Kendelse af 25-11-2019 - indlagt i TaxCons database den 08-02-2020

Faktiske oplysninger

Klageren var i 2011 og 2012 ansat ved [virksomhed1] A/S, som havde adresse på [adresse1], [by1].

Klageren havde bopæl på adressen [adresse2], [by2]. Klageren har udført arbejde på forskellige arbejdspladser i Norge.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at [virksomhed1] A/S for indkomstårene 2011 og 2012 har udbetalt henholdsvis 89.974 kr. og 54.034 kr. i skattefri befordringsgodtgørelse. SKAT har anset de udbetalte befordringsgodtgørelser for skattepligtige.

Der er bl.a. fremlagt lønsedler, tidsregistreringsark samt bilag med opgørelse af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse. I 2011 er der anvendt en sats på 3,30 kr. for kilometerpenge under 20.000 km, mens der i 2012 er anvendt en sats på 3,56 kr. For de kilometer, der ligger over 20.000 km i 2011, er der anvendt en sats på 1,83 kr. pr. km. Satserne fremgår af klagerens lønsedler.

Befordringsgodtgørelser i 2011 og 2012 er udbetalt på grundlag af bilag benævnt ”Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2010, eller 2011 og 2012”, som typisk dækker over en periode på to uger. Ved nogle af bilagene er indkomståret rettet med håndskrift fra ”2011” til ”2012”.

Rejse- og befordringsbilagene indeholder overordnede oplysninger om klagerens lønnummer, navn, adresse og CPR-nr.. Der er typisk anført rejsens mål med et bynavn og i visse tilfælde med en adresse, antal kørte kilometer samt det totale antal kørte kilometer for perioden. Start- og sluttidspunkt fremgår for kørslen mellem Danmark og Norge t/r, men ikke for kørslerne mellem adresser i Norge.

Kørslens erhvervsmæssige formål, delmål, de anvendte satser eller beregning af rejse- og befordringsgodtgørelsen er ikke anført. Enkelte steder fremgår det, at klageren er kørt ”via [by1]”, men adresse eller formål er ikke anført.

Der er ikke angivet dato for arbejdsgiverens godkendelse, og i nogle tilfælde er der heller ikke anført en underskrift fra arbejdsgiveren.

På rejse- og befordringsbilagene for uge 1 – 8 i 2011 er anført, at kørslen er foregået i bil med reg. nr. [reg.nr.1]. På de resterende bilag er bil med reg. nr. [reg.nr.2] anført.

Det fremgår af klagerens skatteoplysninger, at han i de påklagede år var registreret med følgende køretøjer:

MærkeReg. nr. reg. 1. gangtilgangafgang

Porsche 928[reg.nr.3]31.12.199214.05.2012

Toyota Celica [reg.nr.2]15.05.198626.05.200302.09.2013

Brenderup [reg.nr.4]06.10.200606.10.2006

Volkswagen Polo[reg.nr.5]22.06.200414.04.2010

Det fremgår af synsrapporter fra Færdselsstyrelsens hjemmeside, at [reg.nr.2] har kørt 8.000 km i perioden 30. maj 2011 til 28. maj 2013.

Klageren har fremlagt en opgørelse over befordring mellem hjem og arbejde for indkomstårene 2011 og 2012. Heraf fremgår uge, afstand, antal dage, km under og over 120, dagligt fradrag samt det totale befordringsfradrag. Det fremgår endvidere, at der er tale om kørsel til Norge. Arbejdspladsens adresse fremgår ikke.

SKATs afgørelse

SKAT har anset skattefri befordringsgodtgørelse som skattepligtig med 89.974 kr. for indkomståret 2011 og 54.034 kr. for indkomståret 2012.

SKAT har som begrundelse blandt andet anført følgende:

”Vedrørende befordringsgodtgørelse

For indkomstårene 2011 og 2012 har du modtaget skattefri befordringsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel med henholdsvis 89.974 kr. og 54.034 kr. Tallene fremgår af dine lønsedler og stemmer med arbejdsgivernes indberettede lønoplysninger til SKAT.

Du har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse hver 14. dag for erhvervsmæssig kørsel mellem din bopæl og aktuelle arbejdssteder. Du har for 2011 og 2012 anført at kørslen er foretaget i egen bil. SKAT kan konstatere at du har rejst sammen med kollegaer og at I kun har haft 1 bil med ved overfarterne. Arbejdsgiver har ikke overholdt sin forpligtelse og har ikke kontrolleret at der kun blev udbetalt godtgørelse for strækningen en gang (til den der reelt har kørt). Dernæst kan vi konstatere at du har anført at kørslen har fundet sted i reg. nr. [reg.nr.2]. Vi kan ud fra synsrapporterne konstatere at bilen har kørt 8.000 kr. på to år. I den periode har du fået udbetalt godtgørelse for 32.271 km i 2011 og 16.284 km i 2012. Det er derfor vores opfattelse at kørslen ikke er foretaget i din egen bil.

Ud fra ovenstående har du uberettiget modtaget befordringsgodtgørelse skattefrit idet din arbejdsgiver ikke har opfyldt sin kontrolforpligtigelse.

Der er tale om uberettiget godtgørelse for 2011 med 89.974 kr. og for 2012 med 54.034 kr.

SKATs opgørelse med noter fremgår af vedlagte. Se bilag 1. Der medsendes ligeledes kopi af det materiale SKAT har liggende på sagen. (bilag 2)

(...)

SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at du uberettiget har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse for 2011 og 2012 med henholdsvis 89.974 kr. og 54.054 kr., hvorfor SKAT agter, at forhøje din skattepligtige indkomst med nævnte beløb.

Dette begrundes i, at din arbejdsgiver ikke har foretaget den nødvendige kontrol inden udbetalingen af godtgørelsen og godtgørelsen bliver som følge heraf skattepligtig.”

SKAT har desuden anført følgende:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

For det førte mener vi ikke at der er tale om en klage over SKA Ts afgørelse. De forhold som er ændret påklages ikke. Det er vores opfattelse at der er tale om en anmodning om genoptagelse, idet repræsentanten anmoder om et befordringsfradrag. Vi er enige i at klageren er berettiget til et befordringsfradrag, vi er dog ikke enige i antallet af dage, opgørelsen af kilometerne og ej heller selve beregningen af fradraget.

Såfremt skatteankestyrelsen anser det at være en klage over skatteansættelsen har vi følgende bemærkninger;

Ovennævnte forhold, anført af rådgiver, kan efter SKA Ts opfattelse, ikke anses for værende i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Den 4. juni 2013 blev der på SKATs adresse, [adresse3], [by3], afholdt et møde med deltagelse af økonomichef [person1] fra [virksomhed1], virksomhedens skatterådgiver [person2] og fra SKAT, [person3], [person4] og [person5].

Formålet med mødet var netop at få virksomhedens uddybende forklaring på blandt andet følgende spørgsmål:

1. Forklaring på virksomhedens udbetaling af en række acontolønninger - hvad betyder det ?

2. Forklaring/tolkning til eksempler i regneark?

3. Udbetaling af skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser - hvem fører kontrollen og hvordan foregår det i praksis ? Hvad gør virksomheden, hvis dokumentation mangler m.v.?

4. Hvordan skal et afregningsbilag der ligger til grund for udbetaling af skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser forstås/være udfyldt af medarbejderen ?

5. Hvordan arbejdes der normalt på en uge? Er der ekstraarbejde efter arbejdstid m.v. ?

6. + flere andre relevante spørgsmål til virksomhedens forretningsgange for de ansatte m.v.

De forklaringer der således fremkom fra virksomhedens repræsentanter på dette møde har naturligvis efterfølgende indgået i den sagsbehandling og i den vurdering og kontrol der ligger til grund for de konklusioner som SKAT er kommet frem til vedr. de ansatte, som der er fremsendt afgørelse for og SKAT anser derfor ikke rådgivers påstand om manglende høring og manglende opfyldelse af officialmaksimen for at være korrekt.

De i klagen nævnte oplysninger omkring arbejdsforhold er stort set de samme som virksomhedens repræsentanter allerede er fremkommet med på ovennævnte møde den 4. juni 2013, så disse forhold har altså været kendt af SKAT, hvilket efterfølgende skal anses for grunden til at SKAT ikke har fundet det nødvendigt at kontakte [virksomhed1] A/S for yderligere oplysninger omkring de ansattes arbejdsforhold, forinden en afgørelse blev truffet.

I de tilfælde hvor SKAT har fundet disse oplysninger nødvendige for at træffe en afgørelse, indgår de relevante oplysninger herfor naturligvis i afgørelsen.

I langt de fleste tilfælde er det dog SKATs vurdering, at en stor del af oplysningerne vedr. hver enkel ansattes arbejdsforhold ikke er anset for nødvendige for sagens afgørelse med den begrundelse, at SKAT ved kontrol af den dokumentation virksomheden har udleveret til SKAT, allerede her har konstateret, at virksomheden ikke på UDBETALINGSTIDSPUNKTET har kunnet anses for at have ført den nødvendige kontrol, da den dokumentation der efter SKATs opfattelse kræves for at beløbene kunne have været udbetalt skattefrit ikke har kunnet anses for opfyldt.

SKAT har i de tilfælde, hvor det ud fra den foreliggende dokumentation, har været muligt at opgøre et ligningsmæssigt befordrings- eller rejsefradrag lavet et forslag til skatteyder, som han så efterfølgende, forinden afgørelsen er truffet, har haft mulighed for at komme med indsigelser til.

Hvis det ikke for SKAT har været muligt at opgøre et nogenlunde retvisende beløb for befordrings- og/eller rejsefradrag, f.eks. når SKAT har vurderet, at den foreliggende dokumentation ikke var i overensstemmelse med de faktiske forhold, har SKAT i forbindelse med forslag til afgørelse i alle sager anført overfor skatteyder, at der i stedet for var mulighed for at opnå et ligningsmæssigt fradrag, både for befordringsudgifter og for rejseudgifter, på betingelse af at der blev fremsendt dokumentation herfor.

Hvis der således ikke er modtaget dokumentation fra skatteyder, inden afgørelsen er truffet af SKAT, er der naturligvis heller ikke anført et beløb som fradrag for befordrings- eller rejseudgifter for den enkelte skatteyder.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der skal godkendes skattefri befordringsgodtgørelse på 89.974 kr. for indkomståret 2011 og på 54.034 kr. for indkomståret 2012. Subsidiært er der fremsat påstand om et befordringsfradrag på 39.054 kr. for indkomståret 2011 og på 21.558 kr. for indkomståret 2012.

Der er til støtte for påstanden blandt andet anført følgende:

”(...)

Faktiske omstændigheder

Hvordan er kontrollen/samarbejdet med SKAT foregået hos [virksomhed1]

[virksomhed1] har oplyst, at SKAT har anmodet om kopi af lønmapper herunder afregningsbilag for skattefri godtgørelse, ugesedler og andet materiale, der har dannet grundlag for udbetaling af løn og skattefri godtgørelse.

Disse oplysninger bliver i foråret 2013 afleveret til SKAT for indkomstårene 2011 og 2012.

-[virksomhed1] har overfor [person6] forklaret, at de nævnte regneark indeholder kundenavn - men ikke på hvilken byggeplads den enkelte medarbejder har opholdt sig. Situationen kan sagtens være, at kundens domicil er i Jylland mens den faktiske arbejdsplads er på Fyn eller Sjælland.

Det er således afregningsbilaget (rejsebilaget) som viser den korrekte adresse for den pågældende medarbejder.

Det er vores vurdering, at SKAT ikke har indhentet tilstrækkelig med oplysninger fra [virksomhed1] for at kunne danne grundlag for en saglig og konkret vurdering af de foretagne udbetalinger.

Det er endvidere kritisabelt, at SKAT ikke har efterprøvet de oplysninger, som medarbejderne har anført i deres indsigelser. Disse indsigelser er ikke af- eller bekræftet af [virksomhed1]. Der er alene sket vurdering/fortolkning af oplysninger af SKATs medarbejder.

SKAT oplyser, at de har fået følgende oplyst fra [virksomhed1] angående afregning af rejsegodtgørelse:

SKAT har ud fra fremviste lønsedler antaget, at alle arbejdsdage har en varighed på 7,5 time, så ledes at den ugentlige arbejdstid bliver 37 timer.

De faktiske arbejdsforhold hos [virksomhed1]

[virksomhed1] har overfor [person6] bekræftet, at medarbejdernes faktiske arbejdsmønster er således:

-Her tænkes på opgaver, som (desværre) strækker sig over en længere periode en budgettet/fastsat overfor bygherren.

-Disse forhold har væsentlig indflydelse på de forhold, som medarbejderne kommer til at arbejde under. Her tænkes på ekstratimer - både før normal mødetid og efter (og med de udfordringer som eventuelle naboer giver med hensyn t il støjgener m.m.).

-Der kan være ekstra-arbejder for at undgå dagbøder tilbyggeherren og for at blive færdig til aftalt tid (til næste håndværker-sjak) så arbejdes der ekstra på den pågældende plads.

-Det er oplyst, at starttidspunktet er søndag eftermiddag/aften og hjemrejsetidspunktet er fredag eftermiddag/aften.

-Hjemrejsetidspunktet afhænger af hvornår "ugens arbejde er fuldført, hvornår formanden "giver tilladelse til at forlade pladsen".

-Når pladsen forlades så køres til "virksomhedens lagerplads" hvor værktøj, ugesedler og andre praktiske forhold bliver afklaret/planlagt til næste uges arbejde. Herefter tager medarbejderen bad og starter hjemrejsen. Årsagen til at medarbejderen bader før hjemtransport påbegyndes er primært grundet det "beskidte arbejde" som de har været udsat for på pladsen.

-Da medarbejderen kender den lokale aftale hos [virksomhed1], så er afregningssedlerne omhyggeligt udfyldt ud fra de faktiske rejsetider - og medarbejderen kender reglen om "alene afregning for fulde døgn" og alligevel anføres faktiske afrejsetider (både ved start- og sluttidspunkt) vel vidende, at de overskydende timer fra 4 døgn til 5 døgn ikke giver udbetaling.

-EI har oplyst, at en del af den lokale aftale begrundes med, at [virksomhed1] vil alene dække for rejsetimerne for de hele døgn og ikke fredagen, da denne dag ofte er kortere end de andre dage.

-Den omtalte "lokalaftale" er klar for begge parter og har til dato ikke givet anledning til fortolkningsspørgsmål eller tvister om afregningen.

Vedlagt er bilag 3, hvor [virksomhed1] på mail bekræfter, at ovenstående fakta om arbejdstider er korrekt beskrevet.

"Nøglepersoner" hos [virksomhed1]

Hos [virksomhed1] er der personer, der som er benævnt "nøglepersoner". Disse medarbejdere, er en gruppe, som [virksomhed1] sender ud til speciel-opgaver samt reparationsopgaver og andet forfaldent arbejde, som skal udføres på de pladser, som er afleveret til næste håndværkergruppe.

Medarbejderen bliver ofte kaldt ud til arbejdet med meget kort varsel, og der bliver i relation til timesedler ikke udarbejdet sedler på arbejdet. Såfremt der skal ske afregning for rejseudgifter (diæter) så vil medarbejderen udfærdige bilaget og aflevere det til [virksomhed1].

Det betyder, at der for disse nøglepersoner kan være rejsebilag på arbejdssteder, som ikke fremgår af timesedlen. Dette skyldes, at der i [virksomhed1]s bogholderi ikke skal ske registrering af timerne på byggesagen. Begrundelsen er, at akkord er opgjort, og derfor skal reparationsarbejdet ikke føres på byggesagen.

Vores anbringender

Det er [person6]s vurdering, at de foretagne udbetalinger for befordringsgodtgørelser korrekt skal tillægges den skattepligtige indkomst.

Der bør indrømmes et befordringsfradrag for kørsel mellem hjem og arbejde for de perioder, hvor der ikke er godkendt skattefri godtgørelse. Vi henviser til bilag 2.

Interne afregningsregler i [virksomhed1]

I forbindelse med SKATs besøg har [virksomhed1] oplyst om de generelle afregningsregler (også kaldet "lokalaftalen") og denne aftale medfører, at [virksomhed1] har en aftale med medarbejderne om hvorledes afregning af rejse­ godtgørelse foregår i [virksomhed1] og hvilket afregningsloft der er for den daglige godtgørelse.

Nem administrativ praksis for [virksomhed1] betyder her, at medarbejderen ikke får mulighed for yderligere skattefri godtgørelse i forbindelse med rejse, da der alene afregnes for hele døgn. Denne oplysning har SKAT taget meget bogstavelig, og dermed fastholdt, at når medarbejderen anførte hele døgn og efterfølgende timer på ugesedlen, så blev disse udesedler af SKAT anset for "mistænkelige og fejlbehæftede". Begrundelsen fra SKAT var, at det var mistænkeligt at man var på rejse i eks.vis 4 døgn og 3 timer.

Det er vores vurdering, at de ekstratimer, som er anført ud over 4 hele døgn for en arbejdsuge ikke er anført for at få yderligere afregning for skattefri godtgørelse. Medarbejderen har anført de faktiske timer, som den konkrete rejse har varet. Medarbejder er helt bevidst om lokalaftalen og ved derfor at de overskydende timer over 4 døgn ikke medfører udbetaling af skattefri godtgørelse.

Gennemgang af modtaget materiale fra SKAT

Der er via fremsendt anmodning om agtindsigt til SKAT modtaget kopi af ugesedler, afregningsbilag og SKATs opgørelser/bilag til sagen.

SKAT har afstemt skattefri godtgørelse for årene 2011og 2012. I samme bilag er anført ikke-godkendte rejsegodtgørelser og bemærkninger til samme. Opgørelsen er vedlagt som bilag 4.

-Befordringsfradrag for hjem/arbejde bør indrømmes for kørslen til Norge i denne periode. Opgjort på bilag 2.

Befordringsfradrag

Det er korrekt, at den udbetalte befordringsgodtgørelse skal tillægges indkomsten, da der ikke forefindes korrekt afregningsbilag for udbetalingen.

Det er [person6]s vurdering, at [person7] er berettiget til befordringsfradrag for kørsel mellem hjem og arbejde for de pågældende perioder. Vi henviser til bilag 2.

Opgørelsen er sket ud fra oplysninger fra lønsedlen om antal kilometer - se også bilag4.

SKAT har ved agterskrivelsen anført, at der kan være fradragsmulighed for et ligningsmæssigt fradrag. Det er vores vurdering, at medarbejderen altid kan få et ligningsmæssigt fradrag for den faktiske kørsel, og da [person7] ikke har transporteret sig i firmabil (direkte eller indirekte) så har [person7] ret til det opgjorte fradrag.

Akkord-afregning hos [virksomhed1]

-Det fremgår af lønsedlerne, at der alene afregnes for "normal-timerne" og at de resterende arbejdstimer (for nogle også kaldet interessetimer) bliver afregnet via den bo­ nus/akkord, som opnås på de pågældende arbejdspladser.

-Denne afregningsform betyder også, at man ikke - som SKAT har gjort - kan tage en ugeseddel og fastholde, at en arbejdsdag "kun" er 7,5 time.

-Når man afregner bonus/akkord, så er det ikke nødvendigvis alle faktiske arbejdstimer, der fremgår af ugesedlen. Medarbejderen får i første omgang afregning for antal "normaltimer" (de daglige 7,5 timer) og en foreløbig akkord-betaling for det normale timeantal.

-Når den pågældende arbejdsplads forlades/overlades til andre opgør [virksomhed1] bonus/akkord for pladsen. Herefter får hver medarbejder sin andel af bonus/akkord ud fra hvor mange dage man har været på pladsen. Der sker således efterregulering af akkorden opgjort ud fra normal-timerne uanset om nogle medarbejdere har været der væsentlig flere timer end normaltimerne.

Denne afregningsform af foreløbig løn og akkord samt den endelige akkordafregning er for mange håndværkerfirmaer den "normale afregningsform". Den er således administrativ nem for arbejdsgiveren og rimelig overskuelig for medarbejderen.

Det kan for andre være svært at forstå, at man vil acceptere denne afregningsform. Nogle vil mene, at man "arbejder gratis" for en arbejdsgiver, hvis man vælger denne afregningsform. Det er ikke en afregningsform, som funktionærer og/eller kontorpersonel kan forholde sig til.

Man bør for denne afregningsform hense til, at denne type medarbejdere er afhængig af vind og vejr, og der er således forhold/dage, som kan medføre, at man nogle dage har færre timer (når man sidder i sku­ ret og venter på tørvejr) og andre dage har flere timer (når man eks. vis arbejder ekstra for at undgå dagbøder m.m.).

-Medarbejderne i håndværkerbranchen er oftest mere praktiske end administrative, og derved er denne afregningsform også en fordel for medarbejderne, da de ikke nødvendigvis skal holde regnskab med den faktiske daglige arbejdstid - de kan blot anføre 7,5 time på ugesedlen, når de er på arbejde.

-Såfremt der aftales "ekstra-arbejde" (eks.vis for at færdiggøre en plads til næste hold håndværkere) så er der ikke altid at disse afregninger af timer fremgår på ugesedlen. Den pågældende uge vil derfor være registreret med 37 arbejdstimer. Afregningen for dette ekstra-arbejde vil derfor også være en del af den endelige akkordafregning, som kommer for den pågældende plads på et senere tidspunkt.

-Såfremt medarbejderne skulle have afregning med de faktiske timer, så ville den faste timeløn blive nedsat og variere fra plads til plads. Tilsvarende ville gælde for den akkordafregnings, som medarbejderen bliver afregnet for på den pågældende plads. Det er derfor rent administrativt lettes at operere med faste timer på ugesedlen og så regulere resten på akkord-afregningen.

-I denne konkrete situation med SKAT bliver denne "nemme administrativaftale" så en ulempe for medarbejderen, idet ugesedlen ikke kan afstemmes direkte med rejsebilaget for samme periode.

Der er ved den fastsatte timeløn for de ugentlige 37 timer henset til denne specielle afregningsform, og derved er timeløn og endelig akkord-afregning reelt den faktiske timeløn, som medarbejderen har haft på den pågældende arbejdsplads.

Udfærdigelse af afregningsbilag til [virksomhed1]

Ud fra ovenstående om afregning af ugens arbejdstimer vil der for hver medarbejder næsten konstant være forskel i antal timer på ugesedlen og antal timer på afregningsbilagene. Det er afregningsbilagene, der viser de faktiske antal arbejdstimer for den pågældende periode.

Det er vores vurdering, at timeantallet på afrejsebilaget er de korrekte og faktiske timeantal for den pågældende periode, og at SKAT ikke kan foretage direkte sammenligning af timeantallet over til uge sedlen. Det er alene afregningsbilagene, der bør ligge til grund for udbetalingen af skattefri godtgørelser.

Det er samtidig vores vurdering, at SKATs påstande om ekstra-timer på afregningsbilagene (for at opnå flere døgnsatser til afregning fra [virksomhed1]) er en påstand, som der ikke kan lægges afgørende vægt på. Denne påstand skyldes alene, at SKAT ikke har været informeret/taget højde for fakta for hvorledes der i branchen afregnes løbende akkord og endelig akkord (se afsnit ovenfor om akkord-afregninger).

Forskellige sagsbehandlere hos SKAT

Det er vores vurdering, at der ikke har været foretaget en konkret og Individuel sagsbehandling af hver enkelt medarbejders forhold.

De afgørelser, som [person6] har kendskab til har været enslydende og der har ikke været taget højde for den enkelte medarbejders påstand/indsigelse.

I afgørelserne har SKAT alene henset til hvad der er oplyst af [virksomhed1] om generelle afregningsregler for uge­ sedlerne og afregningsbilagene. Der har ikke været taget kontakt til [virksomhed1] for at af- eller bekræftet medarbejdernes oplysninger i de fremsendte indsigelser.

SKATs afgøreles om uberettiget udbetaling af skattefri godtgørelser bør underkendes. Årsagen til den forskellige opfattelse af afregningsbilagenes indhold hænger efter vores vurdering sammen med, at SKAT ikke har haft de faktuelle forhold (og arbejdsbeskrivelser) for de konkrete medarbejdere i [virksomhed1] (jf. tidligere beskrevet).

Det er ved den samlede gennemgang konstateret, at en af de tre sagsbehandlere hos SKAT alene har foretaget forhøjelse af den/de afregning(er), hvorpå SKAT har konstateret fejl/mangler. De øvrige sagsbehandlere har forhøjet alle afregninger for rejseomkostninger uden hensyntagen til om nogle af årets afregninger kan anses for at opfylde kravene til afregningen m.m.

Det er således svært at se hvorledes retssikkerhed og lighedsgrundsætning for den enkelte borger er overholdt/opretholdt ved SKATs sagsbehandling.

Forholdene, der tidligere er beskrevet om høringssituationer og officialmaksimen, har også her en afgørende betydning for den manglende ensartethed i sagsbehandlingen.

Afsluttende bemærkninger

Det er vores vurdering, at [person7] skal have et befordringsfradrag for kørsel mellem hjem og arbejde - jf. bilag 2.

Vi anmoder Skatteankestyrelsen om, at de indsendte klager for ansatte i [virksomhed1] bliver sagsbehandlet af samme medarbejder i Skatteankestyrelsen. Endvidere anmoder vi om dialog med sagsbehandleren, så vi evt. kan udvælge en eller flere sager til sagsbehandling, og dermed aftale henstand for de øvrige klagesager.”

Repræsentanten har desuden anført følgende:

”[person6] har på vegne af vores kunde, [person7] - CPR-nr. [...] - ved klage af 14. november 2014 påklaget SKATs afgørelse af 27. august 2014. Skatteankestyrelsen har ved skrivelse af november 2014 kvitteret for klagens modtagelse.

[person6] skal hermed komme med uddybende bemærkninger til klagen af 14. november 2014.

Vi vil indledningsvist præcisere, at der ved klage af 14. november 2014 - i lighed med de andre klager indgivet på vegne af ansatte i [virksomhed2] ApS - er klaget over, at SKAT har anset skattefri befordringsgodtgørelse for skattepligtig samt opgørelsen af eventuelt befordringsfradrag.

Skattefri befordringsgodtgørelse

SKAT har som begrundelse for at underkende hele den i indkomstårene 2011 og 2012 udbetalte skattefri befordringsgodtgørelse anført, at arbejdsgiver ikke har udført kontrol af den udbetalte godtgørelse.

SKAT begrunder dette med, at hans bil - jf. synsrapporter - har kørt et for lavt antal km.

[person7] har imidlertid mere end en bil - og det faktiske antal kørte km. i de af skatteyderen ejede biler er således betydeligt højere end anført af SKAT.

Bilerne fremgår af [person7]s skatteoplysninger, hvorfor SKAT selv burde have undersøgt dette forhold.

[person7]s arbejdsgiver - [virksomhed2] ApS - har udført kontrol med den til [person7] udbetalte skattefrie befordringsgodtgørelse.

Det er i den forbindelse ikke relevant, om der på indberetningssedlerne til arbejdsgiver er anført bilens registreringsnummer - eller om medarbejderne af vane har anført registreringsnummeret på en anden bil ejet af ham - men alene om kørslen er foretaget i et af ham ejet køretøj.

SKAT henviser endvidere til BEK nr. 173 af 13/03/2000 - Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse.

Denne bekendtgørelse har siden den 1. juli 2000 beskrevet, hvad bogføringsbilag angående erhvervsmæssig kørsel skal indeholde af oplysninger:

Stk. 2. Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde:

1) Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..

2) Kørslens erhvervsmæssige formål.

3) Dato for kørslen.

4) Kørslens mål med eventuelle delmål.

5) Angivelse af antal kørte kilometer.

6) De anvendte satser.

7) Beregning af befordringsgodtgørelsen.

Det er evident, at der kun kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse til en medarbejder, der har kørt i sin egen bil, men der er derimod ikke et krav om, at der på bogføringsbilaget er anført bilens registreringsnummer, eller hvilken af sine biler medarbejderen eventuelt anfører registreringsnummeret på, så længe medarbejderen har kørt i egen bil.

Bilagene er behørigt kontrolleret og underskrevet af hans arbejdsgiver.

Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed2] ApS' kontrol med den til [person7] udbetalte skattefri befordringsgodtgørelse har været mangelfuld, og at den i det hele er skattepligtig som følge heraf.

[virksomhed2] ApS har udført den kontrol de er pålagt, jf. BEK nr. 173 af 13/03/2000, og som de rent faktisk har mulighed for at gennemføre. Der er ingen arbejdsgivere, der står ved vejen, når medarbejderne ankommer og noterer, hvilken bil de ankommer i.

Det er derfor ikke udtryk for manglende kontrol, hvis der i opgørelsen og ved udbetalingen af skattefri befordringsgodtgørelse er sket fejl. Skulle det efter en konkret gennemgang og vurdering - bilag for bilag - konstateres, at der er sket uberettiget udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, er denne skattepligtig og ikke den i indkomståret samlede udbetalte skattefrie befordringsgodtgørelse.

SKATs afgørelse er herefter ikke korrekt, idet der ikke er grundlag for en samlet underkendelse af den skattefri befordringsgodtgørelse, der er udbetalt til [person7] i indkomstårene 2011 og 2012.”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af ligningslovens § 9, stk. 4, at godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke for godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger standardsatsen.

Det er en forudsætning for at udbetale skattefri befordringsgodtgørelse til lønmodtageren, at betingelserne i ligningslovens § 9 B er opfyldt, at godtgørelsen bliver udbetalt for det faktiske antal kørte kilometer og at kørslen foregår i egen bil.

Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000), jf. ligningslovens § 9, stk. 4, er det en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil. Arbejdsgiveren skal kontrollere, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Det er således ikke en betingelse for godkendelse af skattefri befordringsgodtgørelse, at der foreligger et egentligt kørselsregnskab, men der stilles krav om, at udbetalingerne og dermed de kørte erhvervsmæssige kilometer kan kontrolleres.

Der er tale om en forudgående kontrol, således at betingelserne skal være opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. SKM2009.430.HR. Hvis kontrolkravet ikke er opfyldt, anses hele den udbetalte skattefrie godtgørelse som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser om erhvervsmæssig befordring er opfyldt, jf. f.eks. SKM2002.525.VLR og SKM2017.60.LSR.

Det følger af retspraksis, at det er modtageren af godtgørelsen, som har bevisbyrden for, at betingelserne for skattefri udbetaling er opfyldt, jf. SKM2013.136.BR.

Det bemærkes, at det ikke tillægges betydning i forhold til skattepligten, om udbetaling af godtgørelser i medfør af ligningsloven, der viser sig ikke at opfylde betingelserne for skattefrihed, beror på arbejdsgiverens fejl, jf. TfS 1994, 495 Ø.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder ikke, at det fremlagte materiale på tilstrækkelig vis dokumenterer eller sandsynliggør, at betingelserne i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt.

Der er lagt vægt på, at rejse- og befordringsbilagene ikke er udfyldt fyldestgørende. Det fremgår ikke klart, hvad det konkrete erhvervsmæssige formål med køreturene har været. Kørslens mål er alene angivet som et navn eller en adresse, uden angivelse af eventuelle delmål. For så vidt angår de enkelte tilfælde, hvor klageren er kørt via [by1], bemærkes det, at hverken adresse eller formål fremgår. Der er ikke anført de anvendte satser eller beregning af befordringsgodtgørelsen. I flere tilfælde er der anført et forkert årstal. Godkendelsesdato er heller ikke udfyldt på bilagene, ligesom arbejdsgivers underskrift i visse tilfælde mangler.

Hertil kommer, at [virksomhed1] A/S ikke ses at have ført den fornødne kontrol med antallet af kørte kilometer i egen bil. Der er lagt vægt på, at klageren har anført reg. nr. [reg.nr.1] på rejse- og befordringsbilagene for uge 1 - 8, 2011, selv om han ifølge skatteoplysningerne ikke har været registreret med denne bil. Der er endvidere lagt vægt på, at [reg.nr.2], der er anført på de resterende rejse- og befordringsbilag, alene har kørt 8.000 km på to år, sammenholdt med at klageren har fået udbetalt godtgørelse for henholdsvis 32.271 km i 2011 og 16.284 km i 2012. De kørte kilometer ses således ikke at kunne rummes i den anførte bil.

Der henvises til SKM2004.45.LSR, hvor udbetalt kørselsgodtgørelse blev anset skattepligtig, da det ikke af bilagene var muligt at se, hvilken bil der blev benyttet til befordringen, således at arbejdsgiveren ikke kunne føre kontrol med de kørte kilometer.

Klagerens forklaring og [virksomhed1] A/S’s opgørelse bidrager kun i et vist omfang til afklaring af de enkelte kørslers formål.

Som følge af de ufyldestgørende rejse- og befordringsbilag finder disse to retsmedlemmer det ikke godtgjort, at [virksomhed1] A/S har haft mulighed for at føre den fornødne kontrol med de oplysninger, som dannede grundlag for udbetalingen af befordringsgodtgørelse. Det er endvidere disse retsmedlemmers opfattelse, at de konstaterede fejl og mangler ikke har en så bagatelagtig karakter, at der kan bortses herfra.

Når kontrolkravet ikke er opfyldt, anses hele den udbetalte befordringsgodtgørelse som skattepligtig.

Et retsmedlem finder, at der er tale om fejl og mangler af bagatelagtig karakter, hvorfor sagen bør få samme udfald som afgørelsen i SKM 2018.240, hvor betingelserne for skattefrihed ansås for opfyldt.

Der træffes afgørelse efter flertallet, og den udbetalte godtgørelse er således skattepligtig.

For så vidt angår anmodning om befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C på 39.054 kr. for 2011 og 21.558 kr. for 2012, finder Landsskatteretten ikke, at der på baggrund af den fremlagte opgørelse over befordring mellem hjem og arbejde kan godkendes et befordringsfradrag herfor. Der er særlig henset til, at der er tale om ekstraordinær lang afstand sammenholdt med, at klageren ikke ved de fremlagte rejse- og befordringsbilag har dokumenteret, i hvilket omfang befordring mellem hjem og arbejdssteder har fundet sted. Klageren ses således ikke at have løftet bevisbyrden for, at han er berettiget til et befordringsfradrag.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.