Kendelse af 19-11-2019 - indlagt i TaxCons database den 14-02-2020

Faktiske oplysninger

Klageren var i dele af 2011 og hele 2012 ansat ved [virksomhed1] A/S, som havde adresse på [adresse1], [by1].

Klageren havde bopæl på adressen [adresse2], [by2].

Det fremgår af SKATs afgørelse, at [virksomhed1] A/S for indkomstårene 2011 og 2012 har udbetalt henholdsvis 45.500 kr. og 94.900 kr. i skattefri rejsegodtgørelse. SKAT har anset hele det udbetalte beløb for skattepligtigt.

Der er fremlagt lønsedler, tids- og opgaveregistreringsbilag samt bilag med opgørelse af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse. Der er endvidere fremlagt [virksomhed1] A/S’s opgørelse over klagerens arbejdstid m.v.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at [virksomhed1] A/S har oplyst, at der kun udbetales rejsegodtgørelser for hele døgn, og ikke for tilstødende rejsetimer. Alle rejser er startet fra klagerens bopælsadresse, og der er anvendt Skatterådets sats for kost og logi, i alt 650 kr. pr. døgn. Den anvendte sats fremgår af klagerens lønsedler.

Rejsegodtgørelser i 2011 er udbetalt på grundlag af bilag benævnt ”Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2010”, dog er bilagene for uge 48, 49 og 52 benævnt ”Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2011”. I 2012 er udbetalingerne i uge 11, 14-15 og 20-21 sket på baggrund af bilag benævnt ”Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2010”, i uge 1-6, 8-9 og 12-13 på baggrund af bilag benævnt ”Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2011” og i uge 16-17, 22-27 og 35-51 på baggrund af bilag benævnt ”Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2012”. Bilagene dækker typisk over en periode på to uger.

Der er ikke fremlagt rejse- og befordringsbilag for perioden 12. – 25. december 2011 (uge 50-51). Det fremgår af lønsedlen, at der udbetalt 12 diæter i den pågældende periode.

Af lønsedlen for perioden 9. – 22. juli 2012 fremgår, at klageren har fået udbetalt 19 diæter med følgeteksten: ”Reg. Diæt uge 34.2011 – 27.2012”. Der er ikke fremlagt tilhørende rejse- og befordringsbilag.

Det fremgår af klagerens lønsedler, at han ikke har fået udbetalt rejsegodtgørelse i perioderne 22. august – 18. september 2011 (uge 34-37) og 19. marts – 27. maj 2012 (uge 12-21).

Rejse- og befordringsbilagene indeholder overordnede oplysninger om klagerens lønnummer, navn, adresse og CPR-nr. samt dato for rejsen, start- og sluttidspunkt og det samlede antal dage med kost og logi. Rejsens mål er i alle tilfælde angivet som ”[adresse3] [by3]”, i uge 46-51 i 2012 dog som ”[virksomhed2][by3]”.

Rejsens erhvervsmæssige formål, delmål, de anvendte satser og beregning af rejsegodtgørelsen fremgår ikke. Der er ikke angivet dato for arbejdsgiverens godkendelse, og i nogle tilfælde er der ikke anført en underskrift fra arbejdsgiveren.

Der er i flere tilfælde uoverensstemmelse mellem antal dage med kost og logi anført på rejse-og befordringsbilag og antal udbetalte diæter ifølge lønseddel.

Tidsregistreringsarkene dækker typisk over en periode på 2 uger og vedrører typisk flere ansatte. Typisk fremgår både kundens navn og arbejdssted, i nogle tilfælde kun en af delene. Det fremgår endvidere, hvor mange timer den enkelte medarbejder har arbejdet pr. dag på det pågældende projekt. I nogle tilfælde er tidsregistreringsarket underskrevet af kunden, i andre ikke.

[virksomhed1] A/S’s opgørelse viser bl.a. klagerens arbejdstid, arbejdssteder, arbejdstimer m.v.

Ifølge tidsregistreringsarkene og [virksomhed1] A/S’s opgørelse var klagerens arbejdssted i alle uger i 2011 [finans1], dog har han i uge 48 også arbejdet 6 timer på [adresse4]. Der er ikke angivet postnummer/sted. For så vidt angår 2012 fremgår det, at arbejdsstedet i uge 1-11 var [finans1], i uge 22 [virksomhed3] og [finans1], i uge 23-27 [virksomhed3], i uge 29 hhv. [finans1] og [virksomhed3], og i uge 34-51 [virksomhed4].

Det fremgår af [...dk], at [finans1] har adresse på [adresse5], [by4] Det fremgår af www.krak.dk, at afstanden mellem klagerens bopæl og [finans1]s adresse udgør 16,3 km.

Det fremgår af www.krak.dk, at afstanden mellem klagerens bopæl og [by5] udgør 39,4 km.

SKATs afgørelse

For indkomstårene 2011 og 2012 har SKAT anset den udbetalte rejsegodtgørelse på henholdsvis 45.500 kr. og 94.900 kr. for skattepligtig.

SKAT har som begrundelse anført følgende:

”1.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

Ud fra en konkret vurdering af ovenstående er det SKATs opfattelse at du uberettiget har modtaget skattefri godtgørelse for årene 2011 og 2012 med henholdsvis 45.500 kr. og 94.900 kr., hvorfor SKAT agter, at forhøje din skattepligtige indkomst med nævnte beløb.

Ved vurderingen er der lagt vægt på, at dokumentationen for rejsegodtgørelse ikke opfylder kravene til at beløbet kan udbetales skattefrit, at dokumentationen indeholder ukorrekte oplysninger om arbejdssteder, at du for næsten alle rejser har modtaget godtgørelse for flere dage end du faktisk har været på rejse og at du ikke anses for at være på rejse når du har arbejdet tæt på hjemadressen, hvilket du har gjort hele 2011 og 2012.

Endelig er det SKATs opfattelse, at din arbejdsgiver ikke har foretaget den nødvendige kontrol for at sikre, at skattefriheden er til stede ved udbetaling af godtgørelsen.

SKAT går ud fra, at både du og [virksomhed1] A/S er bevidst om hvor og på hvilke arbejdssteder du har udført dit arbejde.

Når der udbetales skattefri godtgørelse med større beløb end skatterådets anvisninger gøres hele beløbet til skattepligtig. Det samme gør sig gældende ved en arbejdsgivers manglende kontrol.”

SKAT har desuden anført følgende:

” Specifikt vedrørende nærværende sag:

Rejsegodtgørelse:

I klage skrivelse fra [...] foreligger der ingen dokumentation/sandsynliggørelse af at [person1] ikke skulle have arbejdet på de projekter som både står på [virksomhed1] regneark og tidsregistreringsark. Det er derfor fortsat SKATs opfattelse at [person1] har udfyldt bilag for rejse- og befordringsgodtgørelse forkert.

SKAT fastholder derfor at [person1] i 2011 i ugerne 34-51 har arbejdet på projektet [finans1] i [by4], som kun ligger ca. 15 kilometer fra [person1]’s bopæl.

SKAT fastholder at [person1] i 2012 i ugerne 52-23 har arbejdet på projektet [projekt1], [adresse6] i [by5] som ligger ca. 40 km fra [person1]’s bopæl. I ugerne 34-51 at have arbejdet på projektet [projekt2], [adresse7], [by6] som ligger ca. 17 kilometer fra [person1]’s bopæl.

Iflg. klage skrivelse fra [...] har SKAT ikke efterprøvet de indsigelser/oplysninger, som [person1] har givet SKAT. [person1] har ikke indkommet med indsigelser/oplysninger til SKAT. [person1] har kontaktet SKAT den 7. juli 2014 for at få udsættelse til den 11. august 2014. Hvorefter SKAT har afsagt en afgørelse idet der ikke kom nogen henvendelse fra [person1] efter den 7. juli 2014.

[...] har i sin klage under ”gennemgang af modtaget materiale fra SKAT” anført:

”SKAT anfører at [person1] får kørselsgodtgørelse til arbejdspladser, som ikke er beliggende på de nævnte adresser. SKAT anfører, at der på regneark fra EL er nævnt andre adresser, så derfor underkendes kørselsgodtgørelse (og rejsegodtgørelse) for disse registreringer.”

SKAT bemærker at der ikke er udbetalt kørselsgodtgørelse fra EURO til [person1], der er alene tale om rejsegodtgørelse, hvilket ændringen også vedrører.

Befordringsfradrag:

Iflg. klage skrivelse fra [...] godkendes ændringen af befordringsfradraget.

Dette virker for SKAT mærkeligt, idet befordringsfradraget netop er ændret i henhold til de arbejdssteder som står på [virksomhed1] regneark og tidsregistreringsark, dvs. til [finans1] i [by4], [virksomhed3] i [by5] og [projekt2] – [adresse7] i [by6], helt ligesom under rejsegodtgørelse, som [...] under rejsegodtgørelse påstår ikke er de reelle arbejdssteder.

[...] har i sin klage anført at såfremt Skatteankestyrelsen ikke vil godkende de foretagne udbetalinger som skattefri befordringsgodtgørelse så bør [person1] indrømmes befordringsfradrag for de oplyste erhvervsmæssige kørsler. SKAT skal her bemærke at der ikke er sket udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, det omhandlede befordring er foretaget som et ligningsmæssig fradrag, og er ændret i henhold til ændringen vedrørende rejsegodtgørelse.

Generelt for hele sags komplekset:

Ovennævnte forhold, anført af rådgiver, kan efter SKATs opfattelse, ikke anses for værende i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Den 4. juni 2013 blev der på SKATs adresse, [adresse8], [by7], afholdt et møde med deltagelse af økonomichef [person2] fra [virksomhed1] A/S, virksomhedens skatterådgiver [person3] og fra SKAT, [person4], [person5] og [person6].

Formålet med mødet var netop at få virksomhedens uddybende forklaring på blandt andet følgende spørgsmål:

1.Forklaring på virksomhedens udbetaling af en række acontolønninger – hvad betyder det ?

2.Forklaring/tolkning til eksempler i regneark ?

3.Udbetaling af skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser – hvem fører kontrollen og hvordan foregår det i praksis ? Hvad gør virksomheden, hvis dokumentation mangler m.v. ?

4.Hvordan skal et afregningsbilag der ligger til grund for udbetaling af skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser forståes/være udfyldt af medarbejderen ?

5.Hvordan arbejdes der normalt på en uge ? Er der ekstraarbejde efter arbejdstid m.v. ?

6.Registreres alle timer ?

7.+ flere andre relevante spørgsmål til virksomhedens forretningsgange for de ansatte m.v.

De forklaringer der således fremkom fra virksomhedens repræsentanter på dette møde har naturligvis efterfølgende indgået i den sagsbehandling og i den vurdering og kontrol der ligger til grund for de konklusioner som SKAT er kommet frem til vedr. de ansatte, som der er fremsendt afgørelse for og SKAT anser derfor ikke rådgivers påstand om manglende høring og manglende opfyldelse af officialmaksimen for at være korrekt.

De i klagen nævnte oplysninger omkring arbejdsforhold er stort set de samme som virksomhedens repræsentanter allerede er fremkommet med på ovennævnte møde den 4. juni 2013, bortset fra oplysninger om, at der var arbejds/reklamationstimer der ikke bliver registreret, så disse forhold har altså været kendt af SKAT, hvilket efterfølgende skal anses for grunden til at SKAT ikke har fundet det nødvendigt at kontakte [virksomhed1] A/S for yderligere oplysninger omkring de ansattes arbejdsforhold, forinden en afgørelse blev truffet.

I de tilfælde hvor SKAT har fundet disse oplysninger nødvendige for at træffe en afgørelse, indgår de relevante oplysninger herfor naturligvis i afgørelsen.

I langt de fleste tilfælde er det dog SKATs vurdering, at en stor del af oplysningerne vedr. hver enkelt ansattes arbejdsforhold ikke er anset for nødvendige for sagens afgørelse med den begrundelse, at SKAT ved kontrol af den dokumentation virksomheden har udleveret til SKAT, allerede her har konstateret, at virksomheden ikke på UDBETALINGSTIDSPUNKTET har kunnet anses for at have ført den nødvendige kontrol, da den dokumentation der efter SKATs opfattelse kræves for at beløbene kunne have været udbetalt skattefrit ikke har kunnet anses for opfyldt i henhold til gældende regler.

SKAT er ikke klar over hvor påstanden om at alle arbejdsdage har en varighed på 7,5 timer kommer fra. Det SKAT alene har konstateret er, at det af de ansattes lønsedler i langt de fleste tilfælde fremgår at der udbetales almindelig timeløn for 74 timer (2 x 37 timer) for en 14 dages periode, uanset om der har været arbejdet flere timer i samme periode. De overskydende timer udbetales herefter i stedet som bonus eller som overtimer til overførsel til den timebank, som [virksomhed1] A/S har oplyst SKAT om administreres i virksomheden.

SKAT har på intet tidspunkt anvendt oplysningen om at alle arbejdsdage skulle have en varighed på 7,5 time i de trufne afgørelser, da disse afgørelser alle er afgjort ud fra en konkret og individuel vurdering af den dokumentation m.v. som er fremlagt af [virksomhed1] A/S for hver enkelt ansat eller efterfølgende fremsendt i forbindelse med skatteyderens indsigelser til SKAT.

Det er korrekt, at SKAT ikke har kontaktet [virksomhed1] A/S for disse oplysninger, da SKAT i stedet har valgt at kontakte en del af virksomhedens kunder for disse oplysninger. De kontaktede virksomheder har herefter overfor SKAT anført på hvilke fysiske adresser [virksomhed1] A/S har udført arbejde for dem og i tilfælde hvor disse oplysninger har relevans for sagens afgørelse er disse oplysninger medtaget, naturligvis også i tilfælde, hvor oplysningerne er til fordel for skatteyder.

Det er i øvrigt disse oplysninger der i flere sager ligger til grund for den konklusion som SKAT kommer frem til, nemlig det faktum, at en ansat på sine afregningsbilag f.eks skriver en arbejdsadresse på som viser at arbejdet skulle være udført et sted i Jylland, mens der på timesedler og regnearket alene fremgår kundens navn. Den ansatte har herefter f.eks. udfyldt et afregningsbilag og modtaget skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser for rejse og kørsel fra eksempelvis sin bopæl tæt på [by4] og til Jylland.

Ved kontakt til kunden har SKAT så efterfølgende konstateret, at det arbejde der reelt er udført for ovennævnte kunde f.eks. kun har fundet sted i [by4] og omegn og altså ikke i Jylland som anført af de ansatte/[virksomhed1] A/S.

Da [virksomhed1] A/S samtidig på udbetalingstidspunktet for de skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser alt andet lige burde vide hvor et stykke faktureret arbejde reelt er udført, kan virksomheden i sådanne tilfælde ikke anses for at have ført den nødvendige kontrol ved at udbetale beløbene skattefrit, da de burde vide, at den ansatte alene var kørt fra sin bopæl tæt på [by4] til arbejdsstedet ligeledes tæt på [by4] og således slet ikke har været på rejse og ej heller har haft den erhvervsmæssige kørsel som de så alligevel har udbetalt skattefrie godtgørelser for.

Når sådanne faktiske forhold, nævnt ovenfor, således er konstateret af SKAT ved kontrollen og med yderligere henvisning til de forklaringer som virksomheden på mødet den 4. juni 2013 anførte var forretningsgangen ved udbetaling af skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser, har det været SKATs vurdering, at en efterfølgende kontakt til virksomheden ikke ville kunne føre til anden konklusion end den som de enkelte afgørelser udviser.

Denne påstand er således ikke den samme som SKATs opfattelse af samme forhold. SKAT har således i flere tilfældet konstateret, at de arbejdsadresser som et afregningsbilag er udfyldt med ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold og afregningsbilaget kan således ikke i alle tilfælde være udfyldt korrekt som anført af rådgiver. Se foranstående bemærkninger omkring forkert anførte arbejdsadresser på afregningsbilag, jf. kontakt til virksomhedens kunder.

SKATs afgørelser i flere af sagerne er videre begrundet i det forhold, at afregningsbilagene over en lang periode er anført med enslydende tider, f.eks. afrejsetid altid søndag kl. 17.00 og hjemrejsetid kl. 18.00 den efterfølgende fredag og det uanset om det af timesedler fremgår, at der nogle uger kun er arbejdet 4 timer den sidste arbejdsdag og i andre uger 7 timer på den sidste arbejdsdag i ugen. Alligevel er hjemkomsttidspunktet altid den samme, lige nøjagtig en 1 time senere end afrejsetidspunktet, hvilket jo samtidig bevirker, at der har kunnet gives skattefri rejsegodtgørelse for et ekstra døgn og SKAT finder derfor, at det alt andet lige har en vis betydning for den ansatte hvilke hjemkomsttider der fremgår af afregningsbilaget. I andre tilfælde er hjemkomsttiden stadig den samme på f.eks. en fredag, som tidligere uger, uanset at arbejdet ifølge timesedler allerede er afsluttet om torsdagen. I sådanne tilfælde kan afregningsbilaget vel ikke anses for at være i overensstemmelse med de faktiske forhold og dermed være udfyldt korrekt af skatteyder.

Rådgiver anfører blandt andet også, at medarbejderne efter endt arbejde den sidste arbejdsdag i ugen går i bad og har masser af andre afsluttende arbejdsopgaver der skal klares uden at disse timer anføres på timesedlerne, hvorfor man ikke kan bruge timesedlerne til kontrol af om afregningsbilagene er korrekt udfyldt.

Til denne påstand må SKAT anføre, at den tid der bruges herpå, alt andet lige over en længere periode bør være nogenlunde den samme, uanset om man har haft 4 eller 7 timer den sidste dag i ugen – for hjemkomsttiden anført af skatteyder er stadig altid den samme, hvis afrejsetidspunktet også har været den samme, nemlig lige netop 1 time efter afrejsetidspunktet og det giver derfor i mange tilfælde en hel rejsedag ekstra + 1 time. Timesedlerne er alene af SKAT anvendt til brug for en samlet vurdering af om afregningsbilagene har kunnet anses for korrekt udfyldt.

Er sådanne forhold til stede over en længere periode - har SKAT således vurderet, at afregningsbilagene alene er udfyldt med tider der gør, at den ansatte har opnået mulighed for modtage et ekstra døgns skattefri rejsegodtgørelse og således ikke kan anses for at have udfyldt afregningsbilaget ud fra de faktiske forhold for rejsen.

Der henvises videre til den enkelte sag, da forholdet her er beskrevet nærmere.

SKAT har i de tilfælde, hvor det ud fra den foreliggende dokumentation/sandsynliggørelse, har været muligt at opgøre et ligningsmæssigt befordringsfradrag eller opgøre et rejsefradrag, lavet et forslag til skatteyder, som han så efterfølgende, forinden afgørelsen er truffet, har haft mulighed for at komme med indsigelser til.

Hvis det ikke for SKAT har været muligt at opgøre et nogenlunde retvisende beløb for befordrings- og/eller rejsefradrag, f.eks. når SKAT har vurderet, at den foreliggende dokumentation ikke var i overensstemmelse med de faktiske forhold, har SKAT i forbindelse med forslag til afgørelse i alle sager anført overfor skatteyder, at der i stedet for var mulighed for at opnå et ligningsmæssigt fradrag, både for befordringsudgifter og for rejseudgifter, på betingelse af at der blev fremsendt dokumentation eller at skatteyder sandsynliggjorde nærmere for rejsen og den erhvervsmæssige kørsel.

Hvis der således ikke er modtaget dokumentation eller andet fra skatteyder der kunne sandsynliggøre beløbet, inden afgørelsen er truffet af SKAT, er der naturligvis heller ikke anført et beløb som fradrag for befordrings- eller rejseudgifter for den enkelte skatteyder.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der for indkomstårene 2011 og 2012 skal godkendes skattefri rejsegodtgørelse på henholdsvis 45.500 kr. og 94.900 kr.

Der er til støtte for påstanden blandt andet anført følgende:

”Faktiske omstændigheder

Hvordan er kontrollen/samarbejdet med SKAT foregået hos [virksomhed1]

[virksomhed1] har oplyst, at SKAT har anmodet om kopi af lønmapper herunder afregningsbilag for skattefri godtgørelse, ugesedler og andet materiale, der har dannet grundlag for udbetaling af løn og skattefri godtgørelse.

Disse oplysninger bliver i foråret 2013 afleveret til SKAT for indkomstårene 2011 og 2012.

-[virksomhed1] har overfor [...] forklaret, at de nævnte regneark indeholder kundenavn - men ikke på hvilken byggeplads den enkelte medarbejder har opholdt sig. Situationen kan sagtens være, at kundens domicil er i Jylland mens den faktiske arbejdsplads er på Fyn eller Sjælland.

Det er således afregningsbilaget (rejsebilaget) som viser den korrekte adresse for den pågældende medarbejder.

Det er vores vurdering, at SKAT ikke har indhentet tilstrækkelig med oplysninger fra [virksomhed1] for at kunne danne grundlag for en saglig og konkret vurdering af de foretagne udbetalinger.

Det er endvidere kritisabelt, at SKAT ikke har efterprøvet de oplysninger, som medarbejderne har anført i deres indsigelser. Disse indsigelser er ikke af- eller bekræftet af [virksomhed1]. Der er alene sket vurdering/fortolkning af oplysninger af SKATs medarbejder.

SKAT oplyser, at de har fået følgende oplyst fra [virksomhed1] angående afregning af rejsegodtgørelse:

SKAT har ud fra fremviste lønsedler antaget, at alle arbejdsdage har en varighed på 7,5 time, så ledes at den ugentlige arbejdstid bliver 37 timer.

De faktiske arbejdsforhold hos [virksomhed1]

[virksomhed1] har overfor [...] bekræftet, at medarbejdernes faktiske arbejdsmønster er således:

-Her tænkes på opgaver, som (desværre) strækker sig over en længere periode en budgettet/fastsat overfor bygherren.

-Disse forhold har væsentlig indflydelse på de forhold, som medarbejderne kommer til at arbejde under. Her tænkes på ekstratimer - både før normal mødetid og efter (og med de udfordringer som eventuelle naboer giver med hensyn til støjgener m.m.).

-Der kan være ekstra-arbejder for at undgå dagbøder til byggeherren og for at blive færdig til aftalt tid (til næste håndværker-sjak) så arbejdes der ekstra på den pågældende plads.

-Det er oplyst, at starttidspunktet er søndag eftermiddag/aften og hjemrejsetidspunktet er fredag eftermiddag/aften.

-Hjemrejsetidspunktet afhænger af hvornår "ugens arbejde er fuldført ", hvornår formanden "giver tilladelse til at forlade pladsen".

-Når pladsen forlades så køres til "virksomhedens lagerplads" hvor værktøj, ugesedler og andre praktiske forhold bliver afklaret/planlagt til næste uges arbejde. Herefter tager medarbejderen bad og starter hjemrejsen. Årsagen til at medarbejderen bader før hjemtransport påbegyndes er primært grundet det "beskidte arbejde" som de har været udsat for på pladsen.

-Da medarbejderen kender den lokale aftale hos [virksomhed1], så er afregningssedlerne omhyggeligt udfyldt ud fra de faktiske rejsetider - og medarbejderen kender reglen om "alene afregning for fulde døgn" og alligevel anføres faktiske afrejsetider (både ved start- og sluttidspunkt) vel vidende, at de overskydende timer fra 4 døgn t il 5 døgn ikke giver udbetaling.

-[virksomhed1] har oplyst, at en del af den lokale aftale begrundes med, at [virksomhed1] vil alene dække for rejsetimerne for de hele døgn og ikke fredagen, da denne dag ofte er kortere end de andre dage.

-Den omtalte "lokalaftale" er klar for begge parter og har til dato ikke givet anledning til fortolkningsspørgsmål eller tvister om afregningen.

Vedlagt er bilag 2, hvor [virksomhed1] på mail bekræfter, at ovenstående fakta om arbejdstider er korrekt beskrevet.

"Nøglepersoner" hos [virksomhed1]

Hos [virksomhed1] er der personer, der som er benævnt "nøglepersoner". Disse medarbejdere, er en gruppe, som [virksomhed1] sender ud til speciel-opgaver samt reparationsopgaver og andet forfaldent arbejde, som skal udføres på de pladser, som er afleveret til næste håndværkergruppe.

Medarbejderen bliver ofte kaldt ud til arbejdet med meget kort varsel, og der bliver i relation til timesedler ikke udarbejdet sedler på arbejdet. Såfremt der skal ske afregning for rejseudgifter (diæter) så vil medarbejderen udfærdige bilaget og aflevere det til [virksomhed1].

Det betyder, at der for disse nøglepersoner kan være rejsebilag på arbejdssteder, som ikke fremgår af timesedlen. Dette skyldes, at der i [virksomhed1]s bogholderi ikke skal ske registrering af timerne på byggesagen. Begrundelsen er, at akkord er opgjort, og derfor skal reparationsarbejdet ikke føres på byggesagen.

Vores anbringender

Det er [...]s vurdering, at de foretagne udbetalinger for rejsegodtgørelser bør godkendes som skattefri godtgørelser for [person7]. De udfærdigede afregningsbilag er udfyldt efter de regler, som [virksomhed1] har givet medarbejderne - og efter de interne afregningsregler, som [virksomhed1] har fastsat.

Interne afregningsregler i [virksomhed1]

I forbindelse med SKATs besøg har [virksomhed1] oplyst om de generelle afregningsregler (også kaldet "lokalaftalen") og denne aftale medfører, at [virksomhed1] har en aftale med medarbejderne om hvorledes afregning af rejsegodtgørelse foregår i [virksomhed1] og hvilket afregningsloft der er for den daglige godtgørelse.

Nem administrativ praksis for [virksomhed1] betyder her, at medarbejderen ikke får mulighed for yderligere skattefri godtgørelse i forbindelse med rejse, da der alene afregnes for hele døgn. Denne oplysning har SKAT taget meget bogstavelig, og dermed fastholdt, at når medarbejderen anførte hele døgn og efterfølgende timer på ugesedlen, så blev disse udesedler af SKAT anset for "mistænkelige og fejlbehæftede". Begrundelsen fra SKAT var, at det var mistænkeligt at man var på rejse i eks.vis 4 døgn og 3 timer.

Det er vores vurdering, at de ekstratimer, som er anført ud over 4 hele døgn for en arbejdsuge ikke er anført for at få yderligere afregning for skattefri godtgørelse. Medarbejderen har anført de faktiske timer, som den konkrete rejse har varet. Medarbejder er helt bevidst om lokalaftalen og ved derfor at de overskydende timer over 4 døgn ikke medfører udbetaling af skattefri godtgørelse.

Gennemgang af modtaget materiale fra SKAT

Der er via fremsendt anmodning om agtindsigt til SKAT modtaget kopi af ugesedler, afregningsbilag og SKATs opgørelser/bilag til sagen.

SKAT har afstemt skattefri godtgørelse for årene 2011 og 2012. I samme bilag er anført ikke-godkendte rejsegodtgørelser og bemærkninger til samme. Opgørelsen er vedlagt som bilag 3.

-Den faktiske omstændighed er, at adressen, der er anført i [virksomhed1]' s regneark er faktureringsadressen og ikke den adresse, hvorpå arbejdet er udført. Jf. foranstående afsnit/forklaringer har SKAT ikke af- eller bekræftet denne oplysning hos [virksomhed1].

-Bombastisk påstand, der klart anklager [person1] for "forkert udfyldelse af afregningssedlerne".

-Vi henviser til ovenstående beskrivelse af faktiske arbejdsforhold hos [virksomhed1].

For rejsegodtgørelse har SKAT anført der har været perioder, hvor [person1]ikke har været på rejse, da det er SKATs opfattelse, at [person1]har arbejdet et andet sted end det, som fremgår af rejsebilaget. Der henvises til bilag 1, hvor de specifikke anførelser er oplistet.

Akkord-afregning hos [virksomhed1]

-Det fremgår af lønsedlerne, at der alene afregnes for "normal-timerne" og at de resterende arbejdstimer (for nogle også kaldet interessetimer) bliver afregnet via den bonus/akkord, som opnås på de pågældende arbejdspladser.

-Denne afregningsform betyder også, at man ikke - som SKAT har gjort - kan tage en ugeseddel og fastholde, at en arbejdsdag " kun" er 7,5 time.

-Når man afregner bonus/akkord, så er det ikke nødvendigvis alle faktiske arbejdstimer, der fremgår af ugesedlen. Medarbejderen får i første omgang afregning for antal "normaltimer" (de daglige 7,5 timer) og en foreløbig akkord-betaling for det normale timeantal.

Når den pågældende arbejdsplads forlades/overlades til andre opgør [virksomhed1] bonus/akkord for pladsen. Herefter får hver medarbejder sin andel af bonus/ akkord ud fra hvor mange dage man har været på pladsen. Der sker således efterregulering af akkorden opgjort ud fra normal-timerne uanset om nogle medarbejdere har været der væsentlig flere timer end normaltimerne.

Denne afregningsform af foreløbig løn og akkord samt den endelige akkordafregning er for mange håndværkerfirmaer den "normale afregningsform". Den er således administrativ nem for arbejdsgiveren og rimelig overskuelig for medarbejderen.

Det kan for andre være svært at forstå, at man vil acceptere denne afregningsform. Nogle vil mene, at man "arbejder gratis" for en arbejdsgiver, hvis man vælger denne afregningsform. Det er ikke en afregningsform, som funktionærer og/eller kontorpersonel kan forholde sig til.

Man bør for denne afregningsform hense til, at denne type medarbejdere er afhængig af vind og vejr, og der er således forhold/dage, som kan medføre, at man nogle dage har færre timer (når man sidder i skuret og venter på tørvejr) og andre dage har flere timer (når man eks. vis arbejder ekstra for at undgå dagbøder m.m.).

-Medarbejderne i håndværkerbranchen er oftest mere praktiske end administrative, og derved er denne afregningsform også en fordel for medarbejderne, da de ikke nødvendigvis skal holde regnskab med den faktiske daglige arbejdstid - de kan blot anføre 7,5 time på ugesedlen, når de er på arbejde.

-Såfremt der aftales "ekstra-arbejde" (eks. vis for at færdiggøre en plads til næste hold håndværkere) så er der ikke altid at disse afregninger af timer fremgår på ugesedlen. Den pågældende uge vil derfor være registreret med 37 arbejdstimer. Afregningen for dette ekstra-arbejde vil derfor også være en del af den endelige akkordafregning, som kommer for den pågældende plads på et senere tidspunkt.

-Såfremt medarbejderne skulle have afregning med de faktiske timer, så ville den faste timeløn blive nedsat og variere fra plads til plads. Tilsvarende ville gælde for den akkord-afregnings, som medarbejderen bliver afregnet for på den pågældende plads. Det er derfor rent administrativt lettes at operere med faste timer på ugesedlen og så regulere resten på akkord-afregningen.

I denne konkrete situation med SKAT bliver denne "nemme administrative aftale" så en ulempe for medarbejderen, idet ugesedlen ikke kan afstemmes direkte med rejsebilaget for samme periode.

Der er ved den fastsatte timeløn for de ugentlige 37 timer henset til denne specielle afregningsform, og derved er timeløn og endelig akkord-afregning reelt den faktiske timeløn, som medarbejderen har haft på den pågældende arbejdsplads.

Udfærdigelse af afregningsbilag til [virksomhed1]

Ud fra ovenstående om afregning af ugens arbejdstimer vil der for hver medarbejder næsten konstant være forskel i antal timer på ugesedlen og antal timer på afregningsbilagene. Det er afregningsbilagene, der viser de faktiske antal arbejdstimer for den pågældende periode.

Det er vores vurdering, at timeantallet på afrejsebilaget er de korrekte og faktiske timeantal for den pågældende periode, og at SKAT ikke kan foretage direkte sammenligning af timeantallet over til ugesedlen. Det er alene afregningsbilagene, der bør ligge til grund for udbetalingen af skattefri godtgørelser.

Det er samtidig vores vurdering, at SKATs påstande om ekstra-timer på afregningsbilagene (for at opnå flere døgnsatser til afregning fra [virksomhed1]) er en påstand, som der ikke kan lægges afgørende vægt på. Denne påstand skyldes alene, at SKAT ikke har været informeret/taget højde for fakta for hvorledes der i branchen afregnes løbende akkord og endelig akkord (se afsnit ovenfor om akkord-afregninger).

Forskellige sagsbehandlere hos SKAT

Det er vores vurdering, at der ikke har været foretaget en konkret og individuel sagsbehandling af hver enkelt medarbejders forhold.

De afgørelser, som [...] har kendskab til har været enslydende og der har ikke været taget højde for den enkelte medarbejders påstand/indsigelse.

I afgørelserne har SKAT alene henset til hvad der er oplyst af [virksomhed1] om generelle afregningsregler for ugesedlerne og afregningsbilagene. Der har ikke været taget kontakt til [virksomhed1] for at af- eller bekræftet medarbejdernes oplysninger i de fremsendte indsigelser.

SKATs afgøreles om uberettiget udbetaling af skattefri godtgørelser bør underkendes. Årsagen til den forskellige opfattelse af afregningsbilagenes indhold hænger efter vores vurdering sammen med, at SKAT ikke har haft de faktuelle forhold (og arbejdsbeskrivelser) for de konkrete medarbejdere i [virksomhed1] (jf. tidligere beskrevet).

Det er ved den samlede gennemgang konstateret, at en af de tre sagsbehandlere hos SKAT alene har foretaget forhøjelse af den/de afregning(er), hvorpå SKAT har konstateret fejl/mangler. De øvrige sagsbehandlere har forhøjet alle afregninger for rejseomkostninger uden hensyntagentil om nogle af årets afregninger kan anses for at opfylde kravene til afregningen m.m.

Det er således svært at se hvorledes retssikkerhed og lighedsgrundsætning for den enkelte borger er overholdt/opretholdt ved SKATs sagsbehandling.

Forholdene, der tidligere er beskrevet om høringssituationer og officialmaksimen, har også her en afgørende betydning for den manglende ensartethed i sagsbehandlingen.

Afsluttende bemærkninger

Det er vores vurdering, at [...] skal have godkendt de udbetalte rejsegodtgørelser som skattefri godtgørelse udbetalt fra [virksomhed1].

Ud fra ovenstående er det vores vurdering, at SKAT har tolket arbejdsgiverens interne og generelle afregningsmetoder til ugunst for medarbejderen.

SKAT har ikke efterprøvet de indsigelser/oplysninger, som [person1] har givet SKAT. Der er således ikke foretaget en konkret individuel vurdering/sagsbehandling af de udbetalte rejsegodtgørelser.

For så vidt angår de faktuelle forhold om arbejdstider, er det vores vurdering, at SKAT har tolket arbejdsgiverens generelle informationer om daglig arbejdstid m.m. meget entydigt.

Såfremt Skatteankestyrelsen ikke vil godkende de foretagne udbetalinger som skattefri befordringsgodtgørelse så bør [person1] indrømmes befordringsfradrag for de oplyste erhvervsmæssige kørsler jf. foranstående afsnit herom.

Vi anmoder Skatteankestyrelsen om, at de indsendte klager for ansatte i [virksomhed1] bliver sagsbehandlet af samme medarbejder i Skatteankestyrelsen. Endvidere anmoder vi om dialog med sagsbehandleren, så vi evt. kan udvælge en eller flere sager til sagsbehandling, og dermed aftale henstand for de øvrige klagesager.”

Landsskatterettens afgørelse

Det er en forudsætning for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse, at betingelserne i ligningslovens § 9 A er opfyldt, herunder at lønmodtageren kan anses for at have været på en rejse af mindst 24 timers varighed. En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Ifølge § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000), jf. ligningslovens § 9, stk. 4, er det en forudsætning for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Der er tale om en forudgående kontrol, således at betingelserne skal være opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. SKM2009.430.HR. Hvis kontrolkravet ikke er opfyldt, anses hele den udbetalte skattefri godtgørelse som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser for at være på rejse efter ligningslovens § 9 A er opfyldt, jf. f.eks. SKM2002.525.VLR og SKM.2017.60.LSR.

Det følger af retspraksis, at det er modtageren af godtgørelsen, som har bevisbyrden for, at betingelserne for skattefri udbetaling er opfyldt, jf. SKM2013.136.BR. Det bemærkes, at det ikke tillægges betydning i forhold til skattepligten, om udbetaling af godtgørelser i medfør af ligningsloven, der viser sig ikke at opfylde betingelserne for skattefrihed, beror på arbejdsgiverens fejl, jf. TfS 1994, 495 Ø.

Det følger af ligningslovens § 9 A, stk. 7, at rejseudgifter kan fradrages ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i stk. 2 og 3 eller med de faktiske udgifter.

Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at klageren kan anses for at have været på rejse af mindst 24 timer varighed. Der er herved henset til, at der for alle uger i både 2011 og 2012 er uoverensstemmelse mellem arbejdssted angivet i rejse- og befordringsbilag, og det arbejdssted, der fremgår af tidsregistreringsark og [virksomhed1] A/S’s opgørelse. Der er endvidere lagt vægt på, at de arbejdssteder, der fremgår af tidsregistreringsark og [virksomhed1] A/S’s opgørelse alle er beliggende på Sjælland og maksimalt 40 km fra klagerens bopæl. Det er således hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at klageren ikke har haft mulighed for at overnatte på bopælen. Det i klagen anførte om, at den adresse, der er anført i [virksomhed1] A/S’s opgørelse, er faktureringsadressen og ikke arbejdsstedets adresse, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten finder endvidere ikke, at det fremlagte materiale på tilstrækkelig vis dokumenterer eller sandsynliggør, at betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse var opfyldt.

Der er lagt vægt på, at rejse- og befordringsbilagene ikke er udfyldt fyldestgørende. Det fremgår ikke klart, hvad rejsens erhvervsmæssige formål var, og rejsens mål er alene angivet som en adresse eller et navn, uden angivelse af eventuelle delmål. Der er heller ikke anført de anvendte satser eller beregning af rejsegodtgørelsen, og i flere tilfælde er der anført et forkert årstal. Godkendelsesdato fremgår ikke, og i nogle tilfælde mangler arbejdsgivers underskrift. Der mangler desuden rejse- og befordringsbilag for enkelte udbetalinger.

Klagerens forklaring og [virksomhed1] A/S’s opgørelse bidrager kun i et vist omfang til afklaring af de enkelte rejsers formål.

Dertil kommer, at der i flere tilfælde er uoverensstemmelse mellem rejse- og befordringsbilag og lønsedler vedrørende antal diæter. Det forhold, at der for så vidt angår visse uger kan være overensstemmelse mellem den udbetalte rejsegodtgørelse og antallet af rejsedage, kan ikke føre til et andet resultat.

Som følge af de ufyldestgørende rejse- og befordringsbilag sammenholdt med de øvrige uoverensstemmelser finder Landsskatteretten det ikke godtgjort, at [virksomhed1] A/S har haft mulighed for at føre den fornødne kontrol med de oplysninger, som dannede grundlag for udbetalingen af rejsegodtgørelser. Det er endvidere Landsskatterettens opfattelse, at de konstaterede fejl og mangler ikke har en så bagatelagtig karakter, at der kan bortses herfra.

Da det ikke er godtgjort, at klageren har været på rejse, og da kontrolkravet ikke er opfyldt, anses hele den udbetalte rejsegodtgørelse som skattepligtig.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.