Kendelse af 21-12-2018 - indlagt i TaxCons database den 25-01-2019

*Jf. regnskab indsendt til SKAT den 8. september 2014.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1] ([virksomhed1]) med cvr-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 1. juni 1986 og beskæftiger sig med forskellige områder inden for sociologiske undersøgelser. De primære områder er samfund, forsvar og uddannelse.

Klageren er uddannet cand.mag. i samfundsfag og historie fra [by1] Universitet, cand.scient.pol. fra [by2] Universitet og Ph.d. fra [Universitet1].

Klageren har ved siden af driften af virksomheden arbejdet som lektor på [by3] Gymnasium i 2011 og som næstformand i bestyrelsen for [virksomhed2] i 2011-2012.

Klageren har oplyst, at han desuden har været forretningsudvalgsmedlem for [virksomhed3].

SKAT har ved afgørelser af 10. marts 2008 og 3. februar 2010 anset klagerens virksomhed for at være ikke-erhvervsmæssig i henholdsvis indkomståret 2004 og indkomståret 2007.

Resultater

Følgende regnskabstal fremgår af virksomhedens regnskaber for indkomstårene 2011-2017:

I regnskabet for indkomståret 2012 består omsætningen af bestyrelseshonorar fra [virksomhed2] på 82.404 kr.

I forbindelse med sagens behandling i SKAT blev der indsendt to forskellige regnskaber for indkomståret 2012. Det regnskab, der oprindeligt blev indsendt, var identisk med regnskabet for indkomståret 2011, og der fremgik et resultat på -47.041 kr.

SKAT har oplyst, at klageren har selvangivet følgende resultater af virksomheden for perioden 2008-2013:

Udgifter til kørsel

Klageren har oplyst, at han vil have fradrag for udgifter til kørsel med i alt 11.584 kr. i indkomståret 2011.

Som dokumentation for kørslen har klageren fremlagt et kørselsregnskab:

Skatteankestyrelsen har ved brug af KRAKs ruteplanlægning konstateret, at afstanden mellem klagerens bopæl og [by1] Lufthavn er 32,9 kilometer, og at afstanden mellem klagerens bopæl og [by7] Gymnasium er 33,9 kilometer.

Udgifter til rejser

I 2011 deltog klageren i en studietur til Kina i perioden fra den 7. januar 2011 til den 15. januar 2011 i forbindelse med hans arbejde på [by3] Gymnasium. Klageren har fremlagt et dagsprogram for turen og en udbetalingsopgørelse fra [by3] Gymnasium, der viser, at der er udbetalt dagpenge for 5 døgn.

Den 13. april 2011 deltog klageren i [virksomhed3]s medlemsmøde. Han har oplyst, at deltagelsen skete i forbindelse med hans bestyrelsespost i [virksomhed2]. Medlemsmødet varede fra kl. 17.00 – 22.30, hvorefter klageren overnattede på hotel til næste dag. [virksomhed2] betalte for hotel inkl. morgenmad. Som dokumentation for arrangementet og hotelopholdet har klageren fremlagt ordrebekræftelse for bestilling af værelse på [Hotel].

Det fremgår af SKATs afgørelse, at en ansat fra [virksomhed2] har oplyst, at der er betalt efter regning. SKAT har over for Skatteankestyrelsen oplyst, at de har fået oplysningen ved telefonisk kontakt til [virksomhed2]. SKAT har ikke fremlagt dokumentation for dette.

I 2011 deltog klageren sammen med [virksomhed11] i en konference i [Holland] i perioden fra den 30. juni til den 4. juli 2011. [virksomhed11] betalte for flybilletter og overnatning. Som dokumentation for deltagelse i konferencen har klageren fremlagt reservationsbekræftelse for bestilling af flybilletter og overnatning.

Af SKATs afgørelse fremgår det, at fondschefen for [virksomhed11] har oplyst, at turen var inkl. forplejning. SKAT har over for Skatteankestyrelsen oplyst, de har fået oplysningen ved telefonisk kontakt til [virksomhed11]. SKAT har ikke fremlagt dokumentation for dette.

Udgifter til uddannelse

Klageren har oplyst, at han vil have fradrag for udgifter til uddannelse med i alt 11.509 kr. i indkomståret 2011. Udgiften vedrører faget pensionsret på [by1] Universitet, som klageren var tilmeldt i efteråret 2011 og tilhørende undervisningsbog. Kurset bestod af 18 lektioner a 2 timers varighed. Som dokumentation for de fratrukne udgifter til kurset har klageren fremlagt faktura udstedt af [by1] Universitet.

Ifølge fagbeskrivelsen havde kurset følgende indhold:

• Introduktion til pensionsretten: Pensionssystemets opbygning (de tre ”søjler”) og retskilder
• Tjenestemandspension, arbejdsmarkedspension og firmapension.
• Vilkår i pensionsordninger: Aftaleregulering og dækninger.
• Sociale pensioner i hovedtræk: Hovedlinjerne i pensionsordningerne i søjle 1: Folkepension, førtidspension, fleksjob, efterløn, ATP.
• Det finansielle tilsyn: Koncessionsreguleringen. Samspillet mellem tilsyns- og aftaleregler. Tilsynets elementer (god skik, solvens m.v.). Det tekniske grundlag. Det beregningsmæssige og fordelingsmæssige kontributionsprincip. Påbudsregulering. Solvens. Oplysningsforpligtelser.
• Pensionsinstitutternes ledelse, rådgivning og sagsbehandling. Kontrol- og klageregler.
• Aftale- og erstatningsretlige spørgsmål: Hvornår får pensionsløftet retsvirkninger? Retsvirkningerne af fejlagtig optagelse.
• Garantier i pensionsforhold: Retlige konsekvenser af, at et pensionsinstitut ”garanterer” en pensionsydelse eller en depottilskrivning. Retsvirkninger og fortolkning. Kan garantier miste gyldigheden ved senere uforudsete forhold?
• Pensionsbeskatning og pensionsafkastbeskatning. En gennemgang af hovedreglerne i pensionsbeskatningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven.
• Pensionsformuers stilling ved ægtefælleskifte og død

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for selvangivet virksomhedsunderskud på 47.041 kr. i 2011, 47.041 kr. i 2012 og 39.125 kr. kr. i 2013, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har endvidere ikke godkendt fradrag for udgifter til kursus, kørsel og rejser.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

” (...)

Ud fra ovenstående har SKAT ikke anset din virksomhed som en erhvervsmæssig virksomhed for 2011, 2012 og 2013. Ved afgørelsen er der lagt vægt på følgende:

Der kan således ikke gives fradrag for underskuddene i 2011, 2012 og 2013.

(...)

Vedr. din klage:

I din klage af 08.09.2014 har du anmodet om, at en del udgifter anses for lønmodtagerudgifter. Nedenstående er dine forslag behandlet:

Vedr. kørselsfradrag på kr. 11.584:

Kørsel i forbindelse med din virksomhed er ikke fradragsberettiget, idet din virksomhed anses for en ikke erhvervsmæssig virksomhed.

Kørsel i forbindelse med dit lønarbejde på [by3] Gymnasium samt kørsel i forbindelse med anden lønarbejde hos [virksomhed2] kan fratrækkes efter Ligningslovens § 9 C. Ifølge Ligningslovens § 9 C stk. 2 kan der kun fratrækkes kørsel som overstiger 24 km. pr. dag. Dette gælder også selv om du kører 2 gange pr. dag.

Ligeledes kan der ikke fratrækkes befordring for kørsel dækket af din arbejdsgiver.

Ud fra den indsendte kørselsregnskab anses der ikke at være kørsel som kan fratrækkes jf. Ligningslovens § 9 C

(...)

Vedr. Efteruddannelse:

Der er ikke fradrag for udgifter i forbindelse med grund- eller videregående uddannelse. Sådan uddannelser, der giver helt nye kompetencer eller kvalificerer til andre stillinger eller helt andre funktioner, er en etablering af et nyt indkomstgrundlag. Etablering af et nyt indkomstgrundlag er ikke fradragsberettiget. Se SL §§ 5 og 6.

Der er derimod fradrag for udgifter til efteruddannelse, hvis uddannelsen har den fornødne forbindelse til ens lønnede arbejde. Efteruddannelse er uddannelse der er egnet til at vedligeholde ens viden og kvalifikation.

Fradrag for udgifter til kurser, studier og faglitteratur er omfattet af bundgrænsen for lønmodtagerudgifter. Se LL § 9, stk. 1.

Din kursusudgift til pensionsret på [by1] Universitet anses ikke for en ajourføring af tidligere viden, men anses for ny viden og dermed ikke fradragsberettiget.

Vedr. rejseudgifter:

Du har anmodet om fradrag for rejseudgifter til studietur til Kina med [by3] Gymnasium, medlemsmøde i [by2] med [virksomhed2] og Tur til [Holland] med [virksomhed11].

Ifølge [by3] Gymnasium er der udbetalt time dagpenge. Ifølge [person15] fra [virksomhed2] er der betalt efter regning og ifølge [person16] fra [virksomhed11] var turen inkl. forplejning. Der kan således ikke gives fradrag for udgiften i din skattepligtige indkomst.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at resultat af virksomhed udgør -47.041 kr. i 2011, 19.021 kr. i 2012 og -39.125 kr. kr. i 2013.

Klageren har endvidere fremsat påstand om, at han er berettiget til lønmodtagerfradrag for udgifter til kursus, kørsel og rejser.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Indkomståret 2011

(...)

c) Ikke godkendt fradrag for andel rejseudgifter til Kina i mit hovederhverv som gymnasielektor 1.365 kr.

(...)

d) Ikke godkendt fradrag for ajourføringskursus som medlem af bestyrelsen i [virksomhed2], afgift og bøger 11.509 kr.

e) Ikke godkendt fradrag for kørselsudgift, bl.a. som bestyrelsesmedlem i [virksomhed2] 11.584 kr.

f) Ikke godkendt fradrag for a) time-dagpengeudgifter i forbindelse med [virksomhed3]s medlemsmøde i [by2] som næstformand i [virksomhed2] og som medlem af [virksomhed3]s forretningsudvalg 387 kr. og b) time­dagpengeudgifter [virksomhed11]-rejse til [Holland] 2.275 kr

(...)

Jeg skal nærmere begrunde min klage:

(...)

Ad c) Ikke godkendt fradrag for andel af rejseudgifter til Kina i mit hovederhverv som gymnasielektor kr. 1.365 kr. i 2011. [by3] gymnasium ydede - som det også fremgår af vedlagte mail tilsendt SKAT - kun time-dagpenge i maks. 5 døgn ud af rejsens i alt 9 dage og 8 døgn.

Jeg er således berettiget til fradrag efter statens takster i 3 dage x kr. 455 = kr. 1.365. (Timedagpengeregnskab og rejsens program vedlagt).

Ad d) Ikke godkendt fradrag for ajourføringskursus som medlem af bestyrelsen i [virksomhed2]. Pr. 1. januar 2010 blev jeg indvalgt i [virksomhed2]s bestyrelse med det næsthøjeste personlige stemmetal af de fem medlemsvalgte og sad der i hele 3 års periode frem til og med den 31. december 2012. Jeg har tidligere været opstillet til [virksomhed2]s bestyrelse uden at blive valgt. Jeg har deltaget i de fleste årlige generalforsamlinger i [virksomhed2] i mere end 30 år og var stærkt medvirkende til indkaldelse af en ekstraordinær generalforsamling i [virksomhed2] i december 2008. Da jeg blev indvalgt i 2009 havde jeg således politiske og faglige forudsætninger for at indgå i et bestyrelsesarbejde, men savnede en faglig opdatering. [virksomhed2] havde på det tidspunkt ca. 90.000 medlemmer og forvaltede en formue på 90 mia. kr. Det var et stort ansvar at sidde i bestyrelsen og forvalte disse penge og føre kontrol med direktør og administration. Mit synspunkt om behovet for opdateret faglig indsigt understøttes af Finanstilsynet gentagne udsagn om behovet for at efteruddanne bestyrelsesmedlemmer i finansielle institutioner for at sikre mere kompetente bestyrelser. Ved siden af dette generelle hensyn forelå også et konkret. Kort tid efter bestyrelsens tiltræden i 2010 blev den daværende direktør udskiftet. Det førte til en betydelig korrespondance med finanstilsynet om at sikre en ordentlig bestyrelsesvaretagelse i [virksomhed2] også fordi den tiltrædende direktør optrådte svigagtigt. Pensionsretkurset på [by1] Universitet, Juridisk Fakultet blev udbudt til ansatte/bestyrelser i pensionsbranchen med prof. [person17] som lærer. Kurset fandt sted i efteråret 2011 med i alt 18 lektioner a 2 timer, jf. mit kørselsregnskab for 2011. Jeg betalte selv for mit kursus mens de fleste andre af mine medkursister fik det betalt af deres respektive pensionsorganisation, f.eks. aktuaren fra [virksomhed13] og formanden for [virksomhed14] ([virksomhed14]), med mange flere. Afvises mit fradrag for dette kursus som efteruddannelse må det vel indebære at mine medkursister skal beskattes af den udgift som disse pensionskasser har afholdt. Foruden den indholds- og omfangsmæssige betragtning kan anlægges en økonomisk: Denne beskedne udgift på kr. 11.509 kan sammenholdes med min erhvervede indkomst som medlem af [virksomhed2]s bestyrelse, der for de tre år 2010-2012 udgjorde kr. 368.868. Jeg fastholder altså, at denne efteruddannelsesudgift var nødvendig for at erhverve, sikre og vedligeholde mit arbejde som næstformand/bestyrelsesmedlem af [virksomhed2] på kr. 11.000 (bilag 5.1) samt bagudgifter på kr. 509 (bilag 5.2).

Ad e) Ikke godkendt fradrag for kørselsudgift for 2011 på kr. 11.584, der vedrører en lang række kørsler for [virksomhed1] og [virksomhed2] som næstformand og forretningsudvalgsmedlem for [virksomhed3], kurset på [by1] Universitet, [...], m.v. jf. bilag 3.1. Disse kørsler indgår ikke i [virksomhed1]s regnskaber.

Ad f) a) På [virksomhed3]s-medlemsmødet, [by2], den 13. april 2011 kl. 17.00 -22.30 gav jeg et kortere oplæg og besvarede enkelte spørgsmål fra fremmødte medlemmer. Jeg boede på [Hotel] 13.-14.4.2011 og [virksomhed2] betalte for mit hotelophold, inkl. morgenmad. Jeg er berettiget til time-dagpenge i 1 døgn a kr. 455 – 15 % = kr. 387.

På [virksomhed11]-rejsen til [Holland] 30.6.-4.7. betaltes ikke time-dagpenge for 5 x 455 kr. -15 % = kr. 1. 934

(...)

Jeg skal tillade mig to afsluttende bemærkninger:

1. SKAT kan imødegå min virksomhed, [virksomhed1], [virksomhed1], som erhvervsmæssig. Men SKAT har ikke grund til at betvivle [virksomhed1]s "... fornødne intensitet og seriøsitet'' og "ejerens ...faglige forudsætninger for driften". SKAT er blevet henvist til [virksomhed1]s hjemmeside, "[...].dk", der dokumenterer, at virksomheden drives fagligt seriøst og intenst, jf. løbende nye indlæg, artikler, kronikker og rapporter. SKAT skal heller ikke betvivle mit faglige grundlag som cand.mag. i samfundsfag og historie fra [by1] Universitet, cand. scient. pol. fra [by2] Universitet, samt Ph.d. fra [universitet1], i alt tre akademiske grader samt længere studieophold og deltagelse i adskillige konferencer i udlandet.

2. SKAT fastholder i sin afgørelse, at "regnskaberne for 2011 og 2012 er fuldstændigt identiske bortset fra årstal", s 6. Da SKAT i sommers telefonisk gjorde mig opmærksom på fejlen, tilbød jeg straks at fremsende 2012 regnskab, men det blev afvist. I mit svar af 8. september 2014 til SKATS agterskrivelse af 16. juli 2014 blev [virksomhed1]s 2012 regnskab vedlagt. SKAT har ikke forholdt sig til det fremsendte 2012 regnskab. SKAT udsagn ovenfor er ikke skrevet i god tro. ”

Den 13. oktober 2018 er klageren kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Fradrag for kursus i pensionsret

Skatteankestyrelsen afviser mit fradrag for udgifter til kursus i pensionsret på [by1] Universitet, [...], på kr. 11.509.- for netto 27 timer i efteråret 2011, svarende til 3,5 dage af en arbejdsuge på 35 timer. Udgiften kan sammenholdes med min indkomst som medlem af [virksomhed15]s, [virksomhed2], bestyrelse på i alt kr. 368.868.-. Styrelsens afvisning beror på flere forkerte antagelser: at 3,5 dags undervisning i sig selv kan karakteriseres som videreuddannelse, at kurset dækker det lovomfang pensionskasser skal operere indenfor, og at jeg generelt og specifikt pensionsretlig var ukyndig. Herimod taler:

1. Jeg læste i 1967-68 jura på [by1] Universitet, [...], mere præcist "Indledning til formueret" samt "person-, familie- og arveret".

2. I 1968 begyndte jeg at læse samfundsfag som hovedfag på [...], herunder "arbejdsmarkedsret", "nationaløkonomi", "komparativ politik", herunder politiske og administrative styrelser, m.v. og blev færdig i 1972. I 1978 startede jeg på cand. scient. pol. studiet på [by2] Universitet og bestod i 1981 og læste bl.a. "offentlig forvaltning" og "international ret" og bestod studiet i 1981, herunder deleksamen i de nævnte fag. I perioden 1982-86 læste og bestod jeg en Ph.d. på "Center for tværfaglige studier/Institut for ledelse" på [universitet1] og fik på den baggrund ret til at etablere og undervise i faget "erhvervsøkonomi" på [by3] gymnasium i 1988 med underliggende emner som virksomhedsledelse, regnskabslov, aktieselskabslov, investeringsforhold, herunder pensionskassers investeringsadfærd, m.v. Min brede samfundsvidenskabelige baggrund og dens relevans for mit bestyrelsesarbejdet i [virksomhed2] synes Styrelsen at have overset. Det gælder også min pensionsretlige viden, der lader sig dokumentere på flere måder:

3. Pensionsretlige emner har jeg længe haft min interesseret, dokumenteret ved min deltagelse i mange generalforsamlinger, GF, siden 1972, hvor jeg som oftest tog ordet. Jeg er/var løbende orienteret i [virksomhed2]s "Love og Vedtægter" samt i "Lov om Finansiel Virksomhed", Fil.

4. Uden denne viden om disse pensionskasseforhold ville det næppe være lykkedes mig og nu afdøde [person18] i 2008 at få afholdt en medlemsindkaldt ekstraordinær GF i [virksomhed2] omkring den daværende bestyrelses forslag om at gå fra fast til variabel rentetilskrivning af det enkelte medlems pensionsformue. Den viden blev også testet af medlemmers spørgsmål og kommentarer op til og under denne GF. Hvor unik denne GF var, ses af, at det er første og eneste gang en sådan begivenhed er forekommet i [virksomhed2] regi.

5. Også i forbindelse med min opstilling til [virksomhed2]s bestyrelse i 2009 og de forudgående medlemsmøder og -kommentarer, blev min pensionskasseviden testet. Det fortsatte naturligvis i stigende grad efter mit valg til [virksomhed2]s bestyrelse som næstformand/bestyrelsesmedlem fra 2010 til 2012.

6. Min viden om pensionsretlige forhold kan også læses ud af det forhold, at [virksomhed2]s bestyrelse pålagde mig på GF i 2010 at fremlægge det kontroversielle emne for GF, der sikrede yngre medlemmer en bedre sygdomsdækning på bekostning af ældre medlemmer.

7. Min pensionsviden kan også aflæses min deltagelse i afskedigelsen af en tidligere direktør og ansættelsen af en ny, [person19], og især af mine henvendelser til Finanstilsynet, efter at den daværende formand, [person3], trods mine gentagne opfordringer om information om diverse regnskabspunkter, fortav, at hun og direktøren bag ryggen på den øvrige bestyrelse havde gennemført lønforhøjelser til sidstnævnte uden vor eller medlemmernes viden.

8. Da Finanstilsynet kun påtalte formanden og ikke den medvidende og profiterende direktør, tilskrev jeg Finanstilsyn, Erhvervsministerium, Erhvervsankenævn, m.v. om dette misforhold og andre begivenheder. Den omfattende korrespondance kan fremlægges.

9. Jeg - alene - blev indkaldt til et møde i Finanstilsynet, FT, baseret på mine mange henvendelser. Jeg udbeder mig i den forbindelse ret til en bisidder. Det nægtes. Det kan FT kun forsvare ved at henvise til min foreliggende viden i pensionsret.

10. Min pensionsretlige viden lader sig endelig læse ud af diverse bestyrelsesreferater, der dog ikke er tilgængelige for Ankestyrelse eller -nævn.

Min situation kan sammenlignes med en valgt tillidsmand, der får eller køber et kursus i arbejdsret og som styrelsen vil beskatte eller nægte fradrag for.

Lad mig konkludere. Når Skatteankestyrelsen betragter mit pensionsretskursus for videreuddannelse og ikke en opdatering af min foreliggende pensionsretlige viden, er det i strid med faktiske forhold for så vidt angår min person. Dertil kommer, at en videreuddannelse på godt tre arbejdsdage ikke tillader megen uddannelse overhovedet. Det ligger så at sige i kursets omfang, at det især er en opdatering. Endelig er indstillingen generelt forkert henset til, at daværende og nuværende deltagere på dette pensionsretskursus' tornpladsordning ikke beskattes heraf som en videreuddannelse eller nægtes ret til fradrag herfor. Ud fra en ligeretsprincip er indstillingen forkert medmindre Skatteankestyrelsen kan fremlægge dokumentation for, at det er sket.

Jeg skal endelig notere, at jeg har ønsket at føre dr. jur. [person17], [...], der underviste i pensionsret og som senere har siddet som formand for Finanstilsynet om at forklare om kursets indhold, deltagernes skatteretlige stilling og Tilsynets gentagne opfordringer til medlemmer af pensionskassebestyrelser om at sikre sig efteruddannelse.

Kørsel

Til Skatteankestyrelsens indstilling har jeg følgende kommentarer. Kørsel til [by9] lufthavn og retur den 7/1.2011 og 15/1.2011 skyldes, at bilen ikke parkeres i [by9]. Der er altså tale om frem- og hjemkørsel i alt. Kørsel til Landsskatteretten 17.1.2011 sker for at aflevere de af Retten ønskede dokumenter. Kørsel til coach, [adresse4], [by4] 25.1.2011 og 18.2.2011 er foranstaltet og betalt af [virksomhed2], som led i bestyrelsesarbejdet. Derfor forventes også fradrag herfor. Ellers må Skatteankestyrelsen logisk mene, at der skal betales skat af dette kursus. Kørsel 6.7.2011 og 14.7.2011 ligger i forlængelse af det arbejde jeg udførte for næstformand for [...], [virksomhed11], [person13], og hvor betalingen jo var rejsen til [Holland]. ”

Den 15. oktober 2018 er klageren kommet med yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”I forlængelse af mine kommentarer af 13. ds. til Styrelsens indstilling af 26. september 2018, skal jeg gøre opmærksom på "Lov om Finansiel virksomhed" § 64, stk. 1:

"Et medlem af bestyrelsen eller direktionen for en finansiel virksomhed skal til enhver tid have tilstrækkelig viden, kompetence og erfaring til at kunne udøve sit hverv eller varetage sin stilling i den pågældende virksomhed".

Når Finanstilsynet gennem sin "flt and proper" evaluering har tilkendegivet sit syn på min uddannelsesbaggrund bedes den lagt til grund for Styrelsens syn på samme forhold. ”

Den 7. november 2018 er klageren kommet med yderligere bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Jeg forstod også, at Styrelsen fastholder sin indstilling om at se kurset i pensions ret som videreuddannelse. Tre forhold kan anføres herimod:

1. Finanstilsynets formelle godkendelse, jf. Fil§ 64, om at jeg bl.a. har den nødvendige pensionsretlige viden til at kunne indtræde i [virksomhed15]s, [virksomhed2], bestyrelse, jf. mit brev af 15.10.2018.

2. Min i forvejen brede pensionsretlige uddannelse, som jeg her skal udbygge: Jeg er oprindeligt uddannet (1960-1963) i de daværende "Sygekasser på [by1] og [by10]" og fik indsigt i og var sagsbehandler på bl.a. pensionsområdet, førtids-, invalide-, folke-, samt tjenestemandspension. Som tillidsmandssuppleant var det et område jeg også beskæftigede mig med i forhold til mine kolleger. I 1972 blev jeg ansat som adjunkt/lektor på [by3] Gymnasium og virkede der som fg. tillidsmand/suppleant. I midt 1970-erne blev det besluttet, at den enkelte kollega skulle træffe et valg mellem at fortsætte med tjenestemandspensionen eller overgå til den nye overenskomstaftalte pension. Det rejste mange spørgsmål, jeg som tillidsrepræsentant besvarede. Jeg havde jeg sat mig ind i stofområdet og arrangerede møder herom lokalt ligesom jeg løbende deltog i [virksomhed15]s møder og generalforsamlinger og ved flere lejligheder kontaktede [virksomhed2] direkte. I 1989-1991 var jeg forsker ved Centre for Freds- og Konfliktforskning ved [by1] Universitet. Som [Fagforening1] tillidsmand deltog jeg i deres ugekursus på kursusstedet [x1] ved [by11], hvor et dags emne var pensions ret. I 1991 vendte jeg tilbage til [by3] gymnasium og var som tillidssuppleant med andre tillidsfolk fra gymnasieskolen på [organisation1]s, [...], ugekursus på [adresse17], hvor et emne også var pensionsret.

Endelig blev mit vidensniveau om pensionsret som nyvalgt til [virksomhed2]s bestyrelse 2010-2012 forøget via valget til [virksomhed2]s bestyrelse, de månedlige bestyrelsesmøder og forretningsudvalgsmøder i [virksomhed3] mellem formænd/næstformænd fra [virksomhed2], [virksomhed16] og [virksomhed17]. Dertil kom weekend- og formødekurser i [virksomhed2] s bestyrelse med eksperter i pensions ret, investeringsstrategi, etc.

3. Min dokumenterede viden i pensions ret kan læses ud af kollegers, [virksomhed2]-bestyrelses samt Finanstilsynets henvendelser til mig. Men nok så meget ud af mine mange henvendelser til dem i medlemsdebatten på [virksomhed2]s "debatforum", min organisering i 2008 af en ekstraordinær generalforsamling med forudgående debatmøder om muligheden for at gå fra fast- til markedsrentetilskrivning af den enkeltes pensions portefølje og sidst men ikke mindst min omfattende korrespondance med Finanstilsyn, Erhvervs-ankenævn, -ministerium, og -ministre, ombudsmanden, civilstyrelsen/procesbevillingsnævnet, etc. Endelig skal jeg erindre om medlemsmødet i [virksomhed3] i [by2], hvor jeg som eneste bestyrelsesrepræsentant fra de tre pensionskasser deltog og svarede på spørgsmål. Kurset i pensions ret på [...] var efteruddannelse. ”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk). Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by12] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Erhvervsmæssig/ikke-erhvervsmæssig virksomhed

I indkomstårene 2011 og 2013-2017 har klageren haft regnskabsmæssige underskud i virksomheden.

I indkomståret 2012 var der ifølge regnskabet et regnskabsmæssigt overskud på 19.021 kr. Overskuddet på 19.021 kr. er opstået ved, at klageren har medregnet bestyrelseshonorar fra [virksomhed2] på 82.404 kr. Der er i regnskabet ikke medtaget andre indtægter end denne.

Ud fra de foreliggende oplysninger om karakteren af klagerens bestyrelsesarbejde finder Skatteankenævnet ikke, at klagerens virksomhed og bestyrelsespost har den fornødne nære tilknytning til hinanden, hvorfor indtægten fra bestyrelsesposten ikke kan indgå ved opgørelsen af virksomhedens resultat.

Når der ses bort fra indtægten vedrørende bestyrelsesarbejdet, har klagerens virksomhed haft et regnskabsmæssigt underskud på 63.383 kr. i indkomståret 2012.

I årene 2011-2017 udgjorde virksomhedens omsætning mellem 0 kr. og 12.940 kr.

På det foreliggende grundlag finder Skatteankenævnet, at der i de påklagede indkomstår ikke var udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Der er henset til, at virksomheden har været underskudsgivende i de seneste syv indkomstår, og at virksomhedens omsætning har været beskeden.

Klageren har derfor ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2011-2013. Han er derfor ikke berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 47.401 kr. i indkomståret 2011, 47.401 kr. i indkomståret 2012 og 39.125 kr. i indkomståret 2013.

Lønmodtagerudgifter

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan foretages fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der er kun fradrag for udgifter for lønmodtagere, som er afholdt i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 1. I 2011 var satsen ligeledes 5.500 kr.

Det fremgår af stk. 2, at begrænsningen af fradraget efter stk. 1 ikke omfatter udgifter, som lønmodtagere kan fradrage efter § 9 A, § 9 B, stk. 4, § 9 C, § 9 D og § 13 i denne lov som fradrag for dobbelt husførelse efter statsskattelovens § 6, litra a, eller efter § 49, stk. 1, § 49 A, stk. 1, og § 49 B, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

Rejser:

Det følger af ligningslovens § 9 A, stk. 7 og 8, at lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende kan fradrage rejseudgifter ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i stk. 2 og 3 eller med de faktiske udgifter. Det følger af ligningslovens § 9 A, stk. 9, at såvel lønnede som ulønnede medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser kan fradrage rejseudgifter ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i stk. 2 og 3 eller med de faktiske udgifter.

Ved rejse med overnatning i Danmark eller udlandet er standardsatsen for kost og småfornødenheder pr. døgn på 455 kr. (2010-niveau), jf. ligningslovens § 9 A, stk. 2. I 2011 var satsen ligeledes 455 kr.

Hvis der modtages fri kost, reduceres satsen efter stk. 2, nr. 1, med henholdsvis 15, 30 og 30 pct. for morgenmad, frokost og aftensmad, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 3

Betingelserne for at foretage fradrag er, at rejsen skal have varet mindst 24 timer, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 5.

En lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende anses for at være på rejse, når denne på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og midlertidige arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen.

Rejse til Kina

Det lægges til grund, at klageren deltog i rejsen til Kina i forbindelse med hans lønmodtagerarbejde hos [by3] Gymnasium samt at rejsens varighed var 8 døgn. Det fremgår af udbetalingsopgørelsen fra [by3] Gymnasium, at der kun er udbetalt dagpenge for 5 døgn.

Under hensyntagen til oplysningerne om studieturens varighed og formål godkendes fradrag for kost og småfornødenheder med standardsatsen på 455 kr. for de resterende 3 døgn på i alt 1.365 kr.

Rejse til [by2]

Det lægges til grund, at klageren deltog i [virksomhed3]s medlemsmøde i forbindelse med hans bestyrelsespost i [virksomhed2], samt at rejsen har varet mindst 24 timer. SKAT har oplyst, at en ansat fra [virksomhed2] telefonisk har oplyst, at der blev betalt efter regningen. SKAT har ikke fremlagt dokumentation for dette, hvorfor SKATs oplysning ikke lægges til grund ved sagens afgørelse.

Under hensyntagen til oplysningerne om rejsens varighed og formål godkendes fradrag for kost og småfornødenheder med standardsatsen på 455 kr. minus 15 % pga. betalt morgenmad for 1 døgn. I alt gives der fradrag med 387 kr.

Rejse til [Holland]

Det lægges til grund, at klageren sammen med [virksomhed11] deltog i en konference i [Holland], og at deltagelsen skete som led i klagerens virksomhed [virksomhed1].

Da virksomheden som anført ovenfor ikke har været erhvervsmæssig i skattemæssig henseende i indkomstårene 2011-2013, kan klageren for indkomståret 2011 ikke anvende bestemmelsen i ligningslovens § 9 A, stk. 8. Klageren er således ikke berettiget til at foretage fradrag for kost og småfornødenheder med standardsatsen.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for de faktiske udgifter, han har haft i forbindelse med rejsen. Endvidere kan der i ikke-erhvervsmæssige virksomheder alene foretages fradrag for udgifter, som kan rummes i de indtægter, der er opnået i virksomheden. Uanset at udgifterne havde været dokumenteret, ville klageren således ikke kunne opnå fradrag herfor, da der har været underskud i virksomheden.

SKATs afgørelse ændres delvist på dette punkt, således at der gives fradrag for i alt 1.752 kr.

Kursus:

Udgifter til deltagelse i faglige kurser, det vil sige kurser, der har relation til den pågældendes erhverv, er fradragsberettigede, når der er tale om kurser, der har til formål at ajourføre og vedligeholde deltagerens faglige viden og uddannelse. Heri ligger nærmere, at et kursus ikke må være af for generel og almen karakter, idet det i så fald ikke anses for tilstrækkeligt tæt relateret til den pågældende persons indkomsterhvervelse. Kurset må desuden ikke have karakter af videreuddannelse eller være foretaget med etableringsformål. Der henvises til Højesterets dom af 24. april 2007, offentliggjort i SKM2007.321.HR, hvor klagerens deltagelse i et kursus ikke kunne anses for ajourførende efteruddannelse, men derimod måtte anses for grund- eller videreuddannelse, hvorfor udgiften ikke var fradragsberettiget.

Klageren deltog i 2011 i kurset pensionsret på [by1] Universitet. Klageren har oplyst, at deltagelsen i kurset var nødvendig for at kunne varetage hans arbejde som næstformand for [virksomhed2].

Klagerens deltagelse i kurset pensionsret må anses for at gå ud over rammerne for ajourføring og vedligeholdelse af klagerens tidligere erhvervede uddannelser som cand.mag. i samfundsfag og historie, cand.scient.pol. og Ph.d. Nævnet finder endvidere ikke, at kurset har været nødvendigt for at kunne varetage posten som bestyrelsesmedlem i [virksomhed2], idet [virksomhed2] i så fald ville have afholdt udgiften.

På baggrund af ovenstående finder Skatteankenævnet, at klageren ikke er berettiget til fradrag for udgifterne til kurset.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Kørsel:

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Det fremgår af ligningslovens § 9 C, stk. 1. Af stk. 2 fremgår det, at der dog kun kan foretages fradrag for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer. Kilometersatsen for fradrag efter ligningslovens § 9 C for befordring mellem hjem og arbejdsplads var i indkomståret 2011 på 2 kr. pr. kilometer for de første 25-100 kilometer.

Selvstændige erhvervsdrivende kan fratrække erhvervsmæssige befordringsudgifter efter reglerne i ligningslovens § 9B. Fradraget kan efter den skattepligtiges valg foretages med de faktiske udgifter eller med Skatterådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil.

Klageren har fremlagt et kørselsregnskab, og han har oplyst, at der blandt andet har været kørsel i forbindelse med hans virksomhed [virksomhed1], hans bestyrelsespost hos [virksomhed2] og hans arbejde hos [by3] Gymnasium. Det er muligt for klageren at opnå fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C for en del af kørslen, da kørsel i forbindelse med klagerens arbejde hos [by3] Gymnasium og hans medlemskab af [virksomhed2]s bestyrelse falder herunder.

Klageren anses derfor berettiget til fradrag for befordring i henhold til ligningslovens § 9 C for kørsel mellem hans bopæl og [by1] Lufthavn i forbindelse med studieturen til Kina. Det skal bemærkes, at der alene kan godkendes fradrag for turen fra bopælen til lufthavnen den 7. januar 2011 og retur fra lufthavnen til bopælen den 15. januar 2011. Ifølge KRAKs rutevejledning er der 32,9 kilometer mellem de to destinationer. I alt er klageren vedrørende disse ture således berettiget til fradrag for 17,8 kilometer svarende til et fradrag på 35,60 kr. Klageren anses ligeledes at være berettiget til fradrag for befordring i henhold til ligningslovens § 9 C for to arbejdsdage, hvor klageren i forbindelse med hans arbejde hos [by3] Gymnasium har kørt mellem hans bopæl og [by7] Gymnasium. Ifølge KRAKs rutevejledning er der 33,9 kilometer mellem de to destinationer. I alt er klageren vedrørende disse således berettiget til fradrag for 43,8 kilometer pr. dag svarende til 87,60 kr. Samlet er klageren berettiget til fradrag for kørsel med 175,20 kr. for disse ture.

Det er ikke muligt ud fra klagerens kørselsregnskab at se, om der har været yderligere kørsel i forbindelse med arbejdet på [by3] Gymnasium og for [virksomhed2], hvor den daglige kørsel har oversteget 24 kilometer. Der kan derfor ikke gives yderligere fradrag for kørsel.

SKATs afgørelse ændres delvist på dette punkt, således at der gives fradrag for i alt 210,80 kr.