Kendelse af 23-01-2019 - indlagt i TaxCons database den 15-03-2019

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nr. [...1] i personligt regi. Virksomheden blev startet den 13. juni 1972 under branchekoden 742040 ’Arkitektvirksomhed’. Virksomheden ændrede i 2005 branchekode til 923120 ’Selvstændig udøvende kunstner’ og virksomheden er fortsat registreret under denne branchekode.

Klageren har oplyst, at han udstillede sine værker første gang i 1983 i Australien. Frem til 2005 drev klageren alene arkitekt- og developervirksomhed. Klageren har oplyst til SKAT, at arkitektvirksomheden blev lukket i 2005, hvorefter klageren startede med at drive kunstnervirksomhed under samme CVR-nr.

Klageren har dog i 2018 oplyst, at arkitektvirksomheden ikke har været lukket, hvorfor klageren også har drevet arkitektvirksomhed i de påklagede indkomstår. I 2010 havde klageren to potentielle arkitektprojekter. Ingen af projekterne blev dog realiseret. I 2013 indgik klageren en aftale vedrørende et ejendomsarkitekt projekt ’[projekt1]’. Projektet er igangværende, og klageren har ikke modtaget betaling endnu. Klageren har ligeledes skrevet en bog. Virksomhedsdelen vedrørende bogen blev udskilt i 2014.

Virksomhedens aktiviteter bestod i de påklagede år af salg af malerier, portrætmalerier, galleriudstillingsvirksomhed og foto-kunst samt af bogillustrationer og plakatopgaver.

Virksomheden drives fra hjemmet. Klageren har oplyst, at der er aldrig er blevet fratrukket udgifter til lokale, varme eller el. Klageren udstiller hver sommer i [by1] samt på kunstmesser flere gange om året. Ud over at udstille i Danmark har klageren desuden udstillet i Frankrig, Australien, Schweitz, Sverige og Norge.

Klageren har oplyst, at han er uddannet på kunstakademiet i 1970 i faget bygningskunst. Klageren er både billedkunstner og arkitekt MAA og udfører forskellige funktioner i forbindelse med udstillinger på eget og andre gallerier. Malerierne kan købes på messer og udstillinger. Derudover kan de købes på klagerens hjemmeside. Ved tilmelding til klagerens mailingliste inviteres automatisk til ferniseringer, hvor der desuden oftest tilbydes en ferniseringsrabat på 10 %. Det er også muligt at bestille et portrætmaleri. Klagerens ægtefælle hjælper til i virksomheden ved at klargøre udstillinger og servere vin og snacks ved fernisering.

Ifølge oplysninger fra klageren var han den 13. januar 2011 udsat for en ulykke, hvor han brækkede foden, hvilket derfor gjorde ham uarbejdsdygtig i flere måneder i 2011. I 2012 blev klageren opereret for en sprængt galdeblære, som medførte, at klageren kun kunne arbejde med lav intensitet i flere måneder. Ifølge klagerens repræsentant har klageren vurderet, at omsætningen i virksomheden har ligget 25-30 % lavere, end hvis klageren ikke var blevet ramt af sygdom. Klageren fik desuden et hjertetilfælde i januar 2015 med efterfølgende operation og ballonudvidelse til følge og afsluttede først genoptræningsforløbet ultimo april 2016.

Klageren har oplyst, at tidsforbruget i virksomheden varierer. Nogle uger arbejder han mere end 37 timer og andre uger mindre end 37 timer.Klageren har modtaget pension ved siden af driften af virksomheden med ca. 500.000 kr. årligt frem til 2014, hvorefter han alene modtog folkepension. Klageren har oplyst, at han aldrig har modtaget tilskud fra staten.

Vedrørende udgifter til avishold, rejser og småanskaffelser/EDB-udstyr:

Klageren har i de omhandlende indkomstår fratrukket udgifter til avishold, rejser, småanskaffelser og EDB-udstyr.

For så vidt angår avisholdet har klageren afholdt udgifter til bl.a. [Avis2] og [Avis1], Avisudgifterne udgjorde i de påklagede år henholdsvis 10.017 kr., 16.061 kr. og 10.103 kr. Klageren har oplyst, at han anser disse for nødvendige i erhvervsmæssig sammenhæng, da det forventes af ham, at han er velinformeret både på landsdækkende og lokalt plan med nyheder inden for en række felter og vedrørende dækningen af det kunstneriske område.

Klageren tog i 2010 til England og i 2011 til Tyskland. Turen til England var fra den 4.-22. maj 2010. Klagerens hustru deltog i rejsen. Klageren afholdt udgifter i England på i alt 63.100 kr., hvoraf klageren anså 28.200 kr. for privat andel af rejsen. I Tyskland afholdt klageren udgifter til kost og logi på i alt 9.730 kr. Klageren har ikke haft direkte salg af kunst i de pågældende lande.

Klageren har oplyst, at kørsel i egen bil til England og Tyskland dels har været for at spare penge på fly- og togtransport og dels for at kunne medbringe egne malerier.

Rejserne er bl.a. foretaget som inspirationsrejser og for at se det nuværende marked an og finde relevante gallerier. Klageren har oplyst, at der senere er solgt kunst, der er inspireret af rejserne.

Klageren har den 18. april 2011 fratrukket udgifter til iMac på 11.192 kr., den 27. oktober 2011 til Leica kamera på 6.519 kr. og den 21. november 2011 til iPad på 6.267 kr. og iPhone på 3.958 kr. Klageren har forklaret, at disse indgår i virksomheden. SKAT er af den opfattelse, at 50 % af udgifterne må anses som private, dog har SKAT anset udgifter til iPhone som fuldt ud fradragsberettiget.

Resultater m.v.

Ifølge oplysninger fra SKAT har klageren fratrukket følgende virksomhedsunderskud før renter:

Af klagerens virksomhedsregnskaber for de påklagede indkomstårene 2010-2012 fremgår følgende regnskabstal:

Af virksomhedsregnskaberne for de efterfølgende indkomstår 2013-2017 fremgår følgende regnskabstal:

Klageren har redegjort for, hvordan omsætningen opgøres i virksomheden. Ved salg af et stykke kunst angiver klageren den oprindelige værdi, som kunsten var prissat til, i omsætningen. Den difference, der eventuelt måtte forekomme i forhold til salgsprisen, angives under udgiftsposten ’markedsføring og rabatter’. Dvs. såfremt et stykke kunst er værdiansat til 100.000 kr. og sælges for 80.000 kr., så vil der i omsætning fremgå 100.000 kr., mens der i posten ’markedsføring og rabatter’ vil fremgå -20.000 kr.

I indkomstårene 2015-2016 har virksomheden indtægtsført henholdsvis 473.998 kr. og 255.000 kr. under posten ’igangværende arbejde’. Posten vedrører indtægter ved arkitektvirksomhed bl.a. samarbejdet med arkitektfirmaet [virksomhed2]. Klageren har desuden oplyst på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler, at han endnu ikke har modtaget betaling for arbejdet, men at han har fordelt de indtægter, som han vidste ville komme. Klagerens repræsentant har oplyst, at der desuden skulle have været indtægtsført igangværende arbejde i 2013 og 2014.

Budgetter

Klageren oplyste til kontormøde med Skatteankestyrelsen, at det ikke var muligt at udarbejde budgetter, idet det ikke var til at vide, hvor meget kunderne ville købe. Der er således ikke udarbejdet budgetter for indkomstårene 2018 og frem.

Øvrigt

Ved møde med Skatteankestyrelsen medbragte klageren brochurer, kataloger, postkort samt to bøger.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på henholdsvis 248.737 kr., 60.814 kr. og 172.624 kr. for indkomstårene 2010-2012, idet SKAT ikke har anset klageren for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed. SKAT har desuden ikke godkendt fradrag for avishold på henholdsvis 7.517 kr., 11.061 kr. og 7.603 kr. for indkomstårene 2010-2012 og udgift til rejser på henholdsvis 34.900 kr. og 9.730 kr. for indkomstårene 2010-2011, ligesom SKAT ikke har godkendt udgifter til kørsel i forbindelse med rejserne. Endelig har SKAT ikke godkendt udgifter til edb og småanskaffelser på 10.000 kr. for indkomståret 2011, idet SKAT anser udgifterne for at være private udgifter.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

Avishold

Avisabonnementer anses normalt for at være en typisk forekommende husholdningsudgift af privat karakter. Udgiften er derfor ikke omfattet af statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a.

Fradrag for avisabonnementer gives typisk i virksomheder med et venteværelse / opholdsrum til kunderne, hvor det forventes, at der ligger en avis. Ligeledes gælder også personalerum. Du har hverken personale ansat eller venterum til kunder.

Vi mener ikke, at der i det konkrete tilfælde er påvist en relevant erhvervsmæssig sammenhæng for at abonnere på [Avis2] og [Avis1].

Avisernes indhold er efter vores opfattelse mere af almen og generel karakter, idet hovedparten af avisen er traditionelle emner opdelt på indland og udland, politik, kultur, ferie, sport m.v.

Efter vi har modtaget dine indsigelser, accepterer vi, at der kan være en vis svagere tilknytning til virksomheden. Vi accepterer fradrag for 50 % af én avis, som må anses for en merudgift.

[Avis2] koster ca. 5.000 kr. årlig, hvorfor den erhvervsmæssige andel ansættes til 2.500 kr. årligt. I 2011 har du afholdt udgift til 3 aviser, hvorfor der i dette indkomstår godkendes ekstraordinært 5.000 kr. i fradrag.

Indkomsten forhøjes med:

2010: 10-017 – 2-500 = 7.517 kr.

2011: 16.061 – 5.000 = 11.061 kr.

2012: 10.103 – 2.500 = 7.603 kr.

Rejser

Rejseudgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Rejseudgifterne skal have en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter. Der er derfor ikke fradrag, når formålet med rejsen er af generel karakter, se SKM2009.753.BR.

Du har i 2010 og 2011 foretaget rejer til henholdsvis England og Tyskland. Om anledningen til rejserne har du oplyst, at der var tale om inspirationsrejser, idet du senere har malet billeder, som du blev inspireret til på dine rejser, herunder besøg på museer. Du har ikke haft direkte salg til de pågældende lande.

Du har i 2010 afholdt udgifter til kost og logi i England med 63.100 kr. Heraf har du ansat 28.200 kr. for privat andel. Rejsen var fra 4. – 22. maj og din hustru deltog i rejsen.

I 2011 beløber udgift til kost og logi i Tyskland sig til 9.730 kr.

Vi er af den opfattelse, at rejserne ikke har sammenhæng med din indkomsterhvervelse, hvorfor der ikke kan gives fradrag for udgiften. Du har ikke løftet bevisbyrden for, at rejsen har haft den fornødne sammenhæng med indkomsterhvervelsen i indkomståret eller de umiddelbart derpå følgende indkomstår. Rene ”inspirationsrejser” er efter SKATs opfattelse ikke omfattet af reglerne. Der er ikke påvist en konkret sammenhæng med en allerede planlagt opgave eller projekt, hvorfor fradrag ikke kan godkendes. Rejserne vurderes at være af mere generel karakter.

Vi kan ikke lægge vægt på dine bemærkninger om, at du skal søge inspiration i udlandet og se, hvad der rør sig. Der er ikke påvist nogen direkte sammenhæng med indkomsterhvervelsen.

Indkomsten forhøjes med:

Indkomståret 2010: 34.900 kr.

Indkomståret 2011: 9.730 kr.

Endvidere fratrækker du en meget stor udgift til fortæring i Danmark i 2012, hvor udgiften ifølge kontospecifikationen (bilag 1007) beløber sig til 79.047 kr. Ved gennemgang af posten, som indeholder en lang række boner, kan det konstateres, at udgifterne reelt beløber sig til 7.904,65 kr. Se også revisors regnestrimmel, som er klipset sammen med bilaget.

Indkomsten forhøjes med:

Indkomståret 2012: (79.047 – 7.904) = 71.143 kr.

Denne ændring har du accepteret.

Vær opmærksom på, at kun merudgifter, til fortæring under rejse kan fratrækkes. Altså ikke udgifter, der dækker over husholdningsartikler, blade, slik osv. I alle årene ses, der at være foretaget fradrag for denne type udgifter. Dette har du accepteret at rette fremover.

...

Som det fremgår under Rejser ovenfor, er der ikke godkendt fradrag for udlandsrejser, som ikke har medført noget salg. Det betyder, at de kilometer, du har kørt i den forbindelse, skal overføres til private kørte kilometer, hvorved fradraget for biludgifter bliver yderligere reduceret.

...

Småanskaffelser og EDB-udgifter

I 2011 har du under småanskaffelser fratrukket udgift til Leica kamera med 6.519 kr. Desuden har du under EDB-udgifter fratrukket en udgift til IMac på 11.192 kr., en Ipad til 6.267 kr. og en Iphone til 3.958 kr. Alle beløb ekskl. moms.

Der er alene fradrag for udgifter som er erhvervsmæssige, dvs. nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6 a. Benyttes (eller stilles et driftsmiddel til rådighed) for privat anvendelse, er der tale om et blandet benyttet driftsmiddel.

SKAT er af den opfattelse, at ovennævnte driftsmidler ikke alene benyttes i din virksomhed og/eller ikke har en direkte sammenhæng med indkomsterhvervelsen. Vi anser 50 % af udgiften som privat, idet der ved skønnet er lagt vægt på din virksomheds art som kunstner. Desuden har du også i 2010 fratrukket udgiften til en computer med 18.515 kr. (afskrives på driftsmiddelsaldoen).

Til dine indsigelser vedrørende dette punkt, skal vi bemærke, at vi ved skønnet 50/50 allerede har taget hensyn til, at der er en erhvervsmæssig anvendelse. I modsat fald, skulle der slet ikke have været godkendt fradrag for udgiften. Vi anerkender dog, at mobiltelefonen godkendes fratrukket 100 % erhvervsmæssig. Dette selvom den også bruges privat.

Indkomsten forhøjes skønsmæssigt med:

Indkomståret 2011: 23.978 x 50 % = 10.000 kr. (nedrundet).

...

Ved vurderingen af om virksomheden i skattemæssig forstand kan anses for erhvervsmæssig, må det tillægges betydelig vægt, om der er tale om rentabilitet.

Det fremgår af retspraksis, at det er rentabiliteten der er afgørende, og ikke om virksomheden er drevet forsvarligt og professionelt.

Rentabilitetsbetragtningen gælder også anerkendte kunstnere. I Højesterets dom af 15. juli 2013 fastslog retten, at vurderingen af, om den kunstneriske virksomhed var erhvervsmæssig, skulle foretages efter de sædvanlige skatteretlige kriterier.

Højesteret har den 14. marts 2013 afsagt dom i en sag, hvor en kunstner modtog livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond. Da kunstnervirksomheden udviste underskud gennem en årrække, kunne der ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed. Højesteret fandt, at virksomheden ikke blev drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste i forhold til kunstnerens arbejdsindsats.

SKAT anfægter ikke, at du har udført store arbejder i årene 2005 til 2013 eller at du har forsøgt at skabe dig et navn inden for kunstens verden. Det bemærkes, at skatteretligt har det ingen betydning om man er en anerkendt kunstner, da vurderingen af om din virksomhed er erhvervsmæssig skal foretages efter de sædvanlige skatteretlige kriterier.

Det accepteres, at en virksomhed i opstartsfasen har underskud, og at der har været finanskrise i 2008 og nogle år frem, men normalt vil man lukke virksomheden indenfor en kortere årrække, hvis man konstaterer, at den ikke er rentabel.

Som udgangspunkt vil det ikke være muligt at opretholde en tabsgivende virksomhed med mindre der er andre indtægter, som giver indehaveren et økonomisk rygstød, der gør det muligt at videreføre virksomheden. Konkret har du indtil i år fået pension på ca. 500.000 kr. årligt.

Ved virksomheder drevet som bibeskæftigelse, er der efter praksis krav om, at der skal være honorering af den arbejdsindsats der er ydet og der vil være udsigt til indtjening af tidligere års akkumulerede underskud. Din virksomhed som kunstner ses ikke for på sigt at ville give overskud. Også i 2013 udviser virksomheden et betydeligt underskud.

Salget er reelt ikke så stort som det umiddelbart fremgår at regnskaberne. I omsætningen indgår ”markedsføring og rabatter”. Posten dækker for langt den største del den rabat, du giver kunderne. Du sætter en skønnet pris på dit værk. Såfremt en kunde vil købe det til en lavere pris og du acceptere prisen, indgås der en handel. Du har indtægtsført din listepris, men omsætningen er i virkeligheden væsentlig lavere.

Eksempel: I 2010 udgør rabatterne 263.442 kr. Fratrækkes denne ”udgift” bliver den reelle omsætning 368.833 kr. og ikke 632.275 kr.

Du skriver i dit indlæg, at du har øget dine markedsføringsomkostninger betydeligt. Men der er, som det fremgår af din bogføring, næsten kun tale om rabatter for at få dine værker solgt.

I 2012 er der annonceudgift på 20.634 kr. I 2011 er annonceudgiften 2.000 kr. og i 2010 var udgiften 14.700 kr. Dertil kommer udgift til trykning af dine kataloger, men disse udleveres alene på gallerierne.

...

Konklusion

På baggrund af alle ovennævnte oplysninger om virksomhedens drift, hidtidige resultater, omkostninger og budget finder SKAT fortsat ikke, at din kunstnervirksomhed opfylder rentabilitetskravet, idet den ikke bliver drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste i forhold til din arbejdsindsats.

Underskuddet er derfor ikke fradragsberettiget jævnfør statsskattelovens § 6 a og jævnfør praksis på området.

...”

SKAT er den 24. november 2014 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

”...

Klager henviser til, at han før 2006 drev en arkitekt og developper-virksomhed med store overskud. Det er korrekt, at klagers tidligere virksomhed havde et par år med store overskud. Men for god ordens skyld skal nævnes, at samme virksomhed gave underskud fra 1993-2005 (bortset fra 1998 og 2002) med i alt -5.591.897 kr. Kunstnervirksomheden har givet underskud i alle årene 2006-2013 med i alt -2.595.287 kr.

...”

SKAT er den 11. januar 2018 kommet med følgende bemærkninger til klagerens regnskaber for indkomstårene 2014-2016:

”...

Der er indsendt regnskaber for 2014-2016, hvoraf der nu fremgår overskud af virksomheden.

Vi skal hertil bemærke, at omsætningen i 2014 er steget med hele 51 % i forhold til året før, mens udgifterne er uforandret. Det virker som en meget stor stigning, som klager ikke har kunnet give nogen umiddelbar forklaring på.

For 2015 og 2016 skyldes den større omsætning, at der er indtægtsført igangværende arbejder med henholdsvis 473.998 kr. og 255.000 kr. Dette er ifølge klageres oplysning vedrørende arkitektvirksomhed. Det skal hertil bemærkes, at klager ikke siden starten af kunstnervirksomheden har drevet arkitektvirksomhed. Han har ikke nævnt det overfor SKAT, det fremgår ikke af kontospecifikationerne og han har til SKAT i 2010 oplyst, at han ikke længere driver arkitekt virksomhed (se vores sagsfremstilling side 11).

Det er SKAT opfattelse, af denne virksomhed skal vurderes særkilt, idet der ifølge retspraksis således er tale om to virksomheder og overskud herved kan ikke indgå i kunstnervirksomheden. Bogførte indtægter ved arkitektvirksomhed og eventuelle tilknyttende udgifter, skal udgå af regnskabet.

Det skal bemærkes, af størrelsen af de indtægtsførte igangværende arbejder naturligvis ikke er efterprøvet af SKAT. Det skal i den forbindelse bemærkes, at klagers tidligere arkitektvirksomhed har givet underskud fra 1993 til 2004 (bortset fra 1998 og 2002) med i alt -5.591.897 kr.

Det skal videre bemærkes helt generelt, at klager til og med 2012 havde en supplerende indtægt (pension) på ca. 0,5 mio. kr. årligt. Fra 2013 er denne faldet til 1/5 del. Og fra 2014 er der så overskud Ifølge de foreliggende årsregnskaber, hvilket i øvrigt også er samme år, som SKAT traf sin afgørelse.

Advokaten henviser til, at underskuddene i virksomheden skyldes finanskrisen. Det skal bemærkes, at der også forud for finanskrisen, som startede 2007 /08, var underskud.

Advokaten nævner, at virksomhedens omsætning de senere år har ligget mellem 600.000 kr. og 900.000 kr. Vi skal hertil bemærke, at dette er inklusiv igangværende arbejder for arkitektvirksomhed. For de i klagen omhandlende indkomstår (og sandsynligvis før) var omsætningen reelt også en del lavere, idet rabatter var bogført som indtægt.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at han er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på henholdsvis 248.737 kr., 60.814 kr. og 172.624 kr. for indkomstårene 2010-2012. Klageren har yderligere fremsat påstand om, at han er berettiget til fradrag for udgifter til avishold på henholdsvis 6.678 kr., 10.707,34 kr. og 6.735,34 kr. for indkomstårene 2010-2012, udgifter til rejser på henholdsvis 34.900 kr. og 9.730 kr. for indkomstårene 2010-2011, ligesom der skal godkendes fradrag for de kørte kilometer, som klageren har haft i forbindelse med rejserne, såfremt der godkendes fradrag for udgifter til rejser. Endelig er der fremsat påstand om, at udgifter til edb og småanskaffelser på 23.978 kr. for indkomståret 2011 er fradragsberettiget.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Denne klage vedrører SKATS AFGØRELSE (af 18. 8. 2014) som iht. en skrivelse fra SKAT (af 5./6. nov. 2014) om at SKAT ikke har villet ændre AFGØRELSEN af 18. AUGUST 2014 – idet det påståedes - at der intet væsentligt nyt var fremkommet - hvilket jeg ikke er enig i - hvilket desværre åbenbart ingen betydning tillægges af SKATs medarbejdere.

Jeg anmoder om at blive indkaldt til en MUNDTLIG FORHANDLING både med SKATTE-ANKE-STYRELSEN og SKATTE-ANKE-NÆVNET inden sagen bliver bliver behandlet af SKATTE-ANKE-STYRELSEN og SKATTE-ANKE-NÆVNET.

Der henvises til de protestskrivelser vedr. denne sag i 2010, 2011 og 2012 som jeg allerede har sendt til SKAT, samt at jeg forbeholder mig retten til at kunne fremsende nye/supplerende oplysninger, samt at kunne fremlægge min selvangivelse/årsregnskab for 2014 til SKATTE-ANKE- NÆVNETs medlemmer på et senere tidspunkt, når denne er udarbejdet.

Jeg har besluttet mig til kun at klage over nogle få for mig meget betydningsfulde forhold, og at lade være med klage over de øvrige resterende punkter-­- selvom jeg ikke er enig med SKAT om SKATS AFGØRELSE vedr. disse punkter.

OPLYSNINGER TIL SKATTE-ANKE-NÆVNETS MEDLEMMER:

Inden jeg oplister de punkter som jeg har besluttet at klage over, vil jeg gøre opmærksom på, at jeg er uddannet på Kunstakademiet på [...], og har bestået afgangseksamen i 1970 i faget BYGNINGS-KUNST, og at jeg både er BILLED-KUNSTNER og ARKITEKT MAA, hvilket fremgår af mit brevpapir og dels optræder jeg også som GALLERIS – både når jeg udstiller på [by1] hver sommer siden 2006 ([Galleri1], [Galleri2] og [Galleri3]) og når jeg udstiller på KUNST-MESSER flere gange om året.

Årsagen til at jeg gør opmærksom på dette er, at min måde at drive virksomhed på – er atypisk

– ved at jeg både ernærer mig 1) som almindelig billed-kunstner, ved salg gennem de gallerier som repræsenterer mig, må aflevere 50 % i galleri-provision til galleristerne som så dækker en stor del af udstillings-udgifterne – 2) og at jeg selv – når jeg sælger via mine egne gallerier – må dække alle de direkte og indirekte udstillings- og markedsførings-omkostninger, herunder husleje, annoncering, trykning af plakater og kataloger, fortæring og underholdning ved ferniseringer og udstillinger, forsikringer, etc. hvilket er årsagen til at mine markedsførings-regnskabstal bliver helt anderledes og større - end for de kunstnere som kun sælger deres kunst gennem et galleri - eller fra et atelier på hjemmeadressen – Derved kommer dette til at svare til at sammenligne f.eks. æbler med kokosnødder ! ? ! - Og det kan man jo ikke - og endelig så som arkitekt med speciale i bygningskunst og som developper - hvilket fremgår af mit brevpapir.

Det er bl.a. derfor at de af SKAT fremlagte 3 domme – som SKATS AFGØRELSE ”læner sig op af” efter min og mine rådgiveres mening adskiller sig på så væsentlige punkter, at de ikke burde blive benyttet til at drage konklusioner ud fra. Desuden er de årstal som disse domme ikke de samme som mine relaterer sig til – et forhold som bl.a. skal ses i lyset af at SKAT selv gør opmærksom på, at SKAT jvfr. LIGNINGSVEJLEDNINGEN godkender at en virksomhed i OPSTARTSPERIODEN og UNDER UGUNSTIGE KONJUNKTURFORHOLD godkender at ERHVERVSMÆSSIGE VIRKSOMHEDER kan køre med underskud. Disse bestemmelser anmoder jeg venligst SKATTE-ANKE-NÆVNETs medlemmer om at lægge vægt på,når min sag skal vurderes – samt at jeg vil gøre opmærksom på, at mine omsætningstal er lange højere end de de beløb som 2 af dommene om de 2 kunstnere har opnået.

Når SKATTE-ANKE-NÆVNETs medlemmer ser på min sag, så bedes man venligst bemærke at min kunstneriske virksomhed set med merkantile øjne – tog sin begyndelse i 1983 – mens jeg boede og arbejdede i Australien i [by2] – idet samtlige 12 udstillede billeder blev solgt på ferniseringsdagen – og at jeg først begyndte at sælge malerier igen - fra den 12. dec. 2005 – hvor jeg udstillede igen – og denne gang i [by3]. Dette skriver jeg for at forklare at de underskuddene fra før 2006 som SKAT henviser til – har haft med min arkitekt- og developper-virksomhed at gøre. Og ”spudsigt nok” så nævner SKAT ikke de årstal hvor det lykkedes mig at præstere store overskud i million-klassen. Derfor anmoder jeg SKATTE-ANKE-NÆVNET at betragte min merkantile kunsneriske virksomhed – som påbegyndt i 2006 – hvorfor jeg tillader mig at benævne årene 2006 (omsætning på 180.304 kr.),

2007 (omsætning på 478.633 kr.) og

2008 (omsætning på 820.809 kr.)

som OPSTARTSÅRENE – altså med flot stigende omsætningstal) hvor man iht. SKATS egne ligningsmæssige bestemmelser har kunnet fratrække underskuddene fra øvrige indtægter.

Og nu kommer det interessante og springende punkt - og det er - at en væsentlig del af omsætningen i 2008 på de 820.000 kr.hidrørte den første halvdel af året – og ved skiftet fra juni til juli måned – følte jeg at træerne nu næsten var ved at vokse ind i himlen – men det viste sig allerede i løbet af juli måned at det gjorde træerne desværre ikke – for allerede der kunne jeg registrere, at dette ikke længere var tilfældet – for nu købte ”folk” ikke længere kunst i et omfang som tidligere – på grund af den internationale finanskrise som Danmark som bekendt også var blevet ramt af. Og nu spørger jeg pænt SKATTE-ANKE-NÆVNETs medlemmer, om man vil forlange at jeg skal besidde bedre evner ud i SYNSK-HEDEN - end de SYNSK-HEDS-EVNER som regeringen formodes at have adgang til via de ØKONOMISKE VISMÆND ? NEJ VEL – det kan man da ikk forlange ? ! ? For kun ved at være synsk – kan man være i stand til at forudse – om krisen ville vedblive med at rase år efter år.

Og det er kun ved at være SYNSK at man på forhånd kan vide hvor mange der vil købe et af ens malerier og til hvilke priser – og hvilke markedsføringsomkostninger der vil give pote - og hvilke der vil være spild af penge og tid – så alene af disse åbenlyse årsager – kan man som kunstner ikke disponere ud fra et budget på samme måde som f.eks. en biografdirektør, en finans-minister eller et supermarkedsøkonomidirektør – der med få %-s usikkerhed kan budgettere med et overskud på X millioner kroner. Og til medlemmerne af SKATTE-ANKE-NÆVNET vil jeg pænt spørge – om ikke man tror – at jeg hele tiden har prøvet på at opnå overskud ?

Jeg vil formulere mig på denne måde – at på trods af at krisen fortsatte med at rase – så lykkedes det mig i 2009 at få omsætningen op på 587.542 kr.,

i 2010 fik jeg den øget den til 632.275 kr, og

i 2011 fik jeg den igen øget og nu til 678.571 kr. og

i 2012 landede den på 611.847 kr.– et flot resultat i forhold til langt de fleste kunstnere.

Her er det vigtigt at SKATTE-ANKE-NÆVNETs MEDLEMMER husker på, at selv regeringen i årene fra 2008 frem til og med i dag – betegner årene som krise–år – eller med andre ord UGUNSTIGE KONJUNKTUR-ÅR hvorfor det i henhold til Ligningsvejledningen fra SKAT er OK at en VIRKSOMHED fortsat er at betragte som en ERHVERVSMÆSSIG VIRKSOMHED selvom den kører med underskud.

I dette skatteår – 2014 – har min revisor udarbejdet et budget der er udleveret til SKAT – som endda hviler på realistiske tal – idet jeg kan oplyse at omsætningen allerede pr. 30. 6. 2014 var nået op på 502.656 kr. og at der pr. den 20. 10. 14 var udfaktureret for 652.000 kr-­- og tallene siden da – bekræfter at dette års omsætning vil passere 900.000 kr. – og da udgifterne endda også ser ud til at blive mindre, så kalkulerer min revisor med at der vil kunne blive realiseret et overskud på 235.000 kr. Denne potitive forandring – har SEKTIONSLEDER ved SKAT, [person2], i sin skrivelse af 5.-6. NOV. 2014 meddelt - at hun ikke kan tage hensyn til her og nu – hvilket SKATTE-ANKE-NÆVNET vil kunne, hvilket fremgår at det – som hun har skrevet til mig: ”Men hvis det viser sig, når 2014 er færdig, at der kommer et overskud efter alle omkostninger og afskrivninger, er det et nyt forhold, som klageinstansen vil tage med ind i vurderingen af Deres virksomhed, hvis De påklager sagen” – hvilket jeg hermed pænt anmoder SKATTE- ANKE-NÆVNETs medlemmer om at gøre, idet jeg vil bede min revisor om at udarbejde mit årsregnskab/selv-angivelsen for 2014, så den kan blive fremlagt for SKATTE-ANKE-NÆVNETs medlemmer primo 2015 – inden min sag bliver taget under behandling – hvorefter SKATTE- ANKE-NÆVNETs medlemmer kan se beviset på at min virksomhed – retteligen fortsat bør klassificeres som en ERHVERVSMÆSSIG VIRKSOMHED.

Et punkt som jeg er blevet gjort opmærksom på, vil være af betydning for SKATTE-ANKE-NÆVNETS medlemmer er at vide er, at [person1] er en ANERKENDT KUNSTNER, hvilket sektionsleder hos SKAT, [person2] har udtalt er tilfældet, hvilket jeg er meget tilfreds med, idet [person2] klart har tilkendegivet, at SKAT anser mig for at være professionel kunstner, og at man ikke har sat spørgsmålstegn ved min professionelle fremfærd. Det ville også have undret mig meget, hvis det ikke forholdt sig således – idet jeg jo ind imellem er stand til at sælge mine malerier for mere end 60.000 kroner – og at jeg jævnligt har udstillet og udstiller på anerkendte og fine gallerier som f.eks. [Galleri4], [Galleri5], [Galleri6] etc.

Desuden udstiller jeg under [Galleri6]´s vinger på galleriernes kunst-messer i [by4] og i [...] samt i udlandet i Norge, Frankrig, Australien, Sverige og i Schweiz og snart også i Tyskland.

FØLGENDE PUNKTER fra AFGØRELSEN har jeg besluttet IKKE AT VILLE ANKE, selvom jeg er lodret uenig i SKATS vurdering:

BILUDGIFTER: Jeg har besluttet at jeg ikke vil klage yderligere over SKATs sidste AFGØRELSE vedr. biludgifterne, bortset fra.

CONTAINERUDGIFTER: Jeg accepterer SKATS afgørelse.

AVISHOLD: JEG OPGIVER på FORHÅND:

Jeg mener at en rimelig fordeling af udgifterne ville være 1/3 til privatsfæren, men dette er SKAT ikke enig i – hvilket jeg ikke forstår, idet avisernes kultursider for mig er at sammenligne med en form for yderst vigtig faglitteratur – men jeg orker ikke at slås med SKAT om denne udgift, idet SKAT sammenligner min situation med et venteværelse hos en læge, intet kunne være mere forkert.

FØLGENDE UDGIFTSPOSTER - SOM SKAT EFTER MIN OPFATTELSE HAR VURDERET PÅ EN URIMELIG MÅDE SOM JEG ER UENING I – HAR JEG BESLUTTET AT KLAGE OVER – VED AT ANMODE OM AT FÅ DISSE UDGIFTSPOSTER FORELAGT FOR SKATTE–ANKE-NÆVNETS MEDLEMMER – I HÅBET OM AT MAN VIL OMGØRE SKATS AFGØRELSE PÅ DISSE PUNKTER:

REJSER: Der henvises til LIGNINGSLOVENS LL§ 8 stk. 1. Først vil jeg gøre medlemmerne af SKATTE-ANKE-NÆVNET opmærksomme på, at jeg ikke plejer at fratrække rejseudgifter vedr. udlandet ! Og når jeg så nu endelig har gjort det – så er det rejseudgifter (inklusive bil- udgifterne der jo hører med til rejsen) vedr. en rejse til [Tyskland] + [Tyskland] og en rejse til [England] og Sydengland – hvor formålet har været at etablere kontakter til gallerier og samarbejdspartnere som skulle kunne repræsentere mig i Tyskland og i England. For at kunne det, er det vigtigt at medtage malerier i sin egen bil – så galleristerne kan vurdere min teknik – og malemåde – motivvalg – og dermed give galleristerne mulighed for at vurdere om de mente at kunne sælge mine malerier til priser som både er attraktive for dem og for mig. Disse rejser var ikke private - hvilket bl.a. ses af at jeg undlod at fratrække de rejseudgifter der kunne henføres til min hustru - og at rejserne overvejende var af erhvervsmæssig karakter – og de havde den nødvendige forbindelse til min kunsteriske erhvervs-virksomhed. Endelig vil jeg over for SKATTE- ANKE-NÆVNETS medlemmer gøre opmærksom på, at jeg efterfølgende har malet billeder med motiver fra disse rejser, der er blevet solgt for beløb der langt overstiger de rejseudgifts-beløb som jeg har fratrukket. Altså er der præsteret overskud. Dette har jeg oplyst over for SKAT, uden at man har villet tage hensyn til dette – hvilket jeg håber at SKATTE-ANKE-NÆVNETs medlemmer vil.

SKATTE–ANKE–NÆVNET anmodes om at give mig ret i min hoved-anke, gående ud på at min VIRKSOMHED er ERHVERVSMÆSSIG, og dermed har RETTEN til at fratrække et underskud fra andre indtægter det samme år - og at kunne fratrække et underskud fra et år fra det næste års overskud/indtægter.

EDB-UDGIFTER: Dette er et vigtigt punkt for mig ud fra den måde jeg kreerer mine billeder på. Jeg protesterer imod at SKAT vil have at jeg KUN må fratrække 50 % af udgiften til en iPAD og 50 % af udgifterne til min bærbare iMAC-­-computer – idet jeg finder en fordeling på 10 % til privatsfæren og 90 % til firmaet vil være en rimelig fordeling – idet jeg kun benytter den bærbare computer og iPADen når jeg passer mine udstillinger og er væk hjemme fra -–og iPADden bruger jeg kun for at vise de malerier frem som jeg ikke har med på mine udstillinger til de potentielle kunder. Jeg har aldrig brugt tid på at spille spil på mine computere og på min iPAD, eller min iPHONE – og bemærk vi har hverken børn eller børnebørn – så det er faktisk kun nogle få gange jeg har brugt dem til ikke kunstneriske formål – derfor er en fordeing 10 % / 90 % er særdeles rimelig.

Jeg vil slutte denne min ”KLAGE-SANG” til SKATTE-ANKE-NÆVNETs medlemmer med at fortælle om en observation som jeg har gjort med hensyn til SKATs behandling af denne sag, og det er, at man fra SKATS side har udbedt sig oplysninger om adskillige emner – herunder om at fremlægge et buget for 2014 – hvilket jeg har gjort – og på trods af at det udviser et overskud – som med overvejende sandsynlighed vil blive præsteret – så ser man bort fra dette budget. Jeg spøger derfor SKATTE-ANKE-NÆVNETs medlemmer – hvorfor SKAT anmoder mig om et budget – når man alligevel ikke tager hensyn til dette ?

Og på trods af at div. besvarelser klart viser - at ens situation reelt ikke kan sammenlignes med de situationer som de domme som man henviser til – omhandler, så fastholder man på KAFKASK manér fra SKATs side, at disse domme er relevante. Til slut anmoder jeg venligst SKATTE–ANKE–NÆVNETs medlemmer om at vurdere – om ikke jeg har ret i – at min situation ikke med relevans kan sammenlignes med dommenes ?”

Klageren har vedlagt klageskrivelsen til SKAT i klagen til Skatteankestyrelsen.

Klagerens nuværende repræsentant har den 15. januar 2018 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

”...

Jeg gør helt overordnet gældende, at den af [person1] udøvede virksomhed som arkitekt og kunstner også i indkomstårene 2010-2012 har udgjort en sammenhængende og integreret erhvervsmæssig virksomhed, der har været drevet med en sådan intensitet og rentabilitet, at der i skattemæssig forstand er udøvet erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2010-2012 såvel som i de forudgående og efterfølgende indkomstår.

...

Det gøres gældende, at [person1]s virksomhed i indkomstårene 2010-2012 levede op til de sædvanlige kriterier for erhvervsmæssig virksomhed og opfyldte såvel intensitets- som rentabilitetskriteriet.

Intensitetskriteriet

Indledningsvis skal det fremhæves, at SKAT synes at være af den opfattelse, at

[person1]s virksomhed i de omhandlede indkomstår opfyldte intensitetskriteriet.

...

Det gøres gældende, at [person1]s virksomhed opfyldte intensitetskriteriet.

Der er udført en betydelig mængde arbejder, ligesom der er deltaget i udstillinger, solgt en lang række kunstværker, og virksomheden drives såvel med stor faglig indsigt i kunstverdenen som stor dygtighed i forhold til at placere sig korrekt markedsføringsmæssigt

...

Intensiteten i virksomheden dokumenteres endvidere ved den ganske betragtelige omsætning i årene 2010-2012, hvor omsætningen på kunst er selvangivet med henholdsvis kr. 632.276, kr. 678.571 og kr. 611.847. Den betydelige omsætning realiseret under finanskrisen illustrerer, at der er tale om en ikke ubetydelig arbejdsindsats samt et veletableret navn, der har mulighed for at afsætte sine værker.

Det bemærkes, at selv i det tilfælde, hvor den selvangivne omsætning reduceres med de af [person1] ydede rabatter og betaling af galleriprovision m.v., har omsætningen i årene 2010-2012 efter SKATs beregning (SKATs afgørelse side 20) udgjort henholdsvis kr. 338.453, kr. 416.171 og kr. 367.113, hvilket tillige må anses for en ganske betragtelig omsætning henset til, at der i forhold hertil er taget højde for salgsprovisionsbetaling m.v. til gallerier, hvor [person1] er repræsenteret.

For god ordens skyld skal det fremhæves, at den opgørelse af omsætningen, som [person1]s revisor har benyttet, giver fuld mulighed for at illustrere virksomhedens realomsætning samt de reelle udgifter til salgsafgifter til gallerier. Salgsomkostningerne realiseres alene i tilfælde, hvor der benyttes eksterne gallerier, idet [person1] jo har en fuld omsætning, hvis salget sker ved hjælp af eget galleri. Salgsomkostningerne og fordelingen heraf behandles således mere korrekt ved at opgøre omsætningen, som det er tilfældet i [person1]s regnskab.

Den konkrete regnskabsopstilling er således ikke udarbejdet med henblik på at "puste tallene op" eller på anden måde give et misvisende billede af den reelle omsætning i virksomheden. Tværtimod. Sammenfattende gøres det gældende, at intensitetskriteriet er opfyldt for [person1]s virksomhed i de af sagen omhandlede indkomstår.

Rentabilitetskriteriet

Det gøres helt overordnet gældende, at [person1]s virksomhed tillige har opfyldt rentabilitetskriteriet i årene 2010-2012, der er omfattet at nærværende sag. Det gøres gældende, at virksomheden er drevet med udsigt til overskud, og de realiserede underskud har alene været forbigående baseret på, at virksomheden i perioden fra stiftelsen i 2005 har været i en opstartsfase samt efterfølgende været drevet i år præget voldsomt af finanskrisen.

...

Det bestrides, at SKATs konklusioner er korrekte og reelle. Der var såvel i indkomstårene 2010-2012 som i efterfølgende indkomstår udsigt til, at [person1]s virksomhed som kunstner kunne give overskud og udvikle sig, således at tidligere års underskud og arbejdsindsats kan honoreres med et rimeligt vederlag i form af driftsherreløn i de efterfølgende indkomstår.

Det gøres gældende, at den underskudsgivende drift i indkomstårene 2005-2009 skal ses i relation til virksomhedens nystartede karakter og de investeringer, der er foretaget i driften i den omhandlede periode. Det skal særligt fremhæves, at der i indkomståret 2008, inden finanskrisens indtog, blev omsat for mere end kr. 800.000 i første halvår.

Den betydelige omsætning illustrerer med stor tydelighed, at virksomheden var ude af opstartsperioden og veletableret. Den kunstneriske virksomhed var således indiskutabelt veletableret på markedet lige inden finanskrisens indtog. I de efterfølgende indkomstår var salget af malerier præget af finanskrisen, og til trods for en ikke ubetydelig omsætning og intensitet i virksomheden, måtte [person1] realisere underskud i de enkelte år. Imidlertid var det kontinuerligt [person1]s opfattelse, at virksomheden fortsat var på rette vej og kunne arbejde sig ud af krisen og føre til gode økonomiske resultater, herunder i sammenhæng med den arkitektvirksomhed, der tillige udøves i virksomheden, og som på flere måder har en tæt sammenhæng med malerierne og [person1]s kunstneriske linje. Dette ikke mindst motivmæssigt.

Det bemærkes, at omsætningen i årene 2010 til 2012 ud over finanskrisen tillige har været påvirket af [person1]s sygdom. Den 13. januar 2011 faldt [person1] og brækkede sin højre fod, hvilket medførte operationer over flere gange og reducerede [person1]s arbejdsindsats over en periode på flere måneder. Videre blev [person1] den 19. februar 2012 opereret for en sprængt galdeblære. Operationen udviklede sig så dramatisk, at det kunne have kostet [person1]s liv, og [person1] var indlagt i en længere periode og var i lang tid herefter meget præget af operationen.

Det er [person1]s bedste vurdering, at omsætningen i årene 2011 og 2012 grundet sygdom ligger 25-30 % under, hvad der kunne og burde være den reelle omsætning, såfremt [person1] ikke havde været så alvorligt syg i så lang en perioder, som det reelt var tilfældet. I indkomståret 2013 realiseres et underskud på kr. 193.045. Det bemærkes dog, at underskuddet burde have været reduceret med kr. 84.000 vedrørende arkitektopgaver udført i 2013. At der ikke er indtægtsført igangværende arbejder i arkitektvirksomheden skyldes en fejl af revisor, der ikke skal tillægges afgørende vægt. Imidlertid har virksomhedens resultat ikke været så lavt, som det selvangivne resultat giver indtryk af.

I indkomstårene 2014-2016 er opnået et overskud i virksomheden på henholdsvis kr. 112.006, kr. 137.919 og kr. 143.133. Der er således realiseret betydelige overskud i indkomstårene efter 2013, og SKATs postulat i afgørelsen af den 18. august 2014 om, at virksomheden "ikke bliver drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste" er dermed modbevist.

Det skal fremhæves, at omsætningen med kunst i årene 2014-2016 efter reduktion med rabatter og galleriprovision har udgjort henholdsvis kr. 537.502, kr. 48.643 og kr. 216.333. Kunstnervirksomheden har således bidraget overordentligt væsentligt til de realiserede overskud og alene i indkomståret 2015 har kunstomsætningen ikke kunnet dække hele det realiserede resultat i sig selv.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at overskuddet for indkomståret 2014 i realiteten kunne opskrives med kr. 116.000 i form af igangværende arbejder i arkitektvirksomheden.

Dette er ved en fejl undladt på samme måde, som det var tilfældet i indkomståret 2013.

For så vidt angår udsvingene i indkomståret 2015, består disse af konsekvensen af [person1]s sygdom ved en lavere produktion i såvel de forudgående indkomstår som indkomståret 2015 samt af en noget højere koncentration af arkitektopgaver i den omhandlede periode, der har haft en nedadgående indvirkning på salget af malerier i dette indkomstår. [person1] fik i 2015 et hjertetilfælde. [person1] blev hospitalsindlagt og hjerteopereret og skulle i flere måneder herefter følge et genoptræningsprogram. Aktiviteten i virksomheden blev naturligvis påvirket væsentligt af hjertetilfældet. Der er ikke baggrund for at konkludere, at den midlertidige tilbagegang i indkomståret 2015 påvirker virksomhedens erhvervsmæssige karakter, idet der tillige i indkomståret 2016 er realiseret betydelig omsætning på kunsten og et samlet overskud i virksomheden.

Det gøres gældende, at de økonomiske resultater opnået i indkomstårene 2014- 2016 taler for sig selv og viser en klar udvikling med overskud i den kunstneriske virksomhed, hvilket i henhold til foreliggende praksis medfører, at virksomheden skal anses for erhvervsmæssigt drevet også i forudgående indkomstår.

Til eksempel kan henvises til Landsskatterettens kendelse af den 21. november 2013, sagsnr. 12-0191336 vedrørende virksomhed med engroshandel med importerede varer inden for interiør og accessories til hjemmet.

Den i sagen omhandlede virksomhed blev drevet med underskud i årene 2004- 2010, hvorefter der i indkomstårene 2011 og 2012 blev realiseret overskud på henholdsvis kr. 97.514 og kr. 50.703. Landsskatteretten fandt, at driften af virksomheden i indkomståret 2010, hvor der var realiseret et underskud på kr. 105.545, var erhvervsmæssig. Af Landsskatterettens kendelse fremgår følgende:

"Det lægges til grund, at engros virksomheden siden 2004 har haft samhandel med diverse firmaer om salg af designermøbler m.v. på det danske marked, og at der har været en betydelig omsætning i en del af årene. Virksomheden er drevet af klageren og klagerens ægtefælle, der efter det oplyste har faglige forudsætninger for at drive en sådan type virksomhed. På grund af blandt andet opstartsvanskeligheder og finanskrisen har det været nødvendigt med en tilpasning af virksomheden med henblik på at øge indtjeningsgrundlaget i virksomheden, hvilket også fremgår af virksomhedens regnskaber for 2011 og 2012, hvor virksomheden har formået at vende den negative udvikling til et overskud på henholdsvis 97.514 kr. og 50. 703 kr.

På grundlag af ovenstående og under hensyn til at der er tale om en nyetableret virksomhed sammenholdt med karakten af de forhandlede produkter og den effekt den økonomiske krise har indvirket på virksomhedens indtjeningsgrundlag, er det Landsskatterettens vurdering, at det forhold, at virksomheden siden start i 2004 og i en årrække herefter har været i en konstant negativ vækstperiode, ikke kan tillægges afgørende betydning.

Det er herefter Landsskatterettens vurdering, at det efter en samlet afvejning af relevante forhold må føre til, at virksomheden virksomheden må betragtes som en erhvervsmæssig virksomhed i skatteretlig forstand." (min fremhævning)

Det gøres gældende, at præcis tilsvarende forhold har haft indflydelse og indvirkning på [person1]s virksomhed som kunstner i de omhandlede indkomstår. Driften er opstartet i 2005 og blev efter en opstartsperiode på to-tre år hårdt ramt af finanskrisen. Fra indkomståret 2014 har virksomheden været overskudsgivende med pæne overskud, der væsentligt overstiger de overskud, der førte til en kvalifikation af virksomheden i Landsskatterettens kendelse af den 21. november 2013 som erhvervsmæssig. Betingelserne for at kvalificere den af [person1] udøvede virksomhed som ikke erhvervsmæssig, er således ikke til stede i henhold til praksis.

Der skal videre henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 22. august 2016 optrykt som SKM2017.353. Afgørelsen vedrører en kunstner, som havde drevet sin virksomhed med underskud i perioden fra 1996-2012 med undtagelse af årene 2004 og 2005. Virksomheden blev baseret på overskud i indkomståret 2013 på kr. 1.870 og i 2014 på kr. 194.373 anset for erhvervsmæssig af Landsskatteretten, uanset at der i indkomstårene 2010-2012, der var til prøvelse, var realiseret underskud på henholdsvis kr. 143.568, kr. 95.520 og kr. 134.897.

Landsskatteretten anførte ved sin bedømmelse af kunstnerens virksomhed følgende:

"I indkomstårene 2010-2012 har klageren derfor haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden, der ikke har levnet plads til en driftsherreløn ved siden af.

Virksomheden har med undtagelse af 2004 og 2005 givet underskud i alle indkomstår siden 1996. I 2013 har der været et begrænset overskud. I 2014 har virksomheden givet overskud med 194.373 kr. og i 2015 er der udsigt til et overskud på 47.784 kr.

Efter Landsskatterettens opfattelse ses der med de overskud, klagerens virksomhed har udvist for de efterfølgende år at være godtgjort, at klageren har drevet erhvervsmæssig virksomhed de påklagede indkomstår. Fradrag for underskud godkendes herefter med henholdsvis 143.568 kr., 95.520 kr. og 134. 897 kr." (min fremhævning)

Landsskatterettens afgørelse optrykt som SKM2017.353 har en lang række ligheder med nærværende sag. Der er tale om kunstnervirksomheder, og dermed i realiteten fuldt ud sammenlignelighed mellem [person1]s sag og den af Landsskatteretten behandlede sag. Sagerne vedrører endvidere de samme indkomstår, og de af [person1] selvangivne underskud afviger ikke i væsentlighed fra de i sagen omhandlede.

Det gøres gældende, at [person1]s virksomhed i lighed med den kunstneriske virksomhed omhandlet i Landsskatterettens afgørelse (SKM2017.353) skal godkendes som erhvervsmæssig i indkomstårene 2010-2012. I den forbindelse skal det fremhæves, at den i sagen omhandlede kunstner havde en meget begrænset omsætning i indkomstårene 2010-2012 på henholdsvis kr. 1.006, kr. 49.000 og kr. 1.466 mod de ganske betragtelige omsætningstal på henholdsvis kr. 338.453, kr. 416.171 og kr. 367.113, som [person1] har opnået i de omhandlede indkomstår selv efter de rettelser, som SKAT mener skal foretages ved reduktion med henholdsvis rabatter og galleriprovision.

[person1]s omsætning har således væsentligt oversteget den i SKM2017.353 omhandlede kunstners. Endvidere udgør [person1]s overskud i de efterfølgende år betydeligt højere beløb end opnået af den i sagen omhandlede kunstner. [person1]s overskud i 2014 udgjorde kr. 112.006, i 2015 kr. 137.919 og i 2016 kr. 143.133.

[person1]s kunstnervirksomhed har således såvel en højere omsætning som et højere realiseret resultat i de efterfølgende indkomstår, hvorfor der i henhold til den foreliggende praksis, der synes at være fuldt ud sammenlignelig med nærværende sag, ikke kan være tvivl om, at [person1]s virksomhed i de omhandlede indkomstår har været erhvervsmæssig.

Nærmere om specifikke udgiftsgrupper

Avishold

I relation til retten til fradrag for skønlitteratur og avishold skal jeg i det hele henvise til [person1]s bemærkninger i vedlagte skrivelse. Der er i henhold til praksis tale om et skøn. Henset til karakteren af [person1]s virksomhed, særligt omfanget og intensiteten heri, synes det åbenbart, at der bør kunne udøves et skøn, hvorefter en yderligere andel af udgiften til aviser anses for erhvervsmæssig og fradragsberettiget.

I relation til problemstillingen skal det fremhæves, at [person1]s virksomhed både i relation til kunstnerdelen samt arkitektur- og byggeridelen er dybt afhængig af, at [person1] er velinformeret både på landsdækkende og lokalt plan med nyheder inden for en række felter og dækning af det kunstneriske område. Dette er baggrunden for, afholdelse af udgifterne til flere aviser, der dermed er erhvervsmæssigt betinget, hvorfor der bør udøves et skøn, hvorefter [person1] gives fradrag for en betydeligt større del af udgifterne end skønnet af SKAT oprindeligt. Jeg henviser i øvrigt til bemærkningerne i [person1]s skrivelse, der er vedlagt nærværende supplerende indlæg. RejseudgifterDet gøres gældende, at der er en direkte tilknytning mellem de afholdte rejseudgifter og indtægtserhvervelsen som kunstner i de omhandlede indkomstår. [person1] dokumenterer med henvisning til konkrete billeder, at den direkte inspiration opnået på rejserne har ført til malerier, der ved afhændelsen har ført til indtægter, der overstiger rejseomkostningerne afholdt i de omhandlede indkomstår væsentligt.

Rejseudgifternes direkte tilknytning til virksomheden ses endvidere ved, at der som en del af rejserne er foretaget besøg på en lang række konkret opregnede gallerier med henblik på at blive repræsenteret af disse, herunder med henblik på at kunne blive fremvist ved tilknyttede udstillinger m.v. arrangeret af de enkelte gallerier. Det hensigtsmæssige i besøgene, og den direkte tilknytning disse har haft til virksomheden, fremgår klart af [person1]s redegørelse for rejsernes karakter.

Det bemærkes for god ordens skyld, at i det omfang Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten mod forventning måtte finde, at en del af rejserne har haft et sådant privat islæt, at der ikke kan gives fradrag herfor, bør der udøves et skøn over, hvor stor en andel af de afholdte rejseudgifter og omkostninger, der har været erhvervsmæssige og dermed berettiger til fradragsret ved opgørelse af virksomhedens skattepligtige indkomst.

Småanskaffelser og edb

Det gøres gældende, at der er fuld fradragsret for udgifterne til småanskaffelser og edb-udgifter i den af [person1] udøvede erhvervsmæssige virksomhed i indkomstårene 2010-2012.

Det gøres videre gældende, at [person1] personligt alene skal beskattes i overensstemmelse med ligningslovens§ 16, stk. 14 (tidligere stk. 13), hvorefter selvstændigt erhvervsdrivende alene beskattes af den private benyttelse af erhvervsmæssige aktiver i form af edb-udstyr m.v. ved medregning af et grundbeløb svarende til multimediebeskatningen.

Det bemærkes for god ordens skyld, at det ikke tilkommer SKAT at fastsætte udgiftsniveauet eller karakteren af de driftsaktiver, virksomheden indkøber. Det synes endvidere dybt betænkeligt, at SKAT stiller spørgsmålstegn ved arbejdsredskabernes nødvendighed, samt i hvert tilfælde mundtligt over for [person1] har tilkendegivet, at der blot kunne være indkøbt billigere materiale. Det er i praksis anerkendt og almindelig viden, at en Mac-computer er et hensigtsmæssigt og overlegent billedredigeringsværktøj, ligesom det er almindeligt kendt, at det inden for grafiske brancher og billedredigering eksempelvis hos fotografer m.v. er et standardarbejdsredskab.

Der er således ikke nogen baggrund for at betvivle de omhandlede edb-programmers og computeres erhvervsmæssige karakter, ligesom det er helt naturligt også som udøvende kunstner at anskaffe et godt og højkvalitetskamera til brug for udøvelse af virksomheden.

Omkostningerne til småanskaffelser og edb er derfor fuldt ud fradragsberettiget ved opgørelse af virksomhedens skattepligtige indkomst i årene 2010-2012, og den skattemæssige virkning af privat benyttelse, der har en meget beskeden karakter, består i henhold til ligningslovens§ 16, stk. 14 (tidligere stk. 13) alene i medregning af et grundbeløb på cirka kr. 3.000 til den skattepligtige indkomst.

Det bemærkes for god ordens skyld, at selv i det omfang, hvor virksomheden måtte anses for en såkaldt hobbyvirksomhed, er der gjort op med de manglende fradrag ved reguleringen af de selvangivne underskud, hvorfor der ikke er baggrund for at gennemføre en privat beskatning af beløbene hos [person1], hvorfor den gennemførte beskatning derfor skal bortfalde også i dette tilfælde.

...”

Klagerens repræsentant har den 14. august 2018 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”...

Indledningsvis skal det fremhæves, at vi er grundlæggende uenige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og ønsker et retsmøde med Landsskatteretten.

I relation til sagens hovedproblemstillinger foreslår Skatteankestyrelsen, at [person1]s kunstnervirksomhed skal vurderes separat fra arkitektdelen af virksomheden, der efter Skatteankestyrelsens opfattelse udgør en separat driftsgren.

Det skal fremhæves, at der er en helt afgørende og meget tæt tilknytning og sammenhæng mellem [person1]s arbejde som arkitekt og som kunstner. I den forbindelse skal det fremhæves, at [person1] helt tilbage fra sin uddannelsesmæssige baggrund på kunstakademiet har arbejdet med den tætte sammenhæng mellem arkitekt- og developervirksomheden og virksomheden som udøvende kunstner.

[person1] er uddannet fra kunstakademiets afdeling for bygningskunst, hvor der er stor sammenhæng med den arkitektmæssige baggrund. [person1] har således kunnet trække linjer i sin kunst fra sin arkitektbaggrund, og i arkitektarbejdet har kunstnerbaggrunden haft betydning for en række mere konkrete projekter, som [person1] har været involveret i.

Det bestrides ikke, at der i en længere årrække ikke har været konkrete indtægter fra arkitekt- og developervirksomheden. Dette skyldes ikke, at denne virksomhed var sat på hold eller blev udøvet selvstændigt i andre selskaber eller virksomheder. Der har blot ikke vist sig egnede og interessante projekter som [person1] ønskede at indgå i.

[person1]s arkitektvirksomhed udøves ikke som normal "tegnestue", men derimod som konkrete developerprojekter, hvor [person1] i en række tilfælde tillige har været inde over som investor, planlægger m.v.

Det skal fremhæves, at [person1] gennem årene har været involveret i betydelige projekter som arkitekt, blandt andet som en af de første der fik tildelt et statstilskud for arbejde i [...]. Over årene har indtægter og udgifter ved arbejdet svinget meget, men samlet set har [person1] over perioden haft et ganske fint overskud ved den samlede indsats i virksomheden. Det bemærkes for god ordens skyld, at en række af projekterne, som [person1] har været involveret i, konkret har været udført i selvstændige selskaber for at sikre en hensigtsmæssig struktur og imødekomme de øvrige investorer, der har været involveret.

Det faktum, at der i en årrække ikke har været konkrete projekter, som [person1] blev endeligt involveret i, medfører ikke, at denne del af virksomheden ikke har været udført i sammenhæng med og tilknytning til kunstnervirksomheden.

...

Det skal fremhæves, at der ved en samlet betragtning er opnået overskud og dermed har været rentabilitet i virksomhedens drift i årene 2014-2016 samt tillige i 2017. Regnskabet for indkomståret 2017 fremlægges som bilag 13.

I indkomståret 2014 opnåede virksomheden et overskud. Det gøres gældende, at overskuddet - der er betragteligt - viser, at kunstnervirksomheden i sig selv over en periode vil kunne give overskud til at dække den investerede arbejdsindsats og kapital. Når hertil kommer, at driften i virksomheden skal betragtes som et hele og overskuddet ved arkitekt- og developervirksomheden skal indgå ved vurderingen, indebærer dette, at der blev opnået overskud i indkomstårene efter 2013.

Det bestrides, at Højesterets dom, SKM2009.24.H kan fortolkes således, at et positivt driftsresultat i enkelte år ikke skal tillægges nogen betydning ved vurderingen af rentabiliteten. I den i dommen omhandlede virksomhed var der et mindre overskud i et enkelt år fem år efter det indkomstår, der var til pådømmelse i sagen, 2000. Endvidere udtalte en skønsmand om overskuddet, at dette til dels var opnået som følge af omlægninger grundet en landbrugsreform og tilpasninger i EU gennemført i 2003. Dommen kan ikke tillægges afgørende betydning i relation til [person1]s sag.

Det fastholdes som anført i det supplerende indlæg af den 15. januar 2018, at der skal lægges afgørende vægt på den betydelige omsætning i [person1]s virksomhed, herunder tillige såfremt Landsskatteretten mod forventning måtte fastholde, at kunstnervirksomheden skal anses og bedømmes separat fra arkitektvirksomheden.

I henhold til praksis, herunder særligt Landsskatterettens afgørelse af den 22. august 2016, optrykt som SKM2017.353, har [person1]s virksomhed som kunstner været erhvervsmæssig i de omhandlede indkomstår.

Det bemærkes videre, at det fastholdes, at [person1]s sygdom har haft væsentlig betydning for den konkrete drift i årene 2011 og 2012, hvilket kan og skal tillægges betydning ved vurderingen af virksomhedens rentabilitet i disse indkomstår. Retten i [by5] dom offentliggjort som SKM2017.463 kan ikke tages til indtægt for, at sygdom er uden betydning ved vurderingen af en virksomheds rentabilitet.

Den i Retten i [by5] dom af den 17. juli 2017 omhandlede tandlæge realiserede grundet sygdom en meget lav omsætning og betydelige underskud. Driften af tandlægevirksomheden blev aldrig reelt genoptaget, i det omfang som var forventet og nødvendigt for at sikre en positiv drift. Det er den manglende videre drift af virksomheden, der er det afgørende element i sagen, og ikke at faldet i omsætningen skyldtes sygdom. Det gøres gældende, at såfremt omsætningen i virksomheden efter sygdommen var steget, og der var opnået normale driftsomstændigheder og et overskud ved driften, ville virksomheden også i årene med sygdom have skullet betragtes som erhvervsmæssig. Dette netop fordi underskuddet og faldet i omsætningen måtte henføres til en upåregnelig sygdom.

...

For så vidt angår de konkrete udgifter, kan vi alene tiltræde Skatteankestyrelsens vurdering af udgifterne til telefon og edb-udstyr. For de øvrige konkrete udgifter fastholdes retten til fradrag.

...

For nuværende skal det alene bemærkes, at [person1] i relation til de afholdte rejseudgifter og gennemførte rejser har solgt en række billeder med motiver, der er inspireret af de omhandlede rejser. Der har således været konkret indtægtsskabende virksomhed som følge af de gennemførte rejser.

Det skal videre bemærkes, at [person1] alene har fratrukket den del af rejseudgifterne, der vedrørte [person1]s personlige omkostninger ved rejserne. Udgifterne afholdt til rejserne for så vidt angår [person1]s hustru er ikke fratrukket bortset fra 50 % af udgifterne i forbindelse med tysklandsrejsen. Baggrunden for, at 50 % af [person1]s hustrus rejseudgifter til Tyskland er betragtet som erhvervsmæssige, er, at hun fungerede som tolk under hele rejsen i forbindelse med kontakt og drøftelser med gallerister m.v.

I samme forbindelse skal det fremhæves, at [person1] normalt ikke fratrækker rejseudgifter til private rejser i sin skattepligtige indkomst. Der rejses ofte flere gange årligt privat, herunder blandt andet skirejser m.v. Det gøres gældende, at dette i væsentligt omfang indikerer, at rejseudgifter, der fratrækkes, har haft den nødvendige erhvervsmæssige tilknytning til driften til at kunne fradrages efter statsskattelovens § 6...”

Klageren har fremsendt yderligere bemærkninger og materiale henholdsvis den 19. februar 2015, 31. maj 2015, 8. juni 2015, 14. oktober 2015, 21. september 2017, 31. oktober 2017, 27. november 2017, 15. januar 2018 og 17. januar 2018. Klageren er desuden fremkommet med bemærkninger telefonisk til Skatteankestyrelsens sagsbehandler henholdsvis den 1. september 2015, 21. september 2017, 31. oktober 2017, 15. og 21. november 2017 og 6. december 2017. Bemærkningerne og materialet er ikke yderligere gengivet, men alt materiale er medgået under sagsbehandlingen af klagen.

Landsskatterettens afgørelse

Klage over SKATs sagsbehandling

Klageren har udtrykt utilfredshed med medarbejdere og sagsbehandlingen hos SKAT.

Landsskatteretten forstår det som en kritik af SKATs sagsbehandling.

Landsskatteretten kan ikke behandle klager over eller kritik af SKATs sagsbehandling, med mindre der er begået fejl, der har betydning for gyldigheden eller udfaldet af den afgørelse, der er truffet. Efter det oplyste er der ikke grundlag for at antage, at SKAT har begået en sådan fejl.

Indsigelser over SKATs sagsbehandling, der ikke har betydning for gyldigheden af den trufne afgørelse, skal indgives til Administrations- og Servicestyrelsen. Indsigelsen skal være skriftlig og kan sendes på mail til klage-sagsbehandling@adst.dk eller med post til Administrations- og Servicestyrelsen, [adresse1], [by6].

Udgifter til avishold

En virksomhed kan fratrække sine dokumenterede udgifter, i det omfang det er godtgjort eller sandsynliggjort, at udgifterne er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, ligesom det kræves, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, og at udgiften ikke kan karakteriseres som en anlægs-, etablerings- eller privatudgift, jf. statsskattelovens § 6, sidste led.

Udgifter til avishold kan fratrækkes som driftsudgifter, såfremt der påvises en direkte og naturlig forbindelse til virksomhedens drift. Hvis der tilgodeses personlige interesser, er der tale om en privat udgift, der er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Klageren bærer bevisbyrden for, at udgifterne er fradragsberettigede, og da der er tale om udgifter af privat karakter, er bevisbyrden skærpet.

De pågældende aviser er almindelige, bredt orienterede aviser, som har almen interesse. Klageren har anført, at det forventes af ham, at han er velinformeret både på landsdækkende og lokalt plan med nyheder inden for en række felter og vedrørende dækningen af det kunstneriske område.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har godtgjort en direkte og umiddelbar tilknytning mellem avisholdet og virksomhedens drift. Herved har Landsskatteretten lagt vægt på avisernes karakter, at formålet med udgifternes afholdelse er oplyst at være almindelig orientering, herunder vedrørende det kunstneriske område, og at virksomheden drives fra hjemmet.

Landsskatteretten anser på denne baggrund ikke udgifterne for fradragsberettigede.

SKATs afgørelse ændres på dette punkt.

Rejseudgifter

Udgifter til rejser afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifter til rejser, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1.

For begge bestemmelser gælder, at rejserne skal have en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter.

Hvis der i forbindelse med en afholdt rejse har været et turistmæssigt islæt, skal der foretages en konkret vurdering af, om rejseudgifterne er fradragsberettigede. Der må ved vurderingen lægges vægt på opholdets samlede tidsforbrug til henholdsvis faglige og ikke-faglige aktiviteter, ligesom der kan lægges vægt på, om der har deltaget ægtefæller eller ej. Der henvises til Østre Landsrets dom af 7. januar 2005, offentliggjort i SKM2005.62.ØLR

Det er Landsskatterettens opfattelse, at rejserne til England og Tyskland er af mere generel karakter. Der er herved lagt vægt på, at rejserne har været af generelt inspirerende karakter, ligesom der ikke er opnået nogle aftaler med gallerier. Derudover er der lagt vægt på, at klagerens ægtefælle har deltaget i rejserne, herunder ifølge det oplyste som tolk. Udgifterne afholdt i forbindelse med rejserne er derfor ikke fradragsberettiget. Det forhold, at klageren senere har malet og solgt billeder inspireret fra rejserne, kan ikke føre til et andet resultat.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Da udgifterne til rejser anses som private udgifter, kan der ikke indrømmes fradrag for de kørselsudgifter, som klageren har haft i forbindelse med rejserne.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Telefon og EDB-udstyr

Med virkning fra 1. januar 2010 blev der indført en beskatning af en arbejdsgivers betaling for multimedier, som står til rådighed for privat brug. Det fremgår af dagældende ligningslovs § 16, stk. 12. Det betyder, at der foretages en samlet beskatning af fri telefon, pc og internetforbindelse. Rådighed over sådanne multimedier værdiansættes til 3.000 kr. i 2011 pr. år, uanset om skatteyderen får stillet et eller flere af de nævnte goder til rådighed for privat brug.

Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 13, finder stk. 12 tilsvarende anvendelse for selvstændige erhvervsdrivende for så vidt angår multimedier, som indgår i erhvervsmæssig virksomhed og er stillet til rådighed for privat benyttelse. Virksomheden har fradrag for udgifterne til de pågældende multimedier.

SKAT har nægtet fradrag for 50 % af udgifterne til iMac og iPad, men har godkendt fradrag for udgifter til en iPhone.

Det er i overensstemmelse med SKATs afgørelse Landsskatterettens opfattelse, at iPhone, iPad og iMac anvendes både privat af klageren og i virksomheden. Der er henset til driftsmidlernes karakter, og at virksomheden drives fra hjemmet, hvorfor det må formodes, at disse også anvendes eller er stillet til rådighed for privat anvendelse i et vist omfang.

Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at klageren indrømmes fuld fradrag for udgifterne på henholdsvis 3.958 kr. til iPhone, 6.267 kr. til iPad og 11.192 kr. til iMac, og at klageren beskattes efter den dagældende ligningslov § 16, stk. 13. Klageren beskattes fra april 2011, hvor den første af genstandene er erhvervet, med i alt 2.250 kr.

Landsskatteretten er i medfør af bekendtgørelse af 13. december 2013 nr. 1428 om forretningsorden for Landsskatteretten § 12, stk. 3, jf. skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1 berettiget til at foretage afledte ændringer.

Den påklagede afgørelse ændres på dette punkt.

Kamera

Udgifter til driftsmidler afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.For driftsmidler gælder, at de alene benyttes af virksomheden. Benyttes eller stilles driftsmidlet til rådighed for privat benyttelse, er der tale om et blandet benyttet driftsmiddel.

SKAT har nægtet fradrag for 50 % af udgifterne til et kamera.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at kameraet også anvendes privat af klageren. Der er henset til kameraets karakter, og at virksomheden drives fra hjemmet, hvorfor det må formodes, at kameraet også anvendes eller er stillet til rådighed for privat anvendelse i et vist omfang. Landsskatteretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn om, at 50 % af udgiften skal anses som privat.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Erhvervsmæssig virksomhed

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by7] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Klageren har fratrukket virksomhedsunderskud på henholdsvis 248.737 kr., 60.814 kr. og 172.624 kr. i indkomstårene 2010-2012.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at påbegyndelsen af arkitektvirksomheden i 2015 udgør en ny og separat driftsgren. Der er henset til, at klageren har oplyst, at virksomheden i 2005 blev registreret under branchekoden 923120 ’Selvstændig udøvende kunstner’, ligesom klageren har oplyst, at virksomheden siden 2005 alene har beskæftiget sig med kunstnervirksomhed. Derudover henses der til, at der i virksomhedens regnskaber for perioden 2005-2014 ikke fremgår indtægter eller udgifter til arkitektvirksomheden. Arkitektvirksomheden ses ikke at have en naturlig tilknytning til kunstnervirksomheden. Indtægterne fra arkitektvirksomheden skal derfor ikke indgå i virksomhedens resultat.

Vurderingen af virksomhedens rentabilitet skal som følge heraf foretages på baggrund af de konkrete opnåede driftsresultater i de påklagede år. Det følger af virksomhedens regnskaberne, at driften har udvist underskud i 2010-2012 på henholdsvis 248.737 kr., 60.814 kr. og 172.624 kr. Når der korrigeres for private udgifter, jf. ovenfor, har driften udvist et underskud på henholdsvis 203.820 kr., 35.023 kr. og 84.410 kr. i indkomstårene 2010-2012.

I de efterfølgende indkomstår har virksomheden udvist underskud i 2013 med 193.045 kr. I indkomstårene 2014-2017 har virksomhedens regnskaber udvist overskud på henholdsvis 111.876 kr., 132.159 kr. 143.133 kr., og 114.806 kr. før renter.

Som følge af, at arkitektvirksomheden anses for at vedrøre en separat driftsgren, skal der ses bort fra den indtægtsførte omsætning i 2015 på 473.998 kr. og i 2016 på 225.000 kr. og i 2017 på 465.000 kr. Landsskatteretten finder på den baggrund, at virksomheden efter regulering heraf var underskudsgivende i 2015-2017.

At virksomheden i et enkeltstående indkomstår, 2014, har udvist et overskud, kan ikke tillægges afgørende betydning ved rentabilitetsvurdering. Der er henset til, at virksomheden efterfølgende udviser underskud samt Højesterets dom af 22. december 2008, offentliggjort i SKM2009.24.HR.

Landsskatteretten har i sin afgørelse desuden lagt vægt på, at virksomheden har været underskudsgivende i perioden 2006-2017, med undtagelse af 2014, dvs. 10 år med et samlet underskud på over 3 mio. kr. Virksomheden havde således ikke udsigt til at blive rentabel inden for en kortere årrække og give et overskud på den primære drift, der kunne forrente og tilbagebetale det akkumulerede underskud i virksomheden. Der er endvidere lagt vægt på, at virksomheden i de påklagede indkomstår har haft negative driftsresultater, hvorfor der ikke har været levnet plads til en rimelig driftsherreløn for den arbejdsindsats, som klageren har anvendt i virksomheden.

Den omstændighed, at klageren har været sygdomsramt i 2011, 2012 og 2015, kan ikke føre til et andet resultat. Der henvises til Retten i [by5] dom af 17. juli 2017, offentliggjort i SKM2017.463.BR.

Den omstændighed, at virksomheden måtte have været påvirket af finanskrisen, kan heller ikke føre til et andet resultat.

Den af klagerens repræsentant anførte praksis fører efter en konkret vurdering ikke til en ændret vurdering.

Virksomheden kan som følge heraf ikke anses for erhvervsmæssig i indkomstårene 2010-2012, hvorfor der ikke godkendes fradrag for de selvangivne underskud på 248.737 kr. i 2010, 60.814 kr. i 2011 og 172.624 kr. i 2012.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.