Kendelse af 02-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 25-01-2020

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] (herefter ”selskabet”), blev stiftet den 4. december 2009 af klageren. Selskabets registrerede formål var ” (...) at drive virksomhed indenfor udvikling, produktion og montage af professionelle skilteløsninger samt dermed beslægtet virksomhed”.

Selskabets tegningsregel var, at selskabet kunne tegnes af direktøren alene.

Klageren var i det påklagede indkomstår registreret som direktør og hovedanpartshaver i selskabet.

Beklædning

Af selskabets bogføring fremgår udgiftsposter på kontoen ”3240 Arbejdstøj” som følger:

Af de underliggende bilag fremgår, at udgifterne dækker over køb af trøjer, jeans/cowboybukser, t-shirts, sokker, handsker og et par sko, mrk. ”[x1]”.

Klagerens far har på møde med SKAT den 24. juni 2014 oplyst, at ovennævnte posteringer vedrørte arbejdstøj med påtrykt firmalogo.

Sponsorat

Af selskabets bogføring fremgår en udgiftspost på kontoen ”3215 Sponsering” som følger:

Udgiften vedrører ifølge det oplyste et medlemskab af ”[klub1]”.

På [...]s hjemmeside, som den fremstod den 5. marts 2011, beskrives [klub1] således:

”Medlemskab af ”[klub1]” er networking i den mest [...].

Klubben består af en række store og mellemstore virksomheder, der som udgangspunkt er sikret brancheeksklusivitet.

[klub1] blev stiftet af bestyrelsen for [...] i 1987 med det formål at etablere et eksklusivt erhvervs- og sponsorforum omkring [...]s aktiviteter.

[klub1] tilbyder bl.a.:

Klagerens repræsentant har forklaret, at [...] i det påklagede indkomstår var en betydelig kunde for selskabet, og at idrætsklubber og idrætsarrangementer generelt udgjorde en stor del af grundlaget for selskabets virksomhed med produktion af reklameskilte. Ved gennemgang af selskabets bilag fremgår en række fakturaer, hvoraf fremgår, at selskabet løbende har solgt produkter til idrætsklubber og idrætsforbund.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 med 12.600 kr. vedrørende personalegode og med 3.903 kr. vedrørende maskeret udlodning.

SKAT har som begrundelse herfor anført:

”1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Maskeret udlodning:

Skat har haft gennemgået selskabet [virksomhed1] ApS, hvori du er hovedanpartshaver.

Varekøb:

Efter en gennemgang af dit selskabs bilag er det Skats opfattelse at en del af de fratrukne udgifter skal anses som dine private udgifter. Det vedrører køb af:

Arbejdstøj3.903 kr.

Rejser503 kr.

Mindre anskaffelser11.388 kr.

Faglitteratur1.570 kr.

I alt34.613 kr.

Det er Skat’s opfattelse, at en del af dit selskabs afholdte udgifter til varekøb, arbejdstøj og rejser er dine private udgifter. Der er ved dette, henset til hvilke udgifter der er afholdt. Det er blandt andet køb af almindeligt hverdagstøj, parfume.

Udgifter til mindre anskaffelser vedrører køb af solvogn, madras til tremmeseng, hobbyfly, telt m.v., møbler til privat hjem m.v. hvilket er anset som dine private udgifter.

Udgifter til faglitteratur vedrører køb af skønlitterære bøger, boligmagasiner og [aviser], der anses dine private udgifter.

Udgifterne anses ikke for, at have den fornødne konkrete og direkte sammenhæng til dit selskabs indkomstskabende aktiviteter.

Ud fra de her foreliggende oplysninger anses udgiften at være din private udgift. Beløbet anses for maskeret udlodning og er skattepligtigt efter reglerne i ligningslovens § 16A, stk. 1.

2.1.De faktiske forhold

Du er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS

2.2.Dine bemærkninger

Ingen bemærkninger

Ligningslovens § 16, stk. 3

Ligningslovens § 16, stk. 12

2.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

Personalegoder:

Efter en gennemgang af dit selskabs udgifter til sponsorater, har Skat kunne konstatere at selskabet har afholdt udgifter til sponsorat af [...]’s eksklusive [klub1] på i alt 42.000 kr. Det fremgår af [...]’s hjemmeside, at 30 % af værdien af den afholdte udgift kan anses som fri indgang til deres arrangementer, billetter og gæsteordning m.v. Denne andel af den afholdte udgift, anses som en skattepligtig personalegode.

Personalegodet på 12.600 kr. er skattepligtigt i henhold til ligningslovens § 16, stk. 3.

(...)

Efter ligningslovens § 2, stk. 1 skal interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår, som uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner.

Ӥ 2. Skattepligtige,

1) hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,

2) der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,

3) der er koncernforbundet med en juridisk person,

4) der har et fast driftssted beliggende i udlandet,

5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller

6) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4,

skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en forenings vedtægt.”

Skat har gennemgået mellemregningskontoen i dit selskab. Det er herefter Skat’s opfattelse, at krediteringer fra [virksomhed6] ApS m.v. på selskabets mellemregningskonto, ikke kan godkendes. Dit selskab har i indsendt regnskab fratrukket udgifter til et af dit mors selskaber, der er gået konkurs. Disse udgifter er ikke dokumenteret vedrørende betalingen (pengestrømmen). Skat kan derfor ikke godkende fradrag for disse udgifter i selskabet. Ligeledes kan der heller ikke godkendes fradrag for krediteringerne på mellemregningskontoen, idet der ikke ses at have været en reel betaling af udgifterne.

Udgifterne som ikke er betalt til dit mors selskab, er i stedet krediteret på mellemregningskontoen. Det er Skat’s opfattelse, at det er ”fiktive” regninger og de ikke kan anvendes til at nedskrive mellemregningskontoen.

Der henvises til juridisk vejledning afsnit C.C.2.2.1.11, hvoraf fremgår, at der er en skærpet bevisbyrde, ved transaktioner imellem selskaber der er ejet af nærtstående personer.

Idet henvises til telefonsamtale med revisor den 8. juli 2014, ses det fortsat ikke at være dokumenteret at der har været en der reel betaling til [virksomhed6] ApS m.v. (selskaber under konkurs og selskaber hvor [person1] er hovedanpartshaver). Revisor oplyser endvidere, at de ikke vil stå inde for de foretaget mellemregninger, og bekræfter at der ikke kan ske en nedskrivning af mellemregningskontoen med anpartshaver med de foretaget bogføringer

Da der ikke er beregnet renter af mellemregningen er det SKATs opfattelse, at den manglende forretning alene skyldes din bestemmende indflydelse over selskabets dispositioner og det er derfor vores opfattelse, at der skal ske renteberegning af mellemregningen.

Renten skal fastsættes til markedsrenten, det vil sige den rente som kunne være opnået mellem 2 uafhængige parter. I mangel af andre holdepunkter kan diskontoen + 4 % anvendes, se mere herom i den juridiske vejledning afsnit C.B.3.7.

Diskontoen har udviklet sig således:

Diskontosatser:

2011:9. december0,75 %

4. november1,00 %

8. juli1,25 %

8. april1,00 %

2010:15. januar 0,75 %

2009:28. august1,00 %

14. august1,10 %

8. juni1,20 %

11. maj1,40 %

3. april1,75 %

6. marts2,00 %

16. januar2,75 %

Efter en gennemgang af mellemregningskontoen, kan følgende krediteringer ikke godkendes:

Derudover kan følgende krediteringer ligeledes heller ikke godkendes, i mangel af dokumentation. Der henvises til skattekontrollovens §§3, 5 og 6.

Samlede ikke godkendte krediteringer kan opgøres til:

438.698,00 kr.

15.988,75 kr.

I alt454.686,75 kr.

Tilgodehavende til dig, kan jf. ovenstående ikke godkendte krediteringer opgøres til 454.708 kr. (454,687 kr. + 21 kr.).

Renterne kan beregnes til rente, diskonto + 4 %

4,75 % af 454.708 kr.21.599 kr.

Du har efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e fradrag for den beregnede renteudgift.

Da du ikke har betalt renterne til selskabet anses den manglende betaling for maskeret udlodning til dig, idet der er tilfaldet dig en rentefordel jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Du har mulighed for at anmode om betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5. Du vil herefter ved betaling eller forpligtelse hertil undgå at blive beskattet af maskeret udlodning. ”

SKAT har den 10. november 2014 afgivet høringssvar, hvor i der henvises til det afgivne høringssvar i klagesagen for [virksomhed1] ApS.

SKAT har den 10. november 2014 afgivet høringssvar i klagesagen for [virksomhed1] ApS, hvor af blandet andet fremgår:

” Arbejdstøj:

Klager oplyser at det er arbejdstøj, hvor selskabets navn og logo bliver påtrykt, samt at tøjet er anvendt som arbejdstøj i produktionen eller til repræsentative formål.

Det er Skats opfattelse, at der fortsat ikke kan godkendes fradrag for tøjudgifter og at udgiften skal anses som maskeret udlodning til hovedanpartshaver. Udgiften vedrører primært køb jeans, strømper m.v. hvilket ikke anses for at være uanvendelig som alminelig beklædningsgenstand, og ligeledes heller ikke muligt, at der kan trykkes logo herpå. Ydermere skal der henses til det oplyste på mødet af den 24. juni 2014, hvor direktør [person2] oplyser, at det ikke kan udelukkes, at noget af tøjet kunne være privat.

(...) Sponsorat:

Klager gør gældende, at Skat ikke har godkendt fradrag for 59.140 kr. Klager beskriver nødvendigheden af den afholdte udgift, herunder vigtigheden af, at være tilstede ved sportsarrangementer, både som sponsor for en konkret begivenhed for at reklamere udadtil og som deltager i sponserede events, idet det er klagers kundekreds indenfor sportsverden.

Derudover anfører klager, at [...] er en af klagers største kunder. Derudover at sponsoratet til [...] har en direkte kommerciel værdi for selskabet, og at adgang til kampene medfører at der kan deltages i de officielle arrangementer, hvor de øvrige sponsorer også møder frem, samt at de fleste af selskabets salgsbestræbelser foregår ved disse møder. Sponsoratet medvirker således til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten og derved er fradragsberettiget.

Det skal bemærkes, at Skat har imødekommet fradrag for den afholdte udgift, hvorfor anførelsen af vigtigheden af den afholdte udgift, herunder at den er afholdt for erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, ses at være irrelevant.

Skat har dog beskattes hovedanpartshaver med 30 % af den afholdte udgift på 12.600 kr., der skal anses som personalegode. Der er ved dette henset til [...]'s hjemmeside, hvoraf fremgår at sponsorater til [...]'s eksklusive [klub1], at 30 % af den afholde udgift anses som fri indgang til [...]'s arrangementer, inklusiv billetter og gæsteordning. Denne andel af udgiften anses derfor som et personalegode for hovedanpartshaver. (...) ”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen vedrørende personalegode nedsættes med 12.600 kr. og at forhøjelsen vedrørende maskeret udlodning nedsættes med 3.903 kr.

Klagerens repræsentant har til støtte herfor anført:

”Nærværende sag omhandler spørgsmålet om beskatningen af maskeret udlodning fra [virksomhed1] ApS. De omhandlede klagepunkter, jf. ovenstående, udgøres af maskeret personalegode med 12.600 kr. og maskeret udlodning vedrørende arbejdstøj på 3.903 kr. og hårtørrer, idet det bemærkes at sidstnævnte ikke beløbsmæssigt er inkluderet i påstanden.

Vedrørende disse forhold kan i det hele henvises til den klage, der er ind leveret til Skatteankestyrelsen vedrørende [virksomhed1] ApS, og som vedlægges som bilag 2. Klager skal i det hele henholde sig til det i denne klageskrivelse anførte.

Det forholdes at knytte en række bemærkninger til spørgsmålet om renteberegningen, idet det bemærkes, at dette klagepunkt beløbsmæssigt er neutralt. ”

Af den vedlagte klage for [virksomhed1] ApS, dateret den 22. oktober 2014, fremgår bl.a.:

”Ikke godkendte udgifter til arbejdstøj kr. 3.903

Der er tale om indkøb af tøj, der bliver påtrykt virksomhedens navn og logo og anvendt som arbejdstøj enten i produktionen eller til repræsentative formål.

(...)

Klagers virksomhed beskæftiger sig med reklamevirksomhed og har særligt fokus på sportsbegivenheder. Klage 20 største kunder er således idrætsforbund, sportsklubber eller lignende, og der er derfor vigtigt at væretil stede vedsportsarrangementer, både som sponsor for en konkret begivenhed for at reklamere udadtil og som deltager i sponserede events, idet klagers kundekreds netop er opdyrket indenfor sport ens verden.

En stor del af klagers omsætning hentes således ved at netværke indenfor sportens verden.

[...] har gennem mange år været en af klagers største kunder. Fo at bibeholde det gode forhold til [...], har klager valgt at sponsere [...], således at der også går ydelser den anden vej. Således er det velset inden for sportens verden, at de virksomheder, som klubberne eller organisationerne samarbejder med, også sørger for at sponsere de samme klubber eller begivenheder, som arrangeres af klubberne.

Som følge af disse forhold, har klager tegnet det omhandlede sponsoret.

SKAT har anført, at der Ikke kan anerkendes fradrag som følge af, at sponsoratet medfører ret til at overvære blandt andet de [kampe], som [...] arrangerer. Hertil er at sige, at det jo netop er meningen ved sponsoratet, at klager får mulighed for at netværke med de øvrigesponsorer, som han derved også opnår mulighed for at udføre arbejde for.

Hele meningen med sponsoratet (bortset fra at vedligeholde forholdet til [...]) er således at komme i kontakt med de øvrige sponsorer. Hvis klager Ikke kunne komme i kontakt med deøvrige sponsorer ved at deltage i arrangementet, ville det ikke være muligt at forsøge udvide kundekredsen. Det synes derfor paradoksalt, at SKAT tilsyneladende alene vil anerkende fradrag, såfremt klager IKKE har adgang til at tale med deøvrige sponsorer...

Det gøres på den baggrund gældende, at sponsoratet af [...] har en direkte kommerciel værdi for selskabet, idet [...] er en af klagers største kunder. Yderligere medfører adgang til kampene, at klager kan deltage i de officielle arrangementer, hvor de øvrige sponsorer også møder frem, og at de fleste af klagers salgsbestræbelser foregår ved disse møder.

Sponsoratet medvirker således til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst en og er der for fradragsberettiget. ”

Landsskatterettens afgørelse

Maskeret udlodning (Beklædning)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. ligningsloven§ 16 A, stk. 1.

Hvis en udgift afholdt i et selskab ikke kan anses for afholdt i selskabets interesse, men derimod i aktionærens eller anpartshaverens interesse, er der grundlag for at anse afholdelsen af udgiften som maskeret udbytte.

Udgifter til tøj anses som udgangspunkt som private udgifter, jf. SKM2010.549.HR.

Klageren var i det påklagede indkomstår registreret hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS. Selskabet har ifølge det oplyste afholdt udgifter af i alt 3.903 kr. til beklædning. Af bilag til selskabets bogføring fremgår, at der har været tale om køb af trøjer, jeans/cowboybukser, T-shirts, sokker, handsker og et par sko, mrk. ”[x1] ”. Klagerens far har på møde med SKAT den 24. juni 2014 oplyst, at ovennævnte posteringer vedrørte arbejdstøj med påtrykt firmalogo.

På det foreliggende grundlag må lægges til grund, at der er tale om almindelig dagligdags beklædning, som ikke ligger udenfor hvad klageren ville anskaffe privat. Der er ikke tale om specialfremstillet arbejdstøj eller lignende, og det kan ikke på foreliggende grundlag konstateres, hvorvidt tøjet har været påtrykt firmalogo.

Landsskatteretten finder det samlet set ikke godtgjort, at afholdelsen af udgiften til tøjet har været i selskabets interesse.

Det er herved med rette, at klageren er blevet beskattet af maskeret udlodning vedrørende disse udgifter.

Personalegode (Sponsorat)

Når en person som led i et ansættelsesforhold, eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde, får stillet formuegoder til rådighed, er værdien heraf skattepligtig. Det følger af ligningslovens § 16, stk. 1.

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 3, at den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, skal fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel.

Hvis en virksomhed betaler for sponsorater, hvortil der er tilknyttet accessoriske fordele af en økonomisk værdi, som stilles til rådighed for virksomhedens ejer, forudsætter beskatning af værdien, at udgiften til medlemskabet ikke er afholdt i virksomhedens interesse, og at virksomhedens afholdelse af udgiften indebærer en besparelse af private udgifter for modtageren af den accessoriske fordel.

Det forhold, at en udgift afholdt af en virksomhed har tilknytning til en idrætsgren, som en aktionær har en personlig interesse i, er ikke i sig selv er nok til foretage skattemæssige korrektioner, hvilket udledes af SKM2018.24.LSR.

Klageren var i indkomståret 2010 hovedanpartshaver og direktør i selskabet [virksomhed1] ApS. Selskabet drev i de påklagede indkomstår virksomhed med produktion af reklameskilte. [...] var i det påklagede indkomstår kunde hos selskabet, og selskabet havde flere idrætsklubber i sin kundekreds.

Selskabet betalte i indkomståret 2010 for et medlemskab af erhvervsklubben ”[klub1]”. Udgiften hertil udgjorde 42.000 kr. Ved medlemskabet opnåede [virksomhed1] ApS ret til fri deltagelse i arrangementer, herunder [kampe], netværksarrangementer og 2-3 faglige oplæg om året. Ifølge foreliggende oplysninger, blev medlemsvirksomhederne som udgangspunkt tilbudt brancheeksklusivitet. Ifølge det oplyste kunne værdien af fri deltagelse opgøres til 12.600 kr.

SKAT har anerkendt [virksomhed1] ApS’ udgifter til medlemskabet, som værende en fradragsberettiget udgift, omfattet af ligningslovens § 8, stk. 1, hvilket SKAT har fastholdt deres høringssvar til klagen for [virksomhed1] ApS.

Landsskatteretten finder, at det primære hensyn bag medlemskabet for virksomheden har været driftsrelevant af karakter.

Landsskatteretten har lagt vægt på, at deltagelse i erhvervsklubbens arrangementer ikke adskiller sig væsentligt fra deltagelse i forretningsmæssige receptioner eller netværk i virksomheder eller på restauranter. Ligeledes er lagt vægt på, at [...] i de påklagede indkomstår var en væsentlig kunde i virksomheden, at idrætsklubber udgjorde en betydelig del af virksomhedens kundekreds, og at medlemskabet som udgangspunkt blev tilbudt med vilkår om brancheeksklusiv deltagelse i netværket. Endvidere er lagt vægt på, at virksomheden fremgik som sponsor på [...]s hjemmeside, og at værdien af de fribilletter, der indgik som en medlemsfordel, relativt set udgjorde en mindre del af det samlede kontingent.

Landsskatteretten finder på denne baggrund ikke, at klageren er skattepligtig af værdien af fri entré til [kampe]ne.

Klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 nedsættes med 12.600 kr.