Kendelse af 04-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 07-01-2017

Klagen vedrører SKATs bindende svar af 22. januar 2014.

Spørgsmål og svar var følgende:

Kan SKAT bekræfte, at det ikke vil have skattemæssige konsekvenser for hverken [person1], [person2] eller [virksomhed1] ApS, såfremt den eksisterende opdeling af selskabets kapital i A-anparter og B-anparter ophæves ved en vedtægtsændring, således at alle anparter fremadrettet har samme rettigheder?

SKATs svar

Nej. Se SKATs begrundelse for svaret.

Landskatteretten ændrer svaret på spørgsmålet til ”Ja”

Faktiske oplysninger

I anmodning fra [virksomhed2] om bindende svar af 13. december 2013 hedder det om de faktiske forhold:

”[virksomhed1] ApS er stiftet i 1998 under navnet [virksomhed3] ApS. Selskabet erhvervede landbrugsejendommen [virksomhed3] umiddelbart efter stiftelsen.

Selskabets formål er og har siden stiftelsen været at eje og drive landbrug, herunder økologisk ægproduktion og dermed beslægtet virksomhed.

Selskabets anpartskapital har fra stiftelsen været opdelt i A- og B-anparter. Forskellen på de to aktieklasser er og har gennem alle årene alene været, af A-anparterne har 10 x stemmer i forhold til B-anparterne. Fra stiftelsen var A-anparterne ejet af [person3], mens B-anparterne var ejet af [person2] og [person4] samt [person5]. Sidstnævnte ejede 60 B-anparter, men solgte disse til [person2] og [person4] i 1999. Der er - og var - ikke noget interessefællesskab mellem [person3] og ægtefællerne [person1]. Årsagen til, at [person3] ejede A-anparterne, var hensynet til landbrugslovens regler, der da foreskrev, at stemmemajoriteten i selskabet skulle være ejet af en person, der opfyldte landbrugslovens krav til landmanden i selskabet. [person3] beboede ejendommen. Dette fremgår direkte af vedlagte anpartshaveroverenskomst § 3.

I 2002 overtog [person2] og [person4]s søn, [person1], A-anparterne i selskabet, og han flyttede ind på ejendommen og opfyldte den daværende landbrugslovs regler om bopælspligt og kravene til landmanden i selskabet.

I 2006 overdrog [person4] sin del af anparterne i selskabet til hustruen [person2]. Selskabet ejes således i dag af [person1] med 10 %, svarende til A-anparterne, og [person2] med 90 %, svarende til B-anparterne.

I regnskabsåret 2008/2009 blev landbrugsejendommen [virksomhed3] solgt til tredjemand (en hollænder). Selskabet har efterfølgende købt landbrug/landbrugsjord, men landbrugsloven stiller ikke længere krav i relation til bopæl, særlig uddannelse eller lignende i forhold dertil.

Vi vedlægger kopi af anpartshaveroverenskomsten, indgået ved selskabets stiftelse. Aftalen er fortsat gældende mellem de nuværende anpartshavere. Som det fremgår heraf, har [person2] køberet henholdsvis forkøbsret til A-anparterne, jf. § 3, 4 og 5.

Opdelingen af selskabets anpartskapital var som beskrevet begrundet i hensynet til landbrugslovens regler. Da disse regler er ændret og således ikke længere begrunder flere aktieklasser, ønskes bestemmelsen om A- og B-anparter ophævet ved en vedtægtsændring.

Forinden en sådan vedtægtsændring iværksættes, ønsker de involverede parter dog sikkerhed for, at vedtægtsændringen ikke i sig selv medfører skattemæssige konsekvenser, særligt for selskabets nuværende anpartshavere. Der anmodes derfor om bindende svar herpå.”

Anpartshaveroverenskomsten af 20. april 1998 – vedlagt anmodningen om bindende svar - blev indgået mellem de daværende anpartshavere, [person3] og [person5] samt [person2] og [person4]. Heraf fremgår bl.a. at [person3]s deltagelse i selskabet var betinget af enighed om samarbejdsaftale og lejekontrakt, og såfremt samarbejdet mellem hende og selskabet ophørte - uanset grunden - var hun forpligtet til at overdrage sine anparter fra ophørstidspunktet til de øvrige anpartshavere eller en køber anvist af de øvrige (§ 3). Såfremt [person3] og [person5] ønskede at overdrage deres anparter, havde [person4] og/eller [person2] fortrinsret til anparterne til indre værdi som opgjort af revisor som defineret i § 5 (§ 4). Eventuelle nye anpartshavere skulle tiltræde anpartshaveroverenskomsten (§7).

Repræsentanten har under behandlingen af klagesagen oplyst, at anpartshaveroverenskomsten fra 1998 er den eneste, som foreligger.

Der er under behandlingen af klagesagen fremlagt vedtægter for selskabet af 27. oktober 2003 med referat af ekstraordinær generalforsamling af samme dato (navn vedtaget ændret fra ”[virksomhed3] ApS” til [virksomhed1] ApS) - samt vedlægter for selskabet af 9. februar 2015 (nu [virksomhed4] A/S).

Ifølge vedtægterne fra 2003 har selskabet en anpartskapital på nom. 200.000 kr., som er opdelt i nom. 20.000 kr. A-anparter og nom. 180.000 kr. B-anparter, og ifølge vedtægterne fra 2015 har selskabet en aktiekapital på nom. 50.000 kr. A-aktier og nom. 450.000 kr. B-aktier. Fælles for vedtægterne fra 2003 og 2015 gælder, at hvert anparts-/aktiebeløb på nom. 1.000 kr. giver for A-anparterne/-aktierne ti stemmer og for B-anparterne/-aktierne én stemme (§§ 3 og 11).

I § 11 i 2015 vedtægterne – hvor § 11 i 2003 vedtægterne indholdsmæssigt svarer hertil - hedder det således:

”På generalforsamlingen giver hver A-aktie på kr. 1.000 ti stemmer og hver B-aktie én stemme.

Medmindre selskabsloven foreskriver andet, kræves der til vedtagelse af alle beslutninger på generalforsamlingen, at 4/5 af anpartskapitalen er repræsenteret, og at forslaget vedtages med 4/5 af såvel de afgivne stemmer, som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.

Er der ikke på generalforsamlingen repræsenteret 4/5 af aktiekapitalen, men er forslaget vedtaget med 4/5 af såvel de afgivne stemmer, som af den repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital, indkaldes snarest til en ny generalforsamling, hvor forslaget kan vedtages med 4/5 af de afgivne stemmer, uden hensyn til den repræsenterede anpartskapitals størrelse.

Undtaget fra ovennævnte er spørgsmål vedrørende den landbrugsfaglige drift, idet beslutninger herom vedtages med simpelt stemmeflertal.”

Selskabet ledes ifølge vedtægterne fra 2003 af en direktion bestående af én eller to direktører, hvoraf landmanden i selskabet skal være den ene (§ 12). Ifølge vedtægterne fra 2015 ledes selskabet af en på generalforsamlingen valgt bestyrelse på 3-6 medlemmer (§ 12), og bestyrelsen ansætter én eller to direktører i selskabet, hvoraf landmanden skal være den ene (§ 14).

Repræsentanten har i øvrigt under behandlingen af klagesagen oplyst, at ægtefællerne [person2] og [person4], som har fem sønner, i personligt regi driver en større virksomhed, [virksomhed4] (landbrug og økologisk ægpakkeri), og at familien som et led i denne produktion ejer nogle landbrugsejendomme. Det var som et led i den af familien [person1] personligt drevne aktivitet, at selskabet blev stiftet i 1998, hvor sønnen [person1] fra erhvervelsen af A-anparterne i 2002 opfyldte kravene til landmanden i selskabet.

Selskabet, som oprindeligt hed [virksomhed3] ApS og ejede landbrugsejendommen af samme navn, hvorpå der var ægproduktion, solgte ejendommen [virksomhed3] i oktober 2008 (indkomståret 2009), og ægproduktionen på gården ophørte. Selskabet erhvervede i 2010 (indkomståret 2011) to andre landbrugsejendomme, dels en gård og dels et stykke landbrugsjord. Disse ejendomme drives som ”rent” landbrug. Der er ikke ægproduktion på ejendommene. Bopælspligten opfyldes af en lejer i ejendommens stuehus.

Selskabet skiftede i 2003 navn til [virksomhed1] ApS, hvor ingen længere husker den nærmere begrundelse herfor. Selskabet har efterfølgende i 2015 skiftet navn igen og er omdannet til et aktieselskab, [virksomhed4] landbrug A/S, hvor kapitalen fortsat er opdelt i 10 % A-aktier med stemmeflertallet og 90 % B-aktier. Indtil omdannelsen til aktieselskab var der ingen bestyrelse i selskabet, og [person1] var direktør i selskabet. Aktieselskabet har en bestyrelse bestående af forældrene [person2] og [person4] samt sønnen [person1]. Sidstnævnte er direktør/driftsleder i selskabet.

Den ønskede ophævelse af aktieklasserne i selskabet er grundlæggende begrundet i, at ændringer i landbrugsloven ikke længere gør denne opdeling nødvendig. Selskabets advokat, [person6], [by1], har oplyst følgende om de relevante ændringer i landbrugsloven:

”Lovændringen i 2010 var en vidtrækkende liberalisering, bl.a. for at løsne finansiering og ejerskabskonstruktioner i landbruget.

En af reglerne, der blev indført var den nye § 8, i henhold til hvilken netop bopælspligten blev slækket, således at bopælspligten ikke længere skulle opfyldes personligt af ejer eller landmanden i selskabet, men jf. stk. 2 kunne opfyldes ved, at andre opfyldte denne bopælspligt. Dette skete og sker typisk ved, at der indgås en lejekontrakt med nogen, der sikrer, at stuehuset er beboet i henhold til en lejekontrakt, men ikke har tilknytning til driften.

Det var således ikke længere nødvendigt at sikre på denne måde, at bopælspligten er opfyldt.

Samtidig blev kravene til erhvervelse og dermed ejerskab for landmanden i selskabet ændret på afgørende måde ved ophævelse af hidtidige bestemmelser om at landmanden i selskabet skulle eje mindst 10 % af kapitalen.

Herefter var der ikke længere behov for at sikre de deltagende parter i en af hensyn til opfyldelse af landbrugsreglerne reguleret ejerfordeling.

...”

Ægtefællerne [person2] og [person4] er begge i 50’erne og har ingen aktuelle planer om at foretage generationsskifte med sønnerne, hvoraf nogle allerede tager aktivt del i virksomhederne. Når den tid kommer, er det ægtefællernes ønske, at sønnerne skal ligestilles såvel økonomisk som med hensyn til ”magten” i forældrenes virksomheder. Ægtefællerne prøver derfor løbende at strukturere deres erhvervsmæssige aktiviteter på en hensigtsmæssig måde set i forhold til dette fremtidige mål.

Ændringen af landbrugsloven i 2010 betød, at opdelingen af selskabskapitalen i selskabet ikke længere er nødvendigt, og den ønskede vedtægtsændring kan derfor ses som et led i den løbende, hensigtsmæssige tilrettelæggelse af ejerskab og indflydelse i familiens selskaber. Opdelingen i A- og B-anparter/aktier har aldrig haft anden begrundelse end landbrugslovens regler, og da disse ikke længere betinger denne opdeling, ønskes den ophævet.

På den lange bane vil en ophævelse af aktieklasserne i selskabet således også få betydning for generationsskiftet, men der er som nævnt ingen aktuelle planer herom endnu.

SKATs afgørelse

Spørgsmålet er besvaret med ”Nej”.

Det er opfattelsen, at den påtænkte vedtægtsændring ikke kan gennemføres, uden at dette for selskabets aktionærer sidestilles med aktieafståelse. SKAT kan derfor ikke bekræfte, at det ikke vil have skattemæssige konsekvenser for hverken [person1], [person2] eller [virksomhed1] ApS, såfremt den eksisterende opdeling af selskabets kapital i A-anparter og B-anparter ophæves ved en vedtægtsændring, således at alle anparter fremadrettet har samme rettigheder.

Selskabet ejes ifølge anmodningen i dag af [person1] med 10 %, svarende til A-anparterne, og [person2] med 90 %, svarende til B-anparterne, hvor A-anparterne har 10 x stemmer i forhold til B-anparterne. Det fremgår af oplysningerne i denne anmodning, at A- og B-anpartsforholdet påtænkes ophævet, hvorved stemmemajoriteten ændres, så stemmemajoriteten i selskabet overgår fra [person1] til [person2]. Ved ændringen flyttes således væsentlig indflydelse fra 1 aktionær til en anden.

Der er under sagens behandling for SKAT henvist til to kendelser fra Landsskatteretten fra september 2013, hvis faktum findes at være sammenligneligt med faktum i den her beskrevne situation, jf. kendelser af 18. september 2013, j.nr.11-0299875 og 11-0299876. I de to nævnte kendelser blev der foretaget to samtidige ændringer af vedtægterne: ”Den hidtidige opdeling i aktieklasser ønskes slettet, således at alle aktier er ligestillede, dvs. opdelingen i A- og B-aktier ophæves, og der bliver en fælles aktieklasse, hvor alle aktier får lige stemmevægt. Ændringen medfører ikke andre ændringer i forholdet mellem aktionærerne med hensyn til udbytterettigheder eller på anden vis. Videre ønskes aktionærernes køberet ændret til en forkøbsret, hvor der samtidig indføres et forbud mod salg eller pantsætning uden bestyrelsens samtykke”.

Det er SKATs opfattelse, at Landsskatterettens ændring af svarene på spørgsmålene i de to kendelser fra september 2013, således at de påtænkte vedtægtsændringer kan gennemføres uden, at dette for selskabets aktionærer sidestilles med afståelse, må anses at være det forhold, at der samtidig med, at opdelingen af selskabets kapital i A-anparter og B-anparter ophæves, sker en yderligere ændring vedrørende B-aktionærernes køberet/købepligt angående A-aktierne, jf. herved Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse i de to kendelser.

Herunder er det opfattelsen, at der er en klar sammenhæng mellem de to vedtægtsændringer og Landsskatterettens svar på spørgsmålene, jf. bl.a. følgende fra Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse: ”Det må som udgangspunkt lægges til grund, at de af spørgsmål 1 og 2 omfattede vedtægtsændringer gennemføres samtidigt, jf. herved også udkastet til nye vedtægter vedlagt anmodningen om bindende svar.”

Der er under sagens behandling for SKAT også henvist til SKM2013.190.SR. Der var her tale om brødre og dermed som udgangspunkt ikke interesseforbundne parter. Endvidere var vedtægtsændringen en konsekvens af et krav i revisorlovgivningen. I denne sag er der tale om, at den eksisterende opdeling i A-og B anparter ophæves ved en vedtægtsændring, og endelig er det SKATs opfattelse, at det altid beror på en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, om vedtægtsændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Der er angående vurderingen af, om vedtægtsændringen er en afståelse, henvist til SKATs juridiske vejledning C.B.2.1.4.8, jf. herved citater i SKATs afgørelse side 4-5.

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at svaret på spørgsmålet ændres til ”ja”.

Det er herved gjort gældende, at den påtænkte vedtægtsændring anses at kunne gennemføres uden skattemæssige konsekvenser for selskabet og dets anpartshavere.

I visse tilfælde anses en vedtægtsændring efter praksis som en afståelse af aktier. Dette er typisk tilfældet, såfremt vedtægtsændringen medfører formueforskydning mellem aktionærerne, eksempelvis fordi aktieklasserne har forskellige rettigheder i relation til udbytte.

Juridisk vejledning afsnit C.B.2.1.4.8 anfører blandt andet følgende herom:

“Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse.

Ved denne vurdering skal der navnlig lægges vægt på indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen indgår desuden aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved.

Ændres de økonomiske rettigheder knyttet til en aktieklasse, f.eks. ved ophævelse af en ret til forlods at modtage udbytte, mens der formelt ikke foretages ændringer i andre aktieklasser, vil også aktier tilhørende andre aktieklasser kunne anses for afstået, fordi ændringen medfører en forskydning af de økonomiske rettigheder, som også berører de aktier, der ikke umiddelbart er berørt af vedtægtsændringen.”

Særligt for så vidt angår tilfælde, hvor vedtægtsændringen alene vedrører stemmerne i selskabet, sidestilles dette kun undtagelsesvis med afståelse, jf. herved at der i samme afsnit i Juridisk vejledning anføres følgende:

“Eksempler

Ændring af stemmeret

Vedtægtsændringer, der kun angår aktiernes stemmeret - eksempelvis hvor der til en aktieklasse efter vedtægtsændring knyttes stemmeret eller hvor der foretages opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller forskydning i en eksisterende aktieklasseopdeling - fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses at foreligge afståelse.

Det gælder også, hvis vedtægtsændringen medfører ophævelse af eksisterende aktieklasser med forskellige stemmerettigheder, med mindre der foreligger særlige forhold.”

Landsskatteretten har den 18. september 2013 afsagt kendelse i to sammenlignelige sager (j.nr. 11-0299875 og 11-0299876), hvorefter vedtægtsændringer begrundet i ændringer i landbrugsloven ikke ansås at kunne sidestilles med afståelse.

Det er angående fortolkningen af de to kendelser fra september 2013 opfattelsen, at svaret på spørgsmål 2 principielt er en konsekvens af svaret på spørgsmål 1, hvorimod svaret på spørgsmål 2 ikke i sig selv har nogen betydning for svaret på spørgsmål 1. Der var tale om to påtænkte vedtægtsændringer, der agtedes gennemført samtidigt, og som hver for sig gav anledning til et spørgsmål i det i sagen påklagede bindende svar. Vedtægtsændring nr. 1 betød helt klart, at stemmemajoriteten blev flyttet fra sønnen til faderen. Denne vedtægtsændring fandtes ikke at medføre afståelse, blandt andet fordi ændringen skete på baggrund af en ændring i landbrugslovgivningen. Da vedtægtsændring nr. 1 ikke fandtes at indeholde en afståelse, fandtes vedtægtsændring nr. 2 (ændring af køberet/købepligt til forkøbsret) heller ikke at være en afståelse.

I sagen SKM 2013.190 SR, hvor en vedtægtsændring angående stemmer var en konsekvens af revisorloven, ansås der ligeledes ikke at være tale om afståelsesbeskatning.

I SKATs indstilling, som Skatterådet fulgte, anførtes blandt andet følgende: “Det fremgår af praksis, at en ændring af stemmerettigheder kan medføre, at aktierne i et selskab må anses for afstået, jf. SKM2007.433.SR, SKM2O11.757.LSR og SKM2OI2.257.SR. I de nævnte sager er der tale om overdragelse af store portioner af stemmer. Vedtægtsændringerne skete i selskaber, der var kontrolleret af familier og vedtægtsændringerne havde karakter af, at formålet var at begunstige bestemte familiemedlemmer. ... I den konkrete sag overdrager en aktionær 40 % af sine stemmer ved en vedtægtsændring. Aktionæren havde før vedtægtsændringen 50 % og ender nu med 10 %. Den anden aktionær går fra at have 50 % til 90 % af stemmerne. ... Det er SKATs vurdering, at en vedtægtsændring, hvor formålet er at tilpasse ejerskabet ved stemmer til gældende lovgivning ikke bør medføre, at der sker afståelsesbeskatning.” I afgørelsen tilkendegives klart, dels at ændring af stemmerettigheder ved en vedtægtsændring kan anses for en afståelse, forudsat ændringen har til formål at begunstige familiemedlemmer, og dels at vedtægtsændringer, der er en konsekvens af anden lovgivning, ikke bør resultere i afståelse.

Efter praksis anses der derfor ikke at skulle ske afståelsesbeskatning, når en vedtægtsændring er begrundet i anden lovgivning, og formueforskydning må anses som det afgørende kriterium for at udløse afståelsesbeskatning som konsekvens af en vedtægtsændring.

I sagen SKM 2013.190 SR var der intet, der indikerede et ønske om at begunstige den ene aktionær på den andens bekostning. Aktionærerne var brødre. Tilsvarende var der ikke i afgørelserne fra september 2013 noget, der tydede på, at sønnerne ønskede at begunstige faderen.

På samme måde er der i den nu foreliggende sag på ingen måde tale om, at sønnen, [person1], ønsker at begunstige sin mor, [person2]. Der er heller ikke på nogen måde tale om en “slags generationsskifte”.

Grundlæggende er det opfattelsen, at den påtænkte vedtægtsændring reelt ikke har nogen markedsværdi og ikke i sig selv har betydning for værdien af selskabets anparter. Allerede af denne grund medfører den påtænkte vedtægtsændring ikke, at der sker forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder. Det fremgår heller ikke af det bindende svar, at SKAT finder grundlag for at antage, at den påtænkte vedtægtsændring har til formål at begunstige moderen på sønnens bekostning.

I SKM 2011.757 LSR og SKM 2012.257 SR har Landsskatteretten henholdsvis Skatterådet fundet, at en vedtægtsændring, der alene vedrørte stemmerne i et selskab, trods udgangspunktet om det modsatte, alligevel fandtes at måtte sidestilles med en afståelse aktierne.

Karakteristisk for de to sager er, at vedtægtsændringen reelt fuldførte et påbegyndt generationsskifte, idet vedtægtsændringen betød, at sønnen/sønnerne derved opnåede flertallet af stemmerne i det omhandlede selskab, hvori sønnen/sønnerne i forvejen besad aktiemajoriteten bedømt efter nominel aktiekapital. Faderen havde altså forud for vedtægtsændringen ejet en mindre post aktier, men han havde haft flertallet af stemmerne. Ved vedtægtsændringen blev der bragt (større) overensstemmelse mellem andelen af den nominelle aktiekapital og andelen af det samlede antal stemmer. Vedtægtsændringen fuldførte dermed reelt generationsskiftet, idet den bestemmende indflydelse blev overført til sønnen/sønnerne.

Det er opfattelsen, at dette ikke ubetydelige element af generationsskifte var afgørende for udfaldet af de to sager.

I den foreliggende situation er der på ingen måde tale om generationsskifte, idet opdelingen af selskabskapitalen i aktieklasser og sønnens erhvervelse af A-anparterne i selskabet alene har været begrundet i krav i anden lovgivning, nemlig den tidligere landbrugslovs betingelser for selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme. Da disse regler er ændret/lempet, er behovet for opdeling i aktieklasser bortfaldet. Dermed kan vedtægtsændringen ikke siges at forfølge andre formål, og dermed ej heller generationsskifte eller lignende overførsel af værdier mellem nærtstående.

Der er i øvrigt henvist til, at advokat [person7], i [virksomhed5]s nyhedsbrev “Nyt Generationsskifte Omstrukturering” marts 2013 reflekterer over afgørelsen i SKM 2013.190 SR og generelt om stemmeretsændringer ved vedtægtsændringer som grundlag for afståelsesbeskatning, jf. herved nærmere citat herfra i klagen til Landsskatteretten af 5. marts 2014 side 7. Det er bemærket, at tilsvarende refleksioner findes i samme nyhedsbrev, januar 2014, efter fremkomsten af Landsskatterettens kendelser fra september 2013.

Landsskatterettens afgørelse

Klagen angår, at SKAT har svaret ”Nej” på spørgsmålet, om det kan bekræftes, at det ikke vil have skattemæssige konsekvenser for hverken [person1], [person2] eller [virksomhed1] ApS, såfremt den eksisterende opdeling af selskabets kapital i A-anparter og B-anparter ophæves ved en vedtægtsændring, således at alle anparter fremadrettet har samme rettigheder.

Ved SKATs svar er det lagt til grund, at den påtænkte vedtægtsændring for selskabets anpartshavere må sidestilles med en afståelse i relation til reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

I aktieavancebeskatningslovens § 30, stk. 1, hedder det: ”Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.”

I forarbejderne til bestemmelsen som indsat ved lov nr. 1413 af 21. december 2005 (lovforslag L 78/fremsat den 16. november 2005) hedder det bl.a.:

”Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, som indebærer en ændring af aktiernes rettigheder, sidestilles dette efter praksis i visse tilfælde med en afståelse. Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, hvorvidt vedtægtsændringen må sidestilles med afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig skulle henses til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et så væsentligt andet indhold, at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen. Endvidere vil der skulle henses til aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har et interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der i øvrigt opnås herved såvel skattemæssigt som økonomisk.

Vedtægtsændringer, der medfører en forskydning af aktionærernes økonomiske rettigheder, f.eks. ved ændring af retten til udbytte, udbyttefordelingen eller en fastfrysning af kursværdien for en del af aktierne, vil normalt være at anse for en så væsentlig indholdsmæssig ændring, at disse tilfælde skattemæssigt vil være at sidestille med afståelse.

...

Vedtægtsændringer, der alene angår aktiernes stemmeret, fører kun undtagelsesvis til, at der skattemæssigt anses for at foreligge afståelse. Vedtægtsændringer, der alene angår stemmeretten kan f.eks. være ændringer, der betyder, at der knyttes stemmeret til en aktieklasse, ændringer, hvor der foretages en opdeling i aktieklasser med forskellig stemmeret eller ændringer, som indebærer forskydning af stemmeret inden for en eksisterende aktieklasseopdeling. ...”

[virksomhed1] ApS havde på tidspunktet for afgivelsen af det bindende svar en anpartskapital på nom. 200.000 kr., som var opdelt i nom. 20.000 kr. A-anparter og nom. 180.000 kr. B-anparter, hvortil der knyttede sig hhv. 200 stemmer og 180 stemmer.

Selskabet er senere i 2015 ændret til et aktieselskab ([virksomhed4] A/S) med en aktiekapital på nom. 500.000 kr., som er opdelt i nom. 50.000 kr. A-aktier og nom. 450.000 kr. B-aktier, hvortil der knytter sig hhv. 500 stemmer og 450 stemmer.

Såvel på tidspunktet for afgivelsen af det bindende svar - som efter omdannelsen til aktieselskab -svarer A- og B-andelen i selskabet – ejet af hhv. [person1] og hans mor [person2] - til en ejerandel på hhv. 10 % og 90 % og en stemmeandel på hhv. 52,63 % og 47,37 %. [person1] erhvervede sin ejerandel i selskabet i 2002, hvor han ifølge det oplyste opfyldte kravene til landmanden i selskabet efter landbrugslovens regler. Ved den påtænkte ophævelse af aktieklasserne vil [person1]s og [person2]s stemmeandel blive ændret til hhv. 10 % og 90 % svarende til deres ejerandel i selskabet.

Det anses ud fra sagens oplysninger at måtte lægges til grund, at opdelingen i A- og B-anparter med forskellig stemmeret var begrundet i de dagældende bestemmelser i landbrugsloven om krav til landmanden i selskabet, og at den påtænkte vedtægtsændring er begrundet i, at der efter en ændring af reglerne i landbrugsloven i 2010 ikke længere er behov for opdelingen.

Hertil kommer, at stemmemajoriteten ved vedtægtsændringen overgår fra [person1] til hans mor [person2], og at der ifølge det oplyste ikke i forbindelse med vedtægtsændringen i selskabet er aktuelle planer om at foretage et generationsskifte.

På denne baggrund, samt da der i øvrigt ud fra en konkret helhedsvurdering ikke ses at være grundlag for at antage, at den i spørgsmålet omhandlede vedtægtsændring medfører en forskydning af værdi i forhold til de hidtidige aktieklasser, ses vedtægtsændringen ikke at kunne sidestilles med en afståelse i relation til aktieavancebeskatningslovens § 30.

Vedtægtsændringen ses endvidere ikke at få skattemæssige konsekvenser for selskabet. Det bemærkes, at SKATs besvarelse heller ikke ses begrundet i skattemæssige konsekvenser for selskabet.

Retten ændrer derfor svaret på spørgsmålet til ”Ja”