Kendelse af 11-01-2018 - indlagt i TaxCons database den 17-03-2018

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og hovedaktionær i [virksomhed1] ApS, (tidligere [virksomhed2] ApS) med CVR-nr. [...1], hvori han udbyder træningsydelser til erhvervslivet.

[virksomhed1] ApS er stiftet den 14. september 2010.

Det fremgår af selskabets tegningsregler, at selskabet tegnes af en direktør alene. Der er ingen ansatte i selskabet udover klageren.

Klageren har herudover været involveret i [virksomhed3] ApS samt en række andre virksomheder, heriblandt forskellige engelske selskaber, [virksomhed4] Ltd, der er tvangsopløst den 1.3.2011, [virksomhed5] Ltd, der ophørte den 31.8.2012, og [virksomhed6] Ltd ([virksomhed7] Ltd.), der er afmeldt den 31. maj 2013.

[virksomhed1] ApS har i indkomståret 2011 indberettet B-indkomst for klageren med 41.624 kr. Klageren har indberettet 55.450 kr. som honorar fra [virksomhed1] ApS i 2011. Herudover har han haft anden lønindkomst med 148.586 kr. og udbetaling fra A-kasse med 20.448 kr. Klageren har endvidere selvangivet en renteindtægt på 35.000 kr. vedr. [virksomhed1] ApS i 2011.

[virksomhed1] ApS har i indkomståret 2012 indberettet B-indkomst for klageren med 61.578 kr.

Klageren har herudover haft anden lønindkomst med 106.128 kr. Personlig indkomst før AM-bidrag er selvangivet med i alt 167.706 kr.

SKAT har sideløbende med en momskontrol af [virksomhed1] ApS konstateret, at der i selskabets regnskabsmateriale og originale bankkontoudtog, er registreret en række overførsler i løbet af indkomstårene 2011 og 2012 til bankkonti tilhørende klageren eller klagerens ægtefælle, [person1].

Klageren har en konto i [finans1] med reg. nr. ... kontonr. [...54]7 samt en konto i [finans2] med reg. nr. ... og kontonr. [...44]

Klagerens ægtefælle har en konto i [finans3] med reg. nr. ... og kontonr. [...71] samt en konto i [finans2] med reg.nr. ... og kontonr. [...52]

SKAT har ved gennemgangen konstateret, at overførslerne til klageren eller til klagerens ægtefælle enten ikke er bogført i selskabet eller er bogført på selskabets konto 28135 ”udlæg [person2]”.

De overførte beløb til klagerens ægtefælle er på selskabets konti benævnt ”overførsel”, ”løn, [person1]” eller ”[person1]”. Øvrige beløb er overført til klagerens private bankkonti.

Efter det oplyste har SKAT ved momskontrollen af [virksomhed1] ApS konstateret, at årsregnskaberne ikke kan afstemmes til den bogføring, som er udleveret til SKAT. Der er differencer, og der mangler bogføring af kontante hævninger, ligesom der efter det oplyste er utilstrækkelig bogføring af posteringer på selskabets bankkonti. Der er endvidere ikke ført kasseposteringer eller kasseregnskab, og mange af de bogførte udgifter er alene posteret på konto 28135 ”Udlæg [person2]”. Da der ikke ligger regnskabsbilag eller dokumentation til grund for overførslerne, har SKAT anset klageren for at være skattepligtig af overførslerne, da det ikke er dokumenteret, at klageren har haft udlæg til erhvervsmæssige udgifter for selskabet, som han skal godtgøres.

SKAT har på baggrund heraf foretaget følgende forhøjelser af klagerens indkomst for indkomstårene 2011 og 2012:

2011:

2012:

SKAT har ved gennemgangen af de originale bankkontoudtog i [virksomhed1] ApS sammenholdt til bogføringen og posteringsteksterne opgjort overførsler af værdier mellem selskabet og klageren.

Der er i indkomståret 2011 overført i alt 652.406 kr. til klageren eller dennes ægtefælles bankkonti, hvoraf beløb, som ikke indgår i bogføringen (ej bogførte beløb) på i alt 204.869 kr., er anset som maskeret udbytte til klageren.

Der er i indkomståret 2012 overført i alt 577.915 kr. til klageren eller dennes ægtefælles bankkonti, hvoraf beløb, som ikke indgår i bogføringen (ej bogførte beløb) på i alt 484.015 kr., er anset som maskeret udbytte til klageren.

Endvidere fremgår det, at der er kontant hævet i [virksomhed1] ApS med 102.503 kr. i indkomståret 2011 og 321.242 kr. i indkomståret 2012. Af de 321.242 kr. har SKAT anset 30.000 kr. for indsat den 31. januar 2012 på selskabets konto [...43] [finans1], hvorefter der resterer 291.242 kr. som kontant hævet uden dokumentation.

SKAT har ved opgørelsen givet skønsmæssigt fradrag for erhvervsmæssige udgifter på 100.000 kr. pr. indkomstår.

SKAT har endvidere i forbindelse med momskontrol af de to engelske selskaber [virksomhed6] Ltd og [virksomhed5] Ltd konstateret, at der fra disse selskabers bankkonti i Danmark er overført beløb den 10. januar 2012 til klagerens private bankkonto nr. [...44] i [finans2]. Der er overført 34.250 kr. fra [virksomhed6] Ltd og 27.875 kr. fra [virksomhed5] Ltd

Klageren har ifølge R75 kontroloplysninger negativ formue ultimo indkomståret 2011 på -2,1 mio. kr., og ultimo indkomståret 2012 på -1,9 mio. kr.

[virksomhed1] ApS er tvangsopløst den 10. november 2015.

Klageren har over for Landsskatteretten forklaret, at han ikke er enig i SKATs afgørelse, da han har fremlagt dokumentation for overførslerne, men SKAT har ikke ønsket at lægge den udleverede dokumentation til grund for sagen.

Klageren har ved klagebehandlingen fremsendt oversigt over transaktioner mellem erhvervsmæssige og private konti for årene 2010, 2011 og 2012, hvor de private konti er repræsenteret ved American Express card, Clobe Card, Acceptcard, Diners Club, [finans4], HSBS Gold Credit Card og [finans5], hvor der for de to sidstnævntes vedkommende er tale om lån optaget i 2010. Klageren har endvidere fremsendt SKATs mail af 30. juni 2014 til klageren samt kontoudtog fra [finans1] over klagerens privatkonto reg.nr. ... konto nr. [...47], selskabets driftskonto i [finans2] med reg.nr. ..., konto nr. [...18], klagerens business platin Travel konto i [finans2] med reg.nr. ... og konto nr. [...85] samt klagerens lønkonto i [finans2] med reg.nr. ... og kontonr. [...44] for årene 2011 og 2012.

SKATs afgørelse

Klagerens personlige indkomst er forhøjet med yderligere løn på 315.578 kr. i indkomståret 2011 og 285.689 kr. i indkomståret 2012. Endvidere har SKAT anset klageren for at være skattepligtig som aktieindkomst af maskeret udbytte på 204.869 kr. i indkomståret 2011 og 484.015 kr. i indkomståret 2012.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”SKAT har ændret grundlaget for din skat for 2011, 2012 sådan:

Indkomståret 2011:

1) Ændring af personlig indkomst og aktieindkomst:

(...)

Indkomståret 2012:

1) Ændring af personlig indkomst og aktieindkomst:

Begrundelse for ændring:

SKAT har konstateret, at der i selskabet [virksomhed1] ApS, hvori [person2] er hovedaktionær, direktør og eneste ansatte, i indkomstårenes løb er foretaget hævninger eller overførsler af væsentlige beløb fra selskabets bankkonti til [person2] eller dennes ægtefælle. Der er tale om overførsler som enten ikke er bogført eller som er bogført på konto 28135 ”udlæg [person2]”.

Der er ved vurderingen af hvor vidt der er tale om skattepligtige udbetalinger bl.a. lagt vægt på, at ingen af de private overførsler kan afstemmes eller henføres til afholdelsen af konkrete erhvervsmæssige udlægsposter, ligesom der heller ikke i regnskabsmaterialet foreligger udlægsbilag eller tilsvarende bilag der dokumentere, at overførslerne af de enkelte beløb vedrører konkrete udlæg, lån eller lignende.

Dertil kommer, at det regnskabsgrundlag som i selskabet er udleveret til SKAT i øvrigt ikke kan anses for fyldestgørende eller retvisende, hverken for så vidt angår bogføringen eller bilagsmaterialet, idet der bl.a. mangler bilag, dokumentation for indsætninger samt hævninger, ligesom bogføringen af selskabets bankposteringer er ufuldstændig og misvisende. Der mangler tilmed i bogføringsmaterialet kasseregnskab eller bilag, der redegør for anvendelse af de kontante hævninger, der er sket fra selskabets ene bankkonto.

Det har i den forbindelse heller ikke været muligt at afstemme det eksterne årsregnskab i selskabet til bogføringen, hvorfor regnskabet i [virksomhed1] ApS som helhed er tilsidesat.

Som følge af ovenstående anses overførslerne fra selskabet [virksomhed1] ApS til [person2] eller dennes ægtefælles for skattepligtig indkomst for selskabets direktør [person2], jf. statsskattelovens § 4 litra a og § 6 sidste afsnit.

Vedrørende indkomståret 2011, anses beløbene for så vidt angår de fra bogføringen udeholdte beløb, for maskeret udbytte med i alt 204.869 kr., jf. ligningslovens § 16A, mens de resterende udbetalinger og hævninger opgjort til 315.578 kr. fra [virksomhed1] ApS anses for yderligere lønindkomst, jf. personskattelovens § 3.

Vedrørende indkomståret 2012, anses beløbene for så vidt angår de fra bogføringen udeholdte beløb, som maskeret udbytte med i alt 484.015 kr., jf. ligningslovens § 16A. De resterende udbetalinger og hævninger fra [virksomhed1] ApS er opgjort til 223.564 kr. og anses for yderligere lønindkomst, jf. personskattelovens § 3.

Fra 2 engelsk indregistrerede selskaber - [virksomhed6] Ltd er der overført 34.250 kr. og fra [virksomhed5] Ltd er der overført 27.875 kr. til [person2] i indkomståret 2012. Beløbene anses ligeledes for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 litra a som lønindkomst, og beløbene medregnes som personlig indkomst med 62.125 kr.

(...)

[person2] har i indkomståret 2011 og 2012 status som hovedaktionær og ændringen foretages derfor inden for de ordinære ansættelsesfrister, jf. skatteforvaltningslovens § 26 stk.1.

For nærmere begrundelse henvises til efterfølgende sagsfremstilling.

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

[person2] har i indkomstårene 2011 og 2012 været hovedaktionær og direktør af [virksomhed1] ApS samt været ejer af en række engelske selskaber. Ændring af skatteansættelserne for [person2] kan derfor ske i henhold til de ordinære ansættelsesfrister, jf. skatteforvaltningslovens § 26 stk.1.

Under normale omstændigheder anerkendes lån som opstår ved hævninger over mellemregningskontoen mellem et selskab og hovedaktionær, når hovedaktionær er solvent og når hovedaktionær efter en konkret bedømmelse må antages at være i stand til at tilbagebetale beløbet. Disse regler var gældende for indkomståret 2011, mens der i 2012 med virkning pr. 14.8.2012 kom ny lovgivning, jf. ligningslovens § 16E, der medfører at lån til selskabets hovedaktionær skattemæssigt behandles efter de almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt og dermed som udgangspunkt indkomstbeskattes som løn eller udbytte.

Der er i [virksomhed1] ApS foretaget en lang række udbetalinger eller overførsler til [person2] eller dennes ægtefælle, ligesom der på selskabets ene bankkonto er foretaget en række kontante hævninger som ikke enkeltvis er bogført eller registreret i [virksomhed1] ApS. Disse kontante hævninger er dog ved udgangen af året tilsyneladende forsøgt bogført samlet som privat hævet af [person2].

De overførsler som er sket til [person2] eller dennes ægtefælle kan ikke anses for værende refusion af udlæg eller lån, idet der ikke i bogføringen eller bilagsmaterialet for [virksomhed1] ApS foreligger særskilte udlægsbilag / opgørelser eller anden dokumentation for baggrunden for de private overførsler eller hævninger. Der er ikke i bogføringen nogen reel adskillelse og dokumentation mellem selskabets- og hovedaktionærs private transaktioner, ligesom bogføringen og bilagsdokumentationen i øvrigt må anses for utilstrækkelig og fejlbehæftet i en sådan grad, at regnskabsgrundlaget herunder også de regnskabsmæssige registreringer og bogføring af pengestrømme i [virksomhed1] ApS ikke i tilstrækkelig grad er dokumenteret – hvilket ligeledes er gældende i.f.m. opgørelsen af eventuelle udlæg/mellemregninger mellem selskabet og [person2] privat. Der er således bogført over 600 posteringer på udlægskontoen mellem [person2] og selskabet i perioden frem til 31.12.2012, hvoraf mange ikke kan verificeres til bilag eller i øvrigt ikke ses at have noget som helst med udlæg at gøre. Bogføringen heraf anses således ikke for pålidelig eller retvisende.

Det bemærkes i den forbindelse, at der til SKAT i forbindelse med modtagelsen af regnskabsmaterialet i [virksomhed1] ApS var vedlagt et konstrueret bankkontoudtog, der ikke stemte overens hverken beløbsmæssigt eller tekstposteringsmæssigt i forhold til det originale bankkontoudtog som SKAT indhentede ved selskabets bankforbindelse i [finans2], ligesom bogføringen af bankposteringer af selskabets [finans1] konto heller ikke stemmer overens til de originale bankkonti. Det bemærkes, at der for år 2012 slet ikke er foretaget bogføring af bankposteringerne på selskabets [finans1] konto, ligesom 2 af de 3 bankkonti i [virksomhed1] ApS ikke indgår i de officielle årsregnskaber. Hævningerne fra selskabernes konti ses efter omstændighederne derfor heller ikke at have karakter af hverken lån (ulovlig aktionærlån), tilbagebetaling af lån, refusion af udlæg eller anden mellemregning med tilbagebetalingsforpligtigelse. Det bemærkes i den forbindelse, at der i flere af posteringsteksterne på bankkontoudtogene indgår betegnelsen ”løn” eller ”A-skat [person2]”, til trods for at beløbene hverken er angivet, lønoplyst eller udgør betalinger til SKAT, ligesom de beløb der hæves hovedsageligt er hele eller delvise runde beløb.

Der ses heller ikke i hverken regnskabsmaterialet for [virksomhed1] ApS eller på anden vis at være nogen dokumenteret sammenhæng i pengestrømmene mellem udbetalingerne fra [virksomhed1] ApS og kontante hævninger fra [person2]s forskellige hævekort eller til private indbetalinger til selskabet. SKAT har således ikke fundet det tilstrækkelig dokumenteret, at en række indsætninger på bankkontiene i [virksomhed1] ApS hidrører fra diverse kontante hævninger fra [person2]’s egne private hævekort eller fra kontante hævninger i [virksomhed1] ApS. Der er særligt henset til regnskabsgrundlagets generelle beskaffenhed samt den omstændighed at indbetalinger er udeholdt fra bogføringen i [virksomhed1] ApS og at posteringerne på [virksomhed1] ApS Danske bankkonto således ikke indgår i regnskaberne.

Således understøtter regnskabsgrundlaget i [virksomhed1] ApS heller ikke posteringerne bogført på konto ”28135 Udlæg [person2], hvorfor de over 600 posteringer på kontoen må anses for værende et udtryk for en sammenblanding og utilstrækkelighed i bogføringen af selskabets transaktioner, hvorfor kontoen heller ikke kan sidestilles med en mellemregningskonto mellem selskabet og [person2] som hovedaktionær.

Det er tilmed SKAT’s opfattelse, at [person2] med en negativ privat formue ifølge R75 primo år 2011 på -2.152.115 kr. og ultimo år 2012 på -1.932.088 kr. heller ikke i øvrigt kan betegnes som solvent i.f.m. hævningerne fra selskabet konti, hvorfor disse tilmed er skattepligtige, jf. ligningsvejledningen 2011, afsnit S.F. 2.2.4.2 såfremt der reelt var tale om lån.

Der er samlet i år 2011 overført netto 652.407 kr. fra [virksomhed1] ApS til [person2], hvoraf 55.450 kr. er selvangivet som personlig indkomst, som honorar.

I år 2012 er der tilsvarende overført netto 577.915 kr., mens der er selvangivet honorar på 61.578 kr. udbetalt fra [virksomhed1] ApS. Overførslerne fra [virksomhed1] ApS til [person2] anses i den forbindelse for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 litra a.

Der er på det ene af selskabets bankkonti (konto [...85]) hævet en række forskellige kontante beløb opgjort til 102.503 kr. for indkomståret 2011 og 291.242 kr. for indkomståret 2012. De enkelte hævninger er ikke bogført selvstændigt i [virksomhed1] ApS, men er registreret som værende privat i.f.m. at hævningerne på kontoen ved årets udgang er debiteret konto ”28135 Udlæg [person2]” og krediteret konto ”28140 Mastercard [person2]”. Da der ikke i selskabet er dokumentation for at de kontante beløb er hævet og anvendt til betaling af erhvervsmæssige udgifter i selskabet, ligesom regnskabsgrundlaget i [virksomhed1] ApS i øvrigt er tilsidesat som følge af udokumenterede og manglende registrering af transaktioner m.v. anses hævningerne for skattepligtige for [person2], jf. statsskattelovens § 4 litra a. Det bemærkes, at de kontante nettohævninger i den forbindelse også af selskabet selv er bogført som værende private ved bogføring på konto ”28140 Mastercard [person2]”. I 2011 er der således på denne konto debiteret 116.271 kr. mens der i 2012 er debiteret 485.095 kr. som hævet af [person2], der i det væsentligste dækker over private- og kontante hævninger på selskabets bankkonto nr. [...85].

En række af de pågældende private overførsler ses end ikke medtaget i bogføringen for [virksomhed1] ApS. Det er SKAT’s opfattelse, at udbetalingen af disse udeholdte beløb med henholdsvis 204.869 kr. i år 2011 og 484.015 kr. i år 2012 må anses for udbetalt på vegne af [person2] som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16A. Der er særlig lagt vægt på at de enkelte hævninger ikke fremgår af bogføringen for [virksomhed1] ApS. Beløbene medtages som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a. De resterende hævninger må anses for værende yderligere lønindkomst, jf. personskattelovens § 3.

Visse af udgiftsbilagene er det ikke muligt på baggrund af bilags- og regnskabsmaterialets beskaffenhed at fastslå, hvorledes betalingen af udgifterne har fundet sted i [virksomhed1] ApS. Da det ikke kan udelukkes, at visse af udgifterne enten kan være afholdt af private midler eller i forbindelse med ovennævnte kontante hævninger i selskabet, indrømmes der således et skønsmæssigt nedslag i forbindelse med ovenstående hævninger for eventuelle afholdte erhvervsmæssige udgifter på 100.000 kr. vedrørende [virksomhed1] ApS, jf. statsskattelovens § 6. Der er ved skønsudøvelsen henset til selskabets udgiftsniveau samt de erhvervsmæssige bilag, hvor det ikke har været muligt at fastslå hvordan betaling eventuelt måtte være foretaget.

Det fremgår af [virksomhed1] ApS kørselsregnskab, at [person2] i år 2011 på selskabets vegne har anvendt privatbil til salgsmøder og andre erhvervsmæssige aktiviteter på selskabets vegne, hvorved der er godskrevet [person2] skattefri befordringsgodtgørelse med 79.013 kr. Beløbet anses for udbetalt i.f.m. de ovenfor beskrevne hævninger i [virksomhed1] ApS, hvorfor beløbet skal fragå som en skattefri del af de samlede udbetalinger til [person2].

[person2] anses for skattepligtig af de hævninger på i alt 62.125 kr. som er overført til egen privat bankkonto fra de 2 engelske selskaber [virksomhed6] Ltd og [virksomhed5] Ltd d. 10.1.2012 med henholdsvis 34.250 kr. og 27.875 kr. Beløbene anses for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 litra a, og anses for udbetalt som løn/honorar, jf. personskattelovens § 3.

Yderligere skattepligtig indkomst udgør således 520.447 kr. for år 2011, hvoraf de 204.869 kr. anses for udbetalt som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16A, mens de resterende udbetalinger og hævninger på 315.578 kr. fra [virksomhed1] ApS anses for yderligere lønindkomst, jf. personskattelovens § 3.

For år 2012 anses 769.704 kr. for yderligere skattepligtig indkomst, hvoraf 484.015 kr. anses for udbetalt som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16A, mens de resterende udbetalinger og hævninger på i alt 285.689 kr. fra [virksomhed6] Ltd, [virksomhed5] Ltd og [virksomhed1] ApS anses for yderligere lønindkomst, jf. personskattelovens § 3.

1.5. SKATs endelige afgørelse

SKAT har ændret skatteansættelsen for år 2011 og år 2012 i henhold til SKAT’s ændringsforslag af 14.8.2014. SKAT har ikke modtaget nye bemærkning dertil, og ansættelserne ændres derfor i overensstemmelse med ændringsforslaget, jf. SKAT’s bemærkninger og begrundelser under punkt 1.4.

(...)”

SKAT har i udtalelse af 24. november 2014 til Skatteankestyrelsen anført følgende:

”Baggrund:

SKAT har i momskontrolsagen vedrørende [virksomhed8] ApS bl.a. indhentet kontroloplysninger hos [virksomhed3] ApS. Disse fakturaer og betalingsoplysninger som SKAT har modtaget fra [virksomhed3] ApS, (bilag 8b) kan afstemmes til indbetalinger på originale bankkontoudtog, indhentet hos [finans2], jf. bilag 9b, men derimod ikke til de bankkontoudtog som er modtaget fra [person2], jf. bilag 9a. SKAT har således ingen grund til at betvivle rigtigheden af de indhentede kontroloplysninger.

Kommentarer/fejl til Skats afgørelse afd. 10. september 2014:

[person2] har oplyst om 2 indbetalinger i [virksomhed1] ApS på henholdsvis 29.789 kr. og

25.300 kr., at disse er overført fra privat. Dette fremgår af mail sendt til SKAT d. 13.3.2014 (bilag

12, uddrag heraf se bilag 13) i.f.m. at [person2] forsøger at redegøre for en række forskellige

indbetalinger i [virksomhed1] ApS. I [person2]'s oplysninger til SKAT, er der anført "Privat

overførsel Bilag 11" og "Privat overførsel Bilag 16"., hvortil der som dokumentation for de "private" indsætninger er vedhæftet en [finans2] transaktionsudskrift, hvoraf [person2] er anført som afsender af ovenstående beløb, jf. bilag 13. I forbindelse med SKAT's momskontroller af 2 engelske selskaber, er det dog konstateret, at de 2 overførsler reelt hidrører fra bankkonti tilhørende disse 2 engelske selskaber,jf. kontoudtog vedlagt bagerst i bilag 13. SKAT har derfor ikke godkendt disse udskrifter som eneste dokumentation for private indbetalinger til selskabet.

Det er korrekt, at [person2] har anmodet om at få det lånte bilagsmaterialet retur vedrørende [virksomhed1] ApS. Dette er sket ved mail af 23.5.2014 i.f.m. SKAT's momskontrol i [virksomhed1] ApS. SKAT har i den forbindelse d. 26.5.2014 oplyst følgende til [person2] : "Du har bedt om at få regnskabsmaterialet retur. Vi kan i den forbindelse oplyse, at SKAT endnu ikke har taget stilling til selskabets skatteansættelse for 2011 og 2012, hvorfor regnskabsmaterialet endnu ikke kan tilbagesendes.". SKAT har ikke siden hen modtaget andre anmodninger om returnering af konkrete bilag eller regnskabsoplysninger, ej heller i forbindelse med behandlingen af nærværende skattesag.

SKAT vil nu dels foranlediget af nærværende klage- og da skatteansættelsen i [virksomhed1] ApS er afsluttet, sende regnskabsmaterialet retur snarest muligt til selskabet.

Klagepunkter:
[person2] oplyser, at SKAT har valgt at se bort fra private indsættelser og udlæg for driften.

SKAT kan dertil oplyse, at dette ikke er korrekt, idet der er taget højde for dette i SKAT's afgørelse. SKAT har således i opgørelsen anerkendt de private indbetalinger som [person2] har dokumenteret, hvilket også fremgår af afgørelsen samt bilag 19.

SKAT skal gøre opmærksom på, at [virksomhed1] ApS er kontoejer af følgende 3 bankkonti, hvilket også fremgår af bankernes indberetning og R75S udskrift vedlagt som bilag 15 og 16:

[finans1] ...-[...43]

[finans2] ...-[...18]

[finans2] ...-[...85]

De bankkontoudtog, som SKAT har modtaget fra ovenstående banker vedrørende [virksomhed1] ApS, er vedlagt som bilag 9b og 10, hvoraf fremgår, at alle kontiene er selskabskonti tilhørende [virksomhed1] ApS. [person2] har henvist til posterings liste af 20.3.2012 bilag 186, 187, 192, 194 og bilag 324. Den pågældende posteringsliste er ikke en del af det regnskabsmateriale som [person2] eller, ligesom ovenstående bilag heller ikke er at finde i bilagsmappen for [virksomhed1] ApS. [virksomhed1] ApS har først i november 2012 aflagt årsregnskabet for 2011. Den nævnte posteringsliste af 20.3.2012 har således ikke været en del af det regnskabsgrundlag som har været forelagt SK.AT. SKAT skulle oprindeligt have modtaget regnskabsmaterialet i.f.m. et møde på virksomhedens adresse i maj 2013, men [person2] ønskede i slutningen af mødet alligevel ikke at udlevere materialet til SKAT, idet [person2] oplyste, at han gerne ville have lejlighed til at gennemgå regnskabsmaterialet og bogføringen med sin revisor inden det blev udleveret til SKAT. [person2] var af den opfattelse, at der godt kunne være nogle reguleringer dertil, hvorfor han ville vente med at udlevere bilagsmaterialet indtil revisor havde været materialet igennem og der var lavet et årsregnskab. SKAT fik således herefter regnskabsmaterialet i [virksomhed1] ApS udleveret d. 4.6.2013, jf. følgeskrivelse vedlagte som bilag 2, hvoraf det fremgår, at der er fundet momskorrektioner for år 2010/2011 og at der for år 2012 er bortført en række udgifter som ikke findes relevant for driften af [virksomhed1] ApS.

Det kan oplyses, at den klage som [person2] henviser til vedrørende [virksomhed1] ApS vedrører momsansættelsen for årene 2010-2012 og har joumalnr. [...]. I klagen henvises til bilag 2 (Dokumentation af kontanthævninger på diverse kreditkort for indsætning på bankkonto). Dette bilag ses ikke medsendt i.f.m. modtagelsen af denne klage.

Der ses ikke i klagen at være fremlagt ny dokumentation eller nye oplysninger der giver grundlag for at ændre afgørelsen.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han ikke er skattepligtige som lønindkomst af 315.578 kr. i indkomståret 2011 og 285.689 kr. i indkomståret 2012, ligesom han ikke er skattepligtig som aktieindkomst af maskeret udbytte på 204.869 kr. i indkomståret 2011 og 484.015 kr. i indkomståret 2012.

Klageren har anført følgende:

”(...)

[person2] stifter i efteråret 2010 virksomheden [virksomhed1] (binavne [virksomhed9], [virksomhed2] og [virksomhed3]).
Virksomheden stiftes med formålet at udbyde ledertræning. Virksomheden arbejder frem til august 2012 bl.a. med salg gennem selskabet [virksomhed3] ApS, et partnerskab mellem [virksomhed1] og virksomheden [virksomhed10] ApS. Alle udgifter afholdes i de respektive ejer selskaber ([virksomhed1] og [virksomhed10]) Fra august 2012 til udgangen af 2012 er der ingen omsætningsmæssig aktivitet i selskabet. Selskabet omdannes i 2013 til holdingselskab.

I 2012 påbegyndes en juridisk tvist mellem de to samarbejdspartnere i [virksomhed3]s, hvorunder den ene part ([virksomhed10]) sletter indhold på fælles arkivdrev. Herved går regnskabsmaterialer tabt, og [virksomhed1] forsøger i løbet af foråret 2013 at genskabe dette.

I forløbet vælger modparten ([person3]) og dennes mor ([person4]) at indberette undertegnede til Skat, i åbenlys hævn for sagens forløb. På trods af at anmeldelse kommer fra denne part, vælger Skat’s medarbejdere at anvende [person4] som kilde til indhentning af materialer, og lade dette indgå i Skat’s sag mod undertegnde. Dette på trods af at undertegnede påpeger det uhensigtsmæssige heri.

Kommentarer/fejl til Skats afgørelse af d. 10. september 2014

Klagepunkter

Skat vælger at anføre alle overførsler og private hævninger på firmaets kreditkort som indtægt. Skat vælger fuldstændigt at se bort fra private indsættelser og udlæg for driften i deres opgørelse. Dette er ikke korrekt procedure idet der gentagne gange er overleveret dokumentation for disse overførsler (vedlagt som bilag 2) (der henvises deslige til verserende klagesag på [virksomhed1]), ligesom regnskab, bilag og bogføring er overleveret. Der leveres derfor neden for forslag til opgørelse, med udgangspunkt i de i bilag A medsendte opgørelser over pengestrømme.

2011

Skat hæver for året 2011 indkomsten med pengeoverførsler 4, 5, 6, 7, og 21 jf. Skats skrivelse. Disse posteringer fremgår af posteringsgrundlag jf. [virksomhed12] posteringsliste af d 20-3-2012 som henholdsvis bilag 186, bilag 187, bilag 192, bilag 194 og bilag 324.

Herudover ser Skat bort fra dokumenterede udgifter og private indsætninger, på trods af behørig dokumentation herfor.

I forbindelse med en række overførsler (21, 28 36, 37 og 42 i Skats skrivelse) modsvares disse af en række kontante indsættelser af såvel egne midler (kontanthævninger på diverse kreditkort) som via kreditkorthævninger på Mastercard, konto [...85]. Der er således sket private indskud i løbet af 2012 på kr. 317.715 som Skat ikke anderkender. Ligeledes fremtræder alle afregninger af Mastercard [...85] som lønudbetalinger i selskabets lønregnskab med [person2].

Skat vælger at se bort fra indleveret regnskab, inklusive bilag og bogføringslister og i stedet skønsmæssigt at ansætte indkomsten.

Således er det undertegnedes opfattelse at Skat’s afgørelse skal ændres med:

2012

Skat anfører kr. 484.015 som ikke udgiftsført i regnskabet, men posterer det fulde kontotræk som indkomst. Dette modsvares af private indsættelser i selskabet (kontanthævninger på diverse private kreditkort samt Mastercard [...85]) på kr. 622.419.

Skat vælger at se bort fra indleveret regnskab, inklusive bilag og bogføringslister og i stedet skønsmæssigt at ansætte indkomsten.

Således er det undertegnedes opfattelse at Skat’s afgørelse skal ændres med:

Skat afgørelse indankes med afvisning af alle anførte ændringer.”

Klageren har fremsendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”Jeg takker for deres skrivelse af d. 6/12 2017. Jeg skal undlade at kommenterer de 12 af totalt 14 sider, som umiddelbart er kopi af min og Skats skrivelser tilbage fra 2014.

På det af Skatteankestyrelsen udarbejdede materiale er det med beklagelse, at jeg kan konstatere at deres forslag til afgørelse er på et ukorrekt og mangelfuldt grundlag, hvorfor jeg hermed gør indsigelse mod følgende:

1. Skatteankestyrelsen anfører som grundlag for forslaget, at der ikke har været medført bogføring for de to i virksomheden anvendte bankkonti. Dette er faktuelt ukorrekt. Begge konti indgår således i bogføringsmaterialet overleveret til skat.

2. Skatteankestyrelsen anfører deslige mangelfuld bogføring, hvor der ikke er foretaget bogføring af kontante indbetalinger samt manglende bilag på bogførte udlæg. Dette er deslige faktuelt forkert. Alle kontante indsættelser, foretaget af [person2] fremgår af bogføringsmaterialet.

De posteringer anført som bl.a. udlæg [person2], Betaling [person1] m.m. er alle bogført som lønudbetalinger. I lønudbetalinger er modregnet kontante indbetalinger, som alle kommer fra hævninger på kreditkort.

Skatteankestyrelsen fastlægger således deres forslag til afgørelse, baseret på mangelfuld bogføring, en påstand der ikke er korrekt, og Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse bør derfor forkastes. Ankens indhold fra [person2] fastholdes derfor.

Jeg skal deslige udtale min forundring om, at skrivelsen ikke er medfulgt af en vejledning i min retslige stilling, herunder brugen af advokatbistand.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Det er ubestridt, at der er foretaget mange overførsler af større beløb fra selskabets konti til klagerens og ægtefællens bankkonti i indkomstårene 2011 og 2012.

SKAT har påvist, at selskabets årsregnskaber ikke kan afstemmes til selskabets bogføring, ligesom bogføringen er mangelfuld, således at selskabets revisor har taget forbehold herfor i årsregnskabet for 2012.

Efter det oplyste er posteringer på to af selskabets bankkonti ikke medtaget i bogføringen. Selskabets økonomi er blandt andet baseret på kontante hævninger og indsætninger, men der er ikke ført kasseregnskab eller oprettet en kassekonto i selskabets bogføring.

Bogføringslovens bestemmelser om registrering og dokumentation af transaktioner i selskabet er således ikke overholdt. Regnskaberne er derfor ikke egnet som grundlag for opgørelsen af de af klageren foretagne overførsler og hævninger. SKAT har derfor været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at de mange overførsler og hævninger er udlæg for betalinger af selskabets erhvervsmæssige udgifter eller ydet lån til klageren.

Ved afgørelsen har retten bl.a. lagt særligt vægt på, at ud af SKATs samlede forhøjelse af klagerens indkomst på i alt 1.230.322 kr. for begge indkomstår, er et beløb på 688.885 kr. (opgjort som 204.885 kr. + 484.015 kr.) end ikke bogført i selskabet, ligesom der er hævet beløb på i alt 393.745 kr. (opgjort som 102.503 kr.+ 291.242 kr.) uden at der foreligger nogen form for dokumentation for, hvad beløbene har været anvendt til. Retten finder, at der er sket en sammenblanding af klagerens privatøkonomi og selskabets økonomi.

Det forhold, at klageren har fremlagt kontobevægelser samt bankkontoudtog for årene 2010, 2011 og 2012 for selskabets bankkonti samt klagerens danske og udenlandske private bankkonti og creditcards, ændrer ikke herpå, selvom der i visse tilfælde er fremlagt dokumentation for hævning af beløbenes størrelse, men ikke dokumentation for beløbenes anvendelse. Ved afgørelsen har retten lagt vægt på, at man ikke kan følge pengestrømmene, og klageren har således ikke dokumenteret, at de hævede beløb har været anvendt til at afholde erhvervsmæssige udgifter for selskabet eller er ydet som lån til klageren.

SKAT har således været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst og anse klageren for at være skattepligtig af beløbene som yderligere løn med 315.578 kr. i 2011 og 285.689 kr. i 2012, jf. statsskattelovens § 4.

Da klageren i sin egenskab af hovedanpartshaver har bestemmende indflydelse i selskabet, er overførslerne til ham og ægtefællen, som ikke er bogført i selskabet, herefter anset for at været foretaget i hans interesse.

Da klageren har realiseret en økonomisk fordel i henhold til ligningslovens § 16A, er det berettiget, at SKAT har anset klageren for at være skattepligtig af beløbene som maskeret udlodning, og ikke som lån, da overførslerne end ikke er bogført i selskabet.

Da SKAT har godkendt et skønsmæssigt fradrag for udgifter med 100.000 kr. for hvert indkomstår, stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse.