Kendelse af 25-10-2017 - indlagt i TaxCons database den 17-11-2017

Faktiske oplysninger

Klageren var eneanpartshaver og direktør i selskabet [virksomhed1] ApS i de påklagede indkomstår. Selskabet blev stiftet den 1. februar 2007. Ifølge selskabets årsrapporter er selskabet et holdingselskab, der har aktiviteter indenfor vin, IT og events.

Det fremgår endvidere af selskabets årsrapporter, at selskabet har et tilgodehavende hos et medlem af ledelsen.

Selskabets revisor har i sin påtegning i alle årene givet supplerende oplysninger vedrørende andre forhold således:

”

For indkomståret 2008

”Uden at det har påvirket vores konklusion, gør vi opmærksom på, at selskabet den 31. december 2008 har et tilgodehavende på 819 tkr. hos et medlem af ledelsen. Selskabets udlån er i strid med anpartsselskabslovens § 49 stk. 1 og kan være ansvarspådragende for selskabets ledelse.”

For indkomståret 2009

”Uden at det har påvirket vores konklusion, gør vi opmærksom på, at selskabet den 31. december 2009 har et tilgodehavende på 874 tkr. hos et medlem af ledelsen. Selskabets udlån er i strid med selskabslovens § 210 og kan være ansvarspådragende for selskabets ledelse.”

For indkomståret 2010

”Uden at det har påvirket vores konklusion, gør vi opmærksom på, at selskabet den 31. december 2010 har et tilgodehavende på 961 tkr. hos et medlem af ledelsen. Selskabets udlån er i strid med selskabslovens § 210 og kan være ansvarspådragende for selskabets ledelse.”

For indkomståret 2011

”Uden at det har påvirket vores konklusion, gør vi opmærksom på, at selskabet den 31. december 2011 har et tilgodehavende på 994 tkr. hos et medlem af ledelsen. Selskabets udlån er i strid med selskabslovens § 210 og kan være ansvarspådragende for selskabets ledelse.”

Selskabet har ifølge årsrapporterne for 2009 – 2011 vedrørende tilgodehavender oplyst følgende:

”

Pr. 31/12 2009 Anpartshaverlån (i alt kr. 874.060 hvoraf 50 % er hensat til tab)

note 5 437.030 kr.

Pr. 31/12 2010 Anpartshaverlån (i alt kr. 961.466 hvoraf 75 % er hensat til tab)

note 5 240.367 kr.

Pr. 31/12 2011 Anpartshaverlån (i alt kr. 994.016 hvoraf 75 % er hensat til tab)

note 5 248.505 kr.

Pr. 31/12 2012 Anpartshaverlån (i alt kr. 944.024 hvoraf 75 % er hensat til tab)

note 6 236.006 kr.

Pr. 31/12 2013 Anpartshaverlån (i alt kr. 1.030.874 hvoraf 75 % er hensat til tab)

note 3 257.718 kr.”

Af noterne i regnskaberne fremgår følgende:

”

Tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse:

Selskabet havde pr. 1/1 2009 et tilgodehavende på kr. 819.100 hos direktør [person1].

Der er i årets løb netto tilbagebetalt kr. 1.110, mens der er tilskrevet renter med kr. 56.070.

Det samlede lån til direktør [person1] udgør kr. 874.060 pr. 31.12.2009.

Der har ikke været stillet sikkerhed for lånet og der er i regnskabsåret hensat 50 % til tab.”

”Tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse:

Selskabet havde pr. 1.1.2010 et tilgodehavende på kr. 874.060 hos direktør [person1].

Der er i årets løb tilskrevet renter med kr. 87.406

Det samlede lån til direktør [person1] udgør kr. 961.466 pr. 31.12.2010.

Der har ikke været stillet sikkerhed for lånet og der er i regnskabet hensat 75 % til forventet tab på udlån og renter.”

”Tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse:

Selskabet havde pr. 1.1.2011 et tilgodehavende på kr. 961.466 hos direktør [person1].

Der er i årets løb tilskrevet renter med kr. 95.050.

Det samlede lån til direktør [person1] udgør kr. 994.016 pr. 31.12.2011.

Der har ikke været stillet sikkerhed for lånet og der er i regnskabet hensat 75 % til forventet tab på udlån og renter.

”Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse:

Selskabet havde pr. 01.01.2012 et tilgodehavende på kr. 994.016 hos selskabets direktør. Der er i årets løb tilskrevet renter med kr. 81.508 svarende til en p.a. rente på 9,45 %. Den samlede lån til direktøren udgør pr. 31.12.2012 944.024. i årets løb er der afdraget i alt kr. 131.500 på lånet dels ved overdragelse af private aktiver og dels ved kontant indbetaling. Der er ikke stillet sikkerhed for lånet, og der er i årsregnskabet hensat 75 % til forventet tab på det samlede tilgodehavende.”)”

Det fremgår endvidere bl.a. af regnskaberne for [virksomhed1] ApS, at selskabet havde en ejerandel på 35 % i 2007 og en ejerandel på 19 % i 2008 i selskabet [virksomhed2] A/S.

Klageren modtog ikke løn fra [virksomhed1] ApS i indkomstårene 2008 – 2011.

SKAT har oplyst, at klagerens formue ifølge skattemappen var negativ for indkomstårene 2008, 2009, 2010 og 2011, hvor hævningerne blev foretaget.

De opgjorte formuer består af indestående i bank, gæld til bank/realkreditinstitutter m.v., fast ejendom samt den indberettede egenkapital for enkeltmandsvirksomheden, [virksomhed3] v/[person1], CVR-nr. [...1], som er indberettet på selvangivelserne.

Der foreligger ikke regnskabstal for [virksomhed4] I/S, CVR-nr. [...2], idet virksomheden var fritaget for at afgive regnskabsoplysninger. Virksomheden ophørte i indkomståret 2010.

Ifølge SKAT kan klagerens og hans ægtefælles formuer opgøres således:

”

Din formue kan specificeres til følgende:

Formueopgørelse for årene 2008 2009 2010 2011

Indestående i pengeinstitut mm 16.309 3.746 27.866 13.235

Ejendomsværdi ejer andel 50 %1.925.0001.575.0001.575.0001.425.000

Gæld til realkreditinstitutter-2.228.500-2.244.500-2.244.500-2.244.500

Gæld til banker mm-1.401.612-1.300.084-1.030.059-1.006.383

Heraf erhvervsgæld +544.194 +481.114 +54.796 +82.405

Egenkapital i enkeltmandsvirk. -72.976 -524.451 -74.932 -140.362

Formue pr. 31/12 -1.217.585-2.009.175 -1.691.829-1.870.605

Du og din ægtefælles samlede formuer kan specificeres til følgende:

Formueopgørelse for årene 2008 2009 2010 2011

Indestående i pengeinstitutter mm 26.815 7.492 43.652 26.219

Ejendomsværdi 3.850.0003.150.0003.150.0002.850.000

Gæld til realkreditinstitutter-4.457.000-4.489.000-4.489.000-4.489.000

Gæld til banker mm-1.965.990-1.820.953-1.607.709-1.519.577

Heraf erhvervsgæld +544.194 +481.114 +54.796 +82.405

Egenkapital i enkeltmandsvirk -72.976 -524.451 -74.932 -140.362

Samlet formue pr. 31/12-2.074.957 -3.195.798 -2.923.193 -3.190.315

Derudover ejer du anparterne i [virksomhed1] ApS, hvor egenkapitalen ifølge årsrapporterne pr. 31. december for regnskabsårene 2008 – 2011 er opgjort til følgende:

År 2008

Selskabskapital 125.000 kr.

Overført resultat 724.414 kr.

Egenkapital 849.414 kr.

År 2009

Selskabskapital 125.000 kr.

Overført resultat 353.541 kr.

Egenkapital 478.541 kr.

År 2010

Selskabskapital 125.000 kr.

Overført resultat 103.940 kr.

Egenkapital 228.940 kr.

År 2011

Selskabskapital 125.000 kr.

Overført resultat 10.831 kr.

Egenkapital 135.831 kr.”

Ved opgørelse af egenkapitalen er klagerens gæld til selskabet medtaget som et aktiv.

Klagerens formueopgørelser indeholder ikke hævninger på mellemregningen/gæld til [virksomhed1] ApS.

Klageren og hans ægtefælles selvangivne skattepligtige indkomster er følgende:

For indkomstårene 2008 2009 2010 2011

Din skattepligtige indkomst i kr. 143.307 116.567 54.300 50.625

Din ægtefælles sk. indkomst i kr. -189.006 -158.670-104.940 34.038

Du og din ægtefælles samlede

Skattepligtige indkomster - 45.699 -5.376 50.640 84.663

+ aktieindkomst (udbytte) i kr. 350.000 0 0 0

På baggrund af ovenstående oplysninger har SKAT beregnet klagerens og hans ægtefælles samlede privatforbrug således:

”

For indkomstårene 2008 2009 2010 2011

Privatforbrugsopgørelse beregnet

ud fra selvangivelsernekr.-540.354245.767 -418.956-170.044”

Klagerens repræsentant har efter modtagelsen af SKATs udtalelse, jf. nedenfor, indsendt ”Investment and Shareholders’ agreement for [virksomhed2] A/S” af 25. april 2007. En af aftaleparterne er [virksomhed1] ApS.

Derudover er der fremlagt en ”employment agreement” af 25. april 2007 mellem [virksomhed2] ApS (under omorganisering til et A/S) og klageren. Arbejdstiden udgør ifølge aftalens pkt. 3.1 minimum 37 timer. Lønnen er ifølge pkt. 4.1 reguleret i Annex 3, hvor også andre fordele er reguleret.

Sammen med aftalen er fremlagt Annex 1-3.

Af Annex 3 fremgår bl.a. følgende:

”1. Salary: The Salary per year is from 1. May 2007 – 30. April 2009 DK 1.500.000 per year. From 1. May 2012 and forward the yearly salary is DK 2.000.000.

...”

Den 14. februar 2008 blev der underskrevet en ”Addendum to Investment and Shareholders’ agreement for [virksomhed2] A/S”. Aftalen er dateret den 4. februar 2008. Der fremgår bl.a. følgende af aftalen:

“1. SHARE CAPITAL AND FURTHER CAPITAL INCREASE

...

6. APPOINTMENT OF BOARD OF DIRECTORS

6.1 The parties agree to exercise their voting rigths in order to appoint on an extraordinary general meeting a revised board directors (”Board”) with effect as of 1 February 2008. The board shall consist of:

...”

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af maskeret udbytte ved hævninger på mellemregningskontoen.

SKAT har anført følgende:

”

På baggrund af de foreliggende oplysninger i selskabets årsrapporter for ovenstående indkomstår er det dig, som er direktør og eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS og dermed har den bestemmende indflydelse på selskabet dispositioner.

Der har i alle årene siden indkomståret 2008 været et udlån til dig.

Udviklingen i lånet har været som nedenfor opstillet:

Saldo pr. 31/12 2008 819.000 kr.

Saldo pr. 31/12 2009 874.060 kr. (netto tilbagebetalt 1.110 kr. + tilskrevet rente med 56.070 kr.)

Saldo pr. 31/12 2010 961.466 kr. (tilskrevet renter 87.406 kr.)

Saldo pr. 31/12 2011 994.016 kr. (beregnet netto tilbagebetaling 62.500 kr. + tilskrevne renter 95.050 kr.)

Saldo pr. 31/12 2012 944.024 kr. (tilskrevet renter 81.508 – afdrag 131.500 i form af private aktiver og kontanter)

SKAT har taget udgangspunkt i de af selskabets årsrapporter, som revisor har revideret og underskrevet og hvor revisor har taget forbehold i revisionspåtegningen.

Det fremgår af selskabets årsrapport fra 2009, at værdien af udlånet til dig nedskrives med 50 % til 437.030 kr. og for de øvrige år med 75 % således at lånets værdien pr. 31/12 2011 er nedskrevet til 248.505 kr. Årsagen er at der ikke er stillet sikkerhed for lånet og selskabet anser det for tvivlsomt, om du vil være i stand til at tilbagebetale lånet.

Ud fra de foreliggende oplysninger er det SKATs opfattelse, at du ikke på tidspunktet for hævningerne har haft udsigt til at kunne tilbagebetale lånet. Der er her henset til, at din samlede formue i hele perioden har været negativ.

Du anses for at være skattepligtig både af lånet og af den årlige stigning på lånet og beløbene beskattes som maskeret udlodning jævnfør ligningslovens § 16 A.

SKAT har ikke anset hævningerne for at være løn, idet der ikke foreligger oplysninger om, at du har udført arbejde for selskabet, som svarer til hævningerne.

Hævningen/lånet i indkomståret 2008 anses for at være en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B, hvorfor den ordinære frist for ansættelse først udløber den 1. maj 2014, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

...

Du og din ægtefælles samlede formue for indkomståret 2008 er af SKAT under punkt 1.1 opgjort til -2.074.957 kr.

Den samlede formue består af indestående i bank, gæld til bank/realkreditinstitutter m.v., den offentlige ejendomsværdi samt egenkapitalen for enkeltmandsvirksomheden, [virksomhed3], CVR-nr. [...1] som er oplyst på selvangivelsen.

Hertil skal tillægges kursværdien af anparterne i [virksomhed1] ApS. Egenkapitalen pr. 31/12 2008 er 849.414 kr.

Ligesom anpartshaverlånet pr. 31/12 2008 på 819.000 kr. skal fratrækkes.

Angående manglende værdien af bilen, Toyota Landcruiser, reg.nr. [reg.nr.1] til 690.000 kr. er SKAT af den opfattelse, at værdien er medtaget i egenkapitalen for virksomheden, [virksomhed3] CVR-nr. [...1]. Bilen er indregistreret i virksomhedens navn d. 24/7 2007. Ifølge Regnskabsoplysningerne i selvangivelsen for indkomståret 2007 er ”Årets tilgang af materielle anlægsaktiver” er 502.096 kr. Bilen antages endvidere at være finansieret ved nyt lån i [finans1] konto nr. [...90], hvor virksomheden tillige er debitor.

Angående ejendommen, [adresse1], [by1] er den offentlige ejendomsværdi pr. 31/12 2008 3.850.000 kr.

I indsigelsen er det ved bekræftelse af den 9/7 2014 fra [finans2] dokumenteret, at ejendommen i forbindelse med omprioritering i 2007 blev vurderet til 5.700.000 kr.

Det er SKATs opfattelse, at [finans2]s vurdering i 2007 ikke kan tillægges væsentlig betydning, dels fordi vurderingen ikke dokumentere hvad ejendommens handelsvurderingspris ville have været på det tidspunkt hvor anpartshaverlånet optages i 2008 og dels fordi ejendomsmarkedet var nedadgående pga finanskrisen.

Det forhold, at du de kommende år skulle have haft en indkomst på 4 – 5 mio. i forbindelse med salget af [virksomhed5] ses ikke at kunne tillægges betydning, da du ikke har dokumenteret forholdet pt.

Der er fortsat ikke modtaget en samlet formue- og kapitalforklaring for 2008.

Til brug ved den samlede vurdering har SKAT derfor henset til, at det beregnet samlede privatforbrug uden anpartshaverlånet er beregnet til -540.000 kr. Beregningen er opgjort ud fra jeres selvangivne indkomster og formuereguleringer fra skattemappen for indkomståret 2008.

Efter en bedømmelse af din og din ægtefælles samlede økonomiske forhold, anser SKAT det ikke sandsynligt, at du har været i stand til at tilbagebetale lånet på tidspunktet for låneoptagelsen. Ved bedømmelsen er der henset til, at du ikke har redegjort nærmere for din og din ægtefælles økonomiske forhold i de omhandlede indkomstår, ligesom der ikke ses at være fremkommet oplysninger som kan dokumenterede eller sandsynligøre, at du var i stand til at tilbagebetale lånet på det tidspunkt, hvor hævningen blev foretaget.

Det er endvidere henset til, at der ikke er fremlagt konkrete oplysninger, som kan dokumentere eller sandsynliggøre, at du var solvent i indkomståret 2008, hvor lånet er opstået.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af maskeret udlodning.

Repræsentanten har gjort følgende gældende:

”

...

I 2008 udtog [person1] et lån fra selskabet på kr. 819.000. Dette lån fremgår af selskabets regnskab for året som et tilgodehavende hos et medlem af ledelsen.

På tidspunktet for lånet havde [person1] netop solgt sin andel i [virksomhed5] A/S, til en islandsk investor. Ifølge handelsaftalen skulle [person1] de efterfølgende år modtage en indkomst kr. 4-5 mio. (købesummen). Dokumentation for salg af [virksomhed5] vil blive fremsendt på et senere tidspunkt.

Når [person1] modtog købesummen var det hensigten, at lånet til selskabet skulle tilbagebetales.

Da finanskrisen gjorde sit indtog medførte det desværre at køber af [virksomhed5] A/S gik konkurs. Køberen kunne herefter ikke honorere [person1]s krav på betaling, ligesom der ikke var noget tilbage efter konkursboet.

I 2007/2008 overvejede [person1] at refinansiere sit realkreditlån i det private hus. Det skyldes, at ægteparret ønskede at modernisere en del af boligen.

Til brug for refinansieringen fik [person1] foretaget en vurdering af ejendommen af [finans2]. Som bilag 2 fremlægges kopi af skrivelse fra realkreditrådgiver [person2], hvoraf det fremgår, at ejendommen i november 2007 var vurderet til kr. 5.700.000. [finans2] var således i november 2007 villige til at refinansiere ejendommen ud fra en værdi på kr. 5.700.000.

Selve refinansieringen skete i løbet af 2008. Lånet udgjorde herefter kr. 4.457.000. Da der er tale om et realkreditlån, der alene kan udgøre 80 pct. af ejendommens vurdering, svarer det til, at ejendommen på tidspunktet for refinansieringen i hvert fald udgjorde kr. 5.571.250.

Det skal hertil bemærkes, at selvom boligboblen var sprunget på dette tidspunkt, var ejendommens værdi således ikke faldet væsentligt. Det skal videre bemærkes, at realkreditforeningers vurdering af ejendomme ofte er lavere end en ejendomsmæglers vurdering.

Dette understøttes af [finans2]s Statistikbank for [by1] kommune fra 4. kvartal 2007 og 4. kvartal 2008. Her fremgår det, at kvadratmeterprisen i [by1] i 2007 udgjorde kr. 18.000 og i 2008 udgjorde kr. 16.435. Dette svarer til et fald på 8,69 pct. Som bilag 3 fremlægges udskrift fra [finans2]s Statistikbank.

Reguleres den dokumenterede vurdering af ejendommen med dette fald, vil ejendommens værdi i 4. kvartal 2008 udgøre kr. 5.204.417. Her er der dog ikke taget hensyn til selve ejendommen, men alene statistikken.

SKAT har ved afgørelse af den 17. juli 2014 fundet, at [person1] på tidspunktet for låneoptagelsen var insolvent. Som bilag 4 fremlægges formueopgørelse for 2008. Formueopgørelsen er baseret på den i 2008 kendte værdiansættelse af aktiver og passiver, herunder ejendommens vurdering samt salget af [virksomhed5].

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at [person1] på tidspunktet for ydelsen af lånet fra [virksomhed1] ApS var solvent, hvorfor lånet ikke kan beskattes som maskeret udlodning, jf. dagældende ligningslovens § 16 A.

...

SKAT har i forbindelse med sin vurdering af [person1]s solvens alene taget udgangspunkt i beløb indberettet til SKAT (skattemappen), herunder den offentlige ejendomsvurdering.

SKAT har således ikke taget hensyn til de reelle værdier af de aktiver, som [person1] ejede.

I den forbindelse skal henvises til den som bilag 4 fremlagte formueopgørelse, der netop er baseret på de reelle værdier.

Ved en gennemgang heraf kan det konstateres, at [person1] utvivlsomt var solvent på tidspunktet for udtagelse af lånet.

I opgørelsen er der samtidig alene medtaget den værdi af ejendommen, som denne ifølge [finans2]s Statistikbank måtte have i 4. kvartal 2008, uagtet at ejendommens vurdering udgjorde kr. 5.700.000.

Der er herved taget højde for SKATs påstand om, at ejendommens vurdering ikke kan lægges til grund som følge af finanskrisen.

Der er således ingen tvivl om, at den af SKAT anvendte værdi af ejendommen på kr. 3.850.000 afviger væsentligt fra ejendommens reelle værdi, og dermed ikke giver et retvisende billede af [person1]s solvens.

Som følge af ovennævnte, herunder formueopgørelsen kan det konstateres, at [person1] på tidspunktet for lånets udtagelse i 2008 var solvent.

Af denne grund skal lånet i 2008 på kr. 819.000 og den efterfølgende rentetilvækst ikke anses for maskeret udlodning.”

Repræsentanten har indsendt en formueopgørelse for klageren og hans ægtefælle pr. 31. december 2008:

SKATs efterfølgende udtalelse til Skatteankestyrelsen

”

Formueopgørelsen pr. 31/12 2008 som indgår i klagen differerer i forhold til formueopgørelsen for 2008 i afgørelsen på følgende 3 punkter:

Punkt 1 Egenkapitalen, [virksomhed5] 4.000.000 kr.

I klagen oplyses, at [person1] har solgt andele i [virksomhed5] A/S og at der i den forbindelse efterfølgende skulle modtages indkomst på 4 - 5 mio.

SKAT er ikke bekendt med, at [person1] har haft andele i selskabet, [virksomhed5] A/S.

Derimod var [person1] i indkomstårene 2007 og 2008 ansat som direktør og bestyrelsesmedlem i [virksomhed2] A/S (tidligere navn: [virksomhed6] ApS), CVR-nr. [...3]. Dette selskab har tillige anvendt binavnene [virksomhed7] A/S og [virksomhed8] A/S.(bilag 11)

Ifølge årsrapporten for 2008 for [virksomhed1] ApS, under Kapitalandele i tilknyttede virksomheder, ejer selskabet 19 % af [virksomhed2] A/S (bilag 10)

Da ejerskabet af [virksomhed5] fortsat ikke er dokumenteret, er SKAT af den opfattelse, at værdien ikke skal indgå i formueopgørelsen.

Ligesom en kommende indkomst ikke anses at kunne indgå i formueopgørelsen som et aktiv (egenkapital, [virksomhed5])

Punkt 2 Ejendom, [adresse1]

Det er SKATs opfattelse, at det alene ikke vil gøre nogen forskel om der anvendes den offentlige ejendomsværdi eller en mulig handelsværdi.

Punkt 3 Unoterede aktier, [virksomhed1] ApS

I klagen indgår værdien af unoterede aktier i formueopgørelsen pr. 31/12 2008 med 849.414 kr.

Hvorimod hævningen/gælden til [virksomhed1] ApS på 819.000 kr. ikke er medtaget i formueopgørelsen pr. 31/12 2008.

Angående henvisning til Ligningsvejledningen 2011-1, afsnit S.F.2.2.4.2 om beskatning af aktionærlån, er det SKATs opfattelse, at forudsætningen for at aktionærlånet skattemæssigt kan anerkendes er, at der er indgået en låneaftale mellem selskabet og aktionæren og at aktionæren på det tidspunkt hvor lånet blev optaget, måtte antages at være i stand til at betale lånet tilbage.

SKAT har ved afgørelsen lagt vægt på

At der ikke foreligger et lånedokument som kan dokumentere at der faktisk er indgået en låneaftale mellem selskabet og [person1], ligesom det ikke kan dokumenteres

at der er indgået aftale om sikkerhed for lånet, forrentningen eller vilkår for lånets tilbagebetaling.

At det fortsat ikke ses at være dokumenteret, at [person1] var i stand til

at tilbagebetale lånet på det tidspunkt, hvor hævningen blev foretaget.

At [person1] og dennes ægtefælles samlede indkomst og formueforhold før hævningen i selskabet ikke efterlader et acceptabelt privatforbrug (beregnet til -540.000 kr.)

At [person1] ikke i de omhandlede år har afdraget på gælden til selskabet, udover netto 1.110 kr. i 2009.”

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse

”Vi har i vores klage nedlagt påstand om, at [person1] på tidspunktet for ydelsen af lånet fra [virksomhed1] ApS var solvent. Til støtte herfor fremlægger vi som sagens bilag 5, "lnvestment and shareholders' agreement for [virksomhed2] A/S", og bilag 6, "Addendum to lnvestment and shareholders' agreement for [virksomhed2] A/S".

Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at [virksomhed2] A/S tidligere har anvendt binavnene [virksomhed7] A/S og [virksomhed8] A/S...

Heraf fremgår det, at der i 2007 og 2008 foretages to kapitalforhøjelser i selskabet fra en ekstern investor, [virksomhed9] ehf., svarende til en værdiansættelse af [virksomhed2] A/S på 10 mio. kr.

Ifølge 2007- og 2008-regnskaberne for [virksomhed1] ApS (bilag 11 og 12) har [person1] pr. 31. december i de to indkomstår en ejerandel på hhv. 35 og 19 pct. svarende til en værdi på hhv. 3,5 mio. kr. og 1,9 mio. kr.

Da aktierne i ovennævnte regnskaber for [virksomhed1] ApS er indregnet til den oprindelige anskaffelsessum vil den reelle værdi af [virksomhed1] ApS således være højere end den regnskabsmæssige egenkapital ifølge regnskabet.

[person1] er eneanpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS.

I forbindelse med kapitalforhøjelsen indgås der samtidig aftale om at ansætte [person1] som direktør i [virksomhed2] A/S.

Af bilag 8 "Employment Agreement" fremgår det, at vores klient ansættes i [virksomhed2] A/S, altså [virksomhed7] A/S/[virksomhed6] A/S, og af bilag 7 "Annex 3: Salary and Benefits" fremgår det, at den årlige løn udgjorde et fast beløb på 1,5 mio. kr. indtil 2009.

Ved en gennemgang heraf kan det særligt med henvisning til sektion 3 i bilag 5, bilag 7 annex 3: Salary and Benefits og sektion 2.1 i bilag 6 konstateres, at [person1] utvivlsomt var solvent på tidspunktet for udtagelse af lånet.

Ejerskab i [virksomhed7] A/S

Det fremgår af sagens oplysninger, at SKAT ikke finder, at vores klient har haft andele i selskabet [virksomhed5], men derimod i [virksomhed2] A/S, altså [virksomhed7]

A/S/[virksomhed6] A/S. Det understreges, at der er tale om et og samme selskab, hvorfor det utvivlsomt kan lægges til grund, at vores k!ient har haft andele i selskabet.

Som ny dokumentation fremlægges endvidere, sagens bilag 7 - Annex 1-3 og bilag 8 - Employment Agreement.

Som dokumentation for vores klients ejerskab af aktier i [virksomhed5] ([virksomhed7] A/S/[virksomhed6] A/S) fremlægges som sagens bilag 9 og 10, [virksomhed2] A/S årsrapport for regnskabsårene 2007 og 2008, hvoraf det fremgår, at vores klient er noteret i selskabets aktionærfortegnelse. Der henvises i øvrigt til sagens bilag 5, hvoraf det ligeledes fremgår, at vores klient ejede aktier i [virksomhed5] ([virksomhed7] A/S/[virksomhed6] A/S).

Der er således ingen tvivl om, at [person1] har ejet aktier i [virksomhed5] ([virksomhed7] A/S/[virksomhed6] A/S).

Værdi af ejendom

[finans2] vurderede den 9. juli 2007 værdien af [person1]s ejendom på [adresse1], [by1] til 5, 7 mio. kr. Se bilag 2. Grundet den tid, der er forløbet fra tidspunktet for denne vurdering til anpartshaverlånets optagelse i 2008, mener SKAT ikke, at vurderingen kan tillægges betydning for solvensbetragtningen. SKAT mener i stedet at den offentlige ejendomsvurdering pr. 31. december 2008 på 3,85 mio. kr. bør lægges til grund.

Selvom ejendomsmarkedet utvivlsomt var nedadgående i den pågældende periode, er der intet i nærværende sag, der kan sandsynliggøre et anslået værdifald på næsten en tredjedel af ejendommens værdi. Som det fremgår af det fremsendte bilag 3 med Realkreditrådets statistik over prisudviklingen for parcel-/rækkehuse i [by1] fra 4. kvartal af 2007 til 4. kvartal 2008, er priserne i området gennemsnitligt faldet med 8,7 pct.

Hvis [finans2]s vurdering fra 2007 justeres tilsvarende, ender den estimerede markedsværdi på ca. 5,2 mio. kr. - altså 1,35 mio. kr. over den offentlige vurdering,

På baggrund heraf må der ses bort fra SKAT's vurdering af ejendommens markedsværdi.

Solvensvurdering

For så vidt angår den fremlagte formueopgørelse (bilag 4), hvor det kan konstateres, at [person1] utvivlsomt var solvent på tidspunktet for udtagelse af lånet, er gælden til selskabet på 819.100 kr. ikke medtaget, fordi gælden ikke har nogen betydning for, om [person1] var solvent på långivningstidspunktet, hvilket er det afgørende moment i denne sag.

Det afgørende er altså, om han var betalingsdygtig, da han optog gælden, hvilket der kan svares bekræftende til, hvorfor gælden ikke skal medregnes i formueopgørelsen.

[person1] var altså solvent på tidspunktet for ydelsen af lånet fra [virksomhed1] ApS, hvorfor lånet ikke kan beskattes som maskeret udlodning, jf. dagældende ligningslovens § 16 A.

Ligningslovens§ 16 A, havde følgende ordlyd:

"Lån, som opstår ved, at hovedaktionæren løbende hæver beløb i selskabet over mellemregningen til betaling af private udgifter, må anerkendes i skattemæssig henseende, når aktionæren er solvent.

Hvis det derimod efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold må antages, at han ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, må hævningen i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. i det omfang, aktionæren ikke udfører et arbejde for selskabet, som svarer til hævningerne, betragtes disse dog som maskeret udbytte"

Det følger heraf, at der alene sker beskatning af udlån fra et selskab, hvis aktionæren på tidspunktet for udlån ikke var solvent. Ved bedømmelsen af, om aktionæren var solvent skal der altså foretages en vurdering af aktionærens økonomiske forhold på tidspunktet for udlån. Lånet på de 819.100 kr. skal derfor ikke medtages i vurderingen af [person1]s økonomiske forhold.

Som følge af ovennævnte, herunder særligt den fremlagte formueopgørelsen og dokumentationen for salg af aktier i [virksomhed5] ([virksomhed7] A/S/[virksomhed6] A/S), kan det konstateres, at [person1] på tidspunktet for lånets udtagelse i 2008 var solvent.

...

Hvad angår det af SKAT opgjorte negative privatforbrug, bemærker vi, at der i 2008 skal tages højde for anpartshaverlånet på 819.100 kr., således at privatforbruget i 2008 i stedet beregnes til 278.746 kr.

Da SKAT ikke har fremlagt en klar opgørelse over det opgjorte negative privatforbrug, er det umuligt for os at kommentere nærmere på korrektheden heraf.”

SKATs supplerende udtalelse

”...

Værdi af [virksomhed7] A/S ([virksomhed2] A/S) CVR-nr. [...3].

Ud fra det fremsendte årsrapporter fremgår at [virksomhed1] ApS er ejer af henholdsvis 35 % og

19 % af aktierne i [virksomhed7] A/S([virksomhed2] A/S ) i henholdsvis 2007 og 2008.

I [virksomhed1] ApS for begge år er kapitalandele i tilknyttede virksomheder medtaget til kostpris i årsrapporten.

Af årsrapporten for [virksomhed2] A/Sfremgår af egenkapitalen for 2007, note 2 følgende:

Og af årsrapporten for 2008 fremgår af egenkapitalen, note 4 følgende:

De kapitalforhøjelser/indskud som er foretaget af [virksomhed10] A/S i 2007 og 2008 ses allerede at være inkorporeret i årsregnskabet.

./. Selskabsrapport for [virksomhed2] A/S vedhæftes til orientering for kapitalforhøjelserne..

Ejerskab i [virksomhed7] A/S ([virksomhed2] A/S)

Det er fortsat SKAT opfattelse at [person1] ikke ejer aktier i [virksomhed7] A/S ([virksomhed2] A/S), men derimod er det [virksomhed1] ApS, som er ejer.

I årsrapporterne for [virksomhed1] ApS er værdi af anparterne i [virksomhed7] A/S ([virksomhed2] A/S) medtaget til kostpris, jævnfør ovenstående anses kursen pr. 31/12 at være under 100.

Værdi af ejendom

Ikke yderligere bemærkninger til punktet.

Solvensvurdering

SKAT er enig i, at der skal foretages en samlet vurdering af [person1]s økonomiske forhold på tidspunktet for udbetalingen af lånet.

Det er SKATs opfattelse, at der ikke ud fra det modtaget materiale kan vurderes om [person1] var betalingsdygtig på det tidspunkt, hvor [person1] optog gælden, idet det ikke er dokumenteret hvornår lånebeløbet er overgået fra selskabet. Ligesom SKAT ikke er bekendt med om lånebeløbet er overført ad en gang eller om beløbet er hævet løbende over hele året.

Det skal endvidere henses til, at der ikke er oprettet et lånedokument mellem selskabet og [person1] og derved ikke er indgået aftale om vilkår for lånets tilbagebetaling eller sikkerhedsstillelse for lånet.

Et sådan låneforhold må for såvel [virksomhed1] ApS som for [person1] anses for at være en ganske usædvanlig disposition, som alene kan etableres som følge af [person1]s dominerende indflydelse i selskabet.

Ifølge [person1]s skatteoplysningerne (R75) er lønindkomsten fra [virksomhed2] A/S for i indkomståret 2007 970.599 kr. som er udbetalt for perioden 1/5 - 31/12 2007 og for indkomståret 2008 er indkomsten 240.086 kr. som er udbetalt for perioden 1/1 - 29/2 2008.

Der er ikke lønindkomst fra andre arbejdsgivere/selskaber i årene.

Det af SKAT opgjorte negative privatforbrug er opgjort ud fra de indkomst- og formuebevægelser som fremgår af skatteoplysningerne i skattemappen. Privatforbruget indgår alene i SKATs afgørelse til belysning af [person1] og ægtefællens økonomiske situation i indkomståret, som følge af [person1]s lønindtægtsnedgang og antages at være årsag til at lånet er etableret/opstået.

SKAT er derfor enig med [person1]s repræsentant i at anpartshaverlånet skal indgå for at der kan beregnes et acceptabelt privatforbrug for indkomståret.

Det er SKATs opfattelse, at ovenstående forhold også skal indgå ved solvensvurderingen og at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at [person1] på det tidspunkt hvor udbetaling af lånet blev foretaget har haft mulighed for på almindelige vilkår at tilbagebetale lånet.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

” Solvensvurdering

...

Det har på intet tidspunkt været gjort gældende, at det var [person1] personligt der ejede aktierne, men derimod netop [virksomhed1] ApS.

Det der bør tillægges vægt i nærværende sag, er den reelle værdi af [virksomhed1] ApS og ikke den regnskabsmæssige egenkapital ifølge regnskabet.

Aktierne i årsregnskabet for indkomståret 2007 og 2008 er indregnet til den oprindelige anskaffelsessum på 181.250 kr.

Aktierne har dog ifølge regnskabet en reel værdi på hhv. 3,5 mio. kr. pr. 31. december 2007 og 1,9 mio. kr. pr. 31. december 2008.

Da aktierne i ovennævnte regnskaber for [virksomhed1] ApS er indregnet til den oprindelige anskaffelsessum, men reelt set har en værdi på 3,5 mio. kr. og 1,9 mio. kr., er den reelle værdi af [virksomhed1] ApS således væsentlig højere end den regnskabsmæssige egenkapital ifølge regnskabet.

Da [person1] ejer anparterne i [virksomhed1] ApS, skal den reelle værdi heraf også indgå i opgørelsen af [person1]s formue.

...

I den forbindelse henvises der til det tidligere fremlagte bilag 4, formueopgørelse, der netop er baseret på de reelle værdier.

Ved en gennemgang heraf kan det konstateres, at [person1] utvivlsomt var solvent på tidspunktet for udtagelse af lånet, og dermed opfylder betingelserne i dagældende ligningslovens § 16A. Derfor kan lånet ikke beskattes som maskeret udlodning.

Aktierne i årsregnskabet for henholdsvis indkomståret 2007 og 2008 er indregnet til den oprindelige anskaffelsessum på 181.250 kr.

...

Vi bemærker, at der skal foretages en samlet vurdering af ægteparrets samlede aktiver, herunder navnlig værdien af [person1] og hans ægtefælles ejendom, som pr. 9. juli 2007 havde en værdi på 5,7 mio. kr. Der henvises til det tidligere fremlagte bilag 2.

Såfremt [finans2]s vurdering fra 2007 justeres i overensstemmelse med prisudviklingen i området, skal vurderingen justeres ned til 5,2 mio. kr. - 1,35 mio. kr. over den offentlige vurdering. Der bør ses bort fra SKATs vurdering af ejendommens markedsværdi, og i stedet lægges til grund, at ejendommen havde en værdi på 5,2 mio. kr.

Det afgørende i nærværende sag er [person1]s økonomiske forhold på tidspunktet for udtagelsen af lånet, at [person1] på et senere tidspunkt bliver ude af stand til at tilbagebetale lånet medfører ikke, at der skal ske beskatning af maskeret udbytte.

Der i nærværende sag intet bevis for, at [person1] antages aldrig at skulle have betalt lånet tilbage.

På tidspunktet for lånet havde [person1] netop solgt sin andel i [virksomhed5] A/S til en islandsk investor. I de efterfølgende år, skulle [person1] modtage en indkomst på kr. 4-5 mio. (købesummen). Ved modtagelsen af købesummen var det netop hensigten, at lånet til [virksomhed1] ApS skulle tilbagebetales.

At køber efterfølgende går konkurs, er en uforudset hændelse som ikke skal tages med i vurderingen af [person1]s økonomiske forhold på tidspunktet for udtagelsen af lånet. Netop fordi det er en omstændighed der indtræder efterfølgende.

Det er Landsskatteretten der har bevisbyrden for, at [person1] var insolvent på tidspunktet for udtagelsen af lånet. Denne bevisbyrde ses ikke at være løftet.”

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionære, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Inden ikrafttrædelsen af den nugældende ligningslovs § 16 E (lån ydet fra og med 14. august 2012) gjaldt efter praksis og Ligningsvejledningen 2008-2011 afsnit S.F.2.2.4.2, at lån, som opstod ved, at hovedaktionæren løbende hævede beløb over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, anerkendtes i skattemæssig henseende, når aktionæren var solvent. Hvis det derimod efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold måtte antages, at aktionæren ikke var i stand til at tilbagebetale lånet, måtte hævningerne i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. I det omfang, aktionæren ikke udførte et arbejde for selskabet, som svarede til hævningerne, betragtedes disse dog som maskeret udbytte.

Henset til klagerens samlede økonomi anses han ikke at have været solvent i de pågældende indkomstår.

SKAT har opgjort en negativ formue hos klageren og hans ægtefælle i de påklagede indkomstår.

Klagerens lønindkomst i 2007 udgjorde 970.000 kr. og i 2008 240.086 kr. Klageren ophørte således med at modtage løn fra [virksomhed2] A/S pr. 29. februar 2008.

Det fremgår af regnskabet for [virksomhed1] ApS, at selskabet har et tilgodehavende på 819.000 kr. i 2008. Tilgodehavendet er stigende i de efterfølgende indkomstår. Selskabet har nedskrevet aktionærlånet med 50 % og med 75 % i de øvrige år, da selskabet har anset det for tvivlsomt, at klageren kunne tilbagebetale lånet.

Klagerens selskab, [virksomhed1] ApS, ejede 19 % af ejerandelen [virksomhed2] A/S i 2008. Ved en opgørelse af klagerens formue kan egenkapitalen i [virksomhed5] ([virksomhed2] A/S) således ikke medregnes.

Ved opgørelse af værdien af [virksomhed1] ApS skal fordringen på klageren ikke medtages, idet en eventuel værdi heraf ikke udgør en tilbagebetalingsevne for klageren.

Uanset at ejendommen og gæld til realkreditinstitutter holdes ude af opgørelse, anses klagerens formue ikke at have haft en værdi, der kan modsvare gælden til selskabet. Klageren anses herefter ikke at have været i stand til at indfri gælden til selskabet på lånetidspunkterne i de pågældende år.

Efter det oplyste om [virksomhed2] A/S’ egenkapital ultimo 2007 og ultimo 2008 sammenholdt med det i øvrigt foreliggende findes der ikke grundlag for at antage, at [virksomhed1] ApS’ andel af aktiverne på tidspunktet for låneoptagelser udgjorde en sådan værdi, at dette kan føre til et andet resultat.

Lånebeløbene anses herefter for udlodning efter ligningslovens § 16 A.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse.