Kendelse af 28-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2018

Faktiske oplysninger

Generelt om [virksomhed1] ApS

[virksomhed1] ApS er stiftet den 15. august 2002 af klageren. I perioden fra den 23. august 2002 til 13. maj 2013 har klageren været direktør i selskabet. Klagerens samlever har været direktør i selskabet i perioden fra den 29. maj 2006 til 28. august 2013, hvor der afsiges konkursdekret over selskabet. Selskabet er den 24. juni 2016 tvangsopløst efter konkurs.

Selskabet drev restauranten [virksomhed2]. Virksomheden bestod af en afdeling med restauration samt en afdeling med take-away. Med virkning fra 1. januar 2011 blev restaurantens afdeling for take-away overdraget til selskabet [virksomhed3] ApS. Med virkning fra den 1. juli 2013 blev virksomheden vedrørende restauranten [virksomhed2] overdraget til [virksomhed4] ApS. Både [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS var ejet af [virksomhed5] ApS.

Klagerens samlever har til SKAT oplyst, at han havde overtaget anparterne i [virksomhed1] ApS fra klageren forud for salget af restauranten den 1. juli 2013. Der er ikke fremlagt skriftlig aftale for overdragelsen, ligesom datoen for overtagelsen ikke er oplyst.

Indkomståret 2010

Ifølge årsrapporten for 2009 for [virksomhed1] ApS var der et ulovligt aktionærlån på 4,9 mio. kr.

Ifølge årsrapporten for 2010 for [virksomhed1] ApS er det ulovlige anpartshaverlån nedbragt således, at selskabet har en gæld til ledelsen på 52.414 kr. Samtidig er selskabets værdipapirbeholdning forøget med 4.900.000 kr. Af kontospecifikationerne til årsrapporten for 2010 fremgår, at mellemregningen er nedbragt ved en efterpostering, hvor mellemregningen på 4,9 mio. kr. er overført til konto ved navn ”Gældsbrev”. I kontospecifikationerne for 2011 er samme konto navngivet ”Pantebrev [person1]”. Der er ikke afdraget eller beregnet rente af lånet.

Selskabets revisor har i en skrivelse til Skifteretten forklaret, at der skulle have været udstedt et pantebrev på 4,9 mio. kr. med pant i ejendommen [adresse1]. Ejendommen er ejet af klageren og udgør bolig for klageren og hendes familie. Det fremgår heraf, at klagerens samlever har bekræftet, at de 4,9 mio. kr. som stod som værdipapirbeholdning var anpartshaverlånet og at han havde hævet beløbene.

Der er fremlagt kopi af ikke underskrevet gældsbrev med en hovedstol på 4,9 mio. kr. Af gældsbrevet fremgår, at klageren er debitor i gældsforholdet på de 4,9 mio. kr. og at klagerens samlever hæfter som selvskyldnerkautionist. Lånet er givet på anfordringsvilkår. Der fremgår ikke af gældsbrevet, at der er givet pant til sikkerhed for lånet.

Hvad angår mellemregningen i 2010, som ifølge årsrapporten er nedbragt til -52.414 kr., fremgår det af selskabets bogføring, at denne er nedbragt ved efterposteringer. Der er på mellemregningen efterposteret løbende hævninger på 1.490.157 kr. fra-kassebeholdningen i [virksomhed1] ApS. Mellemregningskontoen er tilsvarende nedbragt ved efterposteringer på i alt 1.542.897 kr., dels ved kreditering af en flyttet mellemregningskonto med [virksomhed6] ApS (tidligere [virksomhed7] A/S) og dels ved godskrivning i forhold til [virksomhed1] ApS varekreditorer (inkl. moms). Klageren var ejer af [virksomhed6] ApS i perioden fra den 2. november 2006 til 1. juli 2013, og fra den 24. november 2006 til 12. maj 2015 var hun bestyrelsesformand i selskabet. Fra den 1. juli 2013 er klagerens samlever ejer af [virksomhed6] ApS.

Revisor har angående varekreditorerne oplyst til SKAT, at han har posteret købsbilagene til kredit på mellemregningskontoen, fordi det var oplyst, at ledelsen havde betalt regningerne. Revisor antog, at købsbilagene var betalt kontant af midlerne, som selskabets ledelse havde hævet i løbet af året. Revisor efterprøvede ikke, om regningerne var betalt.

Det fremgår af materiale, som SKAT efter det oplyste har modtaget fra kurator, at selskabet har haft flere inkassosager i fogedretten med sine varekreditorer om betaling og størrelsen af regningerne for selskabets varer. Tvisterne har hovedsageligt vedrørt manglende betaling for de største poster for varekøb, der er krediteret mellemregningskontoen ved efterposteringer i 2010. Klagerens samlever har i forbindelse med konkursen i [virksomhed1] ApS forklaret for skifteretten, at han havde fundet regninger, der ikke var bogført, og at det var disse, der var afleveret til kurator.

Ifølge selskabets revisor er der i 2010 ved en fejl efterposteret 400.000 kr. (uden moms) som indtægt i selskabet, der er modposteret på mellemregningskontoen. Posteringen vedrører efter det oplyste et emballagelager, som er overdraget til [virksomhed3] ApS den 1. januar 2011 i forbindelse med [virksomhed1] ApS’s overdragelse af take-away-virksomheden til dette selskab.

Indkomståret 2011

For indkomståret 2011 har [virksomhed1] ApS fravalgt revision ved udarbejdelse af årsrapporten. I årsrapporten indgår gældsbrevet på 4,9 mio. kr. under selskabets værdipapirbeholdning til nominel værdi. Der er ikke afdraget eller beregnet renter på pantebrevet i 2011. Det fremgår ikke af årsrapporten for 2011, at der har været yderligere hævninger på ledelsens mellemregningskonto i 2011.

Det fremgår af kontospecifikationerne for 2011, at ledelsen har foretaget hævninger over ”Mellemregningskonto med associerede selskaber”. På mellemregningskontoen for ledelsens hævninger er der i 2011 bogført løbende nettohævninger med 339.117 kr. Der er efterposteret yderligere hævninger på mellemregningen. Nettohævninger udgør 1.830.031,58 kr. den 31. december 2011. Efterposteringerne består hovedsageligt af debiteringer i form af hævninger på 1.005.627,78 kr. fra selskabets kassebeholdning. Herudover har [virksomhed1] ApS optaget nye lån i [virksomhed8], der er efterposteret som private hævninger. Låneprovenuet er hævet.

Klagerens formue i 2010 og 2011 kan på baggrund af R75 for klageren opgøres til -4.223.359 kr. og -5.013.501 kr. I beregningen for 2010 indgår klagerens samlede indestående på 31.358 kr., den offentlige ejendomsvurdering for klagerens ejendomme på 9.450.000 kr. og klagerens samlede gæld på 13.704.717 kr. I beregningen for 2011 indgår klagerens samlede indestående på 2.675 kr., den offentlige ejendomsvurdering for klagerens ejendomme på 8.550.000 kr. og klagerens samlede gæld på 13.566.176 kr.

2012

Der er ikke aflagt årsrapport for [virksomhed1] ApS for 2012 og efterfølgende år. Der eksisterer ikke bogføring eller bilag fra indkomståret 2012 og 2013.

Der er fremlagt bankkontoudskrifter for [virksomhed1] ApS for 2012 og 2013 og bankkontoudskrifter vedrørende en del af klagerens og ægtefællens bankkonti for 2012 og 2013. Det fremgår af kontiene, at der har været en sammenblanding mellem selskabets økonomi og klagerens og hendes samlevers økonomi. Der er desuden overførsler fra samleverens konto til klagerens konto og omvendt. Der er på selskabets bankkonto foretaget uspecificerede kontante hævninger og indsætninger.

SKAT har opgjort hævningerne på selskabets bankkonto, der ligger udover beskattet løn hos klageren og samleveren for 2012. Der er desuden i opgørelsen taget hensyn til huslejebetalinger. Det er ikke muligt at foretage en fordeling af hævningerne mellem klageren og samleveren. Det fremgår af SKATs opgørelse, at der i perioden fra den 1. januar til 14. august 2012 er foretaget samlede hævninger for i alt 366.653 kr. I perioden fra den 14. august til 31. december 2012 har SKAT opgjort samlede hævninger for i alt 725.750 kr. De samlede hævninger for hele 2012 udgør således 1.092.403 kr.

I 2012 har SKAT desuden opgjort samlede kontante indsætninger på selskabets bankkonto, som er indbetalt af klageren eller samleveren, til 682.427 kr.

2013

SKAT har opgjort de hævninger på selskabets bankkonti, som ligger udover beskattet løn hos klageren og samleveren for 2013. Der er desuden i opgørelsen taget hensyn huslejebetalinger. Det er ikke muligt at foretage en fordeling af hævningerne mellem klageren og samleveren. Det fremgår af SKATs opgørelse, at der i 2013 er foretaget samlede hævninger for i alt 1.011.700 kr.

I 2013 har SKAT desuden opgjort samlede indsætninger på selskabets bankkonto, som er indbetalt af klageren eller samleveren, til 693.581 kr.

Udlejning af [adresse1]

[virksomhed1] ApS har lejet kontorlokaler på ejendommen, beliggende [adresse1]. Klageren har ikke selvangivet lejeindtægter fra ejendommen.

I 2010 er selskabets betaling efterposteret som en kreditering på mellemregningskontoen med 216.000 kr. med teksten ”Husleje adm. - [adresse1]”. Af specifikationerne til årsrapporten for 2010 for [virksomhed1] ApS er udgiften fratrukket som ”husleje ekstern kontor”.

Af specifikationerne til årsrapporten for 2011 for [virksomhed1] ApS er der fratrukket en udgift på 65.500 kr. som ”husleje ekstern kontor”.

For 2012 er huslejen overført fra [virksomhed1] ApS bankkonto til klagerens personlige bankkonto. Der er overført i alt 82.500 kr. i leje.

Klageren har i sin indsigelse af 10 marts. 2014 til SKATs forslag til afgørelse opgjort udgifter for 2010-2012 vedrørende ejendommen ud fra den erhvervsmæssige andel af ejendommen (fordelt ud fra kvadratmeter) således:

Derudover har klageren anmodet om nedslag i ejendomsværdiskatten med samme forholdstal (40/265 kvm), således:

For 2013 er huslejen overført fra [virksomhed1] ApS bankkonti til klagerens personlige bankkonto. Der er i januar til marts overført samlet 54.420 kr. i leje. Sidste lejebetaling er udbetalt den 27. marts 2013 med 15.920 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 1.090.483 kr. for indkomståret 2010, 1.882.446 kr. for indkomståret 2011, 1.092.403 kr. for indkomståret 2012 og 1.011.700 kr. for indkomståret 2013.

SKAT har desuden forhøjet klagerens aktieindkomst med 196.000 kr. i indkomståret 2010, 196.000 kr. i indkomståret 2011 og 168.703 kr. i indkomståret 2012 for manglende renteindtægter. Der er givet et korresponderende rentefradrag i kapitalindkomsten for indkomstårene 2010-2012.

SKAT har forhøjet klagerens kapitalindkomst med 197.590 kr. for indkomståret 2010, 47.319 kr. for indkomståret 2011, 63.415 kr. for indkomståret 2012 og 48.220 kr. for indkomståret 2013 vedrørende klagerens delvise udlejning af sin bolig.

Som begrundelse for forhøjelserne for indkomstårene 2010-2012, er anført:

”3.2.2. Foreløbig afgørelse

Praksis før 14. aug.2012:

Efter praksis, som fortsat gælder for hævninger før 14. aug. 2012, beskattes ulovlige anpartshaverlån, i det omfang låntager ikke kan anses at have den fornødne tilbagebetalingsevne på udlånstidspunktet.

SKAT vil ikke rejse yderligere spørgsmål om manglede tilbagebetalingsevne for den del af det samlede udlån, der ved efterpostering pr. 31. dec. 2010 overføres til en særskilt post i bogholderiet, det vil sige den første del af mellemregningskontoen på 4,9 mio. kr.

Størstedelen af dette beløb var hævet før 1. jan. 2010. Det er oplyst, det det var tanken, at du skulle stille sikkerhed for denne del af lånet ved at udstede et pantebrev med sikkerhed i ejendommen [adresse1]. Sikkerhedsstillelse blev dog aldrig gennemført.

Vi har modtaget kopi af et ikke underskrevet gældsbrev i form af et usikret lån. Heraf fremgår, at du er debitor i gældsforholdet og at [person2] er selvskyldnerkautionist. Gældsbrevet har ikke sikkerhed i ejendommen [adresse1] eller i andre aktiver.

Revisor [person3], oplyser at han har fået kopien fra advokaten og at han ikke har en underskreven kopi.

På det foreliggende grundlag er det SKAT’s opfattelse, at der aldrig er udstedt et gyldigt gældsbrev eller pantebrev for gældsforholdet, idet der mangler underskrift på dokumentet, og at der heller ikke er ydet nogen form for sikkerhed for lånet.

Vi lægger herefter til grund, at opdelingen i bogholderiet i dels et lån benævnt ”Pantebrev [person1]” og dels en efterfølgende løbende mellemregningskonto, har haft til formål regnskabsteknisk at begrunde, at ”Pantebrev [person1]” optages som et værdipapir i årsrapporterne for 2010 og 2011, med det formål, at regnskabslæseren ikke sætter fokus på, at der er et betydeligt anpartshaverlån i selskabet.

Det er yderligere SKAT’s opfattelse, at der er tale om et lån ydet i strid med selskabslovgivningen, uanset om der efterfølgende er udstedt et gyldigt gældsbrev for en del af selskabets samlede fordring eller ej.

Vurdering af betalingsevnen

SKAT mener at det er tvivlsomt, om der eksisterede en tilstrækkelig friværdi i dine ejendomme eller at du og din samlever havde anden formue og dermed kunne have tilbagebetalt disse første 4,9 mio. kr. på udlånstidspunktet.

SKAT accepterer dog, at de først hævede 4,9 mio. kr. i skatteretlig henseende skal anses som et lån, uanset at der aldrig blev ydet nogen sikkerhed for udlånet. Der har muligvis været tilstrækkelig friværdi i ejendommene, og dermed tilbagebetalingsevne for lånet på tidspunktet for de første hævninger, som blev foretaget i 2009 og tidligere år, og derfor delvis var ydet før den såkaldte finanskrise, som generelt har ført til betydelige værdifald af fast ejendom.

I det omfang hævningerne skattemæssigt antager karakter af lån, skal der beregnes rente af anpartshaverlån. Transaktioner mellem et selskab og selskabsdeltagere skal foregå på markedsmæssige vilkår, jf. ligningslovens § 2.

SKAT beregner den manglende markedsrente til 4 % af de 4,9 mio. kr., svarende til den renteprocent som revisor har benyttet i efterposteringsarket for 2010.

Selskabets revisor har bekræftet, at renten ved en forglemmelse ikke kom med i årsrapporten for 2010. Denne forglemmelse medførte også, at renten ikke blev opkrævet hos jer.

Selskabet har heller ikke beregnet rente i 2011, og for 2012 og senere foreligger ikke nogen bogføring. Dette forhold er dog ikke en begrundelse for at undlade renteberegning af gælden, der stadig består.

Revisor har oplyst, at han havde beregnet renten i 2010 som Euro flexlånsrente + 1 %, som det fremgår af det gældsbrev som han sendte til os.

Efter vor opfattelse kan markedsrenten ikke ansættes til under 4 % årligt henset til at der er tale om et usikret udlån.

SKAT’s vurdering af hvem af jer som er skyldner i forholdet.

Vi har gennemgået hævningerne på mellemregningskontoen som bogført i årene 2009 til 2011 og ud fra selskabets bankkontoudskrifter for 2010 og fremover. Selskabets bankkontoudskrifter er sammenholdt med de bankkontoudskrifter som vi har modtaget fra dig og fra [person2], (som dog ikke er fuldstændige).

Ud fra dette materiale kan SKAT konkludere, at der ikke i selskabet er sket nogen opdeling i, om det er dig eller [person2] der har hævet eller tilbagebetalt penge.

Det er herefter SKAT’s konklusion, at der er tale om en fælles mellemregningskonto.

Vi har også konstateret, at du og din samlever har en sammenblandet økonomi. [person2] overfører betydelige beløb til dine bankkonti. Herunder er konstateret, at han først sender penge til dig, hvorefter du fører pengene videre til selskabet med påtegning om at pengene kommer fra dig. Dette er sket, når der tilbagebetales større summer fra dine bankkonti til selskabet.

Du ejer familiens bolig på [adresse1], [by1], ligesom du er eneejer af lejligheden i [by2]. Det er også dig der ejer det selskab som I drev i fællesskab. Familiens samlede værdier er således samlet hos dig. Din samlever har fortalt, at I ikke har eller har haft konti i udenlandske banker. Der bør således ikke foreligge aktiver som ikke fremgår af de oplysninger som indberettes fra danske indberetningspligtige.

Det er SKAT’s opfattelse, at finansieringen af ejendommene ikke kan dækkes af den lønindkomst og de lejeindtægter som du oppebærer, men at [person2] bidrager til familiens samlede økonomi, med de midler han har.

Dertil kommer, at det ikke er muligt at afgøre om det er dig, [person2] eller jer begge i forening, der hæver af selskabets kontantbeholdning gennem årene.

Det er herefter SKAT’s konklusion, at den samlede mellemregning med selskabet, herunder de første 4,9 mio. kr. må anses for hævninger foretaget af jer i fællesskab.

I var begge direktører i selskabet.

Eftersom selskabet kan tegnes af én direktør, kunne såvel du og din samlever tegne selskabet. Det er oplyst at du de facto ikke udnyttede din dispositionsret over selskabet, men overlod dette til din samlever, og at dine arbejdsopgaver i selskabet ikke omfattede økonomien, ud over at du ordnede lønningsregnskabet. [person2] fortalte også overfor skifteretten, at du ikke havde adgang til selskabets bankkonti.

Dette ændrer dog ikke, at det er dig alene der er hovedanpartshaver og samtidig har et ledelsesansvar overfor selskabets dispositioner, i egenskab af direktør i [virksomhed1] ApS.

Vi anser at den manglende rente af anpartshaverlånet på 4,9 mio. kr. er skattepligtig som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16A. Samtidig kan et tilsvarende beløb fradrages kapitalindkomsten som renteudgift. [virksomhed1] ApS beskattes af den manglende renteindtægt som anses for maskeret udlodning.

Eftersom du er eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS såvel i 2010, 2011 og 2012 er det dig, der skal beskattes af maskerede udlodninger fra selskabet.

Det ligger klart, at en betydelig andel af det samlede lån, er hævet af din samlever [person2]. Den andel af de samlede hævninger som er tilfaldet ham, anses at have passeret din økonomi. Som nævnt er det ikke muligt konkret at fordele hævningerne på hver enkelt af jer, da der er sket en sammenblanding. Overladelse af dispositionsretten over selskabet til en samlever uden kontrol af samleverens dispositioner, fører ikke til en anden afgørelse, jf. SKM 2010.623.VLR.

Vor opfattelse af, at lånet skal anses for optaget af dig i egenskab af hovedanpartshaver, støttes også af det lånedokument, som revisor har sendt os, og hvor det fremgår at I indbyrdes anser, at det er dig der skal anses for debitor i gældsforholdet, og at [person2] er selvskyldnerkautionist.

Vi forstår at dokumentet er udarbejdet af selskabets advokat, hvorfor vi samtidig må lægge til grund, at der er benyttet professionel rådgiver ved udformning af dokumentet, uanset om gældsbrevet er underskrevet eller ej.

Det er ikke forklaret, hvorfor selskabets revisor i bogføringen benævner mellemværendet ”Pantebrev [person1]”. ([person1] er kaldenavn for [person2]).

Yderligere hævninger ud over 4,9 mio. kr.

Yderligere hævninger på mellemregningskontoen ud over de nævnte 4,9 mio. kr. anses i sin helhed for at være maskeret udlodning på udbetalingstidspunktet, jf. ligningslovens § 16A, da vi mener at det er åbenlyst, at der manglede tilbagebetalingsevne for yderligere kreditgivning.

Yderligere hævninger på mellemregningskonto i 2010:

Den resterende løbende mellemregningskonto, (dvs. ud over ovennævnte 4,9 mio. kr.) udgør ifølge årsrapporten pr. 31.dec. 2010 52.414 kr. i anpartshavers favør. Ud fra selskabets regnskabsaflæggelse har der således ikke været yderligere låneoptagelse i 2010.

SKAT har gennemgået de reguleringer som er foretaget som efterposteringer for 2010, og har derved modtaget forklaring fra selskabets tidligere revisor. Det viser sig, at der er væsentlige fejl i efterposteringerne, som der skal reguleres for.

Vi har gennemgået de bilag, som I afleverede til kurator efter første skifteretsmøde, og som [person2] oplyste ikke var bogført. De væsentligste fakturaer i denne stak usorterede bilag viser sig at indgå i revisors efterposteringer i 2010. Efterposteringsarkene er ikke bogført, men er indarbejdet dels i årsrapporten og dels i de statusposter, som bogføres som primoposter i bogholderiet for 2011.

Bilagene er derfor udgiftsført i selskabet og købsmomsen er afløftet i [virksomhed1] ApS i 2010, selv om posterne ikke umiddelbart kan ses på kontospecifikationerne. Af det materiale som du afleverede fremgik dog at de fakturaer som lå i materialet ikke var betalt, at der var tvist om betaling med flere af kreditorerne på grund af mangler, og at flere kreditorerne søgte sit krav inddrevet via inkasso og ved fogedretten.

Vi har derfor bedt revisor forklare, hvorfor han godskriver mellemregningskontoen med disse fakturaer. Statsaut. revisor [person3] har bekræftet at dette er sket fordi han havde fået oplyst at de var betalt, og at betalingen var finansieret af de kontanter som var hævet i selskabet. Han havde ikke efterprøvet at regningerne var betalt.

Vi vedlægger korrespondancen med revisor om efterposteringerne BILAG 8B samt vort regneark der viser optællingen af posteringerne som BILAG 8A. Vi vedlægger derudover en del af de løse bilag som I afleverede til kurator, hvoraf fremgår at regningerne ikke var betalt. BILAG 8C.

Eftersom fakturaerne vedrørte [virksomhed1] ApS varekøb og fakturaerne ikke var betalt af private midler, er det ikke korrekt at fakturaerne krediteres mellemregningskontoen.

De skulle rettelig have været bogført som varekreditorer i [virksomhed1] ApS.

Vi har ikke fundet bilag der modsvarer alle kreditposterne, men vi har fundet de største enkeltposter.

Af [virksomhed1] ApS’ bankkontoudskrifterne for 2013 har vi set at der er betalt til enkelte af de kreditorer, som indgår i efterposteringerne for 2010.

Vi har heller ikke set pengeoverførsler til selskabets kreditorer fra nogen af de private bankkonti som er indsendt til SKAT for årene 2010-2012, og vi anser det for usandsynligt, at I har afregnet betaling til de pågældende kreditorer kontant, alene henset til gældsposternes størrelse.

[person2] har fremhævet at en del vareleverandører krævede kontant betaling for at levere varer til selskabet. Vi mener dog at dette vareløb allerede er bogført i selskabet indtil selskabet holdt op med at bogføre, dvs. til og med 31. dec. 2011.

Vi mener heller ikke at det kontant betalte varekøb (forud for levering) har sammenhæng til de fakturaer som er krediteret mellemregningskontoen ved efterpostering pr. 31. dec. 2010, hvilket allerede kan afgøres af, at disse fakturaer er udstedt efter at levering har fundet sted.

SKAT finder det herefter ikke dokumenteret, at det har været berettiget at nedskrive mellem-regningskontoen med privat betalte kreditorer i 2010. SKAT’s opfattelse bestyrkes også af den forklaring, som vi har modtaget fra revisor om, at han ikke foretog nogen form for kontrol af om fakturaerne var betalt eller ej.

SKAT korrigerer herefter for nedenstående konstaterede fejl ved opgørelsen af mellemregnings-kontoen i 2010:

Den korrigerede mellemregningskonto som udtrykker yderligere låneoptagelse i selskabet i 2010 anses for maskeret udlodning, idet vi mener at der åbenlyst mangler tilbagebetalingsevne for et yderligere lån, ud over de første 4,9 mio. kr. og som i det væsentlige var hævet før 2010.

Indkomståret 2011

I 2011 er der hævet yderligere 1.830.032 kr. på mellemregningskontoen. Dette fremgår af selskabets regnskabsmateriale.

Hverken denne nye løbende mellemregningskonto eller de oprindelige 4,9 mio. kr. der er overført til ”Pantebrev [person1]” fremstår som anpartshaverlån i årsrapporten for 2011.

Årets yderligere hævninger anses for maskeret udlodning fra selskabet i 2011, da vi ikke mener at der foreligger tilbagebetalingsevne for yderligere långivning.

De yderligere hævninger i 2011 kan opgøres direkte ud fra selskabets bogføring og efterposteringer. Det bogførte primotal på den løbende mellemregningskonto på 52.414 kr. skal tillægges, da ledelsen ikke havde et positivt indestående ultimo 2010, efter SKATs korrektioner til efterposteringerne for 2010, jf. ovenstående.

Indkomståret 2012

De yderligere hævninger på mellemregningskonto i 2012 fremgår af BILAG 4A, 4B og 4C.

Da der ikke findes hverken bogføring eller bilag for 2012 er opgørelsen alene baseret på bankkontoudskrifter.

Eftersom der er lovgivet om beskatning af hævninger foretaget i strid med selskabslovgivningen i 2012, jf. Ligningslovens § 16E, har det været nødvendigt at opdele de samlede hævninger foretaget før den 14. aug. 2012 og hævninger foretaget den 14. august og senere.

Hævninger foretaget den 14. aug. 2012 og senere sker ud fra et bruttoprincip.

Hævninger og indsætninger før den 14. august indgår i beskatningsgrundlaget efter et nettoprincip efter hidtidig praksis.

SKAT har ikke tillagt et skønsmæssigt beløb for kontante hævninger.

SKAT har ved opgørelsen kun medtaget hævninger som vi konkret kan dokumentere.

Vi har også bemærket at de indsætninger/tilbagebetalinger der foretages fra jer til selskabet i betydeligt omfang er kontanter der er indsat på bankkontoen. Det er vor vurdering at disse kontanter i væsentligt omfang må stamme fra tidligere hævede kontanter i [virksomhed1] ApS. Vi kan dog ikke udelukke at en del af kontanterne kan komme fra indtægter fra Casino eller fra pokerspil, og har også derfor fravalgt at foretage et skøn over hvor meget ledelsen kontant har hævet i selskabet i 2012.

Såfremt selskabets regnskabsmateriale for 2012 kan fremskaffes, og vi af bilagsmaterialet kan beregne hvor meget der konkret er hævet kontant, vil skatteansættelsen for 2012 blive forhøjet med beløbet.

Vi mener ikke at der foreligger tilbagebetalingsevne vedr. yderligere udlån i 2012.

For hævninger foretaget den 14.aug. 2012 og senere er vurdering af tilbagebetalingsevne uden betydning for beskatningen.

Det bemærkes at en del af hævningerne i 2012 skal foretages som yderligere løn, da der ikke er overensstemmelse mellem den løn der er indberettet til E-indkomstsystemet efter indeholdt A-Skat, arbejdsmarkedsbidrag og lønindeholdelser, og de lønudbetalinger som er overført til jer.

Derudover er en del af overførslerne huslejebetalinger som skal beskattes efter de regler der gælder for erhvervsmæssig udlejning af en del af boligen.

Fordelingen af de samlede yderligere hævninger som yderligere løn, skattepligtig leje og som maskeret udlodning fremgår af bilag 4C.

(...)

Manglende formueopgørelser og kapitalforklaringer

I har ikke været i stand til at udarbejde de formueopgørelser og kapitalforklaringer for årene 2010-2012, som SKAT udbad sig. Vi har forstået at I har privat gæld som ikke fremgår af indberetninger fra oplysningspligtige, men som ikke er dokumenteret overfor SKAT.

Vi kan ikke afgøre, i hvilket omfang I har afdraget på privat gæld, ud over det som kan læses på de modtagne bankkontoudskrifter.

SKAT har også opgivet at udarbejde kapitalforklaringer for jer begge, ud fra den betragtning at hverken formueopgørelser eller kapitalforklaringerne vil kunne opgøres korrekt på grundlag af de oplysninger som SKAT har haft til rådighed.

Ved denne vurdering er også henset til, at jeres økonomi i væsentligt omfang er påvirket af indtægter og udgifter ved casinobesøg og pokerspil. Vi har ikke mulighed for at opgøre årenes overskud eller underskud ved spil, henset til at vi kun kan se de poster der fremgår af bankkonti. Vi har ikke noget kendskab til hvor meget der er investeret i aktiviteten. I det følgende kommenteres kun hvad der kan udledes af dine bankkonti.

Det fremgår af bankkontoudskrifterne, at der har været væsentlige indsætninger og hævninger der relaterer sig til spil. Indsætninger fra spil indgår på dine bankkonti ved at din samlever gentagne gange sætter penge ind på din konto efter casinogevinst.

Disse indsætninger angives med koden [person2] (for [person2]) og ”C”, ”[virksomhed9]” eller ”[virksomhed10]” på bankkontoudskrifterne. Vi lægger til grund, at C er forkortelsen for Casino, at [virksomhed9] står for [virksomhed9] og at [virksomhed10] står for [virksomhed10].

Udgifter ved pokerspil og casino er adskillige gange betalt fra din bankkontokonto.

Vi har optalt at der til din bankkonto i [finans1] er i 2012 indsat netto 232.750 kr. som relateret til spilleindtægter. I 2011 er der en nettoindsætning på 99.805 kr. og i år 2010 på 105.771 kr. Indsætningerne kommer fra kontante indbetalinger fra din samlever, hvorfor det formodes at det er ham der har udøvet størstedelen af denne aktivitet.

Der er betydelige andre pengeoverførsler mellem jeres bankkonti, der også vidner om en sammenblandet økonomi.

Det er herefter konklusionen, at en beregning af privatforbruget ud fra de oplysninger som vi er i besiddelse ikke vil kunne bidrage til at dokumentere eller sandsynliggøre størrelsen af familiens faktiske privatforbrug.

Konklusion

Det er SKAT’s opfattelse, at yderligere udlån i 2010 og senere, skattemæssigt skal anses for maskeret udlodning, jf. Ligningslovens § 16A, da hverken du eller din samlever [person2], kan anses at have yderligere tilbagebetalingsevne på tidspunktet for hævningerne.

Du er eneejer af familiens bolig [adresse1], [by1] vurderet til 7,1 mio. kr. samt ejerlejligheden i [adresse2], vurderet til 2.350.000 kr. i 2010. Ejendommene var imidlertid belånt med realkreditlån for henholdsvis 10 mio. kr. og 2.720.000 kr. Derudover er udstedt et ejerpantebrev på 1,6 mio. kr. der er lagt til sikkerhed for et fælleslån i [finans2] bank.

I har samlede banklån i størrelsesorden 2,9 mio. kr. i 2010.

Derudover ovennævnte allerede eksisterende gæld en på mellemregningskontoen med [virksomhed1] ApS på 4,9 mio. kr.

Derudover ejer du anparterne i [virksomhed1] ApS og formentlig anparterne i [virksomhed6] ApS. Vi vurderer at anparterne ikke repræsenterer en væsentlig handelsværdi i 2010, henset til egenkapitalen og henset til at selskabets værdipapirer, så som det fremgår af regnskabet for [virksomhed1] ApS, er et anpartshaverlån der er nødlidende allerede i 2010.

Hverken du eller din samlever ejer, så vidt vi kan se, andre aktiver som kan repræsentere en handelsværdi.

Vi mener at I har en sammenblandet økonomi, og at jeres indkomst og formueforhold i denne relation må anskues under ét.

(...)

3.4. Endelig afgørelse

Ved møde og i skriftlige indsigelser fremføres jeres argumenter. Argumenterne fører til en konklusion om, at I ønsker at påberåbe jer, at [virksomhed1] ApS årsrapporter til og med 2011 har været alvorligt fejlbehæftede. Jeres hovedargument er, at der mangler at bogføres kontant betalt varekøb for så væsentlige beløb i gennem årene, at dette svarer til forskellen mellem selskabets momsangivelser, og den i alt bogførte, men ikke afregnede momsgæld som fremgår af [virksomhed1] ApS u. konkurs bogføring.

Det er kun fremført, at der skulle være fejl vedr. købsmomsen (i form af ikke bogførte men kontant betalte) fakturaer. Derimod er ikke nævnt, at der skulle være problemer med salgsmomsen og det bogførte varesalg.

Hverken til selskabets kurator eller til SKAT er afleveret bilag til dokumentation for et ikke bogført kontant varekøb. [person2] oplyste i skifteretten, at han havde fundet en række sådanne bilag, og de fundne bilag blev efter skiftretsmødet afleveret til kurator. Når SKAT efterfølgende gennemgår disse bilag, viser det sig imidlertid, at materialet ikke indeholdt fakturaer som var betalt men ikke bogført. Derimod lå der en række større fakturaer, rykkere, inkassovarsler og korrespondance vedrørende en række fakturaer som allerede var bogført, men som ikke var betalt.

(...)

Indkomståret 2012.

For indkomståret 2012, hvor der ikke foreligger bogføring, har SKAT beregnet, at der mangler at angives og afregnes moms med 385.510 kr. Dette beløb er alene baseret på forskellen i angivet salgsmoms sammenhold med det varesalg som selskabet har haft, og hvor salgsindtægten er indsat på [virksomhed1] ApS bankkonti (dankortbetalinger, mastercard m.v.) Derimod har vi ikke foretaget et skøn over størrelsen af det kontante varesalg herudover. Vi har heller ikke foretaget ændringer til den angivne købsmoms for 2012, da vi manglede såvel bilag som bogføring.

Derfor valgte SKAT kun at forholde sig til faktiske data, fremfor at udøve et skøn.

SKAT har således heller ikke foreslået en skønsmæssigt ansat maskeret udlodning, men udelukkende beregnet udlodningens størrelse, på grundlag af ledelsens hævninger af selskabets midler, så som de fremgår af selskabets bankkonti.

Allerede af denne grund, mener SKAT, at den udokumenterede påstand om at selskabets kontante midler er brugt til at betale selskabets varekreditorer, ikke har betydning for afgørelsen vedr. indkomståret 2012. SKAT har hverken forhøjet indkomsten skønsmæssigt eller forhøjet den maskerede udlodning, svarende til en skønnet manglende kontant omsætning i året.

SKAT’s opgørelse er således alene opgjort på grundlag af konkrete forhold, uden et tillæg for skønsmæssige reguleringer herudover.

Yderligere bemærkes, at de ændringer til moms og skat som er foretaget overfor [virksomhed1] ApS u. konkurs er tiltrådt af selskabets kurator. Selskabets afgørelser vedrørende skat og moms er derfor endelige.

Der blev flere gange under mødet fremhævet, at det var selskabets revisor der ikke havde haft styr på tingene, og at det var dennes forsømmelser som havde forårsaget miseren.

Vi vil hertil fremføre, at det grundlæggende er selskabets ledelse, der er ansvarlig for, at bilag er tilstede og at det foretages bogføring. Det er også selskabets ledelse der er ansvarlig for at moms og lønindberetninger foretages korrekt, og på det rigtige tidspunkt.

En revisor skal påtale forhold, og opfordre ledelsen til at udbedre eventuelle mangler, og hvis dette ikke sker, og manglerne er væsentlige, skal der foretages revisionsforbehold og revisor kan evt. fratræde, men revisoren overtager ikke ansvaret for ledelsens forsømmelser. Bogholderen/Revisoren kan i sagens natur kun bogføre det der indsendes.

Vi er enige i at det er uhensigtsmæssigt, og også i strid med bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen, at der ikke foretages løbende bogføring, og at der ikke til enhver tid foreligger en afstemt kassebeholdning, men at kassen blot hæves af selskabets ledelse, uden løbende registrering heraf. Herudover mener vi ikke, at der har været væsentlige kritikpunkter til bogføringen og efterposteringerne, ud over de forhold som fremgår af sagsfremstillingen.

Derimod er vi enig i revisors metode for at ”reparere” for de manglende løbende kasseafstemninger, når årsrapporten skal udarbejdes. Når der på grundlag af bogføringen af selskabets bilag, fremkommer en (teoretisk) kassebeholdning, som ikke er til stede, fordi pengene er hævet af ledelsen, uden at dette løbende bliver registreret i kasserapporter, eller på anden måde kan opgøres og registreres korrekt dag for dag, er det korrekt at ompostere forskellen mellem den teoretiske kassebeholdning og den faktiske kassebeholdning som en hævning foretaget af ledelsen.

Idet omfang at ledelsen overfor revisoren fremlægger bilag, som er betalte af private midler, skal hævningerne i sagens natur nedsættes, og udgifterne bogføres. Det er også efter dette princip efterposteringerne til kassekontoen og mellemregningskontoen er gjort op.

Vedr. et usædvanligt højt dækningsbidrag for [virksomhed1] ApS

Vi har vurderet de fremsatte synspunkter ved mødet, og har i den forbindelse foretaget en dækningsbidragsanalyse gennem årene og som vedlægges som BILAG 12. Som BILAG 13 og BILAG 14 vedlægges oplysninger som vi har kunnet fremfinde om sandsynlige bruttoavanceprocenter for branchen. En sagkyndig fra branchen vurderer at en restaurant bør have en bruttoavanceprocent på 70. Af udtrækket fra Danmarks statistik nævnes en gennemsnitlig bruttoavanceprocent på 61,6 %.

Vor analyse, er udarbejdet ud fra foreliggende bogføring tilrettet for kendte og korrigerede fejl. Vi kan se, at selskabets bruttoavanceprocent i de senere år har ligget indenfor de to intervaller. Vi er derfor ikke enige i at selskabets bruttoavanceprocent indikerer, at der foreligger et ikke bogført varekøb. Vi kan ikke udelukke at der kan være nogen forskydninger mellem årene, idet der eksempelvis kan være unøjagtige varelagerreguleringer og eller tidsmæssig unøjagtighed ved bogføring og opgørelse af varekreditorer. Derudover ved vi, at en stor del af varekøbet i de senere år blev medtaget under regnskabsposten annoncer og reklame. Vi har ikke mulighed for at efterprøve om dette også er sket før 2009, da vi ikke har bogføringen.

Opgjort over perioden 2005-2011 kan vi beregne en gennemsnitlig bruttoavanceprocent på 61,39

Dette harmonerer meget godt med gennemsnitstallet fra Danmarks statistik for 2011.

Bruttoavanceprocenten kan beregnes en del højere i 2009 end i de tidligere henholdsvis i de efterfølgende to år, men dette kan som sagt skyldes periodeforskydninger mellem årene.

Som nævnt er vi ved kontrollen ikke blevet opmærksom på væsentlige bogføringsfejl ud over de der fremgår af sagen. Vi er også indledningsvis fået oplyst af din samlever, at han afleverede bilagene løbende til revisor til bogføring, hvilket vi ikke har haft grundlag for at betvivle for de indkomstår som der er bogført for, dvs. til og med 2011.

Vedrørende det fremførte om drikkepenge.

Udbetalinger af drikkepenge som foretages fra en arbejdsgiver skal lønangives. Dette er ikke sket i [virksomhed1] ApS. Reglerne herom er nøje beskrevet i den juridiske vejledning afsnit CA 3.3.2, hvortil henvises

Hvis kunden betaler drikkepenge med sit dankort, f.eks. ved at tillægge drikkepengene til det beløb, regningen lyder på, betales pengene direkte til arbejdsgiveren. Hvis arbejdsgiveren efterfølgende udbetaler pengene til medarbejderen, skal beløbet anses som løn. Arbejdsgiveren skal indeholde A-skat og AM-bidrag af beløbet. Se KSL § 43, stk. 1, og AMBL.

Såfremt en ansat derimod modtaget kontante drikkepenge fra en kunde, ud over fakturabeløbet, er det medarbejderens ansvar at lønangive beløbet, men i den situation vil drikkepengene heller ikke være medtaget i selskabets bogførte kontante omsætning, hvorfor dette heller ikke kan være årsagen til at pengene er hævet i kassen.

Eftersom det hverken er dokumenteret eller sandsynliggjort, at dele af selskabets kontantbeholdning er udbetalt som drikkepenge til selskabets personale, har oplysningen ikke ført til en ændret opfattelse hos SKAT. Vi finder heller ikke at der er grundlag for et skønsmæssigt nedslag for udokumenterede afregninger af drikkepenge til personalet.

Derudover henvises til SKATs opgørelser hvor vi påviser at du og din samlever har en meget stor kontantøkonomi, hvor det er vores opfattelse at hovedparten af disse kontanter må stamme fra de løbende hævninger af [virksomhed1] ApS kontantbeholdning.

Vedr. kapitalforklaringerne, og jeres opfattelse af at der er adskilt økonomi.

I indsigelserne og ved mødet tillagde dine repræsentanter det væsentlig vægt, at der var fremlagt kapitalforklaringer der viste et antageligt privatforbrugsniveau, ligesom SKAT bebrejdes ikke at have været i stand til at udarbejde kapitalforklaringer.

SKAT skal hertil bemærke, at SKAT også kunne have foretaget privatforbrugsopgørelser som alene var basereret på indberettede kontroloplysninger, fra indberetningspligtige, og reguleret for kendte forhold.

Når SKAT ikke udarbejdede kapitalforklaringer er dette ikke et fravalg, men at der ikke var muligt at udarbejde korrekte kapitalforklaring ud fra foreliggende oplysninger. Vi mener fortsat ikke at kapitalforklaringer kan udarbejdes på et tilstrækkeligt sikkert grundlag. Det er overfor SKAT oplyst at der skyldes mange penge væk, bevægelser på private lån fremgår ikke af formueoplysningerne.

Derudover er såvel din som din samlevers økonomi uigennemsigtig på grund af omfattende spilleindtægter og spilleudgifter. Vi kender ikke de samlede udgifter ved casino og poker og andre spil, ud over hvad der fremgår af de bankkontoudskrifter som vi har modtaget, men som heller ikke er fuldstændige. Vi har heller ikke fuldstændige oplysninger om gevinster.

Derudover er mellemregningskonti med selskaber og mellemregningskonti med familiemedlemmer ikke medtaget. Vi mener ikke, at de kapitalforklaringer som [person4] har udarbejdet, viser det korrekte billede af det faktiske privatforbrug,

Henset til at I selv lægger vægt på kapitalforklaringerne har SKAT foretaget en analyse af dine bankkontoudskrifter for yderligere at illustrere, at vi ikke har modtaget korrekte kapitalforklaringer fra jer. Analysen vedlægges som BILAG 4F (for 2012) som BILAG 10C og BILAG 11C for årene 2010 og 2011.

Dit privatforbrug for årene 2010 og 2011 (efter tilskud fra din samlever på 200.000 kr.) er i [person4]s opgørelse beregnet til 120.284 kr. i 2010, 79.843 kr. for 2011 og 47.478 kr. i 2012, hvilket I finder rimeligt under hensyntagen til familiens forhold.

Dit privatforbrug over er således opgjort til i alt 247.605 kr. i treårsperioden.

Imidlertid kan vi optælle, at der på dine bankkonti er hævet udgifter alene til casinobesøg, onlinepoker og til Danske spil med. i alt 418.575 kr. over den samme periode.

Allerede disse dokumenterede udgifter vedrørende spil overstiger således det privatforbrug som [person4] har beregnet..

Derudover er der ikke taget hensyn til korrekte overførsler fra din samlever til dine bankkonti. Der er overført langt mere end de 200.000 kr.pr. år som I oplyser. Vi har i tre årsperioden beregnet at der er overført, i alt 1.051.639 kr. (Se BILAG 4D, BILAG 10A og BILAG 11A)

Vi kan konkret se, at der på dine bankkonti i samme treårsperiode er indsat i alt 1.300.337 kr. som stammer fra [virksomhed1] ApS herunder uspecificerede kontanter, som vi mener kun kan komme fra selskabet eller din samlever, og som heller ikke er indregnet i indkomst- og kapitalforklaringen.

På omkostningssiden kan nævnes, at begge biler finansieres af dig, og at kreditkort inddækkes med betalinger trukket på dine konti. Du har også i perioden betalt i alt 234.000 kr. til en navngivet person ([person5].) Vi kender ikke forklaringen til udbetalingerne, men må formode at der er tale om tilbagebetalinger af et lån. Der har været pengeoverførsler fra udlandet på ikke ubetydelige beløb.

Vore opstillinger i bilagene er baseret på faktiske indsætninger og hævninger på dine bankkonti, og opstillingerne viser efter vor opfattelse meget klart, at de kapitalforklaringer, som vi har modtaget fra jer er ufuldstændige, og på ingen måde udtrykker det faktiske privatforbrug. En korrekt beregnet kapitalforklaring kan være af betydning i forbindelse med fastsættelse af skønsmæssige ændringer til en skatteansættelse.

I denne sag foretages dog ikke en skønsmæssig skatteansættelse, idet ændringerne er baseret på faktiske forhold. For 2010 og 2011 er de baseret på dit selskabs bogføring og årsrapporter, og for 2012 på grundlag af faktiske pengeoverførsler fra [virksomhed1] ApS.

Vi mener derimod at ovenstående, og som yderligere kan ses af de af os udarbejdede bilag, at det klart fremgår, at du og din samlever har en sammenblandet økonomi. Alene pengeoverførsler for over en million kr. over de tre år viser dette. Derudover fremgår også, at der er en ikke ubetydelig sammenblandet økonomi med din samlevers familie og et selskab ejet af din de facto svigerfamilie ([virksomhed3] ApS).

SKAT har ikke foretaget en tilsvarende dybdegående analyse af din samlevers kapitalforklaringer sat i forhold til [person4]s opgørelser, idet det er åbenlyst, at de lider af samme mangler som de kapitalforklaringer som blev udarbejdet for dig.

Vedr. ”yderligere løn” frem for beskatning som maskeret udlodning

SKAT kan ikke tiltræde, at hævningerne i [virksomhed1] ApS i årene 2010-2012 kan anses for yderligere løn til din samlever, men fastholder at hævningerne antager karakter af maskeret udlodning i overensstemmelse med forslaget. Udlodninger fra et selskab, kan kun beskattes hos den der ejer selskabet, dvs. dig. I den forbindelse vil den del af pengene, som er tilfaldet din samlever, anset for at have ”passeret din økonomi” i overensstemmelse med den retspraksis som vi har henvist til.

SKAT vil også gøre opmærksom på, at vi ikke mener at et eventuelt ønske om omgørelse, hvorved en andel af hævningerne i stedet ønskes beskattet som ”yderligere løn”, er muligt, allerede af den årsag, at [virksomhed1] ApS er gået konkurs. Derudover kræver omgørelse, at en række andre betingelser skal være opfyldt.

Manglende viden om anpartshaverlånet.

Som tidligere fremført er det ledelsens forpligtelse og ansvar at holde sig orienteret om selskabet og at iværksætte de tiltag som er nødvendige for at opfylde lovgivningens krav til bogføring og regnskabsaflæggelse.

Det er også blevet fremført, at du aldrig havde underskrevet et regnskab for selskabet, og at din samlever heller ikke for de senere år har underskrevet et regnskab. Vi har derfor udarbejdet BILAG 9, der viser hvem der underskrev regnskaberne for de forskellige år, og hvilke forbehold der er taget i de pågældende år.

Vi vil ikke fremsætte yderligere kommentarer til det fremførte om dit og din samlevers manglende kendskab til problemerne, og om jeres contra revisors rolle i denne sammenhæng, da disse forhold ikke har betydning for skatteansættelsen.

Eftersom I har fremført argumentation for at momsangivelserne efter jeres opfattelse var korrekte i [virksomhed1] ApS, og at der var bogføringen og årsrapporterne der var forkerte, finder vi det relevant at medsende kopi af de ikke påklagede afgørelser for [virksomhed1] ApS under konkurs som BILAG 17A og BILAG 17B.

SKATs afgørelse

Det fremførte, dels i skriftlige indlæg og ved mødet, er herefter vurderet, men har ikke givet anledning til en ændret opfattelse, hvorefter der træffes afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

(...)

2.2.2. Foreløbig afgørelse

Lejeindtægter modtaget for at stille kontor eller lignende til rådighed for [virksomhed1] ApS i privatboligen [adresse1], er en skattepligtig indkomst. Udlejning til et selskab anses for erhvervsmæssig udlejning.

Lejeindtægterne fremgår af bankkontoudskrifter, af selskabets bogføring, herunder efterposteringer samt af selskabets specifikationer til årsrapporterne for årene 2010 og 2011. For 2012 har [virksomhed1] ApS ikke foretaget bogføring, men lejeindtægten kan beregnes ud fra overførslerne fra [virksomhed1] ApS bankkonto, ligesom overførslerne kan afstemmes til indsætninger på din private bankkonto.

Såfremt der fremlægges lejekontrakt og i øvrigt godtgøres hvor stor andel af boligen [adresse1] der var udlejet til [virksomhed1] ApS, kan SKAT muligvis indrømme et forholdsmæssigt nedslag i ejendomsværdiskatten samt et forholdsmæssigt fradrag for andel af ejendomsskatter. Dette kræver at kontoret er indrettet og benyttet af selskabet i et sådant omfang, at det ikke er mulighed for at benytte lokalet til privat brug. Nedslag for ejendomsskatten kræver at mindst 10 % af ejendommen bruges erhvervsmæssigt.

Eftersom der er tale om udlejning af en del af en bolig, der i øvrigt tjener som bolig for dig og din husstand, skal beskatningen gennemføres som kapitalindkomst, jf. særbestemmelsen i Personskattelovens § 4 stk. 1 nr. 6.

For indkomståret 2010 er lejen betalt ved, at du godskrives huslejen på mellemregningskonto med [virksomhed1] ApS. Vi har efterprøvet at efterposteringen ikke efterfølgende er ført tilbage.

[virksomhed1] ApS har fratrukket udgiften i årsrapporten for 2010 som ”husleje ekstern kontor” (jf. specifikation 4 til årsrapporten for 2010). Dette viser at efterposteringen på revisors efterposteringsark ikke efterfølgende er annulleret. Lejen for 2010 er således betalt af [virksomhed1] ApS, da godskrivning på en mellemregningskonto svarer til en betaling.

For 2011 er huslejen overført fra [virksomhed1] ApS bankkonti til dine personlige bankkonti, ligesom huslejen fremgår af selskabets bogholderi og specifikationerne til årsrapporten.

For 2012 har [virksomhed1] ApS ikke bogført og har heller ikke udarbejdet årsrapport, men betalingerne fremgår såvel af selskabets af bankkontoudskrifter som at dine bankkontoudskrifter for året.

Der er også modtaget lejeindtægter i 2013, hvor selvangivelsesfristen endnu ikke er udløbet.

Der ses ikke sammenhæng i huslejens størrelse mellem 2010 og de efterfølgende år.

Vi beskatter de beløb som du er godskrevet via mellemregningskonto hhv. modtaget via bankoverførsler, uden at gå ind i en nærmere vurdering af, om den husleje som du har modtaget svarer til en rimelig betaling for det udlejede.

Som BILAG 2 A og BILAG 2B vedlægges kopi af efterposteringen for 2010 og specifikationerne til årsrapporterne for årene 2009,2010 og 2011. I øvrigt henvises til dine og selskabets bankkontoudskrifter hvoraf pengeoverførslerne for årene 2011 og 2012 fremgår.

SKAT har foretaget opstilling af samtlige hævninger i selskabet for 2012. BILAG 4A, BILAG 4B og BILAG 4C. Vi har udspecificeret hævningerne og indsætningerne for perioden før den 14.aug. 2012 og for perioden 14. aug. 2012 og året ud, ud fra bankkontoudskrifterne.

Vi har også opgjort yderligere hævninger i 2013 BILAG 5A og 5B

(...)

2.4. Endelig afgørelse.

Der træffes afgørelse i overensstemmelse med forslaget, vedrørende modtaget lejeindtægt.

Det er korrekt at der er modtaget væsentligt højere leje for 2010 end for 2011 og 2012. Ikke desto mindre må vi fastholde at lejen er skattepligtig, da lejen er betalt.

Godskrivning på mellemregningskonto sidestilles med en kontant betaling.

SKAT har ikke foretaget en konkret vurdering af ”det lejedes værdi og en sådan konkret vurdering ville kun medføre at en del af beløbet i stedet ville anses som yderligere maskeret udlodning eller yderligere løn, med en i det væsentlige uændret beskatning til følge.

Selskabet har bogført og fratrukket lejen såvel i årsrapport som ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for 2010. Det er selskabets ledelse, dvs. du og din samlever der begge var direktører i [virksomhed1] ApS, der har ansvaret for at årsrapporten er korrekt.

For indkomståret 2010 kan vi se, at din samlever har underskrevet årsrapporten, dels for sig selv, dels efter fuldmagt fra dig.

Udgifter og ejendomsværdiskat.

Vi accepterer fradrag for de begærede udgifter som oplistet i brev af 10. marts 2014 og med de andele (40/265) som er beregnet af [person6].

Der gives nedslag i ejendomsværdiskatten med samme andel. (afrundet til hele procenter, dvs. med 15 %)

SKAT har ikke besigtiget kontoret.

De begærede fradrag hviler alene på den modtagne forklaring.

SKAT har derfor ikke konkret efterprøvet om betingelserne for at opnå fradrag for kontor i hjemmet er opfyldt.”

Som begrundelse for forhøjelserne for indkomståret 2013, er anført:

”1.2.2. Foreløbig afgørelse

Alle hævninger foretaget i 2013 er omfattet af de nye regler i ligningslovens §16E.

Vi finder derfor ikke grundlag for at komme nærmere ind på, i hvilket omfang der i 2013 foreligger tilbagebetalingsevne eller ej, idet tilbagebetalingsevnen for hævninger i [virksomhed1] ApS foretaget den 14. august 2012 eller senere, ikke har betydning for den skattemæssige behandling af hævningerne.

SKAT’s vurdering af hvem af jer som er skyldner i forholdet.

Vi har gennemgået hævningerne på mellemregningskontoen som bogført i årene 2009 til 2011 og selskabets bankkontoudskrifter for 2010 og fremover. Selskabets bankkontoudskrifter er sam-menholdt med de bankkontoudskrifter som vi har modtaget fra dig og fra [person2], som ikke er fuldstændige, og som ikke omfatter året 2013.

Ud fra materialet kan SKAT konkludere, at der i selskabet gennem årene ikke er sket nogen opdeling i, om det er dig eller [person2] der har hævet eller tilbagebetalt penge.

Det er herefter SKAT’s konklusion, at der er tale om en fælles mellemregningskonto.

Vi har også konstateret, at du og din samlever gennem årene har haft en sammenblandet økonomi. [person2] overfører betydelige beløb til dine bankkonti. Herunder er konstateret, at han først sender penge til dig, hvorefter du fører pengene videre til selskabet med påtegning om at pengene kommer fra dig. Dette er sket, når der tilbagebetales større summer fra dine bankkonti til selskabet.

Du ejer familiens bolig på [adresse1], [by1], ligesom du var eneejer af en ejerlejlighed i [by2]. Det var også dig var ejer af de selskaber som I drev i fællesskab.

Familiens samlede værdier er således samlet hos dig. Din samlever har fortalt, at I ikke har eller har haft konti i udenlandske banker, men har samtidig oplyst at der er private lån.

Det er SKAT’s opfattelse, at finansieringen af ejendommene ikke kan dækkes af den lønindkomst og de lejeindtægter som du oppebærer, men at [person2] bidrager til familiens samlede økonomi, med de midler han har.

Dertil kommer, at det ikke er muligt at afgøre om det er dig, [person2] eller jer begge i forening, der hæver af selskabets kontantbeholdning gennem årene.

Det er herefter SKAT’s konklusion, at den samlede mellemregning med selskabet, herunder de første 4,9 mio. kr. må anses for hævninger foretaget af jer i fællesskab.

I var begge direktører i [virksomhed1] ApS.

Eftersom selskabet kan tegnes af én direktør, kunne såvel du og din samlever tegne selskabet. Det er oplyst at du de facto ikke udnyttede din dispositionsret over selskabet, men overlod dette til din samlever, og at dine arbejdsopgaver i selskabet ikke omfattede økonomien, ud over at du ordnede lønningsregnskabet. [person2] fortalte også overfor skifteretten, at du ikke havde adgang til selskabets bankkonti.

Dette ændrer dog ikke, at det er dig alene der er hovedanpartshaver og samtidig har et ledelsesansvar overfor selskabets dispositioner, i egenskab af direktør i [virksomhed1] ApS.

Eftersom du er eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS såvel i 2010, 2011 og 2012 og helt frem til sommeren 2013 er det dig, der skal beskattes af maskerede udlodninger fra selskabet. Hævningerne er foretaget før selskabets konkurs.

Det ligger klart, at en betydelig andel af det samlede lån, er hævet af din samlever [person2]. Den andel af de samlede hævninger som er tilfaldet ham, anses at have passeret din økonomi. Som nævnt er det ikke muligt konkret at fordele hævningerne på hver enkelt af jer, da der er sket en sammenblanding. Overladelse af dispositionsretten over selskabet til en samlever uden kontrol af samleverens dispositioner, fører ikke til en anden afgørelse, jf. SKM 2010.623.VLR.

Vor opfattelse af, at lånet skal anses for optaget af dig i egenskab af hovedanpartshaver, støttes også af det lånedokument, som revisor har sendt os, og hvor det fremgår at I indbyrdes anser, at det er dig der skal anses for debitor i gældsforholdet, og at [person2] er selvskyldnerkautionist.

Vi forstår at dokumentet er udarbejdet af selskabets advokat, hvorfor vi samtidig må lægge til grund, at der er benyttet professionel rådgiver ved udformning af dokumentet, uanset om gældsbrevet er underskrevet eller ej.

Det er ikke forklaret, hvorfor selskabets revisor i bogføringen benævner mellemværendet ”Pantebrev [person1]”. ([person1] er kaldenavn for [person2]).

Som det fremgår af afgørelsen for tidligere år, har SKAT set bort fra at beskatte de første 4,9 mio. kr. af anpartshaverlånet, da denne del af lånet skulle behandles efter de tidligere regler for ulovlige anpartshaverlån, og fordi det på udlånstidspunktet ikke med sikkerhed kunne fastslås at der manglede tilbagebetalingsevne.

For 2013 har vi set bort fra at gennemføre beskatning af manglende forrentning heraf, da det nu er åbenlyst, at I mangler betalingsevne, hvilket er tydeliggjort af, at selskabets kurator, så vidt vi ved, ikke har kunnet inddrive fordringen, hverken helt eller delvis.

Yderligere hævninger ud over de 4,9 mio. kr.

De yderligere hævninger på mellemregningskontoen ud over de nævnte 4,9 mio. kr. anses i sin helhed for at være maskeret udlodning på udbetalingstidspunktet, jf. ligningslovens § 16A, da vi mener at det er åbenlyst, at der manglede tilbagebetalingsevne for yderligere kreditgivning.

Vi har tidligere gennemført beskatning af de yderligere hævninger som er foretaget i årene 2010 til 2012. Dette forslag vedrører udelukkende de yderligere hævninger der er foretaget i 2013.

Der er lovgivet om beskatning af hævninger foretaget i strid med selskabslovgivningen i 2013, jf. Ligningslovens §16E. Hævninger foretaget den 14. aug. 2012 og senere beskattes ud fra et bruttoprincip.

Vi har også gennem årene bemærket at de indsætninger/tilbagebetalinger der foretages fra jer til selskabet i betydeligt omfang er kontanter der er indsat på bankkontoen. Det er vor vurdering, at disse kontanter i væsentligt omfang må stamme fra tidligere hævede kontanter i [virksomhed1] ApS. Vi kan dog ikke udelukke at en del af kontanterne kan komme fra indtægter fra Casino eller fra pokerspil, og har også derfor fravalgt at foretage et skøn over hvor meget ledelsen kontant har hævet i selskabet såvel for 2012 som for 2013.

De samlede hævninger i selskabet i [virksomhed1] ApS i 2013, og som ikke er selvangivet som skattepligtig indkomst for året fremgår af vedlagte BILAG 1A.

Hævningerne er delt op i yderligere løn, lejeindtægter og resthævningerne som maskeret udlodning, jf. ligningslovens §16A.

Bankhævninger i alt 1.011.700 kr. foreslås herved beskattet som maskeret udlodning fra [virksomhed1] ApS, jf. ligningslovens §16A.

Ud fra samme princip som for 2012, er kun medtaget de beløb der konkret kan dokumenteres til beskatningsgrundlaget, uden at foretage et skøn over, hvor meget der herudover er hævet kontant.

Det bemærkes, at der herudover, jf. statsskattelovens §4 mangler at beskattes 74.672 kr. hos dig som yderligere løn, da der ikke er overensstemmelse mellem de beløb der er indberettet til E indkomstsystemet, og de hævninger af løn som er foretaget ud fra bankkontoudskrifterne.

Fordelingen af de samlede yderligere hævninger som yderligere løn til dig og til samlever, skattepligtig lejeindtægt og som maskeret udlodning fremgår af bilaget.

De tilbagebetalinger som er foretaget i 2013 og som er sammentalt til 693.581 kr. anses for afdrag på det først optagne lån i [virksomhed1] på 4,9 mio. kr., og som vi i tidligere år har anerkendt at antage karakter af lån.

I skattemæssig henseende resterer herefter følgende aktionærlån, der skattemæssigt skal behandles for de regler der var gældende før 14. aug. 2012:

Kapitalforklaringer:

SKAT har ikke søgt at udarbejde kapitalforklaringer for året, ud fra den betragtning at hverken formueopgørelser eller kapitalforklaringerne vil kunne opgøres korrekt, på grund af manglende oplysninger om bl.a. størrelsen af privat gæld og private udlån samt afdrag herpå. Derudover ved vi fra gennemgangen af jeres økonomiske forhold for tidligere år, at såvel din som din samlevers økonomi er uigennemsigtig på grund af omfattende spilleindtægter og spilleudgifter. Endelig er er mellemregningskonti med selskaber og mellemregningskonti med familiemedlemmer ikke medtaget i de formueopgørelser og kapitalforklaringer som er modtaget for tidligere år.

Eftersom vi baserer vort forslag på grundlag af faktiske hævninger og uden skønsmæssigt islæt, finder vi ikke, at manglende mulighed for at opgøre korrekte kapitalforklaringer har væsentlig betydning for bedømmelsen.

Som BILAG 2 vedlægges [virksomhed1]s bankkontoudskrifter for 2013. Udskrifterne er modtaget fra kurator i [virksomhed1]ApS u. konkurs.

(...)

1.4.Endelig afgørelse

Der træffes afgørelse i overensstemmelse med forslaget, som der ikke er fremkommet indsigelse mod.

(...)

2.2. Foreløbig afgørelse

Lejeindtægter modtaget for at stille kontor eller lignende til rådighed for [virksomhed1] ApS i privatboligen [adresse1], er en skattepligtig indkomst. Udlejning til et selskab anses for erhvervsmæssig udlejning.

Eftersom der er tale om udlejning af en del af en bolig, der i øvrigt tjener som bolig for dig og din husstand, skal beskatningen gennemføres som kapitalindkomst, jf. særbestemmelsen i Personskattelovens §4 stk. 1 nr. 6.

Der ses ikke sammenhæng i huslejens størrelse mellem 2010 og de efterfølgende år. Vi har tidligere beskattet de beløb som du er godskrevet via mellemregningskonto hhv. modtaget via bankoverførsler i årene 2010-2012, uden at gå ind i en nærmere vurdering af, om den husleje som du har modtaget svarer til en rimelig betaling for det udlejede.

SKAT vedlægger opstilling af samtlige hævninger i selskabet for 2013 som BILAG 1. (Bilaget svarer beløbsmæssigt og indholdsmæssigt til det tidligere udleverede bilag 5A og 5B).

I indsigelsen vedr. tidligere indkomstår har du forklaret om kontoret på [adresse1], at kontoret var på 40 kvadratmeter ud af ejendommens samlede areal på 265 kvadratmeter, at der ikke er kontorfaciliteter hverken i restauranten eller i [virksomhed11] ApS, der begge er beliggende på [adresse3] i [by3]. Det blev videre forklaret, at den type arbejde der foregår på kontoret i hjemmet dækker 50 % af dit eget arbejde og godt og vel halvdelen af det arbejde din samlever [person2] udfører. Det betyder at der skal være plads til en masse materiale, IT udstyr, 2 arbejdspladser og mødefaciliteter. Vi mener ikke at der har været eksterne ansatte der har arbejdet fra [adresse1] i 2013. Du har forklaret, at der var der mange omkostninger forbundet med kontoret i hjemmet. For tidligere år blev udgifterne til el og varme gas, forsikring og ejendomsskatter i gennemsnit opgjort til 122.950 kr. årligt beregnet ud fra en tre års periode. Du begærede derfor fradrag med 40/265 kr. af udgifterne.

SKAT kender ikke udgifterne for 2013 men vi foreslår et skønsmæssigt fradrag med et tilsvarende forholdsmæssigt nedslag for perioden jan. til april 2013, og som der er modtaget leje for, idet vi lægger til grund, at lejebetalingen i marts gælder frem til udgangen af april måned.

Herefter foreslår vi at den andel af omkostninger der kan fradrages i lejeindtægten til 40/265 x 123.000 kr. = 18.566 kr. på årsbasis, og for 4 måneder 6.188 kr. der afrundes til 6.200 kr.

Det bemærkes at SKAT ikke har efterprøvet kontorets indretning og benyttelse, men udelukkende har vurderet fradragsretten ud fra den modtagne forklaring vedr. tidligere indkomstår.

Du er velkommen til at indsende dokumentation for de faktiske udgifter, såfremt du ikke kan anerkende det skønsmæssige nedslag som vi foreslår.

Vi har ikke kendskab til om du har modtaget lejeindtægter fra det selskab som restaurantdriften blev overdraget til før [virksomhed1]’s konkurs, eller fra et af de øvrige tilknyttede selskaber. Vi tager derfor forbehold overfør at der kan være grundlag for yderligere ændringer vedrørende lejeindtægter, såfremt dette er tilfældet.

2.4.Endelig afgørelse.

Der træffes afgørelse i overensstemmelse med forslaget for indkomståret 2013, som der ikke er fremkommet indsigelse mod.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 1.090.483 kr. for indkomståret 2010, 1.882.446 kr. for indkomståret 2011, 1.092.403 kr. for indkomståret 2012 og 1.011.700 kr. for indkomståret 2013.

Klageren har nedlagt påstand om, at de af SKAT fikserede renter for indkomstårene 2010-2012 nedsættes til det selvangivne.

Der er desuden nedlagt påstand om nedsættelse af klagerens kapitalindkomst med 197.590 kr. for indkomståret 2010, 47.319 kr. for indkomståret 2011, 63.415 kr. for indkomståret 2012 og 48.220 kr. for indkomståret 2013 vedrørende klagerens delvise udlejning af sin bolig.

Til støtte for de nedlagt påstand for indkomstårene 2010-2012, er gjort gældende:

”Skat gennemfører primært sin ligning på basis af kontoudtog fra [virksomhed1] ApS u. konkurs.

Der er ikke sket en gennemgang af bilag eller anden reel dokumentation fra SKATs side. SKAT bygger således sin sag på kontoudtog og ikke på bilag. Enhver med regnskabsforståelse ved at det aldrig kan blive et bogholderi med det dobbelte bogholderis grundlæggende principper.

Statsautoriseret [person3] har lavet et mangelfuldt bogholderi og regnskab og har ikke givet mig de oplysningerne, der gjorde at jeg kunne rette op på det meget store differencer og misforståelser, der er opstået.

Som understøttelse for min selvangivelse har jeg udarbejdet Indkomst og formueopgørelser for 2010 - 2012 for min og min samlevers økonomi.

Det giver et privatforbrug for [person6] på kr. 120.284 i 2010, kr. 79.843 i 2011 og kr. 47.478 i 2012 og for [person2] på kr. 104.242 i 2010, kr. 231.805 i 2011og kr. 131.036 i 2012.

Når man så tillægger det som SKAT ønsker at forhøje min indkomst med i form af maskeret udlodning, så skulle mit privatforbrug ifølge SKAT være

For fuldstædighedens skyld skal samme opgørelse vises for min samlever [person2]

Samlet forhøjes vores privatforbrug med følgende i årene med

Jeg er uenig med SKAT og vil fremføre følgende argumenter for at SKAT at det er usandsynligt at vi skulle have et privatforbrug af denne størrelse;

Restaurant ”[virksomhed1]” var som alle andre restauranter meget hårdt ramt af finanskrisen efter 2008, hvor omsætningen blev halveret og et daglig var en kamp bare at kunne betale husleje, løn og leverandører. Vi havde ikke mulighed for at trække penge ud af virksomheden i det omfang. SKATs regnestykke går tilsyneladende kun op ved at forudsætte at denne har en bruttoavance på 85 %. Dette er urealistisk og som SKAT selv har undersøgt så er bruttoavancerne i branchen mellem 40 % og 60 %. Restauranten har en bruttoavance på ca. 50 %.

Ved en gennemgang af vores økonomi, så kan man se at vi i årene 2010 - 2012 ikke har foretaget nogen former for investeringer eller fortaget nogen form for ekstraordinære afdrag på vores gæld. Vi har hjemmeboende børn, der går i folkeskolen og der har ikke været udgifter til konfirmationer, runde fødselsdage eller andet. Vi er ikke flyttet, ombygget eller forbedret noget i mit hus, der primært relativt nyt og primært er finansieret med et afdragsfrit realkreditlån. Alle ejendomsudgifter, herunder opvarmning og elforbrug er ikke en del af privatforbrugsopgørelsen og privatforbruget er således en ”rent” forbrug udover disse faste omkostninger.

Anvendelse af en indkomst og formueopgørelse er en normal ligningspraksis og har været anvendt af SKAT igennem tiderne. SKAT skriver på side 22 i sagsfremstillingen ”SKAT har opgivet at udarbejde kapitalforklaring for jer begge, ud fra den betragtning at hverken formueopgørelse eller kapitalforklaringerne vil kunne opgøres korrekt på grundlag af de oplysninger som SKAT har haft til rådighed.”

En gennemgang af denne argumentation, der tilsidesætter, normal ligningspraksis er ikke korrekt. Min økonomi er helt normal og består af det som enhver anden dansk familie har og det fremgår tydeligt af mine kapitalforklaringer for årene 2010 - 2012.

Dertil skal lægges at SKAT har haft adgang til samtlige kontoudtog fra dels mine private konti og dels min samlevers private konti. En normal kapitalforklaring udarbejdes ud fra et indirekte princip. Her har SKAT haft mulighed for at gennemgå dette ud fra et direkte princip, hvilket er ud over normalen.

Overførelser i mellem mig og min sammenlever er der taget 100 % højde for, i vores kapitalforklaringer.

Normalt vil et negativt eller et meget lavt privatforbrug medføre en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten fra SKATs side.

I mit tilfælde sker der en forhøjelse med ekstreme beløb, selvom jeg har dokumenteret et almindeligt privatforbrug.

De særlige forhold omkring revisor.

Som det fremgår af SKATs forhøjelse af 28. juli 2014, bilag 17A, er revisors rolle meget speciel.

Revisor har ikke taget forbehold i revisionspåtegningen i de pågældende år.

De foreliggende revisionsprotokollater er som oplyst til SKAT efterudarbejdet af revisor og deraf er de betydelige uoverensstemmelser i mellem revisionspåtegningerne og revisionsprotokollaterne. Ingen af regnskaberne er underskrevet af [person6] og i en række tilfælde er de alene underskrevet af statsautoriseret revisor [person3], som direktion og dirigent.

[person6] har således på intet tidspunkt været opmærksom på disse forhold.

Det skal således samlet fremføres at,

[person6] ikke har modtaget nogle af de midler som SKAT beskatter hos hende. Ingen af de midler der foreslås beskattet er således passeret [person6]s økonomi for påstået af SKAT.

[person6] har ikke modtaget nogen oplysninger om manglende momsafregninger eller hævninger i ”[virksomhed1] ApS”. Dette var heller ikke anført i revisionspåtegningerne. Revisionsprotokollerne er efterudarbejdet af revisor.

[person2] har gentagne gange redegjort for at de hævninger, der er foretaget i selskabet primært er gået til betaling af leverandører, der krævede kontant betaling. Eventuelle hævninger herudover skal anses for yderligere vederlag til [person2].

[person6] har ikke haft adgang til bankkonti eller bogholderi. Hun har ikke underskrevet regnskaber og har ikke haft kommunikation med revisor og revisor har skjult problemstillingerne.”

Til støtte for de nedlagte påstand for indkomståret 2013, er gjort gældende:

Skat gennemfører primært sin ligning på basis af kontoudtog fra [virksomhed1] ApS u.konkurs.

Der er ikke sket en gennemgang af bilag eller anden reel dokumentation fra SKATs side. SKAT bygger således sin sag på kontoudtog og ikke på bilag. Enhver med regnskabsforståelse ved at det aldrig kan blive et bogholderi med det dobbelte bogholderis grundlæggende principper.

Statsautoriseret [person3] har lavet et mangelfuldt bogholderi og regnskab og har ikke givet mig de oplysningerne, der gjorde at jeg kunne rette op på det meget store differencer og misforståelser, der er opstået.

Som følge af den uafsluttede ansættelse for 2013 henviser der indledningsvis til det i klagen til Landsskatteretten fremførte for årene 2010-2012;

”Som understøttelse for min selvangivelse har jeg udarbejdet Indkomst og formueopgørelser for 2010 - 2012 for min og min samlevers økonomi.

Det giver et privatforbrug for [person6] på kr. 120.284 i 2010, kr. 79.843 i 2011 og kr. 47.478 i 2012 og for [person2] på kr. 104.242 i 2010, kr. 231.805 i 2011og kr. 131.036 i 2012.

Når man så tillægger det som SKAT ønsker at forhøje min indkomst med i form af maskeret udlodning, så skulle mit privatforbrug ifølge SKAT være

For fuldstædighedens skyld skal samme opgørelse vises for min samlever [person2]

Samlet forhøjes vores privatforbrug med følgende i årene med

Jeg er uenig med SKAT og vil fremføre følgende argumenter for at SKAT at det er usandsynligt at vi skulle have et privatforbrug af denne størrelse;

Restaurant ”[virksomhed1]” var som alle andre restauranter meget hårdt ramt af finanskrisen efter 2008, hvor omsætningen blev halveret og et daglig var en kamp bare at kunne betale husleje, løn og leverandører. Vi havde ikke mulighed for at trække penge ud af virksomheden i det omfang. SKATs regnestykke går tilsyneladende kun op ved at forudsætte at denne har en bruttoavance på 85 %. Dette er urealistisk og som SKAT selv har undersøgt så er bruttoavancerne i branchen mellem 40 % og 60 %. Restauranten har en bruttoavance på ca. 50 %.

Ved en gennemgang af vores økonomi, så kan man se at vi i årene 2010 - 2012 ikke har foretaget nogen former for investeringer eller fortaget nogen form for ekstraordinære afdrag på vores gæld. Vi har hjemmeboende børn, der går i folkeskolen og der har ikke været udgifter til konfirmationer, runde fødselsdage eller andet. Vi er ikke flyttet, ombygget eller forbedret noget i mit hus, der primært relativt nyt og primært er finansieret med et afdragsfrit realkreditlån. Alle ejendomsudgifter, herunder opvarmning og elforbrug er ikke en del af privatforbrugsopgørelsen og privatforbruget er således en ”rent” forbrug udover disse faste omkostninger.

Anvendelse af en indkomst og formueopgørelse er en normal ligningspraksis og har været anvendt af SKAT igennem tiderne. SKAT skriver på side 22 i sagsfremstillingen ”SKAT har opgivet at udarbejde kapitalforklaring for jer begge, ud fra den betragtning at hverken formueopgørelse eller kapitalforklaringerne vil kunne opgøres korrekt på grundlag af de oplysninger som SKAT har haft til rådighed.”

En gennemgang af denne argumentation, der tilsidesætter, normal ligningspraksis er ikke korrekt. Min økonomi er helt normal og består af det som enhver anden dansk familie har og det fremgår tydeligt af mine kapitalforklaringer for årene 2010 - 2012.

Dertil skal lægges at SKAT har haft adgang til samtlige kontoudtog fra dels mine private konti og dels min samlevers private konti. En normal kapitalforklaring udarbejdes ud fra et indirekte princip. Her har SKAT haft mulighed for at gennemgå dette ud fra et direkte princip, hvilket er ud over normalen.

Overførelser i mellem mig og min sammenlever er der taget 100 % højde for, i vores kapitalforklaringer.

Normalt vil et negativt eller et meget lavt privatforbrug medføre en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten fra SKATs side.

I mit tilfælde sker der en forhøjelse med ekstreme beløb, selvom jeg har dokumenteret et almindeligt privatforbrug.

De særlige forhold omkring revisor.

Som det fremgår af SKATs forhøjelse af 28. juli 2014, bilag 17A, er revisors rolle meget speciel.

Revisor har ikke taget forbehold i revisionspåtegningen i de pågældende år.

De foreliggende revisionsprotokollater er som oplyst til SKAT efterudarbejdet af revisor og deraf er de betydelige uoverensstemmelser i mellem revisionspåtegningerne og revisionsprotokollaterne. Ingen af regnskaberne er underskrevet af [person6] og i en række tilfælde er de alene underskrevet af statsautoriseret revisor [person3], som direktion og dirigent.

[person6] har således på intet tidspunkt været opmærksom på disse forhold.

Det skal således samlet fremføres at,

[person6] ikke har modtaget nogle af de midler som SKAT beskatter hos hende. Ingen af de midler der foreslås beskattet er således passeret [person6]s økonomi for påstået af SKAT.

[person6] har ikke modtaget nogen oplysninger om manglende momsafregninger eller hævninger i ”[virksomhed1] ApS”. Dette var heller ikke anført i revisionspåtegningerne. Revisionsprotokollerne er efterudarbejdet af revisor.

[person2] har gentagne gange redegjort for at de hævninger, der er foretaget i selskabet primært er gået til betaling af leverandører, der krævede kontant betaling. Eventuelle hævninger herudover skal anses for yderligere vederlag til [person2].

[person6] har ikke haft adgang til bankkonti eller bogholderi. Hun har ikke underskrevet regnskaber og har ikke haft kommunikation med revisor og revisor har skjult problemstillingerne.”

SKATs udtalelse

SKAT har udtalt følgende til klagen for indkomstårene 2010-2012:

”Vedrørende det fremførte om grundlaget for SKAT’s kontrol.

Det er korrekt, at SKAT ikke har modtaget udbedte bilag til brug for gennemgangen af [virksomhed1]’s skatteopgørelse for 2011 og 2012. Selskabet har ikke bogført fra 1. jan 2012 og fremover.

Vi har modtaget og gennemgået hvad der var af bilag i en flyttekasse som blev afleveret for 2010. I den forbindelse kunne vi kun se bogførte bilag, og der blev ikke fundet bogføringsfejl vedr. disse. Regnskabsmaterialet for 2010 var ikke fuldstændigt. Flyttekassen er efterfølgende afleveret til selskabets kurator. Vi fandt to væsentlige fejl i revisors efterposteringer for 2010, men ikke fejl ved bogføring af den løbende drift, bogført ud fra de bilag som revisor har haft til sin rådighed når bogføringen foregik.

Derudover har vi gennemgået de bilag som blev afleveret til kurator. Dette var bl.a den stak usorterede bilag som klagers samlever ved møde i skifteretten oplyste skulle dokumentere, at han havde betalt kreditorer af private midler. Resultatet af gennemgangen fremgår af sagsfremstillingen. Materialet indeholdt ikke sådan dokumentation, men indeholdt derimod en række ikke betalte større fakturaer, som var sendt til incasso mm. En del af disse fakturaer kunne konkret henføres til at indgå i en fejlagtig efterpostering for 2010. Derudover er konstateret at en del af incassosagerne efterfølgende er betalt af [virksomhed1] ApS bankkonto, på et tidspunkt hvor der ikke længere er bogført i selskabet. Resultatet af gennemgangen fremgår af sagsfremstillingerne for [virksomhed1] ApS og for klager.

Det er således ikke korrekt, at SKAT ikke har inddraget bilag i undersøgelserne. Vi har vurderet de bilag som selskabets ledelse har kunnet fremskaffe. Det kan kun belastes ledelsen, som består af direktør og hovedanpartshaver [person6] og direktør [person2], at de ikke har været i stand til at fremlægge et intakt og komplet regnskabsmateriale for [virksomhed1] ApS.

Det er korrekt at vi har lagt vægt på selskabets egen bogføring, så længe som der er bogført i selskabet. Ligeledes er der lagt vægt på bankkontoudskrifterne, både for selskabet og for hovedanpartshaveren og hendes samlever [person2], idet bankkontoudskrifterne klart viser hvilke bankoverførsler der har været mellem selskabet og direktørerne på den ene side og mellem de to samlevere indbyrdes.

Derimod har vi i haft rådighed over samtlige bankkontoudskrifter for [virksomhed1] ApS for de relevante år. Bankoverførsler til og fra [person6] og hendes samlever fremgår af teksten på bankkontoudskrifterne. Vi har ikke konstateret fejl i selskabets bogholderi, som blev ført frem til den 31. dec. 2011 ved konteringen af hævningerne.

Det nævnes at gennemgang af kontoudtog ikke bliver et bogholderi med det dobbelte bogholderis principper. Vi går ud fra at der i denne passus tænkes på bankkontoudtog, da kontoudskrifter fra bogholderiet netop dannes efter ”det dobbelte bogholderis princip”. Vi er enige i, at bankkontoudskrifter ikke indgår i et dobbelt bogholderi, når det ikke er bogført. Derimod savner det efter vor opfattelse mening, at henvise til at bankkontoudtog ikke dokumenterer hvilke beløb der er hævet, og som hovedanpartshaveren følgelig skal beskattes af som maskeret udlodning, fordi selskabet (fra 1. jan 2012 og fremover) har undladt at bogføre, og hævningerne derfor ikke indgår i en eksisterende bogføring efter det dobbelte bogholderis princip.

Når selskabets kassebeholdning bogføres som hævet ved efterpostering (til og med 2011), er dette i sagens natur ikke en engangshævning, men summen af årets hævninger, hvor selskabets ledelse ikke har kunnet redegøre for overfor revisoren, at pengene har været brugt til betaling af vare- eller omkostningskreditorer i selskabet. Dette er den korrekte måde at udligne en ”manglende kassebeholdning”, selv om det kan kritiseres, at der ikke er foretaget løbende kasseafstemninger og bogføring af private kontante hævninger dag for dag.

Vedrørende kontrollen af selskabet henvises til den detaljerede sagsfremstilling, som også er vedlagt som bilag til klagers skatteansættelse.

Klager hævder at selskabets revisor har begået væsentlige fejl i bogføringen og i regnskaberne, uden at der dog nærmere konkretiseres hvori fejlene består. Eftersom der ikke er bogført og udarbejdet regnskaber efter den 31. dec. 2011, kan klagers kritik af dette forhold kun møntes på tiden før 31. dec. 2011. Vedrørende underskrifter på regnskaber og revisors arbejder henvises til den oversigt som blev udarbejdet som bilag til kendelsen. Vi er enige i at der bør rejses kritik af revisor i relation til manglende forbehold i revisionspåtegninger. Derimod har vi ikke fundet holdepunkter for at kritisere revisors løbende bogføring, og som udgangspunkt heller ikke revisors efterposteringer.

SKAT er ikke i besiddelse af dokumentation der viser dybden af [person6] og [person2]s gennemgang af bogføring, efterposteringer, revisionsprotokoller og årsrapporter sammen med sin revisor. Derimod vil vi klart udtrykke, at selskabets ledelse har en forpligtelse til at holde sig orienteret om selskabets forhold. Derudover må vi lægge til grund at ledelsen har kendskab til indsætninger og hævninger på selskabets og ledelsens egne bankkonti.

For overblikkets skyld, vil vi henlede Skatteankestyrelsens opmærksomhede på, at SKAT ikke har beskattet de hævninger på mellemregningskontoen på i alt 4,9 mio. kr. som er hævet før 1. jan 2010 som maskeret udlodning.

For 2012 har vi kun beskattet de pengeoverførsler fra selskabet som fremgår af bankkontoudskrifter for selskabet og for [person6] og hendes samlever.

For 2011 har vi haft selskabets bogholderi til rådighed, ud over bankkontoudskrifterne.

For 2010 har vi beskattet hævningerne i året, baseret på selskabets egen bogføring og sammenholdt med bankkontoudskrifter. For 2010 måtte vi yderligere korrigere for de fejlagtige efterposteringer, der havde nedbragt de bogførte hævninger på mellemregningskontoen, før årsrapporten blev udarbejdet.

Som det også fremgår af sagsfremstillingen har vi ikke modtaget samtlige bankkonti for [person6] og hendes samlever, og vi har ikke haft adgang til udskrifter vedr. kreditkortene. Derimod har vi haft adgang til samlede bankkontoudskrifter for selskabet helt frem til konkursen.

Hævningerne i 2013 er opgjort men endnu ikke beskattet, da fristen for indgivelse af selvangivelse for 2013 endnu ikke var udløbet, når vi gennemførte sagsbehandlingen for de tidligere indkomstår.

Det fremføres at ”øvrige hævninger” skal beskattes hos [person6]’s samlever [person2]..

Denne mulighed har SKAT vurderet i forbindelse med sagsbehandlingen. Eftersom [person6] er eneanpartshaver i [virksomhed1] er det dog kun hende der kan beskattes af maskerede udlodninger, jf. Ligningslovens § 16A. Herudover henvises til den sammenblandede økonomi som er konstateret mellem klager og hendes samlever, og som er dokumenteret ved de hyppige og betydelige pengeoverførsler mellem parterne, ligesom [person6] er afhængig af økonomiske tilskud for at kunne finansiere den løbende drift af familiens faste ejendom og bilerne ([person6] står registreret som ejer af aktiverne.

Vi har henvist til relevant retspraksis, der viser at det er aktionæren der skal beskattes, og at de penge som hæves af samleveren skal anses for at have passeret den anden samlevers (aktionærens) økonomi.

Vedr. privatforbruget.

Der er ikke fremkommet nye oplysninger som SKAT ikke har taget stilling til. Vi vil dog henlede opmærksomheden på, de opstillinger over konstateret særligt privatforbrug, som vi udarbejdede og som var vedlagt som bilag til kendelsen. Vi kan bl.a konstatere betydelige udgifter til spil og andet privatforbrug og pengeoverførsler til/fra samleverens familiemedlemmer og andre og som i sig selv udelukker muligheden af, at det privatforbrug som klager har udarbejdet er korrekt.

Det fremføres at der i klagers privatforbrugsopgørelser er taget højde for pengeoverførsler mellem klager og samleveren. Dette er ikke korrekt, idet der henvises til størrelsen af faktisk konstaterede pengeoverførsler i bilag 10A og 11 A.

Vi mener fortsat ikke, at vi har tilstrækkelige oplysninger til at kunne beregne familiens faktiske privatforbrug, da vi mangler oplysninger om private gældsposter og afdrag på disse, mellemregninger med familiemedlemmer og familiemedlemmers selskaber, samt størrelsen af den faktiske nettoudgift ved pokerspil og casino, som ud fra foreliggende bankkontoudskrifter for [person6] og hendes samlever, har haft et kontinuerligt og betydeligt omfang.

Dette er ikke udtryk for tilsidesættelse af ligningspraksis, som anført i klagen.

Det bemærkes at SKAT’s afgørelser er baseret på konkret dokumentation, og ikke er skønsmæssige ansættelser på grund af lavt privatforbrug.

Om selskabets bruttoavance.

Det hævdes fortsat i klagen, at en stor del af de kontante hævninger i selskabet er benyttet til at betale for varekøb i selskabet og at bruttoavancen for selskabet er urealistiskt høj. Der er fortsat ikke fremlagt nogen dokumentation for påstanden.

Klager fremfører, at SKAT ’s beregninger giver en bruttoavance på 85 %. Dette er ikke korrekt.

Som det fremgår af afgørelsen samt bilag 12 til kendelsen har vi, efter korrektion for konstaterede mangler i regnskaberne beregnet en gennemsnitlig bruttoavanceprocent på 61, 39 % i selskabets levetid. Der kan være periodiseringsfejl mellem årene, hvis f eks varelager og varekreditorer ikke er opgjort korrekt i hvert af årene. Bruttoavancen har ligget på 63-65 % i de år som har været til sagsbehandling (2010 og 2011) ud fra foreliggende regnskaber og bogføring rettet for konkrete fejl.

Som beskrevet har Danmarks statistik oplyst en gennemsnitlig bruttoavanceprocent for restauranter på 61,6 % og sagkyndig på området nævnet en bruttoavanceprocent på 70 for restaurationsbranchen. Se bilag 13 og 14 til afgørelsen. Tallene i Danmarks statistik er i sagens natur opgjort på grundlag af afleverede regnskabsoplysninger fra virksomheder med kode for restaurationsdrift, og dermed på baggrund af et gennemsnit af de enkelte virksomheders bogførte omsætning.

Bruttoavancen kan derudover i sagens natur variere mellem forskellige typer restauranter. Derfor må Danmarks Statistiks tal for gennemsnitlig bruttoavanceprocent anskues med disse usikkerhedsmomenter. Den branchekyndige oplyser en bruttoavanceprocent på 70 %.

Som beskrevet i analysen ligger bruttoavanceprocenten i [virksomhed1] ApS ca. imellem de to udgangspunkter i de relevante år.

SKAT har ikke stødt på forhold der indikerer, at [virksomhed1] ApS har haft uregistrerede indtægter i de år, som der ligger bogføring for.”

SKAT har udtalt følgende til klagen for indkomståret 2013:

”Den hermed påklagede skatteansættelse for [person6] vedrører alene den skattemæssige behandling af pengeoverførsler mellem Taj Intemational’s samt [person6] og hendes samlever i indkomståret 2013, og som er fordelt på løn (afstemt til lønindberetninger), lejeindtægter og ikke beskattede yderligere hævninger. Indbetalinger til selskabet i året anset for afdrag på det ikke beskattede ældre anpartshaverlån.

Som det fremgår af sagsfremstillingen, har vi efter gennemgang af de faktiske forhold konkluderet, at [person6] og hendes samlever har fælles økonomi. Eftersom det alene er [person6], der var anpartshaver i [virksomhed1] på udbetalingstidspunktet, er det alene hun der kan anses for skattepligtig af maskerede udlodninger fra selskabet. I det omfang samleveren, [person2], har hævet pengene anses disse for at have passeret [person6]'s økonomi. Der er nærmere redegjort for dette i sagsfremstillingen, hvor vi også refererer til relevant retspraksis.

Vi henviser derfor også til materialet i forbindelse med de verserende klagesager vedrørende samme forhold for tidligere indkomstår.

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger som ikke fremgår af sagsfremstillingen:

Det er korrekt at vi ved skatterevision af to andre selskaber, som er ejet, henholdsvis ledet, af [person6] kunnet konstatere væsentlige problemstillinger. Det nuværende [virksomhed12] ApS u. konkurs (herefter forkortet [virksomhed12]) har overtaget en del af aktiviteten fra [virksomhed1] i 2011. Som følge af de konstaterede forhold i [virksomhed12], har vi fundet det nødvendigt at udbede os bl.a. [person6]s bankkontoudskrifter for 2013 og 2014. Det var desværre ikke muligt, udelukkende gennem det materiale vi kunne få fra [virksomhed12], at udrede de hævninger der er foretaget i dette selskab, men som ikke er medgået til selskabets drift. Derudover har vi for 2014 beregnet et negativt privatforbrug, ud fra de oplysninger som SKAT er i besiddelse af.

Til orientering vedlægger vi vor skrivelse af 24. juli 2015, der først blev udsendt efter, at vi havde afsluttet den nu påklagede skatteansættelse vedr. hævningerne i [virksomhed1] i 2013.

Det bemærkes at SKAT' endnu ikke har modtaget svar på brevet af 24. juli 2015, og således heller ikke har modtaget bankkontoudskrifterne.

Yderligere bemærkes, at vi i den påklagede afgørelse tog klart forbehold over for, at der kunne komme yderligere ændringer, og at afgørelsen kun omfattede hævningerne i [virksomhed1].

Vi vil orientere Skatteankestyrelsen i det omfang de videre undersøgelser fører til yderligere forhøjelser af [person6]s skatteansættelser for 2013.

Vi forventer, at kontrollen af selskaberne [virksomhed6] ApS og [virksomhed12] ApS u. konkurs, samt de afledte ændringer relateret til hovedanpartshaverne og/eller ledelsen, som der måtte være behov for, kan færdigbehandles inden udgangen af 2015, forudsat at udbedte bankkontoudskrifter mm. Indsendes uden ugrundet ophold. Der må dog tages forbehold overfor forsinkelser.

Yderligere kommentarer til det konkrete indhold fremført af klager.

Det fremføres at revisor har udført en mangelfuld bogføring for [virksomhed1], og at SKAT's afgørelse alene er baseret på udskrifter.

Hertil skal nævnes, at [virksomhed1] ikke har foretaget nogen bogføring efter 31. dec. 2011. Vi har baseret afgørelsen på de pengeoverførsler som har været mellem [person6] og hendes samlever på den ene side og [virksomhed1] på den anden side. Det bemærkes at det klart fremgår af teksten på [virksomhed1]'s bankkontoudskrifter, når der er tale om en mellemregningspost. Afgørelsen er således baseret på [virksomhed1] bankkontoudskrifter, ikke på grundlag af kontoudskrifter fra et eksisterende bogholderi.

Klager lægger vægt på, at SKAT ikke har forholdt sig til (selskabets) bilag eller anden reel dokumentation, og at dette aldrig kan blive et bogholderi med det dobbelte bogholderis grundlæggende principper.

Vi vil hertil henvise til vor beskrivelse af selskabets (manglende) bogholderi og manglende regnskabsmateriale. Dertil vil vi gøre opmærksom på, at pengeoverførsler mellem selskabet og selskabets ledelse kan opgøres med stor sikkerhed, ud fra en optælling ud fra bankkontoudskrifterne, uden behov for "et dobbelt bogholderi" og der er ikke nogen samhandel mellem selskabet og ledelsen, som fører til et behov for at [person6] skal bogføre efter principperne i et dobbelt bogholderi.

Hævninger og indsætninger fra/til selskabet vedrører ledelsens privatsfære hvilket også bekræftes af selskabets egen tekst på bankkontoudskrifterne. Selskabets revisor, som også stod for selskabets bogholderi indtil bogføringsstop, formentlig på grund af manglende betaling, har tidligere forklaret, at teksten på bankkontoudskrifterne var grundlaget for hvordan selskabet selv mente, at bankhævninger og indsætninger skulle konteres.

Klager lægger vægt på, at SKAT ikke har beregnet et privatforbrug for 2013. Dette forhold er nærmere beskrevet i sagsfremstillingen såvel for 2013 som for de tidligere indkomstår, hvor vi bl.a. redegør for de særlige forhold, såsom ukendte størrelser af private lånemellemværender samt afdrag på gæld, herunder mellemværender med familiemedlemmer og øvrige selskaber, samt omfattende aktivitet ved casino- og pokerspil, og hvor den samlede nettoudgift er af ukendt størrelse. Disse forhold er der ikke taget højde for i de privatforbrugsberegninger for 2010 til 2012 som klager har udarbejdet. Derudover har vi for tidligere år analyseret de private bankkonti yderligere, og derved kunnet analysere, at [person6] og [person2] har et betydeligt privatforbrug, som ikke kan dækkes af den løn og de lejeindtægter som disse har erhvervet.

Mangelfulde privatforbrugsopgørelser, der ikke er baseret på korrekte formueopgørelser primo og ultimo året, og hvor der mangler oplysninger om særligt privatforbrug, så som spilleudgifter, kan ikke tillægges vægt.

Det er derimod fortsat vor opfattelse, at konkret dokumentation for pengeoverførsler bør lægges til grund for de faktiske hævninger i selskabet. Som det også fremgår af sagsfremstillingen har SKAT ikke derudover foretaget en skønsmæssig yderligere forhøjelse vedr. hævede kontanter, netop fordi SKAT ikke ønskede at afgørelsen skulle være skønsmæssig, men konkret begrundet og dokumenteret.

Vedrørende det fremførte om bruttoavancen i [virksomhed1].

SKAT har nøje vurderet dette forhold ved afgørelsen for tidligere år, hvortil vi henviser.

Vi finder det også relevant, for bedømmelsen af boniteten af regnskabsgrundlaget samt i relation til dækningsbidragsanalysen i [virksomhed1] at nævne, at vi i forbindelse med vor igangværende kontrol af [virksomhed12], har fået oplyst af selskabets revisor, at [person6]s samlever i foråret 2014, afleverer en række fakturaer, udstedt på brevpapir fra [virksomhed1] ApS, og påført månedlige acontofakturaer på 70.000 kr. + moms for madleverancer fra januar 2011 og frem til 15. juli 2013. Ud fra revisors forklaring, har [person2], anmodet revisor om at bogføre momsdelen af disse fakturaer som efterpostering, og at modpostere på mellemregningskonto med [virksomhed1]. Derved forhøjes [virksomhed12]'s købsmoms med over Yi mio. kr. ud over det løbende bogførte. Med andre ord viser disse fakturaer, at [virksomhed1] fra udskillelse af en del af aktiviteten til [virksomhed12] i januar 2011, løbende har finansieret og leveret madleverancer til en værdi af over 2 mio. kr. + moms på vegne af [virksomhed12], men som først faktureres [virksomhed12] i 2014. Det bemærkes, at SKAT ikke har modtaget noget materiale der understøtter berettigelsen af disse fakturaer. Vi har også noteret os, at det ikke er kurator (der siden konkursen i efteråret 2013 har repræsenteret [virksomhed1]), men [person6]s samlever, der har udstedt og afleveret fakturaerne til [virksomhed12]'s revisor. Klager, [person6], var direktør i [virksomhed12] frem til 20. juni 2013, og således i alt væsentligt i den periode som disse fakturaer vedrører. Hunvar samtidig eneanpartshaver i [virksomhed1] samt meddirektør i [virksomhed1] frem til den 13. maj 2013.

Efter SKAT's opfattelse viser forholdet yderligere, at der hersker betydelig usikkerhed om boniteten af selskabernes regnskabsgrundlag, ligesom fremkomsten af disse fakturaer ikke taler for en effektiv adskillelse af økonomien i de selskaber som indgår i den samlede restaurationsdrift, som udøves fra adressen [adresse3] under navnene [virksomhed2] og [virksomhed11]. Hvis der skulle fremkomme dokumentation der støtter berettigelsen af de nævnte fakturaer, fører dette til en højere beregnet bruttoavanceprocent i [virksomhed1] og en yderligere momsrestance og yderligere skatterestance i [virksomhed1] ApS u. konkurs end tidligere beregnet.

I øvrigt mener vi ikke at der er fremkommet nye oplysninger som vi ikke i sin helhed har taget stilling til.”

Repræsentantens bemærkninger

Der er på vegne af klageren indtrådt repræsentant. Klagerens repræsentant har anført:

”Min klient har ikke hævet eller modtaget nogle af de midler fra Selskabet [virksomhed1] ApS, som SKAT har sat min klient i skat af.

Min klient har reelt ikke ageret som direktør i selskabet, idet alle forhold omkring selskabet, herunder selskabets økonomi er forestået af min klients samlever og meddirektør, [person2].

Der er på baggrund af sagens materiale ingen tvivl om, at der er foretaget betydelige hævninger i selskabet, men min klient har intet kendskab haft til disse hævninger, og har fra [person2] fået oplyst, at en betydelig del af hævningerne er gået til betaling af leverandører, der krævede kontant betaling.

Min klient har endvidere erfaret, at [person2] i betydeligt omfang har foretaget hævninger fra selskabet samt fra både [person2]s egne konti og min klients konti og kreditkort, som [person2] rådede over.

Sagen er at [person2] har haft et betydeligt spilproblem og hævningerne er holdt skjult fra min klient og er i helt overvejende grad anvendt til casinospil, online poker, Danske Spil m.v.

[person2] forestod alle bankforretninger både i selskabet og privat. Min klient havde hverken adgang til bogholderi eller bankkonti, herunder netbank og min klient har således ingen indsigt haft i selskabets forhold eller i privatøkonomien.

Min klient er reelt blevet ført bag lyset af [person2], der har gamblet med både selskabets og parternes private økonomi, og har skjult de økonomiske problemer for min klient.

Min klient har på intet tidspunkt modtaget oplysninger om manglende momsafregninger eller usædvanlige hævninger i [virksomhed1] ApS, og der er intet anført om disse problemer i revisionsprotokollaterne.

Med hensyn til de særlige forhold omkring revisors rolle henvises til min klients klage-skrivelser.

Min klient har ingen mulighed for at efterprøve SKATs oplysninger om de helt ekstraordinære og eksorbitante hævninger, idet min klient som nævnt ingen indsigt har haft i selskabets økonomiske forhold, men det er ganske enkelt ikke korrekt, når SKAT anfører, at midlerne skulle have passeret min klients økonomi.

Som min klient har redgjort for, har min klients privatforbrug i perioden været helt normalt, og min klient har ikke foretaget investeringer, foretaget ekstraordinære afdrag på gæld eller afholdt større udgifter til ferie eller sammenkomster.

I det omfang SKAT har ret i, at der er foretaget de helt ekstraordinære og eksorbitante hævninger fra selskabet, er de foretaget af [person2] og midlerne bør i givet fald beskattes hos [person2] og ikke hos min klient.

Jeg bemærker, at SKAT i relation til selskabet [virksomhed6] ApS, hvor situationen var stort set identisk, netop kom frem til, at hævningerne skulle beskatte som løn hos [person2] og ikke som maskeret udlodning hos min klient.

Jeg kan i den forbindelse henvise til SKAT afgørelse af 23. juli 2015 i sagsnr. [sag1] vedrørende [person2]s skat for 2011-2013, hvor SKAT netop lagde vægt på, at min klient ”efter alt at dømme, ikke har haft andet at gøre med dette selskab end at være formel hovedanpartshaver”.

Det samme gør sig gældende i denne sag. Den eneste forskel i sagerne vedrørende hævningerne i de to selskaber er reelt, at min klient har været registreret som direktør sammen med [person2] i [virksomhed1] ApS, mens [person2] var enedirektør i [virksomhed6] ApS.

Denne rent formelle forskel kan imidlertid ikke begrunde, at min klient skal beskattes af hævningerne i [virksomhed1] ApS som maskeret udlodning. Realiteterne vedrørende hævningerne i de 2 selskaber er fuldkommen identiske.

Min klient har således intet haft at gøre med hævningerne i hverken [virksomhed1] ApS eller [virksomhed6] ApS og det forekommer helt urimeligt – og inkonsekvent - at Skat i relation til hævningerne i [virksomhed1] ApS vælger at sætte min klient i Skat af de midler, som [person2] har hævet og disponeret over, og som min klient ikke har set skyggen af, idet midlerne – idet omfang de ikke er brugt til leverandører - tilsyneladende er spillet op.”

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

Hævninger på mellemregning for indkomstårene 2010 og 2011

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Inden ikrafttrædelsen af den nugældende ligningslovs § 16 E (lån ydet fra og med 14. august 2012) gjaldt efter praksis og Ligningsvejledningen 2008-2011 afsnit S.F.2.2.4.2, at lån, som opstod ved, at hovedaktionæren løbende hævede beløb over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, anerkendtes i skattemæssig henseende, når aktionæren var solvent. Hvis det derimod efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold måtte antages, at aktionæren ikke var i stand til at tilbagebetale lånet, måtte hævningerne i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. I det omfang, aktionæren ikke udførte et arbejde for selskabet, som svarede til hævningerne, betragtedes disse dog som maskeret udbytte.

Klageren var hovedanpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS. Af årsrapporten for [virksomhed1] ApS for 2010 fremgår, at klageren eller dennes samlever har haft et tilgodehavende mod selskabet 52.414 kr. Af årsrapporten for [virksomhed1] for 2011 fremgår ikke, at der har været yderligere hævninger på ledelsens mellemregningskonto i 2011. Der er efter aflæggelse af årsrapporterne efterposteret væsentlige beløb på mellemregningen af selskabets revisor. SKAT har for 2010 og 2011 opgjort nettohævninger på mellemregningen til henholdsvis 1.090.483 kr. og 1.882.446 kr. SKATs opgørelse kan tiltrædes.

Henset til klagerens samlede økonomi, kan hun ikke anses for at have været solvent i de pågældende indkomstår. Klagerens formue har ikke haft en værdi, der kan modsvare gælden til selskabet. Klageren anses herefter ikke at have været i stand til at indfri gælden til selskabet på lånetidspunkterne i de pågældende år. Der er her henset til, at klageren har haft en negativ formue i indkomstårene 2010 og 2011 på henholdsvis -4.223.359 kr. og -5.013.501 kr.

Lånebeløbene anses herefter for udlodning efter ligningslovens § 16 A. Beløbene beskattes som udbytte, da klageren har modtaget en passende løn i forhold til det udførte arbejde for selskabet. I det omfang hævningerne er tilgået klagerens samlever anses disse at have passeret klagerens økonomi.

SKATs afgørelse vedrørende hævninger på mellemregningen for 2010 og 2011 stadfæstes.

Hævninger på bankkonti for indkomstårene 2012 og 2013

Selskabet har ikke aflagt årsrapport for 2012 og 2013. SKAT har på baggrund af selskabets bankkonti opgjort samlede hævninger i 2012 og 2013 på henholdsvis på 1.092.403 kr. og 1.011.700 kr.

Klageren er eneaktionær og direktør i selskabet, og det lægges til grund, at hævningerne på selskabets bankkonto er foretaget af klageren eller hendes samlever, som efter det oplyste har haft rådighed over selskabets bankkonto. Hævningerne kan opgøres som foretaget af SKAT.

Henset til, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne er foretaget i selskabets interesse, at klageren og direktøren må anses for nærtstående og at klageren har overladt dispositionsretten over selskabet til sin samlever, anses hævningerne i 2012 og 2013 at have passeret klagerens økonomi, hvorfor de ufgør maskerede udlodninger til hende på hævetidspunkterne, jf. ligningslovens § 16 A.

At SKAT i en anden skattesag vedrørende samleveren og [virksomhed6] ApS har beskattet samleveren under lignende omstændigheder kan ikke medføre et andet resultat.

SKATs afgørelse stadfæstes.

Rentefiksering

Det følger af ligningslovens § 2, stk. 1, at der ved handelsmæssige transaktioner mellem interesseforbundne parter skal anvendes priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.

Det er således markedsrenten for klagerens optagelse af et tilsvarende lån på tilsvarende vilkår, der skal danne grundlag for fikseringen af renten.

Efter retspraksis vil en uafhængig långiver alene give afkald på løbende forrentning, hvis låntageren er åbenbart insolvent, jf. SKM2008.9.HR. Som følge af interessefællesskabet mellem klageren og selskabet, påhviler der klageren en skærpet bevisbyrde for, at selskabet var åbenbart insolvent på tidspunktet for beslutningen om renteafkald, jf. LSR2011.10-01595 og LSR2012.11-02316.

Ifølge årsrapporten for 2009 for [virksomhed1] ApS havde selskabet et tilgodehavende overfor klageren eller samleveren på 4,9 mio. kr. Det er oplyst, at mellemværendet i 2010 blev udskilt samtidig med udstedelse af særskilt gældsbrev på 4,9 mio. kr. med pant i ejendommen [adresse1]. Der er ikke afdraget på lånet eller betalt renter heraf.

Under disse omstændigheder er det ikke godtgjort, at de aftalte vilkår med hensyn til forrentning af lånene var i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis låneaftalerne var indgået mellem uafhængige parter.

Renten skal fastsættes i overensstemmelse med, hvad der kunne opnås på et almindeligt lånemarked. SKAT har fastsat en rente på 4 %. Da SKATs opgørelse af renten ikke er anfægtet, og der ikke er fremlagt oplysninger, der kan begrunde en anden rente, tiltræder Landsskatteretten den af SKAT fastsatte rente.

Landsskatteretten tiltræder ligeledes, at klagerens eller samleverens overførsler til selskabet på i alt 682.427 kr. i 2012 og 693.581 kr. i 2013 anses for afdrag på lånet.

SKATs afgørelse stadfæstes.

Udlejning af [adresse1]

Klageren har i indkomstårene 2010-2013 modtaget 216.000 kr., 65.500 kr. 82.500 kr. samt 54.420 kr. i leje for delvis udleje af sin bolig til [virksomhed1] ApS.

SKAT har godkendt skønsmæssigt fradrag for enkelte udgifter i forbindelse med udlejningsvirksomheden, således at overskuddet udgør 197.590 kr. 47.319 kr., 63.415 kr. og 48.220 kr. Det er ikke på baggrund af de fremlagte kontoudtog eller ved klagerens forklaring dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er medgået yderligere afholdelse af erhvervsmæssige udgifter ved udlejningsvirksomheden.

SKATs afgørelse stadfæstes.