Kendelse af 29-11-2019 - indlagt i TaxCons database den 25-01-2020

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomstårene 2011, 2012, 2013 og 2014 indkomståret/indkomstårene xxx virksomhed med at yde bistand til investering i og byggemodning af grunde på vegne af selskabet [virksomhed1] ApS.

Repræsentanten har oplyst, at selskabet [virksomhed1] ApS blev stiftet af klagerens søn og sønnens samarbejdspartner, og at selskabets formål var at investere i fast ejendom i form af byggegrunde, herunder opkøb af jordarealer og byggemodning samt udstykning af grunde med henblik på salg.

Ifølge klagerens forklaring har klageren varetaget alt arbejdet med at finde egnede byggegrunde og det efterfølgende udstyknings- og byggemodningsarbejde på vegne af [virksomhed1] ApS. Dette arbejde omfattede også indhentning af tilladelser, forhandling med underleverandører og den efterfølgende kontakt til ejendomsmæglere i forbindelse med salg af grundene.

SKAT har oplyst, at klageren har selvangivet overskud af virksomhed for 2012 på 20.000 kr. Der er ikke selvangivet overskud af virksomhed for 2011 og 2013. Derudover har SKAT oplyst, at virksomheden har indberettet salgsmoms vedrørende honorarindtægter for 2013 på 10.000 kr. Der er ikke indberettet salgsmoms for de øvrige påklagede indkomstår.

Der er fremlagt 30 fakturaer udstedt af klagerens virksomhed til [virksomhed1] ApS. Den samlede værdi af fakturaerne for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 blev opgjort til henholdsvis 275.000 kr., ekskl. moms, 265.000 kr., ekskl. moms, og 240.000 kr., ekskl. moms. Det fremgår af de første to fakturaer for 2011, som begge er udstedt på 75.000 kr., at der ikke er opkrævet moms. Derudover er disse fakturaer ikke nummereret. Det er muligt at samstemme fakturaerne med indsætninger på klagerens bankkonto. Af fakturaerne fremgår det, at ydelsen vedrører honorar.

I forbindelse med sagens behandling hos SKAT har klageren oplyst, at han ikke har afholdt udgifter i forbindelse med honorarindtjeningen.

Klagerens repræsentant har under klagesagen fremlagt en oversigt over betalinger til telefon, telefonabonnement, internetforbindelse, aviser, iPad, og printerblæk. Oversigten er som følger:

Repræsentanten har derudover fremlagt en oversigt over klagerens kørsel i forbindelse med arbejdet hos [virksomhed1] ApS for de pågældende indkomstår. Af oversigten fremgår navnet på de virksomheder eller personer, som klageren har kørt til, antallet af kørsler, samt hvor mange kilometer det samlet er opgjort til. Derudover fremgår der for 2011 et overslag over yderligere kørsel på 1.000 km. Ifølge oversigterne kørte klageren i alt 6.784,6 km for 2011, 3.856 km for 2012, og 7.288,3 km for 2013. Repræsentanten har derudover fremlagt et ark, hvoraf det fremgår, at alle kørsler på de ovenfor omtalte oversigter er beregnet fra klagerens hjemmeadresse.

Ifølge klagerens skattemappeoplysninger har han ikke været ejer af en bil i de pågældende indkomstår. Repræsentanten har dog forklaret, at klageren benyttede sin samlevers bil til den erhvervsmæssige kørsel.

SKAT har derudover konstateret fakturaer for perioden 1. januar – 30. juni 2014 for samlet 150.000 kr. inkl. moms. SKAT har dog ikke foretaget en regulering af klagerens indkomst for det pågældende indkomstår.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med henholdsvis 275.000 kr., 245.000 kr. og 240.000 kr. for indkomstårene 2011, 2012 og 2013.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

” ...

Sagsfremstilling

Punk 1:

Overskud af virksomhed:

...

Honorarindtægterne du har modtaget fra [virksomhed1] ApS, skal selvangives som overskud af virksomhed. Du har ikke afholdt udgifter i din virksomhed i tilknytning til honorarindtægterne. Din indkomst forhøjes derfor med overskud af virksomhed 760.000 kr. svarende til de modtagne honorarindtægter for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 på 780.000 kr. fratrukket det selvangivne overskud af virksomhed i 2012 på 20.000 kr.

... ”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

” ...

Vedlagt dette materiale er blandt andet en mail fra [person1] af 15. september 2014, hvor han har vedhæftet en opgørelse over de honorarindtægter han har modtaget i 2011-2013, jf. vedlagte materiale punkt 13. Denne oplysning omkring honorarindtægterne stemmer med SKATs opgørelse. SKATs opgørelse er foretaget ud fra det af [person1] indsendte materiale, som dels består af fakturaer og dels af bankkontoudtog, hvoraf beløbene fremgår.

Med hensyn til fradrag for udgifter er dette drøftet med [person1], og han har oplyst, at der ikke var afholdt udgifter. Han oplyste, at han havde kørt lidt men at det var så minimalt, at han ikke ville opgøre kilometerne og at han ikke havde dokumentation for denne kørsel.

I en anden af de vedlagte mails (vedlagte materiale punkt 10), dateret 8. september 2014, vedlægger [person1] udstedte fakturaer over honorarer for 2014 op til dato. Den 16.09.2014 taler SKAT med [person1] omkring forskudsregistrering af 2014 og 2015. [person1] er indstillet på at betale skat løbende, og efter aftale med [person1] ændrer SKAT forskudsopgørelserne for 2014 og 2015 i henhold til det dokumenterede og oplyste.

[person1] har under hele sagsbehandlingen været enig i den talmæssige opgørelse, og han har selv redegjort for arbejdsopgaverne for [virksomhed1] ApS, for de modtagne honorarindtægter samt indsendt dokumentationsmateriale i form af fakturaer og kontoudtog fra banken.

...

[person1] er ikke fremkommet med bemærkninger i tiden mellem forslag og afgørelse.

... ”

Af skattestyrelsens udtalelse af 15. maj 2019 afgivet forud for afholdelse af retsmøde fremgår desuden følgende:

”(...)

Klager har i indkomstårene 2011 – 2013 ydet bistand i forbindelse med investeringer og byggemodning af grunde, for selskabet [virksomhed1] ApS – CVR [...1] –

Klager har drevet selvstændig virksomhed under CVR [...2]. Virksomheden er startet 25/3 2002 og ophørt 31/10 2015.

Selskabet [virksomhed1] ApS nu A/S er stiftet af klagers søn og sønnens samarbejdspartner.

Klager har modtaget honorar for ydet bistand med henholdsvis:

275.000,- kr. eksl. Moms for indkomståret 2011

medregnet virksomhedsoverskud 0,- kr.

265.000,- kr. eksl. Moms for indkomståret 2012

medregnet virksomhedsoverskud 20.000,- kr.

240.000,- kr. eksl. Moms for indkomståret 2013

medregnet virksomhedsoverskud 0,- kr.

De anførte honorarer har kunne afstemmes med klagers kontoudtog.

Vedrørende indkomståret 2011.

Skattestyrelsen er ikke enig med Skatteankestyrelsen at fakturaerne dateret 11/4 og 23/6 2011 ikke indeholder moms, og derfor beregnes 25 % af fakturabeløbet.

Beløbet er momspligtigt og da det er konstateret, at beløbet er indgået på klagers bankkonto, skal beløbets nedsættes med 20 % svarende til den manglende moms, af det konkrete modtaget beløb for den leverede ydelse.

Der henvises til SKM 2014.783.SKAT der beskriver Skattestyrelsens opfattelse af retstilstanden efter EU-dommen af 7/11 2013 – C-249/12 og C250/12, Tulicâ og Plavosin.

Bruttobeløbet udgør 150.000,- kr. (faktura af 11/4 og 23/6 2011)

-20 % moms 30.000,- kr. (nedsættelse af forhøjelsen)

Nettobeløb 120.000,- kr.

Vedrørende afholdte udgifter og hermed fradrag i indkomsten.

Klager har i forbindelse med klagebehandlingen begæret fradrag for en række udgifter med henholdsvis:

Indkomståret 2011 16.413,- kr. + kørselsudgifter

Indkomståret 2012 24.177,- kr. + kørselsudgifter

Indkomståret 2013 11.548,- kr. + kørselsudgifter

Klager har ikke kunne fremlægge bilag for betalte udgifter, samt et kørselsregnskab som opfylder kravene hertil. Klager ejer ikke en bil, men oplyser at der er anvendt samleverens bil.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen at det ikke kan udelukkes at der er afholdt udgifter i forbindelse med det udførte arbejde, men det kan heller ikke udelukkes at en del af udgifter kan være refunderet af selskabet.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen at der skønsmæssigt anerkendes 5 % af honorarerne, når der henses til aktivitetens art og sammenhæng med selskabet.

Indkomståret 2011 skønsmæssigt fradrag herefter 12.250,- kr.

(Forhøjelse 275.000,- kr. – Moms 30.000,- = 245.000,- kr. * 5 %)

Indkomståret 2012 skønsmæssigt fradrag herefter 13.250,- kr.

Indkomståret 2013 skønsmæssigt fradrag herefter 12.000,- kr.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens overskud af virksomhed skal nedsættes til 258.143 kr. for indkomståret 2011, til 220.823 kr. for indkomståret 2012 og til 228.452 kr. for indkomståret 2013. (indsæt klageren påstand/påstande i rækkefølge – eks. ”klageren har principalt nedlagt påstand om xxxx, subsidiært om at xxxx…)

Klageren har anført følgende:

” ...

ANBRINGENDER

Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3, og af opkrævningslovens § 5, stk. 2, at SKAT er berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af skat og moms, såfremt det selvangivne ikke udgør et behørigt grundlag for indkomstopgørelsen. Det bestrides ikke, at SKAT som udgangspunkt kan foretage en skønsmæssig forhøjelse af [person1]s skatteansættelse i indkomstårene 2011, 2012 og 2013, og hans momsansættelse for perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. juni 2014, idet honorarindtægter for udførte opgaver for selskabet [virksomhed1] ApS ikke er selvangivet.

Men det bestrides, at SKATs skønsmæssige forhøjelser af skat og moms er korrekte, idet SKAT ikke har henset til de afholdte driftsudgifter i tilknytning til honorarindtægterne fra [virksomhed1] ApS.

Det er relevant at få præciseret, at det som udgangs er SKAT, der har bevisbyrden i sager, hvor SKAT påberåber sig et givent faktum til støtte for et skattekrav. Som udgangspunkt er det derfor SKAT, der har bevisbyrden for, at der foreligger yderligere skattepligtige indtægter end selvangivet. Der kan eksempelvis henvises til SKM 2014.616 BR og Landsskatterettens afgørelse af den 27. januar 2014 (j.nr. 13-0095164).

Af forarbejderne til skattekontrollovens § 5, stk. 3, fremgår endvidere:

”Det foreslås, at skattemyndighederne (ligesom efter gældende ret) skal kunne skatteansætte en skattepligtig af en skønsmæssig opgjort skattepligtig indkomst eller formue, hvis den skattepligtige ikke har selvangivet indkomsten eller formuen på ansættelsestidspunktet, eller en bogførings- eller regnskabspligtig ikke har indgivet årsregnskab på dette tidspunkt. Dette gælder også tilfælde, hvor ”en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab” er så mangelfuldt, at de ikke kan sidestilles med henholdsvis en selvangivelse eller et skattemæssigt årsregnskab, jf. § 1 og 3. Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggør, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser (set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af).” (min understregning)

I forlængelse af ovenstående gøres det gældende, at det af SKAT foretagne skøn (som alle forvaltningsmæssige skøn) skal være konkret og indeholde de hovedelementer, der indgår i skønnet, og selve skønnet skal være baseret på konstaterbare faktuelle forhold og være så virkelighedsnært som muligt. Dette betyder, at SKAT altid skal tilstræbe en ansættelse svarende til den virkelige indkomst.

Det gøres overordnet gældende, at SKATs skønsmæssige forhøjelse af [person1]s skatte- og momsansættelser er forkert, idet skønnet ikke er baseret på konstaterbare faktuelle forhold, hvilket medfører, at SKATs ansættelse ikke svarer til den virkelige indkomst. SKAT har således ikke henset til de afholdte udgifter i tilknytning til honorarindtægterne fra [virksomhed1] ApS.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at det af den righoldig praksis på området fremgår, at en skatteyder er berettiget til fradrag for driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, litra a, også i tilfælde, hvor der ikke kan fremskaffes dokumentation for de afholdte driftsomkostninger. Der kan således ydes skønsmæssigt fradrag i det tilfælde, hvor driftsudgifterne kan sandsynliggøres.

Der skal henvises til Vestre Landsrets dom af den 12. juni 2013, der er offentliggjort i TfS 2013,719, hvor der løbende var sket indsætninger på et selskabs bankkonto, uden at disse indsætninger var beskattet i selskabet. I sagen havde Landsskatteretten (i en kendelse af den 30. november 2010 med j.nr. 09-01782) godkendt et skønsmæssigt fradrag for afholdte udgifter svarende til 40 % af indsætningerne på selskabets bankkonto. I det konkrete tilfælde forelå der hverken bogføringsmateriale eller grundbilag, da disse var gået tabt. Landsskatteretten fandt, at der de facto var afholdt driftsudgifter, og derfor kunne virksomheden foretage et skønsmæssigt fradrag herfor. Det godkendte fradrag blev efterfølgende tiltrådt af både byretten og landsretten.

Under henvisning til ovenstående kan det konstateres, at [person1] kan være berettiget til et fradrag for afholdte driftsudgifter, selvom der ikke kan fremskaffes detaljeret bogføringsmateriale og bilag. Det er med andre ord tilstrækkeligt, at [person1] sandsynliggør, at han har afholdt driftsudgifter.

Der kan endvidere henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 13. maj 2014 (j.nr. 12-0188714), der vedrørte en skatteyder, der drev virksomhed som agent for polske tekstilvirksomheder, hvor der blev formidlet aftaler vedrørende danske virksomheders forarbejdning af tekstiler hos polske firmaer. Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse i sagen, at det ansås for godtgjort, at skatteyderen havde afholdt udgifter til transport til og fra Polen, og at skatteyderen havde afholdt øvrige udgifter i forbindelse med samhandlen med de polske virksomheder, der kunne berettiget til fradrag i den skattepligtige indkomst. Derfor blev der fastsat et skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter på kr. 150.000 kr.

I den ovennævnte afgørelse havde klageren ikke indsendt det fornødne regnskabsmateriale. Derimod blev det skønsmæssige fradrag hovedsageligt fastlagt på baggrund af bilagsmateriale, anså Landsskatteretten det således alligevel for godtgjort, at klageren havde afholdt udgifter til transport samt øvrige driftsudgifter.

I relation hertil kan det bemærkes, at [person1] ligeledes må have mulighed for at sandsynliggøre, at han har afholdt en række driftsudgifter alene ved at fremlægge kontoudtog og fremkomme med sin forklaring af sagens faktiske omstændigheder.

Herudover kan der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 11. august 2015 (j.nr. 11-0301209), hvor SKAT ved deres afgørelse havde taget udgangspunkt i skatteyderens virksomheds omsætning, men ikke ved skønsudøvelsen havde indrømmet fradrag for omkostninger i virksomhed. Landsskatteretten tilsidesatte SKATs skønsmæssige forhøjelse, da der ikke var ydet et skønsmæssigt fradrag for udgifter.

Afgørelsen fra Landsskatteretten illustrerer, at SKAT skal indrømme fradrag for skønsmæssigt fastsatte driftsudgifter, hvis SKAT ved den skønsmæssige forhøjelse medtager alle sandsynlige indtægter, da selve SKATs skønsresultat ikke må være mindre sandsynligt end andre skønsresultater.

Endelig skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 15. december 2015 (j.nr. 14-2899736), hvor SKAT havde opgjort et virksomhedsresultat uden at indrømme skatteyderen fradrag for omkostninger. Følgende fremgår af Landsskatterettens afgørelse:

”SKAT har opgjort virksomhedens resultat uden at indrømme klageren fradrag for omkostninger. Omkostninger, som er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelse af virksomhedens resultat.

På baggrund af historiske oplysninger fra Danmarks Statistik er det konkluderet, at den bruttoavance i malervirksomheder udgør omkring 70 pct. Herudover bør der indrømmes yderligere fradrag for udgifter til transport, tlf., driftsmidler, småanskaffelser m.v., hvorefter Landsskatteretten skønner, at virksomhedens overskud udgør 60 pct. af omsætningen.”

Som følge heraf blev skatteyderens overskud af virksomhed nedsat med 40 %.

Ovenstående praksis viser for det første, at SKAT er forpligtet til at indrømme fradrag for skønsmæssigt fastsatte driftsudgifter, hvis SKAT i forbindelse med den skønsmæssige forhøjelse har medtaget alle sandsynlige indtægter, da SKATs kønsresultat ikke må være mindre sandsynligt end andre skønsresultater. Ovenstående praksis viser for det andet, at der skal ydes et skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter, uanset om disse driftsudgiver kan dokumenteres med et udgiftsbilag, hvis afholdelsen af driftsudgifterne kan sandsynligøres. Årsagen hertil er selvsagt, at Landsskatteretten anerkender, at det ikke er muligt at udøve erhvervsvirksomhed og generere en omsætning, uden at der tilsvarende er afholdt udgifter.

Det gøres således gældende, at der skal ydes [person1] et skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter, jf. statsskattelovens § 6, litra a, således at den skønsmæssige ansættelse af overskud af virksomhed bliver så virkelighedsnært som muligt.

[person1] har, som beskrevet i sagsfremstillingen ovenfor (særligt side 3-4), udført stort set alle opgaver i [virksomhed1] ApS selv. Dette skyldes, at stifterne af [virksomhed1] ApS alene ønskede at være en slags investorer, men ikke ønskede at udføre det egentlige arbejde forbundet med selskabets aktivitet. Derfor blev [person1] hyret til at varetage størstedelen af virksomhedens opgaver. Eftersom [person1] var drivkraften bag [virksomhed1] ApS og projekterne med at udstykke, byggemodne og sælge attraktive byggegrunde, er det naturligt, at han afholdte de udgifter, der var påkrævet i den forbindelse.

Det var nødvendigt for [person1] at afholde en række udgifter for at sikre, at [virksomhed1] ApS kunne drives forsvarligt og tilfredsstillende.

Det har utvivlsomt været påkrævet at afholdte udgifter til et telefonabonnement med god dækning i det område, hvor [person1] opholdte sig i forbindelse med udøvelsen af arbejdet for [virksomhed1] ApS. Ligeledes var det nødvendigt at betale et internetabonnement, således at [person1] kunne gå på internettet, herunder skrive de mange hundrede e-mails. Begge abonnementer var essentielle for kontakten til kommunen, samarbejdspartnere, entreprenører, potentielle kunder og andre personer, der var nødvendige at kontakte i forbindelse med udførslen af det store arbejde, som udstykning, byggemodning og efterfølgende salg af byggegrunde er.

Endvidere afholdte [person1] udgifter til printerblæk, så han kunne printe og genne vigtige e-mails og dokumenter, samt udgifter til forskellige aviser for at holde sig opdateret på samfundsudviklingen.

Endeligt har [person1] afholdt udgifter til køb af iPad og iPhone. iPhonen anvendte [person1] til at komme i kontakt med [virksomhed1]s samarbejdspartnere m.v. Som allerede anført er denne iPhone brugt privat i mindre omfang. iPad’en anvendte han dog alene erhvervsmæssigt til at sende e-mails og skrive notater. Dette skete både i forbindelse med arbejdet udført ved byggegrundene, men ligeledes i forbindelse med deltagelse i forhandlinger og møder med potentielle samarbejdspartnere. iPad’en var således et erhvervsmæssigt værktøj, som [person1] ikke kunne undvære i forbindelse med sit arbejde for [virksomhed1] ApS.

Udgifter til telefon, internet, printer og avis og erhvervelse af iPhone og iPad er sædvanlige driftsudgifter i en erhvervsvirksomhed, og udgifterne har en naturlig tilknytning til udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed. Omkostningerne har med andre ord en direkte og umiddelbar forbindelse til erhvervelsen af indkomst i selskabet [virksomhed1] ApS. Endvidere synes det usandsynlig at drive en erhvervsvirksomhed uden at afholde sådanne udgifter.

Kontoudskrifterne i bilag 4 dokumenterer, at [person1] har afholdt de pågældende udgifter. I bilag 3 er der foretaget en opgørelse af de afholdte udgifter. I bilag 3 er der foretaget en opgørelse af de afholdte udgifter pr. indkomstår. Det gøres derfor gældende, at [person1] har sandsynliggjort, at han har afholdt driftsudgifter til telefon, internet, printer, avis, iPhone og iPad, hvorfor der er fradrag herfor, jf. statsskattelovens § 6, litra a. Ved et fradrag vil den skønsmæssige ansættelse af overskud af virksomhed blive så virkelighedsnært som muligt. Ovennævnte gennemgang af praksis viser, at der skal ydes fradrag for driftsudgifter, hvis SKAT i forbindelse med den skønsmæssige forhøjelse har medtaget alle sandsynlige indtægter, da skønsresultatet ikke må være mindre sandsynligt end andre skønsresultater, hvilket understøtter det skønsmæssige fradrag.

[person1]s skatteansættelse i indkomstårene 2011, 2012 og 2013, og hans momsansættelse for perioden fra den 1. januar 2011 til den 30. juni 2014, skal derfor korrigeres i overensstemmelse med de beregnede fradrag i oversigten fremlagt i bilag 3.

• • • • ••

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det endvidere overordnet gældende, at SKATs skønsmæssige forhøjelse af [person1]s skatte- og momsansættelser er forkert, idet skønnet ikke tager højde for, at [person1] i forbindelse med udøvelse af virksomhed har foretaget mange kørsler. Det gøres således gældende, at der skal ydes [person1] skønsmæssigt fradrag for kørsel og befordring i indkomstårene 2011, 2012 og 2013, jf. ligningslovens § 9 B.

Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 2. november 2015 (j.nr. 13-0210465), der vedrørte en skatteyder, der drev enkeltmandsvirksomhed som revisor. Skatteyderen var bosat i Sverige, men havde et sommerhus i Danmark. Skatteyderen havde ikke udarbejdet en kørebog, et kilometerregnskab eller lignende, men en oversigt over kørslen. Følgende fremgår af Landsskatterettens afgørelse:

”Overfor Landsskatteretten har klageren fremlagt en oversigt over erhvervsmæssig kørsel, dvs. kørsel til og fra kunderne. Af oversigten fremgår kundernes navne og by, antal kørte km, samt antal gange, der er kørt til den enkelte kunde, og kørslen er opgjort til i alt 3.776 km, som er ganget med 3,56 kr. pr. kørt km, i alt fradrag med 13.300 kr. Henset til at der ikke foreligger kørebog, kilometerregnskab eller lignende, og at den fremlagte oversigt ikke opfylder kravene hertil, kan der kun godkendes fradrag ved en skønsmæssig opgørelse af den foretagne kørsel. Der henvises generelt til SKATs juridiske vejledning, afsnit C.A.4.3.3.3 (www.skat.dk).

SKAT har ikke godkendt fradrag for erhvervsmæssig kørsel, men Landsskatteretten anser det for sandsynligt, at der er foretaget mindst én returkørsel til de kunder, som fremgår af den fremlagt oversigt og hvor der samtidig er udstedt en faktura i 2010 til den pågældende kunde. Der godkendes derfor skønsmæssigt fradrag for erhvervsmæssig kørsel vedrørende [virksomhed6] i [by6] med 200 km, [x1] i [by7] med 400 km, [virksomhed2] i [by8] med 200 km, [virkosmhed5] i [by9] med 262 km, [person4] med 214 km, [virksomhed12] i [by4] med 270 km og [virksomhed10] i [by6] med 200 km, i alt 1.746 km. De gange, hvor der ifølge den fremlagt oversigt er foretaget mere en én returkørsel til samme kunder, er der kun godkendt fradrag for én returkørsel.

Vedrørende dette punkt ændrer Landsskatteretten afgørelsen fra SKAT, og godkender fradrag for erhvervsmæssig befordring, jf. ligningslovens § 9B, stk. 1, med 1.746 km gange 3,56 kr. pr. kørt km, i alt 6.215,76 kr.”

Det fremgår således at Landsskatterettens praksis, at en skatteyder kan tildeles et kørselsfradrag efter ligningslovens § 9 B, selvom denne først efterfølgende udarbejder et kilometerregnskab. Det afgørende er, at det kan sandsynliggøres, at skatteyderen har kørt erhvervsmæssigt.

I forbindelse med sit arbejde for [virksomhed1] ApS har det været nødvendigt for [person1] at køre rundt til mange forskellige samarbejdspartnere, herunder deltage i møder og forhandlinger.

Det må stå klart, at en del af [person1]s arbejde har bestået i at opsøge samarbejdspartnere og andre, hvilket indebærer erhvervsmæssig kørsel. Byggegrundene på [adresse1] og [adresse2] var aldrig blevet udstykket, byggemodnet eller solgt, såfremt [person1] ikke havde haft erhvervsmæssig kørsel. Kørslen er med andre ord en så integreret del af arbejdet for [virksomhed1] ApS, at der ikke kan ses bort herfra.

Det fremgår af oversigterne over kørsel, som [person1] har udarbejdet, jf. bilag 5-8, at han dokumenterbart har haft erhvervsmæssig kørsel svarende til 5.484,60 kilometer i indkomståret 2011, 3.856 kilometer i indkomståret 2012 og 7.288,30 kilometer i indkomståret 2013. Herudover komme utallige kørsler til fremvisning af grundene og møder med ejendomsmæglere. [person1] har estimeret, at denne yderligere erhvervsmæssige kørsel har udgjort 1.000 kilometer pr. år

Den erhvervsmæssige kørsel er således en stor del af [person1]s arbejde, og SKAT kan derfor ikke se bort herfra i forbindelse med den skønsmæssige ansættelse.

[person1] har ikke udarbejdet et løbende ført kørselsregnskab. Desuagtet gøres det gældende, at der skal ydes [person1] skønsmæssigt fradrag for kørsel og befordring, jf. ligningslovens § 9 B. Med henvisning til Landsskatterettens afgørelse af den 2. november 2015 bør der således ydes [person1] et kørselsfradrag til trods for, at han ikke løbende har ført et kørselsregnskab.

... ”

På mødet mellem Skatteankestyrelsens sagsbehandler og klagerens repræsentant gentog repræsentanten de tidligere i klagesagen anførte påstande. Derudover anførte repræsentanten, at han anså behandlingen af spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for et skønsmæssigt fradrag for en naturlig følge af indkomstforhøjelsen, og at et skøn i overensstemmelse med de fremlagte oversigter over udgifter måtte anses for at være rimeligt.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Det lægges til grund, at klageren har haft indtægter i de påklagede indkomstår, som er skattepligtige, men som ikke har været undergivet beskatning. Det anses derfor for berettiget, at SKAT har henført disse indtægter til beskatning som omsætning i klagerens virksomhed.

For så vidt angår de af klageren udstedte fakturaer af henholdsvis 11. april 2011 og 23. juni 2011 på i alt 150.000 kr., hvor klageren ikke har angivet moms, er det rettens opfattelse, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal foretages fradrag med 20 % for momsen, svarende til 30.000 kr. Retten har lagt vægt på, at virksomheden fejlagtigt har undladt at opkræve moms på fakturaerne, ligesom der henvises til EU-domstolens afgørelse i C-249/12 og C-250/12, De forenede sager Tulica og [person2], og til styresignalet i SKM2017.537SKAT.

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klageren har afholdt udgifter i forbindelse med driften af virksomheden, hvorfor der skal fastsættes et skønsmæssigt fradrag for udgifter i virksomheden.

Der ses ikke at foreligge udgiftsbilag for betalingerne, ligesom der ikke foreligger et gyldigt kørselsregnskab for den forklarede erhvervsmæssige kørsel, og det er derfor rettens opfattelse, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at virksomheden har afholdt udgifter som forklaret af repræsentanten.

Dog forekommer det usandsynligt, at klageren skulle have drevet virksomheden uden af have afholdt udgifter, og Landsskatteretten finder på baggrund af ovenstående, at der, henset til virksomhedens karakter, skal anerkendes virksomheden et skønsmæssigt fradrag for udgifter svarende til 5 % af den samlede årlige omsætning ekskl. moms på henholdsvis 275.000 kr. for 2011, 265.000 kr. for 2012 og 240.000 kr. for 2013.

Virksomhedens fradrag for udgifter kan på baggrund af heraf opgøres til 13.750 kr. for indkomståret 2011, 13.250 kr. for indkomståret 2012 og 12.000 kr. for indkomståret 2013.

Landsskatteretten finder derfor, at forhøjelsen af virksomhedens overskud skal nedsættes til 231.250 kr. for indkomståret 2011, til 231.750 kr. for indkomståret 2012 og til 228.000 kr. for indkomståret 2013.