Landsskatterettens kendelse journalnr. 14-4987604 af 05-12-2017

Kendelse af 05-12-2017 - indlagt i TaxCons database den 13-01-2018

SKAT forhøjer klagerens indkomst i 2012 med virksomhedens resterende opsparede overskud, idet virksomheden er ophørt i indkomståret 2011.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 1998 drevet virksomhed [virksomhed1], cvr nr. [...1]. Klageren har valgt beskatning efter reglerne i virksomhedsordningen.

Den 3. maj 2005 traf SKAT afgørelse om, at der ikke var tale om selvstændig erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2001, 2002 og 2003. Konsekvensen heraf var, at tidligere opsparet overskud kom til endelig beskatning, således at der ved udgangen af 2003 ikke var noget opsparet overskud i virksomhedsordningen. Denne afgørelse blev påklaget til Skatteankenævnet.

Klageren, der påklagede SKATs afgørelse af 3. maj 2005, selvangav for indkomståret 2004 under forudsætning af fortsat anvendelse af virksomhedsordningen som hidtil. Klageren selvangav således, at der skulle overføres kr. 462.906 inkl. virksomhedsskat fra konto for tidligere opsparet overskud.

Indberetningen blev afvist af SKATs slutsystem, da der ikke var registreret opsparet overskud i virksomhedsordningen som følge af SKATs afgørelse af 3. maj 2005. Afvisningen i SKATs slutsystem blev ændret, således at det selvangivne beløb på kr. 462.906 blev til kr. 0.

Der blev ikke ved ændringen givet en særskilt underretning herom til klageren. SKAT anså ændringen for at være en teknisk ændring.

Herefter blev der udarbejdet en årsopgørelse for 2004 med udskrivningsdato den 1. august 2005. Årsopgørelsen viste et underskud til fremførsel på kr. 7.487 og overskydende skat på kr. 28.833.

Den 5. december 2005 traf Skatteankenævnet afgørelse om, at der var tale om selvstændig erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2001, 2002 og 2003, hvorfor klageren var berettiget til at anvende reglerne i virksomhedsordningen.

Den 16. februar 2006 indberettede SKAT i overensstemmelse med Skatteankenævnets afgørelse af 5. december 2005 ansættelserne for årene 2001, 2002 og 2003.

SKAT var ikke opmærksom på, at ændringerne i 2001, 2002 og 2003 medførte, at det af klageren selvangivne for indkomståret 2004 herved blev muligt at gennemføre. SKAT indberettede ikke en ny ansættelse for 2004. Årsopgørelsen for 2004 indeholdte derfor ikke en hævning af opsparet overskud fra tidligere år på kr. 462.609.

Klageren havde derfor en opgørelse i regnskabet og i selvangivelsen, der viste, at opsparet overskud i indkomståret 2011 var på kr. 0. SKATs opgørelse viste derimod, at der i indkomståret 2011 stod kr. 462.906 på kontoen for opsparet overskud, som de beskattede jf. den påklagede afgørelse af 22. september 2014 i indkomståret 2012.

Virksomheden [virksomhed1] lukkede i 2011, og dermed ophørte klageren med at anvende reglerne i virksomhedsordningen.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for 2012 med kr. 462.906, idet saldo for opsparet overskud i virksomheden kommer til endelig beskatning, fordi virksomheden ophørte i indkomståret 2011.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

” (...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Den manglende beskatning af det selvangivne beløb vedrørende hævet opsparet overskud i 2004 på

462.609 kr. skyldes ikke en egentlig fejl fra SKATs side, men alene det forhold, at der på indberetningstidspunktet ikke var noget opsparet overskud for tidligere år at beskatte

Det var ikke teknisk muligt at indberette hævet opsparet overskud for tidligere år, som derfor blev indberettet med 0 kr. i hævet opsparet overskud.

Efter at skatteankenævnets afgørelse for tidligere indkomstår var blevet rettet, med nye årsopgørelser for 2001, 2002 og 2003 til følge, var det herefter muligt at foretage indberetning af hævet opsparet overskud i indkomståret 2004.

SKAT har ikke foretaget nogen særskilt undersøgelse af selvangivelse og regnskab for 2004 og bliver derfor ikke efterfølgende opmærksom på den manglende beskatning af selvangivet hævet opsparet overskud på 462.609 kr. for 2004.

Siden indkomståret 2006 er der kun indsendt skattemæssige årsregnskaber, hvis SKAT har bedt om det.

SKAT finder, at det er dig/din revisor der bedst har mulighed for at konstatere differencen mellem de registrerede oplysning hos SKAT (via årsopgørelse, skattemappe og servicebreve 1 gang årligt) og egne registrerede oplysninger om opsparet overskud. SKAT har ikke siden 2005 modtaget skatteregnskaber fra virksomheder.

Med henvisning til virksomhedsskattelovens § 15, stk. 1 finder SKAT, at det opsparede overskud, som ikke tidligere er blevet beskattet, skal medregnes i året efter ophørsåret.

SKAT finder ikke af Landsskatterettens afgørelse af 22. december 2005 (SKM2005.533.LSR) vedrørende ugyldig ansættelse finder anvendelse i denne sag. Dette skyldes, at ansættelsesændringen ikke gennemføres i 2004, men i indkomståret 2012.

Vestre Landsrets dom af 22. november 2002 og Landsskatteretskendelse af 12. september 2013 fastslår, at uberettiget anvendelse af virksomhedsordning gennem flere år ikke fører til, at mulighed for beskatning af opsparet overskud fortabes på grund af forældelse. Beskatning kan udskydes til det tidspunkt, hvor uretmæssig anvendelse af virksomhedsordning konstateres.

Selvom der ikke er tale om identiske forhold i denne sag finder SKAT, at det opsparede overskud, som ikke tidligere er blevet beskattet, skal beskattes på det tidspunkt, hvor virksomheden ophører eller senest i året efter.

Indkomsten forhøjes derfor i 2012 med resterende opsparet overskud på 462.609 kr. inklusiv virksomhedsskat.

Af opsparet overskud er der betalt foreløbig virksomhedsskat således:

Opsparet overskud (32 % skat) 287.147

Opsparet overskud (30 % skat) 24.453

Opsparet overskud (28 % skat) 105.842

Opsparet overskud (25 % skat) 45.464

SKAT finder ikke, at der i indsigelsen fra revisor af 17. september 2014 er fremkommet oplysninger, der ikke tidligere er behandlet. Der er ikke foretaget korrektion vedrørende indkomståret 2004, da ændringen er gennemført i 2012.

(...) ”

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

” (...)

”Indestående på konto for opsparet overskud” som nævnt i virksomhedsskattelovens § 15, stk. 1 finder SKAT skal tolkes som den del af tidligere opsparet overskud, som endnu ikke er kommet til beskatning.

SKATs henvisning til Vestre Landsrets dom af 22/11 2013 (SKM.2002.640VLR), som senere er stadfæstet af Højesteret, og Landsskatteretskendelse af 12/9 2013 (SKM2014.437LSR) afvises af klager fordi det angår uberettiget anvendelse af virksomhedsordningen. SKAT har netop i afgørelsen henvist til, at disse afgørelser ikke er identiske med denne sag. Det er princippet om, at opsparet overskud - som ikke tidligere er blevet beskattet – skal beskattes på det tidspunkt, hvor virksomheden ophører eller senest året efter, som SKAT har henvist til. Henvisningen til disse afgørelser finder SKAT relevant, fordi der netop i disse afgørelser tages stilling til, at tidspunkt for beskatning af ikke tidligere beskattet opsparet overskud sker på det tidspunkt, hvor forholdet konstateres og ikke i tidligere år, hvor der ikke har fundet en egentlig sagsbehandling sted.

Klagers henvisning til Skatteministeriets udtalelse i SKM 2007.42DEP findes ikke relevant i denne sag, da beskatningen er gennemført i 2012 og derfor ikke er omfattet af forældelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Klagers henvisning til Landsskatterettens ugyldighedsafgørelse i TFS 1995.225.LSR omkring beskatning af betalt gruppelivspræmie for flere år i et enkelt indkomstår, finder SKAT ikke relevant i denne sag.

For indkomstårene 2001 til 2003 var der den 3. maj 2005 truffet afgørelse om, at der ikke længere var opsparet overskud i virksomhed. Det har således på selvangivelsestidspunktet for indkomståret 2004 omkring den 1. juli 2005 i 2004 stået klart, at der ikke på det tidspunkt var opsparet overskud, som skulle beskattes i 2004. For at beskatning af opsparet overskud i 2004 kan anerkendes på selvangivelsestidspunktet forudsætter det, at der er opsparet overskud fra tidligere år.

(...) ”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse af 22. september 2014 for indkomståret 2012 i sin helhed skal tilbageføres.

Klagerens repræsentant har anført følgende:

” (...)

Anbringender

•	Der er ingen genoptagelsesgrund.
•	Der er intet resterende opsparet overskud.
•	SKATs afgørelse er uden hjemmel - der er hverken materielt eller formelt nogen adgang til at regulere som sket.
•	At opsparet overskud, som SKAT ansætter til beskatning i indkomstår 2012, er selvangivet hævet i indkomstår 2004, og korrektioner til indkomstår 2004 er for længst forældet, jf. skatteforvaltningslovens § 26 og § 27.
•	At der ikke resterer opsparet overskud til beskatning i året efter virksomhedens ophør, indkomstår 2012, idet opsparet overskud er selvangivet hævet i tidligere indkomstår.
•	At virksomhedsordningen er anvendt, og der er behørigt selvangivet for samtlige indkomstår.
•	At der tidligere har været ført en sag om accept af vores klients daværende virksomhed som erhvervsmæssig virksomhed - og denne blev vundet af klageren - og alle ændringer tilbage ad brug af virksomhedsordning m.v. er gennemført for længst.
•	At Landsskatteretten ved afgørelse af 22. december 2005 - SKM 2005.533 - har taget stilling til lignende sag, hvor der ligeledes var divergens mellem SKATs edb-registreret opsparet overskud og tidligere selvangivet opsparet overskud, hvor Landsskatteretten fandt SKATs ansættelse ugyldig. I denne sag havde SKAT udover ligningsfristen søgt at beskatte divergensen af opsparet overskud i året, hvor opsparet overskud var hævet.
•	At virksomhedsskattelovens§ 15 stk. 1, alene hjemler ret til beskatning af resterende opsparet overskud året efter virksomhedsophør, men ikke divergens mellem SKATs registrering og tidligere års faktiske hævninger og selvangivelse af hævet opsparet overskud.
•	At SKATs henvisning til Vestre Landsrets dom af 22. november 2002 (SKM 2002.640 VLR) og Landsskatteretskendelse a f12. september 2013 (SKM 2014.437 LSR) angår uberettiget anvendelse af virksomhedsordning, og hvornår opsparet overskud beskattes ved uberettiget anvendelse på ingen måde er relevant i nærværende sag, hvor der hele tiden har været berettiget anvendelse af virksomhedsordningen.
•	At Skatteministeriet i SKM 2007.42 DEP har udtalt, at oplysninger, som skal Indeholdes i en mindre virksomheds skatteregnskab, men som skattemyndighederne først efterfølgende anmoder den skattepligtige om at indgive, normalt ikke efter indførelsen af den nye selvangivelsesprocedure - ingen indsendelse af regnskab - kan give anledning til ændring af skatteansættelsen efterudløbet af den ordinære tre års ansættelsesfrist, hvorfor SKAT ikke kan tillægge det betydning, at SKAT ikke siden 2005 har modtaget skatteregnskaber fra virksomheder.

Bemærkninger

[person1] har selvangivet korrekt.

SKAT fejler herefter ad to omgange;

•

SKAT har uden underretning selvbestaltet korrigeret selvangivet hævet opsparet overskud i indkomstår 2004 462.609 kr. til O kr. SKATs korrektion er ikke en tastefejl, men en bevidst korrektion.

•

SKAT er ved implementering i februar 2006 af Skatteankenævnets afgørelse for indkomstårene 2001-2003 ikke tilstrækkeligt omhyggelige med at få opsparet overskud og SKATs system til at stemme med selvangivne oplysninger for indkomstår til og med indkomstår 2004, som er selvangivet på tidspunktet for SKATs implementering - herunder regnskaber med oplysninger om saldi på opsparet overskud til og med indkomstår 2004.

På trods af den væsentlige beløbsmæssige forskel mellem i 2004 selvangivet hævet opsparet overskud 462 tkr. og SKATs selvbestaltede korrektion til O kr., resulterer det alene i beskedne ca. 29 tkr. i overskydende skat, hvorfor årsopgørelsen 2004 ikke har givet anledning til at undre sig.

SKATs fejl og selvbestaltede korrektion af selvangivne oplysninger uden underretning er alene årsagen til, at selvangivet opsparet overskud 462.609 kr. i indkomstår 2004 ikke er beskattet, hvilket SKAT nu finder kan beskattes i indkomstår 2012.

Ønsker SKAT at korrigere selvangivne oplysninger, er SKAT forpligtiget til:

•	at indberette selvangivne oplysninger og herefter
•	at korrigere med respekt af skatteforvaltningslovens bestemmelser og skattelovgivningen i øvrigt.

SKAT foretager beskatning af opsparet overskud 462.906 kr. i indkomstår 2012 med henvisning til virksomhedsskattelovens§ 15, stk. 1.

Afstår den skattepligtige sin virksomhed, eller ophører den skattepligtige med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, medregnes indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst i samme indkomstår, jf. § 10, stk. 3. Opretholdes den regnskabsmæssige opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi efter § 2, stk. 1, i hele det indkomstår, hvori afståelsen eller ophøret finder sted, kan virksomhedsordningen anvendes til og med udløbet af indkomståret. I så fald indgår salgssummen i virksomhedsordningen. Indestående på konto for opsparet overskud ved indkomstårets udløb med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes til den personlige indkomst i det efterfølgende indkomstår.

[person1] har ingen indestående på konto for opsparet overskud til beskatning i indkomstår 2012.

Det opsparede overskud, SKAT har ansat til beskatning, er selvangivet og disponeret hævet i indkomstår

2004 – se venligst bilag 2 med specifikation af opsparet overskud for de respektive år.

Virksomhedsskattelovens § 15, stk. 1, giver ingen selvstændig fristhjemmel til at beskatte eventuelle differencer mellem SKATs registrerede oplysninger om indestående på konto for opsparet overskud og skatteyders. Beskatning af eventuelle differencer kan således alene foretages efter de ordinære fristregler, hvorfor SKAT i givet fald skulle have korrigeret for indkomstår 2004 eller helt korrekt skulle have implementeret selvangivne oplysninger, i stedet for selvbestaltet korrektion af selvangivet hævet opsparet overskud 462.609 kr. til O kr. uden underretning.

Under henvisning til skatteforvaltningslovens§ 26 og SKM 2005.544 LSR er fristen for beskatning af selvangivet hævet opsparet overskud 462.609 kr. i indkomstår 2004 for længst sprunget.

SKAT forsøger nu, som følger af Landsskatterettens kendelse af 2. november 2005, SKM 2005.544LSR, at rette op på SKATs egne fejl tilbage i sommeren 2005 og februar 2006 ved at gennemføre beskatningen i indkomstår 2012 og ikke i indkomstår 2004 uden respekt for virksomhedsordningens bestemmelser i øvrigt om disponering og hæverækkefølge samt skattepligtige personers mulighed for at disponere indkomst efter progressionsskalaen for beskatning af personlig indkomst.

Tilsvarende problemstilling om at " lægge noget over i et nyere år" er også frakendt enhver realitet af Landsskatteretten ved ugyldighedsafgørelsen i TfS 1995.225 LSR.

SKM 2002.640 VLR og SKM 2014.437 LSR

SKAT henviser i afgørelsen til henholdsvis SKM 2002.640 VLR og SKM 2014.437 LSR. Begge sager angår spørgsmålet om, hvornår der skal ske beskatning af opsparet overskud, der har været selvangivet, men hvor skatteyder efterfølgende er fundet ikke at have ret til at anvende virksomhedsordningen - uberettiget har anvendt virksomhedsordningen - og/eller ikke længere opfylder betingelserne for anvendelse af virksomhedsordningen.

Her finder såvel Vestre Landsret som Landsskatteretten, at beskatningen af uberettiget selvangivet opsparet overskud skal beskattes på det tidspunkt, hvor det konstateres, at anvendelse af virksomhedsordningen er uberettiget.

Hverken Vestre Landsrets dommen eller Landsskatterettens kendelse er på nogen måde sammenlignelig med nærværende sag og tager alene stilling til, hvornår der skal ske beskatning af saldo på konto for opsparet overskud, når betingelserne for anvendelse af virksomhedsordningen ikke er/ikke har været til stede.

På trods heraf har SKAT - i mangel af bedre - henvist til SKM 2002.640 VLR og SKM 2014.437 LSR og alene begrundet;

Selvom der ikke er tale om identiske forhold i denne sag finder SKAT, at det opsparede overskud, som ikke tidligere er blevet beskattet, skal beskattes på det tidspunkt, hvor virksomheden ophører eller senest i året efter.

SKATs afgørelse af 22. september 2014 er, udover at være ugyldig, mangelfuld og bekymrende for retssikkerheden, når;

•	SKAT positivt er bevidst om, at henvisningen til såvel Vestre Landsretsdommen som Landsskatterets afgørelse ikke er identiske på nærværende sag, og
•	SKAT på ingen måde godtgør/begrunder henvisning til SKM 2002.640 VLR og SKM 2014.437 LSR, og
•	SKAT ikke anerkender, at differencen mellem SKATs registrering af opsparet overskud og faktisk selvangivet og hævet opsparet overskud er som følge af SKATs egne fejl, hvorfor der ikke er indestående på konto for opsparet overskud til beskatning i 2012, og
•	SKAT herved ukritisk tilsidesætter retssikkerheden - herunder manglende overholdelse af fristreglerne for ansættelsesændringer i skatteforvaltningsloven, og
•	SKAT som udøvende forvaltningsmyndighed i særdeleshed bør sikre sig den fornødne hjemmel til ansættelsesændringen, når SKAT er positivt vidende om, at borgeren FØR SKAT træffer afgørelse, positivt har oplyst, at beskatning af opsparet overskud ikke kan anerkendes, og indkomståret 2004 – hvor opsparet er selvangivet - er forældet, at SKAT på trods heraf alene foretager henvisning til ikke identiske afgørelser uden at begrunde formålet med henvisningen, og ikke kan henvise til afgørelser, der kan støtte SKATs afgørelse.

(...) ”

Klagerens repræsentant har fremført følgende kommentar til SKATs høringssvar under Skatteankestyrelsens behandling:

” (...)

SKATs udtalelse er opbygget med 5 bullits, hvortil vi har nedenstående bemærkninger.

Den første bullit

•	Indestående på konto for opsparet overskud" som nævnt i virksomhedsskattelovens § 15, stk. 1 finder SKAT skal tolkes som den del af tidligere opsparet overskud, som endnu ikke er kommet til beskatning.

S KATS udtalelse er som SKATs afgørelse af 22. september 2014 uden henvisning til fortolkningsbidrag såsom lovbemærkninger og praksis, der kan støtte SKATS fortolkning, hvorfor SKATs afgørelse er uden lovhjemmel og i sin helhed skal tilbageføres.

Opmærksomheden henledes på, at bestemmelsen om beskatning af indestående på konto for opsparet overskud tidligere fremgik af virksomhedsskattelovens§ 15, stk. 1, hvilket også var tilfældet i 1999.

I SKM 2005.533 - se venligst også klagen herom - valgte SKAT i en sag om divergens på registreret opsparet overskud at søge beskatningen foretaget i året, hvor opsparet overskud de facto var hævet, men SKATs afgørelse blev erkendt ugyldig af Landsskatteretten, idet fristen for ansættelse i 1999 var sprunget. Der er enighed om, at SKAT som følge af fristreglerne ikke nu kan beskatte de facto i indkomståret 2004 hævet og selvangivet opsparet overskud, hvilket SKAT heller ikke har forsøgt.

Det er tankevækkende, at SKAT i SKM 2005.533 ikke anvendte den fortolkning af virksomhedsskattelovens § 15, stk. l, om beskatning af Indestående på konto for opsparet overskud skal tolkes som den delaf tidligere opsparet overskud, som endnu ikke er kommet til beskatning, som SKAT anvender i nærværende skattesag mod [person1] og herved til enhver tid ville være i rette tid med en ansættelsesændring enten

•

direkte i indkomståret, hvor opsparet overskud de facto er hævet, når ansættelsen gennemføres i overensstemmelse med fristreglerne i skatteforvaltningsloven eller

•

indirekte i slutåret ved beskatning af eventuel divergens - og dermed altid beskatning af opsparet overskud, uanset der er behørigt selvangivet og korrekt og berettiget anvendelse af virksomhedsordningen i samtlige indkomstår, selvom divergensen er som følge af SKATS fejl og/eller i strid med tidligere års disponering i virksomhedsordningen og virksomhedsordningens fundamentale formål om mulighed for indkomstudjævning over årene.

Det er vores opfattelse, at SKATs udvidende fortolkning om beskatning af Indestående på konto for opsparet overskud ved divergens er ulovhjemlet, når der de facto tidligere er selvangivet beskatning af opsparet overskud og anvendelse af virksomhedsordningen har været fuldt korrekt, kræverSKATs fortolkning en lovændring.

I næste bulllt udtaler SKAT:

•

SKATs henvisning ... Henvisning til disse afgørelser finder SKAT relevant, fordi der netop i disse afgørelser tages stilling til, at tidspunkt for beskatning af ikke tidligere beskattet opsparet overskudsker på det tidspunkt, hvor forholdet konstateres og ikke i tidligere år, hvor der ikke har fundet enegentlig sagsbehandling sted.

Indledningsvist, anerkender SKAT, at afgørelserne, der henvises til, ikke er identiske med nærværende sag.

SKATs afgørelse af 22. september 2014, fortolkning af afgørelserne og nu SKATs udtalelse er efter vores opfattelse en kraftig fejlfortolkning af præmisserne idet;

•	Ingen af sagerne angår divergens i saldo på opsparet overskud som følge af SKATs fejl
•	Ingen af sagerne angår berettiget og korrekt anvendelse af virksomhedsordningen
•	I sagerne er tidspunktet for ansættelsesændringen koblet til ligningsmæssig vurdering af, at betingelserne for anvendelse af virksomhedsordningen ikke er opfyldt - hvilket ikke er aktuelt i nærværende sag.
•	Der vil senest på sluttidspunktet for anvendelse af virksomhedsordningen konstateres en eventuel divergens, hvorfor SKAT ved SKATs udvidende fortolkning ville få ansættelsesfrist såvel direkte som indirekte - jf. ovenfor- hvilket kræver utvetydig og klar lovhjemmel.
•	Endelig har SKAT for indkomståret 2004 foretaget en eller anden form for sagsbehandling, idet SKAT positivt har indberettet et andet tal end selvangivet opsparet overskud.

SKAT udtaler i tredje bulllt:

•	Klagers henvisning tit Skatteministeriet udtalelse i SKM 2007.42 DEP findes ikke relevant i denne sag, da beskatningen er gennemført i 2012 og derfor ikke er omfattet af forældelsesfristen i skatteforvaltningsloven § 26 stk. 1.

Som det fremgår af klagen, er henvisningen til SKM 2007.42 DEP begrundet i, at SKAT ikke kan tillægge det betydning, at SKAT ikke siden indkomståret 2005 automatisk har modtaget skatteregnskaber fra virksomheder, hvorfor SKAT udtalelse om ikke relevant i denne sag, reelt udspringer af SKATs egen uberettigede begrundelse - SKATS afgørelse af 22. september 2014, side 3 midten.

SKAT udtaler i fjerde bulllt:

•	Klagers henvisning til Landskatterettens ugyldighedsafgørelse i TFS 1995.225 LSR... finder SKAT ikke relevant.

Det tilkommer Skatteankestyrelsen om vores henvisning er relevant i nærværende sag.

SKAT udtaler i femte og sidste bulllt:

•

For indkomstårene 2001 til 2003 var der den 3. maj 2005 truffet afgørelse om, at der ikke var opsparet overskud i virksomhed. Det har således på selvangivelsestidspunktet for indkomståret 2004 omkring den 1. juli 2005 i 2004 stået klart, at der ikke på det tidspunkt var opsparet overskud, som skulle beskattes i 2004. For at beskatning af opsparet overskud i 2004 kan anerkendes på selvangivelsestidspunktet forudsætter det, at der er opsparet overskud fra tidligere år.

Når der på selvangivelsestidspunktet for indkomståret 2004 af SKAT for tidligere indkomstår (2001-2003) er truffet afgørelse om, at der ikke var tale om selvstændig virksomhed, og dermed at virksomhedsordningen ikke kunne anvendes, er der reelt to muligheder:

Fremadrettet at acceptere SKATs afgørelse og dermed bl.a. ingen anvendelse af virksomhedsordningen eller

ii)

Selvangive som hidtil, når SKATs afgørelse for tidligere indkomstår vælges påklaget ud fra forventning om – her berettiget – at man vinder klagesagen og dermed retten til anvendelse af virksomhedsordningen. Hvis alene SKATs afgørelse havde været påklaget, vil den manglende efterfølgende selvangivelse med anvendelse af virksomhedsordningen reelt bevirke fravalg af virksomhedsordningen og dermed samme resultat som accept af SKATs afgørelse her blot implicit og tidsforskudt.

SKAT skulle og burde – som angivet i klagen til Skatteankestyrelsen - have indberettet modtaget selvangivelse for indkomståret 2004, og herefter i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens bestemmelser have korrigeret/ansat ansættelsen for indkomståret 2004, som SKAT på dette tidspunkt måtte finde var den korrekte ansættelse, hvilket ville bevirke, at SKAT havde fået koblet indkomståret 2004 med klagesagen for indkomstårene 2001-2003.

(...) ”

s afgørelse og begrundelse

Virksomhedsskattelovens § 15, stk. 1 har følgende ordlyd:

”Afstår den skattepligtige sin virksomhed, eller ophører den skattepligtige med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, medregnes indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst i samme indkomstår, jf. § 10, stk. 3. Opretholdes den regnskabsmæssige opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi efter § 2, stk. 1, i hele det indkomstår, hvori afståelsen eller ophøret finder sted, kan virksomhedsordningen anvendes til og med udløbet af indkomståret. I så fald indgår salgssummen i virksomhedsordningen. Indestående på konto for opsparet overskud ved indkomstårets udløb med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes til den personlige indkomst i det efterfølgende indkomstår.

(...) ”

Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, har følgende ordlyd:

”Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er selvangivet, skal den selvangivelsespligtige og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Det samme gælder, i det omfang en selvangivelsespligtig har undladt at selvangive og ansættelsen som følge deraf skal ske skønsmæssigt. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven. ”

Klagerens virksomhed er ophørt i indkomståret 2011. Efter virksomhedsskattelovens § 15, stk. 1, skal resterende opsparet overskud til endelig beskatning senest året efter ophør af virksomheden.

Ifølge SKATs systemer er der registreret en restsaldo for opsparet overskud inkl. virksomhedsskat pr. 31. december 2011 på 462.906 kr. SKAT har med henvisning til § 15 stk. 1, beskattet rest opsparet overskud i indkomståret 2012.

I henhold til klagerens regnskaber og selvangivelser er kontoen for opsparede overskud ved udgangen af indkomståret 2011 0 kr.

Differencen mellem SKATs og klagerens saldo for opsparet overskud er opstået tilbage i indkomståret 2004.

Klageren har i indkomståret 2004 selvangivet en hævning på kr. 462.906 fra virksomhedens konto for opsparede overskud. Denne selvangivelse ændrede SKAT uden underretning til klageren, således at der i årsopgørelse fremgik, at der blev hævet 0 kr. i indkomståret 2004. Ændringen i indkomståret 2004 blev gennemført af SKAT som en konsekvens af, at SKAT ved afgørelse af 3. maj 2005 ikke havde anset klageren for selvstændig erhvervsdrivende for indkomstårene 2001-2003, hvorfor rest opsparet overskud kom til endelig beskatning.

Den 5. december 2005, blev SKATs afgørelse underkendt af Skatteankenævnet, og SKAT ændrede som følge heraf klagerens skatteansættelser i overensstemmelse hermed for indkomstårene 2001, 2002 og 2003. SKAT ændrede dog ikke årsopgørelsen for indkomståret 2004 tilbage til det, som klageren havde selvangivet.

Klageren fortsatte i de efterfølgende indkomstår med at selvangive i overensstemmelse med selvangivelsen for indkomståret 2004, således at virksomhedens konto for opsparede overskud ved udgangen af 2011 udgjorde kr. 0.

Ud fra en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at det korrekte beskatningstidspunkt for opsparet overskud på 462.906 kr. var i indkomståret 2004 i overensstemmelse med klagerens selvangivelse. SKAT kan derfor ikke beskatte klageren af rest opsparede overskud i indkomståret 2012. Der er lagt vægt på sagsforløbet, hvor SKATs manglende høringspligt jf. skatteforvaltningslovens § 20, har medført, at de ikke selv var opmærksomme på ændring af indkomståret 2004 i forbindelse med Skatteankenævnets afgørelse. Der henvises i den forbindelse til SKM2005.533.LSR.

SKATS afgørelse ændres på den baggrund, hvorefter klagerens indkomst ændres til det, der er selvangivet for indkomståret 2012.