Kendelse af 20-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 14-02-2020

Faktiske oplysninger

Selskabet med CVR-nr. [...1] blev startet den 3. januar 2000. Det beskæftiger sig med at investere i værdipapirer, eje kapitalandele, købe og sælge fast ejendom samt anden hermed beslægtet virksomhed.

Ifølge CVR-registret er selskabet stiftet af [person1], der var direktør i selskabet frem til den 29. november 2017. I indkomståret 2010 var han eneaktionær i selskabet.

Selskabet har regnskabsår fra den 1. juli til den 30. juni. Indkomståret 2010 løber således fra den 1. juli 2009 til og med den 30. juni 2010.

Fra 1. juli 2009 til 30. marts 2010 havde selskabet 2 ansatte. Hovedaktionær [person1] og medarbejder [person2]. Herefter var hovedaktionæren den eneste ansatte.

Resultat

I indkomståret 2010 havde virksomheden et underskud på 5.058.719 kr.

Udgifter til løn

Selskabet har i regnskabsåret 2010 fratrukket udgifter til lønninger på i alt 1.135.750 kr.

Selskabet har oplyst, at medarbejderens opgaver i selskabet bestod i at forestå selskabets udvikling og investering i ejendomme. Hovedaktionæren havde ansvaret for den daglige ledelse og det overordnede ansvar for udvikling og investering i ejendomme samt øvrige investeringer, strategier, repræsentation m.v.

Selskabets har oplyst, at der ikke foreligger skriftlige ansættelsesaftaler med nogen af de ansatte.

Selskabet har ligeledes oplyst, at hovedaktionæren og medarbejderen ikke er i familie.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at selskabet aldrig har ejet eller investeret i ejendomme.

Udgifter til befordringsgodtgørelse til hovedaktionær

Selskabet har i indkomståret 2010 fratrukket udgifter til skattefri befordringsgodtgørelse til hovedaktionæren på 115.348 kr.

Selskabet har oplyst, at hovedaktionæren havde ansvaret for den daglige ledelse og havde det overordnede ansvar for udvikling og investering i ejendomme, øvrige investeringer, planlægning af strategier, repræsentation m.v.

Selskabet har fremlagt kørselsregnskabsbilag og kontrolbilag for godtgørelsen. Det ses af kørselsregnskabsbilagene, at disse er fortløbende bilagerede med numrene 354 til 364, hvor hvert bilag vedrører en måned i perioden april 2009 til februar 2010.

SKAT har anmodet selskabet om, at udarbejde et fornyet regnskab efter ændrede principper. I denne forbindelse er der udarbejdet kopier af kørselsregnskabsbilagene. Disse er ligeledes fortløbende bilageret, startende med bilag 311 vedrørende april 2009.

Selskabets repræsentant har på mødet med Skatteankestyrelsen oplyst, at kørselsregnskabsbilagene henhører under den enkelte måneds lønbilag og derfor ikke burde være selvstændigt bilagerede.

Det ses af kørselsregnskabsbilagene, at de vedrører ”[person1]” med angivelse af måned samt registreringsnummer på den anvendte bil. Herudover fremgår dato, destination, km-tæller start, km-tæller slut og antal kørte kilometer.

Fra juli til september 2009 fremgår det, at der er kørt i bil med registreringsnummer [reg.nr.1]. I oktober er der herudover kørt i bil med registreringsnummer [reg.nr.2]. Hvilken del af kørslen, der har været foretaget i hvilken bil, er ikke direkte angivet. Der kan dog konstateres et markant spring nedad i kilometertællerstanden fra den 14. oktober til den 19. oktober. Fra november 2009 til februar 2010 er der ikke angivet registreringsnummer på den anvendte bil.

Det fremgår af skatteforvaltningens kontroloplysninger, at klageren har ejet følgende biler:

Af kontrolbilagene ses navn, adresse og CPR-nr. på hovedaktionæren. Herudover ses dato, årsag til kørsel, sats, samt summeret udbetaling. Der er en rubrik betegnet ”Kørsel (fra og til) – anfør ”Retur” hvis begge veje”. I denne rubrik er angivet et bynavn samt i visse tilfælde et vejnavn, et café-navn eller lignende. Der er en rubrik til sammentælling af årets samlede befordring, men denne er ikke udfyldt. Ligeledes er der rubrikker til angivelse af, hvilken dato bilaget er henholdsvis udarbejdet og godkendt. Disse er ikke udfyldt.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at selskabet ikke har foretaget lønindberetning af den udbetalte befordringsgodtgørelse.

Udgifter til befordringsgodtgørelse til medarbejder

Selskabet har fratrukket udgifter til befordringsgodtgørelse til medarbejderen på 61.830 kr. i indkomståret 2010.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at medarbejderen har kørt 23.117 km, heraf 22.018 km erhvervsmæssigt og 1.099 km privat.

Skatteankestyrelsen har opfordret selskabet til at indsende kørselsregnskab for medarbejderen.

Selskabet oplyser, at de tidligere har fremsendt kørselsregnskab til SKAT.

Skattestyrelsen oplyser, at der ikke findes et kilometerregnskab for medarbejderen på sagen i deres systemer.

Kørselsregnskab for medarbejderen er ikke fremlagt til sagen for Landsskatteretten.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at selskabet ikke har foretaget lønindberetning af den udbetalte befordringsgodtgørelse.

Udgifter til brændstof

Selskabet har i indkomståret 2010 fratrukket udgifter til brændstof på i alt 21.513 kr.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at der heraf er fratrukket dieseludgifter med følgende beløb:

Selskabet har i perioden 26. februar 2010 til 16. maj 2011 været ejer af en Chrysler Grand Voyager med registreringsnummer [reg.nr.3]. Denne bil er ifølge de registrerede tekniske oplysninger benzindrevet.

Repræsentanten har oplyst, at bilen har været stillet til rådighed for hovedaktionæren, og at hovedaktionæren i denne forbindelse er blevet beskattet af retten til fri bil.

Selskabet har oplyst, at man i forbindelse med, at selskabets bil har været på værksted, har fået udleveret en lånebil, der kører på diesel.

Til støtte herfor har selskabet fremlagt tre fakturaer. De er dateret henholdsvis den 28. juni 2010, den 2. november 2010 og den 2. marts 2012.

Alle tre fakturaer er udstedt af [virksomhed1] v. [person3] til [virksomhed2]. Det fremgår, at de vedrører Mærke/model: Chrysler, men der er ikke noteret et registreringsnummer eller anden identifikation. Det fremgår ikke, i hvilken periode bilen har været på værksted. Det fremgår heller ikke, om der har været udleveret en lånebil.

Den første faktura lyder på samlet 43.125 kr. Den anden faktura lyder på samlet 112.630 kr. Den tredje faktura lyder på samlet 74.710 kr.

Repræsentanten har på mødet med Skatteankestyrelsen gjort gældende, at omfanget af udgifterne indikerer, at der er tale om omfattende skader, der har taget lang tid at reparere.

SKATs afgørelse

SKAT har for indkomståret 2010 nægtet fradrag for lønudgifter på 833.500 kr. af 1.135.750 kr. og udgifter til brændstof på 8.665 kr. af 21.513 kr.

SKAT har yderligere nægtet fradrag for udgifter til skattefri befordringsgodtgørelse til hovedaktionæren. SKAT har anset beløbet som en lønudgift og godkendt fradrag for 57.674 kr. af den afholdte udgift på 115.348 kr.

Herudover har SKAT nægtet fradrag for udgifter til skattefri befordringsgodtgørelse til medarbejderen på 61.830 kr. SKAT har anset beløbet som en ikke fradragsberettiget lønudgift til medarbejderen.

Endelig har SKAT anset udgiften til diesel på 8.665 kr. for at være maskeret udlodning til hovedaktionæren.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Pkt. 1 Konto 2200 Lønninger

(...)

SKATs endelige bemærkninger og begrundelse

Selskabet henviser til Landsskatterettens afgørelsesdatabase - journalnr. 13-4885342. Landskatteretten anfører bl.a., at. ”der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.”

[virksomhed2] ApS har ikke på noget tidspunkt udviklet eller investeret i ejendomme, hvorfor omkostningen efter SKATs opfattelse, ikke kan anses som at være indenfor den naturlige ramme for selskabet. Selskabets forhold er derfor ikke analog med Landskatterettens afgørelse, jf. journalnr. 13-4885342.

Landsskatteretten anfører også i sin begrundelse, at:”det lægges til grund, at de i sagen omhandlede udgifter vedrører almindelig løn, som selskabet på normal vis har afholdt til sine medarbejdere. Der foreligger således ikke ekstrabetaling, bonus eller andet, som ligger udover den normale løn medgået dels til forhandlingerne med [finans1] samt dels til gennemgang af de kundeengagementer, som selskabet overtog.”

[virksomhed2] ApS har lønindberettet følgende lønninger:

For 2013 udgør personalegoder 67.423 kr.

Der har således alene været udbetalt lønninger i de korrigerede år, hvorfor SKAT ikke anser dette som normale lønninger afholdt til selskabets ordinære drift. Det skal dog anføres, at SKAT skønsmæssigt har accepteret, at 1/2 af [person1]s lønninger er gået til selskabet ordinære drift.

Da [virksomhed2] ApS ikke på noget tidspunkt har været ejer af fast ejendom, er det fortsat SKATs opfattelse, at samtlige lønudgifter til [person2] og skønsmæssig 50 %

(604.500 kr./ 667.594 kr.) af [person1]s lønomkostninger ikke er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets egen indkomst, hvorfor den skattepligtige indkomst forhøjes i 2010 med 833.500 kr. jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

Punktet er også korrigeret af SKAT for indkomståret 2009. SKATs afgørelse er ikke tidligere påklaget, men ønskes nu genoptaget af selskabet.

Pkt. 2 Konto 2208 Befordringsgodtgørelse

(...)

SKATs foreløbige bemærkninger og begrundelse

SKAT har gennemgået de modtagne kilometerregnskaber.

Fordelingen er:

(...)

Da selskabet ikke har opfyldt betingelserne 1, 2,3,4, 6 og 7, samt selskabets desuden er et holdingselskab uden egentlig driftsaktivitet, anser SKAT kontrollen af kilometergodtgørelserne for så mangelfuld, at det ikke er korrekt, at beløbene er udbetalt som skattefri kilometergodtgørelse efter reglerne i ligningslovens § 9 stk. 4. Udbetalingerne anses af SKAT som yderligere løn.

Da [virksomhed2] ApS ikke på noget tidspunkt har været ejer af fast ejendom, er det SKATs opfattelse, at den yderligere løn til [person2] og skønsmæssig 50 % af [person1]s yderligere løn ikke er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets egen indkomst, hvorfor den skattepligtige indkomst forhøjes med 119.504 kr. jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.

(...)

SKATs endelige bemærkninger og begrundelse

SKAT har den 2/9 2011 anmodet selskabet om at indsende samtlige bilag. Den 16/2 2012 anmodes selskabet om at ”redegøre nærmere for hvilke kontroller, der er udført i forbindelse med udbetaling af skattefri kilometergodtgørelser. Dokumentationen kan f.eks. være mødereferater og betaling af bro eller færge.” SKAT er derfor ikke enig med selskabet i, at SKAT ikke tidligere har bedt om det bagvedliggende materiale, der danner grundlag for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse.

Selskabet har den 13/1 2012 indsendt befordrings/km regnskab jf. vedlagt bilag 1. Efter SKATs agterskrivelse sender selskabet den 24/6 2014 samme oversigt igen med nye bilagsnumre, men nu også grundlaget for den skattefri kilometergodtgørelse. Vedlagt som bilag 2.

SKAT skal bemærke, at det yderligere grundlag alene fremlægges for selskabet hovedaktionær og ikke for selskabet øvrige ansatte, [person2].

Det er SKATs opfattelse, at der er tale om skærpet bevisbyrde, da [person1] er hovedaktionær i selskabet og derved har væsentlig indflydelse på sin egen aflønning. Mht udbetalingerne til [person1] skal det anføres, at de oprindelige bilag er nummeret med bilag 354 – 364, uanset at udbetalingsperioden er fra april 2009 – februar 2010. Det er derfor SKATs opfattelse, at de ikke er udarbejdet løbende. Da selskabet fortsat ikke har i fremlagt dokumentation i form af mødebekræftelser, indgået aftaler, færgebilletter, bropenge eller andet, der kan sandsynliggøre, at befordringsregnskaberne kan lægges til grund for udbetaling af skattefri kilometergodtgørelse, fastholder SKAT, at det er med urette, at disse er udbetalt skattefri. Da den underliggende dokumentationen ikke er fremlagt tidligere, kan det ikke afvises, at der er tale om rekonstruktion af befordringsregnskabet for [person1].

Selskabet har desuden ikke lønindberettet de skattefri befordringsgodtgørelser.

For så vidt angår udbetalingerne til [person2], opfylder selskabet fortsat ikke betingelserne i punkt 1, 2,3,4, 6 og 7 bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse, hvorfor SKAT fastholder, at det er med urette, at disse er udbetalt skattefri.

Begge udbetalinger anses som yderligere løn til de pågældende. Da [virksomhed2] ApS ikke på noget tidspunkt har været ejer af fast ejendom, er det fortsat SKATs opfattelse, at den yderligere løn til [person2] og skønsmæssig 50 % af [person1]s yderligere løn ikke er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets egen indkomst, hvorfor den skattepligtige indkomst forhøjes med 119.504 kr. jf. statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a.”

Pkt. 3 Konto 2420 Diesel og benzin

(...)

SKATs endelige bemærkninger og begrundelse

Selskabet oplyser, at dieselforbruget skyldes, at selskabet har haft stillet en erstatningsbil til rådighed fra [by1] auto ved reparation af selskabet egen bil. I så fald skulle selskabets egen bil jævnligt have været på værksted fra marts 2010 til juni 2011. Selskabet har heller ikke fremlagt værkstedsregninger eller dokumentation for lån af erstatningsbil, der bekræfter dette.

Da selskabet ikke har nogen dieselbil, fastholder SKAT, at omkostningen anses for afholdelse af hovedaktionærs private udgifter og derved en maskeret udlodning til denne. Selskabet har ikke fradrag for udlodninger jf. Ligningslovens § 16 A, hvorfor selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med 8.665 kr. i 2010 og 13.534 kr. i 2011.

(...)”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende supplerende bemærkninger til sagen:

” Lønninger

Det er revisors opfattelse, at der er fradrag efter ligningslovens § 8 N.

Ligningslovens § 8 N (LBK nr. 1684) er vedtaget den 26. december 2017 med tilbagevirkende kraft fra og med indkomståret 2008.

Det fremgår af forarbejderne til loven (LFF nr. 104 af 15/11 2017), at " Tilsvarende foreslås det, at erhvervsmæssige lønudgifter m.v. også kan fratrækkes i de tilfælde, hvor overvejelserne om udvidelse af virksomheden ikke konkret effektueres, dvs. at det foreslås også at givefradrag/ar såkaldte forgæves afholdte lønudgifter m. v ".

Skattestyrelsen vurdere, at selskabet har fradrag for lønudgifterne efter den nye ligningslov § 8 N.

Forhøjelsen vedrørende lønudgifter indstilles derfor frafaldt.

Brændstof

Det er revisors påstand, at dieseludgifterne i 2010 og 2011 er afholdt i selskabets interesse, og dermed er der tale om fradragsberettigede udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a på i alt

DKK 22.199. Derudover er det revisors påstand, at der ikke er tale om private udgifter afholdt i hovedaktionærs interesse, og dermed er der ikke tale om maskeret udlodning, men derimod om lønudgifter omfattet af ligningslovens § 8N.

Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit, C.B.3.5.2.1 Udgifter, at når det er selskabet uvedkommende, hvis en udgift i et selskab ikke kan anses for en driftsomkostning, men i stedet synes afholdt i aktionærens interesse, så er der grundlag for at statuere maskeret udbytte. Se LL § 16 A,

stk. 1. Driftsomkostninger er defineret som de udgifter, der "i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten". Se SL § 6, stk. 1, litra a.

Da selskabet ikke har fremlagt dokumentation for, at det har haft en bil til rådighed, der kan køre på diesel, eller værkstedsregninger, der sandsynliggøre, at selskabet har haft en "erstatningsbil", der køre på diesel, anses udgiften for at være selskabet uvedkommende. Da selskabet har afholdt udgiften, anses det for sket i hovedaktionærens interesse, hvorfor der er tale om maskeret udbytte.

For så vidt angår om der er tale om en yderligere fradragsberettiget lønudgift, jf. ligningslovens §

8N, anses udgiften ikke for afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, men derimod som en udgift afholdt i aktionærens interesse. Selskabet har desuden ikke selv oprindeligt defineret udgiften som løn, og der er ikke sket lønindberetning af beløbet. Udgiften anses derfor ikke som løn og er derfor ikke omfattet at ligningslovens§ 8N, men derimod af ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Befordringsgodtgørelse

Det er endvidere revisors påstand, at der er tale om skattefri befordringsgodtgørelse i 2011 på i alt DKK 119.504, som opfylder kravene til udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse. Herunder at den skattefri befordringsgodtgørelse udgør en del af lønudgifterne og derfor omfattet af reglerne i ligningslovens § 8N.

Der foreligger ikke yderligere dokumentation, end at selskabet den 13/1 2012 (bilag 5 – udsendt som bilag 1 med kendelsen) indsender en type befordringsregnskab og den 24/6 2014 (bilag 6- udsendt som bilag 2 med kendelsen) en anden slags befordringsregnskab. De oprindelige bilag er nummeret med bilag 354- 364, uanset at udbetalingsperioden er fra april 2009 - februar 2010. Det er derfor vores opfattelse, at de ikke er udarbejdet løbende.

Da selskabet fortsat ikke har i fremlagt dokumentation i form af mødebekræftelser, indgået aftaler, færgebilletter, bropenge eller andet, der kan sandsynliggøre, at befordringsregnskaberne kan lægges til grund for udbetaling af skattefri kilometergodtgørelse, fastholder vi, at det er med urette, at disse er udbetalt skattefri. Da den underliggende dokumentationen ikke er fremlagt i første omgang, kan det ikke afvises, at der er tale om rekonstruktion af befordringsregnskabet.

Det er derfor fortsat Skattestyrelsens vurdering, at kravene til udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt.

For så vidt angår om der er tale om en yderligere fradragsberettiget lønudgift, jf. ligningslovens §

8N anses udgiften ikke for afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, men derimod som en udgift afholdt i aktionærens interesse. Selskabet har desuden ikke selv oprindeligt defineret udgiften som løn, og der er ikke sket lønindberetning af beløbet. Udgiften anses derfor ikke som løn og er derfor ikke omfattet at ligningslovens § 8N.”

Klagerens opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til løn på 1.135.750 kr. For indkomståret 2010.

Herudover har selskabet nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til skattefri befordringsgodtgørelse til hovedaktionæren og medarbejderen på henholdsvis 115.348 kr. og 61.830 kr. Subsidiært at befordringsgodtgørelsen anses for yderligere løn, som dermed er fradragsberettiget efter ligningslovens § 8N.

Yderligere har klageren nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til brændstof på 21.513 kr., og at afholdte dieseludgifter på 8.665 kr. ikke skal anses som maskeret udlodning til hovedaktionæren. Subsidiært, at dieseludgifterne skal anses som yderligere løn til hovedaktionæren.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...) Det er vores påstand, at selskabets afholdte udgifter til lønninger, skattefri befordringsgodtgørelse og køb af diesel er fradragsberettigede udgifter omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. (...)”

Klageren har yderligere fremsendt en uddybende klage, hvoraf fremgår følgende:

”Ad. Lønninger

(...)

Lønudgifterne, der er afholdt til henholdsvis [person1] og [person2], er normalløn. Lønudgifterne til [person2] har alene været afholdt som almindelig løbende aflønning for udført arbejde med ejendomsprojekter, mens [person1] dels har beskæftiget sig med ejendomsudvikling samt med øvrige opgaver relateret til selskabets øvrige aktiviteter.

Lønningerne er udbetalt løbende og således ikke en bonus eller en særlig lønudbetaling i forhold til eksempelvis resultaterne af projekterne eller overskud ved køb/salg af ejendomme.

Ad. Skattefri befordringsgodtgørelse

(...)

Udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse til [person2] ([person2]) er af SKAT anset som lønudgifter. Klagen til dette punkt indgår i klagen vedrørende lønningerne.

(...)

Bemærkninger til vores påstand

Angående lønninger

Det er vores påstand, at [virksomhed3] ApS har 100 % fradrag for lønudgifter inkl. skattefri befordringsgodtgørelse, da udgifterne afholdt i selskabets interesse dels i forbindelse med udvikling og investering i ejendomme, herunder forhandlinger, undersøgelse og analysering af ejendomsmarkedet, deltagelse på auktioner i forbindelse med mulige opkøb af ejendomme samt i forbindelse med den daglige ledelse af selskabet, herunder varetagelsen af strategier, udvikling og investering i ejendomme.

Lønudgifterne ligger således inden for selskabets erhvervsaktivitet, nemlig at drive investeringsvirksomhed og anden beslægtet virksomhed. Der er tale om helt almindelige lønudgifter m.v. i perioden, som er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Dette følger af:

Ad. 1 Begrebet erhvervsvirksomhed

[virksomhed3] ApS driver skattemæssigt en erhvervsvirksomhed. Dette fremgår af Højesteretsdommen fra den 23. juni 2004, som er gengivet i SKM2004.297.HR.

(...)

Det er vores vurdering, at [virksomhed3] ApS' årlige afholdte udgifter til lønninger inkl. skattefri befordringsgodtgørelse er fradragsberettigede udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da der er tale om udgifter afholdt som en nødvendighed for at drive selskabet. Lønudgifterne er knyttet til selskabets drift, og ikke til eksempelvis køb af datterselskaber, driftsmidler eller erhvervelse af andre formueaktiver.

Ad. 2. Ligningsvejledningen for indkomstårene 2009 og 2010 samt skattepraksis.

For indkomstårene 2009 og 2010 fremgik følgende af ligningsvejledningens afsnit E.B.3.1 – Lønudgifter og andre personaleudgifter:

"Alle erhvervsmæssige betingede lønudgifter kan fradrages ".

Der har således med formuleringer i ligningsvejledningen været givet fradrag for lønomkostninger i tilfælde, hvor udgifterne har knyttet sig til udvidelse af næring. Skattepraksis har således været, at lønudgifter som et selskab - en erhvervsdrivende - afholder er fradragsberettigede udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, herunder henset til, at udgifter til løbende revision og regnskabsassistance er fradragsberettiget uanset omfanget af aktiviteten.

Dette understøttes af Landsskatteretten, der har anset lønninger afholdt i forbindelse med etablering af aktiviteter, som ikke er blevet gennemført, alligevel har anset lønudgifterne for fradragsberettigede.

Landsskatterettens afgørelse - journalnr. 13-4885342, vedlægges som bilag 2.

(...)

Lønudgifterne blev således anset for fradragsberettigede, uanset at dele af lønudgifterne ikke havde medført køb af aktivitet i selskabet og dermed ikke medført omsætning i selskabet.

Afgørelsen er klart analog til vores situation, idet lønudgifterne i [virksomhed3] ApS er afholdt i forbindelse med den almindelige aflønning af henholdsvis [person2] og [person1], samt at lønudgifterne er afholdt inden for selskabets naturlige rammer af investeringsvirksomheden. Der er således en direkte og umiddelbar forbindelse mellem de afholdte lønudgifter og det at drive selskabet, herunder investeringsvirksomheden.

Det at [person2] eksempelvis ikke har været ansat i selskabet i hele indkomståret 2010 kan ikke medføre, at [person2]s løn skattemæssigt ikke skal sidestilles med en almindelig aflønning, som påstået af SKAT.

SKAT anser aflønningen som unormal aflønning og dermed ikke analog til Landsskatteretsafgørelsen, jf.journalnr. 13-4885342.

Landsskatterettens afgørelse, jf. journalnr. 13-4885342 er efter vores vurdering i overensstemmelse med praksis på området om, at der er fradrag for selskabets almindelige lønudgifter, jf. tidligere henvisninger til HD af 10/5 1985 – [virksomhed4] og HD af 4/10 1954 – Fabrikanten, hvor Højesteret accepterede, at der ikke sker begrænsning af fradrag for interne udgifter til løn m.v. men at begrænsningen alene sker på eksterne udgifter.

Der er således efter vores vurdering fradrag for lønudgifterne, jf. Højesteret og senest Landskatterettens afgørelse, jf. journalnr. 13-4885342:

Angående det forhold, at ændringer til indkomståret 2009 ikke er påklaget er ikke udtryk for, at vi var enige med SKAT, jf. kopi af referat fra telefonsamtale den 11. april 2013 mellem SKAT og [virksomhed5]. Se vedlagte bilag 3.

Grundet beløbets størrelse og selskabets underskud, valgte selskabet af økonomiske årsager ikke at påklage SKATs afgørelse på dette punkt.

Vi har anmodet SKAT om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009 og i den forbindelse anmodet om nedsættelse af skatteansættelsen med 349.700 kr. svarende til ej godkendt fradrag for lønudgifter afholdt af [virksomhed3] ApS. Det er vores vurdering, at der er fremkommet nye oplysninger, idet Landsskatterettens kendelse 13.4885342, jf. bilag 2, har taget stilling til, at lønudgifter er fradragsberettiget, uanset at lønudgifterne ikke har medført omsætning i selskabet. Vores anmodning om genoptagelse er endnu ikke behandlet af SKAT.

(...)

Konklusion på vores påstand

Det er vores påstand, at [virksomhed3] ApS har 100 % fradrag for samtlige årets udgifter til lønninger og skattefrie befordringsgodtgørelser, da der er tale om udgifter omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dette følger af Højesteret, ligningsvejledningen for indkomstårene forud for 2013 samt praksis, jf. Landskatterettens afgørelse, jf. bilag 2.

(...)

Vedrørende skattefri befordringsgodtgørelse udbetalt til [person1] og maskeret udlodning til [person1] vedrørende [virksomhed3] ApS udgifter til diesel henvises bilag 1.”

Som opfølgning på det afholdte møde fremsendte selskabet følgende bemærkninger til sagen:

”(...)

Det er fortsat vores påstand, at lønudgifter afholdt i 2010 og 2011 i alt på DKK 1.167.297 er fradragsberettigede i Selskabet i henhold til ligningslovens § 8N, jf. vores klage samt vores supplerende bemærkninger til klagerne af 22.01.2019.

(...)

I forbindelse med mødet den 7. maj 2019 blev det aftalt, at vi skulle undersøge, hvorvidt vi var i besiddelse af bilagene, som tidligere er fremsendt til SKAT i forbindelse med sagsbehandlingen i SKAT. Vi må desværre konstatere, at hverken vi eller Selskabet længere er i besiddelse af bilagene.

Det er fortsat vores påstand, at dieseludgifterne i 2010 og 2011 er afholdt i Selskabets interesse, og dermed tale om fradragsberettigede udgifter, jf. statsskattelovens§ 6, stk. 1, litra a på i alt DKK 22.199, hvorfor det er vores påstand, at der ikke er tale om private udgifter afholdt i hovedaktionærs interesse, og dermed er der ikke tale om maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A. Der henvises til vores klage af 12.12.2014.

Det er vores subsidiære påstand, at hvis Skatteankestyrelsen fastholder, at udgifterne ikke er fradragsberettiget i Selskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er det vores påstand, at udgifterne ikke er omfattet af reglerne om maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, men at der er tale om lønudgifter omfattet af ligningslovens§ 8N.

Dette begrundes med skattepraksis på området. Hvis et selskab afholder hovedaktionærs private udgifter, er der for selskabet tale om enten en ikke fradragsberettiget udlodning til hovedaktionæren eller en fradragsberettiget lønudgift for selskabet.

(...)

Det er vores vurdering, at dieseludgifterne ikke kun er omfattet af udbyttebegrebet, men at der for Selskabet er tale om en yderligere fradragsberettiget lønudgift, jf. ligningslovens § 8N. Hertil kommer, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse, da dieseludgifterne vedrører en erstatningsbil i forbindelse med, at selskabets egen bil var på værksted. Selskabets egen bil var stillet til rådighed, og [person1] er i hele perioden blevet beskattet af fri bil inkl. perioden med erstatningsbilen.

(...)

Det er fortsat vores påstand, at der er tale om skattefri befordringsgodtgørelse i 2011 på i alt DKK 119.504, som opfylder kravene til udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, jf. vores klage af 12.12.2014, ligesom den skattefri befordringsgodtgørelse udgør en del af lønudgifterne i Selskabet, som er fradragsberettigede i Selskabet, jf. vores klage af 12.12.2014 sammenholdt med reglerne i ligningslovens § 8N.”

Selskabet har yderligere fremsendt følgende til sagen:

”Vi fastholder vores påstand, at udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i 2010 på i alt 177.178 kr. opfylder kravene til udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, jf. vores klage.

Med hensyn til bilagene vedrørende udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse til [person2] er materialet i forbindelse med skattesagen udleveret til SKAT, som må ligge inde med de aktuelle bilag for [person2] for perioden 01.07.2009 - 30.03.2010, herunder henset til, at SKAT har vurderet, at bilagene ikke opfyldte betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse.

Hvis det er opfattelsen, at der ikke er tale om skattefri befordringsgodtgørelse, må der være tale om lønudgifter. Udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse udgør en del af Selskabets samlede lønudgifter til de ansatte, uanset om godtgørelsen er skattefri eller ej. Det er således fortsat en lønudgift, jf. praksis og SKATs egen udtalelse, jf. afgørelsen af 25. juli 2014.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Ved lov nr. 1684 af 26. december 2017 blev ligningslovens § 8N indført. Bestemmelsen har virkning fra og med indkomståret 2008 og finder således anvendelse i indkomståret 2010.

I medfør af ligningslovens § 8N kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, bestyrelseshonorarer og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet eller bestyrelseshvervet.

Bestemmelsen omfatter udover lønudgifter erhvervsmæssige udgifter med tilknytning til ansættelsesforholdet. Som eksempler på erhvervsmæssige udgifter knyttet til ansættelsesforholdet nævnes i lovforarbejderne bl.a. husleje, kaffe, opvarmning af bygning og rejseomkostninger, jf. forslag til lov om ændring af ligningsloven fremsat den 15. november 2017 (LFF 2017 104), bemærkninger til § 1.

Bestemmelsen giver adgang til at fradrage lønudgifter m.v., der vedrører etablering af ny virksomhed eller udvidelse af igangværende virksomhed, ligesom bestemmelsen også omfatter tilfælde, hvor etableringen eller udvidelsen ikke gennemføres, jf. forslag til lov om ændring af ligningsloven fremsat den 15. november 2017 (LFF 2017 104), bemærkninger til § 1.

Det følger af ligningslovens § 16A, som offentliggjort ved lovbekendtgørelse nr. 176 af den 11. marts 2009 med senere ændringer, at et selskabs aktionærer som udgangspunkt er skattepligtige af enhver udlodning fra selskabet, uanset hvordan den er betegnet.

Har en aktionær bestemmende indflydelse på et selskabs dispositioner, og skønnes dette at have medført, at vilkårene ifølge en aftale f.eks. en ansættelsesaftale med selskabet afviger fra, hvad uafhængige parter ville have aftalt, kan skattemyndighederne korrigere selskabets og aktionærens indkomstansættelse i det omfang, ydelsen til aktionæren må antages reelt at være en udlodning.

Løn

Selskabet har nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for afholdte udgifter til løn til selskabets ansatte. Selskabet har i denne forbindelse henvist til Landsskatterettens afgørelse i sag med journalnummer 13-4885342. Retten bemærker, at denne afgørelse blev omgjort ved Højesterets dom af den 30. juni 2017 i sag [...], offentliggjort i SKM 2017.513.HR.

Det var i forlængelse af denne dom, at ligningslovens § 8N blev indført.

Ifølge ligningslovens § 8N kan der fradrages erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, herunder når lønudgiften vedrører etablering eller udvidelse af igangværende virksomhed, og også i den situation hvor etableringen eller udvidelsen ikke gennemføres.

Der er i sagen enighed om, at selskabet har afholdt lønudgifter på 1.135.750 kr.

Selskabet har oplyst, at medarbejderen er ansat til at forestå selskabets udvikling og investering i ejendomme. Medarbejderens opgave har således været at undersøge og analysere ejendomsmarkedet med henblik på køb af ejendomme, udvikle disse, for derefter at sælge med fortjeneste.

Selskabet har yderligere oplyst, at hovedaktionæren som ejer af selskabet er den, der har ansvaret for den daglige ledelse og det overordne ansvar for udvikling og investering i ejendomme samt øvrige investeringer, strategier m.v. Hovedaktionæren er den, der tegner selskabet udadtil og har kontakten til samarbejdspartnere og selskabets finansieringsinstitutter m.v.

SKAT har anført, at selskabet aldrig har ejet ejendomme, hvorfor lønudgifter afholdt med henblik på investering i ejendomme må betragtes som etableringsudgifter. SKAT gør ligeledes gældende, at der i nærværende sag ikke har været tale om almindelige lønninger, idet selskabet alene har foretaget lønindberetning i indkomstårene 2009 til 2013.

Det er rettens opfattelse, at der ikke er noget til hinder for, at et selskab vælger at ansætte medarbejdere i tidsbegrænsede stillinger. Retten finder, at dette ikke medfører, at lønninger afholdt i ansættelsesperioden bliver ualmindelige.

Retten bemærker, at der er enighed i sagen om, at der er tale om erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold.

Idet selskabet ikke på noget tidspunkt har ejet ejendomme, er det rettens opfattelse, at lønudgifterne i nærværende sag må betragtes som afholdt med henblik på en udvidelse af den igangværende virksomhed, som ikke er gennemført.

På denne baggrund finder retten, at de afholdte lønudgifter er omfattet af ligningslovens § 8N.

Den påklagede afgørelse ændres på dette punkt, således at der godkendes fradrag for udgifter til løn på 1.135.750 kr.

Befordringsgodtgørelse til hovedaktionæren

Selskabet har nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til skattefri befordringsgodtgørelse til selskabets hovedaktionær på 115.348 kr.

Til støtte for påstanden har selskabet fremlagt et befordringsregnskab og kontrolbilag.

Retten bemærker, at selve befordringsregnskabet er bilageret med fortløbende bilagsnumre fra 354 til 364, til trods for at det skulle være udarbejdet løbende i perioden april 2009 til februar 2010.

Repræsentanten har på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyst, at det er en fejl, at de er påført bilagsnumre, da det enkelte bilag henhører under den pågældende måneds lønbilag.

Retten bemærker yderligere, at der ikke på kontrolbilagene er noteret, hvilken dag de er udarbejdet henholdsvis kontrolleret.

Endelig ses der ikke at være ført kontrol med omfanget af årets samlede befordring, og hvorvidt denne overstiger grænserne for den pågældende fradragssats.

Den, der udbetaler skattefri rejse- og/eller befordringsgodtgørelse har pligt til at kontrollere, at alle betingelserne for, at udbetalingen kan ske skattefrit, er opfyldt, jf. bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Foretages denne kontrol ikke, er godtgørelsen skattepligtig som personlig indkomst (løn/vederlag) for modtageren jf. Ligningsvejledningen; Almindelig del 2010-1 afsnit A.F.3.4 Opgørelsen af befordringsudgifter.

Heraf fremgår ligeledes, at ved udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse skal arbejdsgiveren føre kontrol med:

Det er rettens opfattelse, at der er tale om en skærpet bevisbyrde, da befordringsgodtgørelsen er udbetalt til hovedaktionæren i selskabet, som dermed har væsentlig indflydelse på sin egen aflønning. Yderligere finder retten, at selskabets begrænsede personale vanskeliggør etableringen af interne kontroller.

Idet retten finder, at både befordringsbilagene og kontrolbilagene er mangelfuldt udfyldt og henset til, at der ikke er sket lønindberetning af den udbetalte befordringsgodtgørelse, er det rettens opfattelse, at selskabet ikke har kunnet føre den nødvendige kontrol med hovedaktionærens befordring.

Retten finder på denne baggrund, at befordringsgodtgørelsen ikke har kunnet udbetales skattefrit.

Selskabet har subsidiært påstået, at den udbetalte godtgørelse skal anses for yderligere løn til hovedaktionæren, som dermed er fradragsberettiget efter ligningslovens § 8N.

SKAT har i sin afgørelse af den 25. juli 2014 anset den udbetalte befordringsgodtgørelse for yderligere løn til hovedaktionæren og godkendt fradrag for 50 % af den afholdte udgift i denne forbindelse.

Skattestyrelsen har i sin udtalelse af den 29. maj 2019 givet udtryk for, at de finder, at den udbetalte befordringsgodtgørelse bør betragtes som maskeret udlodning til hovedaktionæren.

Retten finder det ud fra den fremlagte dokumentation sandsynliggjort, at hovedaktionærens arbejde for virksomheden har indebåret befordring. På denne baggrund finder retten det betænkeligt, at anse den udbetalte befordringsgodtgørelse for maskeret udbytte, idet det findes sandsynliggjort, at den foretagne befordring er sket i selskabets interesse.

Retten finder derfor, at den udbetalte befordringsgodtgørelse er yderligere løn til hovedaktionæren, der er fradragsberettiget i medfør af ligningslovens § 8N.

Den påklagede afgørelse ændres på dette punkt, således at der godkendes fradrag for 115.348 kr.

Befordringsgodtgørelse til medarbejderen

Selskabet har udbetalt befordringsgodtgørelse på 61.830 kr. til medarbejderen. Selskabet har nedlagt påstand om, at denne skal betragtes som skattefri befordringsgodtgørelse, subsidiært anses for yderligere løn, der er fradragsberettiget efter ligningslovens § 8N.

Der er ikke fremlagt dokumentation for den påståede befordring, ligesom det ikke er dokumenteret, at der er ført kontrol med kørslen.

Retten finder på denne baggrund, at kravene til udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse ikke er opfyldt. Den udbetalte befordringsgodtgørelse skal herefter anses som yderligere løn, der er skattepligtig for medarbejderen.

Udbetalingen udgør dermed en del af lønudgifterne, og er derfor fradragsberettiget efter ligningslovens § 8N.

Den påklagede afgørelse ændres på dette punkt, således at der godkendes fradrag for 61.830 kr.

Diesel

Selskabet har i regnskabsåret 2010 afholdt udgifter til brændstof på 21.513 kr., heraf udgifter til diesel på 8.665 kr. SKAT har ikke godkendt fradrag for udgiften til diesel.

Selskabet har gjort gældende, at dieseludgifterne skyldes at den bil, der var stillet til rådighed for hovedaktionæren i hans rolle som direktør var en ”mandagsbil”, der ofte var på værksted, og at man i denne forbindelse fik udleveret en lånebil i reparationsperioden, der kørte på diesel.

Til støtte herfor har selskabet fremlagt to værkstedsregninger dateret i 2010 og en dateret i 2012.

Retten bemærker, at det ikke fremgår af værkstedsregningerne, hvilken bil der har været på værksted, idet der alene er angivet bilmærke og ikke registreringsnr. Yderligere er der ikke angivelse af, i hvilken periode bilen har været på værksted. Det er rettens opfattelse, at dateringen på en faktura alene dokumenterer, hvilken dato fakturaen er udskrevet, og ikke hvornår bilen er indleveret til eller returneret fra værkstedet. Dette understøttes af, at der ikke ses at være en sammenhæng mellem datoerne på værkstedsregningerne og de datoer, hvor der er tanket diesel.

Selskabet har subsidiært nedlagt påstand om, at udgiften til diesel skal anses for yderligere løn til hovedaktionæren, som dermed er fradragsberettiget efter ligningslovens § 8N.

Retten bemærker, at det er selskabet der bærer bevisbyrden for, at udgiften til diesel er afholdt i selskabets interesse, herunder til hvilket formål den indkøbte diesel er anvendt.

Idet selskabet ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort formålet med den indkøbte diesel, finder retten, at udgiften ikke kan anses for afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Retten finder derfor, at udgiften må anses for afholdt i hovedaktionærens interesse. Udgiften anses derfor som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16A.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.