Kendelse af 20-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 08-02-2020

Faktiske oplysninger

I indkomstårene 2009 til 2011 var klageren eneaktionær og direktør i virksomheden [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1]. Selskabet blev startet den 3. januar 2000 og beskæftiger sig med at investere i værdipapirer, eje kapitalandele, købe og sælge fast ejendom samt anden hermed naturligt beslægtet virksomhed.

Selskabet har regnskabsår fra den 1. juli til den 30. juni.

SKAT har henholdsvis den 25. juli 2014 for indkomståret 2010 og den 5. januar 2015 for indkomståret 2011 truffet afgørelse om at ændre selskabets skattepligtige indkomst, hvorved den udbetalte befordringsgodtgørelse ikke anses at have kunnet udbetales skattefrit, og derfor betragtes som yderligere løn til hovedaktionæren. De afholdte dieseludgifter betragtes som maskeret udlodning til hovedaktionæren.

Befordringsgodtgørelse

Klageren har i indkomstårene 2009 og 2010 fået udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse fra selskabet med følgende beløb:

Som dokumentation for at befordringsgodtgørelsen har kunnet udbetales skattefrit, har klageren fremlagt et kørselsregnskab og kontrolbilag.

Det fremgår af kørselsregnskabsbilagene, at de vedrører ”[person1]” med angivelse af måned samt registreringsnummer på den anvendte bil. Herudover fremgår dato, destination, km-tæller start, km-tæller slut og antal kørte kilometer.

Fra juli til september 2009 fremgår det, at der er kørt i bil med registreringsnummer [reg.nr.1]. I oktober er der herudover kørt i bil med registreringsnummer [reg.nr.2]. Hvilken del af kørslen, der har været foretaget i hvilken bil, er ikke direkte angivet. Der kan dog konstateres et markant spring nedad i kilometertællerstanden fra den 14. oktober til den 19. oktober. Fra november 2009 til februar 2010 er der ikke angivet registreringsnummer på den anvendte bil.

Det fremgår af skatteforvaltningens kontroloplysninger, at klageren har ejet følgende biler:

Af kontrolbilagene fremgår navn, adresse og CPR-nr. på hovedaktionæren. Herudover fremgår dato, årsag til kørsel, sats samt summeret udbetaling. Der er en rubrik betegnet ”Kørsel (fra og til) – anfør ”Retur” hvis begge veje”. I denne rubrik er angivet et bynavn og i visse tilfælde et vejnavn, et café-navn eller lignende. Der er en rubrik til sammentælling af årets samlede befordring, men denne er ikke udfyldt. Ligeledes er der rubrikker til angivelse af, hvilken dato bilaget er henholdsvis udarbejdet og godkendt. Disse er ikke udfyldt.

Som direktør i selskabet er det klageren, der fører kontrollen med udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse.

Diesel

Det fremgår af SKATs afgørelse, at selskabet har fratrukket udgifter til diesel på 17.542 kr. i indkomståret 2010 og 4.657 kr. i indkomståret 2011.

Dieseludgifterne er opgjort således:

Skatteankestyrelsen har indkaldt ovennævnte bilag. Klagerens repræsentant har oplyst, at det ikke har været muligt at fremskaffe de pågældende bilag.

Klagerens selskab har i perioden 26. februar 2010 til 16. maj 2011 været ejer af en Chrysler Grand Voyager med registreringsnummer [reg.nr.3]. Denne bil er ifølge de registrerede tekniske oplysninger benzindrevet.

Repræsentanten har oplyst, at bilen har været stillet til rådighed for klageren, og at klageren i denne forbindelse er blevet beskattet af retten til fri bil.

Det fremgår af skatteforvaltningens kontrolsystemer, at selskabet ikke på noget tidspunkt har ejet en dieselbil.

Selskabet har oplyst, at dieselen vedrører en lånebil, der har været stillet til rådighed, mens selskabets bil har været på værksted.

Til støtte herfor har selskabet fremlagt tre fakturaer. De er dateret henholdsvis den 28. juni 2010, den 2. november 2010 og den 2. marts 2012.

Alle tre fakturaer er udstedt af [virksomhed2] v. [person2] til [virksomhed1]. Det fremgår, at de vedrører Mærke/model: Chrysler, men der er ikke noteret et registreringsnummer eller anden identifikation. Det fremgår ikke, i hvilken periode bilen har været på værksted. Det fremgår heller ikke, om der har været udleveret en lånebil.

Den første faktura lyder på samlet 43.125 kr. Den anden faktura lyder på samlet 112.630 kr. Den tredje faktura lyder på samlet 74.710 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at befordringsgodtgørelsen som selskabet har udbetalt til klageren i indkomstårene 2009 og 2010 på henholdsvis 73.909 kr. og 41.438 kr. ikke har kunnet udbetales skattefrit. SKAT har i stedet betragtet befordringsgodtgørelsen som yderligere løn.

SKAT har herudover anset de af selskabet afholdte udgifter til diesel i indkomstårene 2010 og 2011 på henholdsvis 17.542 kr. og 4.657 kr. for maskeret udlodning til klageren.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

” Pkt. 1 Skattefri kørselsgodtgørelse

(...)

SKATs endelige bemærkninger og begrundelse

(...)

Selskabet har den 13/1 2012 indsendt kørsels/km regnskab jf. vedlagt bilag 1. Efter SKATs agterskrivelse sender selskabet den 24/6 2014 samme oversigt igen med nye bilagsnumre, men nu også grundlaget for den skattefri kilometergodtgørelse. Vedlagt som bilag 2.

Det er SKATs opfattelse at der er tale om skærpet bevisbyrde, da du er hovedaktionær i selskabet og derved har væsentlig indflydelse på din egen aflønning. Mht udbetalingerne til dig skal det anføres, at de oprindelige bilag er nummeret med bilag 354-364, uanset at udbetalingsperioden er fra april 2009-februar 2010. Det er derfor SKATs opfattelse, at de ikke er udarbejdet løbende. Da selskabet/du fortsat ikke har i fremlagt dokumentation i form af mødebekræftelser, indgået aftaler, færgebilletter, bropenge eller andet, der kan sandsynliggøre, at kørselsregnskaberne kan lægges til grund for udbetaling af skattefri kilometergodtgørelse, fastholder SKAT, at det er med urette, at disse er udbetalt skattefri. Da den underliggende dokumentation ikke er fremlagt tidligere, kan det ikke afvises, at der er tale om rekonstruktion af kørselsregnskabet for dig.

Selskabet har desuden ikke lønindberettet de skattefri kørselsgodtgørelser.

Da selskabet er uden driftsaktivitet, du ikke har fremlagt en ansættelseskontrakt, samt du desuden er eneaktionær i selskabet, er det fortsat SKATs opfattelse, at transaktionen er omfattet af skattekontrollovens § 3B og skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5. Kilometergodgørelserne anses som yderligere løn til dig, hvorfor din indkomst forhøjes med 73.909 kr. i 2009 og med 41.438 kr. i 2010 jf. statsskattelovens § 4.

(...)

Pkt. 3 Dieseludgifter

(...)

Da selskabet ikke har nogen dieselbil, anses omkostninger for afholdelse af dine private udgifter og derved en maskeret udlodning til dig, hvorfor din skattepligtige indkomst forhøjes med 17.542 kr. i 2010 og 4.657 kr. i 2011 jf. ligningslovens § 16 A

(...)

SKATs endelige bemærkninger og begrundelse

Selskabet/du oplyser, at dieselforbruget skyldes, at selskabet har haft stillet en erstatningsbil til rådighed fra [virksomhed2] ved reparation af selskabet egen bil. I så fald skulle selskabets egen bil jævnligt have været på værksted fra marts 2010 til juni 2011. Selskabet har heller ikke fremlagt værkstedsregninger eller dokumentation for lån af erstatnings bil, der bekræfter dette.

Da selskabet ikke har nogen dieselbil, fastholder SKAT, at omkostningen anses for afholdelse af dine private udgifter og derved en maskeret udlodning til dig. Selskabet har ikke fradrag for udlodninger jf. Ligningslovens§ 16 A, hvorfor hvorfor din skattepligtige indkomst forhøjes med 17.542 kr. i 2010 og 4.657 i 2011 jf. ligningslovens § 16 A”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at den fra hans selskab modtagne kørselsgodtgørelse på 73.909 kr. i indkomståret 2010 og 41.438 kr. i indkomståret 2011 er skattefri.

Klageren har yderligere nedlagt påstand om, at dieseludgifter på 17.542 kr. i indkomståret 2010 og 4.657 kr. i indkomståret 2011 afholdt af selskabet, ikke skal anses for maskeret udlodning til ham.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Det er vores påstand, at [person1] ikke skal beskattes af udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse fra [virksomhed3] ApS, da udbetalingen af godtgørelsen opfylder kravene til skattefri befordringsgodtgørelse, jf. ligningslovens § 9B, stk. 4, 1. pk. samt § 2, stk. 1 og 2 i bekendtgørelsen nr. 173 af 13. marts 2000. Det er endvidere vores påstand, at dieseludgifterne afholdt af [virksomhed3] ApS, er afholdt af selskabet af erhvervsmæssige årsager, hvorfor [person1] i den forbindelse ikke skal beskattes af maskeret udlodning og dermed ikke udgifter omfattet af ligningslovens § 16 A.

(...)

Når [person1] i sin egen bil har kørt erhvervsmæssig for [virksomhed3] ApS, har han modtaget skattefri befordringsgodtgørelse for den erhvervsmæssige kørsel. Den udbetalte skattefri befordringsgodtgørelse dækker perioden fra april 2009 frem til marts 2010.

Forud for udbetalingen er der sket en kontrol af de kørte kilometer samt anledningen til den erhvervsmæssige kørsel.

Den erhvervsmæssige kørsel er eksempelvis kørsel til investeringsprojekter i ejendomme og større projekter, såsom [x1]. Det er normalt, at projektet besøges flere gange, herunder besigtigelse, møder med eksempelvis nuværende ejer, møder med långivere og mulige investorer.

I forbindelse med udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse udarbejdes et bogføringsbilag med underbilag som dokumentation for, at udbetalingen af skattefri befordringsgodtgørelse opfylder dokumentationskravet, idet

Dieseludgifter - maskeret udlodning 2010 og 2011

[virksomhed3] ApS har i perioden fra marts 2010 til juni 2011 afholdt udgifter til diesel. Udgifterne til diesel er afholdt i forbindelse med, at [virksomhed3] ApS har fået stillet erstatningsbil til rådighed af [virksomhed2] i forbindelse med, at selskabets egen bil - af mærket Chrysler - har været på værksted hos [virksomhed2].

Det skal bemærkes, at der er tale om en ældre bil (årgang 2004), som har gennemgået større reparationer, herunder reparation af bagaksel med nye bagtøjslejer, nye for- og bagbremser, ny bagklap, ny kofanger og ny bagskærm, udskiftning af bagrude, paneler, lygter, lygtestyremodul og træktøj, lakering samt monteret henholdsvis nye vinter- og sommerhjulsæt. Kort og godt har der været tale om en "mandags bil", som konstant gav problemer og måtte på værksted.

Det er normalt i autobranchen, at autoværksteder stiller erstatningsbil til rådighed for kunden, mens reparationen bliver udført. Kunden betaler brændstofsudgifterne i perioden, hvor erstatningsbilen er til rådighed.

Erstatningsbilerne har været forskellige dieseldrevne biler, hertil kan oplyses, at [person1] ikke privat har haft dieselbil eller andre dieseldrevne motorer til sin rådighed. Endvidere har [person1] i hele periode været beskattet af fri bil.”

Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse og Skattestyrelsens erklæring:

”Vi er ikke enige i, at der er tale om maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16A Det er vores sekundære påstand, at diseludgiften kan anses som yderligere løn til [person1], jf. ligningslovens § 16, stk. 1:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6., når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt".

Værdiansættelsen af godet fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3, 1. punktum:

"Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel".

Dieseludgifter er afholdt i forbindelse med [person1]s ansættelse i Selskabet, da [person1], jf. sin ansættelsesaftale får stillet bil til rådighed af Selskabet. Erstatningsbilen, jf. nedenfor under de faktiske forhold, er en bil, som erstatter den bil, som [person1], jf. hans ansættelsesaftale, har krav på, og som [person1] er blevet beskattet af som et personalegode, jf. ligningslovens§ 16, stk. 4.

(...)

Maskeret udlodning kontra løn

Det fremgår af juridisk vejledning- C.B.3.5.3.1 - Manglende indtægter - at:

"BETINGELSER FOR AT STATUERE MASKERET UDBYTTE

For at statuere maskeret udbytte skal disse to spørgsmål altid vurderes konkret:

Der skal kunne svares ja til begge spørgsmål for, at der kan statueres maskeret udbytte".

I denne sag kan der ikke svares JA til hverken 1. eller 2. punkt, alene af den årsag, at der ikke er tale om, at Selskabet ved afholdelse af dieseludgifterne mangler indtægter. Manglende indtægter i et selskab opstår typisk ved, at selskabet stiller et aktiv vederlagsfrit til rådighed for hovedaktionæren.

Skattepraksis fremgår af juridisk vejledning - C.B.3.6 - Hvordan beskattes maskeret udbytte/udlodning?

"I praksis kan øvrige ydelser til den ansatte aktionær blive anset for yderligere løn i stedet for maskeret udbytte, hvis

Der henvises i den forbindelse til en Vestre Landsrets dom gengivet i SKM2003.53.VLD, hvor et selskab havde afholdt udgifter til reception blandt andet i anledning af en ansat hovedaktionærs 50 års fødselsdag, hvor udgiften ikke blev anset for afholdt af forretningsmæssige årsager/i selskabets interesse. Udgiften til receptionen blev anset som yderligere løn til hovedaktionæren.

Tilsvarende praksis når Byretten frem til i dom gengivet i SKM2011.507.BR, hvor et selskab havde afholdt udgifter til rejse til Asien, som af retten blev anset som ikke erhvervsmæssigt begrundet, og udgiften blev anset som yderligere løn til hovedaktionæren, som havde deltaget i rejsen. Dommen henså blandt andet til, at hovedaktionæren var blevet gift med en asiatisk statsborger.

Det er vores påstand, at dieseludgifterne ikke er omfattet af udbyttebegrebet, men at der for

Selskabet er tale om en yderligere fradragsberettiget lønudgift, jf. ligningslovens § 8N. Hertil kommer at udgifterne er afholdt i Selskabets interesse, da dieseludgifterne vedrører erstatningsbiler i forbindelse med, at Selskabets egen bil var på værksted. [person1] er i hele perioden blevet beskattet af fri bil inkl. perioden med erstatningsbilerne.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Følgende fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1:

”Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi (...)”

Det følger af ligningslovens § 16, at vederlag i form af sparet privatforbrug medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold.

Det følger af ligningslovens § 16A, som offentliggjort ved lovbekendtgørelse nr. 176 af den 11. marts 2009 med senere ændringer, at et selskabs aktionærer som udgangspunkt er skattepligtige af enhver udlodning fra selskabet, uanset hvordan den er betegnet.

Har en aktionær bestemmende indflydelse på et selskabs dispositioner, og skønnes dette at have medført, at vilkårene ifølge en aftale f.eks. en ansættelsesaftale med selskabet afviger fra, hvad uafhængige parter ville have aftalt, kan skattemyndighederne korrigere selskabets og aktionærens indkomstansættelse i det omfang, ydelsen til aktionæren må antages reelt at være en udlodning.

Befordringsgodtgørelse

Klageren har gjort gældende at den befordringsgodtgørelse, der er udbetalt fra selskabet, hvor han er hovedaktionær, lever op til kravene for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, og at han derfor ikke skal indkomstbeskattes af denne.

Retten bemærker, at klageren som direktør er den der fører kontrol med udbetalingen af skattefri befordringsgodtgørelse. På denne baggrund og henset til, at klageren ligeledes i de påklagede indkomstår var eneaktionær i selskabet, finder retten, at klagerens bevisbyrde er skærpet.

Retten bemærker videre, at der ikke på kontrolbilagene er noteret, hvilken dag de er udarbejdet henholdsvis kontrolleret til trods for, at bilaget omfatter rubrikker til dette formål.

Retten bemærker yderligere, at der ikke ses at være ført kontrol med omfanget af årets samlede kørsel, og hvorvidt denne overstiger grænserne for den anvendte fradragssats.

Den, der udbetaler skattefri rejse- og/eller befordringsgodtgørelse, har pligt til at kontrollere, at alle betingelserne for at udbetalingen kan ske skattefrit er opfyldt, jf. bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Foretages denne kontrol ikke er godtgørelsen skattepligtig som personlig indkomst for modtageren jf. Ligningsvejledningen; Almindelig del 2010-1 afsnit A.F.3.4 Opgørelsen af befordringsudgifter.

Heraf fremgår ligeledes, at ved udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse skal arbejdsgiveren føre kontrol med:

Idet retten finder, at både kørselsbilagene og kontrolbilagene er mangelfuldt udfyldt, er det rettens opfattelse, at selskabet ikke har kunnet føre den nødvendige kontrol med hovedaktionærens kørsel.

Retten finder på denne baggrund, at befordringsgodtgørelsen ikke har kunnet udbetales skattefrit. Den modtagne befordringsgodtgørelse er herefter skattepligtig indkomst for klagerne i henhold til statsskattelovens § 4.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Diesel

Selskabet, hvor klageren er hovedaktionær, har i indkomstårene 2010 og 2011 afholdt udgifter til diesel til klageren på henholdsvis 17.542 kr. og 4.657 kr. SKAT har ikke godkendt fradrag for udgiften til diesel, men har anset denne for maskeret udlodning til hovedaktionæren.

Klageren har gjort gældende, at dieseludgifterne skyldes at selskabets bil var en ”mandagsbil”, der ofte var på værksted, og at man i denne forbindelse fik udleveret en lånebil i reparationsperioden, der kørte på diesel.

Til støtte herfor har selskabet fremlagt tre værkstedsregninger dateret i 2010 og 2012.

Retten bemærker, at det ikke fremgår af værkstedsregningerne, hvilken bil der har været på værksted, idet der alene er angivet bilmærke og ikke registreringsnr. Yderligere er der ikke angivelse af, i hvilken periode bilen har været på værksted. Det er rettens opfattelse, at dateringen på en faktura alene dokumenterer, hvilken dato fakturaen er udskrevet, og ikke hvornår bilen er indleveret til eller returneret fra værkstedet. Dette understøttes af, at der ikke ses at være en sammenhæng mellem datoerne på værkstedsregningerne, og de datoer hvor der er tanket diesel.

Idet klageren ikke har dokumenteret formålet med den indkøbte diesel, finder retten, at udgiften ikke kan anses for afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Retten finder derfor, at udgiften må anses for afholdt i klagerens interesse. Udgiften anses derfor som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16A.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.