Kendelse af 10-11-2014 - indlagt i TaxCons database den 10-01-2015

Skatteankestyrelsens afgørelse

Klagen afvises.

Faktiske oplysninger

[Skatteankenævnet] traf afgørelse dateret den 1. maj 2012 vedrørende klage over SKATs afgørelse omkring klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2006 og 2007.

Ankenævnet har oplyst, at både forslag til afgørelse af 30. marts 2012 samt selve afgørelsen blev fremsendt til klagerens postadresse c/o [person1], [adresse1], [...], [by1], og som var den adresse, der var registreret hos SKAT. Posten er ikke i nogen af tilfældene kommet retur.

Af fremlagt udskrift fra [by2]s Folkeregister fremgår, at klageren har været registreret på adressen [adresse1] i [by3] Kommune til den 15. april 2011, hvorefter denne er udrejst.

Jeres opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagen skal realitetsbehandles, idet der foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6.

Klageren har ikke modtaget ankenævnets afgørelse af 1. maj 2012, idet denne på dette tidspunkt var flyttet til en adresse i England, hvilket blev meddelt til [by2]s Folkeregister. SKAT var i øvrigt også på dette tidspunkt bekendt med, at klageren var flyttet til en adresse i England.

Idet klageren ikke hører fra ankenævnet i lang tid retter denne henvendelse til ankenævnet den 22. marts 2013, der svarer ved mail af 2. april 2013. Klageren får på baggrund heraf det indtryk, at ankenævnets afgørelse ikke længere kan påklages.

Klageren blev taget under personlig konkurs i 2008.

Først i forbindelse med en fordringsprøvelse i klagerens konkursbo i september 2014 bliver klageren opmærksom på ankenævnets afgørelse. Det er i øvrigt fortsat en mulighed, at konkursen kan bortfalde.

Idet ankenævnet har bevisbyrden for, at afgørelsen er kommet frem til klageren og denne ikke er løftet, er der ikke sket korrekt underretning efter forvaltningslovens §§ 22 og 23. Det kan således ikke lægges til grund, at afgørelsen er kommet frem til klageren.

Klageren har i Danmark haft adresse hos sin bror, men har ikke været i kontakt med denne og har derfor ikke haft mulighed for at kontrollere, om posten er sendt hertil. I øvrigt er ankenævnets afgørelse sendt til [adresse2] og ikke [adresse1], som er brorens adresse.

Klageren har heller ikke fået korrekt vejledning om suspension af fristen i forbindelse med kontakt med ankenævnet i 2013. Klageren har derfor ikke haft mulighed for at påklage ankenævnets afgørelse før september 2014 som følge af myndighedernes fejladressering og ukorrekte klagevejledning, der samtidig vil kunne medføre afgørelsens ugyldighed.

Ved en realitetsbehandling af klagerens sag vil det være sandsynligt, at der kan ske ændring, idet der er tale om en dokumentationssag, og hvor klageren ikke tidligere har haft mulighed for at fremsende den fornødne dokumentation. Denne vil blive fremsendt i forbindelse med den endelige klage til Skatteankestyrelsen.

Endelig er der tale om en sag, der har stor økonomisk betydning for klageren, idet SKAT har foretaget en samlet forhøjelse på ca. 20. mio. kr.

Skatteankestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det lægges til grund, at klageren har modtaget [Skatteankenævnet] Ankenævnssekretariat [by4], I-866 afgørelse af 01-05-2012. Det bemærkes i denne forbindelse, at det må lægges til grund, at afgørelsen er kommet frem til den på dette tidspunkt kendte adresse for klageren, idet hverken afgørelsen eller i øvrigt forslag til afgørelse, efter det oplyste, er returneret til ankenævnet eller skulle være afleveret på en forkert adresse. Klageren har heller ikke selv overfor ankenævnet oplyst, hvilken ny adresse i England, som post skulle sendes til efter sin fraflytning i april 2011.

Klagen over afgørelsen blev herefter modtaget i Skatteankestyrelsen den 16. oktober 2014.

Fristen for at klage er 3 måneder fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen afvises, hvis den modtages efter fristens udløb. Hvis særlige omstændigheder taler for det, kan vi se bort fra en fristoverskridelse. Reglerne fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6.

Klagen er modtaget efter fristens udløb, og der er ikke særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der bortses fra overskridelsen. Det bemærkes, at der er tale om en væsentlig fristoverskridelse, ligesom det ikke findes dokumenteret, at der er begået så væsentlige sagsbehandlingsfejl, at ankenævnets afgørelse af denne grund er ugyldig. Der er ligeledes ikke på det foreliggende grund væsentlig udsigt til, at klageren kan få medhold i det materielle indhold.

Vi afviser derfor klagen.