Kendelse af 26-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 08-11-2017

Faktiske oplysninger

Klageren har drevet virksomheden [virksomhed1] v/[person1] (herefter benævnt virksomheden) siden den 31. december 1984.

Virksomheden er registreret under branchekode 011900 Dyrkning af andre etårige afgrøder, men beskæftiger sig med såvel byggeaktiviteter som udlejningsvirksomhed og landbrug.

De egentlige byggeaktiviteter ophørte i 2004 og i de omhandlede indkomstår 2011-2013 omfattede byggeaktiviteterne alene renovering af udlejningsejendom.

I indkomstårene 2011-2013 har klagerens virksomhedsaktiviteter været følgende:

Fåreholdet er afviklet i 2013.

Klagerens ægtefælle har selvangivet resultatet af udlejningen af parrets anden udlejningsejendom [adresse2], som ikke er omfattet af nærværende klagesagsbehandling.

Udlejningsejendommen [adresse1]

Ejendommen, [adresse1] blev erhvervet af klageren og dennes ægtefælle i lige sameje med overtagelse den 15. marts 2010.

Ejendommen var i perioden fra den 18. maj 2010 – den 1. maj 2014 udlejet til klagerens datter, [person2].

Af BBR-registret fremgår følgende oplysninger om ejendommen:

Bygning 1, beboelse: opført i 1891, bebygget areal 60 kvm., udnyttet tagetage 30 kvm.

Bygning 2, garage: 81 kvm.

Af plantegningen over ejendommen samt billeder fra juni 2010 fremgår det, at ejendommen på daværende tidspunkt var under totalrenovering. Klagerens repræsentant har oplyst, at klagerens datter i 2011 alene havde adgang til et enkelt værelse, da resten af ejendommen var ubeboelig. Repræsentanten har endvidere oplyst, at tagetagen af ejendommen ikke var udnyttet. Det var således alene stueplanet, der var udnyttet i 2011.

Klageren har medregnet følgende indtægter vedrørende udlejningen i henholdsvis 2011, 2012 og 2013:

201118.000 kr.

201228.000 kr.

201330.000 kr.

Resultatet af udlejningsvirksomheden med ejendommen [adresse1] er specificeret i regnskabet således:

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren for indkomståret 2011 afholdt udgifterne til forbrug af renovation, kloak, vand, el og varme på ejendommen, idet forbruget hovedsageligt var medgået til det arbejde, som blev foretaget på ejendommen og kun i begrænset omfang vedrørte datterens forbrug.

For indkomstårene 2012 og 2013 afholdt klagerens datter selv udgifterne til forbrug af vand, el og varme.

Ejendommen er siden maj 2014 blevet anvendt til udlejning som sommerhus. Ifølge SKAT oplysninger er ejendommen annonceret til udlejning på bl.a. [...no] og http:// [...com].html.

Landbrugsdriften:

Landbrugsvirksomheden drives fra ejendommen [adresse3], [by1], [by2]. Klagerens ægtefælle erhvervede denne ejendom i 1988.

Landbrugsejendommen har et jordtilliggende på 11,1304 ha. Herudover forpagter klageren 8,8 ha, således at det dyrkede areal i 2011-2013 udgjorde ca. 20 ha. Arealerne blev dyrket med økologisk grovfoder, hvortil klageren i 2011-2013 havde en fast aftager.

Klageren har egen maskinpark bestående af traktor, plov, harve, en ældre bugseret mejetærsker og diverse småmaskiner.

Græsensilering foretages af en maskinstation.

Klagerenselvangav resultater af landbrugsvirksomheden således i perioden 1991 – 2013, inkl. resultat af udlejning af [adresse1], i årene 2011-2013. Resultatet er efter skattemæssige afskrivninger og før renter:

Klageren drev tillige tidligere murerfirma og endnu en udlejningsvirksomhed. Resultaterne heraf indgik i de selvangivne resultater af landbrugsvirksomheden. Resultaterne af virksomhederne med henholdsvis murerfirma og udlejningsvirksomhed, blev angivet i skemaet ovenfor for de indkomstår, hvori regnskaberne blev indgivet elektronisk til SKAT.

Afskrivningsgrundlag på driftsmidler, bygninger og drænanlæg udgjorde ifølge regnskaberne følgende:

Syn og skøn for landbrugsvirksomheden

Der blev afholdt syns- og skønsforretning på klagerens landbrugsejendom beliggende: [adresse4], [by1] [by2], fredag den 20. maj 2016. Af skønsrapporten for landbrugsdriften fremgår følgende besvarelse af syns- og skønstema:

”Spørgsmål 1:

Syns- og skønsmanden bedes give en generel beskrivelse af den driftsform under hvilke [person1]s virksomhed med landbrug blev drevet i indkomstårene 2011, 2012 og 2013, således at der kan gives en udførlig og specificeret beskrivelse af ejendommen – ejendommens driftsform og arealforhold.

Besvarelse af spørgsmål 1

Sagsøgerne [person1] og [person3] driver en mindre landbrugsejendom beliggende på adressen [adresse4], [by1], [by2]. Ejendommen er på omkring 11 hektar og der har i den periode sagen drejer sig om været forpagtet yderligere 8,8 hektar. [person1] og [person3] har ejet og drevet landbrugsejendommen siden de overtog den i 1988.

I de tre år denne sag drejer sig om, nemlig 2011, 2012 og 2013, har driftsformen været den at jorden er blevet benyttet til økologisk grovfoderproduktion, der er blevet solgt til en nabo samt et lille fårehold, der dog blev afviklet i løbet af 2013. Der er en enkelt driftsbygning på ejendommen, der anvendes til maskinerne på ejendommen. De andre bygninger blev ikke benyttet til landbrug.

Det blev oplyst under syns- og skønsforretningen at naboen, der havde aftaget grovfoderproduktionen, var gået konkurs. Dette havde haft den betydning at forpagtningen af de 8,8 hektar jord var opsagt og flere af sagsøgers maskiner var solgt. Derudover var omkring 6,5 hektar tilplantet med træer så kun omkring 2,2 hektar var tilbage i omdrift.

Tabel 1. Ejendommenes økonomiske resultat, 2011-2014

Note: Driftsregnskabet i tabellen er udarbejdet med udgangspunkt i de udleverede regnskaber med det formål at give et billede af ejendommens økonomiske resultat i den analyserede periode. De enkelte poster i tabellen svarer derfor ikke nødvendigvis til posterne i de udleverede regnskaber. Flere poster kan være slået sammen. Med hensyn til fordeling af udgifter mellem landbrug og udlejningsvirksomhed er der benyttet 70 procent til landbrug og 30 procent til udlejningsvirksomhed. Dette er benyttet i salgsmaterialet og det blev bekræftet under syns- og skønsforretningen. Under tilskud i 2011 er kun det tilskud der refererer til dette år indberegnet. Dette blev ligeledes bekræftet under syns og skønsforretningen. For en god ordens skyld skal det nævnes at afskrivninger er de skattemæssige afskrivninger.

Kilde: De udleverede årsrapporter, 2011-2014

Landbrugsejendommens areal er som sagt på ca. 11 hektar og i 2011, 2012, 2013 og 2014 er der tilforpagtet 8,8 hektar så arealet set er på i alt ca. 20 hektar. Dette areal blev dyrket med økologisk grovfoder. Al grovfoderet blev solgt til en økologisk landmand, der boede ca. 3 km fra ejendommen..

Sagsøger driver sammen med sin ægtefælle ejendommen. De havde selv de mest nødvendige maskiner, herunder traktor, plov og harve, samt en ældre bugseret mejetærsker og diverse småmaskiner. Derudover benyttede sagsøger sig af maskinstation til græsensilering m.v.

Sagsøger redegjorde under syns- og skønsforretningen om sine overvejelser med hensyn til økologisk grovfoderproduktion. Han argumenterede om at det var en meget hensigtsmæssig produktion ud fra en driftsøkonomisk synsvinkel. Afregningspriserne er væsentlig højere ved salg af økologiske afgrøder frem for konventionelle afgrøder og der opnås et større tilskud ved økologisk drift. Når man dyrker grovfoder, er markerne udlagt i græs. Der er derfor ingen årlige udgifter til såsæd m.v. De variable driftsudgifter er derfor begrænsede. Det er dog nødvendigt ca. hvert 2-3 år at omlægge halvdelen af græsarealerne. I omlægningsåret består cirka halvdelen af arealet af græs, som sælges som økologisk grovfoder og den anden halvdel er tilsået med korn, som sagsøger også sælger til den økologiske landmand. Dette vil naturligvis give vise forskelle på driftsomkostningerne over årene. Sagsøger oplyste endvidere at samarbejdet med naboen har været meget dynamisk og fleksibel. Naboen har naturligvis haft stor indflydelse på tilrettelægningen af sagsøgers grovfoderproduktion.

Ejendommens samlede økonomiske resultat i perioden fra 2011 til 2014 kan ses foroven i tabel 1, der viser den driftsøkonomiske udvikling i perioden. Tabellen er lavet med udgangspunkt i de udleverede skatteregnskaber for at få den væsentligste information frem. Derfor svarer de enkelte poster ikke nødvendigvis til posterne i de udleverede årsrapporter. Mindre informative poster er slået sammen hvor det har givet mening. Med hensyn til fordeling af udgifter mellem landbrug og udlejningsvirksomhed er der benyttet 70 procent til landbrug og 30 procent til udlejningsvirksomhed. Dette er benyttet i salgsmaterialet og det blev bekræftet under syns- og skønsforretningen. Under tilskud i 2011 er kun det tilskud der refererer til dette år indberegnet. Dette blev ligeledes bekræftet under syns og skønsforretningen.

Overordnet set har der i alle de fire år været opnået et positivt dækningsbidrag. Dette dækningsbidrag har i alle årene, på nær 2011, været stort nok til at dække de faste omkostninger. Det vil sige at der, men undtagelse af 2011, har været opnået et overskud før afskrivninger. En yderligere observation er at overskuddet før afskrivninger har været stigende i hele perioden.

Spørgsmål 2:

Blev [person1]s ejendom i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 ud fra en teknisk/landbrugsagtig bedømmelse drevet forsvarligt under en for en ejendom som den pågældende sædvanlige driftsform?

Besvarelse af spørgsmål 2

Besvarelsen af spørgsmålet må baseres på en vurdering af, om der er sket en hensigtsmæssig udnyttelse af de foreliggende ressourcer, og om produktionen i øvrigt er gennemført på forsvarlig vis inden for de givne rammer. Med hensyn til landbrugsejendomme er det vigtigt, at der tages hensyn til de variationer, der naturligt forekommer på grund af varierende priser og naturgivne betingelser. Landbrugsvirksomhed er meget afhængig af klima og biologi, der påvirker den animalske og vegetabilske produktion. Det er derfor normalt mest naturligt at vurdere en landbrugsejendom over en periode frem for enkelte år ad gangen. Det mest almindelige og mest rimelige er at vurdere landbrug over fire til fem år.

Dette er vigtigt for mig som syns- og skønsmand, fordi mit udgangspunkt er, at det teknisk landbrugsfaglige ikke kan adskilles fra det økonomiske resultat, idet en fornuftig drift over en periode skal kunne give et afkast, hvis driften skal kunne betegnes som værende forsvarlig. For en god ordens skyld er det modsatte ikke nødvendigvis nok. Her skal jeg meddele, at mit driftsøkonomiske mantra er som følger: På kort sigt er dækningsbidraget et godt resultatmål. Dækningsbidraget er at fortolke som det beløb, der er til dækning af kapacitetsomkostningerne. Disse kapacitetsomkostninger er ofte faste omkostninger på kort sigt. En økonomisk forsvarlig drift forudsætter således, at der på kort sigt opnås et positivt dækningsbidrag, og at der på lidt længere sigt opnås et dækningsbidrag, der er tilstrækkeligt stort til også at dække virksomhedens faste omkostninger. Kort sigt i denne forbindelse er et år, og et lidt længere sigt er mere end et år.

Ejendommens ressourcer har efter mit bedste skøn været anvendt teknisk og landbrugsfagligt forsvarligt i de tre år. Tabel 1 viser positive dækningsbidrag i alle tre år. Det vil sige at det kortsigtede resultatmål er opnået. De positive dækningsbidrag har i de to af årene været store nok til at dække de faste omkostninger. Det er kun i 2011 at det positive dækningsbidrag ikke er stort nok til at dække de realiserede faste omkostninger.

Spørgsmålet nævner begrebet ’en sædvanlig driftsform’. Her gives min opfattelse af dette. En sædvanlig driftsform på en ejendom som sagsøgers er som udgangspunkt en ejendom, der drives som deltidsbrug eller er bortforpagtet. En ejendom som sagsøgers vil ofte være anskaffet til beboelse som det primære formål. Jorden anvendes til produktion af salgsafgrøder eller til produktion af foder/afgræsning til/for ejendommens husdyrhold. Alternativt vil jorden være bortforpagtet til en nærliggende landmand. Staldbygningerne vil enten stå tomme eller anvendes til et mindre husdyrhold af f.eks. kødkvæg, får eller heste.

Skønsmanden er derfor af den opfattelse at driften af sagsøgers landbrug er sædvanlig for et landbrug af den pågældende art.

Det er derfor samlet syns- og skønsmandens vurdering at ejendommen blev drevet teknisk landbrugsfagligt forsvarligt og sædvanligt i forhold til landbrug af den pågældende størrelse og beskaffenhed i årene 2011. 2012 og 2013.

Spørgsmål 3:

Hvis spørgsmål 2 besvares benægtende bedes syns- og skønsmanden besvare følgende:

Var driften i 2011, 2012 og 2013 præget af specielle forhold herunder eksempelvis, om der var tale om en omlægningsperiode eller specielle produktionsforhold, der medførte, at de pågældende indkomstår ikke kunne karakteriseres som normale driftsår.

Besvarelse af spørgsmål 3

Da spørgsmål 2 ikke er besvaret benægtende vil spørgsmål 3 ikke blive besvaret.

Spørgsmål 4:

Har [person1] de fornødne faglige forudsætninger for at drive en økologisk planteavlsejendom på en rationel og driftsøkonomisk forsvarlig vis?

Besvarelse af spørgsmål 4.

Ja, det er helt klart syns- og skønsmandens vurdering. Sagsøger har arbejdet med landbrug i rigtig mange år, både som medhjælper og som selvstændig. Han oplyste under syns- og skønsforretningen at han har taget flere kurser på landbrugsskoler og andre steder og deltaget i mange år i en ERFA-gruppe. Derudover modtager han rådgivning fra et landbrugscenter.

Spørgsmål 5:

Syns- og skønsmanden bedes redegøre for dækningsbidragene i en konventionel grovfoderproduktion og i en økologisk grovfoderproduktion. Ligesom syns- og skønsmanden bedes om en redegørelse for tilskudsreglerne.

Besvarelse af spørgsmål 5.

Under syns- og skønsforretningen blev det aftalt ikke at lægge stor vægt på besvarelsen af dette spørgsmål. DB-kalkuler og sammenligninger mellem økologi og konventionelt landbrug findes både hos Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved [universitet], Danmarks Statistik, SEGES, Økologisk Landsforening og sikkert også mange andre steder. Det vil føre for vidt her at begynde en lang udredning om dette.

Det samme gør sig gældende for tilskudsreglerne. Disse findes på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside.

Spørgsmål 6:

Syns- og skønsmanden bedes opgøre et driftsmæssigt afskrivningsgrundlag samt vurdere levetiden for driftsbygningen, som anvendes i driften for derved at kunne beregne de driftsmæssige afskrivninger i forhold produktionen på ejendommen.

Besvarelse af spørgsmål 6

For at kunne besvare dette spørgsmål er det nødvendigt at beregne de driftsmæssige afskrivninger. Driftsmæssige afskrivninger er langt hen ad vejen baseret på et kvalificeret skøn. Ifølge God regnskabsmæssig praksis, udgivet af Videncentret for Landbrug på Landbrugsforlaget i 2009 og opdateret i 2010, anvendes i dag den metode, der hedder lineær afskrivning. Som udgangspunkt er værdisætningen ekstremt svær på deltidsbedrifter, der drives ekstensivt. Bygninger og maskiner på disse ejendomme er ekstremt ejendomsspecifikke og har næsten ikke nogen alternativ værdi. Derudover bruger deltidslandmændene meget af deres egen tid på vedligehold for at holde disse omkostninger nede. Dette er dog ikke altid godt for værdien.

Bygningen beliggende på sagsøgers ejendom, der benyttes til landbrugsdriften er renoveret løbende, men ikke særlig meget værd. Samlet er mit bedste bud, at skønne den til en værdi på kr. 100.000,-. Bygninger benyttes til maskiner og værksted og der er ikke meget slid, og der er derfor ikke stor fare for at bygninger vil falde for teknologisk forældelse. Det er derfor rimeligt at skønne en afskrivningsperiode på 30 år. Dette vil give en driftsmæssig afskrivning på kr. 3.333,- pr. år.

Spørgsmål 7:

Syns- og skønsmanden bedes opgøre et driftsmæssige afskrivningsgrundlag for maskinerne, som anvendes i driften samt vurdere levetiden og en eventuel scrapværdi for derved at kunne beregne de driftsmæssige afskrivninger i forhold til den på ejendommen værende produktion.

Besvarelse af spørgsmål 7.

Med hensyn til maskiner er der foroven under besvarelsen af spørgsmål 1, en liste over de maskiner, der stod på ejendommen. Med udgangspunkt i den liste og i samtalen under syns- og skønsforretningen samt en hurtig gennemgang af prisen på brugte maskiner på [...dk] vil jeg vurdere, at maskinerne der blev benyttet i landbruget tilsammen udgør en værdi på kr. 200.000,-. Fordi der er tale om en deltidsbedrift med en ekstensiv produktion, vil afskrivningsperioden ligge på 18 år. Det vil sige årlige driftsøkonomiske afskrivninger på kr. 11.111,- pr. år.

Spørgsmål 8:

Vil [person1]s virksomhed, som den er tilrettelagt i 2011, 2012 og 2013 kunne give overskud før renter, men efter driftsmæssige afskrivninger? I bekræftende fald bedes angivet inden for hvilken tidshorisont.

Besvarelse af spørgsmål 8.

Svaret er ja. [person1]s virksomhed, vil som den er tilrettelagt i 2011, 2012 og 2013 kunne give overskud før renter, men efter driftsmæssige afskrivninger. Det ses tydeligt i tabel 1 foroven, at der både i 2012, 2013 og 2014 er plads til de beregnede driftsmæssige afskrivninger.

Tidshorisonten er et år.

Spørgsmål 9:

Er produktionsformen med økologisk planteavl fornuftig i forhold til ejendommens jordtilliggende og bygninger?

Besvarelse af spørgsmål 9

Ja, det virker fornuftigt. En afgørende faktor er nok at der kan leveres grovfoder til en nabo. Som det blev oplyst under syns- og skønsforretningen er naboen nu gået konkurs og der er ikke længere økologisk mælkeproduktion på ejendommen Dette har medført at sagsøger har stoppet sin produktion af økologisk grovfoder hvilket også virker fornuftigt.”

SKAT har fremsendt følgende fornyede udtalelse til skattesagen på baggrund af syns- og skønsrapporten vedrørende landbruget:

”Vedr. landbruget, der er drevet fra ejendommen [adresse4], [by1], [by2].

Vi har ikke set regnskaberne for 2014 og 2015, og kan derfor ikke udtale os om disse.
Klager har selvangivet således:

2014 (overskud)+29.692
2015 (overskud)+37.970
Disse resultater indeholder resultat af ejendommen [adresse1].

Vi er ikke bekendt med, om, og i hvilket omfang, resultaterne er reduceret med afskrivninger.
Iflg. omtalte tabel 1 ses der i 2014 at være væsentlige reduktioner i udgifterne til såvel vedligehold som øvrige udgifter.

Vi gør opmærksom på, at alle udgifter skal medregnes, når en virksomheds rentabilitet skal vurderes.

Afskrivningsgrundlaget er if. regnskaberne 241.111 kr. for driftsbygninger og 4.127 kr. for dræn.
Det fremgår af besvarelsen til spørgsmål 1, at en enkelt driftsbygning på ejendommen anvendes til maskinerne, og at de andre bygninger ikke blev benyttet til landbruget.

På det foreliggende grundlag kan vi ikke vurdere, om fordelingen af værdien mellem erhvervsmæssigt anvendte (og dermed afskrivningsberettigede bygninger), og ikke erhvervsmæssigt anvendte bygninger (og dermed ikke afskrivningsberettigede bygninger) er rimelig og korrekt.

Vi beder skatteankestyrelsen om at tage stilling til spørgsmålet.

Her er afskrivningsgrundlaget vurderet til at være 200.000 kr.

Vi skal henvise til side 5 i vort forslag af 22/8 2014, hvor afskrivningsgrundlag på driftsmidler, bygninger og drænanlæg if. regnskaberne har udgjort følgende:

Klager har købt en traktor i 2011.

I vor udtalelse til Skatteankestyrelsen af 20/11 2014 fremgår det af side 2, at klager har skønnet at værdien af den traktor udgør 250.000 kr. efter 10 år. Vi har bedt om, at der i forbindelse med sagens behandling bliver taget stilling til denne værdiansættelse.

Syns- og skønsmanden har nu vurderet alle driftsmidler til 200.000 kr.

Der synes ikke at være sammenhæng i talmaterialerne.

De af syns- og skønsmanden beregnede driftsøkonomiske afskrivninger er lavere end de afskrivningsgrundlag, der er på driftsmidler.

Det er vores opfattelse, at de driftsøkonomiske afskrivninger bør beregnes på grundlag de faktiske anskaffelsessummer, og ikke på grundlag af de værdier, der ansættes på aktiverne nu.

At maskiner nu vurderes at være mindre værd end de nedskrevne værdier er et udtryk for, at driftsresultaterne for de allerede forløbne indkomstår reelt har været mere negativt, end de selvangivne resultater giver udtryk for, og at den af syns- og skønsmanden angivne afskrivningsperiode er for lang.

For så vidt angår 2014, hvortil kan tilføjes 2015, henvises til pkt. 2 ovenfor.

Vi kan oplyse, at de seneste momsangivelser har været som følger:

(...)

Der er således angivet mere købsmoms i første halvår 2016, end der har været i hele året i årene 2012, 2013, 2014 og 2015. Dette kan have flere årsager, herunder øgede fradragsberettigede udgifter eller øgede investeringer.

Vi anmoder Skatteankestyrelsen om at undersøge årsagen og inddrage svaret i behandlingen af denne sag.”

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende opfølgning på SKATs fornyede udtalelse til vedrørende landbruget:

”Vedrørende driftsgrene henvises der til klagen til Skatteankestyrelsen.

(...)

Ad 2. Skatteregnskaber for 2014 og 2015 er vedlagt. For 2014 er der ikke foretaget afskrivninger, mens der i 2015 er medregnet en negativ driftsmiddelsaldo som følge af at der er solgt flere maskiner herunder en traktor. Det skal bemærkes, at det er normalt, at vedligeholdelsesudgifter varierer fra år til år. Det skal også bemærkes - som det også fremgår af skønsrapporten i svaret på spørgsmål 9, at forpagter er gået konkurs. Derfor er der sket væsentlige ændringer i driftsforholdene, forpagtningen er opsagt og en stor del af arealet er efterfølgende blevet tilplantet med skov.

Fårebesætning er afviklet i 2013.

Ad 3. Der henvises til, at skønsmandens værdiansættelse af driftsbygningerne samt begrundelsen herfor.

Ad 4. Som sagkyndig på området har skønsmanden værdiansat driftsmidlerne til en markedsværdi ud fra den maskinliste, der er udleveret ved skønsforretningen. Levetiden er fastsat ud fra, at det er en deltidsbedrift og derfor vurderet til 18 år.

Det skal bemærkes, at såfremt driftsmidlernes værdi blev forhøjet med eksempelvis 100.000 kr., vil der fortsat være et positivt driftsresultat.

Ad 5. Årsagen til at der har været højere købsmoms i 1. halvår 2016 er, at en stor del af arealet er blevet tilplantet med træer. Denne investering har således ikke sammenhæng med skattesagen for indkomstårene 2011-2013. I skønsrapportens i svar på spørgsmål 9, er det oplyst, at forpagter er gået konkurs og derfor er [person1] ophørt med at have grovfoderproduktion, hvilket skønsmanden vurderer til at være fornuftig, når afgrøderne ikke længere kan afsættes til naboen, som var mælkeproducent.”

Syn og skøn for udlejningsvirksomheden med ejendommen [adresse1]

Der blev afholdt syns- og skønsforretning på klagerens udlejningsejendom beliggende: [adresse1], [by3], [by4], den 29. februar 2016. Af skønsrapporten for udlejningsejendommen fremgår følgende besvarelse af spørgsmålene:

”På grundlag af besigtigelsen ved forretningen, de fremlagte og fremskaffede dokumenter og skrivelser samt eftersyn af tingbogen, skal jeg hermed fremkomme med følgende besvarelse:

Spørgsmål 1:

Syns- og skønsmanden bedes give en generel beskrivelse af udlejningshuset beliggende [adresse1], [by4].

Svar 1:

Ejendommen er et helårshus beliggende i frie omgivelser omkranset af åbne arealer og med nogen udsigt over fjorden, hvortil der er ca. 350 meter. Til [by4] er der ca. 6 km.

Huset er opført med pudsede gulmalet vægge og ældre bølgeeternittag. Huset er oprindelig bygget i 1891 og senere ombygget og moderniseret.

Ifølge BBR er det bebyggede areal på 60 m² boligareal + 81 m² udhus/garage/fyrrum.

Der er ikke foretaget opmåling af ejendommen af syn- og skønsmanden. Den fremsendte grundtegning er lagt til grund for forretningen.

Boligen består af entre/gang med klinkegulv. Fra entre 2 trin op til stuen. Stuen er i åben forbindelse med køkkenet. Køkkenet er med inventar med mørke låger (fra 2012), alt i hårde hvidevarer. I stuen er der brændeovn, gulvvarme og parketgulv. Fra køkkenet er der dør til soveværelse, parketgulv. Fra entreen er der dør til soveværelse med loft i kip. Badeværelse med hjørnespabad, bruseniche, vask i bord og med underskabe, wc, fliser på vægge.

Der er gulvvarme i alle rum, vandskurede vægge i stue, isoleret på loft, gulv og vægge.

Boligen opvarmes med oliefyret centralvarme fra 2011, solfangeranlæg og brændeovn i stuen.

Udover boligen er der fyrrum, lager og garage.

Boligen er beliggende på en 2.2459 m² stor grund, heraf vej 610 m²• Arealet er udlagt i græs / eng samt gårdsplads og have lige omkring boligen.

Spørgsmål 2:

Var udlejningen i 2011, 2012 og 2013 præget af specielle forhold, der medfører, at de pågældende år ikke kan karakteriseres som normale udlejningsår?

Svar 2:

Ejendommen var efter det ved synsforretningen oplyste og ifølge fremsendte billeder under total renovering / genopbygning i årene 2010, 2011, 2012 og 2013. En sådan omfattende ombygning bevirker normalt, at ejendommen er ubeboet i ombygningsperioden. Udlejningen må derfor siges at være meget specielt for denne ejendom og udlejning, kun muligt under særlige forhold.

Spørgsmål 3:

Syns- og skønsmanden bedes vurderes den objektive markedsleje for udlejningshuset beliggende [adresse1], [by4] i hvert af indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Syns- og skønsmanden bedes redegøre for grundlaget for, hvordan den objektive markedsleje er fastsat.

Svar 3:

Lejen i de 3 år 2011, 2012 og 2013 vil efter mit skøn og ud fra de modtagne oplysninger være således:

År 2011: Ejendommen var her under totalrenovering og lejerne havde kun rådighed over et værelse + toliet / bad. Alle øvrige rum var under ombygning og var at betragte som en byggeplads. Lejen skønnes at udgøre kr. 14.400,00 årligt.

År 2012: Ejendommen blev færdig renoveret i 2012 og lejeren havde efter det oplyste brugs- og råderet over hele boligen fra medio 2012. Det skønnes, at huslejen ekskl. forbrug for den renoverede bolig udgør kr. 3.000,00 pr. måned. Alt efter hvornår ombygningen var tilendebragt vil den årlige husleje skønnes at udgøre kr. 25.200,00 - kr. 36.000,00.

År 2013: Dette år er boligen færdigrenoveret og til fuld rådighed for lejerne. Den årlige husleje ekskl. forbrug skønnes her at være kr. 36.000,00.

Markedslejen er skønnet ud fra det kendskab jeg har til udlejning og lejeniveauet for området.

Spørgsmål 4:

Syns- og skønsmanden bedes redegøre for, om det er normalt forekommende, at lejere bebor et hus under en ombygning.

Svar 4:

Det er ikke det normale, at en ejendom bebos af en lejer, når der pågår en så væsentlig og omfattende ombygning, som der er tale om ved denne ejendom.

Spørgsmål 5:

Syns- og skønsmanden bedes redegøre for, om der under en ombygning kan være ekstraudgifter til forbrug.

Svar 5:

Der vil normalt være et anderledes energiforbrug under en ombygning som denne, herunder til udtørring ved etablering af nye gulve, udskiftning af vinduer og lofter m.v.”

Der har været stillet følgende supplerende spørgsmål til skønsmanden og afgivet følgende svar herpå at skønsmanden:

”Til den afholdte syn- og skønsforretning i ovennævnte sag, afholdt den 29. februar 1016 og rapporten afleveret den 17. marts 201 6, har jeg modtaget følgende supplerende spørgsmål til besvarelse:

Spørgsmål:

Påvirkes markedslejen i 2012 og 2013 af, at lejer ikke har haft rådighed over værelset, som på bygningsskitsen er benævnt ”soveværelse” og i bekræftende tilfælde med hvilken værdi?

Svar:

Har lejeren ikke haft rådighed over soveværelset i årene 2012 og 2013 vil dette påvirke markedslejen.

Det er mit skøn, at lejen i så fald ville være kr. 400,00 mindre pr. måned i 2012 og 2013.”

SKAT har fremsendt følgende fornyede udtalelse til skattesagen på baggrund af syns- og skønsrapporten vedrørende udlejningsejendommen:

”Vedr. udlejningsejendommen beliggende [adresse1], [by3], [by4]

Lejen på 36.000 kr. årligt svarer til den leje, som vi har ansat i vort forslag af 22/8 2014. Den leje er et forsigtigt skøn, og derfor i underkanten af det lejeniveau, der i øvrigt fremgår af vor udtalelse til Skatteankestyrelsen af 20/11 2014.

I vores udtalelse til Skatteankestyrelsen af 20/11 2014 har vi anført følgende:

”Klager oplyser, at huset nu forsøges udlejet som sommerhus, da det ikke er lykkedes at udleje huset til helårsbeboelse.

I forbindelse med Landsskatterettens behandling af sagen kan det være relevant at få oplyst, hvilken leje klager har ønsket for huset ved udleje til tredjemand.”

Vi savner oplysninger herom i syns- og skønsrapporten.

For så vidt angår indkomståret 2011 har klager medregnet lejeindtægter med18.000
og fratrukket forbrugsafgifter med
-12.298
Selvangivet nettoindtægt
5.702
I syns- og skønsrapporten er der skønnet en leje for 2011 på14.400
og der er lagt op til, at en andel af forbrugsafgifterne er fradragsberettigede på grund af ombygning.
Det er stadig vores opfattelse, at den selvangivne nettoindtægt på 5.702 kr. for 2011 er for lavt.
Vi anmoder Skatteankestyrelsen om at tage stilling til såvel lejeindtægt som forbrugsafgifter i indkomståret 2011.”

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende opfølgning på SKATs fornyede udtalelse til vedrørende landbruget:

”Vedrørende driftsgrene henvises der til klagen til Skatteankestyrelsen.

Ad 1. Vedrørende SKATs bemærkninger til svaret på spørgsmål 1 skal det bemærkes, at SKAT har været repræsenteret i syns- og skønssagen gennem hele forløbet og har dermed haft mulighed for at stille supplerende spørgsmål m.v. Konkret har skønsmanden fastsat markedslejen, hvilket er centralt for sagen. Det anses derfor ikke at være relevant, at SKAT savner oplysninger om, hvilken leje klager har ønsket for huset ved udleje til tredjemand.

Vedr. lejen for 2011 skal det bemærkes - som også oplyst i skønsrapporten, at lejer ikke havde rådighed over hele huset. Konkret var der rådighed over et enkelt værelse plus toilet/bad. I skønsrapporten er det også anført under spørgsmål 2, at det er meget usædvanligt, at et hus under så stor en ombygning overhovedet er beboet. Der er konkret betalt 18.000 kr. i 2011 og [person1] har betalt forbrugsafgifter på i alt 12.298 kr. I forhold til forbrugsafgifternes størrelse, skal der henses til, at lejer kun har haft rådighed over et enkelt værelse, resten af huset har været under ombygning og derfor skal lejer selvfølgelig ikke afholde alle forbrugsafgifter, således som SKAT anfører. Størstedelen af forbrugsafgifterne vedrører ombygningen. Da der ikke har været opsat bimålere m.v., er en leje på i alt 18.000 kr. inkl. forbrugsafgifter for et enkeltværelse bestemt ikke for lavt. Skønsmanden har ansat markedslejen til 14.400 kr., og anvendes denne værdiansættelse er der betalt 3.600 kr. til forbrug, hvilket bestemt er realistisk i forhold til lejers rådighed over boligen og dermed forbrug.”

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for 2011 med 88.709 kr., for 2012 med 76.690 kr. og for 2013 med 49.996 kr. vedrørende resultat af udlejningsvirksomhed og ikke godkendt fradrag for underskud ved landbrugsvirksomheden, idet landbrugsvirksomheden ikke er anset for at være erhvervsmæssigt drevet.

SKAT har herefter som følge af ovenstående afgørelse vedrørende landbrugsvirksomheden ikke godkendt anvendelse af virksomhedsordningen på denne driftsgren.

Ændringerne har SKAT ved forslag til ændring af skatteansættelserne specificeret således:

”2011

Din indkomst ændres (forhøjes) med88.709 kr.

2012

Din indkomst ændres (forhøjes) med76.690 kr.

2013

Din indkomst ændres (forhøjes) med49.996 kr.

SKAT har begrundet ændringerne således i forslaget:

”1. Opdeling af virksomheden i flere driftsgrene

(...)

Praksis har vist, at en virksomheds samlede resultat kan opdeles i flere driftsgrene, og at resultaterne herefter kan bedømmes og beskattes individuelt.

Som eksempel herpå kan nævnes SKM2011.30.VLR, hvor sekundære indtægter fra udlejning ikke kunne anses som en integreret del af landbrugsdriften.

SKAT mener, at din virksomhed skal opdeles i følgende særskilte driftsgrene: udlejningsejendommen [adresse1] og landbrug.

2. Udlejningsejendommen [adresse1]

(...)

Indtægter ved udlejning af fast ejendom skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst jf. Statsskattelovens § 4. Dette gælder også hel eller delvis vederlagsfri udlejning.

Når en ejendom/lejlighed udlejes til nærtstående skal udlejningen ske til samme pris og på samme vilkår, som ved udlejning til tredjemand.

Lejeindtægt ved udleje af fast ejendom til slægtninge og lignende, f.eks. indtægt ved udleje af forældrekøbslejligheder til børn, skal medregnes til indkomstopgørelsen efter skattelovgivningens regler. Det betyder, at udlejeren af ejendommen skal beskattes af et beløb svarende til den objektive udlejningsværdi (markedslejen) for det udlejede. Se Statsskatteloven, litra b, 1., 2. og 3. pkt.

Hvis den leje, der rent faktisk betales, er lavere end den objektive udlejningsværdi (markedslejen), bliver udlejeren beskattet af såvel den betalte leje, som af den ikke betalte leje, der udgør forskellen mellem den objektive udlejningsværdi og den faktisk betalte leje.

På de under pkt. 2.1 nævnte hjemmesider fremstår ejendommen pæn og velholdt.

På grundlag af billederne på hjemmesiderne, oplysningerne om ejendommen i BBR, og lejeindtægterne i 2012 og 2013, finder SKAT, at de indtægtsførte lejeindtægter er for lave.

SKAT skønner, at lejen for 2011-2013 passende kan ansættes til 3.000 kr. pr. måned + forbrug, svarende til 36.000 kr. årligt.

Din indkomst ændres derfor med følgende beløb:

Skattemæssigt er der, jf. Statsskattelovens § 6 a, fradrag for de udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Udgifter til forbrugsafgifter vedr. udlejede ejendomme skal sædvanligvis afholdes lejer ud over udgiften til husleje. Dette fremgår af SKM2008.723.VLR.

Din indkomst forhøjes derfor med de forbrugsafgifter, der er udgiftsført i regnskaberne for 2011-2013 således:

I brev fra din revisor af 11/7 2014 har din revisor beregnet resultatet af udlejningsejendommen, og i denne beregning henført 30 % af udgifterne til kontor og administration og 30 % af 10 % af bilens driftsudgifter til udlejningsejendommens driftsudgifter.

SKAT har skønsmæssigt godkendt denne fordeling for indkomstårene 2011-2013, men dette er ikke et udtryk for, at denne fordeling kan godkendes fremover.

3. Landbrugsdriften

(...)

Det regnskab, der skal danne grundlag for vurdering af rentabiliteten skal være et driftsøkonomisk regnskab. Det vil sige, at det er resultatet efter driftsøkonomiske afskrivninger, der skal lægges til grund. Dette fremgår af TfS 2005, 636 (ØL).

De driftsøkonomiske afskrivninger skal fastsættes ud fra et konkret skøn. Østre Landsret har i SKM2005.327.ØL udtalt, at 2 % på bygninger og 10 % på driftsmidler er for lidt.

SKAT anser, at driftsøkonomiske afskrivninger på bygninger passende kan ansættes til 4 % på bygninger og 15 % på driftsmidler.

De driftsøkonomiske afskrivninger kan herefter beregnes således, idet det bemærkes, at der ved at tage udgangspunkt i saldoen efter køb og salg i 2011, er der taget højde for en scrapværdi af de dyreste driftsmidler (for 2012 og 2013 er værdien af køb tillagt):

Der ses ikke at være udsigt til, at der i de budgetterede driftsresultater er plads til disse driftsøkonomiske afskrivninger. Desuden er der i de fremsendte budgetter budgetteret med færre udgifter til vedligeholdelse, end der i gennemsnit har været i årene 2011-2013.

(...)

Du driver landbruget med dyrkning af økologisk grovfoder. I brev af 11/7 2014 redegør din revisor for, at hvert 2-3 år skal anses som omlægningsår med særligt store omkostninger og mindre udbytte som følge af, at græsmarkerne skal omlægges.

Det er SKATs opfattelse, at dette er helt normale driftsvilkår med den valgte driftsform, og at der ikke på grund af omlægning af græsmarkerne skal ses bort fra driftsresultaterne disse år. Indtjeningen i de øvrige år skulle kunne opveje dette.

Det samme gælder for år med tørke eller megen regn, og år med udgifter til vedligeholdelse af bygninger og driftsmateriel – sådanne driftsvilkår er almindelige for landbrug, og set over en længere årrække skulle der netto være overskud.

Dine akkumulerede underskud, reduceret med dine akkumulerede overskud, i årene 1991-2013 viser samlede underskud på 1.576.064 – 121.188 = 1.454.876 kr.

Ud fra ovenstående har SKAT anset, at din landbrugsvirksomhed ikke kan anses for at være drevet erhvervsmæssig i skattemæssig henseende for indkomståret 2011 og frem. SKAT kan således ikke godkende fradrag for underskud af din landbrugsvirksomhed for indkomstårene 2011 og frem.

Underskud vedr. landbruget er beregnet således:

Din indkomst forhøjes med de med fed anførte underskud.

Ovenstående er ikke ensbetydende med, at du ikke må fortsætte med virksomheden, det betyder blot, at der ikke vil være skattemæssigt fradrag for underskud

4. Virksomhedsordningen

(...)

Da SKAT, jf. pkt. 2 ovenfor, ikke anser din landbrugsvirksomhed for erhvervsmæssig virksomhed for årene 2011 og frem, anses aktiverne for hævet pr. 1/1 2011 jf. Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 4, og landbrugsvirksomhedens resultater før afskrivninger for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 anses for hævet med virkning pr. 31/12 2011, 31/12 2012 og 31/12 2013.

De aktiver, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen, skal derfor overføres til den skattepligtige til brug i ”ikke erhvervsmæssig virksomhed” jf. Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 4, og overførslen skal ske i hæverækkefølgen jf. Virksomhedsskattelovens § 5.

Når et aktiv bliver overført fra erhvervsmæssig til privat benyttelse, skal det ske til handelsværdien. Der gælder særlige regler for værdiansættelse af fast ejendom, idet fast ejendom skal overføres til den værdi hvormed den er indgået ved opgørelse af indskudskontoen, med tillæg af forbedringsudgifter afholdt i virksomhedsordningen.

Har den selvstændige købt ejendommen for virksomhedens midler, mens virksomhedsordningen har været anvendt, skal overførsel af ejendommen til privatøkonomien ske til købsprisen med tillæg af udgifter til ombygninger eller forbedringer.

Den selvstændige kan dog bruge handelsværdien på tidspunktet for overførsel af ejendommen til privatøkonomien, hvis den er lavere end værdien efter VSL § 3, stk. 4.

Reglerne er beskrevet i Juridisk Vejledning afsnit C.C.5.2.7.1.

SKAT skønner, at handelsværdien af besætning og driftsmidler passende kan ansættes til den bogførte værdi pr. 1/1 2010, og at landbrugsejendommen hæves til anskaffelsessum med tillæg af forbedringsudgifter.

Din ægtefælle købte ejendommen i 1988 for 610.000 kr. af dit konkursbo.

Du anvender virksomhedsordningen første gang i indkomståret 2000.

Iflg. regnskabet for indkomståret 2000 indgår landbrugsejendommen på indskudskontoen med 692.400 kr., svarende til den offentlige ejendomsvurdering pr. 1/1 2000 ekskl. stuehuset.

Hævninger fra virksomhedsordningen skal ske i hæverækkefølgen jf. Virksomhedsskattelovens § 5.

Du har dog mulighed for at ændre på hensættelse til senere hævning jf. Virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1. Eventuelt ønske herom bedes fremsat inden den nedenfor indsigelsesfristen.

Du har også mulighed for at lade hævningerne ske på mellemregningskontoen. Denne mulighed har lovhjemmel i Skatteforvaltningslovens § 30. Eventuelt ønske herom bedes fremsat indenfor indsigelsesfristen.

Ændringerne i pkt. 1-3 ovenfor har følgende indflydelse på virksomhedsordningen, idet hensættelse til senere hævning holdes uændret i forhold til de indsendte regnskaber:

2011

Selvangivet resultat af virksomhed efter renter-114.078

Ændringer jf. side 188.709

Årets resultat udgør herefter-25.369

Aktiver, der anses for hævet pr. 1/1 2011:

Fast ejendom, [adresse3]:

Ejendomsvurdering pr. 1/1 2000 jf. Virksomhedsskattelovens § 3, stk. 4960.000

Heraf udgør stuehusværdien-267.600

692.400

Ombygningsudgifter efter 1/1 2000 jf. afskrivningsgrundlaget:

Forbedring 200133.758

Forbedring maskinhus, 2002 3.400

Forbedring, 20095.901

Den faste ejendom i alt735.459735.459

Driftsmidler: Nedskrevet værdi pr. 1/1 201166.572

Værdi af besætning pr. 1/1 20115.840

Anset for hævet pr. 1/1 2011807.871

Hævninger i årets løb:

Hævninger i årets løb if. indsendt regnskab0

Anset for hævet i årets løb:

Jf. pkt. 2 – Ændring vedr. objektiv udlejningsværdi af [adresse1]18.000

Jf. pkt. 2 nedenfor – Forbrugsafgifter anses for udgifter, der skal afholdes af lejer12.298

Jf. pkt. 3 nedenfor – Ikke godkendt fradrag for underskud vedr. landbruget58.411

Heri indgår følgende, som tilbageføres:

Afskrivninger-90.025

Ændring i besætning1.515

Nyanskaffelser af driftsmidler – afledt af pkt. 3 ovenfor589.200

Salg af driftsmidler – afledt af pkt. 3 ovenfor-307.000

I alt (”-” = indskud, ” ” = hævet)282.399

Hævningerne foretages i hæverækkefølgen jf. Virksomhedsskattelovens § 5, hvilket for dit vedkommende vil sige på indskudskontoen.

Indskudskonto primo if. indsendt regnskab561.934

Hævet pr. 1/1 2011 jf. ovenfor-807.871

Hævet i årets løb jf. ovenfor-282.399

Indskudskonto ultimo udgør herefter-528.336

Kapitalafkastgrundlag ultimo if. indsendt regnskab-1.099.331

Heri indgår følgene aktiver, som er anset for hævet:

Fast ejendom-767.524

Dog kan indgå:

Anskaffelsessum for [adresse1] i 2010380.000

Inventarinvestering [adresse1] i 2011179.576

Driftsmidler-66.572

Besætning-5.840

Nedskrivning besætning1.110

Kapitalafkastgrundlag ultimo udgør herefter-1.378.581

Da indskudskontoen bliver negativ ved årets slutning skal der beregnes rentekorrektion jf. Virksomhedsskattelovens § 11.

For dit vedkommende er beregningsgrundlaget saldoen på indskudskontoen ultimo 2011.

Rentekorrektionen udgør således 2 % af 528.33610.567

Selvangivet0

Forskel10.567

2012

Selvangivet resultat af virksomhed efter renter-132.725

Ændringer jf. side 176.690

Årets resultat udgør herefter-56.035

Hævninger i årets løb:

Hævninger i årets løb if. indsendt regnskab0

Anset for hævet i årets løb:

Jf. pkt. 2 – Ændring vedr. objektiv udlejningsværdi af [adresse1]8.000

Jf. pkt. 2 nedenfor – Forbrugsafgifter anses for udgifter, der skal afholdes af lejer4.719

Jf. pkt. 3 nedenfor – Ikke godkendt fradrag for underskud vedr. landbruget76.690

Heri indgår følgende, som tilbageføres:

Afskrivninger-80.317

Ændring i besætning7.760

Nyanskaffelser af driftsmidler – afledt af pkt. 3 ovenfor48.000

I alt (”-” = indskud, ” ” = hævet)64.852

Hævningerne foretages i hæverækkefølgen jf. Virksomhedsskattelovens § 5, hvilket for dit vedkommende vil sige på indskudskontoen.

Indskudskonto primo = ultimo 2011 jf. ovenfor-528.336

Hævet i årets løb jf. ovenfor-64.852

Indskudskonto ultimo udgør herefter-593.188

Kapitalafkastgrundlag ultimo if. indsendt regnskab-1.243.265

Heri indgår følgene aktiver, som er anset for hævet:

Fast ejendom-767.524

Dog kan indgå:

Anskaffelsessum for [adresse1] i 2010380.000

Inventarinvestering [adresse1] i 2011179.576

Driftsmidler-232.184

Besætning-15.400

Nedskrivning besætning2.310

Kapitalafkastgrundlag ultimo udgør herefter-1.696.487

Rentekorrektion jf. Virksomhedsskattelovens § 11: 1 % af 593.1885.932

Selvangivet0

Forskel5.932

2013

Selvangivet resultat af virksomhed efter renter-88.919

Ændringer jf. side 149.996

Årets resultat udgør herefter-38.923

Hævninger i årets løb:

Hævninger i årets løb if. indsendt regnskab0

Anset for hævet i årets løb:

Jf. pkt. 2 – Ændring vedr. objektiv udlejningsværdi af [adresse1]6.000

Jf. pkt. 2 nedenfor – Forbrugsafgifter anses for udgifter, der skal afholdes af lejer2.288

Jf. pkt. 3 nedenfor – Ikke godkendt fradrag for underskud vedr. landbruget49.996

Heri indgår følgende, som tilbageføres:

Afskrivninger-54.299

Ændring i besætning-15.365

I alt (”-” = indskud, ” ” = hævet)-11.380

Hævningerne foretages i hæverækkefølgen jf. Virksomhedsskattelovens § 5, hvilket for dit vedkommende vil sige på indskudskontoen.

Indskudskonto primo = ultimo 2012 jf. ovenfor-593.188

Hævet i årets løb jf. ovenfor (= indskudt)11.380

Indskudskonto ultimo udgør herefter-581.808

Kapitalafkastgrundlag ultimo if. indsendt regnskab-1.332.267

Heri indgår følgene aktiver, som er anset for hævet:

Fast ejendom-767.524

Dog kan indgå:

Anskaffelsessum for [adresse1] i 2010380.000

Inventarinvestering [adresse1] i 2011179.576

Driftsmidler-174.138

Kapitalafkastgrundlag ultimo udgør herefter-1.714.353

Rentekorrektion jf. Virksomhedsskattelovens § 11: 2 % af 581.80811.636

Da der er indskudt i årets løb skal der endvidere beregnes rentekorrektion

jf. Virksomhedsskatteloven § 11, stk. 2: 2 % af 11.380228

Selvangivet0

Forskel11.864”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens indkomst for indkomståret 2011 skal nedsættes med 88.709 kr. Repræsentanten har herved henvist til at resultatet af udlejningsvirksomhed med ejendommen [adresse1] skal godkendes som selvangivet med -9.228 kr. samt til at der skal godkendes fradrag for underskud af landbrugsvirksomheden med 58.411 kr.

For indkomståret 2012 har repræsentanten fremsat påstand om, at klagerens indkomst skal nedsættes med 76.690 kr., idet resultat af udlejningsvirksomhed med ejendommen [adresse1] skal godkendes som selvangivet med -4.690 kr. og der skal godkendes fradrag for underskud af landbrugsvirksomheden med 63.971 kr.

For indkomståret 2013 har repræsentanten fremsat påstand om, at klagerens indkomst skal nedsættes med 49.996 kr., idet resultat af udlejningsvirksomhed med ejendommen [adresse1] skal godkendes som selvangivet med 7.088 kr. og der skal godkendes fradrag for underskud af landbrugsvirksomheden med 41.708 kr.

Repræsentanten har som begrundelse for påstandene anført følgende, idet det bemærkes, at repræsentanten har oplyst, at resultatet af udlejningsvirksomhed med ejendommen [adresse1] i 2012 rettelig skal være –4.690 kr.::

”Der klages hermed til Landsskatteretten over SKATs afgørelse af 21. september 2014 vedrørende indkomstårene 2011-2013, jf. årsopgørelser for indkomstårene 2011-2013 vedlagt som bilag 1. Sagen vedrører dels om fastsættelse af markedslejen ved udlejning af et hus samt, om [person1]s landbrug er drevet erhvervsmæssigt. Der tages i begrundelserne for påstandene endvidere udgangspunkt i SKATs forslag til afgørelse vedlagt som bilag 2.

Beløbsmæssigt drejer det sig om følgende beløb:

*SKAT ændrer selvangivet overskud i 2012 og 2013 til øget overskud og ændrer selvangivet underskud i 2011 til et overskud

**Se begrundelser og talmæssig opgørelse og fordeling af udgifter på side 6

*** Se begrundelser og talmæssig opgørelse og fordeling af udgifter på side 2-6

Påstand vedrørende landbrugsvirksomheden

Det påstås, at [person1]s landbrugsejendom er drevet erhvervsmæssigt efter reglerne i statsskattelovens § 6, således at der er fradrag for underskud og virksomhedsordningen kan anvendes på landbrugsvirksomheden.

Påstand vedrørende udlejningsvirksomheden

Det påstås, at den modtagne leje inkl. forbrug for udlejning af huset beliggende [adresse1], [by3] er i overensstemmelse med markedslejen i det området.

Subsidiær påstand ved udlejningsvirksomheden

Det påstås subsidiært, at markedslejen fastsættes til et af Landsskatteretten fastsat beløb.

Beskrivelse af landbrugsvirksomheden

[person3] har ejet landbrugsejendommen beliggende [adresse4] siden 1988. Det er [person3] ægtefælle [person1], der driver ejendommen. [person1] har erfaring med at drive landbrug fra sit arbejde hos nabolandmanden, da han var barn og ung og fra arbejde ved 2 onkler, der også drev landbrug.

Landbrugsejendommens areal er på ca. 11 ha, og der er tilforpagtet 8,8 ha, arealet på i alt ca. 20 ha dyrkes med økologisk grovfoder. Al grovfoderet sælges til en økologisk landmand, der bor ca. 3 km fra ejendommen. Denne produktionsform er brugt siden 1999. Der er en enkelt driftsbygning på ejendommen, der anvendes til maskinerne på ejendommen.

Billede af ejendommen

(...)

Begrundelse for påstand vedrørende landbrugsvirksomheden

[person1] driver sammen med ægtefællen ejendommen, han har egen traktor, plov og harve, samt en ældre bugseret mejetærsker og diverse småmaskiner. Han bruger maskinstation til græsensilering m.v. Den måde, som [person1] har tilrettelagt driften af markerne på, er derfor meget hensigtsmæssig ud fra en driftsøkonomisk synsvinkel. Det skal også fremhæves, at afregningspriserne er væsentlig højere ved salg af økologiske afgrøder frem for konventionelle afgrøder og der opnås et større tilskud ved økologisk drift. Driften er dermed tilrettelagt ud fra en målsætning om at opnå et positivt driftsresultat, hvilket den også har.

Når man dyrker grovfoder, er markerne udlagt i græs, der er derfor ingen årlige udgifter til såsæd m.v., de variable driftsudgifter er derfor meget begrænsede. Det er dog nødvendigt ca. hvert 2-3 år at omlægge halvdelen af græsarealerne. I omlægningsåret består cirka halvdelen af arealet af græs, som sælges som økologisk grovfoder og den anden halvdel er tilsået med korn, som også sælges til den økologiske landmand. Hver gang der er et omlægningsår, dvs. hver 2-3 år, er der ganske naturligt en lavere indtægt i landbrugsvirksomheden, da der er lavere dækningsbidrag på korn end på grovfoder. Et omlægningsår skal derfor betragtes som en ekstraordinær omstændighed, der skal henses til, når der vurderes på virksomhedens resultat før renter. Det skal fremhæves, at [person1] i omlægningsåret begrænser udgifterne til maskinstation, da han selv har en ældre bugseret mejetærsker, som bruges til at høste kornet med.

Det kan endvidere oplyses, at markplanen i 2014 er med 11 ha korn og resten af arealet er udlagt i græs til grovfoder, 2014 er derfor et omlægningsår – dvs. det bliver derfor et ekstraordinært år i forhold til driftsresultatet i landbruget, jf. budget på side 3. I 2015 etableres igen græs i hele arealet enten som helsæd eller ved udlæg i korn. Den økologiske kvæglandmand, der aftager grovfoderet er medbestemmende omkring [person1]s markplan.

Det skal nævnes, at jordens bonitet taget i betragtning, er det en optimal anvendelse af jorden, at der dyrkes grovfoder på arealerne.

Ekstraordinære omstændigheder

I forhold til ekstraordinære omstændigheder i øvrigt skal det nævnes, at 2013 var et dårligt grovfoder år, da der manglede 1 græs slæt på grund af tørken i løbet af sommeren, hvilket påvirkede årets indtægt på grovfoder.

Vedrørende forpagtning

Der er en forpagtningsafgift vedrørende de ca. 8,8 ha på ca. 3.800 kr. pr. ha, dækningsbidraget for økologisk grovfoder er gennemsnitligt ca. 6.750 kr. inkl. tilskud. Der er dermed fornuftig økonomi i at forpagte de 8,8 ha.

Fårebesætning er afviklet

Der har i 3-4 år været en fårebesætning på ejendommen, den er dog afviklet i 2013 pga. manglende indtjening.

Oversigt over landbrugsvirksomhedens resultater:

Landbrug - uden fårebesætning - afviklet i 2013

I hvert indkomstår er udgifter vedr. note 272 i skatteregnskaberne samt driftens andel af biludgifter fordelt med 70 pct. til landbrug og 30 pct. til udlejning af hus.

*Bemærk at i skatteregnskabet for 2011 indgår to tilskud fra Naturerhverv, der er kun medtaget det tilskud, der vedrører 2011. I 2011 var der en ekstraordinær leasingudgift til en traktor på 31.847 kr. I stedet for den ekstraordinære leasingudgift til traktoren er der beregnet en driftsmæssig afskrivning, jf. nedenfor, hvilket følger reglerne i årsregnskabsloven, hvor en leasing udgift konverteres til henholdsvis en afskrivning og en rente for at give et retvisende økonomisk billede af aktivets indvirkning på resultatet. I 2011 var der en ekstraordinær vedligeholdelsesudgift på markredskaber ca. 40.000 kr. Den ekstraordinære udgift til vedligeholdelse er ikke medtaget i landbrugets resultat før renter for 2011.

** Der er i 2012 en ekstraordinær udgift til vedligeholdelse inventar på ca. 18.000 kr. Beløbet er ikke medtaget i resultatet for 2012. I 2012 er der en ekstraordinær udgift på 8.150 kr. til græsfrø pga. af omlægningaf græsarealerne, beløbet er ikke medtaget i oversigten ovenfor.

***2013 var et dårligt grovfoder år, da der manglede 1 græs slæt på grund af sommerens tørke, dvs. der mangler en indtægt på ca. 25.000 kr.

****Forudsætning til beregning af driftsmæssige afskrivninger

Traktorer inkl. frontlæsser

Anskaffelsessum traktor inkl. frontlæsser 436.000 i 2012. Forventet ejertid er 10 år.

Driftsmæssigt afskrivningsgrundlag opgøres som: anskaffelsessum - scrapværdi (restværdi efter 10 års ejertid), dvs. 436.000 – 250.000, dvs. 186.000 kr.

Årlig driftsmæssig afskrivning kan opgøres til 10 pct. af 186.000, dvs. 18.600 kr.

Driftsmæssige afskrivninger

Vedrørende driftsmæssige afskrivninger skal det anføres, at der skal tages udgangspunkt i bygningernes og inventarets stand både i forhold til afskrivningsgrundlag og levetid. Det anfører Landsretten i deres dom af 5. oktober 2004, SKM2004.432.VLR, vedlagt, som bilag 3. Se billede på side 2, hvor lade/maskinhus er udpeget – det er denne bygning, som SKAT påstår, skal værdiansættes til 241.111 kr.

Budget vedr. landbrugsvirksomheden

Der er nedenfor på opfordring fra SKAT udarbejdet budget for perioden 2014 - 2018, begge år inklusiv. Budgettet nedenfor vedrører udelukkende landbrugsvirksomheden.

Forudsætninger:

Budgettet viser, at landbrugsvirksomheden vil have udsigt til at få et positivt driftsresultat i de kommende år.

Resultatbudget for 2014 - 2018

I hvert budgetår er udgifter vedr. note 272 (udgifter til kontor, administration m.v.) i skatteregnskaberne samt driftens andel af biludgifter fordelt med 70 pct. til landbrug og 30 pct. til udlejning af hus

Bemærkninger til SKATs fastsættelse af driftsmæssige afskrivninger

I forslag til afgørelse anfører SKAT, at driftsøkonomiske afskrivninger kan fastsættes til 4 pct. på bygninger og 15 pct. på bygninger. Hertil skal bemærkes, at et driftsmæssigt afskrivningsgrundlag og levetiden på et aktiv, der indgår i en virksomhed fastsættes individuelt efter Årsregnskabslovens regler. Derfor kan SKAT ikke fastsætte generelle afskrivningsprocenter, da der skal tages udgangspunkt i hvert enkelt aktiv, der indgår i driften både med hensyn til værdi, scrapværdi og levetid på aktivet. Det skal også bemærkes, at SKAT ikke tager konkret stilling til, hvilken værdi laden/maskinhuset har, men tager udgangspunkt i den mere eller mindre tilfældige skattemæssige værdi, som er opgjort i skatteregnskabet. Laden/maskinhuset bruges i landbrugsvirksomheden til opbevaring af landbrugets maskiner - se billede på side 2, hvor lade/maskinhus er udpeget. Når SKAT ansætter værdien til 241.111 kr., overstiger denne værdi klart den værdi, som laden/maskinhuset har i forhold til landbrugsvirksomheden, værdien kan mere korrekt ansættes til 50.000 kr., som svarer til den driftsmæssige værdi, som bygningen har i virksomheden.

I oversigten ovenfor har vi foretaget en konkret værdiansættelse af de aktiver, der ind går i virksomheden og dernæst har vi fastsat driftsmidlernes og bygningens forventede levetider samt scrapværdi (restværdi), herefter kan de korrekte driftsmæssige afskrivninger for de aktiver, der bruges i landbrugsvirksomheden beregnes.

Der skal henvises til Landsskatterettens kendelse 2-7-1889-0606 af 29. november 2004, vedlagt som bilag 4. I denne afgørelse fandt Landsskatteretten, at bygningsafskrivning kan sættes til 2 pct. og afskrivning på løsøre kan sættes til 10 pct. Der skal igen henvises til Vestre Landsrets dom 11., B-1131-03 af 5. oktober 2004, vedlagt som bilag 3, hvor Landsretten jo altså fandt, at maskinerne og bygninger skulle værdiansættes i forhold til deres alder og stand og derfor havde en begrænset driftsmæssig afskrivning.

Intensitet og seriøsitet

I de påklagede indkomstår har landbrugsvirksomheden haft en omsætning på mellem 130.000 kr. og ca. 154.000 kr. og dyrker et areal på ca. 20 ha med økologisk grovfoderproduktion. Omsætningen har i de indkomstår, der ligger forud for de påklagede været af tilsvarende størrelse og i budgettet er der forventninger til omsætning af samme omfang, som er stigende på den lange bane. Der er derfor tale om en virksomhed med stor intensitet og som har et betydeligt omfang. Endvidere har [person1] en landbrugsfaglig indsigt, således at virksomheden drives seriøst og sædvanligt ud fra en teknisk landbrugsfaglig vinkel.

Opsamling vedrørende landbrugsvirksomheden

Det er vores opfattelse, at [person1]s virksomhed med grovfoderproduktion er en erhvervsmæssig virksomhed, som opfylder reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a, således at [person1] er berettiget til fradrag for eventuelle underskud, samt at betingelserne for at anvende virksomhedsordningen er opfyldte for de påklagede indkomstår, jf. Højesterets dom af 15. april 1994, gengivet i TfS-1994-364, vedlagt som bilag 5.

Det begrundes med, at landbrugsvirksomheden på 20 ha drives med økologisk grovfoder på en intensiv og professionel måde og driften er tilrettelagt forsvarligt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok. Budgettet viser, at virksomheden i de kommende år vil give overskud efter driftsmæssige afskrivninger men før renter og der er forventninger til, at denne udvikling fortsætter i årene fremover, jf. budgettet ovenfor, da der ikke er planlagt ændringer i produktionsformen. Der skal naturligvis tages højde for, at der kan forekomme ekstraordinære udgifter i de enkelte indkomstår og at hver 2. eller hvert 3. år vil være et omlægningsår, hvilket får betydning for resultat før renter. Endvidere vil vejret altid have indflydelse på resultatet, således som det eksempelvis var tilfældet i indkomståret 2013, hvor der manglede et græs slæt.

Beskrivelse af udlejningsvirksomheden

[person1] ejer og drives også en udlejningsvirksomhed beliggende [adresse1], [by3], ejendommen er ejet i lige sameje med ægtefællen [person3]. Der er konkret tale om et enfamilieshus, der i perioden blev udlejet til ægteparrets datter. Udlejningen viser med undtagelse af indkomståret 2011 et positivt resultat, jf. nedenfor.

Oversigt over selvangivne resultater vedr. udlejningsejendom

I hvert indkomstår er udgifter vedr. note 272 (udgifter til kontor, administration m.v.) i skatteregnskaberne samt driftens andel af biludgifter fordelt med 70 pct. til landbrug og 30 pct. til udlejningshuset

Udlejningshuset udlejes fra 2014 som et fritidshus/sommerhus, idet huset er godkendt til både helårsbeboelse og sommerhus.

Begrundelse for påstand vedrørende udlejningshuset

Indledningsvist skal det anføres, at der er enighed om, at [person1] skal beskattes af et beløb svarende til den objektive udlejningsværdi (markedslejen) for det udlejede, jf. statsskattelovens § 4, litra b, 1., 2. og 3. pkt. Det, der er uenighed om, er, at SKAT foretager en skønsmæssig ansættelse af den objektive udlejningsværdi og ansætter den objektive udlejningsværdi til 3.000 kr. om måneden uden, at SKAT fremlægger dokumentation for, at det svarer til markedslejen i området. Det skal endvidere bemærkes, at datteren selv afholder udgifter til forbrug, dvs. el, vand og varme i både til 2012 og 2013.

Det er vores opfattelse, at lejen i hvert af de 3 indkomstår er fastsat ud fra markedslejen i området. Der er tale om et parcelhus med et bebygget areal på 60 m2 og en overetage på 33 m2. Huset er opført i 1891 og opvarmes med oliefyr.

Da datteren flyttede ind i 2010, var huset i gang med at blive moderniseret, ombygningen/moderniseringen var færdig i 2012. Det betød, at datteren lejde et hus, der var under ombygning og dermed ikke havde fuld råderet over huset i perioden. Denne omstændighed skal komme til udtryk i lejen og derfor er en leje på ca. 18.000 kr. om måneden (uden forbrugsafgifter) i 2011 et passende udtryk for markedslejen. Omvendt kan man spørge om, der er nogen, der vil leje en bolig, der er ved at blive ombygget. At der er tale om et hus, der er ved at blive ombygget/moderniseret, kan blandt andet også ses i de høje forbrugsafgifter i 2011, der er derfor tale om ekstraordinære omstændigheder, når [person1] afholder udgifter til olie, vand og el. Det er helt åbenbart, at der var nødt til at være en aftale om forbrugsafgifterne, når datteren i perioden ikke har fuld råderet over huset og dermed heller ikke var ’herre’ over forbruget i perioden. Huset blev færdigrenoveret i 2012, herefter steg lejen til 28.000 kr. i alt for 2012, i 2012 og fremefter afholdt datteren selv udgifter til forbrug, dvs. el, vand og varme, hvilket derfor også var tilfældet i 2013, hvor lejen steg til 30.000 kr. årligt.

Boligen er beliggende på [...], på [ø1] er der er mange udlejningsejendomme. Det medfører, at udlejningsboliger, der er beliggende uden for [by4] er meget vanskelige at udleje, der er derfor generelt en meget lav markedsleje for udlejningsboliger. Især i perioden omkring finanskrisen var det vanskeligt at udleje boliger, hvilket helt naturligt fik indflydelse på markedslejen. Endvidere er det ikke usædvanligt, at lejen er inklusiv forbrugsafgifter, på denne måde er det mere attraktivt at leje boliger.

Efter at datteren ikke længere bor i huset, forsøges det nu at udleje huset som sommerhus, da det ikke er lykkes at udleje huset til helårsbeboelse.

SKAT tager ved deres fastsættelse af markedsleje ikke hensyn til, at huset bliver moderniseret i løbet af indkomståret 2010 - 2012. Et umoderniseret og uisoleret hus fra 1891 beliggende på [...] har en meget lav markedsleje, derfor er en markedsleje på i alt ca. 18.000 kr. i 2011 ikke urealistisk for en sammenlignelig bolig i området. Lejen stiger i 2012 efter renovering og stiger igen i 2013.

Der skal henvises til [by5] Byrets dom af 30. juni 2008 offentliggjort i SKM2008.633.BR, vedlagt som bilag 6. Sagen angik et selskabs udlejning af en af selskabet ejet lejlighed til hovedanpartshaverens søn. Skattemyndighederne fandt, at den mellem parterne aftalte leje ikke svarede til markedslejen og forhøjede selskabets indkomst med differencen mellem den faktisk betalte leje og en af SKAT beregnet, objektiv markedsleje.

Skattemyndighedernes skøn over markedslejen blev udøvet på grundlag af oplysninger hentet fra en hjemmeside over udbudte lejelejligheder beliggende i samme postnr. Som den i sagen omhandlede og på tilnærmelsesvis samme størrelse. På baggrund af disse udvalgte lejemål beregnede skattemyndighederne en gennemsnitlig kvadratmeterpris, som derefter blev anvendt ved beregningen af den objektive lejeværdi af sagsøgerens lejlighed.

Retten lagde i sin begrundelse vægt på, at der ikke fra SKAT’s side var oplyst, hvor lejlighederne var beliggende og at det heller ikke fremgik, om der var sammenlignelighed mht. udstyr m.v. Retten fandt, at skønnet var udøvet på et ufuldstændigt grundlag. Retten fandt videre, at SKAT skulle kunne dokumentere de forhold, der krævedes efter lejelovgivningen.

I Juridisk vejledning 2014-2, afsnit C.H.3.2.2.2.1. er der beskrevet følgende vedrørende fastlæggelse af markedsleje:

"I kommuner, der er omfattet af boligreguleringsloven, gælder endvidere særlige regler for fastsættelsen af lejen. For ejendomme med over seks beboelseslejemål gælder reglerne om omkostningsbestemt leje. For lejligheder, hvor udlejeren har foretaget en gennemgribende modernisering, kan lejen i stedet fastsættes til det lejedes værdi. For ejendomme med seks eller færre beboelseslejemål (småejendomme) finder disse regler ikke direkte anvendelse. Ved fastsættelsen af lejen i beboelseslejemål i småejendomme gælder, at lejen ikke væsentligt må overstige den leje, der betales for tilsvarende lejeforhold med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand. Hvis der ikke kan findes sammenlignelige lejemål, kan lejen fastsættes efter et skyggebudget. Se boligreguleringsloven."

Opsamling vedrørende udlejningsejendommen

Det er derfor vores opfattelse, at den leje som [person1] har aftalt med datteren svarer til markedslejen for det pågældende hus i indkomstårene 2011 - 2013. I 2011 var der tale om et hus, der var ved at blive ombygget og hvor datteren ikke har fuld råderet over huset, hvilket skal give sig udtryk i markedslejen. I 2012 færdiggøres moderniseringen af huset, og i 2012 stiger lejen derfor. 2013 er dermed det eneste 'normalår' i perioden, her er lejen 30.000 kr., dvs. en månedlig husleje på ca. 2.500 kr. mod den af SKAT udokumenterede fastsatte markedsleje på 3.000 kr. om måneden.”

Landsskatterettens afgørelse

Udlejningsvirksomhed med ejendommen [adresse1]

Indtægter ved udlejning af fast ejendom skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt.

Desuden gælder, at hvis ejeren af en fast ejendom overlader benyttelsen af denne til en slægtning eller anden nærtstående person enten vederlagsfrit eller for en væsentlig lavere husleje end markedslejen, beskattes ejeren af den objektive udlejningsværdi, jf. hertil Højesterets dom af 29. oktober 2002, refereret i SKM2002.547 H.

Den objektive udlejningsværdi fastsættes som udgangspunkt ud fra den leje, som ejendommen skønsmæssigt kan indbringe ved udlejning til tredjemand, jf. statsskattelovens § 4, litra b, sidste pkt.

Klagerens ejendom [adresse1] blev udlejet til klagerens datter og forholdet er derfor omfattet af den personkreds af nærtstående eller familie, for hvem der efter praksis skal ansættes en objektiv udlejningsværdi.

Landsskatteretten finder, at differencen, mellem den faktisk betalte leje på 18.000 kr. i 2011, 28.000 kr. i 2012 og 30.000 kr. i 2013 og den af skønsmanden ansatte leje på 14.400 kr. for 2011, minimum 25.200 kr. i 2012 og 31.200 kr. i 2013, ligger inden for en acceptabel skønsusikkerhed, hvorfor retten ikke finder grundlag for at forhøje klagerens skatteansættelse vedrørende objektiv udlejningsværdi.

Klagerens skatteansættelse nedsættes således for indkomståret 2011 med 18.000 kr., 2012 med 8.000 kr. og 2013 med 6.000 kr.

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

For indkomståret 2011 har klageren afholdt udgifterne til forbrug på ejendommen. Datterens andel af forbruget ses at kunne indeholdes i den difference, der er mellem den faktisk betalte leje på 18.000 kr. og den af skønsmanden ansatte leje på 14.400 kr.

Det er rettens opfattelse, at de afholdte udgifter til forbrug, afholdt i forbindelse med istandsættelse af ejendommen, er omfattet af fradragsbegrænsningen for vedligeholdelsesudgifter på nyerhvervede udlejningsejendomme. Da der allerede er fratrukket 6.300 kr. i vedligeholdelse i indkomståret 2011, svarende til 35 % af den faktisk betalte leje, kan der ikke godkendes yderligere fradrag for den del af forbrugsudgifterne, som vedrører istandsættelsen. På det foreliggende grundlag ansættes den del af forbrugsudgifterne, som vedrører istandsættelsen skønsmæssigt til 9.000 kr. Ved skønnet er der henset til, at der skal være plads til fradrag for renovation og kloak, samt en mindre del, som vedrører datterens forbrug af el, vand og varme, der er betalt via huslejen.

Da SKAT ikke har godkendt fradrag for samtlige forbrugsudgifter på i alt 12.298 kr., nedsættes klagerens indkomst med 3.298 kr.

For indkomstårene 2012 og 2013 har klagerens datter selv, ifølge det oplyste, afholdt forbrugsudgifter til vand, el og varme. Klageren har afholdt og fratrukket udgifter til renovation og kloak, som ifølge det oplyste, er faste forbrugsuafhængige udgifter. På det foreliggende grundlag godkendes der fradrag for de selvangivne udgifter til renovation og kloak, hvorfor klagerens indkomst for indkomståret 2012 nedsættes med 4.719 kr. og for indkomståret 2013 nedsættes med 2.288 kr.

Landbrugsvirksomheden

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For landbrug er der således ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens landbrugsvirksomhed for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2011-2013.

Der er herved særligt lagt vægt på, at det efter den nu foreliggende skønserklæring må lægges til grund, at landbruget efter sin størrelse og beskaffenhed blev drevet teknisk landbrugsfagligt forsvarligt og sædvanligt, og at klageren har de nødvendige faglige forudsætninger for at drive en økologisk planteavlsejendom på en rationel og driftsøkonomisk forsvarlig vis.

Det må endvidere i henhold til skønserklæringen lægges til grund, at klagerens virksomhed, som den var tilrettelagt i 2011, 2012 og 2013, kunne give overskud før renter, men efter driftsmæssige afskrivninger inden for en tidshorisont på et år.

På baggrund heraf anses klagerens landbrugsvirksomhed for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende i indkomstårene 2011-2013.

Da landbruget er erhvervsmæssigt drevet, godkendes der fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den påklagede afgørelse ændres derfor, og der gives medhold i klagen på dette punkt.

Virksomhedsordningen

Da landbrugsvirksomheden anses for erhvervsmæssig, kan virksomheden indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1.

Den påklagede afgørelse ændres derfor, og der gives medhold i klagen på dette punkt.