Kendelse af 14-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 25-06-2020

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, CVR [...1] blev stiftet, den 29. marts 2004, af klagerens mor. Klageren var, fra 29. marts 2004 til den 5. marts 2008, registreret som direktør i selskabet. Klagerens far blev, den 5. marts 2008, registreret som direktør i selskabet. Dette fremgår af oplysninger i CVR.

Af selskabets årsrapporter for regnskabsårene 2004 til 2008, fremgik oplysninger om omsætningsaktiver som følger:

Den 15. maj 2004 underskrev klageren en aftale med sine forældre, som følger:

”[person1] låner [virksomhed1] 3-5 heste (3 med føl i maven) som startkapital på [virksomhed1].

(Hestene [person1] sætter ind som lån er optjent som løn oppe på Island.)

[virksomhed1] skal så tilbagebetale (dette lån) til [person1] ved at betale div. omkostninger for samtlige [person1]s heste.

Når lånet er tilbagebetalt og stalden forhåbentligt finansierer sig selv vender vi lige tingene på ny.

Når [person1] får solgt en hest fordeles beløbet løbende henholdsvis til [person1] ([person1]s indtjening) og stalden (for erlagte udgifter) indtil regnskabet mell. [person1] og stalden går i balance.

[virksomhed1] skal drives ved indtjening på pensionærer, ridelejre, kurser, skovturskurser, sommergræs-gæster, træning og tilridning. ”

Klagerens repræsentant har til sagen fremlagt kopier af salgskvitteringer, hvoraf fremgår oplysninger om hestesalg som følger:

Selskabet blev taget under konkursbehandling ved dekret, den 16. juni 2011.

Kurator udsendte redegørelse, den 27. juni 2011, hvoraf fremgik, at der i virksomheden var bogført varelager på 1.130.180 kr. Det bogførte varelager bestod ifølge det oplyste, af 20 heste. Klagerens far har oplyst til kurator, at de 19 af hestene ikke var selskabets ejendom, men klagerens. Af kurators redegørelse fremgår, at en hest blev solgt for 80.000 kr. i 2009.

Af udskrift af fogedbogen fremgår, at fogedretten i [by1], den 4. juli 2012, afsagde kendelse i en sag om umiddelbar fogedforretning, som kurator havde anlagt mod klageren og [virksomhed2] ApS.

Kurator havde principalt nedlagt påstand om, at blive sat i besiddelse af 25 heste, med eventuelle hestepas og ejercertifikater. Kurator havde subsidiært nedlagt påstand om, at blive sat i besiddelse af de heste, der ikke var ejercertifikat på, eller de heste der på tidspunktet var i klagerens eller [virksomhed2] ApS’ besiddelse.

Af faktiske oplysninger i fogedrettens kendelse fremgår:

”Af revisor [person2]s brev til advokat [person3] af 3. juni fremgår blandt andet:

”I forbindelse med stiftelsen af selskabet blev der indskudt 5 heste tilbage i 2004. Jeg har så hvert år, i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten, forespurgt på varelageret. Og har i den forbindelse fået fremsendt en lagerliste, med de heste, som var på det tidspunkt. Jeg har været forbi, og set hestenes tilstedeværelse. ”

Der er fremlagt ejercertifikater vedrørende en række af hestene i [person1]s navn. Rekvirenten har udarbejdet fortegnelse over hestene omfattet af begæringen, som rekvisiti er enig i for så vidt angår oplysninger om ejercertifikater i [person1]s navn og dato herfor:

(...) ”

Ved fogedsagen er det oplyst, at hestene ”[x12]”, ”[x14]” og ”[x15]” var de tre heste som klageren oprindeligt havde medbragt fra Island.

Af fogedrettens kendelse fremgår, at fogedretten afviste, at fremme sagen, med begrundelse som følger:

”Ifølge [person1] er hun ejer af de i begæringen anførte heste, som hun til dels har afhændet. Hun har gjort gældende, at ejendomsretten over hestene ikke er overdraget til det nu konkursramte selskab, og at selskabet aldrig har købt hestene - eller betalt hende herfor. Der foreligger ejercertifikater i [person1]s navn vedrørende en række af hestene.

[person1] var i en årrække direktør i selskabet. Af de fremlagte årsrapporter for selskabet fremgår aktiver benævnt henholdsvis heste og varelager. Ifølge revisor [person2] anvendtes nogle heste som apportindskud ved selskabets stiftelse, og det var herefter meningen, at hestene løbende skulle købes i selskabet.

[person1] har forklaret, at hun aldrig har underskrevet ovennævnte årsrapporter. Ifølge [person2] havde han på intet tidspunkt kontakt til [person1]. [person1]s forældre, [person2] og [person4] har forklaret, at de har underskrevet årsrapporterne med anvendelse af [person1]s navn.

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger findes det herefter betænkeligt at fremme sagen i fogedretten, jf. retsplejelovens § 597, stk. 3 (...) ”

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 1.050.180 kr. vedrørende skattepligtige gaver.

SKAT har som begrundelse herfor anført:

”(...)

Ifølge foreliggende oplysninger fra kurator, har din far oplyst, at varelageret på 1.050.180 kr. (1.130.180 kr. – 80.000 kr.) består af 19 heste og at disse er overdraget til Dig.

Ifølge foreliggende årsregnskaber for selskabet [virksomhed3] ApS fremgår det, at varelageret pr. 31/12-2008 er værdiansat til 1.130.180 kr.

Idet der henvises til oplysninger fra kurator af [virksomhed3] ApS u/konkurs, fremgår det, at der i 2009 er solgt 1 hest til 80.000 kr., hvorefter varelageret kan opgøres til 1.050.180 kr.

Ligeledes fremgår det af kurators § 125 redegørelse, at varelageret er overdraget til dig. Der foreligger ikke dokumentation for, at der er sket betaling for varelageret.

Din far har ved fremmøde den 2. juli 2014, udleveret udskrift af fogedretten [by1]. Af denne udskrift fremgår det, af at sagsoplysningerne, at du havde ejendomsretten over hestene (varelageret) og at ejendomsretten over hestene ikke har været overdraget til selskabet ([virksomhed3] ApS). Ligeledes foreligger der ejercertifikater i dit navn vedrørende en række af hestene, ifølge de oplysninger du har afgivet til Retten i [by1].

Det fremgår endvidere af sagsoplysninger fra Retten i [by1], at du var direktør i selskabet, samt at hestene indgik i selskabets varelager. Videre ifølge selskabets revisor, var nogle af hestene anvendt som apportindskud ved selskabets stiftelse. Det var herefter meningen, at hestene løbende skulle købes i selskabet.

Du har til Retten i [by1] oplyst, at varelageret af heste i selskabet, er føl af de tre heste (der umiddelbart ifølge revisor er anvendt som apportindskud i selskabet [virksomhed3] ApS). Ligeledes oplyser du, at du har udlånt dine heste til selskabet. Du har fortalt, at du var opmærksom på, at du var direktør for selskabet, men af den opfattelse, at du kun stod for tilridning m.v. og i øvrigt ikke havde noget med det økonomiske at gøre.

Du blev ligeledes heller ikke aflønnet i selskabet og havde ikke kontakt til revisor. Derudover, at du ikke var ikke opmærksom på, at hestene fremstod som varelager i selskabet, uanset at du havde hjulpet din far med udarbejdelsen af varelageropgørelse.

Ved løbende salg af heste, har du forklaret, at provenue dvs. indtægten/byttehandlen er anvendt til foder, smed, leje jord m.v. Derudover har du forklaret, at nogle af pengene fra salg af heste er indgået i selskabet.. Du har ikke fået penge udbetalt for salget af heste, ligesom du ikke har noget bogholderi, der viser hvad du skylder selskabet for eksempelvis foder, opstaldning m.v. Ligeledes har du oplyst, at du ikke ved hvordan regningerne til dyrlæge er betalt.

Det fremgår videre af afgørelse fra Retten i [by1], at du havde oplyst om værdierne på hestene til din far, der derefter har videresendt opgørelsen til selskabets revisor.

Dine forældre har stået for, at udskrive fakturaer i selskabets navn, når du har udført arbejde (træning og ridning).

Ifølge revisor har selskabets indtægter bestået i salg af heste, indtægter fra boxleje, træning, tilridning m.m. Udgifterne har været køb af heste, dyrlæge, foder, ombygning af staldene, smed mm.

Ifølge sagoplysninger fra Retten i [by1], har det været din mor, der har udarbejdet certifikater, når et føl kom til verden,. Certifikaterne er udarbejdet således, at du står som ejer af føllene.

Af afgørelsen fra retten i [by1] fremgår det, at din mor har oplyst, at Du hverken fik løn eller andre likvider for hestene. Videre fremgår det, at det er din mor der har underskrevet selskabets årsrapporter i dit navn og at selskabet dvs. din mor stod for betaling af dyrlægeregninger m.v. Din mor oplyser, at det var nødvendigt at bruge privat midler idet selskabet var underskudsgivende.

Din mor oplyser, at det var meningen, at du skulle have løn når f.eks. en hest blev solgt og at eventuel yderligere beløb skulle bogføres i selskabet. Afslutningsvis oplyser din mor, at du ikke var i stand til at betale for at bo på [adresse1] hvorfor der ikke er indtægtsført leje fra dig.

Uagtet at Retten i [by1] finder det betænkeligt, at fremme sagen i fogedretten i henhold til retsplejelovens § 597, stk. 3, finder Skat ikke at retten tager stilling til ejerskabet af hestene, som din far oplyser på mødet af den 20. maj 2014 og 24. juni 2014.

Det er derfor fortsat Skat opfattelse, at hestene skal anses som selskabets ejendom. Der er ved dette henset til revisors oplysninger om, at hestene fra Island er anvendt som apportindskud og ligeledes, at hestenes lagerværdi løbende har været opgjort af din far og dig og anført i regnskabets balance.

Derudover er de løbende udgifter afholdt af selskabet og løbende indtægter ifølge fogedrettens sagsoplysninger tilgået selskabet, anses selskabet at have ageret ud fra at hestene var deres og ikke dine.

Ud fra ovenstående forhold, anser Skat fortsat hestene for at være selskabets ejendom.

Det er således Skats opfattelse, at overdragelsen af varelageret til din dig må anses for maskeret udlodning. Idet der er sket overdragelse af varelageret til dig uden der er sket betaling herfor. Begunstigelsen af dig er sket i egenskab af din mors bestemmende indflydelse i selskabet.

Det fremgår af juridisk vejledning afsnit C.B.3.6., at begunstigelsen af hovedaktionærens nærtstående anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, og han beskattes af maskeret udbytte samtidig med, at den nærtstående beskattes af begunstigelsen. Se SKM.2008.211.HR, SKM.2004.106.HR og TfS 1990, 367 ØLR.

Trippel beskatning vil ikke forekomme, hvis begunstigelsen er skattefritaget hos den begunstigede. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis begunstigelsen skal behandles som en gave til en nærtbeslægtet, og værdien af gaven er under den afgiftspligtige beløbsgrænse. Se BAL § 22

Beløbet på 1.050.180 vedrørende overdragelse af varelageret, er skattepligtigt i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1, for indkomståret 2010, hvor likvidationen er indledt/der er sket overdragelse.

Der står følgende i Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.B.3.6:

”Når hovedaktionærens nærtstående bliver begunstiget af selskabet som følge af selskabet og hovedaktionærens interessefællesskab, så vil der som udgangspunkt forekomme trippelbeskatning, når der statueres maskeret udbytte. Begunstigelsen af hovedaktionærens nærtstående anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, og han beskattes af maskeret udbytte samtidig med, at den nærtstående beskattes af begunstigelsen.”

Det er SKATs opfattelse, at de 1.050.180 kr. er en skattepligtig gave fra din mor til dig, idet begunstigelsen af dig har passeret hendes økonomi. Da der ikke foreligger en gaveanmeldelse, forhøjer vi din indkomst med 1.050.180 kr.”

Skattestyrelsen har den 10. november 2014 afgivet høringssvar som følger:

”Klager gør gældende, at hun ikke skal beskattes af modtaget skattepligtig gave. Derudover gør klager gældende, at hun ikke har fået overdraget et varelager, og at varelageret (hestene) civilretligt har været [person1] private heste og ikke selskabet [virksomhed3] ApS.

Klager oplyser at selskabet [virksomhed3] ApS oprindeligt blev stiftet ved apportindskud af heste ejet af [person1]. I forbindelse med stiftelsen af selskabet, blev det aftalt at de pågældende heste skulle inseminere eller bedække og at [person1] skulle beholde afkommet, som følge heraf.

Klager har ladet de oprindelig indskudte heste inseminere/bedækkes, og hun har efterfølgende i overensstemmelse med det i den påstået aftale med selskabet, fået ejendomsretten til de føl, som inseminering/bedækningen medførte.

Hvorfor klager [person1] ligeledes er blevet opført og registreret som ejer af samtlige de føl der kom til verden.

Klager er af den opfattelse, at de omhandlende heste civilretligt har været officielt registreret med klager som ejer.

Klager mener, at det forhold at klagers far har benyttet værdien af disse heste til at lade regnskabet få et bedre udvisende, end tilfældet ellers ville have været, ikke er forhold, som klager har været bevidst om. Derudover at denne uberettigede opskrivning i selskabet, foretaget på aktiver der ikke tilhørte selskabet, ikke har betydning for den civilretlige ejendomsret over hestene.

Det er klagers opfattelse, at det er hende der skal anses civilretlige ejer af hestene, hvorfor der ikke ligger grundlag for beskatning af modtaget skattepligtigt gave og klagers mor, af maskeret udlodning. Herunder at det er det civilretlige ejerskab der skal lægges til grund, ved fastsættelsen af hvem der skal anses som rette ejer af hestene.

Det er Skats opfattelse, at der skal ske beskatning af modtaget skattepligtig gave hos klager [person1], og maskeret udlodning hos klagers mor (se journal nummer [...]).

Det faktum, at klager fastholder, at det er den civilretlige ejerskab af hestene, der ligeledes også skatteretligt skal lægges til grund ved ejerskabet af varetageret (hestene), er Skat ikke enig i. Skat er af den opfattelse, at den civilretlige ejerskab kan fraviges skatteretligt, når der kan påvises, at de civilretlige dispositioner er foretaget på grundlag af omgåelseshensigter, jf. nedenstående begrundelser.

Klagers mor, [person4], var hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed4] ApS - tidligere [virksomhed5], som nu er gået konkurs. Selskabet ejede datterselskab [virksomhed3] ApS, der ligeledes under konkurs. Klager, [person1] var direktør i selskabet [virksomhed3] ApS.

Selskabet [virksomhed3] ApS varelager (heste) er opgjort til 1.130.180 kr. ifølge indsendte regnskaber. Hestene er dels de 5 heste der blev anvendt som apportindskud ved stiftelse af selskabet, samt føl af disse.

Varetageret bestod af 20 heste, heraf er den ene i 2009 solgt til 80.000 kr. (19 heste). Klager har hjulpet sin far med udarbejdelse af varelageropgørelsen til selskabet. Ved løbende salg af heste, har klager oplyst til Retten i [by1], at provenue dvs. indtægten/byttehandlen er anvendt til foder, smed, leje jord m.v. Derudover har hun forklaret, at nogle af pengene fra salg af heste er indgået i selskabet. Klager har ikke fået penge udbetalt for salget af heste/føl, ligesom hun ikke har noget bogholderi, der viser hvad hun skylder selskabet for eksempelvis foder, opstaldning m.v. Ligeledes har du klager oplyst, at hun ikke ved hvordan regningerne til dyrlæge er betalt.

Det fremgår endvidere af klagers udtalelse til retten i [by1], at det er klagers mor (hovedanpartshaver) og hendes far, der har udstedt regninger i selskabets navn for det arbejde klager har udført med tilridning og træning.

Ifølge sagoplysninger fra Retten i [by1], har det været selskabets hovedanpartshaver (klagers mor), der har udarbejdet certifikater, når et føl kom til verden. Certifikaterne er udarbejdet således, at det er klager der står som ejer af føllene.

Det er Skats opfattelse, at retten i [by1] ikke tager stillen til hvem der har ejerskab over heste­ ne/føl, men blot at man ikke ønsker at fremme sagen i fogedretten.

Det er derfor fortsat Skat opfattelse, at hestene skal anses som selskabets ejendom. Der er ved dette henset til revisors oplysninger om, at hestene fra Island er anvendt som apportindskud og ligeledes, at hestenes lagerværdi løbende har været opgjort af klager og hendes far, og anført i regnskabets balance.

Ud fra ovenstående forhold, anser Skat fortsat hestene for skatteretligt, at skulle anses som selskabets ejendom og det er Skats opfattelse, at det faktum at hestene står registreret i klagers navn ikke medfører at hestene skatteretligt kan anses som klagers. Selskabet har ageret ud fra, at hestene var deres, ved at lade de løbende indtægter og udgifter indgå i selskabets regnskab, ligesom hestenes værdi stod opført i selskabets balance.

Det er således fortsat Skats opfattelse, at overdragelsen af varelageret til hovedanpartshavers datter (klager) må anses for maskeret udlodning til hovedanpartshaver (klagers mor). Idet der er sket overdragelse afvarelageret, uden der er sket betaling herfor. Begunstigelsen af klager er sket i egenskab af hovedanpartshavers bestemmende indflydelse i selskabet.

Det fremgår af juridisk vejledning afsnit C.B.3.6., at begunstigelsen af hovedaktionærens nærtstående anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, og han/hun beskattes af maskeret ud­ bytte samtidig med, at den nærtstående beskattes af begunstigelsen. Se SKM.2008.211.HR, SKM.2004.106.HR og TfS 1990, 367 ØLR.

Denne beskatning vil ikke forekomme, hvis begunstigelsen er skattefritaget hos den begunstigede. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis begunstigelsen skal behandles som en gave til en nærtbeslægtet, og værdien af gaven er under den afgiftspligtige beløbsgrænse. Se BAL § 22

Beløbet på 1.050.180 vedrørende overdragelse af varelageret, er skattepligtigt i henhold til lignings­ lovens § 16 A, stk. 1, for indkomståret 2010, hvor likvidationen er indledt/der er sket overdragelse hos klagers mor.

Når hovedaktionærens nærtstående bliver begunstiget af selskabet som følge af selskabet og hoved­ aktionærens interessefællesskab, så vil der som udgangspunkt forekomme trippelbeskatning, når der statueres maskeret udbytte. Begunstigelsen af hovedaktionærens nærtstående anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, og han beskattes af maskeret udbytte samtidig med, at den nærtstående beskattes af begunstigelsen."

Det er SKATs opfattelse, at de 1.050.180 kr. er en skattepligtig gave fra klagers mor til klager, idet begunstigelsen af klager har passeret klagers mors økonomi. Da der ikke foreligger en gaveanmel­ delse, forhøjer klagers indkomst med de 1.050.180 kr. ”

Skattestyrelsen har den 15. august 2019 indgivet supplerende bemærkninger som følger:

”Nej, jeg har ikke indkaldt særskilt på ejercertifikaterne. Det er kun fogedretskendelse og ud fra den, er der taget stilling.

Som det fremgår af min afgørelse, mener jeg jo ikke at fogedretten tager stilling til ejerskabet af hestene.

[person4] har oplyst til fogedretten (hvilket fremgår af kendelsen), at certifikaterne på hestene er udfyld af hende og at det er hendes datter står som ejer af føllene. Det er der ikke stillet spørgsmål til (se nedenstående uddybelse).

Hestene fra Island er ifølge revisors oplysning anvendt som apportindskud i selskabet og hestenes lagerværdi har løbende været opgjort af klager, klagers ægte fælle og datteren ([person1]), og anført i selskabets regnskabs balance.

Selskabet har betalt udgifter afholdt til føllene. Og løbende indtægter (salg af heste) er ligeledes bogført i selskabet.

Da selskabet qua overdragelsen ved apportindskud af hestene til selskabet, har selskabet derved fået ejerskab til hestene. Hestenes er således selskabets aktiver. Hvorfor angivelsen af datteren på certifikatet efter vores opfattelse ikke nogen skattemæssig betydning.

Selskabet har i det hele, ageret som værende ejer af hestene. ”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om nedsættelse af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 med 1.050.180 kr.

Klagerens repræsentant har som begrundelse herfor anført:

”Nærværende sag omhandler spørgsmålet om, hvorvidt klager har fået overdraget et varelager.

Det er SKAT' s opfattelse, at [person1] fra [virksomhed3] ApS vederlagsfrit har fået overdraget selskabets varelager og har foretaget en beskatning i overensstemmelse med denne opfattelse.

Det er klagers hovedanbringende, at klager ikke har modtaget det pågældende varelager, og at der derfor ikke er grundlag for beskatningen.

[virksomhed3] ApS blev oprindeligt stiftet ved apportindskud af heste ejet af [person1]. Det var i forbindelse med stiftelsen af selskabet aftalen, at [person1] til gengæld skulle have ret til at lade de pågældende heste inseminere eller bedække og at [person1] skulle beholde det afkom, som hestene fik som følge af insemineringen/bedækningen.

[person1] har efterfølgende ladet de oprindeligt indskudte heste inseminere/bedække, og hun har i overensstemmelse med den indgåede aftale fået ejendomsretten til de føl, som insemineringen/bedækningen medførte.

Dette er også baggrunden for, at [person1] blev opført og registreret som ejer af samtlige de føl, der kom til verden, jf. SKAT' s sagsfremstilling p. 2 nederst.

ANBRINGENDER

Det gøres til støtte for den nedlagte påstand gældende;

At de omhandlede heste stedse har været klagers ejendom, og at de omhandlede heste også civilretligt har været officielt registreret med klager som ejer.

Det forhold, at klagers far har benyttet værdien af disse heste til at lade regnskabet få et bedre udvisende, end tilfældet ellers ville have været, er ikke forhold, som klager har været bevidst om. Denne uberettigede opskrivning i regnskabet - foretaget på en række aktiver, som ikke til hørte selskabet - har ingen betydning for det civilretlige ejerskab til hestene.

Det er således det civilretlige ejerskab til hestene, som er afgørende. Klager har altid været registreret som ejer af de omhandlede heste.

Eftersom klager stedse har været civilretlig ejer af hestene - og eftersom en forkert regnskabsmæssig opskrivning grundet selskabets dårlige økonomi ikke kan ændre på det civilretlige ejerforhold - er der intet grundlag for at foretage beskatningen. ”

Klageren har på møde med Skatteankestyrelsen, den 1. februar 2019, fremsat supplerende anbringender for den nedlagte påstand.

Klagerens repræsentant har forklaret, at klageren oprindeligt indskød 3-5 heste ved etableringen af [virksomhed1] ApS. Hestene var på indskudstidspunktet med føl. Avl på hestene var sket med en 1. klasses hingst som klagerens tidligere kæreste ejede. Bedækningen var aftalt vederlagsfrit, og en tilsvarende bedækning vil normalt koste mellem 5.000 og 6.000 kr. Det var på denne baggrund, at man aftalte, at ejendomsretten til de avlede føl skulle tilfalde klageren, og altså ikke [virksomhed1] ApS.

Det var en fejl, at hestene blev anført som varelager i regnskabet. Repræsentanten forklarede, at revisoren entydigt havde oplyst, at selskabet skulle medtage hestene i varelageret, så det havde man rettet sig efter.

En del af de heste, der stod bogført som varelager, var slet ikke avlet på de heste som klageren havde indskudt. Det var heste som klageren havde taget ind andre steder fra, f.eks. hvis de ellers ville skulle aflives.

Værdiansættelsen var derfor uanset hvad for høj, da den bogførte slet ikke svarede til det hestene var blevet solgt for. Klageren havde undret sig over værdiansættelsen, men rettet sig efter hvad revisor havde sat den til. Regnskabet var muligvis underskrevet af klagerens far omkring det tidspunkt hvor klageren udtrådte som direktør for [virksomhed1] ApS.

Klagerens repræsentant har den 6. februar 2019 fremsendt supplerende bemærkninger som følger:

”Skattestyrelsen kan ud fra vedlagte købekontrakter se at det kun er [person1] som er sælger, bortset fra hingsten [x5] hvoraf det ses at både [person4] og [person1] er sælgere.

Det skal også bemærkes at [person1] pr. 1/9-2010 startede enkeltmandsfirmaet op.

Det bedes også bemærket at en del heste ikke er avl efter hopperne som var start kapital, men udelukkende var [person1]s egne heste.

Stalden lånte også disse heste mod betaling af udgifter. Salg af heste efter 1/9-2010 er alle beløb indgået i regnskaber i [person1]’s virksomhed. ”

Klagerens repræsentant har den 31. august 2019 fremsendt supplerende bemærkninger som følger:

”Der er i denne sag ikke tale om (skjult udlodning) , men en vildledende rådgivning fra vores revisor, om at medtage hestene som varelager i regnskabet.

Alle heste har kun haft en ejer som var [person1], hvilket er afgjort ved fogedretskendelse. Firmaet har aldrig stået som ejer af hestene.

Udover dette bedes det noteret at mange af hestene ikke er føl efter hopperne som var lånt til firmaet til apportindskud af [person1].

Der har ikke været løbende indtægter ved salg af heste i firmaet, kun salg af 1 hest i 2008 som indgik i firmaets regnskab, hvilket [person1] valgte at gøre pga. af likviditetsvanskeligheder i firmaet på daværende tidspunkt.

Apportindskuddet var et lån af heste af [person1]. Hestene har aldrig tilhørt eller været ejet af firmaet. ”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. En gave er skattepligtig for modtageren, medmindre den er omfattet af boafgiftslovens § 22. Det følger af statsskattelovens § 4, litra c, og § 5, litra b.

Det gælder som udgangspunkt, at hvor et retligt begreb er defineret i civilretten, så kræver det klar hjemmel at fravige denne definition i skatteretlig sammenhæng, hvilket må udledes af SKM2004.297.HR.

Reglerne om registrering af ejerskab af heste fremgår af EU-forordning 504/2008 af 6. juni 2008, som suppleres af bekendtgørelse om identifikation af dyr af hesteslægten (Bekendtgørelse nr. 1448 af 15. december 2009).

Ansøgning om udstedelse af identifikationsdokumenter eller registrering af eksisterende identifikationsdokument, skal indgives ejeren, jf. § 4 i bekendtgørelse om identifikation af dyr af hesteslægten, jf. art. 5 og 8 i EU-forordning 504/2008 af 6. juni 2008.

Af § 5, stk. 1 i bekendtgørelse om identifikation af dyr af hesteslægten fremgår, at ejerskifte skal registreres ved indsendelse af ejercertifikat til den udstedende organ, indenfor 30 dage efter ejerskiftet har fundet sted. Certifikatet skal være underskrevet af både tidligere og ny ejer.

Af § 3 i bekendtgørelse om identifikation af dyr af hesteslægten fremgår, at Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Heste (I dag ”SEGES”) er udstedende organ i Danmark.

Af varelagerlovens § 1, stk. 5 fremgår, at nedskrivning efter varelagerlovens regler kan foretages for nærmere opregnede aktiver, der tilhører virksomheden ved årets udgang.

Af årsregnskabslovens § 33, stk. 1 fremgår, at et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden og aktivets værdi kan måles pålideligt. Uanset definitionen på aktiver i bilag l, C, nr. 1, kan virksomheden dog undlade at indregne aktiver, der ikke ejes af virksomheden.

Klageren har nedlagt påstand om, at hun ikke har modtaget en skattepligtig gave i det påklagede indkomstår. Klageren har til støtte herfor anført, at hestene hele tiden har været hendes ejendom, og har herunder henvist til fogedretskendelse af 4. juli 2012.

Skattestyrelsen har anført, at hestene i det påklagede indkomstår var bogført som varelager i selskabet, samt at tre heste var anvendt som apportindskud i selskabet, hvorfor hestene efter SKATs opfattelse var selskabets ejendom. Skattestyrelsen har endvidere anført, at klageren og selskabet har disponeret som om, at hestene har været selskabets ejendom, bl.a. ved at afholde udgifter til hestene, og ved at lade salgsindtægter tilgå selskabet. Skattestyrelsen har anført at det civilretlige ejerskab kan fraviges skatteretligt grundet førnævnte omstændigheder.

Af den fremlagte fogedretskendelse fremgår, at klageren har fremlagt ejercertifikater på størstedelen af hestene for fogedretten, og det lægges derfor til grund, at klageren havde ejercertifikaterne i hænde på tidspunktet for fogedretssagen, og at certifikaterne var udstedt på klagerens navn. Klagerens far har for fogedretten forklaret, at hestene blev bogført som varelager for at ”pynte” på regnskabet.

Selskabets revisor har oplyst at hestene ”[x12]”, ”[x14]” og ”[x15]” blev anvendt som apportindskud ved selskabets stiftelse. Klageren har oplyst, at de tre heste oprindeligt tilhørte hende, da hun havde medbragt dem fra Island, hvor hun havde modtaget hestene som løn.

Af fogedrettens kendelse fremgår, at klageren har fremlagt ejercertifikat, dateret 28. januar 2004 for [x15]. Hverken klageren eller kurator har fremlagt ejercertifikater for ”[x12]” og ”[x14]”.

Af fogedretskendelsen fremgår, at kurators begæring, om at konkursboet skulle sættes i besiddelse af hestene blev afvist, med den begrundelse, at det fandtes betænkeligt at fremme fogedforretningen.

Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at der er sket ejerskifte for hestene i forbindelse med stiftelsen af selskabet. Herved er henset til, at selskabet ikke har været i besiddelse af ejercertifikater på nogen heste. Landsskatteretten finder ikke at det alene ved bogføringen af hestene som varelager modsat kan sluttes, at selskabet faktisk har ejet hestene, og været berettiget til at bogføre dem som varelager.

Tilsvarende finder Landsskatteretten ikke at det ved selskabets afholdelse af udgifterne til hestehold modsat kan sluttes, at selskabet har været rette omkostningsbærer for disse udgifter, eller rette indkomstmodtager ved salg af hestene.

Klageren har ifølge foreliggende oplysninger kunnet fremvise ejercertifikater under fogedrettens behandling af sagen.

Landsskatteretten finder at ejercertifikaterne må lægges til grund, ved fastlæggelsen af ejerskabet, da der ikke ses at være tilstrækkeligt faktisk eller retligt grundlag til at fravige de registrerede oplysninger om ejerskab. Der henses til, at registrering af ejercertifikat er lovreguleret, og at registreringen undergår kontrol ved en uafhængig tredjepart. Som udgangspunkt må ejercertifikaterne derfor indgå som et væsentligt moment ved vurdering af spørgsmål om ejerskab over heste.

For de resterende heste, hvor hverken klageren eller kurator har kunnet fremvise ejercertifikater, finder Landsskatteretten ej heller, at der er tilstrækkeligt grundlag for at anse selskabet for ejer. Herved er henset til, at kurator ifølge det oplyste nedlagde subsidiær påstand om, at konkursboet blev sat i besiddelse af disse, og at fogedretten også afviste at fremme denne begæring. Ligeledes henses til, at kurator ikke ses at have forfulgt forholdet vedrørende hestene yderligere efter fogedretten at afviste at fremme begæringen.

Da Landsskatteretten ikke finder det tilstrækkeligt godtgjort, at selskabet civilretligt har været ejer af heste af en værdi af i alt 1.050.180 kr., finder Landsskatteretten ikke at klageren har oppebåret en skatte- eller boafgiftspligtig gave svarende til værdien af pågældende heste.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse, således at forhøjelsen vedrørende skattepligtig gave bortfalder.

Klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 nedsættes med 1.050.180 kr.