Kendelse af 22-06-2017 - indlagt i TaxCons database den 27-07-2017

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 2012.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

SKAT har beregnet klagerens privatforbrug for indkomståret 2012 til et negativt beløb på -675.823 kr. Beløbet er fremkommet blandt andet på baggrund af, at politiet den 31. maj 2012 har beslaglagt et beløb på 832.000 kr. hos klageren, som indgår i privatforbrugsberegningen.

Ved den efterfølgende sagsbehandling har SKAT indkaldt og modtaget klagerens bankkontoudtog. SKATs sagsbehandling har vist, at klageren i hele indkomståret 2012 har været ejer af ejendommene [adresse1], [by1] og [adresse2], [by1]. Klageren har ikke haft adresse på ejendommene.

Klageren har været registret som bruger af en Audi A6 2,4 V6 indtil den 15. november 2012. Han har desuden modtaget boligsikring med 9.072 kr. og kontanthjælp med 141.194 kr. før skat.

Klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 udgør -15.688 kr.

Klageren har efter det oplyste til SKAT forklaret omkring de 832.000 kr., at han skulle starte et leasingfirma, og at 2 af hans kammerater havde investeret pengene i dette.

Han har endvidere i en e-mail til SKAT forklaret følgende:

”Jeg kan bekræfte, at de 832.000 kr. ikke tilhørte mig men to investorer jeg havde for at starte bil leasing firma op, da pengene blev taget blev der et uvenskab og klammeri imellem os.

Jeg skaffede lejligheden i [by2] fordi, der var en chance for mig og min eks. kunne finde sammen, det holdt i 3 måneder, hvor hun blev gravid med vores datter, som er barn nr. 2.

Hver gang jeg var i [by1] for at være sammen med børnene hver anden uge fik jeg 500 kr. af hver min bror og min mor for at kunne klare mit mad.

Jeg gik fra et velfungerende firma med 4 ansatte til intet, krisen ramte mig virkelig hårdt, og jeg prøver ihærdigt at komme på benene igen, men det er virkelig svært, derfor beder jeg dem tro på mig. Jeg ved ikke hvordan jeg skal komme på benene igen, men jeg prøver at gøre mit bedste, vær venlig at give mig en chance for at bare komme på benene igen.”

SKAT forhøjede herefter klagerens indkomst skønsmæssigt med 832.000 kr. på baggrund af det negative beregnede privatforbrug.

Klageren har anmodet SKAT om at genoptage skatteansættelsen. Han har oplyst, at pengene er lånt af [person1], og der består et gældsbrev til denne, hvor klageren har lånt 800.000 kr. Gældsbrevet er dateret den 23. maj 2012, og det fremgår heraf, at gælden er rente- og afdragsfri, men forfalder på anfordring. Beløbet på 800.000 kr. er ifølge klagerens revisor overdraget kontant.

SKATs afgørelse er dateret den 20. maj 2014, og klagerens revisor har efter det oplyste anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen ved en henvendelse til SKAT den 16. juni 2014. SKAT har afvist at genoptage sagen ved en afgørelse den 25. august 2014.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke indrømmet genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012.

Anmodning om genoptagelse af tidligere års skatteansættelse skal fremsættes overfor skattemyndigheden inden 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Det er en betingelse, at der fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring. Der henvises til SKATs juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.1.2.

SKAT har i afgørelsen anført følgende:

”(...)

Hvis SKAT vurderer, at de nu fremlagte oplysninger sandsynliggør, at ansættelsen er forkert, skal anmodning om genoptagelse imødekommes. SKAT træffer derefter afgørelse om, at anmodning om genoptagelse imødekommes. Denne afgørelse tager alene stilling til genoptagelsesanmodningen, ikke til, om genoptagelsen medfører, at ansættelsen ændres.

Hvis SKAT derimod vurderer, at de nu fremlagte oplysninger ikke sandsynliggør, at ansættelsen er forkert, skal anmodningen om genoptagelse ikke imødekommes.

Gældsbrevet der er anført med [by2] d. 23. maj 2012 og oplyst af revisor dateret den 23.5.2012, er først fremkommet efter, at SKAT har afsendt afgørelse den 20. maj 2014. Gældsbrevet er påført dit navn [person2] desuagtet, at du først i 2013 jf. cpr. har ændret navn til [person2], ligesom de 2 vitterlighedsvidner først i 2013 har ændret adresse til de på gældsbrevet anførte adresser.

Du har pr. telefon den 4. april 2014 forklaret, at du skulle opstarte et leasing firma, og 2 af dine kammerater havde investeret pengene i dette. Du bekræftede pr. mail, at de 832.000 kr. ikke tilhørte dig men to investorer du havde for at starte bil leasing firma op, da pengene blev taget, blev der et uvenskab og klammeri imellem jer.

Det fremlagte gældsbrev anses ikke for tilstrækkelig dokumentation for, at der er fremkommet nye faktisk eller retlig oplysninger, der kan sandsynliggøre, at den foretagne ansættelse er forkert jf. Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2.

Der er i forslaget lagt vægt på:

at der tidligere er oplyst, at pengene ikke tilhørte dig men 2 investorer, hvilket du ikke har dokumenteret,

at gældsbrevet først er omtalt/fremkommet efter SKATs afgørelse den 20. maj 2014, at du ikke i cpr. var registreret med navnet [person2] i 2012,

at de 2 vitterlighedsvidner ikke havde bopæl på de på gældsbrevet anførte adresser før i 2013,

samt at lånet ikke er bestyrket ved objektive kendsgerning i form af dokumentation for pengestømme,

det er herefter SKATs opfattelse, at gældsbrevet ikke anses for at være udarbejdet i 2012, men først efter SKATs afgørelse i maj 2014, og at det ikke med gældsbrevet er dokumenteret, at pengene er lånt hos [person1].”

(...)

”Det fremlagte lånedokument anses fortsat ikke for tilstrækkelig dokumentation for, at [person2] har modtaget et privat lån på 800.000 kr., der henvises til den ovenfor anførte begrundelse under pkt. 2.0.

Det er herefter fortsat SKATs opfattelse, at det fremlagte gældsbrev ikke kan anses for tilstrækkelig dokumentation for, at der er fremkommet nye faktisk eller retlig oplysninger, der kan sandsynliggøre, at den foretagne ansætte den 20. maj 2014 er forkert jf. Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at SKAT pålægges at anerkende lånedokumentet som bevis på et bestående låneforhold.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling ud fra at SKAT anmodes om at oplyse, hvad der skal til for at bevise det påståede låneforhold.

Til støtte for sine påstande har repræsentanten anført følgende:

”(...)

SKAT har i skrivelse pr. 20/5-2014 forhøjet vores kundes skattepligtige indkomst med DKK

832.000 med henvisning til negativt privatforbrug. I den forbindelse skal vi henvise til sagsfremstillingen side 5 hvor SKAT opfordrer vores kunde til "at fremkomme med oplysninger om at de beslaglagte penge ikke var hans. På tidspunktet for beslaglægningen oplyste vores kunde SKAT om at beløbet var lånt af en bekendt til opstart af virksomhed. Vores kunde har tidligere i længere tid været i et miljø hvor kontanter var normbetalingsmidlet, hvorfor han lå inde med et relativt stort kontantbeløb.

Efter den første sag med SKAT henvendte [person2] sig til os for bl.a. at få assistance med det juridiske i forbindelse med skattesagen, da han ikke i forbindelse med sagen følte sig særlig godt orienteret af SKAT om hvad de skulle bruge samt at han (og vi) er af den holdning at SKAT ikke i fornødent omfang har forsøgt at afklare om der ikke reelt var tale om et lån, hvor der blot manglede at blive udfærdiget de korrekte papirer for.

Da [person2] så henvender sig til os for assistance hjælper vi ham med at få berigtiget lånet med de korrekte papirer, og långiver forsynede lånedokumentet med underskrift. Vi er klar over at lånedokumentet ikke er udfærdiget på tidspunktet for långivningen, men i og med at långiver ([person1]) underskriver dokumentet og at [person2] også underskriver kan vi ikke se som andet end at der er et låneforhold mellem de to personer. Vi vedlægger kopi af lånedokumentet. Selve lånebeløbet er blevet givet til [person2] i form af kontanter, hvorfor det ikke være muligt at se beløbet i nogle banker, men her må vi henvise til ovenstående vedr. det miljø som [person2] i rigtigt mange år var i.

Primær påstand

På vegne af vores kunde anmodet vi om at Landsskatteretten pålægger SKAT at anerkende lånedokumentet som bevis på et bestående låneforhold mellem [person2] og [person1], og et låneforhold som skal medtages i privatforbrugsberegningen, hvorved at beregningen vil vise et privatforbrug på DKK +121.596, hvorved at den skønsmæssige forhøjelse af den personlige indkomst helt eller delvist bortfalder.

Sekundær påstand

Sekundært anmoder vi om at sagen bliver tilbagevist til SKAT til fornyet behandling ud fra at SKAT anmodes oplyse om hvad som skal til for at bevise det påståede låneforhold.

(...)”.

Repræsentanten har på telefonmødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at der tidligere har været et gældsbrev, som er bortkommet. Derfor er der lavet et nyt som erstatning. Gældsbrevet i nærværende sag er derfor et erstatningsgældsbrev, hvilket også er oplyst overfor politiet fra repræsentantens side.

Derfor er navne og adresser måske anderledes. Klageren er kommet ud af det miljø, han tidligere har været i via exit-ordningen hos politiet, og han har derfor skiftet navn. Han hed tidligere [person3]. Klageren tjener i dag penge på ærlig vis.

Klageren kan anerkende, at de 32.000 kr. af det samlede beslaglagte beløb er klagerens egne penge. De 800.000 kr. har klageren lånt fra [person1].

Gældsbrevet, som indgår i sagen er civilretligt gyldigt. Skatteretten skal følge civilretten, og derfor skal der også lægges vægt på gældsbrevet i nærværende sag. Det har en uheldig virkning, hvis SKATs afgørelse opretholdes, da klageren risikerer at blive beskattet igen ved evt. eftergivelse af gældsbrevet.

Repræsentanten anførte videre, at det var normalt at anvende kontanter i det miljø, som klageren tidligere færdedes i. Klagerens bror har et billeasingfirma i Sverige. Klageren lånte de 800.000 kr. til køb af biler, så han også kunne starte en virksomhed. Han var ude af miljøet og flyttet fra [by1]. Han skylder stadig pengene væk.

SKAT har ikke foretaget fornøden undersøgelse vedrørende kreditor i forbindelse med afgørelsen. Officialmaksimen er dermed ikke overholdt, idet SKAT efter repræsentantens opfattelse ikke har undersøgt sagen tilstrækkeligt. Sagen skal afgøres på et oplyst grundlag, henset til beløbets størrelse.

Klageren havde efter konfiskationen af de 832.000 kr. ingen midler til at købe rådgivning til sin skattesag, og kunne derfor kun få rådgivning som en slags goodwill fra repræsentanten.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at:

”En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.”

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, 6 og 6 B. Klageren har ikke pligt til at føre regnskab.

En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter normalt, at regnskabet kan tilsidesættes. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af regnskabet, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug.

Formalitet

I henhold til almindelige forvaltningsretlige retsgrundsætninger er skattemyndighederne omfattet af officialmaksimen, hvorefter det påhviler forvaltningsmyndighederne at fremskaffe fornødne oplysninger om de foreliggende sager samt at foranledige, at parten selv medvirker til sagens oplysning.

SKAT har vedrørende gældsbrevet i nærværende sag konstateret, at dette er tilbagedateret til den 23. maj 2012, idet klagerens navn er påført med ”[person2]”, selv om klageren først i 2013 har ændret navn til [person2] ifølge CPR-oplysninger. De 2 vitterlighedsvidner har desuden først i 2013 ændret adresse til de på gældsbrevet anførte adresser. På den baggrund har SKAT ikke tillagt gældsbrevet betydning i sagen.

Officialmaksimen kan ikke udvides til, at SKAT burde have undersøgt yderligere omkring kreditors forhold, idet det ikke er relevant for sagens afgørelse, hvorvidt [person1] har været i besiddelse af de påståede midler til udlån til klageren, allerede fordi det ikke på objektivt grundlag er dokumenteret, at pengene er tilgået klageren fra [person1], jf. blandt andet praksis i SKM2017.143.ØLR.

Realitet

Det fremlagte materiale kan ikke danne grundlag for at pålægge SKAT at genoptage skatteansættelsen for indkomståret 2012.

Det fremgår af SKATs privatforbrugsberegning, at klagerens privatforbrug kan opgøres til -675.823 kr. for indkomståret 2012. SKATs beregning af klagerens privatforbrug kan tiltrædes.

Det anses ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren har modtaget et privat lån på 800.000 kr. Forholdet er ikke dokumenteret på objektivt grundlag ved pengeoverførsler eller lignende. Den fremlagte dokumentation for lånet er desuden ikke oprettet på lånetidspunktet. Der henvises til praksis for sådanne lån og negativt beregnede privatforbrug, jf. SKM2008.905.HR, SKM2011.493.ØLR og SKM2015.109.BR.

SKATs ansættelse har medført et acceptabelt privatforbrug for klageren, som ikke har fremlagt nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, som kan begrunde en ændring. Der er herefter ikke grundlag for at pålægge SKAT at genoptage ansættelsen.

Der er desuden ikke grundlag for at pålægge SKAT at oplyse, hvad der skal til for at bevise det påståede låneforhold, idet forholdet er omfattet af de almindelige bevisbyrderegler. Det påhviler herefter klageren at dokumentere forholdet i tilstrækkeligt omfang ved fremlæggelse af tilstrækkelig dokumentation.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.