forhøjelse på de skattefrie rejsegodtgørelser. Her giver SKAT medarbejderen ligningsmæssigt fradrag med det maksimale beløb, som kan gives for de respektive indkomstår.

SKATs begrundelse for fastholdelse af forhøjelsen af hele rejsegodtgørelsen er anført i bilag 1. Essensen er, at SKAT fastholder en beskatning af befordrings- og rejsegodtgørelse, idet de ikke finder sammenhæng i afregningsbilagenes oplysninger med de fakta, som SKAT mener der er for [person1].

Forskellige sagsbehandlere hos SKAT

Det er vores vurdering, at der ikke har været foretaget en konkret og individuel sagsbehandling af hver enkelt medarbejders forhold.

De afgørelser, som [...] har kendskab til har været enslydende og der har ikke været taget højde for den enkelte medarbejders påstand/indsigelse.

I afgørelserne har SKAT alene henset til hvad der er oplyst af [virksomhed1] om generelle afregningsregler for ugesedlerne og afregningsbilagene. Der har ikke været taget kontakt til [virksomhed1] for at af- eller bekræftet medarbejdernes oplysninger i de fremsendte indsigelser.

SKATs afgørelses om uberettiget udbetaling af skattefri godtgørelser bør underkendes. Årsagen til den forskellige opfattelse af afregningsbilagenes indhold hænger efter vores vurdering sammen med, at SKAT ikke har haft de faktuelle forhold (og arbejdsbeskrivelser) for de konkrete medarbejdere i [virksomhed1] (jf. tidligere beskrevet).

Det er ved den samlede gennemgang konstateret, at en af de tre sagsbehandlere hos SKAT alene har foretaget forhøjelse af den/de afregning(er), hvorpå SKAT har konstateret fejl/mangler. De øvrige sagsbehandlere har forhøjet alle afregninger for rejseomkostninger uden hensyntagen til om nogle af årets afregninger kan anses for at opfylde kravene til afregningen m.m.

Det er således svært at se hvorledes retssikkerhed og lighedsgrundsætning for den enkelte borger er overholdt/opretholdt ved SKATs sagsbehandling.

Forholdene, der tidligere er beskrevet om høringssituationer og officialmaksimen, har også her en afgørende betydning for den manglende ensartethed i sagsbehandlingen.

Afsluttende bemærkninger

Det er vores vurdering, at [person1] skal have godkendt de udbetalte rejsegodtgørelser som skattefri godtgørelse udbetalt fra [virksomhed1].

Ud fra ovenstående er det vores vurdering, at SKAT har tolket arbejdsgiverens interne og generelle afregningsmetoder til ugunst for medarbejderen.

SKAT har ikke efterprøvet de indsigelser/oplysninger, som KN har givet SKAT. Der er således ikke foretaget en konkret individuel vurdering/sagsbehandling af de udbetalte rejsegodtgørelser.

For så vidt angår de faktuelle forhold om arbejdstider, er det vores vurdering, at SKAT har tolket arbejdsgiverens generelle informationer om daglig arbejdstid m.m. meget entydigt.

Såfremt Skatteankestyrelsen ikke vil godkende de foretagne udbetalinger som skattefri befordrings­ godtgørelse så bør [person1] indrømmes befordringsfradrag for de oplyste erhvervsmæssige kørsler jf. foranstående afsnit herom.

Vi anmoder Skatteankestyrelsen om, at de indsendte klager for ansatte i [virksomhed1] bliver sagsbehandlet af samme medarbejder i Skatteankestyrelsen. Endvidere anmoder vi om dialog med sagsbehandleren, så vi evt. kan udvælge en eller flere sager til sagsbehandling. og dermed aftale henstand for de øvrige klagesager.”

Landsskatterettens afgørelse

Befordringsgodtgørelse

Det følger af ligningslovens § 9, stk. 4, at godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke for godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger standardsatsen.

Det er en forudsætning for at udbetale skattefri befordringsgodtgørelse til lønmodtageren, at betingelserne i ligningslovens § 9 B er opfyldt, at godtgørelsen bliver udbetalt for det faktiske antal kørte kilometer og at kørslen foregår i egen bil.

Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000), jf. ligningslovens § 9, stk. 4, er det en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil. Arbejdsgiveren skal kontrollere, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Det er således ikke en betingelse for godkendelse af skattefri befordringsgodtgørelse, at der foreligger et egentligt kørselsregnskab, men der stilles krav om, at udbetalingerne og dermed de kørte erhvervsmæssige kilometer kan kontrolleres.

Der er tale om en forudgående kontrol, således at betingelserne skal være opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. SKM2009.430.HR. Hvis kontrolkravet ikke er opfyldt, anses hele den udbetalte skattefrie godtgørelse som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser om erhvervsmæssig befordring er opfyldt, jf. f.eks. SKM2002.525.VLR og SKM2017.60.LSR.

Det følger af retspraksis, at det er modtageren af godtgørelsen, som har bevisbyrden for, at betingelserne for skattefri udbetaling er opfyldt, jf. SKM2013.136.BR. Det bemærkes, at det ikke tillægges betydning i forhold til skattepligten, om udbetaling af godtgørelser i medfør af ligningsloven, der viser sig ikke at opfylde betingelserne for skattefrihed, beror på arbejdsgiverens fejl, jf. TfS 1994, 495 Ø. Det forhold at klageren på arbejdsgiverens opfordring har skrevet på rejse- og befordringsbilagene, at han har kørt til [by4] på trods af, at han kun kørte til [by5], kan derved ikke tillægges betydning i forhold til klagerens skattepligt.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder ikke, at det fremlagte materiale på tilstrækkelig vis dokumenterer eller sandsynliggør, at betingelserne i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt.

Der er lagt vægt på, at rejse- og befordringsbilagene ikke er udfyldt fyldestgørende, lige som der mangler bilag for flere uger. Det fremgår ikke klart, hvad det konkrete erhvervsmæssige formål med køreturene har været. Kørslens mål er alene angivet som et navn eller en adresse, uden angivelse af eventuelle delmål. Der er ikke anført de anvendte satser eller beregning af befordringsgodtgørelsen. Godkendelse eller godkendelsesdato er heller ikke udfyldt på alle bilag. Herudover lægges der vægt på, at der er udbetalt godtgørelse for et større antal kilometer, end der faktisk er kørt.

Som følge af de ufyldestgørende rejse- og befordringsbilag finder disse to retsmedlemmer det ikke for godtgjort, at [virksomhed1] A/S har haft mulighed for at føre den fornødne kontrol med de oplysninger, som dannede grundlag for udbetalingen af befordringsgodtgørelse, henset til at der bl.a. er udbetalt for meget i befordringsgodtgørelse. Det er endvidere disse retsmedlemmers opfattelse, at de konstaterede fejl og mangler ikke har en så bagatelagtig karakter, at der kan bortses herfra.

Det fremgår af § 2, stk. 3, i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse, at såfremt der udbetales befordringsgodtgørelse med højere beløb end de satser, der er anført i ligningslovens § 9 B, anses hele beløbet for personlig indkomst, jf. SKM2018.61.BR.

Der ses på den baggrund ikke at være hjemmel i bekendtgørelsen til at foretage beskatningen således, at der alene sker en beskatning af differencen mellem den udbetalte godtgørelse og den godtgørelse, som kan anses at opfylde betingelserne i ligningslovens § 9 B.

Når kontrolkravet ikke er opfyldt, anses derfor hele den udbetalte befordringsgodtgørelse som skattepligtig.

Et retsmedlem finder, at der er tale om fejl og mangler af bagatelagtig karakter, hvorfor sagen bør få samme udfald som afgørelsen i SKM 2018.240, hvor betingelserne for skattefrihed ansås for opfyldt.

Der træffes afgørelse efter flertallet, og hele den udbetalte godtgørelse er således skattepligtig.

For så vidt angår anmodningen om befordringsfradrag for kørsel mellem bopæl og arbejdsplads skal det bemærkes, at SKAT ikke har truffet afgørelse herom. Landsskatteretten finder ikke, at der kan godkendes et befordringsfradrag. Der lægges vægt på, at der er angivet for mange kilometer i opgørelserne i forhold til det faktiske antal kørte kilometer, hvorfor der ikke kan opgøres et befordringsfradrag på baggrund af de fremlagte opgørelser over udbetalt befordringsgodtgørelse.

Landsskatteretten skærper derfor SKATs afgørelse på dette punkt i overensstemmelse hermed.

Rejsegodtgørelse

Det følger af ligningslovens § 9, stk. 4, at godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke for godtgørelser for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9 A, som ikke overstiger de fastsatte standardsatser.

Det er en forudsætning for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse, at betingelserne i ligningslovens § 9 A er opfyldt, herunder at lønmodtageren kan anses for at have været på en rejse af mindst 24 timers varighed. En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Ifølge § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000), jf. ligningslovens § 9, stk. 4, er det en forudsætning for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Der er tale om en forudgående kontrol, således at betingelserne skal være opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. SKM2009.430.HR. Hvis kontrolkravet ikke er opfyldt, anses hele den udbetalte skattefri godtgørelse som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser for at være på rejse efter ligningslovens § 9 A er opfyldt, jf. f.eks. SKM2002.525.VLR og SKM.2017.60.LSR.

Det følger af retspraksis, at det er modtageren af godtgørelsen, som har bevisbyrden for, at betingelserne for skattefri udbetaling er opfyldt, jf. SKM2013.136.BR.

Det bemærkes, at det ikke tillægges betydning i forhold til skattepligten, om udbetaling af godtgørelser i medfør af ligningsloven, der viser sig ikke at opfylde betingelserne for skattefrihed, beror på arbejdsgiverens fejl, jf. TfS 1994, 495 Ø.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder ikke, at det fremlagte materiale på tilstrækkelig vis dokumenterer eller sandsynliggør, at betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse var opfyldt.

Der er lagt vægt på, at rejse- og befordringsbilagene ikke er udfyldt fyldestgørende, lige som der mangler bilag for flere uger. Det fremgår ikke klart, hvad rejsernes erhvervsmæssige formål har været. Rejsernes mål er alene angivet som et navn eller en adresse, uden angivelse af eventuelle delmål. Der er ikke anført de anvendte satser eller beregning af rejsegodtgørelsen.

Som følge af de ufyldestgørende rejse- og befordringsbilag finder fisse retsmedlemmer det ikke godtgjort, at [virksomhed1] A/S har haft mulighed for at føre den fornødne kontrol med de oplysninger, som dannede grundlag for udbetalingen af rejsegodtgørelse. Det er endvidere disse retsmedlemmers opfattelse, at de konstaterede fejl og mangler ikke har en så bagatelagtig karakter, at der kan bortses herfra.

Det fremgår af § 2, stk. 3, i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse, at såfremt der udbetales rejsegodtgørelse med højere beløb end de satser, der er anført i ligningslovens § 9 A, anses hele beløbet for personlig indkomst, jf. SKM2018.61.BR.

Der ses på den baggrund ikke at være hjemmel i bekendtgørelsen til at foretage beskatningen således, at der alene sker en beskatning af differencen mellem den udbetalte godtgørelse og den godtgørelse, som kan anses at opfylde betingelserne i ligningslovens § 9 A.

Når kontrolkravet ikke er opfyldt, anses derfor hele den udbetalte rejsegodtgørelse som skattepligtig.

Det er derimod Landsskatterettens opfattelse, at klageren i stedet har ret til et skønsmæssigt fradrag for sine rejseudgifter, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 7, og Landsskatteretten finder således ikke grundlag for at ændre det af SKAT godkendte rejsefradrag i indkomstårene 2011 og 2012.

Et retsmedlem finder, at der er tale om fejl og mangler af bagatelagtig karakter, hvorfor sagen bør få samme udfald som afgørelsen i SKM 2018.240, hvor betingelserne for skattefrihed ansås for opfyldt.

Der træffes afgørelse efter flertallet, og hele den udbetalte godtgørelse er således skattepligtig.

Landsskatteretten skærper herefter SKATs afgørelse.