Kendelse af 16-04-2018 - indlagt i TaxCons database den 04-05-2018

Klagen drejer sig om, hvorvidt et selskabs afholdelse af udgifter til reception i anledning af direktørens 50-års fødselsdag, og afholdelse af udgifter til hans rejse ved deltagelse i netværkstur, kan anses som yderligere løn til ham.

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og hovedaktionær i [virksomhed1] A/S, som han - via det af ham helejede selskab [virksomhed2] ApS (tidligere [virksomhed3] ApS) – ejer med 85 %.

Selskabet [virksomhed1] A/S, hvis aktivitet er at drive en større tømmerhandel og byggemarked ([virksomhed4] i [by1]), havde i 2012 en nettoomsætning på 302,6 mio. kr., et resultat før skat på 1,9 mio. kr. og en egenkapital på 33,6 mio. kr. Det gennemsnitlige antal ansatte var i året 105.

Reception

Selskabet afholdt den 14. december 2012 reception i anledning af klagerens 50-års fødselsdag dagen efter den 15. december 2012.

Receptionen blev afholdt på [...]. Receptionen kostede i alt 75.977 kr. Af fakturaen fremgår bl.a.:

Forud for receptionens afholdelse havde selskabet annonceret fødselsdagen i [x1] 2 gange, i [...] (brancheblad) og i de lokale medier [x2] og [x3]. Annoncerne, som var enslydende var udstedt på vegne af [virksomhed4], [virksomhed1] Gruppen med følgende ordlyd:

”I anledning af Tømmerhandler [person1] 50 – års fødselsdag i december, vil vi gerne invitere kunder, forretningsforbindelser, venner og bekendte af huset til en uformel reception.

Det vil derfor glæde os, at se dig/jer

Fredag d. 14. december 2012 mellem kl. 12:00-15:00 på

[...], [adresse1], [by1]”

Endvidere var der udsendt indbydelser til et større antal kunder og leverandører samt nogle få venner og familie. Af indbydelserne fremgår:

”I anledning af Tømmerhandler [person1], [virksomhed4] [virksomhed1] Gruppen ”runder 50 år” i december, vil vi gerne invitere kunder, leverandører, forretningsforbindelser samt venner og bekendte af huset til en uformel reception”.

Klageren har oplyst, at der blev udsendt indbydelser til ca. 110 håndværkskunder, og til ca. 70 leverandører, samt til diverse andre, hvoraf der er nævnt følgende, der deltog:

Endelig er oplyst, at af de deltagende 350 personer var ca. 10 familie/venner. Derudover deltog et mindre antal ansatte.

Klageren afholdt den 1. juni 2013 et privat fødselsdagsarrangement med 70 gæster.

Selskabet har fratrukket udgiften til receptionen i sin skattepligtige indkomst som repræsentationsudgifter.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt de af selskabet afholdte udgifter til reception, 75.977 kr., for fradragsberettigede repræsentationsudgifter i selskabet, men har anset udgifterne for at være yderligere lønudgifter til klageren.

SKAT har som begrundelse anført:

”Selskabet har afholdt udgifter til reception. Det fremgår af indbydelser og annoncering, at anledningen var din 50–års fødselsdag. Der var ikke nogen anden anledning.

SKAT mener ikke, at receptionen har været forretningsmæssigt begrundet for selskabet, idet anledningen alene var din fødselsdag.

Udgifterne til receptionen anses derfor som et tillæg af lønmæssig karakter til dig.

Du er således skattepligtig af beløbet efter ligningslovens § 16 stk. 1.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke anses skattepligtig af de af selskabet afholdte udgifter til reception.

Repræsentanten har hertil anført:

”Det er vores opfattelse, at der ikke her er afholdt et arrangement til glæde for [person1]

personligt, men derimod til glæde for virksomhedens navn og omdømme og dermed virksomhedens omsætning.

Hvis en større dansk virksomhed, som ikke er ejet af ledelsen, afholder en reception i forbindelse med direktionens personlige mærkedage, har man i praksis ikke beskattet direktionen af et beløb svarende til virksomhedens omkostning til arrangementet.

Skal der så ske beskatning af en direktør, som er i samme situation, blot fordi direktøren samtidig er hovedaktionær. Det er her værd at bemærke, at [person1] ikke er ene aktionær i selskabet. De øvrige aktionærer i selskabet ville jo ikke acceptere udgiften afholdt af selskabet, hvis der var tale om [person1]s private udgift.

At drive en forretning eller en virksomhed, uanset om den er ejerledet eller ej, kræver at man virker i branchen. Det er med til, at virksomheden til stadighed kan gøre sig gældende i et svært og krævende marked, være synlig og fastholde forretningsforbindelser og dermed virksomhedens markedsposition.

Baggrunden for afholdelsen af receptionen i forbindelse med [person1]s 50 års dag var for at understøtte virksomhedens markedsposition, hvilket hermed underbygges som følger:

Udover annoncering i [x1] (2 gange), [...] (brancheblad) og de lokale medier [x2] og [x3] blev der sendt indbydelse til ca. 110 håndværkskunder.

Flere af håndværkskunderne har virksomheden handlet med i generationer, og virksomheden har derfor en stor interesse i at fastholde og markedsføre virksomheden til stadighed over for disse kunder.

Ud af de inviterede deltog bl.a. nogle af virksomhedens største håndværkssamarbejdspartnere, og bare de 8 udgør langt over 15 % af virksomhedens årsomsætning.

Der var endvidere inviteret ca. 70 leverandører. Virksomhedens største samarbejdspartnere på

leverandørsiden var rigt repræsenteret og de største deltog med 2 personer (Dir.+ salgsdir. (chef)).

10 af dem som deltog, udgør cirka 50 % af virksomhedens indkøbsvolumen. Når disse leverandører holder arrangementer eller receptioner, deltager ledelsen i virksomheden altid i disse sammenkomster, når man inviteres dertil.

Via sit virke, ikke mindst som formand for [virksomhed6] Amba, men i allerhøjeste grad også for virksomheden, er det vigtigt for [person1], at være orienteret om deres samarbejdspartnere. Derfor deltages der også, når der afholdes diverse receptioner hos leverandørerne.”

Endvidere er anført:

” Af hensyn til det forretningsmæssige havde det været hensigtsmæssigt at afholde receptionen på virksomheden. Det var dog ikke muligt at opnå brandmyndighedens godkendelse til et arrangement med 350 deltagere.

Virksomheden afholdte den 14. januar 2011 et fuldstændigt lignende arrangement i forbindelse med at direktøren for [virksomhed4], [by2] fyldte 50 år den 11. januar 2011. Denne direktør ejer 15 % af aktierne iselskabet.

Det er på denne baggrund vores helt klare opfattelse, at der er tale om et erhvervsmæssigt arrangement, som ikke kan henføres til [person1] personligt. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at virksomheden tidligere har afholdt tilsvarende arrangementer for andre personer i virksomheden, samt at det er noget man også vil gøre i fremtiden. Arrangementet har udelukkende været afholdt for at bevare og knytte forretningsforbindelser.

Det er ikke [person1] personligt der har besluttet, at receptionen skulle afholdes. Det er derimod en enig bestyrelse, der har truffet denne beslutning.”

Fra praksis er der bl.a. henvist til TfS1996.161.VL, hvor direktøren/hovedaktionæren ikke blev beskattet af udgiften til arrangementet i forbindelse med den personlige mærkedag. Der blev lagt vægt på, at der samtidig var forretningsmæssige overvejelser forbundet med afholdelsen af arrangementet. Endvidere er henvist til SKM2003.286LSR og TfS1985.758LSR.

Med supplerende indlæg af 16. marts 2017 er ovenstående oplysninger yderligere uddybet.

Under retsmøde gennemgik repræsentanterne i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale sagens omstændigheder. I relation til selskabets afholdelse af udgifter til receptionen blev bl.a. henvist til betydningen for klageren særlig i hans branche af at ’netværke’ m.v. Endvidere blev henvist til bl.a. SKM2003, 286LSR, og TfS1985, 758LSR. Med hensyn til udgifterne til netværkstur blev henvist til udskrift af 20. januar 2018 vedrørende ’Netværket’ som stod for turen.

Landsskatterettens afgørelse

Af ligningslovens § 16, stk. 1 fremgår, at vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdi af helt eller delvis benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens § 4- 6, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Af § 16, stk. 3 fremgår, at den skattepligtige værdi af de i stk. 1 nævnte goder ved skatteansættelsen, med mindre andet følger af stk. 4-6, skal fastsættes til den værdi, som det må antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. Bestemmelsen gælder tilsvarende personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer.

Udgifter til repræsentation kan fradrages efter ligningslovens § 8, stk. 4. Efter bestemmelsens forarbejder (Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 1226 og 1229) er fradrag betinget af, at udgifterne er afholdt for at få afsluttet forretninger eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser, og de må være afholdt over for personer, som ikke er knyttet som medarbejdere til erhvervsvirksomheden. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Anledningen til receptionen var en privat begivenhed, nemlig klagerens 50 års fødselsdag. Receptionen blev afholdt på en restaurant for i alt 75.977 kr. for 350 personer. Ifølge annoncen var foruden forretningsforbindelser m.v. også indbudt venner og bekendte af huset.

3 retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder, at udgiften må anses som yderligere løn til klageren, jf. ligningslovens § 16. Ved afgørelsen er henset til, at der er tale om en ikke ubetydelige kuvertpris pr. person, og til at der ikke i øvrigt er påvist nogen klar og entydig forretningsmæssig begrundelse for receptionen.

1 retsmedlem finder, at udgiften må anses for at være normal og sædvanlig i forbindelse med driften af virksomheden, hvorved udgiften, der må anses for omfattet af virksomhedens repræsentationsgifter, ikke kan anses for yderligere løn til klageren.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og den påklagede afgørelse stadfæstes hermed.

Netværkstur

Det er oplyst, at [virksomhed1] A/S har betalt en rejseudgift for klageren på 9.375 kr.

Klageren er deltager i ”[x5]”, som er en del af – eller et tillæg til – selskabets sponsoraftale med [klub]. [x5] holder møde hver 3. tirsdag hos et af medlemmerne (erhvervsledere). Herudover arrangeres forskellige ture. Udgiften på de 9.375 kr. vedrører en sådan tur til [Frankrig], som var en fodboldtur. Der var ikke noget program.

Selskabet har fratrukket rejseudgiften på 9.375 i sin skattepligtige indkomst.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt den selskabet afholdte udgift på 9.375 kr. for fradragsberettigede i selskabet, men har derimod anset udgiften for at være yderligere lønudgift til klageren.

SKAT har herved henvist til statsskattelovens § 4 og til ligningslovens § 16, stk. 1. Endvidere er henvist til byrettens dom offentligjjort i SKM2011, 256.

Der er uddybende henvist til:

”SKAT finder, at selskabets deltagelse i [x5] er forretningsmæssigt begrundet. Udgiften til kontingent til [x5] er derfor erhvervsmæssig.

Din tur til [Frankrig] har imidlertid ikke noget fagligt indhold og anses ikke for forretningsmæssigt begrundet for selskabet. Værdien af rejsen er skattepligtig for dig efter ligningslovens § 16 stk. 1, idet den anses for et tillæg af lønmæssig karakter.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke anses skattepligtig af de af selskabet afholdte udgifter til rejse til [Frankrig].

Repræsentanten har hertil anført:

”Selskabet er af den opfattelse, at turen er forretningsmæssig, selvom der ikke er noget fagligt indhold. Da [x5] består af erhvervsledere fra mange forskellige brancher, kan der ikke arrangeres faglige temaer. Så temaet er reelt, at skabe netværk til andre virksomheder for derved at styrke ens egen virksomhed. Det forretningsmæssige består altså iat få udbygget kendskabet til andre erhvervsledere og dermed andre virksomheder.

På turen deltog bl.a. en af virksomhedens største kunder, samt direktøren fra en af virksomhedens konkurrenter. Så turen var i allerhøjeste grad en tur med forretningsmæssige aspekter.”

Landsskatterettens afgørelse

Af ligningslovens § 16, stk. 1 fremgår, at vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdi af helt eller delvis benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens § 4- 6, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Af § 16, stk. 3 fremgår, at den skattepligtige værdi af de i stk. 1 nævnte goder, ved skatteansættelsen, med mindre andet følger af stk. 4-6, skal fastsættes til den værdi, som det må antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. Bestemmelsen gælder tilsvarende personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer.

Rejseudgiften i forbindelse med fodboldturen til [Frankrig] må som udgangspunkt anses for en privatudgift for klageren. Herefter og da der i øvrigt ikke er påvist nogen konkret forretningsmæssig begrundelse for turen, anses udgiften som yderligere løn til klageren.