Kendelse af 10-05-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2019

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, som ejer [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS. Klageren er ligeledes direktør i [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS.

Klageren var den 10. oktober 2010 ude for et trafikuheld, hvor han brækkede to ryghvirvler. Som følge af ulykken gik klageren med et korset og indtog stærk smertestillende medicin af typen [...]. Klageren har fremlagt udskrift af klagerens patientjournal, hvoraf det fremgår, at klageren vil blive nedtrappet 2 uger efter udskrivelsen den 26. oktober 2010. Klageren har oplyst, at han fjernede korsettet den 23. februar 2011.

Klageren har jagttegn og desuden interesse for biavl.

Værdi af fri bil

SKAT har oplyst, at klageren i den indklagede periode havde bopæl på [adresse1], 2. th, [by1].

Klageren har oplyst, at han som følge af ulykken den 10. oktober 2010 ikke kunne anvende nedenstående Mercedes Benz eller Landrover, hvorfor selskabet i stedet indkøbte nedenstående VW Touareg.

[virksomhed2] ApS havde adresse på [adresse2], [by2], som er cirka 11 km fra klagerens bopæl. [virksomhed2] ApS er registreret med branchekode 466900, som er engroshandel med andre maskiner og andet udstyr og havde i de indklagede indkomstår mellem 5-9 ansatte. I den indklagede periode havde [virksomhed2] ApS følgende biler i beholdning:

[virksomhed2] ApS har oplyst, at de den 16. december 2010 nedskrevet følgende regler for Mercedes Benz:

”Bilen er ikke længere i puljen af bile(r) til privat beskatning. Den kan indtil vi finder et sted, hvor vi kan sætte den til salg bruges til

ERHVERVSMÆSSIG KØRSEL

Nøgle udleveres i bogholderiet.

[by2] den 16.12.2010”

Reglerne er ændret den 5. december 2012, hvoraf det fremgår:

"Mercedesen er i dag kommet fra autosælgeren. Den er ikke synet og der må derfor ikke køres i den.

Kender du nogen der er interesseret i et "billigt håndværker tilbud", så kontakt bogholderiet.

[by2] den 5.12.2012"

For Land Roveren har [virksomhed2] ApS oplyst, at de ved anskaffelsen haft følgende regler:

"[virksomhed2] ApS, har ingen vognmandstilladelse eller tilladelse til busudlejning.

Derfor må den if. [by3] politi/færdselsstyrelsen kun benyttes til transport af personer med tilknytning til [virksomhed2] ApS, DVS. ingen transport af venner, bekendte til ansatte, spejdere, sports- eller andre foreninger.

Det kræver kørekort til kategori D a(t) føre denne bil, og hvis kørekort kat. D er erhvervet efter 01.07.1979, skalføreren tillige have erhvervet hvidt eller blåt bevis.

Ved kørsel til udlandet skal chaufføren være en ansat på [virksomhed2] ApS

Udenfor normal arbejdstid skal [reg.nr.4] være parkeret på [virksomhed2] ApS.

Nøgler udleveres i bogholderiet.

[by2], den 24.07.2000"

Klageren har ikke fremlagt en kørebog for nogen af bilerne.

Fri Bolig

[virksomhed3] ApS ejer ejendommen beliggende [adresse1], [by1]. I bygningens stueetage er der to erhvervslejemål på i alt 207 m2 og i etagerne ovenpå er der 6 beboelseslejligheder som i alt udgør 592 m2.

Lejemålet beliggende [adresse1], 2. th er udlejet til klagerens ægtefælle. Klageren har oplyst, at lejemålet har været udlejet til ægtefællen siden 1. juli 1994. Klageren har fremlagt en erstatningslejekontrakt dateret den 1. oktober 2003. Af kontrakten fremgår det blandt andet, at huslejen udgør 2.331 kr. pr. måned og at lejemålet på 117 m2 ikke er overtaget nyistandsat, ligesom det heller ikke skal afleveres nyistandsat.

Klageren har oplyst at huslejeniveauet skyldes, at ægtefællen har moderniseret lejligheden for egen regning.

Klageren har oplyst, at ejendommen er omfattet af reglerne om omkostningsbestemt husleje, da lejemålet er taget i brug før 1. januar 1992.

Det fremgår af SKATs ejendomsvurderinger i årene fra 2001-2002 og 2006-2010, at:

Af vurderingerne fremgår lejefaktorerne for de enkelte år.

Der er for ejendommen i indkomstårene 2008-2011 betalt henholdsvis 27.690 kr., 28.989 kr., 31.020 kr. og 33.191 kr. i ejendomsskat.

Fri Sommerbolig

[virksomhed3] ejer flere matrikler i området omkring [by4], herunder blandt andet:

På matrikel [...2] var der opført et sommerhus. Klageren har oplyst og fremlagt billeder af, at sommerhuset blev oversvømmet i maj 2010. Herefter opførte [virksomhed3] et nyt sommerhus, som blev solgt til klageren ved købsaftale af 6. oktober 2010.

Klageren har oplyst, at sommerhuset indtil oversvømmelsen var udlejet. Klageren har desuden oplyst, at han som følge af udlejningen ikke havde en nøgle til huset og derfor heller ikke anvendte sommerhuset.

Klageren har fremsendt fakturaer som dokumentation for at sommerhuset var udlejet.

De fremsendte fakturaer for perioden maj 2010 til februar 2010, ses at være sammenlignelige med undtagelse af blandt andet dato og løbenummer. Fakturaerne har ordlyden:

Fra perioden januar 2010 til oktober 2009 har fakturaerne følgende ordlyd:

Fra perioden september 2009 til januar 2008 har fakturaerne følgende ordlyd:

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst for værdi af fri bil i indkomstårene 2008-2011 med henholdsvis 157.645 kr., 157.645 kr., 208.708 kr. og 194.438 kr., samt klagerens personlige indkomst for værdi af delvis fri bolig i indkomstårene 2008-2011 med 47.232 kr. pr. år, og klagerens personlige indkomst for værdi af fri sommerbolig i indkomstårene 2008-2010 med henholdsvis 145.743 kr., 158.405 kr. og 53.751 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Beskatning af værdi af fri bil:

Generelt:

Hvis en hovedaktionær har råderet over en firmabil, er der en skærpet formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Det skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter.

Det er op til hovedaktionæren, der ønsker at undgå beskatning af rådighed over firmabil, at sandsynliggøre at den ikke bruges til privat kørsel. Hovedaktionæren skal således over for ligningsmyndigheden afkræfte den umiddelbare formodning for, at bilen er til rådighed for privat kørsel. Formodningen kan f.eks. afkræftes ved hjælp af et korrekt ført kilometerregnskab. Der er tale om en konkret ligningsmæssig bedømmelse. Det er ligeledes op til hovedaktionæren at dokumentere, at bilen kun har været brugt i erhvervsmæssigt henseende/har været parkeret på arbejdsgivers adresse efter arbejdstids ophør, der henvises til SKAT’s juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.11.

Du/[person2] har fremført, at selskabets Mercedes ikke har været funktionsdygtig i en periode ligesom det er fremført, at du ikke har kunnet bruge bilen af helbredsmæssige årsager. På møde den 19/6-2013 blev det også fremført, at bilen var ulovlig og køre i, da bilen ikke var synet. Det blev oplyst, at der i hele perioden har været plader på bilen. Det forhold, at du har været sygemeldt gør ikke, at du/din husstand ikke har haft rådigheden over selskabets [reg.nr.3]. Endvidere er det ikke dokumenteret, at rådigheden til privat kørsel ikke har foreligget p. g. a., at bilen ikke har været funktionsdygtig. Skattemæssigt er det uden betydning om bilen er lovlig og køre i.

F.s.v. angår selskabets Land Rover er det anført, at bilen er et specialkøretøj. Jf. SKAT’s juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.13 er specialkøretøjer f.eks. lastvogne, slamsugere, kranvogne, tankbiler og andre specialkøretøjer, som ikke anses for egnede til privat kørsel. Selskabets Land Rover anses ikke at kunne sammenlignes med de anførte køretøjer ligesom der heller ikke, jf. vejledningen, anses at være tale om et, i skattemæssig forstand, specialindrettet køretøj. Du/[person2] har endvidere anført at bilen kun var benyttet til erhvervsmæssig kørsel ligesom den var parkeret på firmaets adresse udenfor arbejdstids ophør og i øvrigt henvist til SKM2001.304.LSR og SKM2002.228.LR.

F.s.v. angår henvisninger til LSR-kendelse samt Landsretsdom skal det bemærkes, at der er tale om en konkret ligningsmæssig bedømmelse idet der i øvrigt henvises til skatteministerens svar jf. TfS 1997,584. F.s.v. angår SKM2002.228.LR skal det pointeres, at den omtalte chauffør ikke var hovedaktionær. Jf. ovenfor er der en skærpet formodningsregel for dig som hovedaktionær f. s. v. angår selskabets Land Rover. Der henvises i øvrigt til ovenfor vedr. afkræftelse af formodningen vedr. benyttelse af selskabets biler.

Der foreligger ikke materiale der afkræfter formodningen for, at selskabets biler har været til rådighed for dig og/eller din husstand. Beskatningen vil indgå i din personlige indkomst (som løn fra selskabet).

Værdi af fri bil er skattepligtigt i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4. Jf. paragraffen er det rådigheden over den enkelte bil til privat kørsel der beskattes og det er således uden betydning, hvor meget der køres i bilen og hvor mange biler der er rådighed over.

Værdien af privat kørsel i selskabets biler er fastsat som 25 pct. af den del af den enkelte bils værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilernes skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes for indkomståret 2010 og frem et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter vægtafgiftsloven. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.

Ligningslovens § 16, stk. 4 er gengivet nedenfor. Det skal bemærkes, at tillæg af miljøtillæg er indført fra og med indkomståret 2010 og det yderligere tillig på 50 % af miljøtillægget først er gældende fra indkomståret 2013.

Fakta vedrørende bilerne (som alle er/har været ejet/leaset af [virksomhed2] ApS):

VW Touareg - [reg.nr.1]:

Købt af [virksomhed2] 10/12-2010

1. indreg.29/11-2006

Anskaffelsessum170.000

Vægtafgift/grøn ejerafgift:

1/4 2010 – 31/3 20113.760

29/11 2010 – 31/10 20113.760

1/11 2011 – 31/10 20123.760

1/11 2012 – 31/10 20133.940

Beregning af miljøtillæg f.s.v. angår værdi af fri bil:

20103.760/12*2 = 313

20113.760

20123.760/12*10 + 3.940/12*2 = 3.790

Nissan Almera [reg.nr.2]:

Købt af [virksomhed2] 17/11-2000

1. indreg.23/09-1998

Anskaffelsessum108.000

Vægtafgift/grøn ejerafgift:

Til og med maj 20122.520

1/6 2012 = >2.640

Beregning af miljøtillæg f.s.v. angår værdi af fri bil:

2012: 2.520/12*5 + 2.640/12*7 = 2.590

Mercedes Benz 300E – [reg.nr.3]:

Købt af [virksomhed2] 12/02-2002

1. indreg.27/03-1992

Anskaffelsessum190.000

Vægtafgift/grøn ejerafgift:

= > 31/1 20122.460 1/2-årlig

Herefter2.580

Beregning af miljøtillæg f.s.v. angår værdi af fri bil:

2012: 2.460/6 + 2.580/6*11 = 5.140

Land Rover – [reg.nr.4]:

Købt af [virksomhed2] 04/07-2000

”Solgt” i flg. [virksomhed2] ApS anlægskartotek 01/09-2012

1. indreg.04/07-2000

Anskaffelsessum374.110

75 % = >280.583

Vægtafgift/grøn ejerafgift:

Hele perioden810

Ligningslovens § 16 stk. 4: [...]

Der er henset til, at du har bestemmende indflydelse i [virksomhed2] ApS.

Beskatning af værdi af fri bolig:

Generelt:

Værdi af fri bolig er for bl.a. hovedaktionærer normalt reguleret i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9. Beskatningen vil indgå i din personlige indkomst (som løn fra selskabet). Paragraffen kan ikke anvendes i forhold til [adresse1], idet der ikke er en selvstændig vurdering på lejligheden og derfor ikke er noget beregningsgrundlag.

Lejligheden er derfor omfattet af reglerne i Ligningslovens § 2, jf. nedenfor, hvorefter lejen skal fastsættes til den objektive udlejningsværdi = > Hvad 3. mand skulle betale i leje. Der er henset til, at lejligheden [adresse1], 1.th. (der har samme størrelse som [adresse1], 2. th. er udlejet til 3. mand for kr. 6.267 pr. måned., hvorfor huslejen anses at skulle udgøre 6.267 kr.

Det er uden betydning, at ejendommen evt. er reguleret i henhold til anden lovgivning/andre bestemmelser som f.eks. lejeloven eller omkostningsbestemt leje. [person3]’s udtalelse i en avis vedr. forældrekøbslejligheder anses ikke at kunne lægges til grund i omhandlede sag. Det er endvidere uden betydning om det er dig eller din ægtefælle der lejer lejligheden.

Fakta vedr. ejendommen:

[virksomhed3] ApS har købt [adresse1] af dig pr. 1/1-2003. Du har forklaret at der blev lavet en huslejekontrakt og at du betaler samme leje som dengang idet ejendommen er omfattet af lejelovsregler vedr. huslejestigninger. Der er indsendt kontoudtog udvisende en betalt husleje på kr. 2.331 månedligt. Ejendommen består af 6 lejligheder som således ikke er særskilt matrikuleret.

Der er endvidere henset til, at du har bestemmende indflydelse i [virksomhed3] ApS

Ligningslovens § 2: [...]

Beskatning af værdien af rådighed over sommerhus:

Generelt:

Værdi af rådighed over sommerhus er for bl.a. hovedaktionærer reguleret i henhold til reglerne i ligningslovens § 16, stk. 5, jf. nedenfor.

Fakta vedr. ejendommene:

Ejendomme i [by4] (alle ejendomme ejet af [virksomhed3] ApS):

Ejendomsnummer [...74] - matrikelnummer [...1] (ubebygget areal):

Ejendomsvurderinger:

1/10-2006: kr. 116.900

Fra 1/10-2008: kr.194.800

Ejendomsnummer [...75] - matrikelnummer [...3] (ubebygget areal):

Ejendomsvurderinger:

1/10-2006: kr. 360.000

1/10-2008: kr. 600.000

Fra 1/10-2010: kr. 592.800

Ejendomsnummer [...76] - matrikelnummer [...4] (ubebygget areal):

Ejendomsvurderinger:

1/10-2006: kr. 93.600

1/10-2008: kr.500.000

Fra 1/10-2010: kr. 420.800

Ejendomsnummer [...83] - matrikelnummer [...2] (sommerhus):

Ejendomsvurderinger:

1/10-2007: kr. 780.000

1/10-2009: kr. 740.000

1/10-2011: kr. 710.000

Ejendomsnummer [...84] - matrikelnummer [...5] (mindre hus):

Ejendomsvurderinger:

1/10-2007: kr. 760.000

1/10-2009: kr. 770.000

1/10-2011: kr. 680.000

Beskatning:

Indkomståret 2008:

Samlet ejendomsværdi vedr. [...2] og [...1]: kr. 780.000 + kr. 116.900 = kr. 896.900

13 uger a 1/2 % af ejendomsværdien = > 13 x kr. 4.485 = kr. 58.305

39 uger a ¼ % af ejendomsværdien = > 39 x kr. 2.242 = kr. 87.438

Beskatning i alt kr. 145.743

Indkomståret 2009:

Samlet ejendomsværdi vedr. [...2] og [...1]: kr. 780.000 + kr. 194.800 = kr. 974.800

13 uger a 1/2 % af ejendomsværdien = > 13 x kr. 4.874 = kr. 63.362

39 uger a ¼ % af ejendomsværdien = > 39 x kr. 2.437 = kr. 95.043

Beskatning i alt kr. 158.405

Indkomståret 2010:

Samlet ejendomsværdi vedr. [...2] og [...1]: kr. 740.000 + kr. 194.800 = kr. 934.800

Perioden 1/1 til og med maj:

1 uge a 1/2 % af ejendomsværdien = > 1 x kr. 4.674 = kr. 4.674

21 uger a ¼ % af ejendomsværdien = > 21 x kr. 2.337 = kr. 49.077

Beskatning i alt kr. 53.751

[person2] har i brev af 9. marts 2014 fremført følgende:

[...]

Der er pr. 9. juli 2014 indsendt dokumentation for at jagtretten vedr. matrikel [...1] forbliver hos sælger samt udskrift af bogføring vedr. leje (hvad der udlejes fremgår ikke) på kr. 500 pr. måned.

Du har fremført, at selskabets sommerhus var ubeboeligt p. g. a. oversvømmelser. Du/[virksomhed3] ApS er flere gange anmodet om at indsende dokumentation for i hvilken periode sommerhuset [adresse4] har været oversvømmet hvilket ikke foreligger, men du har oplyst at oversvømmelserne startede i maj 2010. Du/[virksomhed3] ApS er endvidere anmodet om at indsende materiale der dokumenterer/sandsynliggør, at du/din husstand ikke har haft rådighed over sommerhuset i øvrigt. Der er indsendt billeder af sommerhuset der er oversvømmet, men der er ikke indsendt materiale der afkræfter at du har haft rådighed over ejendommen/at ejendommen har været ubeboelig før oversvømmelserne.

Der foreligger dokumentation (BBR) for at det nye sommerhus opført på adressen [adresse4] er opført i 2012.

Der er efter en konkret vurdering (hvordan selskabets grunde/arealer er placeret i forhold til hinanden og sommerhuset) under hensyntagen til ovenstående fakta og dine udtalelser/sandsynliggørelse (bl.a. at der ikke foregår jagt - udover den afståede jagtret på matrikel [...1] - på ejendommene) ansat beskatning af værdien af frit sommerhus mm vedr. matriklerne [...2] og [...1]. Beskatningen er ansat for perioden 2008 til og med maj 2010. Det ses ikke med det indsendte materiale at være dokumenteret, at der ikke har været rådighed over ejendommen [adresse4] samt matriklen [...1] i perioden fra selskabets køb til oversvømmelsen i maj 2010. Det forhold at der er afstået en jagtret på matriklen [...1] anses ikke afskære rådigheden over ejendommen.

Der er henset til, at du har bestemmende indflydelse i [virksomhed3] ApS. Det er værdien af rådigheden over ejendommene der beskattes. Beskatningen vil indgå i din personlige indkomst (som løn fra selskabet).”

I anledning af klagen har SKAT afgivet følgende udtalelse:

”Beskatning af værdi af fri bil:

Beskatningen for indkomståret 2010 skal nedsættes med kr. 38.959 idet beskatningen for VW Touareg er foretaget for hele 2010. Bilen er først anskaffet pr. 10/12-2010 og beskatning for dette år skal således udgøre 1/12 af kr. 42.500 = kr. 3.541 plus tillæg af ejerafgift for perioden kr. 313 eller i alt kr. 3.854.

Det må lægges til grund, at bilerne har været til rådighed for klager og dennes husstand/familie. Det skal i den forbindelse oplyses, at Land Rover (registreringsnummer [reg.nr.4]) i flg. [virksomhed2] ApS’s anlægskartotek er overdraget til klager i 2012 for kr. 0. Det kan endvidere oplyses, at Mercedes Benz 300 (registreringsnummer [reg.nr.3]) er overdraget til selskabets bogholder i 2013 for kr. 0.

F.s.v. angår Mercedes Benz har SKAT anmodet om dokumentation for, at bilen ikke har været funktionsdygtig, hvilket ikke er fremlagt af klager.

Beskatning af værdi af fri bolig:

I flg. BBR er lejligheden [adresse1], 1. sal th. direkte sammenlignelig (km², antal værelser mm) med [adresse1]. 2 sal th. (som klager beboede). Der foreligger ikke forhold der tilsiger et andet grundlag af lejen vedr. [adresse1], 2. sal end den leje som 3. mand betaler vedr. [adresse1]. 1. sal.

Beskatning af værdi af rådighed over sommerhus:

SKAT har anmodet om dokumentation for at sommerhuset og tilhørende jorde ikke har været til rådighed for klager f.eks. pga. udlejning eller andet. Der ses ikke dokumentation for at sommerhuset og den tilhørende jord (matrikel [...1]) ikke har været til rådighed for klager og dennes husstand

Det skal bemærkes, at klager også er under behandling for indkomstårene 2012 og 2013. Behandlingen vedrører til dels samme punkter som er under påklage for 2008 til 2011. Det forventes, at behandlingen af disse indkomstår er færdig i indeværende år.”

SKAT har endvidere supplerende bemærket:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som klagers advokat har frembragt:

Beskatning af værdi af rådighed over selskabets biler:

Der foreligger ikke materiale der afkræfter, at bilerne har været til rådighed for klager og/eller klagers husstand. Det kan ikke udelukkes, at andre end klager har haft rådighed over bilerne og at klager således har overdraget rådigheden til andre. Desuagtet at det er ægtefælle eller andre der har haft rådigheden over bilerne, er det klager der skal beskattes, idet han i egenskab af at være hovedanpartshaver, har videregivet rådigheden. Der henvises i øvrigt til tidligere udtalelse af 5/11-2014.

Generelt vedr. beskatning f.s.v. angår ejendomme:

Det forhold, at selskabet evt. driver udlejningsvirksomhed med ejendomme betyder ikke at reglerne i Ligningsloven vedr. værdi af fri bolig/sommerhus træder ud af kraft. Det skal bemærkes, at klager i henhold til CPR har beboet ejendommen [adresse1] i perioden 1/10-1994 til 17/12-2013. Det kan endvidere bemærkes, at klager er 17/12-2013 flyttet til [adresse6] i [by4] og efterfølgende til [adresse4].

Beskatning af værdi af fri bolig:

Det forhold, at lejligheden evt. er reguleret iht. anden lovgivning, betyder ikke at reglerne i Ligningsloven vedr. værdi af fri bolig træder ud af kraft. Det er, jf. praksis, ligeledes også uden betydning om det er klager eller klagers ægtefælle, der er lejer af selskabets lejlighed.

Der kan ikke lægges vægt på det forhold, at klager/selskabet og klagers ægtefælle for mange år siden har aftalt, at huslejen er den samme så længe klagers ægtefælle ønsker at leje lejligheden, mod at lejer renoverer lejligheden. Huslejen har således i en lang årrække været mindre end den objektive husleje.

Når der henses til det objektive lejeniveau (kvadratmeterpriserne) i [by1] Midtby anses den ansatte husleje på kr. 6.267 pr. måned ikke at ligge i den høje ende. Huslejen er da også, jf. advokatens indlæg, efterfølgende sat op til kr. 6.267.

Beskatning af værdi af rådighed over sommerhus:

SKAT har anmodet om dokumentation for at sommerhuset og tilhørende jorde ikke har været til rådighed for klager f.eks. p. g. a. udlejning eller andet. Der ses stadig ikke at foreligge dokumentation for at sommerhuset og den tilhørende jord ikke har været til rådighed for klager og/eller dennes husstand. Det skal bemærkes, at der i henhold til det indsendte kan drives jagt på arealerne.

Der ses ikke, med klagers advokats supplerende indlæg, at være fremkommet oplysninger der diskvalificerer de afsagte kendelser. Dog henvises til korrektion vedr. værdi af fri bil (VW Touareq med registreringsnummer [reg.nr.1]) som anført i den tidligere udtalelse.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for værdien af fri bil i indkomstårene 2008-2011 nedsættes med henholdsvis 70.145 kr., 70.145 kr., 114.281 kr. og 123.375 kr., samt klagerens skatteansættelse for værdien af delvis fri bolig i indkomstårene 2008-2011 nedsættes med 47.232 kr. pr. år, og klagerens skatteansættelse for værdien af fri sommerbolig i indkomstårene 2008-2010 nedsættes med henholdsvis 145.743 kr., 158.405 kr. og 53.751 kr.

Klageren har nedlagt subsidiær påstand om, at skatteansættelserne i indkomstårene 2008-2011 skal hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Det er til støtte for påstandene anført:

” ANBRINGENDER :

Beskatning af værdi af fri bil

[person4] har i indkomstårene 2008-2011 selvangivet, at han har haft rådighed over biler ejet af [virksomhed2] ApS, og han er således blevet beskattet af værdi af fri bil med henholdsvis kr. 79.992, kr. 73.326, kr. 39.996 og kr. 63.327 i de respektive indkomstår.

Det drejer sig om en Mercedes Benz med registreringsnummer [reg.nr.3] i indkomstårene 2008 og 2009 samt 11 måneder i indkomståret 2010. Endvidere drejer det sig om en Nissan Almera med registreringsnummer [reg.nr.2] i indkomstårene 2008-2011. Endelig drejer det sig om en Volkswagen med registreringsnummer [reg.nr.1] i 1 måned i indkomståret 2010 og i indkomståret 2011.

SKAT har i afgørelsen beregnet værdi af fri bil en smule højere end det selvangivne for så vidt angår de ovenfor nævnte biler og perioder. Det drejer sig om kr. 7.508, kr. 14.174, kr. 54.431 og kr. 7.736 i indkomstårene 2008-2011 respektivt. Disse forhøjelser kan [person4] anerkende.

—o—

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 4, at der for en hovedanpartshaver skal beregnes en skattepligtig værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den pågældende. Ifølge praksis gælder der vidt forskellige regler i forhold til, om der er tale om en bil på hvide plader eller gule plader og endvidere, om der er afløftet moms og betalt privatbenyttelsesafgift. Herudover gælder der særlige regler for specielt indrettede køretøjer.

[virksomhed2] ApS erhvervede den 12. februar 2002 en Mercedes Benz med registreringsnummer [reg.nr.3] .

[person4] har ladet sig beskatte af værdi af fri bil af denne bil indtil november 2010. Der er tale om en hvidpladebil.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at [person4] ikke skal beskattes af værdi af fri bil af denne Mercedes Benz i december 2010 og indkomståret 2011, idet [person4] ikke har rådet privat over bilen i denne periode. Derfor skal der ikke ske beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Det følger af fast praksis, at der i hver enkelt sag skal foretages en konkret vurdering af, om en bil de facto har stået til rådighed for privat anvendelse for en hovedanpartshaver.

Den 10. oktober 2010 var [person4] udsat for en slem ulykke, hvor han brækkede ryggen. Ved ulykken brækkede han 2 ryghvirvler og lå længe fikseret. Prognosen var langvarige smerter og nedsat funktionsevne. I tiden efter ulykken måtte [person4] gå med korset, og dette korset og smerterne medførte, at han ikke kunne anvende denne Mercedes Benz. Det var således umuligt for [person4] at komme ind i bilen på grund af korsettet og smerterne.

Endvidere måtte han ikke køre bil på grund af sin medicinering, jf. bilag 2-4.

Da han på ingen måde har anvendt bilen efter ulykken, er der ikke udarbejdet en kørebog, idet det vil være formålsløst at udarbejde en kørebog, når der slet ingen kørsler foretages. Det er således ifølge praksis heller ikke et ultimativt krav, at der er udarbejdet en kørebog. Der kan eksempelvis henvises til Østre Landsrets dom af 2. december 2005, offentliggjort i TfS 2006.12 ØL.

Sagen omhandlede en hovedanpartshaver og direktør i et selskab, der drev en institution for adfærdsvanskelige voksne. Selskabet ejede 3 biler, hvoraf skatteyderen havde selvangivet værdi af fri bil for en af bilerne. Alle 3 biler stod parkeret ved bopælen, der også var selskabets adresse, og der var ikke ført kørebog. Østre Landsret udtalte følgende:

"Under disse omstændigheder, herunder særligt oplysningerne om formålet med anskaffelsen og anvendelsen af de to biler sammenholdt med, at A havde rådighed over en Volvo til privat kørsel, finder landsretten, - uanset at der ikke er ført kørebog eller underskrevet erklæring om benyttelse af bilerne - at A i tilstrækkelig grad har afkræftet en formodning om, at de to biler var stillet til rådighed for hendes private benyttelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 4."

Selvom der ikke var ført kørebog, kunne den pågældende skatteyder således afkræfte en formodning om, at de to biler var stillet til rådighed for privat benyttelse.

Herudover skal det særligt gøres gældende, at [person4] i den af sagen omhandlede periode har ladet sig beskatte af værdi af fri bil af en Nissan Almera med registreringsnummer [reg.nr.2] og en Volkswagen med registreringsnummer [reg.nr.1]. Denne Volkswagen blev erhvervet af [virksomhed2] ApS den 10. december 2010 som erstatning for Mercedes Benzen. Da [person4] således fra december 2010 og fremefter frivilligt har ladet sig beskatte af 2 biler, skal han ikke beskattes af Mercedes Benzen, idet der selvsagt er grænser for, hvor mange biler en skatteyder skal beskattes af, jf. eksempelvis TfS 2006.12 ØL og Landsskatterettens afgørelse af den 19. marts 2014 (j.nr. 13-0020706).

Der skal endvidere henvises til, at [virksomhed2] ApS den 16. december 2010 udstedte retningslinjer for brug af Mercedes Benzen, jf. bilag 7. Det fremgår således af de interne retningslinjer, at bilen ikke længere er i puljen af biler til privat beskatning, hvorfor den alene må anvendes til erhvervsmæssig kørsel. Det fremgår endvidere af disse interne retningslinjer, at nøgle til bilen kan udleveres i bogholderiet.

Herudover er det i de interne retningslinjer anført den 5. december 2012, at der ikke længere må køres i bilen, idet den ikke er synet, og at den sættes til salg. Det fremgår derfor tydeligt af de interne retningslinjer, at Mercedes Benzen fra december 2010 ikke har måttet benyttes til privat kørsel, hvilket bilen de facto heller ikke har været anvendt til. Ifølge praksis skal der lægges vægt herpå.

Endvidere skal det gøres gældende, at bilen aldrig har været parkeret på [person4]s privatadresse.

Sammenfattende gøres det således gældende, at [person4] ikke skal beskattes af værdi af fri bil af en Mercedes Benz med registreringsnummer [reg.nr.3] fra december måned i indkomståret 2010 og fremefter.

—o—

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at [person4] ikke skal beskattes af værdi af fri bil af en Land Rover med registreringsnummer [reg.nr.4] i indkomstårene 2008-2011, idet bilen ikke har stået til rådighed for [person4].

Den pågældende bil er indregistreret på hvide plader som en 10-personers bus med 60 % registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 5a, stk. 1.

Det gøres i første række overordnet gældende, at vurderingen af, hvorvidt Land Roveren har stået til rådighed for [person4], skal tage udgangspunkt i praksis i relation til gulpladebiler, idet Land Roveren er en bus, der ifølge buskørselsloven ikke må anvendes til privat kørsel.

Det kræver et særligt førerbevis til bus at køre Land Roveren. Som følge heraf har [virksomhed2] ApS i interne retningslinjer redegjort for, hvad bussen må anvendes til. Det fremgår således af bilag 8, at [virksomhed2] ApS ingen vognmandstilladelse eller tilladelse til busudlejning har, hvorfor bussen kun må benyttes til transport af personer med tilknytning til [virksomhed2] ApS, og derfor ikke må anvendes privat eller til private formål. Endvidere fremgår det af de interne retningslinjer, at det kræver kørekort til kategori D at føre bussen, og at føreren af bussen tillige skal have erhvervet et hvidt eller et blåt bevis, hvis der er taget kørekort efter den 1. juli 1979. Herudover fremgår det af de interne retningslinjer, at bussen skal være parkeret på [virksomhed2] ApS' adresse udenfor normal arbejdstid, og at nøgler skal udleveres af bogholderiet. Disse retningslinjer har været gældende fra den 24. juli 2000, og er de facto blevet overholdt i alle år.

Det gøres derfor gældende, at SKAT har bevisbyrden for, at bilen er stillet til privat rådighed. Kun i de tilfælde, hvor SKAT kan godtgøre, at Land Roveren holder på privatadressen, at der konkret er kørt privat i bussen eller godtgør, at der er tale om eksempelvis en dyr sportsvogn, vil bevisbyrden overgå til [person4]. Denne bevisbyrde har SKAT ikke opfyldt.

Der skal henvises til, at [person4] på grund af sin medicinering og rygskade de facto ikke har kunnet køre i Land Roveren, at Land Roveren aldrig har holdt parkeret på hans privatadresse, at der er tale om en meget gammel og ikke funktionsdygtig bus, og at [person4] har ladet sig beskatte af to andre biler i den pågældende periode.

For det tilfælde, at Landsskatteretten måtte finde, at reglerne vedrørende hvidpladebiler finder anvendelse, gøres det i anden række overordnet gældende, at [person4] de facto ikke har anvendt Land Roveren.

Det følger af fast praksis, at der i hver enkelt sag skal foretages en konkret vurdering af, om en bil de facto har stået til rådighed for privat anvendelse. Det gøres gældende, at en sådan konkret vurdering i nærværende sag fører til, at bussen ikke kan anses for at have stået til rådighed for privat anvendelse af [person4], hvorfor der ikke skal ske beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Til støtte herfor gøres det overordnet gældende, at bussen udelukkende har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel, da den har været anvendt til at befordre ansatte, kunder og forretningsforbindelser mellem [virksomhed2] ApS' salgskontor og lager i [by1] og produktion og showroom i [by7].

Da bussen ifølge buslovgivningen ikke må anvendes til privat befordring, har både [person4] og de ansatte ved [virksomhed2] ApS de facto overholdt de interne retningslinjer, jf. bilag 8. Bussen har derfor alene været anvendt til erhvervsmæssig kørsel.

Der skal endvidere henvises til, at [person4] i de i sagen omhandlede indkomstår er blevet beskattet af rådighed over en Mercedes Benz og en Nissan Almera, der rigeligt har kunnet dække hans og familiens private kørselsbehov, jf. TfS 2006.12 ØL. I den forbindelse skal det bemærkes, at [person4] ikke har hjemmeboende børn, og at det således alene er ham selv og hans hustru, der anvender bilerne.

Herudover gøres det gældende, at det forhold, at der ikke er ført nogen kørebog for den stedfundne kørsel, ikke skal tillægges af gørende betydning for vurderingen af, hvorvidt der er grundlag for beskatning af værdi af fri bil, jf. TfS 2006.12 ØL. Der er ikke fundet grundlag for at føre nogen kørebog for den stedfundne kørsel under hensyntagen til, at al kørsel i bilen udelukkende var erhvervsmæssig, og at privat kørsel ville stride mod bestemmelserne i buslovgivningen. I den forbindelse henvises til, at det fremgår af praksis, at det forhold, at en skatteyder ikke har ført et kørselsregnskab, ikke i sig selv kan føre til, at der er grundlag for beskatning af værdi af fri bil.

Sammenfattende gøres det således gældende, at [person4] ikke skal beskattes af værdi af fri bil af en Land Rover med registreringsnummer [reg.nr.4] i indkomstårene 2008-2011.

—o—

For så vidt angår den ovenfor nævnte Volkswagen med registreringsnummer [reg.nr.1], skal det bemærkes, at det må bero på en misforståelse, når SKAT i afgørelsen beskatter [person4] af rådighed over denne bil i hele indkomståret 2010, idet det klart fremgår af SKA Ts afgørelse, at bilen er købt af [virksomhed2] ApS den 10. december 2010.

Beskatning af værdi af fri bolig

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række overordnet gældende, at [person4] ikke er omfattet af de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9, da det strider mod formålet med reglerne at anvende dem i nærværende sag, idet udlejning er sket i [virksomhed3]' interesse, og idet der ikke er tale om en meget speciel eller dyr bolig.

De skematiske regler i ligningslovens§ 16, stk. 9, vedrørende fastsættelse af den skattepligtige værdi af en fri helårsbolig, der stilles til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, blev indført ved lov nr. 459 af den 31. maj 2000 (L237 1999/2000).

Baggrunden for indførelsen af de skematiske regler var, at en undersøgelse havde vist, at de værdiansættelsesprincipper kommunerne anvendte ikke i tilstrækkelig grad afspejlede friboligværdien for de boliger, der typisk blev stillet til rådighed for hovedaktionærer og direktører.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår blandt andet følgende:

"Efter de gældende regler skal den skattepligtige værdi af en fri helårsbolig fastsættes til markedslejen. Dette princip er et logisk og rimeligt udgangspunkt, men Told- og Skattestyrelsens undersøgelse har imidlertid indikeret, at markedslejen ikke er et hensigtsmæssigt begreb i relation til meget specielle og dyre boliger, hvor der ofte ikke findes et egentligt udlejningsmarked at basere værdifastsættelsen på. I øvrigt er der tale om en særlig situation, idet der ofte foreligger en vis form for personsammenfald mellem ledelsen af det selskab, der stiller boligen til rådighed og modtageren heraf' eller modtageren har væsentlig indflydelse på sin egen aflønning. Dette kan f eks. betyde, at en ansat hovedaktionær kan få sit selskab til at afholde udgifter til indretning helt efter hovedaktionærens ønsker, men at disse udgifter ikke udmøntes i en højere ejendomsvurdering eller salgspris, fordi der er tale om en helt speciel indretning. På baggrund heraf foreslås det, at der ved fastsættelsen af den skattepligtige værdi af fri helårsbolig tages udgangspunkt i de omkostninger der ville være, hvis modtageren selv skulle eje den pågældende bolig."

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det desuden, at baggrunden for indførelsen af de nye bestemmelser var at sikre en mere ensartet beskatning af frie helårsboliger. Den skattepligtige værdi af at have fri helårsbolig til rådighed skulle fastsættes med sigte på at stille modtageren heraf, som om denne havde ejet boligen selv.

I relation til rådighedsbegrebet i forhold til den skematiske regel i ligningslovens § 16, stk. 9, følger det af retspraksis, at i det omfang en ejendom benyttes til privat brug, vil den automatisk være stillet til rådighed. Der gælder således en formodningsregel for rådighed. Der findes dog en meget væsentlig modifikation til dette udgangspunkt, idet der ikke vil være formodning for privat rådighed for en hovedanpartshaver, hvis det kan påvises, at der er en forretningsmæssig begrundelse for erhvervelsen af boligen. Hvis boligen dermed er et sædvanligt driftsaktiv for selskabet, vil der ikke skulle rådighedsbeskattes.

Det samme gør sig gældende for sommerboliger, hvor der også gælder en formodning for rådighed, og dermed beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 5, men hvor denne formodningsregel kan afkræftes, hvis det kan dokumenteres, at sommerboligen er et sædvanligt driftsaktiv for det pågældende selskab.

Der kan henvises til en lang række nyere praksis i relation til ligningslovens§ 16, stk. 5 og stk. 9, herunder Landsskatterettens kendelse af den 25. maj 2009 (j.nr. 08-01978) offentliggjort i

SKM2009.459.LSR , Landsskatterettens kendelse af den 26. november 2012 (j.nr. 11-0301088), Landsskatterettens kendelse af den 27. februar 2013 (j.nr. 12-0191424), Retten i [by1]s dom af den l 3. marts 2013 offentliggjort i SKM2013.417.BR , Landsskatterettens kendelse af den 16. juli 2013 (j.nr. 13-0117409), Landsskatterettens kendelse af den 19. september 2013 (j.nr. 11- 0298464), Landsskatterettens kendelse af den 18. november 2013 (j.nr. 12-0198802) og Landsskatterettens kendelse af den 24. april 2014 (j.nr. 13-0024193).

Disse afgørelser illustrerer, at i de tilfælde, hvor erhvervelsen af en ejendom og udlejningen heraf sker i selskabets interesse, finder de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9, ikke anvendelse.

Der skal eksempelvis henvises til den ovenfor nævnte kendelse fra Landsskatteretten af den 19. september 2013, hvor en skatteyder investerede midler fra et virksomhedssalg i fast ejendom gennem et selskab. Midlerne skulle fungere som skatteyders pensionsopsparing, og de blev forsøgt forvaltet bedst muligt ved investering i ejendomme. Selskabet erhvervede 4 ejendomme for midlerne, herunder også den af sagen omhandlede ejendom. Ejendommene blev lejet ud, og lejeindtægterne blev forvaltet i selskabet. Skatteyders søn lejede en del af et af lejemålene, og det var ubestridt, at sønnen betalte markedslejen. Af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse fremgår følgende:

"Tre retsmedlemmer herunder retsformanden finder, at klageren har påvist, at selskabet har haft en selvstændig økonomisk interesse i at leje ejendommen ud. Samtidig har klageren ikke haft en personlig interesse i at leje ud netop til sønnen. Der er herved lagt afgørende vægt på de meget konkrete omstændigheder i sagen, hvor klageren driver virksomhed med udlejning af ejendomme, og hvor ejendommen efterfølgende er lejet ud til samme pris, som sønnen gav. Endvidere er der henset til, at sønnen allerede lejede ejendommen inden selskabet overtog den."

Landsskatteretten lagde således afgørende vægt på, at skatteyderen i sagen drev virksomhed med udlejning af ejendomme, og at sønnen allerede lejede ejendommen, inden selskabet overtog den.

Det gøres gældende, at udlejningen af lejligheden beliggende [adresse1], 2. th., til [person5] ikke er sket som følge af [person4]s bestemmende indflydelse i selskabet eller i hans interesse. [virksomhed3]' udlejning af det omhandlede lejemål er sket i selskabets interesse, idet ejendommen er et driftsaktiv for selskabet.

Der skal henvises til de som bilag 9-12 fremlagte årsrapporter for [virksomhed3], hvor det af ledelsesberetningen specifikt fremgår, at "selskabets formål er at drive virksomhed indenfor køb, salg, udlejning og administration af fast ejendom."

Endvidere skal der henvises til de mange ejendomme, som selskabet ejer. I de fremlagte årsrapporter oplistes det, hvilke ejendomme selskabet specifikt ejer. Der er tale om større udlejningsejendomme. Ejendommen beliggende [adresse1] er en udlejningsejendom på 636 kvadratmeter med 6 lejligheder og 2 erhvervslejemål, der alle udlejes. Endvidere ejer selskabet ejendommene [adresse2] på 1.933 kvadratmeter og [adresse7] på 376 kvadratmeter, der udlejes til kontor, lager, produktion m.v. Herudover ejer selskabet ejendommen beliggende [adresse8] i [by7], der er en erhvervsejendom på 806 kvadratmeter med produktionslokaler m.v. I 2013 har selskabet fortsat sine opkøb af ejendomme til udlejning og købt ejendommen beliggende [adresse9], [by8]. [virksomhed2] ApS har lejet 206 kvadratmeter af denne ejendom, mens de resterende 1.985 kvadratmeter udlejes til anden side.

Alle [virksomhed3] ApS' ejendomme er erhvervet som led i selskabets almindelige løbende indkomsterhvervelse i overensstemmelse med selskabet formål. Dette gør sig også gældende for det i sagen omhandlede lejemål, hvilket understøttes af den faktiske anvendelse af lejemålet. Det må således lægges til grund, at [virksomhed3] driver egentlig udlejningsvirksomhed.

Ejendommen beliggende [adresse1] blev ikke erhvervet med henblik på udlejning til [person4] eller hans nærtstående, hvilket tydeliggøres af, at det omhandlede lejemål beliggende [adresse1], 2. th., var udlejet til [person5], inden [virksomhed3] erhvervede ejendommen.

Typisk for ejendommene i [virksomhed3]' portefølje er da også, at de har været ejet af selskabet i en længere årrække.

Det gøres endvidere i anden række gældende, at anvendelse af de skematiske regler i nærværende sag strider mod formålet med de skematiske regler i ligningslovens§ 16, stk. 9, idet det egentlige sigte med indførelsen af de skematiske regler var at sikre en ensartet beskatning af meget specielle og dyre boliger, der blev stillet til rådighed for hovedaktionærer.

Begrundelsen for at indføre de skematiske regler var dermed, at en undersøgelse havde indikeret, at markedslejen ikke er et hensigtsmæssigt begreb i relation til meget specielle og dyre boliger, og at der ofte ikke findes et egentligt udlejningsmarked at basere værdifastsættelsen på. De skematiske regler blev ikke indført med henblik på at brandbeskatte hovedaktionærer i egentlige udlejningsvirksomheder, når der er tale om almindelige boliger, hvor værdifastsættelsen er ligetil.

Der kan ikke herske tvivl om, at lejligheden beliggende [adresse1], 2. th., ikke er en luksuriøs lejlighed, men en helt almindelig lejlighed. Formålet med indførelsen af reglerne rammer således forbi relation til den konkrete ejendom.

Såfremt Landsskatteretten trods det ovenfor anførte måtte finde, at ligningslovens § 16, stk. 9, finder anvendelse i nærværende sag, gøres det i tredje række overordnet gældende, at der ikke er grundlag for beskatning efter de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9, vedrørende det omhandlede lejemål, idet dette ikke udgør en selvstændig ejendom. En beskatning vil derfor tage udgangspunkt i markedslejen efter ligningslovens § 16, stk. 3.

De skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9, finder ikke anvendelse, når der ikke foreligger en særskilt ejendomsvurdering.

Ejendommen beliggende [adresse1], 2. th., er ikke at betragte som en selvstændig fast ejendom, og der foreligger ikke en selvstændig vurdering for lejemålet, hvorfor der ikke er et beregningsgrundlag for beskatning efter de skematiske regler.

SKAT henviser i afgørelsen, jf. bilag 1, side 5, til, at ligningslovens § 16, stk. 9, ikke kan anvendes i forhold til [adresse1], fordi der ikke er en selvstændig vurdering på lejligheden, og derfor ikke er noget beregningsgrundlag. Herefter anfører SKAT, at lejligheden er omfattet af reglerne i ligningslovens § 2, hvorefter lejen skal fastsættes til den objektive udlejningsværdi.

Det gøres gældende, at ligningslovens § 2 ikke finder anvendelse i sagen. Det skal bemærkes, at ligningslovens § 2, stk. I, endvidere ikke finder anvendelse i relation til hovedaktionærbegrebet, idet vurderingen af, hvorvidt der er tale om en hovedaktionær i relation til ligningslovens§ 16, stk. 9, tager udgangspunkt i definitionen i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1 og 2. Der er således en grundlæggende forskel på definitionerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1 og 2, og ligningslovens § 2, stk. 1, i relation til hovedaktionærbegrebet.

Da der ikke foreligger en selvstændig vurdering på lejligheden, skal beregningsgrundlaget for den skattepligtige værdi ikke tage udgangspunkt i ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret. I stedet fremgår det af ligningslovens § 16, stk. 9, 3. punktum, at beregningsgrundlaget, i de tilfælde hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, skal tage udgangspunkt i handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret. Tilsvarende er anført i Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.5.13.1.2.3 vedrørende værdiansættelsen for hovedaktionærer og personer med bestemte indflydelser på egen aflønning.

I det tilfælde hvor det ikke er muligt at foretage en beregning med udgangspunkt i handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller ejendommens anskaffelsessum opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg for forbedringer foretaget efter anskaffelsen, vil udgangspunktet i ligningslovens § 16, stk. 3, vedrørende markedslejen finde anvendelse.

Der findes de facto ikke en handelsværdi for lejligheden beliggende [adresse1], 2. th., idet det ikke er muligt at sælge en ideel andel af ejendommen beliggende [adresse1] svarende til lejemålet på 2. sal th. Lejemålet kan ikke sælges særskilt, da lejemålet udgør en del af en udlejningsejendom og ikke kan udmatrikuleres til en selvstændig fast ejendom.

Endvidere er det med udgangspunkt i samme bemærkninger heller ikke muligt at beregne en anskaffelsessum opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen.

I det omfang Landsskatteretten således finder, at der skal ske beskatning, vil udgangspunktet for beregningen være hovedreglen i ligningslovens § 16, stk. 3, det vil sige beskatning af markedslejen.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at [person5] har betalt og betaler markedslejen for lejemålet.

[person5] har lejet lejemålet beliggende [adresse1], 2. th., siden 1994. Lejemålet er blevet moderniseret af [person5] for egen regning mod at undgå huslejeforhøjelser, og hun har betalt den samme husleje i alle år. Hun har bekostet en fuldstændig renovering af lejligheden i 90'erne. I indkomstårene 2008 – 2011 har hun betalt kr. 2.331 i husleje, jf. bilag 14.

Det skal endvidere bemærkes, at ejendommen beliggende [adresse1] er taget i brug før den 1. januar 1992 og derfor er underlagt reglerne om omkostningsbestemt leje. Huslejen bliver fastsat på baggrund af ejendommens driftsudgifter, der endvidere dækker over vedligehold og istandsættelse af ejendommen. Da [person5] selv vedligeholder og istandsætter lejligheden, kan [virksomhed3] selvsagt ikke opkræve mere i husleje, end hvad selskabet har af driftsudgifter på lejligheden. Som følge af reglerne om omkostningsbestemt leje er det derfor ikke muligt for [virksomhed3] at opkræve mere i husleje end kr. 2.331 pr. måned.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT sammenligner lejligheden beliggende [adresse1], 2. th., der udlejes til [person5], med lejligheden beliggende [adresse1], 1. th, der er udlejet til tredjemand for kr. 6.267 pr. måned. Det er SKATs holdning, at markedslejen for at bebo [person5]s lejlighed er kr. 6.267, idet lejlighederne ifølge SKAT er sammenlignelige.

Det gøres gældende, at lejlighederne er sammenlignelige for så vidt angår antallet af kvadratmeter, men på ingen måde herudover. Som anført ovenfor har [person5] selv bekostet en fuldstændig istandsættelse af sin lejlighed, mens [virksomhed3] har forestået og betalt istandsættelse af lejemålet beliggende [adresse1], 1. th. Som følge af reglerne om omkostningsbestemt husleje kan [virksomhed3] derfor ikke udleje de to lejemål til samme pris, da lejlighederne på ingen måde er sammenlignelige.

SKAT anfører endvidere i relation til ovenstående, at det er uden betydning, at ejendommen eventuelt er reguleret i henhold til anden lovgivning, eksempelvis lejeloven eller reglerne om omkostningsbestemt leje. Dette bestrides. Markedslejen er den leje, der lovligt kan opkræves, jf. Retten i [by7]s dom af den 30. juni 2008, offentliggjort i SKM2008.633.BR . Der henses navnligt til afgørelser fra Huslejenævnet, idet det ved fastsættelse af "lovlig leje" skal lægges til grund, at der alene kan sammenlignes med lejligheder, der er omfattet af boligreguleringslovens bestemmelser vedrørende omkostningsbestemt leje. Markedslejen er derfor bundet til begrebet lovlig leje. Der skal som følge heraf foreligge et meget konkret og lejeretligt relevant skønsgrundlag for at bestemme en markedsleje, hvilket kan være en af huslejenævnet fastsat lovlig leje.

Som følge af SKA Ts afgørelse i sagen har [virksomhed3] forhøjet [person5]s husleje, så den svarer til huslejen for lejligheden beliggende [adresse1], 1.th. Denne husleje har [person5] indbragt for Huslejenævnet i [by1]. Huslejenævnet har endnu ikke truffet afgørelse i sagen.

—o—

Såfremt der ikke på det foreliggende grundlag kan gives [person4] medhold i den nedlagte påstand, skal vi anmode om, at der gives tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse til udgifterne i forbindelse med afholdelse af et syn og skøn i sagen, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3. Det er således vores opfattelse, at der er behov for en sagkyndig vurdering af, hvad markedslejen er for at bebo lejemålet beliggende [adresse1], 2. th., hvilket alene kan tilvejebringes via et syn og skøn.

Beskatning af værdi af rådighed over sommerhus

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række overordnet gældende, at [person4] ikke skal beskattes af værdi af fri sommerbolig i relation til sommerhuset beliggende [adresse4], matrikelnummer [...1] og [...2], idet [person4] ikke er omfattet af de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 5. Det strider således mod formålet med bestemmelsen at anvende denne i nærværende sag, hvor erhvervelsen af jordstykkerne beliggende [by4] og udlejningen af sommerhuset på matrikelnummer [...2] er sket i [virksomhed3]' interesse.

Der skal i forbindelse med argumentationen for, at der er tale om et driftsaktiv for selskabet, henvises til det ovenfor anførte side 17-20.

Da formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, vedrørende rådighed dermed ikke finder anvendelse, fordi sommerhuset er et driftsaktiv for [virksomhed3], skal [person4] ikke beskattes af en skematisk beregnet værdi.

Endvidere gøres det i anden række gældende, at sommerhuset ikke de facto har stået til rådighed for [person4], idet sommerhuset i alle år indtil oversvømmelsen i maj 2010 har været udlejet. Som sagens bilag 18 er der fremlagt fakturaer til lejer af sommerhuset, [person1], hvoraf fremgår, at han hver måned er faktureret kr. 500. [person1] har benyttet sommerhuset, og han har endvidere som biavler anvendt grunden. Da sommerhuset i hele den af sagen omhandlede periode har været udlejet, har [person4] de facto ikke haft rådighed over sommerhuset, hvorfor beskatning også som følge heraf bortfalder.

Da sommerhuset var ejet af [virksomhed3], opholdte [person4] sig aldrig i sommerhuset. Heller ikke i forbindelse med aflæsning af varme, el m.v., idet der indtil oversvømmelsen i maj 2012 var tale om en simpel hytte uden vand, varme eller afløb og derfor heller ikke noget toilet. Den eneste aflæsning, der skulle foretages, var i relation til el, hvilket blev aflæst af lejer på en udvendig måler. [person4] har ikke haft en nøgle til sommerhuset, idet lejer af sommerhuset var i besiddelse af nøglen.

Sommerhuset har derfor de facto ikke stået til rådighed for [person4].

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i tredje række gældende, at [person4] ikke skal beskattes af værdi af fri sommerbolig af matrikelnummer [...1] beliggende [by4], idet der er tale om en selvstændig matrikuleret ubebygget grund, der ikke ligger i forlængelse af matrikelnummer [...2], hvorpå sommerhuset ligger. Der ses ikke i SKATs afgørelse at være anført hjemmel for at foretage beskatning af værdi af fri sommerbolig for så vidt angår matrikelnummer [...1].

Det gøres gældende, at det ikke af ordlyden af ligningslovens § 16, stk. 5, er muligt at beskatte [person4] af værdi af fri sommerbolig for den ubebyggede grund med matrikelnummer [...1], idet det er værdien af en "sommerbolig", der er stillet til rådighed, der beskattes. Det strider således direkte mod ordlyden af bestemmelsen at foretage beskatning i dette tilfælde.

Der skal endvidere henvises til bemærkningerne til lov nr. 459 af den 31. maj 2000, hvor følgende er anført:

"Ved sommerbolig forstås enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhus, fjeldhytte, ferielejlighed og lign."

Der foretages således ikke beskatning af værdi af fri sommerbolig af ubebyggede grunde.

Praksis viser også, at der ikke er grundlag for at rådighedsbeskatte ubebyggede grunde. I en kendelse af den 5. november 2010 fra Landsskatteretten, der er offentliggjort i SKM2003.570.LSR , konkluderede Landsskatteretten, at en ejendom, der ubestridt ikke havde været udlejet, for at være til hovedanpartshaverens personlige rådighed. Selskabet blev derfor beskattet af et beløb svarende til den leje, selskabet kunne have opnået ved udlejning til tredjemand. Af sagens oplysninger fremgår det, at selskabet endvidere ejede en ubebygget grund på 2.770 kvadratmeter beliggende op til ejendommen. Landsskatteretten beskattede imidlertid kun hovedaktionæren af den af selskabet ejede bebyggede ejendom, og ikke af den ubebyggede grund beliggende op til ejendommen.

Endvidere skal der henvises til Landsskatterettens kendelse af den 28. november 2011 (j.nr. 11-00644). Skatteyderen ejede gennem et selskab 4 sommerhuse og herudover privat 6 andre sommerhuse. De var alle beliggende det samme sted og stødte op til hinanden. På en af sommerhusgrundene var der ikke bygget et sommerhus. Af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse fremgår følgende:

"Det er med rette, at værdien af fri sommerbolig for samtlige ejendomme er opgjort og beskattet efter ligningslovens § 16, stk. 5.

Der er tale om en samlet bebyggelse, som udgør et hele. Der må lægges vægt på, at de 4 ejendomme, som selskabet ApS [virksomhed 1] ejer, er beliggende i en klynge sammen med 6 andre ejendomme med sommerhuse, swimmingpool, stisystem og fælles parkeringsplads, som klageren ejer."

I denne sag fra Landsskatteretten var der ikke en naturlig afgrænsning af matriklerne, idet de 10 matrikler udgjorde et lille sommerhusområde med swimmingpool, stisystemer og parkeringsplads, forretning osv. Den pågældende sag ved Landsskatteretten er afgørende forskellig fra nærværende sag, hvor der ikke er en naturlig sammenhæng mellem matrikelnummer [...2] og [...1]. De to matrikelnumre er ikke en del af et større sommerhusområde, hvorfor principperne i Landsskatterettens afgørelse af den 28. november 2011 ikke finder anvendelse.

Der skal særligt henvises til de fremlagte matrikelkort, jf. bilag 16. Der fremgår tydeligt, at sommerhuset på matrikelnummer [...2] er beliggende på en lille ø i en sø, og at matrikelnummer [...1] er et stykke derfra. Som følge heraf skal der ikke ske beskatning af rådighed over matrikelnummer [...1], idet der er tale om en ubebygget grund, der ikke ligger i en naturlig forlængelse af matrikelnummer [...2], hvorpå sommerhuset ligger.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i fjerde række gældende, at den skattemæssige værdi af en sommerbolig skal nedsættes i forhold til antallet af dage, hvor sommerboligen er stillet til rådighed for eller udlejes til andre personer. Dette fremgår udtrykkeligt af ligningslovens § 16, stk. 5, 4. punktum.

Hvis Landsskatteretten således måtte finde, at matrikelnummer [...2]i [by4] ikke er et driftsaktiv for [virksomhed3], og at [person4] som hovedanpartshaver i selskabet har haft rådighed over sommerhuset, vil den skematisk beregnede værdi skulle nedsættes i forhold til antallet af dage, sommerhuset er stillet til rådighed for eller udlejet til andre personer. Da sommerhuset året rundt i indkomstårene 2008 til maj 2010 har været udlejet til [person1], bortfalder beskatningen de facto.”

Der er endvidere supplerende anført:

”SKATs udtalelse giver anledning til følgende supplerende bemærkninger til sagen:

Beskatning af værdi af fri bil

Problemstillingen i sagen er, at SKAT foretager rådighedsbeskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4, af blandt andet en Landrover, selvom [person4] i indkomstårene 2008-2011 har selvangivet rådighed over tre forskellige biler ejet af [virksomhed2] ApS. Det drejer sig om en Nissan Almera i indkomstårene 2008-2011, en Mercedes Benz i indkomstårene 2008, 2009 og 11 måneder af indkomståret 2010, og en Volkswagen i en måned i indkomståret 2010 og hele indkomståret 2011.

Det fastholdes, at der selvsagt er grænser for, hvor mange biler en skatteyder skal beskattes af rådighed over. Der er allerede henvist til TfS 2006, 12 ØL og Landsskatterettens afgørelse af den 19. marts 2014 (j.nr. 13-0020706), der fint illustrerer dette anbringende. SKAT forholder sig i udtalelsen af den 7. september 2016 ikke til, at [person4] i alle år har ladet sig beskatte af to biler, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. I stedet anfører SKAT igen, at [person4] skal afkræfte, at de øvrige biler har stået til rådighed for privat anvendelse.

Der skal henvises til en nyligt afsagt byretsdom, offentliggjort i SKM 2016.391 BR , hvor en direktør og anpartshaver blev rådighedsbeskattet efter ligningslovens § 16, stk. 4, af to varevogne. Byretten anførte i sit resultat, at direktøren, for så vidt angik den ene varevogn, skulle beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4, blandt andet med henvisning til, at husstanden (der også omfattede børn) alene havde haft en bil til rådighed. Direktøren blev dog ikke beskattet efter ligningslovens § 16, stk. 4, af den anden varevogn, idet byretten anså det for tilstrækkeligt bevist, at denne varevogn blev benyttet af en anden person. Dette konkluderede byretten, uanset at den pågældende varevogn var indregistreret til "blandet benyttelse" og havde været parkeret på direktørens bopælsadresse, der dog også udgjorde virksomhedens hjemsted. Af byrettens dom kan det konkluderes, at der kan henses til husstandens størrelse og antallet af biler, der realistisk kan være rådighed over, når det skal vurderes, om der skal ske rådighedsbeskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4.

I nærværende sag tæller [person4]s husstand i de af sagen omfattede indkomstår alene ham selv og hans ægtefælle. Han har i de af sagen omfattede indkomstår ladet sig rådighedsbeskatte af to biler; en bil hans ægtefælle benytter, og en bil han selv benytter. Det gøres dermed gældende, at [person4] ikke skal beskattes af øvrige biler, som [virksomhed2] ApS ejer.

I forlængelse heraf skal der igen særligt henvises til, at der i relation til de to biler, som SKAT vil beskatte [person4] af i indkomstårene 2008-2011, det vil sige en Mercedes Benz og en Landrover, findes interne retningslinjer for, at de ikke må anvendes privat, jf. bilag 7 og 8. Endvidere forholder det sig således, at bilerne aldrig har været parkeret på [person4]s bopæl. Herudover skal der henses til, at [person4] på grund af sin ulykke den 10. oktober 2010 fysisk ikke kunne køre hverken Mercedes Benzen eller Landroveren.

Beskatning af værdi af fri bolig

SKAT har i udtalelsen af den 7. september 2016 anført, at det ikke har betydning for spørgsmålet om beskatning af værdi af fri bolig, at [virksomhed3] " ... evt. driver udlejningsvirksomhed med ejendomme.". SKATs brug af ordet "evt." opfattes som et anbringende om, at det tilsyneladende ikke findes bevist, at [virksomhed3] driver udlejningsvirksomhed med ejendomme.

Det gøres gældende, at der ikke kan herske tvivl om, at det er [virksomhed3]' formål at drive udlejningsvirksomhed, idet det af de fremlagte årsrapporter for selskabet, jf. sagens bilag 9-12, specifikt fremgår, at "Selskabets formål er at drive virksomhed indenfor køb, salg, udlejning og administration af fast ejendom.". Det fremgår dermed udtrykkeligt af selskabets årsrapporter, at et af selskabets hovedaktiviteter er udlejning af fast ejendom. Selskabet ejer og udlejer således en lang række ejendomme, der er oplistet i de fremlagte årsrapporter.

I sagen er det allerede gjort gældende, at de skematiske regler i ligningslovens§ 16, stk. 9, ikke finder anvendelse, hvor erhvervelse og udlejning af ejendomme sker i selskabets interesse. Der er således i det supplerende indlæg af den 18. december 2014, side 18, nederst-side 19, øverst, henvist til en lang række afgørelser fra Landsskatteretten, hvoraf det fremgår, at ligningslovens bestemmelser vedrørende beskatning af værdi af fri bolig ikke finder anvendelse, når udlejningen sker i selskabets interesse, hvilket vil være tilfældet, når en ejendom er et driftsaktiv for det pågældende selskab.

Det er dermed forkert, når SKAT i udtalelsen af den 7. september 2016 anfører, at det ikke har betydning for beskatning af værdi af fri bolig i relation til ligningsloven, om en virksomhed driver udlejningsvirksomhed.

I sagen er det allerede gjort gældende, at udlejningen af lejligheden beliggende [adresse1], 2. th., til [person5] ikke er sket som følge af [person4]s bestemmende indflydelse i [virksomhed3] eller i hans interesse. Selskabets udlejning af det omhandlede lejemål er sket i selskabets interesse, idet ejendommen er et driftsaktiv for selskabet, jf. bilag 9-12.

SKAT har i afgørelsen afsagt den 18. juli 2014, jf. bilag 1, forhøjet [person4]s skatteansættelse, for så vidt angår ejendommen beliggende [adresse1], 2. th., med henvisning til ligningslovens § 2. I det supplerende indlæg fremsendt til Landsskatteretten den 18. december 2014 er der på side 21, nederst, og fremefter redegjort for, at ligningslovens § 2 ikke finder anvendelse i sagen. I stedet forholder det sig således, at udgangspunktet for beskatning vil være hovedreglen i ligningslovens § 16, stk. 3, det vil sige beskatning af markedslejen. Det gøres gældende, at [person5] i de af sagen omhandlede indkomstår har betalt markedslejen for lejemålet. Endvidere fastholdes det, at markedslejen er den leje, der lovligt kan opkræves, jf. Retten i [by7]s dom af den 30. juni 2008, offentliggjort i SKM 2008.633 BR. Det er derfor ikke korrekt, når SKAT i udtalelsen anfører, at det tilsyneladende ikke har betydning, om en lejlighed er reguleret i henhold til anden lovgivning, jf. SKM 2008.633 BR.

Det skal bemærkes, at forhøjelsen af huslejen til kr. 6.267 for den pågældende lejlighed ikke skal betragtes som en anerkendelse af, at huslejen i de af sagen omhandlede indkomstår var for lav. Huslejen er alene blevet forhøjet, således at der ikke opstartes yderligere skattesager. Hvis Skatteankestyrelsen finder, at [person4]s ægtefælle har betalt markedslejen for at bebo lejligheden, vil lejen blive sat ned.

Såfremt der ikke på det foreliggende grundlag kan gives [person4] medhold i den nedlagte påstand i relation til lejligheden udlejet til [person5] beliggende [adresse1], 2. th., anmodes igen om, at der gives tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse til udgifterne i forbindelse med afholdelse af et syn og skøn i sagen, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3. Det er således undertegnedes opfattelse, at der er behov for en sagkyndig vurdering af, hvad markedslejen er for at bebo det pågældende lejemål, hvilket alene kan tilvejebringes via et syn og skøn.

Beskatning af værdi af rådighed over sommerhus

Det er gjort gældende, at [person4] ikke skal beskattes af værdi af rådighed over sommerhuset beliggende [adresse4], da han ikke er omfattet af de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 5. Det strider således mod formålet med bestemmelsen at anvende denne, når erhvervelsen af jordstykkerne beliggende [by4] og udlejningen af sommerhuset er sket i [virksomhed3]' interesse. Det kan konstateres, at SKAT i udtalelsen af den 7. september 2016 ikke har forholdt sig nærmere til dette anbringende.

SKAT anfører i udtalelsen, at der ikke i sagen er dokumentation for, at sommerhuset og de tilhørende jorder ikke har været til rådighed for [person4], eksempelvis som følge af udlejning. Dette bestrides, idet der som sagens bilag 18 er fremlagt fakturaer udstedt til en lejer af sommerhuset ([person1]), hvoraf fremgår, at han hver måned er faktureret kr. 500. [person1] har benyttet sommerhuset, og han har endvidere som biavler anvendt grunden. Da sommerhuset i hele i den af sagen omhandlede periode har været udlejet, har [person4] de facto ikke haft rådighed over sommerhuset, hvorfor beskatning også af denne årsag bortfalder.

SKAT har endvidere ikke forholdt sig til de øvrige anbringender, der er gjort gældende i sagen i relation til sommerhuset, herunder det anførte anbringende om, at der ikke kan ske beskatning af værdi af fri sommerbolig af ubebyggede grunde.”

Landsskatterettens afgørelse

En person anses blandt andet for at være hovedaktionær eller -anpartshaver, såfremt personen ejer eller inden for de senest fem år har ejet 25 % eller mere af aktie- eller anpartskapitalen, eller såfremt den skattepligtige råder eller i den anførte periode har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien, jf. aktieavancebeskatningsloven § 4, stk. 1.

Klageren er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, da klageren i de indklagede indkomstår ejede 76 % af anpartskapitalen. [virksomhed1] ApS ejer [virksomhed2] ApS og [virksomhed3].

Værdi af fri bil

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.

Det er ikke en forudsætning, at klageren har anvendt bilen, da det er rådigheden over bilen, som beskattes, jf. SKM2016.232.ØLR.

Bevisbyrden for, at en firmabil er til rådighed for privat benyttelse tilfalder som udgangspunkt SKAT, hvis hovedaktionærens og selskabets adresse ikke var sammenfaldende i perioden, og bilen ikke har været parkeret ved klagerens bopæl.

Bevisbyrden vendes dog, hvis de faktiske forhold taler for, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse, jf. SKM2014.504.HR.

Det er en konkret vurdering ud fra de foreliggende faktiske forhold, hvorvidt rådigheden kan anses for afkræftet.

Mercedes Benz

Selskabets Mercedes Benz har tidligere i en lang årrække været anvendt privat af klageren og således også befundet sig på klagerens bopæl. Selskabets Mercedes Benz er indregistreret til privat kørsel. Det forhold at klagerens selskab køber endnu en bil, som klageren vælger at blive beskattet af, ændrer ikke ved at klageren stadigvæk har rådighed over selskabets Mercedes Benz, jf. SKM2003.53VLR.

Klageren har fremhævet, at selskabets Mercedes Benz i perioden fra 2. november 2010 til ultimo december 2012 alene har kørt 198 km, hvilket dog ikke ses at ændre på, at klageren har haft ubegrænset rådighed over bilen.

Klageren har ikke fremlagt et kørselsregnskab for bilen. Klageren har fremlagt retningslinjer fra [virksomhed2] ApS om, at bilen kun må anvendes til erhvervsmæssig kørsel.

Det forhold at klageren og dennes ægtefælle i den indklagede periode har haft andre biler til rådighed, findes efter en konkret vurdering ikke at kunne afkræfte, at selskabets bil ikke har været til rådighed.

Klageren har fremhævet bilens dårlige stand, og at bilen ikke var synet, hvilket medførte at det var ulovlig for klageren at føre bilen. Endvidere har klageren fremhævet, at han ikke kunne benytte bilen som følge af sit helbred. Disse forhold ses dog ikke at tilstrækkeligt dokumentere, at selskabets bil ikke har været til rådighed for privat benyttelse i hele den indklagede periode.

Landrover

Det er Landsskatterettens opfattelse, at Land Roveren ikke er omfattet af regler og praksis for biler på gule nummerplader. Landsskatteretten lægger vægt på, at bilen ikke var specialindrettet og desuden havde hvide nummerplader monteret.

Efter det oplyste bruges bilen alene erhvervsmæssigt, og står parkeret ved virksomhedens adresse. Bilen er ikke observeret anvendt privat eller parkeret på klagerens bopæl, og klagerens og selskabets adresse var ikke sammenfaldende.

Bevisbyrden for, at en firmabil er til rådighed for privat benyttelse tilfalder som udgangspunkt SKAT, hvis hovedaktionærens og selskabets adresse ikke var sammenfaldende i perioden, og bilen ikke har været parkeret ved klagerens bopæl. Bevisbyrden vendes dog, hvis de faktiske forhold taler for, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse. Ved vurderingen kan der blandt andet lægges vægt på, om bilen egner sig til erhvervsmæssig anvendelse. Der henvises herved til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at bevisbyrden skal vendes, da Land Roveren ikke egner sig til erhvervsmæssig anvendelse i selskabet [virksomhed2] ApS. Landsskatteretten lægger særligt vægt på, at der er tale om et mindre selskab, som ikke erhvervsmæssigt beskæftiger sig med passagerbefordring.

Efter praksis kan bevisbyrden anses for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel eller der er fremlagt konkrete oplysninger, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der henvises til Højesterets dom i SKM2005.138, Vestre Landsrets dom i SKM2003.53 og Østre Landsrets dom i SKM2005.503.

Klageren har ikke fremlagt noget køreregnskab - eller på anden måde dokumenteret, at bilen ikke har været til rådighed for privat benyttelse.

Landsskatteretten kan tilslutte sig SKATs regnefejl for så vidt angår beskatningen for selskabets VW Touareg, og herudover stadfæster retten SKATs afgørelse for værdien af fri bil.

Fri Bolig

Værdien af hel eller delvis fri bolig er skattepligtig. Dette fremgår af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt. Værdien af bolig fastsættes som udgangspunkt til markedsværdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Når en person er ansat som direktør, eller hvis der er tale om en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, skal den skattepligtige værdi af en fri bolig fastsættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

En ansat hovedaktionær eller hovedanpartshaver er altid omfattet af reglen i ligningslovens § 16, stk. 9.

Efter ligningslovens § 16, stk. 9, sættes den skattepligtige værdi til 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg af 1 pct. af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven.

Den skattepligtige værdi nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Ifølge ejendomsvurderingslovens § 33, stk. 5, foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig, og på den øvrige del af ejendommen, hvis ejendommen benyttes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, hvilket efter praksis vil sige, at mindst 25 % af ejendomsværdien kan henregnes til den erhvervsmæssige del.

Der er ikke foretaget en vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 33, stk. 5. Det vil således være et skøn, hvor stor en andel af ejendomsværdien, der kan henregnes til erhvervsarealet. For større udlejningsejendomme uden selvstændig vurdering af den lejlighed, som er stillet til rådighed, laves en forholdsmæssig fordeling, jf. SKM2018.143.LSR.

Det skal bemærkes, at det i forbindelse med ansættelse af værdien af fri bolig efter ligningslovens § 16, stk. 9, i henhold til Vestre Landsrets dom af 12. marts 2009, der er offentliggjort på SKATs hjemmeside som SKM2009.247.VLR , samt Landsskatterettens afgørelse af 5. december 2008, der er offentliggjort som SKM2008.981.LSR , er uden betydning, at den betalte leje modsvarer den leje, der kan opnås ved udlejning til en uafhængig tredjemand (markedslejen).

Den omstændighed, at ejendommen er undergivet reglerne om omkostningsbestemt leje i henhold til boligreguleringsloven kan ligeledes ikke skatteretligt føre til andet resultat, idet ligningslovens § 16, stk. 9, giver særskilt hjemmel til at beregne værdien af rådigheden af fri bolig efter den skematiske beregningsmodel, jf. SKM2009.247.VLR og SKM2008.981.LSR .

For indkomstårene 2008-2011 er det ubestridt, at klager har beboet selskabets lejlighed med et boligareal ifølge BBR-meddelelsen på 117 m2 i den større udlejningsejendom. Klager har således haft lejligheden stillet til rådighed i perioden.

Klageren skal på baggrund heraf samt af den ovenfor anførte praksis beskattes i henhold til den skematiske beregningsmodel, jf. ligningslovens § 16, stk. 9.

Klagerens bemærkninger om, at lejligheden er udlejet i [virksomhed3] ApS’ interesse ses ikke at ændre herved.

Landsskatteretten bemærker, at klageren ikke kan anses for at være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, sidste pkt.

Beregningen af den delvise frie boligs værdi skal ske som en forholdsmæssig andel af vurderingen for den samlede udlejningsejendom.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at den forholdsmæssige vurdering sker på baggrund af forholdet mellem den i vurderingsmeddelelserne anslåede lejeværdi for henholdsvis beboelses- og erhvervsdelen.

Herefter kan værdi af delvis fri bolig for klageren opgøres således:

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse, således værdien af delvis fri bolig, som klager skal beskattes af, ansættes til 2.044 kr. for indkomståret 2008, 9.539 kr. for indkomståret 2009, 9.773 kr. for indkomståret 2010 og 7.694 kr. for indkomståret 2011.

Fri Sommerbolig

Efter den dagældende ligningslovs § 16 A, stk.9 (som efterfølgende er blevet ændret til § 16 A, stk. 6), skal en hovedanpartshaver som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af rådigheden over sommerboligen. Værdien ansættes efter reglerne i den dagældende ligningslovens § 16, stk. 5.

Den skattepligtige værdi af en sommerbolig sættes til 0,5 % pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret i tilfælde, hvor der er ansat en ejendomsværdi for hver af ugerne 22-34 og 0,25 % for hver af årets øvrige uger, jf. den dagældende ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt.

Selskabets ejerskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at beskatte hovedaktionæren, men må ejendommen anses for stillet til rådighed for hovedaktionærens private brug, er han skattepligtig af værdien. Det er således rådigheden, der begrunder skattepligten, ikke den faktiske anvendelse, jf. SKM2009.558.H. Hvorvidt klageren har rådighed over sommerboligen beror på en konkret skønsmæssig vurdering.

Klageren har oplyst, at [virksomhed3] købte sommerhuset og matriklerne i [by4] som et driftsaktiv med formålet om at anlægge et økologisk showroom og et lager. Landsskatteretten finder det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at sommerhuset er et driftsaktiv. Landsskatteretten lægger særligt vægt på, at selskabet ikke har dokumenteret et erhvervsmæssigt formål med købet af sommerhus og matriklerne i [by4], herunder ses selskabet ikke at have fremlagt dokumentation for planlægning eller ansøgning vedrørende anlæggelsen af showroom eller lager.

Endvidere finder Landsskatteretten det ikke godtgjort, at sommerhuset har været udlejet til [person1] i de indklagede år. Landsskatteretten lægger særligt vægt på, at de fremlagte fakturaer har forskellige adressater, beløb og afsendere.

Klageren anses herefter ikke at have afkræftet formodningen om rådighed over ejendommen, jf. SKM2009.558.H. Landsskatteretten finder derfor, at klageren har haft rådighed over sommerhuset i de indklagede år udover da sommerhuset blev oversvømmet i maj måned i år 2010 og tiden derefter.

Landsskatteretten finder ikke, at der er hjemmel i ligningslovens § 16, stk. 5 til at beskatte ubebyggede matrikler. Ud fra en konkret vurdering finder Landsskatteretten derfor ikke, at der er grundlag for beskatning af de ubebyggede matrikler som [virksomhed3] ejer i [by4]. Klageren skal derfor alene beskattes af matrikel [...2] efter de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 5.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse, således værdien af fri sommerbolig, som klageren skal beskattes af udgør 126.750 kr. for indkomstårene 2008-2009 og 42.550 kr. for indkomståret 2010.