Kendelse af 25-05-2021 - indlagt i TaxCons database den 26-06-2021

Faktiske oplysninger

Virksomhedsaktiviteter

Virksomheden er registreret med start den 1. maj 1995 med branchekode for serviceydelser i forbindelse med husdyravl. Virksomheden drives fra ejendommen [adresse1], [by2]. Ejendommen er vurderet som bebygget landbrug og har et jordtilliggende på 15,0258 ha.

I mail af 28. august 2013 fra Landbonord er det til SKAT oplyst, at virksomheden består af landbrug med ammekøer.

Endvidere er der fremlagt en forpagtningskontrakt, hvoraf det fremgår, at der fra 1. april 2011 til 1. september 2013 sker bortforpagtning af 5 ha jord til tredjemand. Det fremgår af kontrakten, at aftalen herefter ophører uden yderligere varsel. Imidlertid medregner klageren uændret indtægt fra bortforpagtning på 14.000 kr. frem til indkomståret 2015, hvorfor det må antages, at aftalen er forlænget.

Af den skattemæssige regnskabsopgørelse for 2010 fremgår det, at bygningerne er ansat til et skattemæssigt afskrivningsgrundlag på 727.653 kr. Heraf udgør de 527.653 kr. ombygning af stald foretaget i 2008.

Klagerens repræsentant har oplyst, at driftsbygningerne består af en 70 kvm gl. svinestald, ca. 200 kvm lade og ca. 90 kvm gl. kostald. Bygningerne er opført i 1917 – og det er klagerens vurdering, at bygningerne er i en sådan stand, at de ca. har en værdi på 100.000 kr.

Virksomheden drives samtidig med, at klager oppebærer løn de pågældende år:

2010:449.970 kr.(3F)

2011:479.606 kr. (3F [by3])

2012:485.900 kr.

Resultater

Siden opstarten i 1995 og frem til 2017 er der selvangivet følgende resultat af virksomhed:

Klageren har opgjort følgende skattemæssige resultater for indkomstårene 2010-2017:

Afskrivningsgrundlag for maskiner og inventar er angivet til en saldoværdi 55.000-75.000 kr. I forbindelse med klagen har klagerens repræsentant angivet, at hans umiddelbare vurdering er, at maskinerne udgør 25.000 -30.000 kr.

Fra 2012 har klageren leaset en bobcat. I det skattemæssige regnskab er leasingudgiften fratrukket som en driftsudgift. Klageren har anført, at der er tale om finansiel leasing, hvorfor der driftsøkonomisk skal ske aktivering af aktivet og afskrives herpå.

Klageren har fremlagt ordrebekræftelse fra anskaffelse af bobcatten i februar 2008. Heraf fremgår anskaffelsespris samt at løbetiden for aftalen er 80 måneder. Klageren har angivet, at der årligt er betalt 22.872 kr. i leasingydelse. Leasingaftalen udløber i starten af 2014. Driftsøkonomisk er anskaffelsessummen på 145.000 kr. afskrevet med 6,67 % over en 15 årig periode.

I alt har klageren oplyst, at der efter deres opfattelse er grundlag for følgende driftsmæssige afskrivninger:

Bobcat (leaset) 6,67 % af 145.500 kr.9.705 kr.

Bygninger 4 % af 100.000 kr.4.000 kr.

Øvrigt inventar 10 % af 25.000 kr.2.500 kr.

Driftsmæssige afskrivninger i alt:16.205 kr.

SKAT har i forhold til det fremlagte regnskab bemærket, at der er tale om to driftsgrene – bortforpagtning af jord og landbrug. Resultatet af bortforpagtningen er skønsmæssigt opgjort til 11.500 kr. i 2011 og 2012, idet det er lagt til grund, at der modtaget 14.000 kr. i forpagtningsindtægt. Herfra er der givet et skønsmæssigt fradrag på 2.500 kr. til regnskab, ejendomsskatter mm.

Klagerens repræsentanten har anført, at der i forhold til det driftsmæssige resultat skal reguleres for leasingbetaling, som er foretaget fra 2008-2014. I stedet skal aktivet afskrives som anført ovenfor.

Det bemærkes, at klageren finder, at virksomheden skal bedømmes under ét, dvs. at der ikke skal ske opdeling i driftsgrene.

For indkomstårene 2010-2013 påvirker dette resultaterne således:

SKATs afgørelse

SKAT [by1] har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 31.055 kr. for indkomståret 2010, 32.287 kr. for indkomståret 2011 og på 31.221 kr. for indkomståret 2012, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

For indkomstårene 2011 og 2012 har SKAT endvidere forhøjet indkomsten med overskud af virksomhed med 11.500 kr., idet indkomst ved bortforpagtning er anset for en selvstændig driftsgren.

Som konsekvens af ændringerne vedrørende underskud er kapitalafkast for 2010 nulstillet, og for 2011 og 2012 er det begrænset.

SKAT [by1] har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Du har bedt SKAT om at ændre grundlaget for din skat for 2010-2012.

Vi kan ikke ændre skatten, fordi vi ikke mener, der er grundlag for at ændre din skat i forhold til afgørelsen dateret 22.10.13. Det er fordi:

Der foretages ingen ændringer i den trufne afgørelse af 22.10.13.

Det fremgår af anmodning om genoptagelse fra skattekonsulent [person1], at det er opfattelsen, at underskud skal godkendes. Anmodningen sker på grundlag af afgørelse af 22.10.13, hvor underskud af landbrug er nægtet, og der er sket beskatning af overskud ved bortforpagtning af jord.

Der er den 17.09.14 modtaget indsigelser til forslag på genoptagelse uden ændring af indkomsten dateret 09.09.14. Desuden er der medsendt regnskab for 2013.

Der er ingen bemærkninger til, at virksomheden opdeles i 2 virksomheder, nemlig bortforpagtning som den ene virksomhed og landbrug med ammekøer som den anden virksomhed.

Genoptagelse - revisors opfattelse:

Det anføres, at forskellen på driftsregnskab og skatteregnskab i denne virksomhed knytter sig til afskrivninger og leasing.

Afskrivning i driftsregnskabet er udtryk for det slid og den forældelse, som aktiverne undergår. Dette kan opdeles i to faktorer:

Ved driftsmæssige afskrivninger skal der principielt afskrives på genanvendelsesværdien. Vedrørende denne ejendom er genanskaffelsesværdien meget lav, fordi antagelsen er, at bygningerne skal enten nedrives eller overgå til anden anvendelse ved virksomhedens ophør.

På denne ejendom er der tale om gamle redskaber og maskiner og gamle bygninger med utidssvarende indretning i forhold til nutidens krav.

Din umiddelbare vurdering af maskinerne udgør 25 -30.000 kr.

Jfr. årsregnskabsloven "ville driftsbygningerne være nedskrevet til geninvindingsværdi for flere år siden, såfremt der var lavet et driftsregnskab for virksomheden,"

[person2] er af den klare overbevisning, at virksomheden vil udvise overskud efter drifts­ økonomiske afskrivninger fremover, i lighed med 2011, 2012 og 2013, derfor bør årene 2010- 2012 godkendes som selvangivet.

SKAT's bemærkninger til anmodning om genoptagelse:

Det fremgår af regnskabet for 2010, at stalden har været ombygget i 2008 for 527.653 kr. Det fremgår ligeledes af Krak kort hybrid, at der er nyt tag på stort set alle bygninger. Det vil sige, at bygningerne trods opførsel i 1917 er vedligeholdt og i forholdsvis god stand. Det betyder, at afskrivning skal følge den praksis, der er på området, nemlig 4 % på anskaffelsessummen for taget på 527.653 kr. Der henvises til SKM2007.59.HR. Desuden bør der også foretages afskrivning på anskaffelsessummen fra 1999 på 200.000 kr.

Regnskabet 2013: Regnskabet for 2013 er nu selvangivet med et resultat før renter på 5.809 kr. Det fremgår, at der medtages forpagtning (14.000 kr.), selvom den fremviste forpagtningskontrakt kun løber til 01.09.13. Det kan dog ikke udelukkes, at der er indgået ny kontrakt.

Der er ikke selvangivet kapitalindkomst med forpagtning, så regnskabet er heller ikke opdelt i forpagtning og landbrug med ammekøer som der er lagt op til i afgørelsen for 2010 - 2012.

Leasingafgift på 22.872 kr. kan erstattes af afskrivning på 9.705 kr., forskel 13.167 kr. Skattemæssig saldo på øvrige driftsmidler udgør 73.591 kr. ultimo 2013.

Der er ikke foretaget afskrivninger på hverken bygninger eller driftsmidler i regnskabet for 2013.

Det bemærkes endvidere, at der ikke er fratrukket udgifter til el og telefon i 2013 (i 2012 1.903 kr. + 800 kr.)

Revisors henvisning til SKM2004,432.VLR: Det fremgår, at de driftsøkonomiske afskrivninger ikke kan ansættes til nul. Det antages dog, at afskrivningerne må fastsættes til beskedne beløb på grund af bygningernes og maskinernes alder og stand. Dette er i modstrid med denne sag, hvor bygningerne jo netop har været vedligeholdt for et større beløb. Det er ikke muligt at vurdere, om der også er fratrukket udgifter til vedligeholdelse ud over, hvad der er aktiveret.

Det fremgår derimod ikke, at der skal bruges genanskaffelsesværdier som afskrivningsgrundlag for driftsøkonomiske afskrivninger, men det fremgår, at der skal ske en forrentning af den investerede kapital. Det må betyde, at det er det faktiske investerede beløb, der skal forrentes, og det anses at betyde, at det er anskaffelsesprisen, der lægges til grund for de driftsøkonomiske afskrivninger.

Med hensyn til maskiner gælder, at det er anskaffelsessummen pristalsreguleret, der skal benyttes som afskrivningsgrundlag for de driftsøkonomiske afskrivninger.

Afskrivningssatsen på leaset Bobcat synes meget passende. Der er dog ingen dokumentation eller sandsynliggørelse for anskaffelsessummen.

I 2011 er der en tilgang på 18.000 kr. Der er ikke oplysninger om, hvilket driftsmiddel, der er tale om eller i øvrigt oplysninger om øvrige driftsmidlers alder m.v.

Konklusion:

SKAT genoptager sagen, men kan ikke godkende landbrugsvirksomheden som erhvervsmæssig drevet.

Årsregnskabsloven gælder for selskaber og bygger på princippet om "going koncern", altså et forsigtighedsprincip for en fortsættende virksomhed, jf. årsregnskabslovens § 11. Udgangspunktet er, at kostprisen skal oplyses, og hvis dagsprisen er lavere, skal der ske nedskrivning på aktivet.

Der er ikke i praksis belæg for, at årsregnskabslovens principper skal anvendes ved en personligt drevet virksomhed, når det skal vurderes, om der er tale om erhvervsmæssigt drevet virksomhed eller ej.

Ved vurdering af virksomheden taler man jo netop om, at virksomhedens resultat også skal give et afkast til den investerede kapital(= anskaffelsessummen).

Der hvor genanskaffelsesprisen kan komme på tale er i forbindelse med en økonomisk vurdering for at vurdere, om det pågældende aktiv skal genanskaffes, således at investeringen bliver rentabel.

Det er lagt til grund, at der skal anvendes driftsøkonomiske afskrivninger på anskaffelsessummen for både bygninger og driftsmidler. Der er tale om bygninger, som er renoveret for et væsentligt beløb i 2008, hvorfor de anses at være i en god stand og vedligeholdt.

Det accepteres, at der lægges afskrivninger til grund i stedet for leasingydelsen, men det accepteres ikke, at der alene skal anvendes 10.000 kr. til øvrige driftsmidler og en afskrivningssats på 10 %. Ifølge gældende praksis anvendes 15 % på anskaffelsessummen, og i 2011 er tilgangen på 18.000 kr., ligesom der er aktiver anskaffet i tidligere år.

Disse forhold sammenholdt med, at landbruget for 2013 heller ikke giver et positivt resultat, når der tages hensyn til ovenstående korrektioner og driftsøkonomiske afskrivninger, vurderes det, at der heller ikke er udsigt til overskud fremover. Det fastholdes således, at virksomheden ikke anses for erhvervsmæssigt drevet.

Der foretages ingen ændringer i den trufne afgørelse af 22.10.13.”

Den påklagede afgørelse er en genoptagelse af SKATs afgørelse af 22. oktober 2013, hvor følgende begrundelse for ændringen er anført:

Du har selvangivet underskud af virksomhed for de seneste 3 år. Resultaterne indeholder for to af årene skattemæssige afskrivninger på bygninger – i ingen af årene er der foretaget afskrivning på driftsmidler.

Det regnskab, der skal danne grundlag for vurdering af rentabilitet skal være et driftsregnskab, hvor det er resultat efter driftsmæssige afskrivninger der lægges til grund.

De driftsøkonomiske afskrivninger skal fastsættes ud fra en konkret skøn. Med baggrund i regn- skabsstatistikker fra Landbrugets Rådgivningscenter anses driftsøkonomiske afskrivninger at udgøre 4 % på bygninger og 15 % på driftsmidler.

SKAT har derfor til brug for vurderingen korrigeret de indsendte regnskaber og budgetter, så disse indeholder driftsøkonomiske afskrivninger. I samme forbindelse har SKAT opdelt din virksomhed i to grene, idet bortforpagtning af jord anses at skulle vurderes særskilt med hensyn til rentabilitet.

SKAT har herefter lagt følgende regnskabstal og budgetter til grund for vurdering af rentabilitet:

På grundlag af de opgjorte driftsmæssige resultater, og hvor der vedrørende landbrugsdelen såvel er realiseret underskud i årene 2010, 2011 og 2012, som underskud på budgetterne for 2013 og 2014, anses rentabilitetskriteriet ikke for at være opfyldt vedrørende landbrugsdelen.

Et andet moment der indgår i bedømmelsen af, om virksomheden kan betragtes som erhvervsmæssig er den intensitet, som virksomheden drives med.

I denne bedømmelse indgår virksomhedens omsætning og bedriftens størrelse.

Virksomhedens samlede mompligtige omsætning, hovedsageligt fra salg af kvæg, har for årene 2010 – 2012 udgjort i alt 40.906 kr. Det skal dog bemærkes, at der henover perioden har været en vis besætningsforøgelse i såvel antal dyr (fra 15 til 20 enheder), som i værdi. Ifølge budgettet for 2013 forventes der her en større omsætning (salg af 8 dyr) end i de foregående år.

Omsætningen og bedriftens størrelse anses ikke at have haft et sådant omfang, at intensitetskriteriet kan anses at være opfyldt for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 vedrørende landbrugsdelen.

Underskud vedrørende landbrug nægtes derfor med følgende beløb:

Bemærkninger til den fremsendte indsigelse

De driftsøkonomiske afskrivninger skal fastsættes ud fra et konkret skøn. Der er ingen domme, der direkte fastsætter afskrivningssatser, men der er i en Østre Landsretsdom kommentarer om at 2 % på driftsbygninger og 10 % på driftsmidler er for lavt (SKM 2005.327). I samme dom bliver der nævnt, at regnskabsstatistikker fra Landbrugets Rådgivningscenter oplyser, at der må regnes med 4 % på bygninger og 15 % på driftsmidler.

Disse procentsatser har SKAT anvendt ved sin vurdering af rentabiliteten. SKAT bemærker i øvrigt, at der også ved anvendelse af en driftsøkonomisk afskrivningssats på 2 % på bygninger og 10 % på driftsmidler vil være underskud på landbrugsdelen ifølge budgetterne for 2013 og 2014.

På baggrund af de budgetterede underskud, foranstående bemærkninger til den fremsendte indsigelse og sammenholdt med, at der i 15 af virksomhedens 18-årige levetid har været selvangivet underskud, giver den fremsendte indsigelse ikke SKAT anledning til en ændret stillingtagen til dette punkt.

3. Kapitalafkastordningen

3.1. De faktiske forhold

Du har for de 3 seneste indkomstår været tilmeldt kapitalafkastordningen.

Pr. 1. januar 2010 er din virksomhed ikke skattemæssigt anset at være erhvervsmæssig. Kapitalaf- kastordningen kan derfor ikke anvendes for 2010.

Pr.1. september 2011 bortforpagtes en del af jorden, hvilket medfører at kapitalafkastordningen på ny kan anvendes fra dette tidspunkt.

Din ejendom er erhvervet i 1995, og ifølge indsendte specifikationer til kapitalafkastordningen ud- gjorde anskaffelsessummen for jord og driftsbygninger i 1995 170.000 kr. Heraf udgør afskrivningsgrundlag for bygninger ibrugtaget 31. december 1999 200.000 kr.

Anskaffelsessummen for den bortforpagtede del af jorden skønnes at have udgjort 10.000 kr. Heraf kan kapitalafkast for 2011 beregnes til 2 % i 9 måneder eller 150 kr.

For 2012 kan kapitalafkast for den bortforpagtede del af jorden beregnes til 1 % af 10.000 kr. eller 100 kr.

(...)”

SKAT har i forbindelse med påklage af afgørelse af 3. oktober 2014 udtalt, at SKAT ikke har yderligere bemærkninger til sagen.

I forbindelse med, at der er sendt supplerende materiale ind i sagen har SKAT bemærket følgende:

”(...)

Vi har modtaget bemærkninger fra LandboNord dateret 4. december 2018 vedrørende indkomstårene 2011-2013 angående virksomhedens resultater, og I har bedt om vores bemærkninger hertil.

Vi er ikke enige i, at forpagtning er en del af virksomheden med kvægavl. Det er en særskilt aktivitet. Der er vedlagt opstilling over driftsresultaterne for 2010 - 2013.

Der er for 2013 selvangivet et positivt resultat på 5.809 kr. Det fremgår ikke, hvordan revisor kommer frem til et resultat på -6.918 kr. Når de 14.000 kr. i forpagtningsindtægt fjernes fra resultatopgørelsen som en selvstændig aktivitet, og der tages hensyn til driftsøkonomiske afskrivninger på inventar og bygninger, vil der fortsat være et betydeligt underskud i denne virksomhed.

Det indstilles derfor, at afgørelserne for 2010 - 2012 fastholdes. Der er tidligere fremsendt udtalelse til klagen og regnskab for 2013.

Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 9. september 1997 (TfS 1997.789) omhandler en landmand, der har to avlshopper, der anvendte et jordareal, mens den resterende del af jorden bortforpagtedes. Driften af avlshopperne blev ikke anset for erhvervsmæssigt drevet og det bevirkede at underskud herfra ikke kunne modregnes i overskuddet fra bortforpagtningen.

(...)”

Skattestyrelsen har haft Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse i høring. I den forbindelse har de bemærket følgende til sagen:

”Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der med henvisning til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ikke kan godkendes fradrag for underskud af virksomhed for indkomstårene 2010-2012. Klagers virksomhed anse at have 2 driftsgrene, en vedrørende bortforpagtning som er en erhvervsmæssig aktivitet og en landbrugsaktivitet som ikke anses for at være en erhvervsmæssig aktivitet.

Bortforpagtningen er skønsmæssigt opgjort til 11.500 kr. i 2011 og 2012, idet det er lagt til grund, at der modtaget 14.000 kr. i forpagtningsindtægt. Herfra er der givet et skønsmæssigt fradrag på 2.500 kr. til regnskab, ejendomsskatter mm.

Som konsekvens af ændringerne vedrørende underskud er kapitalafkast for 2010 nulstillet og for 2011 og 2012 er det begrænset.

Skattestyrelsen har ikke godkendt landbrugsvirksomheden som erhvervsmæssig, og lagt vægt på, at landbrugsaktiviteten for de omhandlede år ikke er rentabel og ikke drevet erhvervsmæssigt, ligesom aktiviteten efter en samlet vurdering ikke anses for at være drevet med det formål at opnå et overskud.

Klageren er omfattet af den særlig ligningspraksis for deltidslandbrug, vedrørende landbrugsvirksomheden. Denne praksis kan anvendes på betingelse af, at driften af landbrugsdriften er bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok, og kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt at den tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald kan landbrugsvirksomheden i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre at det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen om, at der ud fra en konkret vurdering kan klagerens landbrugsvirksomhed ikke anses for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2010-2012.

Der er i afgørelsen lagt vægt på, at driften har været underskudsgivende i en længere årrække. Virksomheden har været drevet siden 1995, hvorfor den ikke kan anses for værende i opstartsfasen.

På det foreliggende grundlag er der ikke udsigt til, at virksomheden vil give et resultat på 0 kr. eller derover, selv efter en længere årrække. Landbrugsvirksomheden kan ikke anses for erhvervsmæssig i de påklagede indkomstår.

Da landbruget ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, fastholder Skattestyrelsen, at der ikke kan godkendes fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede år.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud i forbindelse med bortforpagtning og landbrugsdrift i indkomstårene 2010-2012.

Videre er det klagerens påstand, at de to virksomhedsaktiviteter skal ses under ét og ikke som to særskilte driftsgrene, hvorfor der ikke er grundlag for at forhøje indkomsten vedrørende resultat af bortforpagtning.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:

”Jeg skal hermed på vegne af [person2] påklage kendelse af den 3. oktober 2014, hvoraf det fremgår, at SKAT ikke godkender den af klager drevne virksomhed som erhvervsmæssigt drevet.

Virksomheden skal godkendes som erhvervsmæssigt drevet.

Efter driftsøkonomiske afskrivninger udviser virksomheden overskud for 2011, 2012 og 2013.

[person2] forventer ligeledes overskud fremover.

Bemærkninger til sagsfremstilling fra SKAT:

Der fremkommer ikke "driftsøkonomiske af skrivninger " ved blot at anvende 4 % af den skattemæssige kostpris.

SKAT anfører på side 3 "at der skal ske en forrentning af den investerede kapital ". Jeg mener ikke dette er et krav ved bedømmelsen af deltidslandbrug ud fra den særlige ligningspraksis der findes på området. Dette fremgår heller ikke af juridisk vejledning.

Virksomhedens resultat skal som praksis viser, bedømmes efter driftsøkonomiske afskrivninger. Jeg mener disse afskrivninger skal opgøres efterårsregnskabslovens regler

SKAT anfører på side 4, "årsregnskabsloven gælder for selskaber".

Årsregnskabslovens § 1 "Denne lov gælder for alle erhvervsdrivende virksomheder, jf. dog stk. 3 (finansielle og kommunale virksomheder)

Driftsøkonomiske afskrivninger opgøres eft er årsregnskabslovens regler.

Årsregnskabslovens § 42 og §43 beskriver denne værdi, som anvendes i et driftsregnskab.

Det fremgår af § 42, at anlægsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37 eller 38, skal nedskrives til en lavere genindvindingsværdi.

Jf. § 43 skal kostpris, dagsværdi eller genindvindingsværdi for materielle anlægsaktiver med begrænset brugstid formindskes med afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid.

Afskrivninger i driftsregnskabet er udtryk for det slid og den forældelse, som aktiverne undergår.

Dette kan opdeles i to faktorer:

Ved driftsmæssige afskrivninger skal der principielt afskrives på genanskaffelsesværdien.

Vedr. denne ejendom er genanskaffelsesværdien meget lavt, fordi antagelsen er, at bygningerne skal enten nedrives eller overgå til anden anvendelse ved virksomhedens ophør.

På denne ejendom er der tale om gamle redskaber og maskiner og gamle bygninger med utidssvarende indretning i forhold til nutidens krav.

Min umiddelbare vurdering af maskinerne udgør 25 - 30.000

Driftsbygningerne består af ca. 70 m2 gl. svinestald, ca. 200 m2 lade og ca. 90 m2 gl. kostald.

Bygningerne er opført i 1917.

Min vurdering bygger på, at bygningerne trods alt er i en stand som gør, at laden kan anvendes som garage/maskinhus ved et evt. salg. Min vurdering ligger derfor på ca.

100.000 og ikke på de ca. 50.000 som garageværdi som disse ejendomme typisk handles til.

Leasingudgiften behandles i driftsregnskaber som en finansieringsudgift, og modsvares så af en driftsøkonomisk afskrivning over den skønnede levetid.

Syn og Skøn.

Som fremført ovenfor, så er det essentielle i denne sag at få konstateret, om virksomheden drives landbrugsfagligt korrekt, samt at virksomheden havde udsigt til at opnå et rimeligt driftsresultat.

Henset til virksomhedens omfang, samt de betydelige midler som der er investeret i virksomheden sammenholdt med de resultater der er opnået gør, at vi mener at virksomheden er drevet landbrugsfagligt korrekt.

Vi er endvidere også af den opfattelse, at virksomheden udviser overskud efter drifts­ økonomiske afskrivninger.

Vi er ikke enige med SKAT i hvorledes de driftsøkonomiske afskrivninger opgøres.

På den baggrund mener vi, at det eneste rigtige, er at der afholdes syn og skøn i henholdt til skatteforvaltningslovens § 47. Hvilket vi hermed anmoder om, såfremt landsskatteretten ikke umiddelbart kan imødekomme vores klage.

Vi skal samtidig, anmode landskatteretten om, at de i henhold til skatteforvaltningslovens § 52 stk. 3 træffer afgørelse om, at omkostninger til syn og skøn skal godtgøres fuldt ud.”

Klagerens repræsentant har endvidere anført at:

”Som svar på anmodning om yderligere oplysninger af den 22. november 2018

Specifikation i form af udregning af de angivne overskud før driftsøkonomiske afskrivninger:

2011:

Jeg skal beklage en regnefejl i det indsendte på kr. 16.827

Skattemæssigt resultat if. Regnskabet udgør kr. -39.564

Tilbageført skattemæssige afskrivninger 36.383

Tilbageført leasing 22.872

Korrigeret resultat før drift. Afskrivninger 19.691

2012:

Skattemæssigt resultat if. Regnskabet udgør -38.498

Tilbageført skattemæssige afskrivninger 36.383

Tilbageført leasing 22.872

Korrigeret resultat før drift. Afskrivninger 20.757

2013:

Skattemæssigt resultat if. Regnskabet udgør -6.918

Tilbageført skattemæssige afskrivninger 0

Tilbageført leasing 22.872

Korrigeret resultat før drift. Afskrivninger 15.954

Klager er af den opfattelse, at bortforpagtning af et jordstykke, er en naturlig del af den samlede virksomhed.”

Videre har klagerens repræsentant fremlagt følgende vedrørende afskrivningsgrundlag for bobcat og ejendom:

”(...)

[person2] kan ikke finde leasingkontrakten, men der vedlægges ordrebekræftelse hvoraf fremgår købstidspunkt samt pris og løbetid for leasingopkrævningerne.

Det fremgår, at leasingen er påbegyndt i 2008 og løber over 6 år.

Bobcattens pris udgør 145.000 jf. vedlagte og leasingudgiften udgør 1.930 pr. måned.

Bobcatten afskrives driftsøkonomisk over 15 år, hvilket er anset for levetiden med den anvendelse der er i virksomheden. Dette giver de 6,67 % som fremgår af mit brev af den 02. april 2014 til SKAT.

Afskrivninger i driftsregnskabet er udtryk for det slid og den forældelse, som aktiverne undergår. Dette kan opdeles i to faktorer:

Ved driftsmæssige afskrivninger skal der principielt afskrives på genanskaffelsesværdien.

Ved denne ejendom er genanskaffelsesværdien meget lav, fordi antagelsen er, at bygningerne skal enten nedrives eller overgår til anden anvendelse ved virksomhedens ophør.

Driftsbygningerne består af ca. 70 m2 gl. svinestald, ca. 200 m2 lade og ca. 90 m2 gl. kostald.

Bygningerne er opført i 1917, hvor stalden er renoveret i 2008.

Driftsøkonomisk er driftsbygningerne værdiansat ud fra driftsøkonomiske principper til en garageværdi på 100.000 som afskrives over 25 år.

Der er ikke sammenfald mellem skattemæssigt afskrivningsgrundlag (de faktiske udgifter) og det driftsøkonomiske afskrivningsgrundlag jf. ovenfor.

I driftsregnskabet ville der efter årsregnskabslovens regler skulle foretages en nedskrivning på stalden i 2008 – ikke at forveksle med afskrivninger.

Renoveringen af stalden er derfor indehold i det grundlag der foretages driftsøkonomiske afskrivninger af.

(...)”

Retsmøde

På møde med Landsskatteretten har klager oplyst, at han selv har stået for at fjerne halm fra det bortforpagtede areal og har anvendt dette i sit landbrug. I 2017 har han fået ansættelse i [by4], hvorfor han afhænder sine dyr.

Klagerens repræsentant har supplerende anført, at i og med, at klageren selv har stået for at fjerne halm fra det bortforpagtede areal gøres det gældende, at bortforpagtningen er en integreret del af landbrugsdriften. Således har klageren skullet afholde udgifter til maskinstation hertil.

For så vidt angår investering i driftsbygninger bemærkede repræsentanten, at investering heri ikke kan forventes at blive dækket ved salg. Et syn- og skøn kunne afdække værdien af driftsbygningerne. Bygningerne har ikke været anvendt til produktion, hvorfor de efter repræsentantens opfattelse alene udgør en garageværdi skønsmæssigt på 50.000-100.000 kr.

Skattestyrelsen har fastholdt, at der ikke er tale om gamle eller utidssvarende bygninger, hvilket fremgår dels af årsregnskaberne, dels af billeder af ejendommen og dels af det faktum, at der blev lagt nyt tag i 2008.

Skattestyrelsen anførte, at intensitetskravet ikke er opfyldt, men at det vigtigste i forhold til vurderingen er rentabilitetskravet, som ej heller er opfyldt. Skattestyrelsen påberåbte sig afgørelserne gengivet i TfS 1997, 789LSR og SKM 2007,59H.

Landsskatterettens afgørelse

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse er præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by5] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Driftsgrene

I henhold til praksis skal der foretages en opdeling af et landbrugs drift i flere virksomheder. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 18. oktober 1982, gengivet i Meddelelser fra Skattedepartementet 1983, side 280, der fortsat er udtryk for gældende praksis, jf. eksempelvis Landsskatterettens kendelse af 22. november 2013, offentliggjort i SKM2014.112.LSR.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at bortforpagtningen af 5 ha jord udgør en ny og separat driftsgren. Der er henset til, at klageren først er begyndt med bortforpagtningen i 2011, og at bortforpagtningen ikke ses at have en naturlig tilknytningen til virksomheden, der beskæftiger sig med salg af kvæg og dyrkning af marker til salg og eget forbrug. Indtægterne fra bortforpagtningen skal derfor ikke indgå i virksomhedens resultat.

Landsskatteretten finder at det foretagne skøn over resultat af bortforpagtning må anses for rimeligt henset til forpagtningens omfang.

Fra 2011 og frem til 2015 skal landbrug og bortforpagtning derfor bedømmes hver for sig som to selvstændige driftsgrene.

Et retsmedlem voterede for, at virksomheden skulle anses under ét, henset til de konkrete omstændigheder, hvor klageren skulle stå for fjernelse af halm og selv har anvendt denne halm i sin landbrugsdrift.

Der træffes afgørelse i overensstemmelse med flertallet.

Forhøjelse af indkomsten med 11.500 kr. for 2011 og 2012 stadfæstes derfor.

Bedømmelse af landbrugsvirksomheden

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens landbrugsvirksomhed ikke for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2010-2012.

Der er lagt vægt på, at driften har været underskudsgivende i en længere årrække. Virksomheden har været drevet siden 1995, hvorfor den ikke kan anses for værende i opstartsfasen.

Landsskatteretten finder ikke, at der er udsigt til, at virksomheden vil give et resultat på 0 kr. eller derover, selv efter en længere årrække.

Ved vurderingen er der lagt vægt på de fremlagte regnskaber for perioden 2010-2017. Retten kan tiltræde, at det skattemæssige resultat skal reguleres i forhold til leasing på grundlag af den fremlagte dokumentation.

Klageren har herefter opgjort, at der driftsmæssigt realiseres overskud efter afskrivninger i 2011, 2012, 2015 og 2017. Ved denne beregning er der imidlertid ikke taget højde for, at 14.000 kr. hidrører fra indtægt ved bortforpagtning. Som det fremgår ovenfor, finder retten ikke, at dette skal indgå ved bedømmelsen af landbrugsvirksomheden.

Herefter vil der alene være overskud i 2017, hvilket ikke findes at være tilstrækkeligt til at anse virksomheden for erhvervsmæssigt drevet, idet den i de påklagede år samtidig ses at have været drevet med en langt mindre intensitet end tilfældet er i 2017, jf. også Højesterets dom i SKM 2009, 24 H, hvor det er anført, at der ved bedømmelse af, om et landbrug er erhvervsmæssigt drevet, ikke kan lægges afgørende vægt på, om virksomheden har opnået et positivt resultat i et enkelt år.

Yderligere finder retten, at det angivne afskrivningsgrundlag på ejendommen forekommer lavt sat henset til, at der så sent som i 2008 er foretaget en ombygning for mere end 500.000 kr. Dette indikerer, at ejendommen er vedligeholdt og i god stand. Landsretten har i SKM 2004, 432 VLR fastslået, at de driftsøkonomiske afskrivninger ikke kan ansættes til nul. Dermed angiver retten netop, at afskrivningerne skal afspejle den værdiforringelse der sker. I Vestre Landsrets afgørelse fastsættes afskrivningerne efter en konkret vurdering til et meget beskedent beløb ud fra bygningernes alder og stand. Samme forhold findes ikke at være gældende her, idet der netop umiddelbart forud for de påklagede indkomstår er sket en betragtelig ombygning/vedligeholdelse. De driftsmæssige afskrivninger må derfor formodes at være højere end angivet.

Som anført ovenfor er resultatet af landbrugsvirksomheden for de påklagede år og frem til 2016 imidlertid allerede negative med de af klageren anførte afskrivninger.

Hertil kommer, at intensiteten i virksomheden har været særdeles begrænset i virksomheden frem mod 2015, når der bortses fra tilskud.

Landsskatteretten finder derfor ikke, at landbrugsvirksomheden kan anses for erhvervsmæssig i de påklagede indkomstår.

Da landbruget ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

For så vidt angår konsekvensændring af kapitalafkastordningen tiltrædes denne, idet der i henhold til virksomhedsskatteloven kun beregnes kapitalafkast for erhvervsmæssig virksomhed.