Kendelse af 14-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 15-07-2020

Faktiske oplysninger

Selskabets forhold ([virksomhed1] ApS)

[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1] blev stiftet den 27. juli 1995. Klagerens ægtefælle var fra den 11. august 1999 til den 23. december 2009 registreret som direktør i selskabet. Selskabet var uden registreret direktion efter at klagerens ægtefælle udtrådte. Af registrerede skatteoplysninger for [virksomhed1] ApS fremgår, at [virksomhed2] ApS var registreret hovedanpartshaver.

Selskabets registrerede formål var selskabets formål er at drive handel og håndværksvirksomhed, hovedsageligt indenfor reklamebranchen samt dertil knyttet erhvervsvirksomhed”.

Selskabets tegningsregel var, at selskabet kunne tegnes af en direktør alene, af direktøren og et bestyrelsesmedlem eller af den samlede bestyrelse.

[virksomhed1] ApS blev taget under konkursbehandling ved konkursdekret afsagt den 15. februar 2010, og blev opløst ved afsluttet konkursbehandling den 9. december 2012.

Selskabet havde i hele dets levetid registreret adresse på [adresse1], [by1].

Selskabets forhold ([virksomhed2] ApS)

[virksomhed2] ApS (tidligere “[virksomhed3] ApS”), CVR-nr. [...2] blev stiftet den 5. februar 2004 af klageren. Klageren var i hele selskabets levetid registreret som direktør i selskabet. Af kurators redegørelse af 30. november 2011 fremgår klageren anført som eneste anpartshaver i selskabet.

Selskabets registrerede formål var ”at drive landbrug, investeringsvirksomhed, holdingsvirksomhed, konsulentvirksomhed samt dermed beslægtet virksomhed”. Selskabets tegningsregel var, at selskabet kunne tegnes af direktøren alene.

Erhvervsstyrelsen indgav den 19. august 2010 anmodning om opløsning.

[virksomhed2] ApS blev taget under konkursbehandling ved konkursdekret afsagt den 16. juni 2011, og blev opløst ved afsluttet konkursbehandling den 13. december 2012.

Selskabet havde i hele dets levetid registreret adresse på [adresse2], [by2].

Selskabets forhold ([virksomhed4] ApS)

[virksomhed5] ApS (Tidligere ”[virksomhed4] ApS”), CVR [...3] blev stiftet den 16. juli 2010 af klageren. Klageren var fra den 16. juli 2010 til den 20. oktober 2015 registreret som direktør i selskabet. Af kurators redegørelse af 30. november 2011 fremgår klageren anført som eneste anpartshaver i selskabet.

Selskabets registrerede formål var ” at drive landbrug, investeringsvirksomhed, holdingsvirksomhed, konsulentvirksomhed samt dermed beslægtet virksomhed”. Selskabets tegningsregel var, at selskabet kunne tegnes af direktøren alene. Erhvervsstyrelsen indgav den 20. oktober 2015 anmodning om opløsning.

[virksomhed4] ApS blev opløst ved afsluttet skifteretsbehandling den 11. januar 2016.

Selskabet havde fra den 16. juli 2010 til den 9. januar 2015 registreret adresse på [adresse2], [by2].

Selskabets forhold ([virksomhed6] ApS)

[virksomhed7] ApS (Tidligere ”[virksomhed6] ApS”), CVR [...4] blev stiftet af klageren den 29. marts 2004 af 13. december 2012. Klagerens datter var fra den 29. marts 2004 til den 5. marts 2008 registreret som direktør i selskabet, hvorefter klagerens ægtefælle indtrådte som direktør. Af klagerens skatteoplysninger for indkomståret 2010 fremgik klageren som hovedanpartshaver i selskabet.

Selskabets registrerede formål var ”udlejningsvirksomhed, drift af rideskole, køb og salg af heste samt dermed beslægtet virksomhed”. Selskabets tegningsregel var, at selskabet kunne tegnes af direktøren alene. Erhvervsstyrelsen indgav den 19. august 2010 anmodning om opløsning.

[virksomhed6] ApS blev taget under konkursbehandling ved dekret den 16. juni 2011, og blev opløst ved afsluttet konkursbehandling den 13. december 2012.

Fri bolig ([adresse2])

Ejendommen [adresse2], [by3] var fra den 29. april 2004 ejet af [virksomhed2] ApS. Ejendommen blev ifølge registrerede salgsoplysninger i OIS erhvervet for en overdragelsessum på 1.475.000 kr.

[virksomhed2] ApS overdragede den 9. september 2010 ejendommen [adresse2] til selskabet [virksomhed4] ApS. Ejendommen blev ifølge registrerede salgsoplysninger i OIS overdraget for en overdragelsessum på 2.680.000 kr.

Klagerens datter har ifølge registrerede adresseoplysninger i CPR haft registreret bopælsadresse på [adresse2] i følgende perioder:

Klageren har ifølge registrerede adresseoplysninger i CPR haft registreret bopælsadresse på [adresse2] i følgende perioder:

Af udskrift af fogedbogen fremgår, at klageren for fogedretten i [by4] den 4. juli 2012 oplyste følgende:

”Ejendommen på [adresse2] ejes af [virksomhed4] ApS. Hende og [person1] er lige flyttet ind på ejendommen, og [person2] er flyttet til [by5]. [person2] har ikke kunnet betale leje til [virksomhed4] ApS. ”

Af ejendommens vurderingshistorik (offentlig ejendomsvurdering) i OIS fremgår, at ejendommen var vurderet med benyttelsen ”Landbrug, bebygget, mindst 0,55 Ha.”.

Ejendomsværdi for perioden 2008-2011 fremgår som følger:

Af ejendommens BBR-registrering fremgår, at der på ejendommen var registreret bygninger som følger:

Klagerens repræsentant (ægtefællen) har til Skatteankestyrelsen oplyst, at der i forbindelse med en planlagt ombygning blev søgt om dispensation fra bopælspligt i 2014-2015, men at der derudover ikke har været søgt om dispensation i ejerperioden.

Fri bil (Hyundai Santa Fe)

Af indberettede skatteoplysninger for indkomståret 2009 fremgår, at klageren, indtil den 3. november 2009, var registreret ejer af en bil, mrk. Fiat Bravo, reg. nr. [...].

Af indberettede skatteoplysninger for indkomståret 2010 fremgår hverken klageren, eller klagerens ægtefælle, som registrerede ejere eller brugere af nogen biler. Klagerens ægtefælle er blevet beskattet af fri bil til rådighed for indkomståret 2010, vedrørende [virksomhed8] ApS’ Hyundai Galloper, ved afgørelse af 8. juli 2014.

Af skatteoplysninger (R75S) fremgår, at [virksomhed1] ApS fra den 16. juli 2007 til den 15. januar 2010 var registreret bruger af en bil, mrk. Hyundai Santa Fe, reg.nr. [reg.nr.1].

Af skatteoplysninger (R75S) for [virksomhed2] ApS fremgår, at samme bil tilgik [virksomhed2] ApS den 15. januar 2010. Bilen blev registret som fragået den 14. juni 2011. Af kuratorcirkulære af 30. november 2011 fremgik, at bilen var oprindeligt var leaset, og blev skrottet i juni 2011.

Bilen var ifølge oplysninger fra Motorregisteret indregistreret som gulpladebil i perioden fra 18. januar 2007 til 14. januar 2010. Bilen blev herefter omregistreret til blandet benyttelse med reg.nr. [reg.nr.2].

Ifølge oplysninger i Motorregistreret blev der betalt privatbenyttelsesafgift for bilen for perioderne 15. januar 2010 til 31. december 2010, samt 1. januar 2011 til 31. december 2011. Privatbenyttelsesafgift for perioden 14. juni 2011 til 31. december 2011 blev refunderet da bilen fragik den 14. juni 2011.

Af SKATs sagsnotater fremgår, at SKAT har afholdt møder med klagerens ægtefælle, den 20. maj 2014 og den 24. juni 2014.

Klagerens ægtefælle vedstod på mødet, at han privat har anvendt en Hyundai Santa Fe, tilhørende [virksomhed2] ApS’, men har ikke vedstået, at have haft privat rådighed over Hyundai Galloper. Klagerens ægtefælle har oplyst, at Hyundai Galloper er anvendt i [virksomhed8] ApS inden overdragelsen, og at der ikke er ført kørebog for de to biler. Dette fremgår af SKATs referat af mødet af 24. juni 2014.

Maskeret udlodning

[virksomhed6] ApS, CVR [...4] blev stiftet den 29. marts 2004 af klageren. Klagerens datter var fra 29. marts 2004 til den 5. marts 2008 registreret som direktør i selskabet. Klagerens ægtefælle blev den 5. marts 2008 registreret som direktør i selskabet. Dette fremgår af oplysninger i CVR.

Af selskabets årsrapporter for regnskabsårene 2004 til 2008 fremgik oplysninger om omsætningsaktiver som følger:

Den 15. maj 2004 underskrev klagerens datter en aftale med klageren og klagerens ægtefælle som følger:

”[person2] låner [virksomhed6] 3-5 heste (3 med føl i maven) som startkapital på [virksomhed6].

(Hestene [person2] sætter ind som lån er optjent som løn oppe på Island.)

[virksomhed6] skal så tilbagebetale (dette lån) til [person2] ved at betale div. omkostninger for samtlige [person2]s heste.

Når lånet er tilbagebetalt og stalden forhåbentligt finansierer sig selv vender vi lige tingene på ny.

Når [person2] får solgt en hest fordeles beløbet løbende henholdsvis til [person2] ([person2]s indtjening) og stalden (for erlagte udgifter) indtil regnskabet mell. [person2] og stalden går i balance.

[virksomhed6] skal drives ved indtjening på pensionærer, ridelejre, kurser, skovturskurser, sommergræs-gæster, træning og tilridning. ”

Klagerens repræsentant har til sagen fremlagt kopier af salgskvitteringer, hvoraf fremgår oplysninger om hestesalg som følger:

Kurator udsendte redegørelse den 27. juni 2011, hvoraf fremgik, at der i virksomheden var bogført varelager på 1.130.180 kr. Det bogførte varelager bestod ifølge det oplyste, af 20 heste. Klagerens ægtefælle har oplyst til kurator, at de 19 af hestene ikke var selskabets ejendom, men tilhørte klagerens datter. Af kurators redegørelse fremgår, at en hest blev solgt for 80.000 kr. i 2009.

Af udskrift af fogedbogen fremgår, at fogedretten i [by4] den 4. juli 2012 afsagde kendelse i en sag om umiddelbar fogedforretning, som kurator havde anlagt mod klagerens datter og [virksomhed4] ApS.

Kurator havde principalt nedlagt påstand om, at blive sat i besiddelse af 25 heste, med eventuelle hestepas og ejercertifikater. Kurator havde subsidiært nedlagt påstand om, at blive sat i besiddelse af de heste, der ikke var ejercertifikat på, eller de heste der på tidspunktet var i klagerens datters eller [virksomhed4] ApS’ besiddelse.

Af faktiske oplysninger i fogedrettens kendelse fremgår:

”Af revisor [person3]s brev til advokat [person4] af 3. juni fremgår blandt andet:

”I forbindelse med stiftelsen af selskabet blev der indskudt 5 heste tilbage i 2004. Jeg har så hvert år, i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten, forespurgt på varelageret. Og har i den forbindelse fået fremsendt en lagerliste, med de heste, som var på det tidspunkt. Jeg har været forbi, og set hestenes tilstedeværelse. ”

Der er fremlagt ejercertifikater vedrørende en række af hestene i [person2]s navn. Rekvirenten har udarbejdet fortegnelse over hestene omfattet af begæringen, som rekvisiti er enig i for så vidt angår oplysninger om ejercertifikater i [person2]s navn og dato herfor:

(...) ”

Ved fogedsagen er det oplyst, at hestene ”[x12]”, ”[x14]” og ”[x15]” var de tre heste som klagerens datter oprindeligt havde medbragt fra Island.

Af fogedrettens kendelse fremgår, at fogedretten afviste, at fremme sagen, med begrundelse som følger:

”Ifølge [person2] er hun ejer af de i begæringen anførte heste, som hun til dels har afhændet. Hun har gjort gældende, at ejendomsretten over hestene ikke er overdraget til det nu konkursramte selskab, og at selskabet aldrig har købt hestene - eller betalt hende herfor. Der foreligger ejercertifikater i [person2]s navn vedrørende en række af hestene.

[person2] var i en årrække direktør i selskabet. Afde fremlagte årsrapporter for selskabet fremgår aktiver benævnt henholdsvis heste og varelager. Ifølge revisor [person3] anvendtes nogle heste som apportindskud ved selskabets stiftelse, og det var herefter meningen, at hestene løbende skulle købes i selskabet.

[person2] har forklaret, at hun aldrig har underskrevet ovennævnte årsrapporter. Ifølge [person3] havde han på intet tidspunkt kontakt til [person2]. [person2]s forældre, [person3] og [person5] har forklaret, at de har underskrevet årsrapporterne med anvendelse af [person2]s navn.

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger findes det herefter betænkeligt at fremme sagen i fogedretten, jf. retsplejelovens § 597, stk. 3 (...) ”

SKATs afgørelse

SKAT har ved den påklagede afgørelse forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009, 2010, 2011 og 2012, med værdi af fri bolig på i alt 417.131 kr., værdi af fri bil på i alt 65.640 kr. og maskeret udlodning på i alt 1.050.180 kr.

SKAT har som begrundelse herfor anført:

”I henhold til ligningslovens § 16A, stk. 6 skal en hovedaktionær der får stillet fri helårsbolig til rådighed medregne den skattepligtige værdi af godet, tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet, til den skattepligtige indkomst.

”Stk. 6. En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for udbytte i form af en helårsbolig, der stilles til rådighed for en hovedaktionær som nævnt i § 16, stk. 9, sidste pkt.”

Ligningslovens § 16, stk. 9:

”Stk. 9. Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. For denne persongruppe sættes den skattepligtige værdi til 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt. Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret. Såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt., medregnes kun forbedringer foretaget efter den 19. maj 1993. Forbedringsudgifter på bygninger, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven eller forbedringsudgifter, som modsvares af tilskud m.v., der er skattefrie, skal ikke tillægges. Når anskaffelsessummen opgøres efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, er selskabets valg af anskaffelsessum bindende i forhold til senere opgørelser efter denne bestemmelse. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for boliger, for hvilke ejendomsværdien fordeles efter vurderingslovens § 33, stk. 5, 2. pkt., § 33, stk. 6, 2. pkt., eller § 33, stk. 7, 2. pkt., skal kun den del, der tjener til bolig for den ansatte, medregnes. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for andre boliger skal den del, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, ikke medregnes. Hvis arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, sælger helårsboligen til en ny arbejdsgiver m.v., jf. stk. 1, hvor den ansatte direktør m.v., jf. 1. pkt., også har væsentlig indflydelse på egen aflønning, anvendes anskaffelsessummen fra ansættelsesforholdet hos den sælgende arbejdsgiver m.v., såfremt den er højest. Den skattepligtige værdi forhøjes med 1 pct. af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, til den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige værdi efter 2.-11. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten. 2.-11. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ifølge anden lovgivning opfylder eller har opfyldt en bopælspligt i relation til helårsboligen og er lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage helårsboligen til sin personlige ejendom.”

Hovedaktionærer m.v. ansat i deres selskab samt andre personer med bestemmende indflydelse på egen aflønningsform, der som led i ansættelsesforholdet får stillet helårsbolig til rådighed, skal beskattes af fri bolig. Tilsvarende skal en hovedaktionær m.v., der får stillet en helårsbolig til rådighed uden samtidig at være ansat af sit selskab, beskattes af værdien af fri bolig. For begge persongrupper foregår beskatningen på grundlag af en standardsats af et beregningsgrundlag. Værdien beskattes som personlig indkomst.

Den skattepligtige værdi af helårsbolig er 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg af 1 pct. af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr.

3 pct. af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle være anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven.

LL § 16, stk. 9, 1. og 10. pkt.

Beregningsgrundlaget for den skattepligtige værdi udgør det største beløb af enten

eller, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi,

eller

Ejendomsværdierne har udviklet sig således:

1. oktober 2007 og 20081.550.000 kr.

1. oktober 2009 og 20101.300.000 kr.

Ejendommen er i 2000 anskaffet til 1.475.000 kr. Skat har ikke yderligere oplysninger omkring forbedringsudgifter.

Beskatningsgrundlaget sættes for indkomstårene 2008 til ejendomsvurderingen pr. 1 oktober året før. For indkomståret 2009 og 2010, er beskatningsgrundlaget handelsværdien (2010 = 8 måneder).

Ejendommen er pr. 1/9-2010 overdraget til [virksomhed4] ApS til anskaffelsespris på 2.680.000 kr. Du er hovedanpartshaver i dette selskab. Beskatningsgrundlaget for 1/9-2010 (4 måneder) og indkomstsårene 2011 og 2012 er handelsprisen på 2.680.000 kr., idet denne er højere end ejendomsværdien pr. 1. oktober året før.

Beskatningsgrundlaget sættes til 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt. Den skattepligtige værdi forhøjes med 1 pct. af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten jf. LL § 16, stk. 9, 10. pkt, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven.

Ejendomsskatten tillægges særskilt den skematisk beregnede værdi. Øvrige udgifter, som arbejdsgiveren afholder i tilknytning til helårsboligen, beskattes ligeledes særskilt. Disse udgifter kan bl.a. omfatte udgifter til el, vand og varme, renovation rengøring, gartner, fællesantenne, kabel tv, Internet og andre lignende udgifter. Bygningsforsikringen (bygningskasko/ansvar) skal ligeledes tillægges, idet det fremgår af lovforslaget, 1999-2000, 237 til § 16, 9, punkt 3 at der skal ske beskatning af alle de omkostninger der ville være, hvis modtageren selv skulle eje boligen. Andre forsikringer som indbo m.v. skal også tillægges.

Endvidere er der ved den standardiserede sats gjort endeligt op med vedligeholdelsesudgifter. Der skal ikke tillægges ekstraordinære vedligeholdelsesudgifter til den skattemæssige værdi. Den skattemæssige værdi af fri bolig nedsættes som hidtil med eventuelle dokumenteret egenbetalinger til selskabet vedrørende boligen.

Til de opgjorte beløb skal tillægges en værdi svarende til ejendomsværdiskatten opgjort efter ejendomsværdiskattelovens § 4a med 1 % af værdien op til 3.040.000 og 3 % af beløbet over 3.040.000.

Ejendomsvurdering pr. 1. januar 20081.550.000 kr.

Ejendomsvurdering pr. 1. januar 2001 + 5 % (710.000 +5 %)745.500kr.

Ejendomsvurdering pr. 1. januar 2002780.000kr.

Beregningsgrundlaget er den laveste værdi:

Følgende beløb skal tillægges.

745.500 x 1 %7.455

Hovedaktionær skal endvidere beskattes af de udgifter som selskabet har afholdt til varme og el m.m. Du kan læse mere om reglerne i den juridiske vejledning afsnit C.A.5.13.1.2.1. Skat har ikke yderligere oplysninger omkring driftsudgifter, hvorfor der kun er tillagt foreliggende oplysninger om ejendomsskatter.

De tillagte ejendomsskatter er hentet i Skat’s ejendomsoplysninger.

Vi har anset den manglende betaling af husleje til selskabet for løn til dig.

Den yderligere løn beskattes som personlig indkomst efter reglerne i personskattelovens § 3.

Udbyttebeskatningen af værdien af rådigheden over boligen, beskattes hos hovedanpartshaveren som personlig indkomst. Uagtet dette er der tale om udlodning og ikke løn, og selskabet har derfor ikke fradragsret. Der henvises til juridisk vejledning afsnit C.B.3.6.

Selvom bestemmelsen om beskatning af fri bolig således efter sin ordlyd kun omfatter hovedaktionærer, vil hovedaktionæren også kunne blive beskattet af maskeret udbytte, selvom fordelen ikke tilfalder hovedaktionæren personligt men en af hovedaktionærens nærtstående, f.eks. et barn eller familiemedlem.

Ifølge folkeregisteroplysninger har du beboet ejendommen i følgende perioder:

16/-6-2009 – 1/10-2010

18/6-2012 – 14/9-2013

Og din datter har beboet ejendommen i følgende perioder:

15/7-2004 – 9/6-2012

1/6-2013 – 5/2-2014

Ejendommen er ifølge oplysninger fra Kurator ved dit selskabs [virksomhed2] ApS konkurs redegørelse, stillet frit til rådighed for din datter. Ligeledes er det oplyst, at ejendommen også har været stillet frit til rådighed for dig.

Beløbet er skattepligtigt jf. Ligningslovens § 16A.

Din ægtefælle [person1] oplyser på mødet, at i har dækket udgifter på ejendommen som ikke er betalt af selskabet, men af jer. I har dog ikke som aftalt indsendt yderligere dokumentation herfor, hvorfor det er Skats opfattelse, at der ikke ved ovenstående opgørelse kan henses til dette ved beregningen af den objektive værdi, som du beskattes af.

Selskabet [virksomhed13] ApS – tidligere [virksomhed3], som nu er gået konkurs, hvori du var anpartshaver, anskaffede en bil, Hyundai Santa Fe.

Bilen er af selskabet anskaffet pr. 15/1-2010 og solgt (leaset) den 14/6-2011.

Du har ikke i den pågældende periode haft andre biler til rådighed.

Ægtefælle [person1] oplyser på møde af den 20. maj 2014 og 24. juni 2014, at bilen ikke er anvendt privat af dig. Derudover har din ægtefælle vedlagt kopi af leasingkontrakt.

Han oplyser endvidere, at du ikke har anvendt selskabets bil privat og du i øvrigt anvender cyklen ved transport.

Derudover oplyser din ægtefælle, at bilen i denne periode var udlånt til selskabet [virksomhed8] ApS, hvor din søn [person6] er hovedanpartshaver. Ligesom udgifter til bilen i denne periode er afholdt af det selskab.

2.4.SKATs bemærkninger og begrundelser

Det er SKATs opfattelse, at du skal beskattes af fri bil fra den 1/1-2010 til 30/6-2011. Der er ved dette henset til oplysninger fra kurator af konkursboet i [virksomhed2] ApS, der oplyser at selskabet står som bruger. Derudover er der henset til, at du ikke har andre biler til rådighed.

Idet der henvises til det af din ægtefælle oplyste på mødet af den 20. maj 2014 og 24. juni 2014, samt udleveret leasingaftale, er det fortsat Skats opfattelse, at du har haft bil til rådighed. Der er ikke i det foreliggende materiale eller det på mødet oplyste, siden fremkommet nye oplysninger der kan afkræfte dette

Det er Skat opfattelse, at indleveret leasingkontrakt hvoraf fremgår, at [virksomhed3] ApS overtager leasingforpligtigelsen pr. 1. februar 2010, ikke dokumenterer at bilen ikke har stået til rådighed for privatbenyttelse.

Ligesom det er Skat opfattelse, at uanset at [virksomhed8] ApS, hvor din søn er hovedanpartshaver i, har afholdt udgifterne til bilen, har bilen stadig stået til din rådighed. Hvilket ligeledes ikke er afkræftet.

Reglerne for beskatning af fri bil fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4:

(...)

Af den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.11 fremgår det, at Det er rådigheden over den fri bil, der beskattes. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af privatkørslens omfang.

Formodningsregel når firmabil står på hjemadressen

Hvis firmabilen holder ved hjemmet uden for arbejdstiden, er der en formodning for, at firmabilen - uanset en eventuel aftale med firmaet om det modsatte - rent faktisk bliver brugt privat og dermed er til rådighed for privat brug. For at undgå beskatning skal den ansatte derfor sandsynliggøre over for skattemyndighederne, at dette ikke er tilfældet.

Bedømmelsen er ligningsmæssig og konkret, men i bedømmelsen indgår, om kørslen til hjemmet kan anses for erhvervsmæssig, og om den ansattes levevis og rutiner i øvrigt er tilrettelagt på en måde, der bekræfter, at firmabilen ikke bliver brugt privat og dermed er til rådighed for privat brug. I bedømmelsen indgår f.eks.:

Bopælens beliggenhed i forhold til bl.a. dagligvareforretninger

Om familien har egen bil

Familiens størrelse m.v.

Hvis den ansatte foretager daglige registreringer med specificeret angivelse af dagens kørsel (kørselsregnskab), og hvis registreringerne udelukkende viser erhvervsmæssig kørsel, har den ansatte normalt løftet bevisbyrden for, at bilen ikke bruges privat.

Skærpet formodningsregel for hovedaktionærer m.v.

Hvis en hovedaktionær har råderet over en firmabil, er der en formodning for, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men også for privat kørsel. Det skyldes, at der er tale om interesseforbundne parter.

Derfor skal en hovedaktionær, der ønsker at undgå beskatning af rådighed over firmabil til privat kørsel, over for ligningsmyndigheden sandsynliggøre, at han eller hun er afskåret fra at bruge bilen til privat kørsel.

Der er tale om en konkret ligningsmæssig bedømmelse, hvor dokumentationskravene kan skærpes, og der bliver derfor lagt mere vægt på nøjagtigheden af både eventuelle kørebogsregistreringer og den aftale, som parterne har indgået om, at bilen kun må bruges erhvervsmæssigt. Se skatteministerens svar i TfS 1997, 584.

Du har ikke dokumenteret, at selskabets varevogn ikke er anvendt privat. Du har ikke andre biler til rådighed og du har således ikke sandsynliggjort hvorledes dit private kørselsbehov dækkes.Ud fra de her foreliggende oplysninger er det SKATs opfattelse, at du fra den 1. januar 2010 skal beskattes af fri bil til den 30/6-2011, hvor bilen afhændes.

I mangel af (foreliggende) oplysninger omkring bilen pris, har Skat skønnet (formodet) at værdien er under 160.000 kr. Der er ved dette henset til kurators bemærkninger i hans redegørelse i henhold til konkurslovens § 125, stk. hvoraf det fremgår at bilen er uden værdi og skrottet i juni 2011.

Ifølge foreliggende oplysninger udgør vægtafgift følgende:

2010: 3.760 (årligt)

2011: 3.760 (årligt)

Bilens beskatningsgrundlag sættes til 75 % af anskaffelsesprisen, da bilen på beskatningstidspunktet er mere end 3 år gammel. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. Fra 1. januar 2010 skal miljøtillæg (vægtafgift) tillægges den skattepligtige værdi og fra 1. januar 2013 skal miljøtillæg tillægges med 150 %. Beskatning af fri bil kan herefter beregnes med 25 % af 160.000 kr. og kan opgøres således:

201043.760 kr.

2011, årlig vægtafgift 3.760 kr./ 6 måneder21.880 kr.

Du var hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed13] ApS – tidligere [virksomhed3], som nu er gået konkurs. Selskabet ejede datterselskab [virksomhed7] ApS, der ligeledes under konkurs. Datterselskabets varelager er opgjort til1.130.180 kr. ifølge indsendte regnskaber.

Varelageret bestod af 20 heste, heraf er den ene i 2009 solgt til 80.000 kr. (19 heste)

Din ægtefælle [person1] har ved møde den 20. maj 2014 og 24. juni 2014 oplyst, at fogedretten har truffet afgørelse om, at hestene ikke var selskabets, men jeres datter [person2].

Din ægtefælle har ved fremmøde, afleveret en kopi af fogedretsafgørelsen.

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelser

Ifølge foreliggende årsregnskaber for selskabet [virksomhed7] ApS fremgår det, at varelageret pr. 31/12-2008 er 1.130.180 kr. bestående af 19 heste.

Idet der henvises til oplysninger fra kurator af [virksomhed7] ApS u/konkurs, fremgår det, at der i 2009 er solgt 1 hest til 80.000 kr., hvorefter varelageret kan opgøres til 1.050.180 kr.

Ligeledes fremgår det af kurators §125 redegørelse, at varelageret er overdraget til din datter [person2]. Der foreligger ikke dokumentation for, at der er sket betaling for varelageret.

Din ægtefælle har ved fremmøde den 2. juli 2014, udleveret udskrift af fogedretten [by4]. Af denne udskrift fremgår det, af at sagsoplysningerne, at [person2] havde ejendomsretten over hestene (varelageret) og at ejendomsretten over hestene ikke har været overdraget til selskabet ([virksomhed7] ApS). Ligeledes foreligger der ejercertifikater i hendes navn vedrørende en række af hestene, ifølge de oplysninger [person2] har afgivet til Retten i [by4].

Det fremgår endvidere af sagsoplysninger fra Retten i [by4], at [person2] var direktør i selskabet, samt at hestene indgik i selskabets varelager. Videre ifølge selskabets revisor, var nogle af hestene anvendt som apportindskud ved selskabets stiftelse. Det var herefter meningen, at hestene løbende skulle købes i selskabet.

[person2] har til Retten i [by4] oplyst, at varelageret af heste i selskabet, er føl af de tre heste (der umiddelbart ifølge revisor er anvendt som apportindskud i selskabet [virksomhed7] ApS). Ligeledes oplyser [person2], at hun har udlånt sine heste til selskabet. Hun har fortalt, at hun var opmærksom på, at hun var direktør for selskabet, men af den opfattelse, at hun kun stod for tilridning m.v. og at hun i øvrigt ikke havde noget med det økonomiske at gøre.

Hun blev ligeledes heller ikke aflønnet i selskabet og havde ikke kontakt til revisor. Derudover, at hun ikke var ikke opmærksom på, at hestene fremstod som varelager i selskabet, uanset at [person2] havde hjulpet sin far med udarbejdelsen af varelageropgørelse.

Ved løbende salg af heste, har [person2] forklaret, at provenue dvs. indtægten/byttehandlen er anvendt til foder, smed, leje jord m.v. Derudover har hun forklaret, at nogle af pengene fra salg af heste er indgået i selskabet. [person2] har ikke fået penge udbetalt for salget af heste, ligesom hun ikke har noget bogholderi, der viser hvad hun skylder selskabet for eksempelvis foder, opstaldning m.v. Ligeledes har du hun oplyst, at hun ikke ved hvordan regningerne til dyrlæge er betalt.

Det fremgår videre af afgørelse fra Retten i [by4], at [person2] havde oplyst om værdierne på hestene til sin far, der derefter har videresendt opgørelsen til selskabets revisor.

Dig og din ægtefælle har stået for, at udskrive fakturaer i selskabets navn, når din datter har udført arbejde (træning og ridning).

Ifølge revisor har selskabets indtægter bestået i salg af heste, indtægter fra boxleje, træning, tilridning m.m. Udgifterne har været køb af heste, dyrlæge, foder, ombygning af staldene, smed mm.

Ifølge sagoplysninger fra Retten i [by4], har det været dig, der har udarbejdet certifikater, når et føl kom til verden. Certifikaterne er udarbejdet således, at din datter står som ejer af føllene.

Af afgørelsen fra retten i [by4] fremgår det, at du har oplyst, at din datter hverken fik løn eller andre likvider for hestene. Videre fremgår det, at det er dig der har underskrevet selskabets årsrapporter i [person2]s navn og at selskabet dvs. du stod for betaling af dyrlægeregninger m.v. Derudover har du oplyst, at det var nødvendigt at bruge privat midler idet selskabet var underskudsgivende.

Du oplyser endvidere, at det var meningen, at [person2] skulle have løn når f.eks. en hest blev solgt og at eventuel yderligere beløb skulle bogføres i selskabet. Afslutningsvis oplyser du, at din datter ikke var i stand til at betale for at bo på [adresse2] hvorfor der ikke er indtægtsført leje fra dig.

Uagtet at Retten i [by4] finder det betænkeligt, at fremme sagen i fogedretten i henhold til retsplejelovens § 597, stk. 3, finder Skat ikke at retten tager stilling til ejerskabet af hestene, som din ægtefælle oplyser på mødet af den 20. maj 2014 og 24. juni 2014, men blot at man ikke ønsker at fremme sagen i fogedretten.

Det er derfor fortsat Skat opfattelse, at hestene skal anses som selskabets ejendom. Der er ved dette henset til revisors oplysninger om, at hestene fra Island er anvendt som apportindskud og ligeledes, at hestenes lagerværdi løbende har været opgjort af din ægtefælle og datter, og anført i regnskabets balance.

Derudover er de løbende udgifter afholdt af selskabet og løbende indtægter ifølge fogedrettens sagsoplysninger tilgået selskabet, anses selskabet at have ageret ud fra at hestene var deres og ikke dine.

Ud fra ovenstående forhold, anser Skat fortsat hestene for at være selskabets ejendom.

Det er således Skats opfattelse, at overdragelsen af varelageret til din datter må anses for maskeret udlodning. Idet der er sket overdragelse af varelageret til din datter uden der er sket betaling herfor. Begunstigelsen af din datter er sket i egenskab af din bestemmende indflydelse i selskabet.

Det fremgår af juridisk vejledning afsnit C.B.3.6., at begunstigelsen af hovedaktionærens nærtstående anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, og han beskattes af maskeret udbytte samtidig med, at den nærtstående beskattes af begunstigelsen. Se SKM.2008.211.HR, SKM.2004.106.HR og TfS 1990, 367 ØLR.

Denne beskatning vil ikke forekomme, hvis begunstigelsen er skattefritaget hos den begunstigede. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis begunstigelsen skal behandles som en gave til en nærtbeslægtet, og værdien af gaven er under den afgiftspligtige beløbsgrænse. Se BAL § 22

Beløbet på 1.050.180 vedrørende overdragelse af varelageret, er skattepligtigt i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1, for indkomståret 2010, hvor likvidationen er indledt/der er sket overdragelse.

Ligningsfristen

For skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven udløber de ordinære frister for ansættelse og anmodning om genoptagelse vedrørende kontrollerede transaktioner først i det sjette år efter indkomstårets udløb, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Fristen for at ændre indkomstårene 2008 og 2009 udløber derfor henholdsvis den 1. maj 2014 og den 1. maj 2015.

Reglen om den forlængede ansættelsesfrist gælder for såkaldte kontrollerede transaktioner. Det vil sige for alle handelsmæssige eller økonomiske transaktioner mellem koncernforbudne selskaber, mellem selskab og fast driftssted og mellem selskab og anpartshaver.

Indkomstårene 2010, 2011 og 2012 er omfattet af de almindelige forældelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. ”

Skattestyrelsen har den 10. november 2014 afgivet høringssvar som følger:

”Fri bolig:

Klager gør gældende at den skattepligtige værdi af rådigheden over fri bolig, skal nedsættes med klagers betaling med 10.000 kr. årligt for 2009 til 2012. Det er Skats opfattelse at klager ikke har dokumenteret, at de har foretaget private indbetalinger til fordel for selskabet, hvorfor det fastholdes at værdi af fri bolig er korrekt opgjort.

Maskeret udlodning:

Der henvises til bemærkninger hos datter [person2], sags. Nr. [...]. ”

Skattestyrelsen har den 10. november 2014 afgivet høringssvar i klagesagen for klagerens datter som følger:

”Modtaget skattepligtig gave:

Klager gør gældende, at hun ikke skal beskattes af modtaget skattepligtig gave. Derudover gør klager gældende, at hun ikke har fået overdraget et varelager, og at varelageret (hestene) civilretligt har været [person2] private heste og ikke selskabet [virksomhed7] ApS.

Klager oplyser at selskabet [virksomhed7] ApS oprindeligt blev stiftet ved apportindskud af heste ejet af [person2]. I forbindelse med stiftelsen af selskabet, blev det aftalt at de pågældende heste skulle inseminere eller bedække og at [person2] skulle beholde afkommet, som følge heraf.

Klager har ladet de oprindelig indskudte heste inseminere/bedækkes, og hun har efterfølgende i overensstemmelse med det i den påstået aftale med selskabet, fået ejendomsretten til de føl, som inseminering/bedækningen medførte.

Hvorfor klager [person2] ligeledes er blevet opført og registreret som ejer af samtlige de føl der kom til verden.

Klager er af den opfattelse, at de omhandlende heste civilretligt har været officielt registreret med klager som ejer.

Klager mener, at det forhold at klagers far har benyttet værdien af disse heste til at lade regnskabet få et bedre udvisende, end tilfældet ellers ville have været, ikke er forhold, som klager har været bevidst om. Derudover at denne uberettigede opskrivning i selskabet, foretaget på aktiver der ikke tilhørte selskabet, ikke har betydning for den civilretlige ejendomsret over hestene.

Det er klagers opfattelse, at det er hende der skal anses civilretlige ejer af hestene, hvorfor der ikke ligger grundlag for beskatning af modtaget skattepligtigt gave og klagers mor, af maskeret udlodning. Herunder at det er det civilretlige ejerskab der skal lægges til grund, ved fastsættelsen af hvem der skal anses som rette ejer af hestene.

Det er Skats opfattelse, at der skal ske beskatning af modtaget skattepligtig gave hos klager [person2], og maskeret udlodning hos klagers mor (se journa nummer 14-4453078).

Det faktum, at klager fastholder, at det er den civilretlige ejerskab af hestene, der ligeledes også skatteretligt skal lægges til grund ved ejerskabet af varetageret (hestene), er Skat ikke enig

i. Skat er af den opfattelse, at den civilretligeejerskab kan fraviges skatteretligt, når der kan påvises, at de civilretlige dispositioner er foretaget på grundlag af omgåelseshensigter, jf. nedenstående begrundelser.

Klagers mor, [person5], var hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed13] ApS - tidligere [virksomhed3], som nu er gået konkurs. Selskabet ejede datterselskab [virksomhed7] ApS, der ligeledes under konkurs. Klager, [person2] var direktør i selskabet [virksomhed7] ApS.

Selskabet [virksomhed7] ApS varelager (heste) er opgjort til 1.130.180 kr. ifølge indsendte regnskaber. Hestene er dels de 5 heste der blev anvendt som apportindskud ved stiftelse af selskabet, samt føl af disse.

Varetageret bestod af 20 heste, heraf er den ene i 2009 solgt til 80.000 kr. (19 heste). Klager har hjulpet sin far med udarbejdelse af varelageropgørelsen til selskabet. Ved løbende salg af heste, har klager oplyst til Retten i [by4], at provenue dvs. indtægten/byttehandlen er anvendt til foder, smed, leje jord m.v. Derudover har hun forklaret, at nogle af pengene fra salg af heste er indgået i selskabet. Klager har ikke fået penge udbetalt for salget af heste/føl, ligesom hun ikke har noget bogholderi, der viser hvad hun skylder selskabet for eksempelvis foder, opstaldning m.v. Ligeledes har du klager oplyst, at hun ikke ved hvordan regningerne til dyrlæge er betalt.

Det fremgår endvidere af klagers udtalelse til retten i [by4], at det er klagers mor (hovedanparts­ haver) og hendes far, der har udstedt regninger i selskabets navn for det arbejde klager har udført med tilridning og træning.

Ifølge sagoplysninger fra Retten i [by4], har det været selskabets hovedanpartshaver (klagers mor), der har udarbejdet certifikater, når et føl kom til verden. Certifikaterne er udarbejdet således, at det er klager der står som ejer af føllene.

Det er Skats opfattelse, at retten i [by4] ikke tager stilling til hvem der har ejerskab over hestene/føl, men blot at man ikke ønsker at fremme sagen i fogedretten.

Det er derfor fortsat Skat opfattelse, at hestene skal anses som selskabets ejendom. Der er ved dette henset til revisors oplysninger om, at hestene fra Island er anvendt som apportindskud og ligeledes, at hestenes lagerværdi løbende har været opgjort af klager og hendes far, og anført i regnskabets balance.

Ud fra ovenstående forhold, anser Skat fortsat hestene for skatteretligt, at skulle anses som selskabets ejendom og det er Skats opfattelse, at det faktum at hestene står registreret i klagers navn ikke medfører at hestene skatteretligt kan anses som klagers. Selskabet har ageret ud fra, at hestene var deres, ved at lade de løbende indtægter og udgifter indgå i selskabets regnskab, ligesom hestenes værdi stod opført i selskabets balance.

Det er således fortsat Skats opfattelse, at overdragelsen af varelageret til hovedanpartshavers datter (klager) må anses for maskeret udlodning til hovedanpartshaver (klagers mor). Idet der er sket overdragelse af varelageret, uden der er sket betaling herfor. Begunstigelsen af klager er sket i egenskab af hovedanpartshavers bestemmende indflydelse i selskabet.

Det fremgår af juridisk vejledning afsnit C.B.3.6., at begunstigelsen af hovedaktionærens nærtstående anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, og han/hun beskattes af maskeret ud­ bytte samtidig med, at den nærtstående beskattes af begunstigelsen. Se SKM.2008.211.HR, SKM.2004.106.HR og TfS 1990, 367 ØLR.

Denne beskatning vil ikke forekomme, hvis begunstigelsen er skattefritaget hos den begunstigede. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis begunstigelsen skal behandles som en gave til en nærtbeslægtet, og værdien af gaven er under den afgiftspligtige beløbsgrænse. Se BAL § 22

Beløbet på 1.050.180 vedrørende overdragelse af varelageret, er skattepligtigt i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1, for indkomståret 2010, hvor likvidationen er indledt/der er sket overdragelse hos klagers mor.

Når hovedaktionærens nærtstående bliver begunstiget af selskabet som følge af selskabet og hovedaktionærens interessefællesskab, så vil der som udgangspunkt forekomme trippelbeskatning, når der statueres maskeret udbytte. Begunstigelsen af hovedaktionærens nærtstående anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, og han beskattes af maskeret udbytte samtidig med, at den nærtstående beskattes af begunstigelsen."

Det er SKATs opfattelse, at de 1.050.180 kr. er en skattepligtig gave fra klagers mor til klager, idet begunstigelsen af klager har passeret klagers mors økonomi. Da der ikke foreligger en gaveanmeldelse, forhøjer klagers indkomst med de 1.050.180 kr. ”

Skattestyrelsen har den 15. august 2019 indgivet supplerende bemærkninger som følger:

”Nej, jeg har ikke indkaldt særskilt på ejercertifikaterne. Det er kun fogedretskendelse og ud fra den, er der taget stilling.

Som det fremgår af min afgørelse, mener jeg jo ikke at fogedretten tager stilling til ejerskabet af hestene.

[person5] har oplyst til fogedretten (hvilket fremgår af kendelsen), at certifikaterne på hestene er udfyld af hende og at det er hendes datter står som ejer af føllene. Det er der ikke stillet spørgsmål til (se nedenstående uddybelse).

Hestene fra Island er ifølge revisors oplysning anvendt som apportindskud i selskabet og hestenes lagerværdi har løbende været opgjort af klager, klagers ægte fælle og datteren ([person2]), og anført i selskabets regnskabs balance.

Selskabet har betalt udgifter afholdt til føllene. Og løbende indtægter (salg af heste) er ligeledes bogført i selskabet.

Da selskabet qua overdragelsen ved apportindskud af hestene til selskabet, har selskabet derved fået ejerskab til hestene. Hestenes er således selskabets aktiver. Hvorfor angivelsen af datteren på certifikatet efter vores opfattelse ikke nogen skattemæssig betydning.

Selskabet har i det hele, ageret som værende ejer af hestene. ”

Skattestyrelsen har den 31. januar 2020 fremsendt supplerende bemærkninger som følger:

”Det er ikke muligt for mig og kunne kontrollere om der er bopælspligt på ejendommen. Umiddelbart når jeg læser på Landbrugsstyrelsens hjemmeside, er der bopælspligt på landbrugsejendomme (generelt). Jeg vil derfor formode, at der er bopælspligt på ejendommen.

Jeg kan konstatere, at det ikke er efter LL § 16,9 der skal beregnes værdi af fri bolig, men LL § 16, stk. 3 (markedslejen).

Det skal her bemærkes, at klager ikke har betalt husleje for beboelse af ejendommen, hvorfor der skal tages stilling til hvad markedslejen skal ansættes til. Klager bør herefter beskattes af denne markedsleje.

Stuehuset udgør jf. BBR’s hjemmeside 130 m2. ”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at værdi af fri bolig for indkomstårene 2009, 2010, 2011 og 2012 nedsættes med 10.000 kr. pr. indkomstår og at maskeret udlodning for indkomståret 2010 nedsættes med 1.050.180 kr.

Klagerens tidligere repræsentant har til støtte herfor anført:

”For Skatteankestyrelsen nedlægges følgende

PÅSTAND

Klagers personlige indkomst for indkomståret 2009 nedsættes med kr. 10.000

Klagers personlige indkomst for indkomståret 2010 nedsættes med kr. 10.000

Klagers aktieindkomst for indkomståret 2010 nedsættes med kr. 1.050.180

Klagers personlige indkomst for indkomståret 2011 nedsættes med kr. 10.000

Klagers personlige indkomst for indkomståret 2012 nedsættes med kr. 10.000

Ovenstående klagepunkter omhandler alle spørgsmålet om beskatning af værdien af fri bil.

SKAT har imidlertid også foretaget en ændring af klagers indkomst ved rørende en påstået overdragelse af et varelager, hvilket ligeledes udgør et klagepunkt.

SAGSFREMSTILLING

Nærværende sag omhandler spørgsmålet om beskatningen af værdi af fri bolig til rådighed og maskeret udlodning af et varelager.

Vedrørende problemstillingen omkring maskeret udlodning af varelageret kan der i det hele henvises til den klage, der er indleveret til Skatteankestyrelsen vedrørende [person2], og som verserer i Skatteankestyrelsen under j.nr. [...]. Klagen i denne sag fremlægges som bilag 2.

Klager skal i det hele henholde sig til indholdet af denne klageskrivelse.

Vedrørende beskatning af rådigheden over fri bolig bemærkes, at det fremgår af Ligningslovens

§ 16 stk. 4, at den skattepligtige værdi af rådigheden over fri bolig nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Det er klagers hovedanbringende, at klager personligt har foretaget tilsvarende betalinger til fordel for selskabet, og at der således ikke er grundlag for beskatning af fri bolig, således som SKAT har opgjort beskatningen.

Som bilag 3 fremlægges dokumentation for, at klager har afholdt udgifter på selskabets vegne.

De omhandlede udgifter skal fragå i beregningsgrundlaget for værdien af rådigheden af fri bolig. ”

Af den vedlagte klage for klagerens datter er anført:

”Nærværende sag omhandler spørgsmålet om, hvorvidt klager har fået overdraget et varelager.

Det er SKAT's opfattelse, at [person2] fra [virksomhed7] ApS vederlagsfrit har fået overdraget selskabets varelager og har foretaget en beskatning i overensstemmelse med denne opfattelse.

Det er klagers hovedanbringende, at klager ikke har modtaget det pågældende varelager, og at der derfor ikke er grundlag for beskatningen.

[virksomhed7] ApS blev oprindeligt stiftet ved apportindskud af heste ejet af [person2]. Det var i forbindelse med stiftelsen af selskabet aftalen, at [person2] til gengæld skulle have ret til at lade de pågældende heste inseminere eller bedække og at [person2] skulle beholde det afkom, som hestene fik som følge af insemineringen/ bedækningen.

[person2] har efterfølgende ladet de oprindeligt indskudte heste inseminere/bedække, og hun har i overensstemmelse med den indgåede aftale fået ejendomsretten til de føl, som insemineringen/bedækningen medførte.

Dette er også baggrunden for, at [person2] blev opført og registreret som ejer af samtlige de føl, der kom til verden, jf. SKAT' s sagsfremstilling p. 2 nederst.

Det gøres til støtte for den nedlagte påstand gældende;

At de omhandlede heste stedse har været klagers ejendom, og at de omhandlede heste også civilretligt har været officielt registreret med klager som ejer.

Det forhold, at klagers far har benyttet værdien af disse heste til at lade regnskabet få et bedre udvisende, end tilfældet ellers ville have været, er ikke forhold, som klager har været bevidst om. Denne uberettigede opskrivning i regnskabet - foretaget på en række aktiver, som ikke tilhørte selskabet - har ingen betydning for det civilretlige ejerskab til hestene.

Det er således det civilretlige ejerskab til hestene, som er afgørende. Klager har altid været registreret som ejer af de omhandlede heste.

Eftersom klager stedse har været civilretlig ejer af hestene - og eftersom en forkert regnskabsmæssig opskrivning grundet selskabets dårlige økonomi ikke kan ændre på det civilretlige ejerforhold - er der intet grundlag for at foretage beskatningen. ”

Klagerens nuværende repræsentant har på møde med Skatteankestyrelsen, den 1. februar 2019 nedlagt påstand om nedsættelse af beskatning af fri bil til rådighed til 0 kr. for indkomstårene 2010 og 2011.

Klagerens repræsentant har på møde med Skatteankestyrelsen forklaret, at klagerens datter oprindeligt indskød 3-5 heste ved etableringen af [virksomhed6] ApS. Hestene var på indskudstidspunktet med føl. Avl på hestene var sket med en 1. klasses hingst som datterens tidligere kæreste ejede. Bedækningen var aftalt vederlagsfrit, og en tilsvarende bedækning vil normalt koste mellem 5.000 og 6.000 kr. Det var på denne baggrund, at man aftalte, at ejendomsretten til de avlede føl skulle tilfalde klagerens datter, og altså ikke [virksomhed6] ApS.

Det var en fejl, at hestene blev anført som varelager i regnskabet. Repræsentanten forklarede, at revisoren entydigt havde oplyst, at selskabet skulle medtage hestene i varelageret, så det havde man rettet sig efter.

En del af de heste, der stod bogført som varelager, var slet ikke avlet på de heste som klagerens datter havde indskudt. Det var heste som klagerens datter havde taget ind andre steder fra, f.eks. hvis de ellers ville skulle aflives.

Værdiansættelsen var derfor uanset hvad for høj, da den bogførte slet ikke svarede til det hestene var blevet solgt for. Klagerens datter havde undret sig over værdiansættelsen, men rettet sig efter hvad revisor havde sat den til. Regnskabet var muligvis underskrevet af klagerens ægtefælle omkring det tidspunkt hvor klagerens datter udtrådte som direktør for [virksomhed6] ApS.

Klageren har på møde med Skatteankestyrelsen bemærket, at hun ikke har haft rådighed over den Hyundai Santa Fe som hun er blevet rådighedsbeskattet af. Ligeledes har klageren bemærket, at [adresse2] på intet tidspunkt har været egnet til beboelse, da den har været indrettet som driftsejendom.

Klagerens repræsentant har den 6. februar 2019 fremsendt supplerende bemærkninger som følger:

”Skattestyrelsen kan ud fra vedlagte købekontrakter se at det kun er [person2] som er sælger, bortset fra hingsten [x5] hvoraf det ses at både [person5] og [person2] er sælgere.

Det skal også bemærkes at [person2] pr. 1/9-2010 startede enkeltmandsfirmaet op.

Det bedes også bemærket at en del heste ikke er avl efter hopperne som var start kapital, men udelukkende var [person2]s egne heste.

Stalden lånte også disse heste mod betaling af udgifter. Salg af heste efter 1/9-2010 er alle beløb indgået i regnskaber i [person2]’s virksomhed. ”

Klagerens repræsentant har den 31. august 2019 fremsendt supplerende bemærkninger som følger:

”Der er i denne sag ikke tale om (skjult udlodning), men en vildledende rådgivning fra vores revisor, om at medtage hestene som varelager i regnskabet.

Alle heste har kun haft en ejer som var [person2], hvilket er afgjort ved fogedretskendelse. Firmaet har aldrig stået som ejer af hestene.

Udover dette bedes det noteret at mange af hestene ikke er føl efter hopperne som var lånt til firmaet til apportindskud af [person2].

Der har ikke været løbende indtægter ved salg af heste i firmaet, kun salg af 1 hest i 2008 som indgik i firmaets regnskab, hvilket [person2] valgte at gøre pga. af likviditetsvanskeligheder i firmaet på daværende tidspunkt.

Apportindskuddet var et lån af heste af [person2]. Hestene har aldrig tilhørt eller været ejet af firmaet. ”

Landsskatterettens afgørelse

Fri bolig (indkomstårene 2009, 2010, 2011 og 2012)

En person anses bl.a. for hovedaktionær, hvis vedkommende ejer eller inden for de sidste fem år har ejet 25 % eller mere af kapitalen i et aktie- eller anpartsselskab, eller hvis vedkommende råder eller har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien, hvilket fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4.

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden over boligen ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret – eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret – eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 3. pkt. Den skattepligtige værdi nedsættes, hvis skatteyderen har foretaget betalinger i indkomståret til selskabet for råderetten, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 12. pkt.

Ligningslovens § 16, stk. 9, 2.-11. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ifølge anden lovgivning opfylder eller har opfyldt en bopælspligt i relation til helårsboligen og er lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage helårsboligen til sin personlige ejendom, jf. ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt.

Hvis en ejendom, der står til rådighed som fri bolig, er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt., opgøres beskatningsgrundlaget til værdien i almindelig fri handel, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Det er rådigheden over en ejendom, der bliver beskattet, og ikke den faktiske anvendelse. Der henvises til Østre Landsrets afgørelse af 9. januar 2009, refereret i SKM2009.93.ØLR.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 459 af 31. maj 2000, hvormed ligningslovens § 16, stk. 9, blev indført, at der ved vurderingen af, hvorvidt et gode anses for at have passeret hovedanpartshaverens økonomi, indgår en afvejning af, om selskabet har en selvstændig økonomisk interesse i at stille godet til rådighed for en person med tilknytning til hovedanpartshaveren. En hovedanpartshaver kan således blive beskattet af maskeret udbytte, selv om fordelen ikke tilfalder denne personligt, jf. SKM2009.247.VLR og SKM2013.488.VLR.

Klageren var i de påklagede indkomstår hovedanpartshaver i [virksomhed2] ApS og [virksomhed4] ApS.

[virksomhed2] ApS ejede fra den 29. april 2004 til den 1. september 2010 ejendommen [adresse2], [by2], og ejendommen blev herefter overdraget til [virksomhed4] ApS.

Af oplysninger i CPR fremgår, at klageren har beboet ejendommen i perioderne 16. juni 2009 til 1. oktober 2010 og 18. juni 2012 til 14. september 2013, og at klagerens datter har beboet ejendommen i perioden 15. juli 2004 til 9. juni 2012.

Klagerens tidligere repræsentant har i den oprindelige klage nedlagt påstand om, at beskatning af fri bolig skal reduceres med 10.000 kr. årligt for samtlige påklagede indkomstår, under henvisning til at klageren har dækket udgifter for selskaberne. Klageren har efterfølgende på møde med Skatteankestyrelsen anført, at ejendommen ikke var egnet til helårsbeboelse i de påklagede indkomstår.

Klageren har for fogedretten forklaret, at [adresse2] tjente til bolig for klageren og hendes ægtefælle fra medio 2012, og at ejendommen inden da havde tjent som bolig for klagerens datter. Klagerens datter har ifølge forklaringen ikke betalt husleje.

Landsskatteretten finder på baggrund af forklaringerne under fogedretssagen, samt de registrerede bopælsoplysninger, at det må anses for godtgjort, at ejendommen [adresse2] har stået til rådighed som fri bolig for klageren i indkomstårene 2009, 2010, 2011 og 2012.

Da der er tale om en landbrugsejendom, gælder der som udgangspunkt bopælspligt på ejendommen.

Bopælspligten kan opfyldes af andre end erhververen, jf. landbrugslovens § 8, stk. 1 og 2.

For ejendomme erhvervet før 2010 gjaldt bopælspligten i en periode på 8 år fra erhvervelsen, jf. landbrugslovens § 8, stk. 5.

Da der ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger ses at være dispenseret fra bopælspligt, lægges det til grund, at ejendommen var omfattet af bopælspligt i de påklagede indkomstår.

Den første betingelse i ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt., er herved opfyldt.

Ifølge landbrugslovens § 9, stk. 1, skal en landbrugsejendom holdes forsynet med en passende beboelsesbygning, medmindre ejendommen ejes sammen med en anden landbrugsejendom med en beboelsesbygning, jf. § 10. På baggrund af BBR-registreringerne for ejendommen, må det lægges til grund, at det ikke i den foreliggende sag har været muligt for klageren at overtage landbrugsejendommens stuehus, da landbrugsejendommen i så fald ikke længere vil have en beboelsesbygning.

Den anden betingelse i ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt., er herved også opfyldt.

På baggrund af ovenstående, finder Landsskatteretten at Skattestyrelsen burde have behandlet beskatning af fri bolig for pågældende ejendom efter ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt., og i forbindelse hermed have taget stilling til boligens markedsværdi ved opgørelse af beskatningsgrundlaget.

Klagepunktet vedrørende fri bolig for indkomstårene 2009, 2010, 2011 og 2012 hjemvises til fornyet behandling.

Maskeret udlodning (indkomståret 2010)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af anparter m.v. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til anpartshaverne, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Det gælder som udgangspunkt, at hvor et retligt begreb er defineret i civilretten, så kræver det klar hjemmel at fravige denne definition i skatteretlig sammenhæng, hvilket må udledes af SKM2004.297.HR.

Reglerne om registrering af ejerskab af heste fremgår af EU-forordning 504/2008 af 6. juni 2008, som suppleres af bekendtgørelse om identifikation af dyr af hesteslægten (Bekendtgørelse nr. 1448 af 15. december 2009).

Ansøgning om udstedelse af identifikationsdokumenter eller registrering af eksisterende identifikationsdokument, skal indgives ejeren, jf. § 4 i bekendtgørelse om identifikation af dyr af hesteslægten, jf. art. 5 og 8 i EU-forordning 504/2008 af 6. juni 2008.

Af § 5, stk. 1 i bekendtgørelse om identifikation af dyr af hesteslægten fremgår, at ejerskifte skal registreres ved indsendelse af ejercertifikat til det udstedende organ, indenfor 30 dage efter ejerskiftet har fundet sted. Certifikatet skal være underskrevet af både tidligere og ny ejer.

Af § 3 i bekendtgørelse om identifikation af dyr af hesteslægten fremgår, at Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Heste (I dag ”[virksomhed14]”) er udstedende organ i Danmark.

Af varelagerlovens § 1, stk. 5 fremgår, at nedskrivning efter varelagerlovens regler kan foretages for nærmere opregnede aktiver, der tilhører virksomheden ved årets udgang.

Af årsregnskabslovens § 33, stk. 1 fremgår, at et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden og aktivets værdi kan måles pålideligt. Uanset definitionen på aktiver i bilag l, C, nr. 1, kan virksomheden dog undlade at indregne aktiver, der ikke ejes af virksomheden.

Klageren har nedlagt påstand om, at hun ikke har foretaget en maskeret udlodning i det påklagede indkomstår. Klageren har til støtte herfor anført, at hestene hele tiden har været hendes datters ejendom, og har herunder henvist til fogedretskendelse af 4. juli 2012.

Skattestyrelsen har anført, at hestene i det påklagede indkomstår var bogført som varelager i selskabet, samt at tre heste var anvendt som apportindskud i selskabet, hvorfor hestene efter SKATs opfattelse var selskabets ejendom. Skattestyrelsen har endvidere anført, at klageren og selskabet har disponeret som om, at hestene har været selskabets ejendom, bl.a. ved at afholde udgifter til hestene, og ved at lade salgsindtægter tilgå selskabet. Skattestyrelsen har anført at det civilretlige ejerskab kan fraviges skatteretligt grundet førnævnte omstændigheder.

Af den fremlagte fogedretskendelse fremgår, at klageren har fremlagt ejercertifikater på størstedelen af hestene for fogedretten, og det lægges derfor til grund, at klagerens datter havde ejercertifikaterne i hænde på tidspunktet for fogedretssagen, og at certifikaterne var udstedt på datterens navn. Klagerens ægtefælle har for fogedretten forklaret, at hestene blev bogført som varelager for at ”pynte” på regnskabet.

Selskabets revisor har oplyst at hestene ”[x12]”, ”[x14]” og ”[x15]” blev anvendt som apportindskud ved selskabets stiftelse. Klagerens datter har oplyst, at de tre heste oprindeligt tilhørte hende, da hun havde medbragt dem fra Island, hvor hun havde modtaget hestene som løn.

Af fogedrettens kendelse fremgår, at datteren har fremlagt ejercertifikat, dateret 28. januar 2004 for [x15]. Hverken klageren eller kurator har fremlagt ejercertifikater for ”[x12]” og ”[x14]”.

Af fogedretskendelsen fremgår, at kurators begæring om at konkursboet skulle sættes i besiddelse af hestene blev afvist, med den begrundelse at det fandtes betænkeligt at fremme fogedforretningen.

Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at der er sket gyldigt ejerskifte af hestene i forbindelse med stiftelsen af selskabet. Herved er henset til, at selskabet ikke har været i besiddelse af ejercertifikater på nogen heste. Landsskatteretten finder ikke, at det alene som følge af bogføringen af hestene som varelager modsat kan sluttes, at selskabet faktisk har ejet hestene og været berettiget til at bogføre dem som varelager.

Tilsvarende finder Landsskatteretten ikke, at det ved selskabets afholdelse af udgifterne til hestehold modsat kan sluttes, at selskabet har været rette omkostningsbærer for disse udgifter, eller rette indkomstmodtager ved salg af hestene.

Klagerens datter har ifølge foreliggende oplysninger kunnet fremvise ejercertifikater under fogedrettens behandling af sagen.

Landsskatteretten finder at ejercertifikaterne må lægges til grund, ved fastlæggelsen af ejerskabet, da der ikke ses at være tilstrækkeligt faktisk eller retligt grundlag til at fravige de registrerede oplysninger om ejerskab. Der henses til, at registrering af ejercertifikat er lovreguleret, og at registreringen er underlagt kontrol ved en uafhængig tredjepart. Som udgangspunkt må ejercertifikaterne derfor indgå som et væsentligt moment, ved vurdering af spørgsmål om ejerskab over heste.

For de resterende heste, hvor hverken klagerens datter eller kurator har kunnet fremvise ejercertifikater, finder Landsskatteretten ej heller, at der er tilstrækkeligt grundlag for at anse selskabet for ejer.

Herved er henset til, at kurator ifølge det oplyste nedlagde subsidiær påstand om, at konkursboet blev sat i besiddelse af disse, og at fogedretten også afviste at fremme denne begæring. Ligeledes henses til, at kurator ikke ses at have forfulgt forholdet vedrørende hestene yderligere efter at fogedretten afviste at fremme begæringen.

Da Landsskatteretten ikke finder det tilstrækkeligt godtgjort, at selskabet civilretligt har været ejer af heste af en værdi af i alt 1.050.180 kr., finder Landsskatteretten ikke at tilsvarende værdier har passeret klagerens økonomi ved maskeret udlodning.

Det er herved ikke med rette, at klageren er beskattet af maskeret udlodning på 1.050.180 kr.

Klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010 nedsættes med 1.050.180 kr. for klagepunktet vedrørende maskeret udlodning.

Fri bil (indkomstårene 2010 og 2011)

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedanpartshaver, skal denne beskattes af værdien heraf uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens §§ 16, stk. 1 og 16 A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, 2. pkt.

Bevisbyrden for, at en firmabil er til rådighed for privat benyttelse tilfalder som udgangspunkt SKAT, hvis hovedanpartshaverens og selskabets adresse ikke var sammenfaldende i perioden, og bilen ikke har været parkeret ved klagerens bopæl.

Bevisbyrden vendes dog, hvis de faktiske forhold taler for, at bilen har været til rådighed for privat anvendelse. Højesteret fandt i dommene SKM2005.138 og SKM2008.534 at SKAT havde løftet bevisbyrden.

Betaling af privatbenyttelsesafgift kan, sammenholdt med øvrige omstændigheder, f.eks. afhændelse af privatejede biler forud for virksomhedens erhvervelse af bilen, ligeledes bevirke, at der opstår en formodning for at en skatteyder har haft fri bil til rådighed, jf. SKM2018.40.VLR og SKM2007.293.LSR.

Det er en konkret vurdering ud fra de foreliggende faktiske forhold, hvorvidt rådigheden kan anses for afkræftet.

Klageren var i de påklagede indkomstår hovedanpartshaver i [virksomhed2] ApS, og var gennem holdingselskabet ultimativ ejer af [virksomhed1] ApS. [virksomhed1] ApS overdragede den 15. januar 2010 en af selskabet ejet bil, mrk. Hyundai Santa Fe, til [virksomhed2] ApS.

Landsskatteretten finder, at der ud fra de foreliggende oplysninger, må bestå en formodning for, at klageren har haft privat rådighed over den pågældende bil. Herved er henset til, at klageren i november 2009 afstod husstandens eneste privatejede bil, hvorefter [virksomhed2] ApS overtog [virksomhed1] ApS’ bil i januar 2010. Kort tid efter blev denne bil registreret til blandet benyttelse, hvorefter der blev betalt privatbenyttelsesafgift i den resterende ejertid. Ligeledes er henset til, at [virksomhed2] ApS’ adresse var sammenfaldende med klagerens bopælsadresse indtil oktober 2010, og at klagerens ægtefælle har vedstået at have kørt privat i bilen, hvilket fremgår af referat af møde den 24. juni 2014.

Da klageren ikke ved fremlæggelse af kørebog eller tilsvarende har afkræftet, at hun har haft mulighed for at råde privat over bilen, anses klager for at have haft fri bil til rådighed.

Det er herved med rette, at klageren er blevet beskattet af værdi af fri bil til rådighed for indkomstårene 2010 og 2011.

Klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2009, 2010, 2011 og 2012 stadfæstes vedrørende dette klagepunkt.