Kendelse af 14-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 01-04-2017

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Værdi af fri bolig – 2009

87.753 kr.

21.017 kr.

71.685 kr.

Værdi af fri bolig – 2010

112.486 kr.

38.323 kr.

86.397 kr.

Værdi af fri bolig – 2011

97.279 kr.

43.482 kr.

88.164 kr.

Værdi af fri bolig – 2012

81.984 kr.

33.951 kr.

77.434 kr.

Værdi af fri bolig – 2013

84.080 kr.

36.443 kr.

78.504 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedaktionær i selskabet ”[virksomhed1] ApS”, CVR-nr. [...1], hvis registrerede formål er formueadministration. Selskabet ejede i de i sagen omhandlede indkomstår blandt andet ejendommen [adresse1], [by1], der ifølge fremlagt BBR-meddelelse består af to beboelseslejligheder på hver 92 kvadratmeter. Dertil kommer en garage.

Den offentlige ejendomsvurdering udgør følgende:

Ejerboligværdi pr. 1. januar 2001 + 5 %

892.000 kr.

Ejerboligværdi pr. 1. januar 2002

1.110.000 kr.

Ejerboligværdi pr. 1. oktober 2008

1.400.000 kr.

Ejerboligværdi pr. 1. oktober 2009

1.400.000 kr.

Ejerboligværdi pr. 1. oktober 2010

1.400.000 kr.

Ejerboligværdi pr. 1. oktober 2011

1.250.000 kr.

Ejerboligværdi pr. 1. oktober 2012

1.250.000 kr.

Der er ikke foretaget en fordeling af ejendomsværdien på lejlighederne.

Klageren har registreret adresse på [adresse1], [by1], imens selskabet er registeret på adressen [adresse1], [by1].

I sagen er fremlagt lejekontrakt af 31. december 2007. Ifølge kontrakten udlejes en lejlighed beliggende [adresse1], [by1] med tilhørende garage til klageren og hans ægtefælle med begyndelse den 1. januar 2008. Lejen er fastsat til 4.000 kr./måned med tillæg af a conto varmebidrag med 700 kr./md. Det fremgår endvidere af kontrakten, at lejen den 1. april 2010 er ændret til 3.000 kr./måned uden betaling af a conto varmebidrag.

Af det fremlagte skøde fremgår, at ejendommen er købt for 700.000 kr. ”Erklæring om ejendommens anvendelse. En del af ejendommen svarende til kr. 400.000 er til helårsbeboelse, og denne del af ejendommen var indtil overdragelsen eller bliver ved overdragelsen bestemt til brug for ejeren.” Ejendommen er købt med overtagelse den 1. maj 1998.

Af skødets § 7 fremgår:

”Selskabserklæring

Under henvisning til Miljøministeriet lovbekendtgørelse nr. 920 af 22.12.1989 erklærer køberen, at den købte ejendom agtes anvendt i et erhvervsøjemed, der ikke er omfattet af lovens § 1, idet ejendommen skal anvendes til udlejning.”

Yderligere er det i påtegning til skødet i forbindelse med tinglysning anført:

”Jfr. Skødets §7 præciseres og erklæres ved nærværende at ejendommen skal anvendes til udlejning nærmere angivet udlejning til helårsbeboelse.”

Ejendommen blev oprindelig erhvervet af selskabet [virksomhed2] ApS, og den blev efter det oplyste ved senere lejlighed overdraget til [virksomhed1] ApS i forbindelse med en fusion.

Klageren har oplyst, at selskabet [virksomhed1] ApS fra 1. april 2008 fik adresse på [adresse1], st., [by1], i forbindelse med, at ekstern lejer fraflyttede lejemålet. Lejligheden blev ifølge klageren i den forbindelse indrettet med forhåndenværende bohave i form af kontorudstyr og kontorinventar inklusiv møbler.

Klageren har i forbindelse med klagen indsendt opgørelser over forbrug af elektricitet og varme i ejendommen.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst i indkomstårene 2009-2013 med henholdsvis med 87.753 kr., 112.486 kr., 97.279 kr., 81.984 kr. og 84.080 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Da indsigelsen er tilbagekaldt har SKAT ikke forholdt sig til indsigelsespunkterne. SKAT fastholder på den baggrund, at din indkomst skal ændres med værdi af fri bolig. SKAT henviser til nedenstående bemærkninger og begrundelse, som er idendisk med brevet fra SKAT den 8. august 2014.

Du er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS. Som hovedanpartshaver er du omfattet af skattekontrollovens§ 3B, og dermed af ansættelsesfristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 som først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb, vedrørende de kontrollerede transaktioner. Beskatning af fri bolig fra dit selskab er omfattet af bestemmelsen om kontrollerede transaktioner. SKAT vil derfor foretage ændring af din skatteansættelse for indkomstårene 2009 og 2010 med hjemmel i skatteforvaltningslovens§ 26, stk. 5 og skattekontrollovens § 3 B.

Som hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS er du omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 5 (tidligere stk. 6) vedrørende beskatning af fri bolig, hvor værdiansættelsen skal foretages ifølge ligningslovens § 16, stk. 9.

Beskatningen af boligen sker på grundlag af en standardsats ud fra et defineret beregningsgrundlag. Beregningsgrundlaget er ejendomsværdien for indkomståret før indkomståret med tillæg af ejendomsværdien opgjort efter ejendomsværdiskattelovens§ 4a.

Da [virksomhed1] ApS har afholdt udgifter til ejendomskat, renovation, forsikring, varme, vand m.v. skal du også beskattes af disse udgifter, det fremgår af Juridisk vejledning afsnit C.A.5.13.1.2.1.

Det fremgår af Juridisk vejledning, at den skattepligtige værdi efter ligningslovens§ 16, stk. 9 skal nedsættes med en eventuel egenbetaling. Ved vores beregning af fri bolig har vi taget hensyn til din betaling for lejligheden til selskabet.

Ved besigtigelsen kunne vi konstatere, at stueetagen fremstår, som en lejlighed der bliver anvendt til beboelse/privat, idet der både var stuemøbler, tv og motionscykel placeret i lejligheden.

SKAT mener ikke, at den plads/de få kvadratmeter, der bliver brugt til skrivebord, pc og reol kan begrunde i en nedsættelse af beregningsgrundlaget for fri bolig jf. Juridisk vejledning afsnit

C.A.5.13.1.2.3. Dette begrunder vi med, at selskabets aktivitet er meget begrænset, da aktiviteten udelukkende består i royalty indtægter, ligesom det også må formodes, at ''kontorpladsen" bliver brugt privat.

Værdien af fri bolig beskattes som personlig indkomst.

Om den leje du betaler for brug af lejligheden svarer til markedslejen i området og i forhold til dine viceværtsforpligtigelser har ingen betydning for beregningen af fri bolig jf. ligningslovens § 16, stk. 9, da reglen i ligningslovens § 16, stk. 9 sker på baggrund af en fast procent og et nærmere defineret beregningsgrundlag (ejendomsværdien)

Værdi af fri bolig har vi beregnet ud fra ligningslovens§ 16, stk. 9, med baggrund i de kendte ejendomsvurderinger på ejendommen.”

I anledning af klagen har SKAT bemærket følgende:

”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen. SKAT har dog følgende kommentar til indsigelsen:

SKAT mener, at skatteansættelsen for [person1] skal nedsættes med:

2009:

16.068 kr.

2010:

26.089 kr.

2011:

9.115 kr.

2012:

4.550 kr.

2013:

5.576 kr.

[person1] er hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] ApS, som ejes 100 % af skatteyder.

Selskabet [virksomhed3] A/S ejer [adresse1] i [by1]. Selskabet har adresse i stueetagen og hovedaktionær har adresse på 1. sal i [adresse1].

Der er udarbejdet en lejekontrakt mellem selskabet og hovedaktionær [person1] for leje af 1.sal i [adresse1].

Ifølge lejekontrakten udgør huslejen i 2009 og frem til 1. april 2010 4.000 kr. + aconto varme på 700 kr. pr. måned.

SKAT er enig i, at aconto betalingen skal medgå som en egenbetaling, da aconto betalingen er indtægtsført i årsregnskaberne. Det betyder, at skatteansættelsen for 2009 skal nedsættes med 8.400 kr. og for 2010 skal skatteansættelsen nedsættes med 2.100 kr.

Det fremgår af BBR-meddelelse, at lejlighederne i [adresse1] er lige store. Revisor gør derfor gældende, at vurderingsmyndighederne burde have vurderet ejendommen, som en blandet ejendom og foretaget en ejerboligvurdering, da revisor mener, at den erhvervsmæssige anvendelse overstiger 25 %.

Sekundært gør revisor gældende, at der i skødet er aftalt, at 400.000 kr. af boligens købspris på 700.000 kr. kan henføres til boligdelen, hvorfor det bør være denne fordeling SKAT bør tage udgangspunkt i ved beregningen af fri bolig.

SKAT mener ikke, at den erhvervsmæssige anvendelse overstiger 25 % af boligens samlede areal. SKAT er derfor af den opfattelse, at den foreliggende vurdering af ejendommen er korrekt.

Yderligere er SKAT ikke bekendt med, at selskabet eller [person1] tidligere har gjort vurderingsmyndighederne bekendt med, at den foreliggende vurdering ikke svare til ejendommens faktiske anvendelse.

SKAT er enig med revisor i, at udgifterne for vedligeholdelse for alle årene skal udgå af beregningen. Det vil sige, at SKAT’s forhøjelse skal nedsættes med følgende:

2009:

7.668 kr.

2010:

23.989 kr.

2011:

9.115 kr.

2012:

4.550 kr.

2013:

5.576 kr.

Revisor skriver på side 6 i indsigelsen til Ankestyrelsen:

”...Man føler sig overbevist om, at [person1] og [person2] også benytter stuelejligheden privat i væsentligt omfang”.

Det fremgår af juridisk vejledning afsnit C.A.5.13.1.2.1, at det er rådigheden og ikke anvendelsen der bliver beskattet efter reglerne i ligningslovens § 16, stk.9. SKAT finder det derfor irrelevant, og har ikke taget stilling til omfanget af [person1] og [person2]s anvendelse af stuelejligheden.

SKAT mener, dog ikke, at stuelejligheden bliver anvendt erhvervsmæssigt således, at det berettiger til et nedslag i vurderingen ved beregningen af fri bolig. SKAT fastholder, at [person1] har rådighed over stueetagen og derfor skal beskattes af fri bolig ud fra hele ejendomsværdien jf. ligningslovens § 16, stk. 9.

SKAT gør opmærksom på, at der i betinget skøde fra 1998, hvor [virksomhed2] ApS køber ejendommen fremgår af § 7 at:

”Selskabserklæring

Under henvisning til Miljøministeriet lovbekendtgørelse nr. 920 af 22.12.1989 erklærer køberen, at den købte ejendom agtes anvendt i et erhvervsøjemed, der ikke er omfattet af lovens § 1, idet ejendommen skal anvendes til udlejning.”

Yderligere er der via en påtegning til skødet oplyst:

”Jfr. Skødets §7 præciseres og erklæres ved nærværende at ejendommen skal anvendes til udlejning, nærmere angivet udlejning til helårsbeboelse.”

Det vil sige, at både hensigten ved selskabets køb af ejendommen og den af SKAT konstaterede anvendelse af ejendommen har været helårsbeboelse. Vi anser derfor ejendommens status, som en 2-familiesejendom for korrekt.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at hans personlige indkomst i indkomstårene 2009-2013 nedsættes med i alt 173.516 kr., jf. nedenfor.

Det er til støtte for påstanden anført:

Vore anbringender

Vi har følgende anbringender:

1. [person1] skal overordnet set alene sættes i skat af 4/7 af de beløb, som SKAT Sydjylland har beregnet, jf. pkt. 3 nedenfor.

2. [person1] skal ikke sættes i skat af vedligeholdelsesudgifter på ejendommen [adresse1] samt en række øvrige udgifter på ejendommen, jf. pkt. 3 nedenfor

3. Den samlede skatteforhøjelse for perioden 2009 – 2013 anmodes nedsat fra kr. 463.582 til kr. 173.516 eller en nedsættelse med kr. 290.066 iht. efterfølgende gennemgang og argumentation.

4. Såfremt Landsskatteretten mod forventning ikke kan give os helt eller delvist medhold i pkt. 1, 2 og 3 anmoder vi subsidiært om, at skatteansættelserne for selskabet [virksomhed1] ApS ekstraordinært åbnes i årene 2009 – 2013 således at der sker en tilbageførsel af de faktisk betalte huslejer, som [person1] har foretaget i årene 2009 – 2013. Dette vil have den effekt, at [person1] beskatterdet fulde beløb af beregnede huslejer. Dette vil være en mindre tyngende påvirkning af privatøkonomien.

Argumentation for vore anbringender

Vurdering af blandet benyttede ejendomme

Vurderingslovens §33 stk. 5 har følgende ordlyd (mine fremhævninger):

”Stk. 5. For ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som, uden at være omfattet af stk. 4, både tjener til bolig for ejeren og benyttes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, foretages fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom. ..... For ejendomme omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, hvor en væsentlig del af ejendommen anvendes erhvervsmæssigt, foretages ligeledes en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den ansatte eller hovedaktionæren og på den øvrige ejendom.”

Som det fremgår af ovenstående, har vurderingsmyndigheden en forpligtelse til at fordele ejendomsværdien i blandet benyttede ejendomme på en erhvervsdel og en privat del.

Dette støttes af følgende udsagn fra Juridisk Vejledning C.A.5.13.1.2.3 som er taget fra SKAT Sydjyllands sagsfremstilling af 26/9 2014 på side 6, andet afsnit (min fremhævning):

”Vurderingsmyndigheden skal også foretage en boligfordeling for blandet benyttede ejendomme ejet af et selskab, som har stillet boligen til rådighed for en ansat hovedaktionær m.fl. eller en hovedaktionær. Se VURDL §33 stk. 5, 2. pkt. På denne måde sikres det, at den pågældende kun bliver beskattet af værdien af den private del af ejendommen.”

Man antager at begrebet ”væsentlig del af ejendommen anvendes erhvervsmæssigt” opfyldes ved en andel over 25 % jf. SKAT Sydjyllands sagsfremstilling af 26/9 2014 side 6, første afsnit:

”I tilknytning til beregningen af ejendomsværdiskatten foretager vurderingsmyndigheden en ejerboligfordeling for blandet benyttede ejerboliger, når den erhvervsmæssigt benyttede andel er mere end 25 % af den samlede ejendomsværdi.”

Dette er tilfældet i den aktuelle sag, idet begge lejligheder i ejendommen har samme etageareal, 92 m2. Dvs. den konkrete erhvervsmæssige andel er 50 %. Det henvises til bilag 2.

Oplysninger i skøde fra 1998

Selskabet [virksomhed2] ApS (senere fusioneret med [virksomhed1] ApS) køber ejendommen [adresse1] i 1998. I den forbindelse indsættes følgende passus indledningsvist i skødet på forsiden:

”Erklæring om ejendommens anvendelse.

En del af ejendommen svarende til kr. 400.000 er til helårsbeboelse, og denne del af ejendommen var indtil overdragelsen eller bliver ved overdragelsen bestemt til brug for ejeren.”

Ejendommen købes for i alt kr. 700.000. Det vil sige, at en retvisende ejerboligfordeling ville have været kr. 400.000 ud af kr. 700.000 eller 4/7 af den samlede værdi. Skødet er vedlagt som bilag 5.

Man erklærer endvidere i skødets §7, at ejendommen agtes anvendt i erhvervsøjemed.

Vurderingsmyndighedens forpligtelser

Vi er her af den opfattelse, at SKAT og Vurderingsmyndigheden ikke lever op til deres forpligtelser iht. dels selve lovteksten i VURDL §33 stk. 5 og dels iht. JV C.A.5.13.1.2.3.

Selskabet [virksomhed1] og [person1] som hovedaktionær har retskrav på denne fordeling af vurderingen på en boligdel og en erhvervsdel.

Dette forsømmer SKAT og vurderingsmyndigheden.

Ikke desto mindre bygger SKAT senere en sag op mod [person1], hvor man med hjemmel i LL 16 stk. 9 beskatter denne af den fulde ejendomsværdi af [adresse1]. Det vil sige både stueetagen, som [virksomhed1] ApS anvender og har anmeldt adresse i, og 1. salen som rent faktisk benyttes og bebos af [person1] og [person2].

Herved sker der en helt urimelig beskatning af [person1], som direkte er i strid med ordlyden i JV C.A.5.13.1.2.3., hvor vi husker følgende fra ovenstående gennemgang:

På denne måde sikres det, at den pågældende kun bliver beskattet af værdien af den private del af ejendommen.”

JV C.A.5.13.1.2.1. skriver også om dette tema i afsnittet ”Boligens anvendelse” (mine fremhævelser):

”Anvendelse af boligen har betydning for, om der skal beskattes eller ikke. Selvom en person er omfattet af ovennævnte personkreds og dermed en formodning om privat benyttelse, har det ikke været meningen med reglen at beskatte en bolig, hvis den udelukkende blev brugt erhvervsmæssigt...

[person1] skal ikke stilles ringere på grund af Vurderingsmyndighedens forsømmelser.

Konsekvens af vurderingsmyndighedens forsømmelser

Konsekvensen i den konkrete sag af den manglende ejerboligvurdering medfører, at minimum 3/7 af de beløb, som SKAT ansætter som værdi af fri bolig reelt vedrører erhvervsdelen og dermed skal tilbageføres.

Vi finder det helt urimeligt, at manglende korrekt vurdering fra Vurderingsmyndighedens side anvendes som løftestang af SKAT til at statuere beskatning efter LL §16 stk. 9 for hele

ejendommen.

I øvrigt om opgørelse af beskatningsgrundlaget for fri bolig

SKAT Sydjylland opgør de særskilte beskatningsgrundlag for årene 2009 – 2013 indledningsvist i deres skrivelse af 26/9 2014.

Disse beregninger er også væsentligt fejlbehæftede.

Man medtager som en del af beskatningsgrundlaget løbende vedligeholdelsesudgifter på ejendommen. Dette er der ikke hjemmel til. Hverken iht. selve lovteksten i LL §16 stk. 9 eller i JV C.A.5.13.1.2.1 om beregningsgrundlaget iht. LL §16 stk. 9.

Følgende udgiftsarter nævnes i JV C.A.5.13.1.2. som skal indgå i beskatningsgrundlaget udover de 5+1 % af seneste ejendomsvurdering:

1. Ejendomsskat og renovation
2. Varme, vand og el
3. Fællesantenne
4. Gartner og lignende

Her synes SKAT Sydjylland at være af den opfattelse, at løbende vedligeholdelse er en del af beskatningsgrundlaget.

Det kan i bedste fald være under begrebet ”og lignende”. Der fremgår intetsteds i SKAT Sydjyllands sagsfremstilling, at der er hjemmel til den påståede beskatning af løbende vedligeholdelse af ejendommen. Hverken at man anser det som en del af ”og lignende” eller for den sags skyld argumenterer for det.

Det eneste, man skiver om det er på side 6 i sagsfremstillingen af 26/9 2014 i næstsidste afsnit:

”Da [virksomhed1] ApS har afholdt udgifter til ejendomsskat, renovation, forsikring, varme, vand m.v. skal du også beskattes af disse udgifter, det fremgår af Juridisk Vejledning C.A.5.13.1.2.1.”

Nærlæser vi ovenstående punkter 1-4 vil vi se, at fællesnævneren for disse udgifter er, at de er periodiske. Allerede af den grund vil løbende vedligeholdelse diskvalificere sig til at være en del af beskatningsgrundlaget. Og det ville også være helt urimeligt andet.

Løbende vedligeholdelsesudgifter vil derfor skulle udtages af beskatningsgrundlaget.

SKAT Sydjylland har på side 3 i sagsfremstillingen af 26/9 2014 opgjort de løbende udgifter på ejendommen. Herunder reparation og vedligeholdelse. Her udgår alle beløb under denne kategori. Kr. 50.898 i alt.

Den faktiske anvendelse af [adresse1], stuen

Indledningsvist henvises opmærksomheden på, at selskabet [virksomhed4] ApS i alle offentlige registre m.v. er registreret med hjemstedsadresse [adresse1], stuen. Vedlagt som bilag 6 er udskrift fra Erhvervsstyrelsen på selskabets stamdata.

Af denne udskrift fremgår det tydeligt, at selskabet har hjemsted i stueetagen og hovedaktionæren har bopæl på 1. salen.

Adressaten på SKAT Sydjyllands sagsfremstilling af 26/9 2014 er da også til [adresse2]. Og ikke blot [adresse1]. Her må SKAT jo indledningsvist anerkende, at [person1] og hustru alene bebor [adresse1].

Det er et bærende omdrejningspunkt i SKAT Sydjyllands argumentation i sagsfremstillingen af 26/9 2014, at man ikke rigtig tror på, at [adresse1], stuen alene anvendes af [virksomhed1] ApS. Man føler sig overbevist om, at [person1] og [person2] også benytter stuelejligheden privat i væsentligt omfang.

SKAT Sydjylland argumenterer sig således til rette med dette, der fremgår af sagsfremstillingen på side 7, første afsnit (mine fremhævninger):

”Ved besigtigelsen kunne vi konstatere, at stueetagen fremstår, som en lejlighed der bliver anvendt til beboelse/privat, idet der både var stuemøbler, tv og motionscykel placeret i lejligheden. SKAT mener ikke, at den plads/de få kvadratmeter, der bliver brugt til skrivebord, pc og reol kan begrunde i en nedsættelse af beregningsgrundlaget for fri bolig jf. Juridisk Vejledning afsnit C.A.5.13.1.2.3. Dette begrunder vi med, at selskabets aktivitet er meget begrænset, da aktiviteten udelukkende består i royalty indtægter, ligesom det også må formodes, at ”kontorpladsen” bliver brugt privat.”

Vi er ovre i helt personligt og subjektive tolkninger og vurderinger fra SKAT Sydjyllands side/[navn udeladt].

Jeg har også besigtiget ejendommen [adresse1], stuen såvel som [adresse1], 1. sal.

For mig er der en væsentlig forskel på de to lejligheder.

Stueetagen er væsentlig mere spartansk indrettet end lejligheden på 1. salen. F.eks. bærer køkkenet præg af kun at være et ”the-køkken” til brug for brygning af the og kaffe til forretningsforbindelser.

Der er ingen soveværelse i lejligheden. Dette er anvendt som del af kontoret.

Hvad angår de typisk private effekter som ”TV” og ”motionscykel”, så skal der her knyttes et par kommentarer:

TV’et er et analogt TV, der efterhånden kun har antikvarisk værdi og interesse, idet det ikke kan modtage digitale TV signaler.

Motionscyklen står placeret i stuetagen, idet det pt. Ikke har været muligt at få den bakset op på 1. salen. [person1]s hustru, [person2], lider af en alvorlig sygdom, der langsomt berøver hende førligheden. Cyklen er anskaffet for at udskyde dette. Cyklens placering kan umuligt være af sådan væsentlighed, at det kan medføre beskatning af privat anvendelse af hele stuelejligheden.

Vi henviser her i øvrigt til SKM2003.355.LR der vedrører en advokat, der ikke skulle beskattes af en lejlighed, som den pågældendes advokatselskab havde anskaffet til brug for overnatning for ham selv og andre ansatte i advokatselskabet i forbindelse med retsmøder, møder med klienter m.v.

SKAT Sydjylland er meget optaget af at kæde en faldende aktivitet i selskabet [virksomhed1] ApS sammen med stigende privat anvendelse af lejligheden i stueetagen. Jeg henviser til sagsfremstilling side 7, første afsnit (uddrag):

”Dette begrunder vi med, at selskabets aktivitet er meget begrænset, da aktiviteten udelukkende består i royalty indtægter”

Dette er en subjektiv vurdering, der kan være ligeså forkert, som den kan være rigtig. Selskabet har uanset omsætningens størrelse aktiviteter med udlejning og administration, bogføring m.v.

Kigges der nærmere i denne retning, ville det være korrekt at se på de forbrugsafgifter, der kan henføres til stue lejligheden. Det relevante at se på, er forbrug af el og varme.

Varmeforbrug

Ejendommen opvarmes med fjernvarme.

Som bilag 7 er vedlagt en forbrugsoversigt fra [virksomhed5]. Denne oversigt dækker perioden 2004/05 – 2013/14. Fjernvarme afregnes samlet for hele ejendommen til [virksomhed1] ([...]) ApS.

Iflg. oversigten kan der opstilles følgende tabel over forbrug af MWh:

2004/05 (begge lejligheder beboet)

29,197

2005/06 (begge lejligheder beboet)

23,055

2006/07 (tomgang)

6,950

2007/08 (1/1 2008 BE i 1. sal. [...] stuen fra 1/4 2008)

13,647

2008/09 (Som ovenfor)

17,057

2009/10 (Som ovenfor + isvinter)

19,261

2010/11 (som ovenfor + isvinter)

18,677

2011/12 (som ovenfor) 16,930

16,930

2012/13 (som ovenfor, normal vinter)

18,485

2013/14 (som ovenfor, normal vinter)

14,597

Oversigten viser faldende totalt varmeforbrug for hele ejendommen. Hvilket også passer med at omsætningen i [virksomhed1] ApS i faldende, og at man dermed opholder sig mindre i stuelejligheden.

I 2004/05 hvor begge lejligheder er udlejet til beboelse er den samlede udgift ca. dobbelt så stor som i årene efter 2008, hvor alene selskabet benytter stuelejligheden og denne kun opvarmes efter behov.

Varmeforbruget understøtter derved vores anbringende om, at stueetagen alene benyttes erhvervsmæssigt.

El-forbrug

Elforbrug afregnes over tre elmålere. En til stuelejligheden, en til første salslejligheden og en til fællesforbrug (loft, trappe m.v.).

Oversigter over el-forbrug fra [virksomhed6] er vedlagt som bilag 8A og 8B. Bilag 8A er el-forbrug i stuelejlighed + fælles (selskabet) og bilag 8B er [person1]s private el-forbrug i førstesalslejligheden.

Iflg. oversigten kan der opstilles følgende tabel over forbrug af el (kWh):

Stuen og fælles

Første sal

2009

400

1.600

2010

395

1.800

2011

300

1.800

2012

275

1.700

2013

250

1.725

Det fremgår helt tydelig af oversigten, at man stort set ikke opholder sig i stuelejligheden/hhv. at denne alene anvendes erhvervsmæssigt. El-forbruget er ca. ¼ af el-forbruget på første salen. Andelen er faldende sidst i perioden til ca. 15 % af el-forbruget på første salen i overensstemmelse med det faldende aktivitetsniveau i [virksomhed1] ApS.

Det har absolut formodningen imod sig, at stueetagen anvendes til private formål, som hævdet af SKAT Sydjylland. Stueetagen anvendes alene erhvervsmæssigt af selskabet [virksomhed1]

ApS, hvilket el-forbruget helt klart løfter bevisbyrden for.

Talmæssig opgørelse

Nedenfor følger den talmæssige opgørelse, som vi finder, er den korrekte henset til de faktiske omstændigheder/hhv. det, der er hjemmel til at beskatte efter LL §16 stk. 9.

2009

2010

2011

2012

2013

Ansat af SKAT

87.753

112.486

97.279

81.984

84.080

Der korrigeres med:

5+1 % af ejd.værdi erhverv, 3/7

-38.111

-33.825

-33.825

-30.611

-30.611

1)

Reparation og vedl. udgår iht ovenstående

-7.668

-23.989

-9.115

-4.500

-5.576

3)

Betaling for fjernvarme Mangler

-8.400

-2.100

0

0

0

4)

Ejendomsskat erhverv, 3/7

-7.242

-6.296

-3.207

-3.002

-2.998

1)

Forsikring Erhverv, 3/7

-1.343

-3.095

-1.892

-2.295

-2.410

1)

Renovation erhverv, 3/7

-

-

-885

-1.769

-1.512

1)

El udgår, da 1. sal har særskilt måler

-3.972

-4.558

-4.873

-5.806

-4.530

2)

I alt korrekt grundlag

21.017

38.323

43.482

33.951

36.443

1) 3/7 fratrækkes, idet denne del er den erhvervsmæssige henset til fordelingen i skødet fra 1998 (bilag 5). Der skal alene beskattes den private anvendelse af disse udgifter, når selskabet har betalt det fulde beløb.

2) Se bilag 8B. 1. salen har særskilt el-måler.

3) Ej hjemmel hertil, jf. gennemgang ovenfor.

4) Iht. lejekontrakt, bilag 4

De af SKAT Sydjylland foretagne forhøjelser bedes nedsat til ovenfor opgjort, kr. 173.516 i alt, hvilket er en nedsættelse med kr. 290.066 i forhold til de af SKAT Sydjylland ansatte forhøjelser.

Afslutning

Vi har med nærværende gennemgang ført bevis for, at de af SKAT Sydjylland foretagne forhøjelser af [person1]s indkomst for 2009 – 2013 er foretaget på et dels ukorrekt grundlag og dels i strid med lovgivningen.”

I anledning af SKATs udtalelse i sagen er der supplerende anført:

Indledning

Ikke overraskende fastholder SKAT Sydjylland deres oprindelige anbringender og tilføjer en række synspunkter omkring indhold og erklæring i skøde omkring ejendommens anvendelse.

Bemærkningerne fra SKAT Sydjylland får mig ikke til at ændre opfattelse, og jeg henviser i det store hele til mine bemærkninger i vores oprindelige påklage af 13/10 2014. Dog har jeg et par yderligere kommentarer og anbringender, som vil blive gennemgået nedenfor.

Fri bolig begrebet

Førend jeg går i mine konkrete kommentarer vil jeg godt starte med at perspektivere hvorfor vi har reglerne i LL §16 omkring hovedaktionærres beskatning af frie ydelser fra eget selskab.

Reglerne blev til som konsekvens af en DR Dokumentar udsendelse tilbage i starten af 90 erne, hvor DR’s [person3] i udsendelsen ”[...]” synliggjorde hvordan man som hovedaktionær kunne slippe afsted meget små og beskedne ”beskatningsbeløb” for typiske frie ydelser som bil, bolig, båd m.v.

I udsendelsen var der interview med både den daværende formand for skattechefforeningen, Pauli Eriksen, og daværende skatteminister Ole Stavad.

Udsendelsen koncentrere sig især om boligejendomme i Nordsjælland.

Det siger sig selv, at en socialdemokratisk regering ikke kunne sidde den slags ting overhørig og indførte derfor de regler, vi i dag har i LL §16, hvor omdrejningspunktet er rådighedsbeskatning og skematisk opgørelse af beskatningsgrundlaget. Let og enkelt.

Hensigten med reglerne i LL §16

Jeg tror man skulle gøre sig den tjeneste at overveje, hvad der var hensigten bag reglerne i LL §16. Den var utvivlsomt at ramme hovedaktionæren i ”strandvejsvillaen” i [by2].

Næppe en lille mand i [by1], der bebor en lejlighed i en 2 familiesejendom.

Rådighedsbegrebet er generelt blevet et mantra for SKAT i deres administration af reglerne i LL§16. Begrebet fylder så meget, at man helt glemmer hvad der måtte være rimeligt og hensigten med reglerne i LL §16.

Formuleringer i skøde

Skødeformuleringer kan næppe anvendes som dokumentation for en ejendoms faktiske anvendelse. SKAT Sydjylland anfører følgende i sin udtalelse af 20/11 2014 (næstsidste afsnit) (mine fremhævninger):

”Det vil sige, at både hensigten ved selskabets køb af ejendommen og den af SKAT konstaterede anvendelse af ejendommen har været helårsbeboelse. Vi anser derfor ejendommens status, som en 2-familiesejendom for korrekt.”

Denne udokumenterede påstand fremkommer på baggrund følgende formulering i skødet (tredjesidste afsnit i SKAT Sydjyllands udtalelse):

”Jfr. Skødets §7 præciseres og erklæres ved nærværende at ejendommen skal anvendes til udlejning, nærmere angivet udlejning til helårsbeboelse.”

Her vil jeg blot anføre, at der ikke står noget om, at hele ejendommen skal anvendes til udlejning til helårsbeboelse. Der står blot, at ejendommen skal anvendes til udlejning.

jeg skal heller ikke undlade at henvise til selskabserklæring i skødet, som SKAT Sydjylland i deres udtalelse også henviser til (mine fremhævninger):

”Under henvisning til Miljøministeriet lovbekendtgørelse nr. 920 af 22.12.1989 erklærer køberen, at den købte ejendom agtes anvendt i et erhvervsøjemed, der ikke er omfattet af lovens § 1, idet ejendommen skal anvendes til udlejning.”

Her erklæres der, at ejendommen skal anvendes erhvervsmæssigt.

Ejendommens vurderingsstatus

SKAT Sydjylland er meget optaget af, at skattyder/[virksomhed1] ApS ikke har anmodet Vurderingsmyndighederne om en omvurdering af ejendommen. Se side 2 midt i udtalelse af 20/11 2014 (mine fremhævninger):

”Yderligere er SKAT ikke bekendt med, at selskabet eller [person1] tidligere har gjort vurderingsmyndighederne bekendt med, at den foreliggende vurdering ikke svare til ejendommens faktiske anvendelse.”

Ejendommen blev straks efter denne sags opståen solgt ud af selskabet til [person1] privat. Lad mig her anføre, at der skulle SKAT og Vurderingsmyndigheden ikke have særskilt besked om at foretage en omvurdering med en tilhørende ejerboligvurdering af [adresse1], 1, således at [person1] kan opkræves ejendomsværdiskat.

Skulle der være nogen sammenhæng til SKAT Sydjyllands påstande og argumentation i denne sag, burde der også være ansat en ejerboligvurdering på [adresse1] st., som SKAT jo påstår også er privat anvendt. Så her får [person1] ”rabat” helt uden at have bedt om det.

LSR Journalnr. 11-0300661

Jeg vil henvise til denne kendelse fra den 7/2 2013.

I denne kendelse er sagen meget sammenlignelig med [person1]s. En hovedaktionær hævdes at have rådighed over en større ejendom ejet af et ham domineret selskab. Dette uagtet, at selskabet anvender ejendommen erhvervsmæssigt og hovedaktionær alene erklærer at have anvendt 35 m2 af ejendommen til private formål.

LSR kommer i denne sag frem til, at den private benyttelse af ejendommen skal beskattes ud fra det, som hovedaktionæren udtaler og erklærer sig enig, og ikke hele ejendommen. Man afsiger således kendelse om, at alene 35m2 af ejendommen er til rådighed og skal beskattes som fri bolig.

LSR udtaler således (mine fremhævninger):

”Det må lægges til grund, at den omhandlede ejendom hovedsageligt har været anvendt erhvervsmæssigt som oplyst. SKAT burde ved ansættelsen have taget udgangspunkt i klagerens erklæring om, at han beboede en mindre del af ejendommen. Da det efter ligningslovens § 16, stk. 9, er rådigheden over en ejendom og ikke den faktiske benyttelse af ejendommen, der beskattes, skal klageren beskattes af rådigheden over den del af ejendommen, som han i brev af 6. april 2011 til Skattecentret erklærede at bebo, hvilken del passende kan ansættes til 35 m2. Den talmæssige opgørelse vil blive foretaget af SKAT.”

Kendelsen er anket til byretten i SKM 2014.272.BR, hvor SKAT ender med at få medhold. Dog er der i dommens præmisser forhold, der fortjener nærmere gennemgang.

SKM 2014.272.BR

I præmisserne til denne afgørelse synes byretten at lægge ret meget vægt på, at skatteyder var tilmeldt folkeregisteret i den pågældende ejendom. Og at denne ejendom ikke var en etageejendom, der var opdelt i særskilte lejligheder i modsætning til ejendommen [adresse1] ejet af [virksomhed1] ApS.

Her er der en stor forskel til [person1]s situation, idet han alene har tilmeldt sig folkeregisteret på [adresse1], 1 og ikke [adresse1] st. Eller begge etager for den sags skyld. Her bemærkes, at SKAT Sydjylland adresserer alle skrivelser til [adresse2], 1 og ikke [adresse1] st. m.fl. Selskabet [virksomhed1] ApS er tilmeldt adressen [adresse1] st.

Her bør LSR bemærkninger ovenfor kunne tages til indtægt for, at der alene skal beskattes fri bolig af lejligheden [adresse1], 1 - analogt de 35 m2 nævnt ovenfor. Eller brøken 4/7 nævnt i vores oprindelig påklage.

Afslutning og opsummering

Der bør ved afgørelsen af, om en ejendom/bolig har været stillet til rådighed for privat anvendelse af en hovedaktionær ses på de konkrete omstændigheder. Her henviser jeg til SKM2009.93.ØLD, hvor landsretten udtaler følgende (mine fremhævninger):

”Det må afgøres ud fra en konkret vurdering af sagens omstændigheder, om en helårsbolig har været stillet til en hovedaktionærs private rådighed. Det forhold, at selskabet ejer helårsboligen, kan i den forbindelse ikke i sig selv føre til, at hovedaktionæren har haft privat rådighed over helårsboligen.”

Her bør man hæfte sig ved især den sidste linje. Selskabets ejerskab af en ejendom betyder ikke automatisk rådighed for hovedaktionær. Ikke overraskende vil SKAT i denne type sager altid indtage det standpunkt, at der er rådighed og dermed statuere beskatning. Og så bygger man argumentationen op bagefter hovedsageligt via udokumenterede påstande og subjektive antagelser. Hvilket denne sag på glimrende vis beviser.

Lad mig fastslå, at SKAT Sydjylland har bevisbyrden for, at lejligheden [adresse1] st. har været privat anvendt.

At lejligheden [adresse1] st. ikke har været anvendt privat af [person1] viser vel bedst el-forbruget, som vi også redegør for i vores oprindelig påklage. I givet fald skal anvendelsen hovedsageligt være sket i mørke.”

Landsskatterettens afgørelse

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden over boligen ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Efter ligningslovens § 16, stk. 9, sættes den skattepligtige værdi til 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg af 1 pct. af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven.

SKAT har medgivet, at der skal ske nedsættelse af beløbene vedrørende vedligeholdelse, ligesom betaling af a conto varmebidrag i 2009 og 2010 skal trækkes fra.

Spørgsmålet er herefter, hvorvidt klageren skal beskattes af rådigheden over lejligheden i ejendommens stueetage.

Det afgørende for, om lejligheden kan anses for at være til rådighed for klageren, og om der skal foretages et nedslag i det skattemæssige beregningsgrundlag for værdien af den frie bolig, er om lokalerne kan antages udelukkende at være anvendt erhvervsmæssigt.

Klageren ses ikke at have sandsynliggjort, at lejligheden udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, eller at hans rådighed over lejligheden i øvrigt er indskrænket af den erhvervsmæssige anvendelse.

Det forhold, at forbruget af elektricitet og varme i henholdsvis lejligheden og den samlede ejendom er faldet over en periode, ses ikke at kunne tillægges afgørende betydning, ligesom klagerens anbringende vedrørende fordeling af ejendomsværdien i medfør af ejendomsvurderingslovens § 33, stk. 5, ikke ses at kunne føre til et andet resultat.

Klageren har i klagen anført, at der i tilfælde af, at klageren ikke får medhold i klagesagen, ønskes ekstraordinær genoptagelse af selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2009-2013, således at der kan ske tilbageførsel af den faktisk betalte husleje i de omhandlede år. Landsskatteretten anses dette for en anmodning om omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29. Ansøgning herom skal indgives til SKAT til afgørelse i første instans.

Landsskatteretten nedsætter således forhøjelserne med henholdsvis 16.068 kr., 26.089 kr., 9.115 kr., 4.550 kr. og 5.576 kr.