Kendelse af 13-10-2017 - indlagt i TaxCons database den 17-11-2017

Faktiske oplysninger

Klageren modtog i 2011 og 2012 arbejdsløshedsdagpenge. Dagpengene udgjorde i 2011 og 2012 henholdsvis 110.334 kr. og 127.439 kr.

Klageren har været gift siden november 1995. Parret har to døtre fra marts 1998 og marts 2001 og en søn fra december 2004.

Klagerens søn eller hans bagage blev udtaget til kontrol ved udrejse af Danmark den 29. oktober 2012. Her blev fundet 6.700 kr. og 9.000 euro, omregnet til i alt 73.600 kr. Klageren er påført som medrejsende og beløbet er anført, som udført af klageren. Kontantbeholdningen var ikke deklareret ved udrejsen.

Såfremt man rejser ind, ud eller gennem Danmark med et beløb, der svarer til 10.000 euro (ca. 75.000 kr.) eller mere, skal beløbet angives til SKAT. Det gælder uanset typen af valuta, eller om pengene er i kontanter, rejsechecks eller værdipapirer.

På grundlag af udførslen af kontantbeholdningen har SKAT indkaldt bankkontoudskrifter, privatforbrugsopgørelse og redegørelse for, hvorledes klageren er kommet i besiddelse af beløbet.

Klagerens revisor har, i forbindelse med indsendelse af privatforbrug og bankkontoudskrifter, i mail af 28. april 2014 forklaret følgende:

”Samtidig kan vi oplyse at de 73.600 kr. er klientens egen opsparing gennem årene. Han har således haft hævet og opholdt penge kontanter hos sig selv, som han d. 29. oktober 2012 rejste med til Tyrkiet, da hans far var blevet indlagt på sygehuset.”

Klagerens revisor har, ved indsendelse af yderligere materiale, i mail af 6. maj 2014 oplyst:

”Klienten oplyser endvidere, at det er ganske normal at han har ca. 50.000 kontanter liggende i huset. Det er en opsparing gennem flere år og bliver brugt i forbindelse med ferie m.v.

Vi kan oplyse, at klienten ikke har haft en bil i 2012.”

Fra klagerens revisor er modtaget følgende kapitalforklaringer for 2011 og 2012 (sammenskrevne):

Familiens samlede udgifter, oplyst af revisor

Husleje 62.774,36

El 8.225,62

Forsikringer 2.052,00

Børnepasning 21.240,00

Telefoni 8.796,00

Licens 1.176,00

Samlede udgifter104.264,00

SKAT har opgjort privatforbruget således:

Differencen mellem SKATs beregnede privatforbrug for 2012 på 176.581 kr. og klagerens revisors beregnede privatforbrug 243.729 kr. udgør 67.148 kr., der kan specificeres således:

Klagerens opkrævede A-skat (indberettet) 26.800 kr.

Klagerens overskydende skat (indberettet) 10.425 kr.

16.375 kr.

Revisors medregnede indkomstskat, ifg. opgørelse-22.831 kr.

Difference, skatter -6.744 kr.

Kontantbeholdning medbragt på ferie 73.600 kr.

Privatforbrugsdifference 67.144 kr.

Den resterende difference 4 kr. skyldes differencer mellem den opkrævede skat og AM-bidrag, og den beregnede skat og AM-bidrag på årsopgørelsen.

Klageren var registreret som ejer og bruger af en Opel Corsa personbil fra august 1994 med tilgang oktober 2007og afgang maj 2014. Herudover har klageren været registreret som bruger af en Mercedes-Benz C fra februar 2010 med tilgang februar 2010 og afgang oktober 2011.

Klageren eller klagerens ægtefælle er ikke registreret, som ejer af en ejendom. Ifølge bankkontoudtog ses det, at der betales husleje til A/B [andelsboligforening], hvor klageren med familie flyttede til den 1. oktober 2010. (andelsbolig)

Ifølge Danmarks Statistik udgør det gennemsnitlige forbrug i 2012 for to voksne med børn 431.583 kr.

Bankkontoudtog

SKAT har, ved udtalelsen til klagen af 20. november 2014, og repræsentanten har, ved supplerende indlæg 23. maj 2017, fremlagt samme identiske bankkontoudtog fra:

Repræsentanten har efter gennemgang af bankkontoudtog opgjort:

Skatteankestyrelsens gennemgang af bankkontoudtog, viser følgende betaling af faste udgifter 2012:

Samlede faste opgjorte udgifter udgør herefter 120.113,36 kr.

Da bankkonti for klageren alene er fremlagt til 20. december 2012 og ægtefællens til 28. december 2012, er der en formodning for at følgende faste udgifter betales i slutningen af december 2012 på husleje på ca. 5450 kr., [boligselskab] 600 kr., børneinstitution 1.770 kr. og lagerleje 474 kr., i alt 8.294 kr.

Indbetalinger på klagerens ægtefælles bankkonto udover løn, børne- og ungeydelse og overskydende skat:

DatoBeløbTekst

9. januar 201211.000,00 kr.Indbetaling

13. februar 201210.500,00 kr.Indbetaling

30. maj 2012 6.988,23 kr.FK-Feriepenge

27. august 201219.000,00 kr.Indbetaling

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for 2012 med 123.000 kr. med udgangspunkt i udførsel af en kontant beholdning i forbindelse med ferie i Tyrkiet, og det efterfølgende beregnede lave privatforbrug.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”D. 29. oktober 2012 udførte du i kontanter 9.000 € og 6.700 kr., i alt omregnet 73.600 kr., da du rejste til Tyrkiet.

D. 14. april 2014 indkaldte SKAT oplysninger vedrørende dit privatforbrug samt bankkontoudskrifter. D.28. april 2014 modtog SKAT nogle kontoudskrifter, en kapitalforklaring for 2012, en opgørelse over faste udgifter samt oplysning om, at du altid har ca. 50.000 kr. liggende i kontanter i hjemmet, der angiveligt skulle være sparet op over flere år.

D. 29. april 2014 indkaldte SKAT yderligere materiale: Kontoudskrifter for de konti, der manglede, redegørelse for oplysning om privat opsparing i hjemmet, henset til SKATs oplysning om lavt privatforbrug i tidligere år, samt oplysninger om biludgifter.

D. 5. maj 2014 modtog SKAT de resterende kontoudtog, ny (ændret) kapitalforklaring for 2012 samt en kapitalforklaring for 2011 samt oplysning om, at du ikke har haft bil i 2012.

Privatforbrug 2011 og 2012 beregnet af SKAT er vedlagt.

Vedrørende 2011 er det nu oplyst, at du har optaget et privat lån i 2011 på 200.000 kr., hvilket giver et større og mere passende privatforbrug for husstanden i året.

Det private lån er ikke dokumenteret overfor SKAT eller på nogen måde redegjort for. SKAT er ikke blevet oplyst om beløbet er indgået i husholdningen eller er benyttet til andre formål, f.eks. istandsættelse af lejlighed.

SKAT har ladet beløbet indgå i beregningen af privatforbrug, da SKAT vurderer, at du og din husstand ikke har kunnet leve for det tidligere beregnede beløb på ca. 100.000 kr.

Privatforbrug beregnet af revisor og SKAT udgør nu for 2011 300.347 kr.

Oplysningen om, at du har sparet det udførte beløb op gennem flere år, er ved oplysningen om låneoptagelse i 2011, blevet mindre sandsynlig. SKAT tillægger derfor ikke denne oplysning værdi i forhold til vurdering af privatforbrug i indkomståret 2012.

Vedrørende 2012 vurderer SKAT, at I skal have tilsvarende beløb at leve for som i 2011. Din husstand består af dig, din ægtefælle og jeres 3 børn.

Din revisor oplyser, at du ikke har haft bil i indkomståret 2012. Dette må bero på en misforståelse, da du er ejer af en Opel Corsa med reg.nr. [reg.nr.1] fra 3. oktober 2007 indtil afmeldelse pr. d. 15. maj 2014.

I indkomståret 2012 betaler du da også jf. dine kontoudtog blandt andet til [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5].

Ved gennemgang af kontoudtog ses det, at der hæves i snit ca. 15.000 kr. pr. md. ud over de faste udgifter.

Der fremgår endvidere kontante indbetalinger, der ikke kan henføres til hævninger på andre konti, hvilket indikerer, at der tilgår husstanden penge ud over det indberettede til SKAT.

Januar 11.000 kr.

Februar 10.500 kr.

August 19.000 kr.

Henset til dette anser det SKAT det for et rimelig skøn, at du og din husstand har skullet have 300.000 kr. at leve for i indkomståret 2012.

Beregnet privatforbrug jf. vedlagt opgørelse (oprundet)177.000 kr.

Skønnet privatforbrug jf. ovenstående (nedrundet) 300.000 kr.

Yderligere ikke beskattet indkomst er ansat til123.000 kr.

...

SKATs bemærkninger

SKAT har gennemgået alle kontoudtog for 2012, hvor det fremgår, at der udover de faste udgifter hæves ca. 15.000 kr. pr. måned. Dette giver et forbrug på ca. 180.000 kr., og hertil skal de faste udgifter tillægges. De faste udgifter er af dig opgjort til ca. 104.000 kr., men i dette beløb er der ikke medregnet f.eks. udgifter til bil. Disse beløb giver tilsammen min. 300.000 kr.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at SKATs skønsmæssige forhøjelse på 123.000 nedsættes til 0 kr.

Repræsentanten har i klage af 21. oktober 2014 fremført følgende:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at SKATs skønsmæssige forhøjelse af [person1]s indkomst for indkomståret 2012 i medfør af skattekontrollovens § 5, stk. 3, er foretaget på et forkert grundlag, idet det af SKAT skønnede privatforbrug på kr. 300.000 i 2012 er fastsat urealistisk højt til sammenligning med husstandens privatforbrug for tidligere indkomstår.

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at uddybe ovennævnte anbringender, hvorfor vi tager forbehold for at fremkomme med yderligere supplerende indlæg i sagen.”

Repræsentanten har efterfølgende i supplerende indlæg af 23. maj 2017, efter udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, fremført følgende:

”SAGSFREMSTILLING

1NÆRMERE OM [person1] OG [person2]

[person1] er gift med [person2]. [person1] og [person2] har sammen tre børn.

Personrapport fra www.biq.dk vedrørende [person1] fremlægges som bilag 2.

[person1] stiftede den 15. august 1999 det personligt drevne selskab [virksomhed6] v/[person1] med CVR-nummer [...1]. [person1] drev virksomheden frem til den 28. februar 2000, hvor virksomheden ophørte.

Selskabsrapport fra www.biq.dk vedrørende [virksomhed6] v/[person1] fremlægges som bilag 3.

[person1] var i indkomståret 2012 uden beskæftigelse og modtog af denne grund dagpenge. Dagpengene blev udbetalt fra [fagforening].

[person2] var i indkomståret 2012 i beskæftigelse og oppebar indtægt herfra i den omhandlede periode.

Familien boede i 2012 i en 4-værelses andelslejlighed på 100 m2 beliggende på adressen på [adresse1], 3. tv, [by1] (herefter ”[adresse1]”).

2 NÆRMERE OM [person1] ERGÛN OG [person2] KURUTEPES ØKONOMI I INDKOMSTÅRET 2012

SKAT har til afgørelsen af den 26. august 2016, jf. bilag 1, udarbejdet og vedlagt privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 2011 og 2012. Privatforbrugsopgørelserne for indkomstårene 2011 og 2012 danner grundlag for SKATs forhøjelse af [person1]s skattepligtige indkomst i indkomståret 2012.

Privatforbrugsopgørelserne for indkomstårene 2011 og 2012 udarbejdet af SKAT fremlægges som bilag 4-5.

[person1]s revisor, Statsautoriseret revisor [person4] fra [virksomhed7], [virksomhed8] ApS, har ligeledes udarbejdet privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 2011 og 2012.

Revisor [person4]s privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 2011 og 2012 fremlægges som bilag 6-7.

Herudover fremlægges [person1] og [person2]s kontoudtog fra deres respektive konti i [finans1].

Kontoudtog fra [person1]s konto i [finans1] med kontonummer [...11] for perioden juli 2011 - december 2012 fremlægges som bilag 8.

Kontoudtog fra [person2]s konto i [finans1] med kontonummer [...51] for perioden januar - december 2012 fremlægges som bilag 9.

I det følgende er [person1] og [person2]s indtægter, udgifter samt øvrige midler, der var til rådighed i indkomståret 2012, nærmere beskrevet.

2.1 Indtægter

[person1] og [person2]s indtægter i indkomstår 2012 hidrørte hovedsageligt fra [person1]s dagpenge og [person2]s lønindtægt.

Herudover modtog [person2] feriepenge i indkomståret 2012, der var optjent i indkomståret 2011.

[person1] og [person2] modtog desuden i indkomståret 2012 overskydende skat fra indkomståret 2011, ligesom de fik udbetalt børnefamilieydelse.

2.1.1 Dagpenge og lønindtægt

[person1] modtog som anført ovenfor under afsnit 1 i indkomståret 2012 dagpenge fra [fagforening]. Dagpengene blev indsat på [person1]s konto i [finans1] med kontonummer [...11], jf. bilag 8.

[person2] modtog i indkomståret 2012 løn, der blev indsat på hendes konto i [finans1] med kontonummer [...51], jf. bilag 9.

Af [person1] og [person2]s kontoudtog, jf. bilag 8-9, fremgår, at der på hver af [person1] og [person2]s konti i indkomståret 2012 blev foretaget 12 indsætninger fra henholdsvis [fagforening] og [person2]s arbejdsgiver. Der skete således månedlig aflønning af [person2], ligesom [person1] modtog dagpenge med månedlige intervaller.

SKATs privatforbrugsopgørelse for indkomståret 2012, jf. bilag 5, opgør parternes skattepligtige indkomst ifølge selvangivelsen efter AM-bidrag og A-skat.

Det fremgår af SKATs privatforbrugsopgørelse for indkomståret 2012, jf. bilag 5, under punktet ”Skattepligtig indkomst if. selvangivelsen, ægtefælle 1 (-/+) efter am-bidrag (...)”, at [person1] i indkomståret 2012 selvangav en indkomst på kr. 85.236 efter AM-bidrag og A-skat.

Det fremgår endvidere af SKATs privatforbrugsopgørelse for indkomståret 2012, jf. bilag 5, under punktet ”Skattepligtig indkomst if. selvangivelsen, ægtefælle 2 (-/+) efter am-bidrag (...)”, at [person2] i indkomståret 2012 selvangav en indkomst på kr. 166.694 efter AM-bidrag og A-skat.

Tilsammen selvangav [person1] og [person2] således en skattepligtig indkomst på kr. 251.930 efter AM-bidrag og A-skat i indkomståret 2012 ifølge SKATs privatforbrugsopgørelse for det pågældende indkomstår, jf. bilag 5.

Advokatfirmaet har udarbejdet en oversigt over [person1] og [person2]s indkomster i indkomståret 2012 på baggrund af en gennemgang af kontoudtogene fremlagt i bilag 8-9.

Den af Advokatfirmaet udarbejdede oversigt over [person1] og [person2]s indkomster fremlægges som i bilag 10.

Det fremgår af Advokatfirmaets udarbejdede oversigt, at [person1] i alt modtog kr. 101.016,00 efter AM-bidrag og A-skat i dagpenge i indkomståret 2012.

Endvidere fremgår det af Advokatfirmaets udarbejdede oversigt, at [person2] i alt modtog kr. 163.986,45 efter AM-bidrag og A-skat i lønindkomst i indkomståret 2012.

[person1] og [person2] havde således tilsammen en indkomst på kr. 265.002,45 efter AM-bidrag og A-skat i indkomståret 2012.

Som det fremgår af Advokatfirmaets opgørelse over [person1] og [person2]s indtægter i indkomståret 2012, jf. bilag 10, var parternes reelle indkomst i den omhandlede periode kr. 265.002,45 efter AM-bidrag og A-skat, mens det af SKATs udarbejdede privatforbrugsopgørelse fremgår, at deres samlede indkomst efter A-skat og AM­bidrag udgjorde kr. 251.930.

Det kan således konstateres, at [person1] og [person2]s samlede indkomst, der fremgår af den af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelse, er kr. 13.072 lavere end den indkomst, som parret reelt oppebar i indkomståret 2012.

2.1.2 Feriepenge

Det fremgår af kontoudtog fra [person2]s konto i [finans1] med kontonummer 4015626351-0400, jf. bilag 9, at der den 30. maj 2012 blev indsat kr. 6.988,23 i feriepenge fra FK-FERIEPENGE.

Feriepengene blev optjent i indkomståret 2011, og kom til udbetaling i indkomståret 2012.

Det kan imidlertid konstateres, at SKAT ikke har medtaget de feriepenge, som [person2] fik udbetalt i 2012, i SKATs privatforbrugsopgørelse for indkomståret 2012, jf. bilag 5.

2.1.3 Overskydende skat fra 2011

[person1] og [person2] modtog i indkomståret 2012 overskydende skat for indkomståret 2011.

Det fremgår af [person1]s kontoudtog, jf. bilag 8, at der blev indsat kr. 10.425 i overskydende skat fra indkomståret 2011 den 26. marts 2012.

Af [person2]s kontoudtog, jf. bilag 9, fremgår, at der blev indsat kr. 9.724 i overskydende skat fra indkomståret 2011 den 26. marts 2012.

[person1] og [person2] modtog således tilsammen kr. 20.149 i overskydende skat fra indkomståret 2011, der kom til udbetaling i indkomståret 2012.

2.1.4 Børne- og ungeydelse

[person1] og [person2] modtog børnefamilieydelse for deres tre hjemmeboende børn i indkomståret 2012.

Det fremgår af [person2]s konto i [finans1] med kontonummer [...51], jf. bilag 9, at børne- og ungeydelsen blev indsat på kontoen en gang i kvartalet.

Det fremgår af kontoudtoget, at der blev indsat kr. 7.974 henholdsvis den 20. januar 2012, den 20. april 2012, den 20. juli 2012 og den 19. oktober 2012.

Familien modtog i alt kr. 31.896 i børne- og ungeydelser i indkomståret 2012. Dette fremgår tillige af den af SKAT foretagne privatforbrugsopgørelse for 2012 under punktet ”ikke skattepligtige indkomster (børnetilskud, boligtilskud m.v.)”, jf. bilag 5.

2.2 Øvrige midler, der var til rådighed i indkomståret 2012

Foruden [person1] og [person2]s indtægter blev der foretaget nogle kontante indbetalinger på [person2]s konto i [finans1], ligesom der blev stiftet et lån i indkomståret 2011. En del af lånebeløbet benyttede [person1] og [person2] i indkomståret 2012.

2.2.1 Opsparede midler

Af SKAT afgørelse af den 26. august 2014, jf. bilag 1, fremgår følgende:

”Der fremgår endvidere kontante indbetalinger, der ikke kan henføres til hævninger på andre konti, hvilket indikerer, at der tilgår husstanden penge ud over det indberettede til SKAT”.

Af kontoudtoget fra [person2]s konto i [finans1], jf. bilag 9, fremgår, at der den 9. januar 2012 blev indsat kr. 11.000, at der den 13. februar 2012 blev indsat kr. 10.500 og at der den 27. august 2012 blev indsat kr. 19.000 på [person2]s konto i [finans1] med kontonummer [...51].

Samlet blev der således indsat kr. 40.500 på [person2]s konto i [finans1] i 2012, hvilket tillige fremgår på side 2 i SKATs afgørelse, jf. bilag 1.

2.2.2 Stiftelse af privat lån i indkomståret 2011

[person1] stiftede i indkomståret 2011 et privat lån hos [person3] på kr.200.000. Det er oplyst, at [person3] er i familie med [person2], og at han er en nær familierelation.

I SKATs afgørelse af den 26. august 2014 anderkendes lånet på kr. 200.000. Lånet indgår således i SKATs privatforbrugsopgørelse for indkomståret 2011.

SKAT konstaterer ikke i afgørelsen af den 26. august 2014, jf. bilag 1, hvorvidt hele lånet på kr. 200.000 blev brugt i indkomståret 2011, eller hvorvidt dele af lånet tillige indgik i husholdningen i indkomståret 2012.

2.3 Udgifter

2.3.1 Faste udgifter

[person1] og [person2] havde i indkomståret 2012 faste udgifter til husleje, el, forsikringer, børnepasning, telefoni, medielicens samt til en ældre Opel Corsa.

Revisor [person4] har udarbejdet en privatforbrugsopgørelse over faste udgifter i indkomståret 2012.

[person4]s privatforbrugsopgørelse over husstandens faste udgifter i 2012 fremlægges som bilag 11.

Det bemærkes hertil, at [person4]s privatforbrugsopgørelse, jf. bilag 11, blev indsendt til SKAT forud for SKATs afgørelse af den 26. august 2014. Opgørelsen blev således anerkendt af SKAT, og beløbene vil blive lagt til grund nedenfor.

Det fremgår af [person4]s udarbejdede opgørelse, at husstandens faste udgifter i indkomståret 2012 var på kr. 104.264.

(1) Faste udgifter til andelslejlighed

Det fremgår af den af [person4] udarbejdede oversigt over husstandens faste udgifter i 2012, at udgifterne til boligafgift i 2012 udgjorde kr. 62.774,36, jf. bilag 11. Divideres dette beløb i 12 måneder, kan det konstateres, at de månedlige udgifter til bolig­ afgift i 2012 udgjorde kr. 5.231,20.

Advokatfirmaet har udarbejdet en oversigt, hvoraf [person1] og [person2]s overførsler i indkomståret 2012 til andelsboligforeningen AB [Andelsboligforeningen] fremgår. Oversigten er udarbejdet på baggrund af en gennemgang af [person1] og [person2]s kontoudtog fremlagt i bilag 8 og 9.

Oversigten over [person1] og [person2]s overførsler til AB [Andelsboligforeningen] i 2012 fremlægges som bilag 12.

AB [Andelsboligforeningen] er som anført ovenfor den andelsboligforening, hvori [person1] og [person2]s ejede en andelslejlighed.

Oversigten opregner dato samt beløb for overførslerne til AB [Andelsboligforeningen]. Herudover fremgår, hvem af ægtefællerne, der har foretaget den pågældende overførsel til AB [Andelsboligforeningen].

Af oversigten fremgår, at [person1] og [person2] tilsammen overførte kr. 59.608,52 til AB [Andelsboligforeningen] i 2012.

Det fremgår desuden af oversigten, at der alene blev foretaget 11 overførsler til AB [Andelsboligforeningen] i 2012. Årsagen til, at der ikke blev foretaget 12 overførsler er, at betalingen for januar 2012 blev foretaget ultimo december 2011, idet boligafgiften blev betalt månedsvis forud.

(2) Øvrige faste udgifter

Vedrørende de øvrige faste udgifter fremgår det af [person4]s opgørelse over husstandens faste udgifter i indkomståret 2012, jf. bilag 11, at [person1] og [person2] havde udgifter til el, forsikringer, børnepasning, telefoni og medielicens.

Det fremgår af [person4]s opgørelse, at udgifterne til el i indkomståret 2012 udgjorde kr. 8.225,62.

Det fremgår endvidere af [person4]s opgørelse, jf. bilag 11, at husstanden tillige i indkomståret 2012 havde udgifter på kr. 2.052 til forsikringer, kr. 21.240 til børnepasning, kr. 8.796 til telefoni samt kr. 1.176 til medielicens.

Herudover er det oplyst, at familien i indkomståret 2012 ejede en ældre bil af modellen Opel Corsa med registreringsnummer [reg.nr.1], der blev indregistreret i 1994.

Årsagen til, at udgifterne hertil ikke fremgår af [person4]s opgørelse over husstandens faste udgifter i 2012, skyldes en beklagelig misforståelse. Det er blevet oplyst, at [person1] ikke havde gæld fra købet af bilen, og at der i indkomståret 2012 alene var faste udgifter til en billig forsikring samt til benzin.

2.3.2 Løbende udgifter

Foruden de faste udgifter havde familien i indkomståret 2012 løbende udgifter til indkøb af dagligvarer og andre småfornødenheder. [person1] har oplyst, at husstanden omtrent brugte kr. 5.000 månedligt på udgifter til mad og småfornødenheder.

Familien levede således sparsommeligt. Dette betød, at indkøb af dagligvarer m.v. blev foretaget på tilbud, og at alle overflødige udgifter blev sparet væk.

[person1] har desuden oplyst, at [person1] og [person2] fik hjælp af den nærmeste familie, der jævnligt inviterede til middag og ligeledes ydede små sporadiske kontante pengegaver. Denne form for hjælp fra den nærmeste familie anses for almindeligt i familier med tyrkisk baggrund.

3 NÆRMERE OM [person1] ERGÜNS UDREJSE MED KR. 73.600 DEN 29. OKTOBER 2012

[person1] blev i forbindelse med en rejse til Tyrkiet den 29. oktober 2012 kontrolleret af SKAT i [lufthavnen].

SKAT konstaterede ved kontrollen, at [person1] var i besiddelse af EUR 9.000 og DKK 6.700 i kontanter, i alt omregnet til DKK 73.600. SKAT udarbejdede ved kontrollen en kontantopgørelse.

SKATs kontantopgørelse fremlægges som bilag 13.

SKATs kontantopgørelse henviser til navnet [person5], men af kontantopgørelsen er [person1]s korrekte CPR-nr. [...] anført. Endvidere ses det, at [person1] har underskrevet dokumentet nederst på venstre side.

Det fremgår desuden af opgørelsen, at formålet med rejsen var ferie, og at [person1] var i besiddelse af en returbillet til Danmark fire dage senere.

Endelig fremgår det, at [person1] ikke havde nogen medrejsende, og at han således rejste til Tyrkiet alene.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række gældende, at SKAT ikke har grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af [person1]s skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 i medfør af skattekontrollovens § 5, stk. 3, idet SKAT ikke har påvist, at [person1] ikke har selvangivet fyldestgørende.

Det gøres i anden række gældende, at SKATs skønsmæssige forhøjelse af [person1]s skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 skal tilsidesættes som værende baseret på et forkert grundlag, ligesom skønnet er åbenbart urimeligt.

Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringender.

1 RETSGRUNDLAGET

Det følger af skattekontrollovens § 5, stk. 3, at SKAT skønsmæssigt kan forhøje en skattepligtig persons skatteansættelse, såfremt den skattepligtige ikke har selvangivet korrekt.

SKAT har derfor adgang til at foretage en skønsmæssig ansættelse, hvis der ikke foreligger en behørig selvangivelse.

Det er væsentligt at være opmærksom på, at formålet med en skønsmæssig ansættelse er at etablere et grundlag for fastsættelsen af den skattepligtige indkomst, der er bedre end det selvangivne.

Det forhold, at SKAT har adgang til at foretage et skøn, er derfor ikke ensbetydende med, at der rent faktisk skal foretages et skøn.

Finder SKAT anledning til at foretage en skønsmæssig ansættelse, er SKAT altså underlagt en pligt til at tilstræbe en så korrekt ansættelse af skatteyderens indkomst som muligt, og denne ansættelse skal ske på baggrund af en samlet bedømmelse af alle relevante forhold i sagen.

I henhold til fast praksis skal SKAT som grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse påvise eller sandsynliggøre, at den skattepligtige har et større privatforbrug, end den selvangivne indkomst giver plads til. Dette fremgår bl.a. af Den juridiske vejledning, afsnit A.B.5.3.3:

”Uanset om en skattepligtig fysisk person er selvstændigt erhvervsdrivende, hovedaktionær, lønmodtager eller modtager af overførselsindkomster m.v.,

[...]

Domstolspraksis har anerkendt, at selv om SKAT hverken kan påvise formelle eller reelle mangler i den skattepligtiges bogførings- og regnskabsmateriale, vil SKAT alligevel kunne foretage en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen, hvis den skattepligtiges privatforbrug er helt ekstraordinært lavt, herunder negativt, i forhold til den skattepligtiges selvangivne indkomst og bevægelserne i den skattepligtiges formueforhold i løbet af indkomståret.”

Heri ligger, at SKAT kan foretage en skønsmæssig forhøjelse, såfremt SKAT har udarbejdet en privatforbrugsopgørelse.

.

2 DEN KONKRETE SAG

Det gøres i første række gældende, at SKAT ikke har grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af [person1]s skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 i medfør af skattekontrollovens § 5, stk. 3, idet SKAT ikke har påvist, at [person1]s privatforbrug er ekstraordinært lavt.

SKAT har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af [person1]s skattepligtige indkomst på baggrund af følgende konstatering:

”D. 29. oktober 2012 udførte du i kontanter 9.000 € og 9.700 kr., i alt omregnet 73.600 kr., da du rejste til Tyrkiet.”

Som følge heraf har SKAT beregnet et privatforbrug for [person1] for indkomstårene 2011 og 2012 og har på baggrund af beregningerne foretaget et skøn over [person1]s skattepligtige indkomst for indkomståret 2012.

Det gøres gældende, at SKAT ikke på baggrund heraf har grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse efter skattekontrolloven § 5, stk. 3. [person1] har ikke pligt til at angive beløbet på i alt kr. 73.600 til SKAT ved sin udrejse.

Endvidere er [person1]s privatforbrug ikke ekstraordinært lavt, hvorfor SKAT ikke har grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af [person1]s skattepligtige indkomst.

Det gøres i anden række gældende, at SKATs skønsmæssige forhøjelse af [person1]s skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 skal tilsidesættes som værende baseret på et forkert grundlag.

SKAT har forhøjet [person1]s skatteansættelse skønsmæssigt, med den begrundelse at [person1]s privatforbrug på kr. 176.580 for indkomståret 2012 er for lavt.

At [person1]s privatforbrug i indkomståret 2012 er for lavt, begrunder SKAT ved for det første at sammenligne [person1]s privatforbrug for indkomståret 2012 med privatforbruget for indkomståret 2011. Og for det andet med henvisning til at SKAT ikke finder, at et privatforbrug på kr. 175.000 for indkomståret 2012 er tilstrækkeligt for [person1] og hans familie.

På baggrund heraf har SKAT foretaget et skøn over [person1]s privatforbrug for indkomståret 2012. Ved dette skøn lægger SKAT til grund, at [person1] havde det samme privatforbrug som i indkomståret 2011.

At SKAT lægger [person1]s privatforbrug i indkomståret 2011 til grund for privatforbruget i indkomståret 2012, fremgår af følgende:

"Vedrørende 2012 vurderer SKAT, at I skal have tilsvarende beløb at leve for som i 2011 ".

Det gøres gældende, at SKAT ikke kan foretage et skøn over [person1]s privatforbrug i 2012 ved at sammenligne med hans privatforbrug i indkomståret 2011.

Forudsætningerne for privatforbruget i indkomståret 2011 er ikke sammenlignelige med forudsætningerne for privatforbruget for indkomståret 2012, idet [person1] i indkomståret 2011 ekstraordinært optog et lån hos [person3].

Ved en sammenligning af [person1]s privatforbrug for indkomståret 2011 med privatforbruget for indkomståret 2012 fremgår, at det i høj grad er de samme indtægter og udgifter, der indgår. Den eneste forskel i privatforbruget i de to indkomstår er lånet på kr. 200.000, der er ydet af [person3]. Det er ubestridt, at dette lån er ydet i indkomståret 2011.

Det må således konstateres, at SKAT ikke kan foretage et skøn over [person1]s skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 alene ved at sammenligne med [person1]s privatforbrug for indkomståret 2011, idet forskellen mellem privatforbruget bestod i et ekstraordinært forhold, der kun gjorde sig gældende i indkomståret 2011. SKAT har således foretaget skønnet på et urigtigt grundlag.

SKATs skøn over [person1]s privatforbrug i indkomståret 2012 burde i stedet foretages ved at sammenligne [person1]s privatforbrug for flere år.

• • • • • •

SKATs beregnede privatforbrug for indkomståret 2012 indeholder en række fejl. Det drejer sig om følgende forhold.

I SKATs privatforbrugsopgørelse for indkomståret 2012 er indregnet en lønindtægt, der for indkomståret 2012 afviger med kr. 13.072 fra [person1] og [person2]s reelle indtægt i 2012.

Herudover er [person2]s feriepenge på kr. 6.988 udeladt i privatforbrugsopgørelsen for 2012.

Disse fejl betyder, at det af SKAT beregnede privatforbrug for indkomståret 2012 ikke er korrekt, hvorfor skønnet beror på et urigtigt grundlag.

• • • • • •

Af SKATs afgørelse af den 26. august 2014 fremgår endvidere, at et privatforbrug på kr. 175.000 om året er for lavt.

Det gøres gældende, at et privatforbrug på kr. 175.000 for [person1] og hans familie ikke er urealistisk lavt, idet familien lever sparsomt.

Det er ubestridt, at [person1]s faste udgifter udgør udgifterne opgjort i revisor [person4]s oversigt over faste udgifter samt udgifter til [person1]s bil af mærket Opel Corsa.

[person1], [person2] og deres tre børn har altid levet sparsommeligt, hvorfor det ikke er urealistisk, at de levede for dette beløb.

Som anført ovenfor sørgede familien bl.a. for at købe tilbudsvarer samt kun at købe det, familien havde mest behov for. Endvidere modtog familien hjælp fra den nærmeste familie i form af mindre kontante pengegaver samt middagsinvitationer.

At SKATs skøn beror på et forkert grundlag, understøttes endvidere af følgende.

SKAT har i afgørelsen skønnet, at [person1] og hans familie har haft et privatforbrug på kr. 300.000 i indkomståret 2012. Sammenholdes dette skønnede privatforbrug med familiens faste udgifter, der ubestridt i indkomståret 2012 udgjorde kr. 104.264, samt udgifter til bil, betyder det, at husstanden skulle have brugt kr. 195.736 udover faste udgifter i 2012.

Familien skulle ifølge SKAT således have brugt næsten det dobbelte på løbende udgifter som på faste udgifter i indkomståret 2012.

Det bemærkes, at SKAT både anerkender, at privatforbruget i indkomståret 2011 er rimeligt for husstanden, og at der er ydet optaget lån dette år. Det betyder, at SKAT reelt også anerkender, at et privatforbrug på kr. 175.000 er rimeligt, idet lånet på kr. 200.000 er at betragte som ekstraordinært.

Det gøres således sammenfattende gældende, at SKATs udøvede skøn over [person1]s privatforbrug beror på et urigtigt grundlag, hvorfor SKATs skøn bør tilsidesættes.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der er henvises til Højesteretsafgørelsen refereret i SKM2011.208H.

Det fremgår af den privatforbrugsopgørelse, som SKAT har udarbejdet, at klagerens husstands privatforbrug i indkomståret 2012 udgjorde 176.581 kr. I indkomståret før 2011 udgjorde husstandens privatforbrug 300.347 kr.

Landsskatteretten har afstemt SKATs opgørelse med klagerens revisors opgørelse. Der er fundet differencer i revisors beregnede indkomstskat i forhold til de konkret indberettede opkrævede og overskydende skatter, samt at SKAT har medregnet den kontantbeholdning, som blev medbragt på ferien til Tyrkiet.

SKAT har anerkendt et privat lån optaget i 2011 på 200.000 kr., dog uden at lånet konkret er dokumenteret. SKAT har begrundet dette med, at såfremt dette ikke blev anerkendt, ville familiens privatforbrug være på ca. 100.000 kr., hvilket ikke kan være sandsynligt, da familiens faste udgifter uden bil alene har udgjort ca. 105.000 kr. Dette lån er medregnet i både SKATs og revisors privatforbrugsopgørelse både primo og ultimo året, hvorfor det ikke findes at udgøre noget usædvanligt forhold, da privatforbruget året før ikke har kunnet hænge sammen uden optagelsen af dette lån.

Klageren revisor har oplyst, at klageren i flere år har haft en kontantbeholdning liggende på ca. 50.000 kr., og at klageren havde en kontant pengebeholdning med hjem efter ferien til Tyrkiet.

SKAT har ikke fundet dette sandsynligt, da det har formodningen imod sig, at klageren både havde en kontantbeholdning liggende og har været nødsaget til at låne penge af familien.

Landsskatteretten er enig i denne betragtning og finder det ikke konkret godtgjort, at der forelå en kontantbeholdning som oplyst, hverken før eller efter ferien.

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at der ikke er overensstemmelse med klagerens og klagerens ægtefælles dagpenge- og lønudbetalinger og den skattepligtige indkomst, og at familiens reelle indtægt derved ikke er medregnet.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at der ikke er sammenligningsgrundlag mellem disse to størrelser.

Lønudbetalingen er foretaget af periodens løn efter træk af AM-bidrag og A-skat, hvori et lovmæssigt personfradrag indgår i skatteberegningen, samt med eventuelle andre betalinger, som det individuelt er aftalt trukket over en lønudbetaling. Den skattepligtige indkomst udgør årets indkomst reguleret med positiv eller negativ kapitalindkomst (renter mm.)og ligningsmæssige fradrag, og hvor der endnu ikke er foretaget en beregning af skat. Der kan derfor ikke sættes direkte lighedstegn mellem disse to forskellige størrelser.

En gennemsnitsfamilies forbrug med to voksne med børn udgjorde ifølge Danmarks Statistik ca. 431.000 kr.

Klagerens privatforbrug brutto er af SKAT opgjort til 176.581 kr. I både SKATs og revisors opgørelse mangler ægtefællens udbetaling af feriepenge den 30. maj 2012 på 6.988 kr., hvorefter klagerens bruttoprivatforbrug udgør 183.569 kr.

Ud fra faste betalinger foretaget via bankkonto fra 1. januar 2012 indtil henholdsvis 20. december og 28. december er faste udgifter opgjort til samlet 120.113 kr. Når de konstaterede faste udgifter er betalt, er der 63.456 kr. til rådighed til mad, tøj, transport, bilens benzinudgifter, gaver, nyanskaffelser, underholdning og rejser m.v. til to voksne og tre børn på henholdsvis 14 år, 11 år og 7 år. Det bemærkes, at der i 2012 er foretaget en rejse til Tyrkiet, ifølge kontroloplysningen på en uge.

Herudover mangler de faste udgifter, som må formodes at være betalt i slutningen af december, hvor bankkontoudskrifter mangler fra den 20. december 2012 for klageren og fra den 28. december 2012 for ægtefællen. Disse formodede faste udgifter kan som minimum opgøres til 8.294 kr., og udgør husleje 5.450 kr., [boligselskab] 600 kr., børneinstitution 1.770 kr. og lagerleje 474 kr., hvorefter rådighedsbeløbet vil udgøre 55.162 kr.

Da klagerens privatforbrug herefter ikke giver mulighed for, at klagerens husstand klageren/klagerens husstand kan have et rimeligt privatforbrug sammenholdt med det foregående år og forbrug ifølge Danmarks Statistiks, har SKAT været berettiget til, at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst. Der kan ligeledes henses til, at der på ægtefællens konto er indbetalt 40.500 kr., uden at der er redegjort for, hvor disse penge kommer fra.

Efter den skønsmæssige forhøjelse ligger privatforbruget på linje med det forbrug, klageren har haft i det foregående indkomstår, dog næsten 150.000 kr. under hvad Danmarks Statistik viser en gennemsnitsfamilie med børn bruger.

Der er derfor ikke grundlag for at ændre SKATs forhøjelse af den skattepligtige indkomst, hvorefter SKATs afgørelse stadfæstes.