Kendelse af 07-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 05-10-2018

Faktiske oplysninger

Klageren har i indkomståret 2011 drevet værtshuset [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] fra egne lokaler på adressen [adresse1], [by1].

Ejendommen var en beboelses- og forretningsejendom, hvor bodegaen lå i stueetagen. Lejligheden på 1. sal var udlejet. Klageren boede ikke i ejendommen.

Klageren har ikke indsendt regnskab eller selvangivet indkomst for indkomståret 2011 til SKAT forinden afgørelsen blev truffet den 21. november 2012.

Som begrundelse for den manglende indsendelse af regnskab, har klageren oplyst, at han og samleveren gik fra hinanden i 2011, og at samleveren varetog alle de administrative opgaver i virksomheden, herunder at bestille varer, betale regninger og samle bilagsmateriale til revisoren m.m.

SKAT har skønsmæssigt ansat resultat af virksomhed til 585.000 kr. ud fra de personlige skatteoplysninger på R-75 kontroloplysninger. I overskuddet indgår såvel resultatet fra bodegaen som udlejningsvirksomheden.

Ved den skønsmæssige ansættelse af resultat af virksomhed har SKAT endvidere henset til klagerens privatforbrug, som er ansat til 187.172 kr. Privatforbruget er fastsat i henhold til oplysninger i Danmarks statistik, hvor et gennemsnitlig årligt forbrug i 2009 for en person fremskrevet til 2011 udgør 187.172 kr.

Klageren har under sagens behandling indsendt selvangivelse til SKAT uden årsregnskab, hvor resultat af virksomhed var selvangivet med et overskud på 337.036 kr. Dette er sket samtidig med, at der verserede en klagesag over taksationen med et overskud af virksomhed på 585.000 kr. for skatteankenævnet. SKAT sendte i den forbindelse et brev til klageren af 11. juni 2013, hvori det blev oplyst, at der ville blive udarbejdet en årsopgørelse ud fra den indsendte selvangivelse, og at klageren kunne se bort fra det tidligere skøn. Dette resulterede i udskrivning af årsopgørelse nr. 2.

Skatteankenævnet har anmodet om at få tilsendt en kapitalforklaring, der indeholder en privatforbrugsopgørelse for indkomståret 2011.

Klageren har ikke indsendt en kapitalforklaring til skatteankenævnet eller til Skatteankestyrelsen.

Landsskatteretten har på baggrund af de foreliggende kontroloplysninger fra R-75 beregnet klagerens husstands privatforbrug til følgende:

Indkomståret 2011

Klageren har to børn med sin tidligere samlever.

Virksomheden er ophørt den 2. december 2015.

SKATs afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs skønsmæssige ansættelse af resultat af virksomhed til 585.000 kr.

Som begrundelse for sin afgørelse har skatteankenævnet anført følgende:

”(...)

Skatteankenævnet har efter mødet 3. december 2013 på baggrund af den indsendte klage, det indsendte indlæg og det der blev fremlagt på mødet vurderet sagen på ny.

Nævnet har herefter truffet nedenstående afgørelse.

(...)

Foreligger der ikke en selvangivelse på ansættelsestidspunktet, kan SKAT ansætte den skattepligtige indkomst skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 1, stk. 1 1. pkt. Det samme gælder, såfremt et skatteregnskab ikke er udarbejdet eller indsendt rettidigt - jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4.

Det er ubestridt, at [person1] ikke har indsendt selvangivelse/skatteregnskab for indkomståret 2011, hvorfor SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af overskuddet af [person1]s virksomhed for indkomståret 2011.

Det følger af fast praksis, at når SKAT har været berettiget til at ansætte den skattepligtige indkomst skønsmæssigt, kan dette skøn alene tilsidesættes, såfremt det godtgøres, at den skønsmæssige ansættelse medfører et åbenbart urimeligt resultat, eller at ansættelsen er blevet udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag. Skatteankenævnet finder ikke at [person1] har løftet denne bevisbyrde.

De foreliggende oplysninger underbygger derimod, at ansættelsen er blevet foretaget på et korrekt grundlag, idet ansættelsen er foretaget på grundlag af et, efter Skatteankenævnets vurdering, antageligt beregnet privatforbrug og at ansættelsen dermed har ført til et rimeligt resultat.

Skatteankenævnet finder ikke at det indsendte regnskab for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 kan danne grundlag for skatteansættelsen vedrørende indkomståret 2011.

Der er b.la. henset til, at opgørelsen ikke er fulgt op med en kapitalforklaring der indeholder en privatforbrugsberegning.

Som følge heraf stadfæster Skatteankenævnet den skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2011.

Det bemærkes samtidig, at der ikke på samme tidspunkt kan være tale om at indkomstopgørelse for det samme indkomstår behandles ved både SKAT og ved Skatteankenævnet.

Repræsentanten kunne have tilbagekaldt klagen til Skatteankenævnet og herefter anmodet SKAT om et genoptage indkomstansættelsen for indkomståret 2011.

Ankenævnet har nu truffet en afgørelse vedrørende det foretagne skøn for indkomståret 2011.

Dette afskærer ikke [person1] fra, ved efterfølgende fremsendelse af en behørig selvangivelse til SKAT, at få ansættelsen genoptaget.

(...)”.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at resultat af virksomhed kan ansættes til 184.215 kr. i henhold til den fremsendte opgørelse af resultatet pr. 31. december 2011 for [virksomhed1], hvilket svarer til en skattepligtig indkomst på 221.603 kr.

Som begrundelsen for påstanden er anført følgende:

”(...)

SAGSFREMSTILLING:

[person1] driver værtshuset [virksomhed1] fra egne lokaler i [by1]. Ejendommen er en beboelses- og forretningsejendom. Værtshuset er beliggende i stueetagen, mens første sal er lejet ud. [person1]s daværende samleverske [person2] varetog tidligere alt det administrative arbejde i virksomheden. Det kan oplyses at parret gik fra hinanden i 2011.

(...)

Skatteankenævnet har forhøjet [person1]s skatteansættelse, da de skønner, at [person1] har haft et overskud i virksomheden på kr. 585.000.

[person1] har haft problemer med at færdiggøre bogføring for 2011, hvorfor vor klient ikke tidligere har haft et endelig resultat for 2011. Vor klients tidligere samleverske varetog alle de administrative opgaver i virksomheden herunder at bestille vare, betale regninger og samle bilagsmaterialet til revisoren m.v. [person1] havde intet med dette at gøre, hvorfor det gav en del vanskeligheder, at finde alt bilagsmaterialet for 2011, men det er nu lykkes [person1] at indhente det resterende materiale for 2011.

Af nedenstående opgørelse fremgår [virksomhed1]s resultat pr. 31.12.2012, jf. bilag 2.

(...)

[person1]s skattemæssige resultat er således pr. 31.12.2011 kr. 221.603. Det skattemæssige resultat pr. 31.12.2011 ligger således langt fra skatteankenævnets skønsmæssige fastsættelse af et overskud på kr. 585.000. På baggrund af den fremlagte, og dokumenterede redegørelse, må det stå klart, at skatteankenævnets fastsættelse af et skønsmæssigt resultat er betydeligt overvurderet, hvorfor den skønsmæssige skatteansættelse må anses for åbenbar urimelig.

Som følgende af den uddybende redegørelse gøres således gældende, at der ikke er grundlag for at ændre [person1]s overskud for 2011 til kr. 585.000.

Vi anmoder således Landsskatteretten om at acceptere nedsættelse af den skattepligtige indkomst til

kr. 221.603.

(...)”

Klagerens repræsentant har tidligere overfor skatteankenævnet anført, at den skønsmæssige ansættelse er for høj og henvist til de skattemæssige resultater for virksomheden for årene 2006-2010, som udgør:

2006180.540 kr.

2007238.717 kr.

2008180.754 kr.

2009350.372 kr.

2010228.959 kr.

Klagerens repræsentant har endvidere anført, at resultat af virksomhed skal ansættes til det faktiske skatteresultat, idet klageren i forbindelse med klagebehandlingen i Skatteankenævnet har fremsendt en opgørelse over [virksomhed1]s resultat pr. 31. december 2011 til skatteankenævnet. Opgørelsen viser en personlig indkomst på 221.603 kr. for indkomståret 2011, som fremkommer således:

”(...)

Ud fra overstående resultat pr. 31.12.2011 ser opgørelsen af [person1]s skattemæssige resultat ud som følgende, jf. bilag 3 og bilag 4:

Der fordeles:

(...)”.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Ifølge statsskattelovens § 6a er der fradragsret for de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1.

Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt regnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006 og lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009).

Hvis regnskabet ikke er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, kan indkomsten ansættes efter et skøn. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Dokumentationspligten for selvstændige erhvervsdrivende fremgår af skattekontrollovens § 6 stk. 1. og heraf fremgår videre af § 6 stk. 6, at hvis en begæring efter stk. 1 ikke efterkommes, så finder skattekontrollovens § 5 stk. 3 tilsvarende anvendelse med mulighed for at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der er henvises til Højesteretsafgørelsen refereret i SKM2011.208H.

Det er ubestridt, at klageren ikke har indgivet selvangivelse rettidigt for indkomståret 2011, og at SKAT og skatteankenævnet har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst for året 2011.

Klageren har efterfølgende til SKAT og skatteankenævnet fremsendt selvangivelse og en saldobalance udvisende resultatopgørelse og balance for [virksomhed1] for perioden 1. januar 2011 – 31. december 2011 med et skattemæssigt resultat på 337.036 kr.

Der er ikke fremlagt et behørigt regnskab med noter og specifikationer samt en kapitalforklaring indeholdende en privatforbrugsopgørelse.

Landsskatteretten har med udgangspunkt i den fremsendte opgørelse af det regulerede skattemæssige resultat på 337.036 kr. og en heraf beregnet skattepligtig indkomst på 164.572 kr. foretaget en vejledende beregning af klagerens privatforbrug ud fra de foreliggende kontroloplysninger på R-75 for indkomståret 2011 til -56.066 kr. efter betalte skatter m.v. Til sammenligning har Landsskatteretten ligeledes indsat tallene med den skønsmæssige forhøjelse på 585.000 kr., som afstedkommer en skattepligtig indkomst på 392.698 kr. Beløbene fremkommer således:

Den af klageren fremsendte saldobalance og selvangivelse kan således ikke lægges til grund for klagerens indkomst for år 2011, da klagerens privatforbrugsopgørelse dermed vil være negativ.

Et acceptabelt gennemsnitligt privatforbrug i henhold til Danmarks Statistiks oplysninger ligger i niveauet omkring 200.000 kr. for en enlig under 60 år (kilde: www.statistikbanken.dk tabel FU10 for 2011).

Landsskatteretten bemærker, at SKAT ved ansættelsen af resultat af virksomhed til 585.000 kr. har ansat klagerens privatforbrug lavere end i forhold til oplysninger fra Danmarks statistik, og at privatforbruget på 172.060 kr. er beregnet uden hensyntagen til forbrug af egne varer.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at det gennemsnitlige privatforbrug for 2011 skal ansættes lavere i klagerens tilfælde, når det samtidig fremgår af kontroloplysningerne på R-75, at klageren har bil, campingvogn og motorcykel.

Efter den skønsmæssige forhøjelse af resultat af virksomhed til 585.000 kr. finder Landsskatteretten, at klagerens privatforbruget ligger på et antageligt og acceptabelt niveau for en selvstændig erhvervsdrivende person med bil, campingvogn og motorcykel.

Landsskatteretten stadfæster herved skatteankenævnets afgørelse.