Kendelse af 25-04-2019 - indlagt i TaxCons database den 30-05-2019

Indkomståret 2011

Indkomståret 2012

Faktiske oplysninger

Klageren var i årene 2011-2012 ansat ved [virksomhed1] A/S, som havde adresse på [adresse1], [by1].

Klageren har siden 1. januar 2009 haft bopæl på adressen [adresse2], [by2].

Klageren havde i årene 2011-2012 indregistreret bilerne Toyota Picnic, reg. nr. [reg.nr.1], Suzuki Swift, reg. nr. [reg.nr.2], og Volkswagen Sharan, reg. nr. [reg.nr.3]. Fra den 6. december 2012 havde klageren ingen biler indregistreret.

Klageren har oplyst, at bilen med reg.nr. [reg.nr.4] tilhører hans ægtefælle.

Klageren har fremlagt sine lønsedler, rejse- og befordringsbilag og tidsregistreringsark. Der er endvidere fremlagt [virksomhed1] A/S’s opgørelse over klagerens arbejdstid m.v.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at [virksomhed1] A/S har oplyst, at der kun udbetales rejsegodtgørelser for hele døgn, og at virksomheden har den lokale aftale, at der kun betales kørselsgodtgørelse indtil virksomhedens samlede timeomkostning inkl. pension, ferie, søn- og helligdagsbetaling samt kost- og logigodtgørelse, ikke overskrider et beløb på ca. 225 kr. – 245 kr.

SKAT har på baggrund af en kontrol med fokus på udbetaling af skattefri godtgørelser ved [virksomhed1] A/S ændret klagerens grundlag for skat.

Den 26. maj 2014 fremsendte SKAT et forslag til ændring til klageren. I overensstemmelse med forslaget fremsendte SKAT den 17. juli 2014 en afgørelse til klageren.

For indkomståret 2011 har [virksomhed1] A/S udbetalt 61.148 kr. for 17.994 km som skattefri befordringsgodtgørelse. I ugerne 4-41 er der anvendt en sats på 3,30 kr. og for ugerne 42-52 er der anvendt en sats på 3,56 kr.

For indkomståret 2011 er der udbetalt 121.550 kr. som skattefri rejsegodtgørelse. Der er anvendt en sats på 650 kr. pr. døgn for hele indkomståret.

For indkomståret 2012 har [virksomhed1] A/S udbetalt 105.496 kr. for 34.600 km som skattefri befordringsgodtgørelse. I ugerne 2-39 er der anvendt en sats på 3,56 kr. for kilometer under 20.000 km. For ugerne 39-41 er der anvendt en sats på 2,00 kr. for kilometer over 20.000 km. For ugerne 42-45 er der anvendt en sats på 3,30 kr. for kilometer over 20.000 km. For ugerne 46-51 er er der anvendt en sats på 2,00 kr. for kilometer under 20.000 km.

For indkomståret 2012 er der udbetalt skattefri rejsegodtgørelse på i alt 131.300 kr. Der er anvendt en sats på 650 kr. pr. døgn for hele indkomståret.

Befordrings- og rejsegodtgørelserne er udbetalt på grundlag af bilag benævnt ”Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse 2010”, som typisk dækker over en periode på 2 uger.

Alle rejser er startet fra klagerens bopælsadresse.

Rejse- og befordringsbilagene indeholder overordnet oplysninger om klagerens navn, adresse, CPR-nr. og dato for kørslen. Der er typisk anført kørslens mål med et bynavn og i visse tilfælde med en adresse, antallet af kørte kilometer samt det samlede antal dage og kilometer for perioden.

Der er ikke anført kørslens erhvervsmæssige formål eller rejsens erhvervsmæssige formål, delmål, de anvendte satser eller beregning af rejse- og befordringsgodtgørelsen. Overordnet er der ikke anført start- og sluttidspunkter eller godkendelsesdato.

De anvendte satser og beregning af rejse- og befordringsgodtgørelserne fremgår af lønsedlerne.

Tidsregistreringsarkene dækker typisk over en periode på 2 uger, og vedrører typisk 2 personer. Der er typisk anført et arbejdssted angivet ved bynavn, adresse eller stednavn og antal timer pr. ugedag, eventuelt med angivelse af start- og sluttidspunkt. Der er typisk ikke anført en godkendelse.

[virksomhed1] A/S’s opgørelse viser bl.a. klagerens arbejdstid, arbejdssteder, arbejdstimer m.v.

SKATs afgørelse

For indkomståret 2011 har SKAT anset befordringsgodtgørelse og rejsegodtgørelse på henholdsvis 22.420 kr. og 121.550 kr. for skattepligtig samt godkendt et fradrag for rejseudgifter på 50.000 kr. For indkomståret 2012 har SKAT anset befordringsgodtgørelse og rejsegodtgørelse på henholdsvis 105.496 kr. og 131.300 kr. for skattepligtig samt godkendt et fradrag for rejseudgifter på 50.000 kr.

SKAT har som begrundelse anført:

”De faktiske forhold

Du har for indkomstårene 2011 og 2012 modtaget skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse med henholdsvis 182.699 kr. og 236.796 kr.

[virksomhed1] A/S har oplyst, at der kun udbetales rejsegodtgørelser for hele døgn. Endvidere har [virksomhed1] A/S oplyst, at virksomheden har den lokale aftale, at der kun betales kørselsgodtgørelse indtil virksomhedens samlede timeomkostning inkl. pension, ferie, søn- og helligdagsbetaling samt kost- og logigodtgørelse, ikke overskrider et beløb på ca. 225 kr. – 245 kr.

SKAT har gennemgået og sammenholdt lønsedler, bilag med opgørelse af skattefri rejse- og befor- dringsgodtgørelse og tids- og opgaveregistreringsbilag. Bilagene er stikprøvevis sammenholdt med fakturaer til de af [virksomhed1] kunder, som du har arbejdet for. Udover disse bilag har SKAT modtaget et regneark fra [virksomhed1]. Heraf fremgår hvor og for hvem den enkelte medarbejder arbejder og hvor mange timer der arbejdet for den enkelte kunde.

Bilagene med opgørelse af skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse er de bilag som du selv har udfyldt.

Vedrørende befordringsgodtgørelse

For indkomstårene 2011 og 2012 har du modtaget skattefri befordringsgodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel med henholdsvis 61.148 kr. (17.994 km) og 105.496 kr.(34.600 km.) Tallene frem- går af dine lønsedler og stemmer med [virksomhed1] indberettede lønoplysninger til SKAT.

For perioden til og med uge 41 i 2011 er der anvendt 3,30 kr. pr. kilometer. Herefter er der anvendt 3,56 kr. pr. kilometer. Dog er der i 2012 anvendt 2,00 kr. for de kilometer der ligger over 20.000 km.

SKAT har konstateret, at der er en del eksempler på, at der er udbetalt skattefri befordringsgodtgø- relse for erhvervsmæssig kørsel til en adresse som ligger længere væk fra din bopæl end den adresse hvor du rent faktisk har arbejdet.

2011 Befordringsgodtgørelse for ugerne 41 – 51 er beregnet fra din bopæl i [by2] og til [by3]. I hele perioden har du arbejdet på [virksomhed2] i [by4]. Det vil sige, at der uberettiget er udbetalt befordringsgodtgørelse som skattefri. Du har, ifølge dine lønsedler, for ugerne 41 – 51 modtaget befordringsgodtgørelse med i alt 22.420 kr.

2012 Befordringsgodtgørelse for hele indkomståret er beregnet fra din bopæl i [by2] og til:

Det vil sige, at der uberettiget er udbetalt befordringsgodtgørelse som skattefri for 2011 og 2012. Der er tale om befordringsgodtgørelse med henholdsvis 22.420 kr. og 105.496 kr.

SKATs opgørelse med noter fremgår af tidligere fremsendte bilag 1.

Dine bemærkninger

SKAT har talt med din far den 28. maj 2014. Din far oplyste, at du var uforstående overfor SKAT forslag til ændring af indkomst og at du ikke synes du havde fået nået ud af at arbejde for [virksomhed1] hvis du blev beskattet af rejse- og befordringsgodtgørelserne.

SKAT aftale med din far, at I kunne komme med forslag til et eventuelt befordringsfradrag. Der aftaltes en frist til den 7. juli 2014.”

(...)

”SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at du uberettiget har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse for årene 2011 og 2012 med henholdsvis 22.420 kr. og 105.496 kr., hvorfor SKAT har forhøjet din skatte- pligtige indkomst med nævnte beløb.

Dette begrundes i, at du, ved at have udfyldt befordringsbilaget med ukorrekte oplysninger, har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse for mange flere kilometer end du rent faktisk har kørt. Samtidig har din arbejdsgiver ikke foretaget den nødvendige kontrol for at sikre, at skattefriheden er til stede ved udbetaling af godtgørelsen.

SKAT går ud fra, at både du og [virksomhed1] A/S på tidspunktet for udbetaling af skattefri godtgørelser, er bevidst om hvor og på hvilke arbejdssteder du har udført dit arbejde.

Når der udbetales skattefri godtgørelse med større beløb end skatterådets anvisninger gøres hele beløbet til skattepligtig. Det samme gør sig gældende ved en arbejdsgivers manglende kontrol.

Du har ikke indsendt materiale til et eventuelt ligningsmæssigt fradrag for befordring, hvorfor SKAT ikke har givet dig noget fradrag.

Mulighed for ligningsmæssigt fradrag

Såfremt du kan sandsynliggøre/dokumentere, at du rent faktisk har haft udgifter til befordring mellem hjem og diverse arbejdssteder kan du være omfattet af ligningslovens § 9 C.

Er befordringen foretaget i en af [virksomhed1] biler eller for [virksomhed1] regning er du ikke omfattet af ligningslovens § 9 C.

”§ 9 C. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Ved fastsættelsen af denne takst lægges udgiften til befordring med bil til grund.

Stk. 2. Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer”

Vedrørende rejsegodtgørelse

For 2011 og 2012 har du modtaget skattefri rejsegodtgørelse med henholdsvis 121.550 kr. og 131.300 kr.

For hele perioden er der anvendt skatterådets sats for kost og logi, i alt 650 kr. pr. døgn. Alle rejser er startet fra din bopæl i [by2].

Ved gennemgang af bilag med opgørelse af skattefri rejsegodtgørelse og tids- og opgaveregistre- ringsbilag er det konstateret, at nogle bilag mangler angivelse af rejsens start- og sluttidspunkt.

På rigtig mange bilag er rejsens start- og sluttidspunkt angivet med start kl. 17 og slut kl. 18. På 2 bilag er start kl. 14 og slut kl. 15 eller start kl. 18 og slut kl. 19. Fælles for alle er, at rejsens sluttid er 1 time senere på dagen end starttidspunktet. Dette gør at rejsen altid lige når op på et ekstra døgn mere end hvis rejsen var sluttet 1 time før starttidspunktet.

[virksomhed1] A/S udbetaler kun rejsegodtgørelse for fulde døgn og aldrig for tilstødende rejsetimer.

[virksomhed1] har oplyst, at en arbejdsdag typisk starter kl. 7.

2011 De arbejdssteder du har været på i 2011 ligger alle indenfor ca. 1,5 timers kørsel fra din bo- pæl. Men uanset om der arbejdes 5 eller 7 timer på hjemrejsedagen er hjemkomsttidspunktet kl. 18.

Rejsegodtgørelsesbilag og tidsregistreringsbilag for ugerne 4 til 17 viser overensstemmelse mellem arbejdssteder. Dog virker det usandsynligt, at der uge efter uge startes på en rejse på nøjagtig sam- me tidspunkt og hjemkomsten ligeledes sker på nøjagtig samme tidspunkt.

For uge 20 har du sat starttid til søndag kl. 17 selv om du først begynder arbejdet tirsdag.

For uge 22 har du modtaget skattefri rejsegodtgørelse for 3 dage selv om du har kørt frem og tilbage hver dag mellem din sædvanlige bopæl og arbejdsstedet.

For ugerne 26 til 29 og 41 til 51 er der uoverensstemmelse mellem registreret arbejdssted på bilag for rejsegodtgørelse og [virksomhed1] registrering af hvor du rent faktisk har arbejdet.

For øvrige uger er der oplyst hjemkomsttidspunkt en dag efter, at arbejdet er sluttet, selv om rejsetiden kun er på ca. 1,5 time.

2012 De arbejdssteder du har været på i 2012 ligger stort set alle indenfor ca. 1,5 timers kørsel fra din bopæl.

For ugerne 52 til 5 og 18 til 51 er der uoverensstemmelse mellem registreret arbejdssted på bilag for rejsegodtgørelse og [virksomhed1] registrering af hvor du rent faktisk har arbejdet. De faktiske arbejdssteder fremgår også i mange tilfælde af timesedlerne.

Se ovenstående opstilling under punktet om befordringsgodtgørelse.

En del rejsegodtgørelsesbilag opfylder ikke betingelserne for udbetaling af skattefri godtgørelse. Der mangler angivelse af dato og tidspunkt for rejsens start og slut.

Bilag hvor der er angivet start og sluttidspunkt er det stort set de samme tidspunkter for rejsens start og slut uge efter uge.

SKATs opgørelse med noter fremgår af tidligere fremsendte bilag 1.

Dine bemærkninger

SKAT har talt med din far den 28. maj 2014. Din far oplyste, at du var uforstående overfor SKAT forslag til ændring af indkomst og at du ikke synes du havde fået nået ud af at arbejde for [virksomhed1] hvis du blev beskattet af rejse- og befordringsgodtgørelserne.”

(...)

”Mulighed for ligningsmæssigt fradrag

Ligningslovens § 9 A

Rejseudgifter, jf. stk. 1, kan fradrages ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i stk. 2 og 3 eller med de faktiske udgifter. De faktiske udgifter til kost skal ikke reduceres med værdien af et sparet hjemmeforbrug. Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af

stk. 1 efter regning, kan lønmodtageren ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter til småfornødenheder med standardsatsen i stk. 4. Udgifter efter 1. og 3. pkt. kan dog ikke fradrages, i det omfang de er godtgjort efter stk. 1-4, eller overstiger et grundbeløb på 25.000 kr. (for 2011 og 2012 50.000 kr.) i et indkomstår.

SKATs bemærkninger og begrundelse

Ud fra en konkret vurdering af ovenstående er det SKATs opfattelse, at du uberettiget har modtaget skattefri godtgørelse for årene 2011 og 2012 med henholdsvis 121.550 kr. og 131.300 kr., hvorfor SKAT har forhøjet din skattepligtige indkomst med nævnte beløb.

Der er ikke noget i dine bemærkninger der ændrer SKATs opfattelse.

Ved vurderingen er der lagt vægt på, at dokumentationen for rejsegodtgørelse ikke opfylder kravene til at beløbet kan udbetales skattefrit, at dokumentationen indeholder ukorrekte oplysninger og at du for næsten alle rejser har modtaget godtgørelse for flere dage end du faktisk har været på rejse.

Endelig er det SKATs opfattelse, at din arbejdsgiver ikke har foretaget den nødvendige kontrol for at sikre, at skattefriheden er til stede ved udbetaling af godtgørelsen.

SKAT går ud fra, at både du og [virksomhed1] A/S er bevidst om hvor og på hvilke arbejdssteder du skal udføre dit arbejde.

Når der udbetales skattefri godtgørelse med større beløb end skatterådets anvisninger gøres hele beløbet til skattepligtig. Det samme gør sig gældende ved en arbejdsgivers manglende kontrol.

SKAT har anset dig for at være på rejse i et vist omfang både i 2011 og 2012 hvorfor der er god- kendt fradrag for rejseudgifter med det maksimale beløb – nemlig 50.000 kr. i hvert af årene 2011 og 2012.”

SKAT har yderligere udtalt:

”Skatteyders rådgiver anfører i klagen, at SKAT ikke har foretaget en konkret høringssituation. Dette er ikke korrekt, jævnfør vedhæftede forslag af 25. maj 2014.

Som det fremgår af afgørelsen, er der indarbejdet dialogen med skatteyders far. Skatteyder fik yderligere frist til, at fremkomme med bemærkninger og til at fremsende eventuel anmodning om befordringsfradrag. Skatteyder har ikke, indenfor aftalt frist, indsendt bemærkninger til SKATs forslag og heller ikke anmodet om befordringsfradrag. Fristen var den 7. juli 2014 og først den 17. juli 2014 modtager SKAT brev fra skatteyder.

Som det fremgår af vedhæftede skatteydernotat, har SKAT forholdt sig til skatteyders bemærkninger, selv om de er modtaget efter udsendelse af afgørelsen. I bemærkninger er der ikke anmodet om noget ligningsmæssigt befordringsfradrag.

SKAT har følgende generelle udtalelse til den fremsatte klage:

Ovennævnte forhold, anført af rådgiver, kan efter SKATs opfattelse, ikke anses for værende i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Den 4. juni 2013 blev der på SKATs adresse, [adresse4], [by13], afholdt et møde med deltagelse af økonomichef [person1] fra [virksomhed1] A/S, virksomhedens skatterådgiver [person2] og fra SKAT, [person3], [person4] og [person5].

Formålet med mødet var netop at få virksomhedens uddybende forklaring på blandt andet følgende spørgsmål:

1.Forklaring på virksomhedens udbetaling af en række acontoløninger – hvad betyder det?

2.Forklaring/tolkning til eksempler i regneark?

3.Udbetaling af skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser – hvem fører kontrollen oghvordan foregår det i praksis? Hvad gør virksomheden, hvis dokumentation mangler m.v.?

4..Hvordan skal et afregningsbilag der ligger til grund for udbetaling af skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser forståes/være udfyldt af medarbejderen?

5.Hvordan arbejdes der normalt på en uge? Er der ekstraarbejde efter arbejdstid m.v.?

6.Registreres alle timer?

7.+ flere andre relevante spørgsmål til virksomhedens forretningsgange for de ansatte m.v.

De forklaringer der således fremkom fra virksomhedens repræsentanter på dette møde har naturligvis efterfølgende indgået i den sagsbehandling og i den vurdering og kontrol der ligger til grund for de konklusioner som SKAT er kommet frem til vedr. de ansatte, som der er fremsendt afgørelse for og SKAT anser derfor ikke rådgivers påstand om manglende høring og manglende opfyldelse af officialmaksimen for at være korrekt.

De i klagen nævnte oplysninger omkring arbejdsforhold er stort set de samme som virksomhedens repræsentanter allerede er fremkommet med på ovennævnte møde den 4. juni 2013, bortset fra oplysninger om, at der var reklamationstimer der ikke bliver registreret, så disse forhold har altså været kendt af SKAT, hvilket efterfølgende skal anses for grunden til at SKAT ikke har fundet det nødvendigt at kontakte [virksomhed1] A/S for yderligere oplysninger omkring de ansattes arbejdsforhold, forinden en afgørelse blev truffet.

I de tilfælde hvor SKAT har fundet disse oplysninger nødvendige for at træffe en afgørelse, indgår de relevante oplysninger herfor naturligvis i afgørelsen.

I langt de fleste tilfælde er det dog SKATs vurdering, at en stor del af oplysningerne vedr. hver enkelt ansattes arbejdsforhold ikke er anset for nødvendige for sagens afgørelse med den begrundelse, at SKAT ved kontrol af den dokumentation virksomheden har udleveret til SKAT, allerede her har konstateret, at virksomheden ikke på UDBETALINGSTIDSPUNKTET har kunnet anses for at have ført den nødvendige kontrol, da den dokumentation der efter SKATs opfattelse kræves for at beløbene kunne have været udbetalt skattefrit ikke har kunnet anses for opfyldt i henhold til gældende regler.

SKAT er ikke klar over hvor påstanden om at alle arbejdsdage har en varighed på 7,5 timer kommer fra. Det SKAT alene har konstateret er, at det af de ansattes lønsedler i langt de fleste tilfælde fremgår at der udbetales almindelig timeløn for 74 timer (2 x 37 timer) for en 14 dages periode, uanset om der har været arbejdet flere timer i samme periode. De overskydende timer udbetales herefter i stedet som bonus eller som overtimer til overførsel til den timebank, som [virksomhed1] A/S har oplyst SKAT om administreres i virksomheden.

SKAT har på intet tidspunkt anvendt oplysningen om at alle arbejdsdage skulle have en varighed på 7,5 time i de trufne afgørelser, da disse afgørelser alle er afgjort ud fra en konkret og individuel vurdering af den dokumentation m.v. som er fremlagt af [virksomhed1] A/S for hver enkelt ansat eller efterfølgende fremsendt i forbindelse med skatteyderens indsigelser til SKAT.

Det er korrekt, at SKAT ikke har kontaktet [virksomhed1] A/S for disse oplysninger, da SKAT i stedet har valgt at kontakte en del af virksomhedens kunder for disse oplysninger. De kontaktede virksomheder har herefter overfor SKAT anført på hvilke fysiske adresser [virksomhed1] A/S har udført arbejde for dem og i tilfælde hvor disse oplysninger har relevans for sagens afgørelse er disse oplysninger medtaget, naturligvis også i tilfælde, hvor oplysningerne er til fordel for skatteyder.

Det er i øvrigt disse oplysninger der i flere sager ligger til grund for den konklusion som SKAT kommer frem til, nemlig det faktum, at en ansat på sine afregningsbilag f.eks skriver en arbejdsadresse på som viser at arbejdet skulle være udført et sted i Jylland, mens der på timesedler og regnearket alene fremgår kundens navn. Den ansatte har herefter, f.eks. udfyldt et afregningsbilag og modtaget skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser for rejse og kørsel fra eksempelvis sin bopæl tæt på [by5] og til Jylland.

Ved kontakt til kunden har SKAT så efterfølgende konstateret, at det arbejde der reelt er udført for ovennævnte kunde f.eks. kun har fundet sted i [by5] og omegn og altså ikke i Jylland som anført af de ansatte/[virksomhed1] A/S.

Da [virksomhed1] A/S samtidig på udbetalingstidspunktet for de skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser alt andet lige burde vide hvor et stykke faktureret arbejde reelt er udført, kan virksomheden i sådanne tilfælde ikke anses for at have ført den nødvendige kontrol ved at udbetale beløbene skattefrit, da de burde vide, at den ansatte alene var kørt fra sin bopæl tæt på [by5] til arbejdsstedet ligeledes tæt på [by5] og således slet ikke har været på rejse og ej heller har haft den erhvervsmæssige kørsel som de så alligevel har udbetalt skattefrie godtgørelser for.

Når sådanne faktiske forhold, nævnt ovenfor, således er konstateret af SKAT ved kontrollen og med yderligere henvisning til de forklaringer som virksomheden på mødet den 4. juni 2013 anførte var forretningsgangen ved udbetaling af skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser, har det været SKATs vurdering, at en efterfølgende kontakt til virksomheden ikke ville kunne føre til anden konklusion end den som de enkelte afgørelser udviser.

Denne påstand er således ikke den samme som SKATs opfattelse af samme forhold. SKAT har således i flere tilfældet konstateret, at de arbejdsadresser som et afregningsbilag er udfyldt med ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold og afregningsbilaget kan således ikke i alle tilfælde være udfyldt korrekt som anført af rådgiver. Se foranstående bemærkninger omkring forkert anførte arbejdsadresser på afregningsbilag, jf. kontakt til virksomhedens kunder.

SKATs afgørelser i flere af sagerne er videre begrundet i det forhold, at afregningsbilagene over en lang periode er anført med enslydende tider, f.eks. afrejsetid altid søndag kl. 17.00 og hjemrejsetid kl. 18.00 den efterfølgende fredag og det uanset om det af timesedler fremgår, at der nogle uger kun er arbejdet 4 timer den sidste arbejdsdag og i andre uger 7 timer på den sidste arbejdsdag i ugen. Alligevel er hjemkomsttidspunktet altid den samme, lige nøjagtig en 1 time senere end afrejsetidspunktet, hvilket jo samtidig bevirker, at der har kunnet gives skattefri rejsegodtgørelse for et ekstra døgn og SKAT finder derfor, at det alt andet lige har en vis betydning for den ansatte hvilke hjemkomsttider der fremgår af afregningsbilaget. I andre tilfælde er hjemkomsttiden stadig den samme på f.eks. en fredag, som tidligere uger, uanset at arbejdet ifølge timesedler allerede er afsluttet om torsdagen. I sådanne tilfælde kan afregningsbilaget vel ikke anses for at være i overensstemmelse med de faktiske forhold og dermed være udfyldt korrekt af skatteyder.

Rådgiver anfører blandt andet også, at medarbejderne efter endt arbejde den sidste arbejdsdag i ugen går i bad og har masser af andre afsluttende arbejdsopgaver der skal klares uden at disse timer anføres på timesedlerne, hvorfor man ikke kan bruge timesedlerne til kontrol af om afregningsbilagene er korrekt udfyldt.

Til denne påstand må SKAT anføre, at den tid der bruges herpå, alt andet lige over en længere periode bør være nogenlunde den samme, uanset om man har haft 4 eller 7 timer den sidste dag i ugen – for hjemkomsttiden anført af skatteyder er stadig altid den samme, hvis afrejsetidspunktet også har været den samme, nemlig lige netop 1 time efter afrejsetidspunktet og det giver derfor i mange tilfælde en hel rejsedag og ekstra + 1 time. Timesedlerne er alene af SKAT anvendt til brug for en samlet vurdering af om afregningsbilagene har kunnet anses for korrekt udfyldt.

Er sådanne forhold til stede over en længere periode - har SKAT således vurderet, at afregningsbilagene alene er udfyldt med tider der gør, at den ansatte har opnået mulighed for at modtage et ekstra døgns skattefri rejsegodtgørelse og således ikke kan anses for at have udfyldt afregningsbilaget ud fra de faktiske forhold for rejsen.

Der henvises videre til den enkelte sag, da forholdet her er beskrevet nærmere.

SKAT har i de tilfælde, hvor det ud fra den foreliggende dokumentation/sandsynliggørelse, har været muligt at opgøre et ligningsmæssigt befordringsfradrag eller opgøre et rejsefradrag, lavet et forslag til skatteyder, som han så efterfølgende, forinden afgørelsen er truffet, har haft mulighed for at komme med indsigelser til.

Hvis det ikke for SKAT har været muligt at opgøre et nogenlunde retvisende beløb for befordrings- og/eller rejsefradrag, f.eks. når SKAT har vurderet, at den foreliggende dokumentation ikke var i overensstemmelse med de faktiske forhold, har SKAT i forbindelse med forslag til afgørelse i alle sager anført overfor skatteyder, at der i stedet for var mulighed for at opnå et ligningsmæssigt fradrag, både for befordringsudgifter og for rejseudgifter, på betingelse af at der blev fremsendt dokumentation eller at skatteyder sandsynliggjorde nærmere for rejsen og den erhvervsmæssige kørsel.

Hvis der således ikke er modtaget dokumentation eller andet fra skatteyder der kunne sandsynliggøre beløbet, inden afgørelsen er truffet af SKAT, er der naturligvis heller ikke anført et beløb som fradrag for befordrings- eller rejseudgifter for den enkelte skatteyder.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der for indkomståret 2011 skal godkendes skattefri rejsegodtgørelse på 121.550 kr., og at fradrag for rejseudgifter nedsættes til 0 kr., samt at der godkendes skattefri befordringsgodtgørelse på 61.148 kr. For indkomståret 2012 skal der godkendes skattefri rejsegodtgørelse på 131.300 kr., og fradraget for rejseudgifter skal nedsættes til 0 kr., samt godkendes skattefri befordringsgodtgørelse på 105.496 kr.

Der er til støtte for påstanden anført:

”Faktiske omstændigheder

Hvordan er kontrollen/samarbejdet med SKAT foregået hos [virksomhed1]

[virksomhed1] har oplyst, at SKAT har anmodet om kopi af lønmapper herunder afregningsbilag for skattefri godtgørelse, ugesedler og andet materiale, der har dannet grundlag for udbetaling af løn og skattefri godtgørelse.

Disse oplysninger bliver i foråret 2013 afleveret til SKAT for indkomstårene 2011 og 2012.

-[virksomhed1] har overfor [...] forklaret, at de nævnte regneark indeholder kundenavn - men ikke på hvilken byggeplads den enkelte medarbejder har opholdt sig. Situationen kan sagtens være, at kundens domicil er i Jylland mens den faktiske arbejdsplads er på Fyn eller Sjælland.

Det er således afregningsbilaget (rejsebilaget) som viser den korrekte adresse for den pågældende medarbejder.

Det er vores vurdering, at SKAT ikke har indhentet tilstrækkelig med oplysninger fra [virksomhed1] for at kunne danne grundlag for en saglig og konkret vurdering af de foretagne udbetalinger.

Det er endvidere kritisabelt, at SKAT ikke har efterprøvet de oplysninger, som medarbejderne har anført i deres indsigelser. Disse indsigelser er ikke af- eller bekræftet af [virksomhed1]. Der er alene sket vurdering/fortolkning af oplysninger af SKATs medarbejder.

SKAT oplyser, at de har fået følgende oplyst fra [virksomhed1] angående afregning af rejsegodtgørelse:

SKAT har ud fra fremviste lønsedler antaget, at alle arbejdsdage har en varighed på 7,5 time, så ledes at den ugentlige arbejdstid bliver 37 timer.

De faktiske arbejdsforhold hos [virksomhed1]

[virksomhed1] har overfor [...] bekræftet, at medarbejdernes faktiske arbejdsmønster er således:

-Her tænkes på opgaver, som (desværre) strækker sig over en længere periode en budgettet/fastsat overfor bygherren.

-Disse forhold har væsentlig indflydelse på de forhold, som medarbejderne kommer til at arbejde under. Her tænkes på ekstratimer - både før normal mødetid og efter (og med de udfordringer som eventuelle naboer giver med hensyn t il støjgener m.m.).

-Der kan være ekstra-arbejder for at undgå dagbøder tilbyggeherren og for at blive færdig til aftalt tid (til næste håndværker-sjak) så arbejdes der ekstra på den pågældende plads.

-Det er oplyst, at starttidspunktet er søndag eftermiddag/aften og hjemrejsetidspunktet er fredag eftermiddag/aften.

-Hjemrejsetidspunktet afhænger af hvornår "ugens arbejde er fuldført, hvornår formanden "giver tilladelse til at forlade pladsen".

-Når pladsen forlades så køres til "virksomhedens lagerplads" hvor værktøj, ugesedler og andre praktiske forhold bliver afklaret/planlagt til næste uges arbejde. Herefter tager medarbejderen bad og starter hjemrejsen. Årsagen til at medarbejderen bader før hjemtransport påbegyndes er primært grundet det "beskidte arbejde" som de har været udsat for på pladsen.

-Da medarbejderen kender den lokale aftale hos [virksomhed1], så er afregningssedlerne omhyggeligt udfyldt ud fra de faktiske rejsetider - og medarbejderen kender reglen om "alene afregning for fulde døgn" og alligevel anføres faktiske afrejsetider (både ved start- og sluttidspunkt) vel vidende, at de overskydende timer fra 4 døgn til 5 døgn ikke giver udbetaling.

-EI har oplyst, at en del af den lokale aftale begrundes med, at [virksomhed1] vil alene dække for rejsetimerne for de hele døgn og ikke fredagen, da denne dag ofte er kortere end de andre dage.

-Den omtalte "lokalaftale" er klar for begge parter og har til dato ikke givet anledning til fortolkningsspørgsmål eller tvister om afregningen.

Vedlagt er bilag 2, hvor [virksomhed1] på mail bekræfter, at ovenstående fakta om arbejdstider er korrekt beskrevet.

"Nøglepersoner" hos [virksomhed1]

Hos [virksomhed1] er der personer, der som er benævnt "nøglepersoner". Disse medarbejdere, er en gruppe, som [virksomhed1] sender ud til speciel-opgaver samt reparationsopgaver og andet forfaldent arbejde, som skal udføres på de pladser, som er afleveret til næste håndværkergruppe.

Medarbejderen bliver ofte kaldt ud til arbejdet med meget kort varsel, og der bliver i relation til timesedler ikke udarbejdet sedler på arbejdet. Såfremt der skal ske afregning for rejseudgifter (diæter) så vil medarbejderen udfærdige bilaget og aflevere det til [virksomhed1].

Det betyder, at der for disse nøglepersoner kan være rejsebilag på arbejdssteder, som ikke fremgår af timesedlen. Dette skyldes, at der i [virksomhed1] s bogholderi ikke skal ske registrering af timerne på byggesagen. Begrundelsen er, at akkord er opgjort, og derfor skal reparationsarbejdet ikke føres på byggesagen.

Vores anbringender

Det er [...]s vurdering, at de foretagne udbetalinger for rejsegodtgørelser bør godkendes som skattefri godtgørelser for [...]. De udfærdigede afregningsbilag er udfyldt efter de regler, som [virksomhed1] har givet medarbejderne - og efter de interne afregningsregler, som [virksomhed1] har fastsat.

Interne afregningsregler i [virksomhed1]

I forbindelse med SKATs besøg har [virksomhed1] oplyst om de generelle afregningsregler (også kaldet "lokalaftalen") og denne aftale medfører, at [virksomhed1] har en aftale med medarbejderne om hvorledes afregning af rejse­ godtgørelse foregår i [virksomhed1] og hvilket afregningsloft der er for den daglige godtgørelse.

Nem administrativ praksis for [virksomhed1] betyder her, at medarbejderen ikke får mulighed for yderligere skattefri godtgørelse i forbindelse med rejse, da der alene afregnes for hele døgn. Denne oplysning har SKAT taget meget bogstavelig, og dermed fastholdt, at når medarbejderen anførte hele døgn og efterfølgende timer på ugesedlen, så blev disse udesedler af SKAT anset for "mistænkelige og fejlbehæftede". Begrundelsen fra SKAT var, at det var mistænkeligt at man var på rejse i eks.vis 4 døgn og 3 timer.

Det er vores vurdering, at de ekstratimer, som er anført ud over 4 hele døgn for en arbejdsuge ikke er anført for at få yderligere afregning for skattefri godtgørelse. Medarbejderen har anført de faktiske timer, som den konkrete rejse har varet. Medarbejder er helt bevidst om lokalaftalen og ved derfor at de overskydende timer over 4 døgn ikke medfører udbetaling af skattefri godtgørelse.

Gennemgang af modtaget materiale fra SKAT

Der er via fremsendt anmodning om agtindsigt til SKAT modtaget kopi af ugesedler, afregningsbilag og SKATs opgørelser/bilag til sagen.

SKAT har afstemt skattefri godtgørelse for årene 2011og 2012. I samme bilag er anført ikke-godkendte rejsegodtgørelser og bemærkninger til samme. Opgørelsen er vedlagt som bilag 3.

-Den faktiske omstændighed er, at adressen, der er anført i [virksomhed1]' s regneark er faktureringsadressen og ikke den adresse, hvorpå arbejdet er udført. Jf. foranstående afsnit/forklaringer har SKAT ikke af- eller bekræftet denne oplysning hos [virksomhed1].

-Bombastisk påstand, der klart anklager [...] for "forkert udfyldelse af afregningssedlerne".

-Vi henviser til ovenstående beskrivelse af faktiske arbejdsforhold hos [virksomhed1].

-Dette er efter overstående oplysninger om registreringer på ugesedlen i relation til akkordafregningen muligt, idet timerne fra mandag ikke tæller med. Da [...] er nøgleperson i [virksomhed1] bliver han sat til andre opgaver (reparationsarbejder m.m.), som ikke fremgår af nogen ugeseddel i relation til afregning af akkord. SKAT har ikke egenhændigt forsøgt at få oplyst fra [virksomhed1] hvorfor de betaler rejsegodtgørelse for mandagen.

-SKAT har anset arbejdsstedet for beliggende på faktureringsadressen - og derved har SKAT anset [...] for at have kørt hjem hver dag - og ikke for at være på rejse i hele perioden. SKAT har ikke egenhændigt forsøgt at få en forklaring på dette fra [virksomhed1].

Generelt anfører SKAT, at hjemrejsetidspunktet er "bevidst" 1time senere end udrejsetidspunktet, og derved opnår [...], at han får en døgndiæt mere udbetalt. Vi skal hertil anføre, at der er tale om transport fra [by14], og at der ved [...]s hjemrejsetidspunkt er taget højde for, at myldretiden for det meste er overstået når [...] kører hjem. Der har dog - og er stadig - en hel del vejarbejde, som også har givet længere transporttid i perioden.

Akkord-afregning hos [virksomhed1]

-Det fremgår af lønsedlerne, at der alene afregnes for "normal-timerne" og at de resterende arbejdstimer (for nogle også kaldet interessetimer) bliver afregnet via den bonus/akkord, som opnås på de pågældende arbejdspladser

-Denne afregningsform betyder også, at man ikke - som SKAT har gjort - kan tage en ugeseddel og fastholde, at en arbejdsdag "kun" er 7,5 time.

-Når man afregner bonus/akkord, så er det ikke nødvendigvis alle faktiske arbejdstimer, der fremgår af ugesedlen. Medarbejderen får i første omgang afregning for antal "normaltimer" (de daglige 7,5 timer) og en foreløbig akkord-betaling for det normale timeantal.

Når den pågældende arbejdsplads forlades/overlades til andre opgør [virksomhed1] bonus/akkord for pladsen. Herefter får hver medarbejder sin andelaf bonus/akkord ud fra hvor mange dage man har været på pladsen. Der sker således efterregulering af akkorden opgjort ud fra normaltimerne uanset om nogle medarbejdere har været der væsentlig flere timer end normaltimerne.

Denne afregningsform af foreløbig løn og akkord samt den endelige akkordafregning er for mange håndværkerfirmaer den "normale afregningsform". Den er således administrativ nem for arbejdsgiveren og rimelig overskuelig for medarbejderen.

Det kan for andre være svært at forstå, at man vil acceptere denne afregningsform. Nogle vil mene, at man "arbejder gratis" for en arbejdsgiver, hvis man vælger denne afregningsform. Det er ikke en afregningsform, som funktionærer og/eller kontorpersonel kan forholde sig til.

Man bør for denne afregningsform hense til, at denne type medarbejdere er afhængig af vind og vejr, og der er således forhold/dage, som kan medføre, at man nogle dage har færre timer (når man sidder i skuret og venter på tørvejr) og andre dage har flere timer (når man eks. vis arbejder ekstra for at undgå dagbøder m.m.).

-Medarbejderne i håndværkerbranchen er oftest mere praktiske end administrative, og derved er denne afregningsform også en fordel for medarbejderne, da de ikke nødvendigvis skal holde regnskab med den faktiske daglige arbejdstid - de kan blot anføre 7,5 time på ugesedlen, når de er på arbejde.

-Såfremt der aftales "ekstra-arbejde" (eks.vis for at færdiggøre en plads til næste hold håndværkere) så er der ikke altid at disse afregninger af timer fremgår på ugesedlen. Den pågældende uge vil derfor være registreret med 37 arbejdstimer. Afregningen for dette ekstra-arbejde vil derfor også være en del af den endelige akkordafregning, som kommer for den pågældende plads på et senere tidspunkt.

-Såfremt medarbejderne skulle have afregning med de faktiske timer, så ville den faste timeløn blive nedsat og variere fra plads til plads. Tilsvarende ville gælde for den akkordafregnings, som medarbejderen bliver afregnet for på den pågældende plads. Det er derfor rent administrativt lettes at operere med faste timer på ugesedlen og så regulere resten på akkord-afregningen.

I denne konkrete situation med SKAT bliver denne "nemme administrative aftale" så en ulempe for medarbejderen, idet ugesedlen ikke kan afstemmes direkte med rejsebilaget for samme periode.

Der er ved den fastsatte timeløn for de ugentlige 37 timer henset til denne specielle afregningsform, og derved er timeløn og endelig akkord-afregning reelt den faktiske timeløn, som medarbejderen har haft på den pågældende arbejdsplads.

Udfærdigelse af afregningsbilag til [virksomhed1]

Ud fra ovenstående om afregning af ugens arbejdstimer vil der for hver medarbejder næsten konstant være forskel i antal timer på ugesedlen og antal timer på afregningsbilagene. Det er afregningsbilagene, der viser de faktiske antal arbejdstimer for den pågældende periode.

Det er vores vurdering, at timeantallet på afrejsebilaget er de korrekte og faktiske timeantal for den pågældende periode, og at SKAT ikke kan foretage direkte sammenligning af timeantallet over til uge sedlen. Det er alene afregningsbilagene, der bør ligge til grund for udbetalingen af skattefri godtgørelser.

Det er samtidig vores vurdering, at SKATs påstande om ekstra-timer på afregningsbilagene (for at opnå flere døgnsatser til afregning fra [virksomhed1]) er en påstand, som der ikke kan lægges afgørende vægt på. Denne påstand skyldes alene, at SKAT ikke har været informeret/taget højde for fakta for hvorledes der i branchen afregnes løbende akkord og endelig akkord (se afsnit ovenfor om akkord-afregninger).

[...]s indsigelser til SKAT

[...]s far har telefonisk gjort indsigelse til ska den 28. maj 2014. Det er overfor SKAT oplyst, at [...] er uforstående overfor ændringen. [...]s indsigelser fremgår af bilag 1.

SKATs kommentarer i kendelsen af 17. juli 2014

[...]s far har telefonisk gjort indsigelse til SKAT den 28. maj 2014. Det er overfor SKAT oplyst, at [...] er uforstående overfor ændringen.

SKAT har ikke efter telefonsamtalen haft henvendelse til [virksomhed1] om [...]s undrende og har derved hverken fået be- eller afkræftet deres formodninger om de afregningsbilag, som danner grundlag for de faktuelle ændringer af indkomsten for de nævnte indkomstår.

SKATs begrundelse for fastholdelse af forhøjelsen af hele rejsegodtgørelsen er anført i bilag 1. Essensen er, at SKAT fastholder en beskatning af befordrings - og rejsegodtgørelse, idet de ikke finder sammenhæng i afregningsbilagenes oplysninger med de fakta, som SKAT mener der er for [...].

[...]s kommentarer til kendelsen

SKAT har efter vores opfattelse ikke foretaget en konkret høringssituation eller opfyldt officialmaksimen i relation til denne oplysning. Der er ikke sket af· eller bekræftelse via [virksomhed1] af de oplysninger/ indsigelser, som [...] har fremført i sit brev til SKAT.

Når SKAT underkender skattefribefordringsfradrag - og i øvrigt anerkender, at der er erhvervsmæssig kørsel - bør det være naturligt for SKAT at give [...] befordringsfradrag for den oplyste kørsel. Dette princip har SKAT udvist i forbindelse med andre medarbejderes forhøjelse på de skattefrie rejsegodtgørelser. Her giver SKAT medarbejderen ligningsmæssigt fradrag med det maksimale beløb, som kan gives for de respektive indkomstår.

SKATs begrundelse for fastholdelse af forhøjelsen af hele rejsegodtgørelsen er anført i bilag 1. Essensen er, at SKAT fastholder en beskatning af befordrings· og rejsegodtgørelse, idet de ikke finder sammenhæng i afregningsbilagenes oplysninger med de fakta, som SKAT mener der er for [...].”

(...)

”Afsluttende bemærkninger

Det er vores vurdering, at [...] skal have godkendt de udbetalte rejsegodtgørelser som skattefri godtgørelse udbetalt fra [virksomhed1].

Ud fra ovenstående er det vores vurdering, at SKAT har tolket arbejdsgiverens interne og generelle af regningsmetoder til ugunst for medarbejderen.

SKAT har ikke efterprøvet de indsigelser/oplysninger, som [...] har givet SKAT. Der er således ikke foretaget en konkret individuel vurdering/sagsbehandling af de udbetalte rejsegodtgørelser.

For så vidt angår de faktuelle forhold om arbejdstider, er det vores vurdering, at SKAT har tolket arbejdsgiverens generelle informationer om daglig arbejdstid m.m. meget entydigt.

Vi anmoder Skatteankestyrelsen om, at de indsendte klager for ansatte i [virksomhed1] bliver sagsbehandlet af samme medarbejder i Skatteankestyrelsen. Endvidere anmoder vi om dialog med sagsbehandleren, så vi evt. kan udvælge en eller flere sager til sagsbehandling, og dermed aftale henstand for de øvrige klagesager.”

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Det følger af skatteforvaltningslovens §§ 19-20, at der som udgangspunkt forinden SKAT træffer en afgørelse, skal udarbejdes en sagsfremstilling og ske en underretning om den påtænkte afgørelse. Endvidere følger det af officialprincippet, at en offentlig myndighed altid har pligt til at indhente alle relevante oplysninger i en sag, før der træffes en afgørelse.

Landsskatteretten finder ikke, at SKAT under behandlingen af sagen har begået sagsbehandlingsfejl, der kan medføre ugyldighed, eller at sagen af den grund eventuelt skal hjemvises til fornyet behandling ved SKAT. SKAT ses at have foretaget partshøring og underretning i overensstemmelse med reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 19-20. Det må endvidere lægges til grund, at SKAT forinden afgørelsen blev truffet havde gjort sædvanlige og rimelige bestræbelser på at indhente yderligere bilagsmateriale og i øvrigt foretog de undersøgelser, der må kræves efter officialprincippet.

Det forhold, at sagens oplysninger er vurderet til ugunst for klageren, kan ikke føre til et andet resultat.

Befordringsgodtgørelse

Det følger af ligningslovens § 9, stk. 4, at godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke for godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B, såfremt godtgørelsen ikke overstiger standardsatsen.

Det er en forudsætning for at udbetale skattefri befordringsgodtgørelse til lønmodtageren, at betingelserne i ligningslovens § 9 B er opfyldt, at godtgørelsen bliver udbetalt for det faktiske antal kørte kilometer, og at kørslen foregår i egen bil.

Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000), jf. ligningslovens § 9, stk. 4, er det en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil. Arbejdsgiveren skal kontrollere, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Det er således ikke en betingelse for godkendelse af skattefri befordringsgodtgørelse, at der foreligger et egentligt kørselsregnskab, men der stilles krav om, at udbetalingerne og dermed de kørte erhvervsmæssige kilometer kan kontrolleres.

Der er tale om en forudgående kontrol, således at betingelserne skal være opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. SKM2009.430.HR. Hvis kontrolkravet ikke er opfyldt, anses hele den udbetalte skattefri godtgørelse som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser om erhvervsmæssig befordring er opfyldt, jf. f.eks. SKM2002.525.VLR og SKM.2017.60.LSR.

Det følger af retspraksis, at det er modtageren af godtgørelsen, som har bevisbyrden for, at betingelserne for skattefri udbetaling er opfyldt, jf. SKM2013.136.BR.

Det bemærkes, at det ikke tillægges betydning i forhold til skattepligten, om udbetaling af godtgørelser i medfør af ligningsloven, der viser sig ikke at opfylde betingelserne for skattefrihed, beror på arbejdsgiverens fejl, jf. TfS 1994, 495 Ø.

For indkomståret 2011 følger det af § 3 i bekendtgørelse nr. 1321 af 16. november 2010, at skattefri befordringsgodtgørelse kan udbetales, hvis den ikke overstiger følgende beløb:

For indkomståret 2012 følger det af § 4 i bekendtgørelse nr. 1194 af 13. december 2011, at skattefri befordringsgodtgørelse kan udbetales, hvis den ikke overstiger følgende beløb:

For så vidt angår spørgsmålet om, hvordan beskatningen skal foretages, bemærkes det, at det fremgår af § 2, stk. 3, i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse, at såfremt der udbetales befordringsgodtgørelse med højere beløb end Ligningsrådet satser, anses hele beløbet for personlig indkomst.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder ikke, at det fremlagte materiale på tilstrækkelig vis dokumenterer eller sandsynliggør, at betingelserne i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse var opfyldt.

Der er lagt vægt på, at rejse- og befordringsbilagene ikke er udfyldt fyldestgørende. Det fremgår ikke klart, hvad det konkrete erhvervsmæssige formål med køreturene har været. Kørslens mål er alene angivet som et navn eller en adresse, uden angivelse af eventuelle delmål. Angivelsen af antal kørte kilometer er flere steder tilrettede. Der er heller ikke anført de anvendte satser eller beregning af befordringsgodtgørelsen. Klagerens forklaring og [virksomhed1] A/S’s opgørelse bidrager kun i et vist omfang til afklaring heraf.

Der er desuden mange tilfælde af uoverensstemmelser mellem klagerens forklaring, rejse- og befordringsbilagene, tidsregistreringsark, lønsedler og [virksomhed1] A/S’s opgørelse, herunder særligt vedrørende arbejdssteder og antallet af arbejdstimer og dage.

Dette skal endvidere sammenholdes med, at der for en periode i indkomståret 2012 er anvendt en for høj sats ved udbetaling af befordringsgodtgørelsen for kilometer over 20.000 km.

Det forhold, at der for så vidt angår visse uger kan være overensstemmelse mellem den udbetalte befordringsgodtgørelse og antallet af kørte kilometer, kan ikke føre til et andet resultat. Ligeledes kan det forhold, at klageren har oplyst, at uoverensstemmelser i rejse- og befordringsbilagene og [virksomhed1] A/S’s opgørelse skyldes praktiske forhold, ikke føre til et andet resultat.

Som følge af de ufyldestgørende rejse- og befordringsbilag sammenholdt med de øvrige uoverensstemmelser finder disse to retsmedlemmer det ikke godtgjort, at [virksomhed1] A/S har haft mulighed for at føre den fornødne kontrol med de oplysninger, som dannede grundlag for udbetalingen af befordringsgodtgørelse. Det er endvidere disse retsmedlemmers opfattelse, at de konstaterede fejl og mangler ikke har en så bagatelagtig karakter, at der kan bortses herfra.

Når kontrolkravet ikke er opfyldt, anses hele den udbetalte befordringsgodtgørelse som skattepligtig.

Et retsmedlem finder, at der er tale om fejl og mangler af bagatelagtig karakter, hvorfor sagen bør få samme udfald som afgørelsen i SKM 2018.240, hvor betingelserne for skattefrihed ansås for opfyldt.

Der træffes afgørelse efter flertallet, og hele den udbetalte godtgørelse er således skattepligtig.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse på dette punkt i overensstemmelse hermed.

Rejsegodtgørelse

Det følger af ligningslovens § 9, stk. 4, at godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke for godtgørelser for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9 A, som ikke overstiger de fastsatte standardsatser.

Det er en forudsætning for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse, at betingelserne i ligningslovens § 9 A er opfyldt, herunder at lønmodtageren kan anses for at have været på en rejse af mindst 24 timers varighed. En lønmodtager anses for at være på rejse, når lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin sædvanlige bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på bopælen, eller når arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdssted, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Ifølge § 1 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000), jf. ligningslovens § 9, stk. 4, er det en forudsætning for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

Der er tale om en forudgående kontrol, således at betingelserne skal være opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. SKM2009.430.HR. Hvis kontrolkravet ikke er opfyldt, anses hele den udbetalte skattefri godtgørelse som skattepligtig, uanset om de øvrige betingelser for at være på rejse efter ligningslovens § 9 A er opfyldt, jf. f.eks. SKM2002.525.VLR og SKM.2017.60.LSR.

Det følger af retspraksis, at det er modtageren af godtgørelsen, som har bevisbyrden for, at betingelserne for skattefri udbetaling er opfyldt, jf. SKM2013.136.BR.

Det bemærkes, at det ikke tillægges betydning i forhold til skattepligten, om udbetaling af godtgørelser i medfør af ligningsloven, der viser sig ikke at opfylde betingelserne for skattefrihed, beror på arbejdsgiverens fejl, jf. TfS 1994, 495 Ø.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvordan beskatningen skal foretages, bemærkes det, at det fremgår af § 1, stk. 3, i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse, at såfremt der udbetales rejsegodtgørelse med højere beløb end Ligningsrådet satser, anses hele beløbet for personlig indkomst.

Det følger af ligningslovens § 9 A, stk. 7, at rejseudgifter kan fradrages ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i stk. 2 og 3 eller med de faktiske udgifter.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder ikke, at det fremlagte materiale på tilstrækkelig vis dokumenterer eller sandsynliggør, at betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse var opfyldt.

Der er lagt vægt på, at rejse- og befordringsbilagene ikke er udfyldt fyldestgørende. Det fremgår ikke klart, hvad rejsens erhvervsmæssige formål var, rejsens start- og sluttidspunkt eller rejsens mål med eventuelle delmål. Der er heller ikke anført de anvendte satser eller beregning af rejsegodtgørelsen.

Klagerens forklaring og [virksomhed1] A/S’s opgørelse bidrager kun i et vist omfang til afklaring heraf.

Der er desuden mange tilfælde af uoverensstemmelser mellem klagerens forklaring, rejse- og befordringsbilagene, ugentlige tidsregistreringsark, lønsedler og [virksomhed1] A/S’s opgørelse, herunder vedrørende arbejdssteder og antallet af arbejdstimer og dage.

Det forhold, at der for så vidt angår visse uger kan være overensstemmelse mellem den udbetalte rejsegodtgørelse og antallet af rejsedage, kan ikke føre til et andet resultat. Ligeledes kan det forhold, at klageren har oplyst, at uoverensstemmelser i rejse- og befordringsbilagene og [virksomhed1] A/S’s opgørelse skyldes praktiske forhold, ikke føre til et andet resultat.

Som følge af de ufyldestgørende rejse- og befordringsbilag sammenholdt med de øvrige uoverensstemmelser finder disse to retsmedlemmer det ikke godtgjort, at [virksomhed1] A/S har haft mulighed for at føre den fornødne kontrol med de oplysninger, som dannede grundlag for udbetalingen af rejsegodtgørelser. Det er endvidere disse retsmedlemmers opfattelse, at de konstaterede fejl og mangler ikke har en så bagatelagtig karakter, at der kan bortses herfra.

Ud fra sagens oplysninger lægges det til grund, at klageren i et vist omfang for indkomstårene 2011-2012 har opfyldt betingelserne for at få et fradrag for rejseudgifter efter ligningslovens § 9 A, stk. 7, og disse retsmedlemmer kan tiltræde, at der godkendes fradrag i overensstemmelse med SKATs afgørelse.

Et retsmedlem finder, at der er tale om fejl og mangler af bagatelagtig karakter, hvorfor sagen bør få samme udfald som afgørelsen i SKM 2018.240, hvor betingelserne for skattefrihed ansås for opfyldt.

Der træffes afgørelse efter flertallet, og Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.