Kendelse af 06-02-2018 - indlagt i TaxCons database den 02-03-2018

Faktiske oplysninger

Klageren ejer sammen med 5 andre interessenter ejendommen beliggende [adresse1], [by1], som de driver igennem deres virksomhed. Ejendommen ejes i lige sameje mellem interessenterne. Klageren erhvervede ifølge Statens Salgs og Vurderingsregister (SVUR) sin andel af ejendommen den 1. januar 2011.

Virksomheden har alene til formål at drive ejendommen [adresse1].

Ejendommen udlejes til erhverv og boligformål. Der er anvendt fordelingstallet 57/ 43 % med hensyn til momsen opgjort efter momslovens § 39, stk. 4.

Ejendommen blev i 2012 renoveret, hvor der i alt blev bogført 2.597.211 kr. som udgifter til vedligeholdelse. Udgifterne til renovering til afholdt i perioden april 2012 til oktober 2012.

Klagen vedrører alene fradrag for afholdte udgifter på ejendommen til renovering af ejendommens to gårde samt reparation af 228 termovinduer. Disse udførte arbejder udgør bilag 79, 125, 127, 139, 153 og 187 i regnskabet for ejendommen.

Det fremgår af fakturaerne vedrørende reparation af termovinduerne, benævnt bilag 79 og 125 i ejendommens regnskab, at der er udskiftet 228 stk. termoruder a 400. kr., hvilket inklusiv styring og moms udgjorde 124.260 kr. De samlede afholdte udgifter efter momsfradrag på 43 % udgjorde 113.573,64 kr. Under sagens behandling i SKAT har klagerens repræsentant indhentet følgende udtalelse om det udførte arbejde fra entreprenøren:

”Udskiftning af termoruderne blev sat i værk pga. beboerklager over ruder, der ikke kunne pudses rene.

Det viste sig, at der var trængt snavs ind mellem glassenen på de omkring 20 år gamle vinduer. Der blev foretaget en afvejning af, om det kunne svare sig at udskifte de gamle glas, idet det må anses, at de gamle vinduer havde en restlevetid på omkring 10 år.

Glasudskiftningen blev foretaget på følgende måde:

Vinduesrammerne blev afmonteret, glaslister fjernet, glas og gummilister afmonteret, nyt glas med nye gummilister, glaslister monteret og rammer sat på plads.

Dette arbejde blev kun sat iværk på grund af beboerklager, og arbejdet hverken forlænger vinduets restlevetid eller forbedre vinduets isolationsevne.”

For udførte renoveringsarbejder i ejendommens store gård, benævnt bilag 127 i ejendommens regnskab, fremgår følgende af entreprenørens projektbeskrivelse af 19. april 2012:

”Projekt: Renovering af bagfacade

Bagfacade mod arkitekter:

Seks kviste eftergås og males.

Reparation af gesims.

Pudsreparation af underfacade.

Reparation af murværk ved de to indhak ved køkkentrapperne Gamle vinduer ved køkkentrapper eftergås og males.

De to indhak males i eksisterende farver.

Underfacade males.”

Udgifterne til renoveringen udgjorde i alt 227.500 kr. inkl. moms. Udgifterne var fordelt over de enkelte arbejder som følger (inkl. 9 % i styring, ex moms):

De samlede afholdte udgifter inklusiv moms efter momsfradrag på 43 % udgjorde 213.158,26 kr.

For de udførte arbejder i ejendommens lille gård, benævn bilag 139, 153 og 187 i ejendommens regnskab, fremgår følgende af entreprenørens projektbeskrivelse af 19. april 2012:

”Projekt: Renovering af facade og tag

Første gård:

Gennemgang af etanittag og tagrender.

Eftergang og maling af kviste.

Reparation af brandkarme.

Ny tagpap på flade tage.

Facade;

Reparation af to vandrette gesimsbånd.

Pudsreparation af revner og løspuds.

Males i tre farver med Keim-maling (som facade mod gade).

Vinduer eftergås og males 2 gange.”

Udgifterne til renoveringen udgjorde i alt 812.731,25 kr. inkl. moms.

Udgifterne var fordelt over de enkelte arbejder som følger (inkl. 9 % i styring, ex moms):

De samlede afholdte udgifter inklusiv moms efter momsfradrag på 43 % udgjorde 742.836,36 kr.

Under sagens behandling i SKAT har klagerens repræsentant og SKAT afholdt møde på ejendommen, hvor repræsentanten og entreprenøren gennemgik de udførte arbejder. Følgende blev ifølge SKATs oplysninger bemærket af repræsentanten og entreprenøren:

”Da alle befandt sig i den store gård, begyndte revisor sin visning af hvad der var lavet iht. bilag 79 og 125:

• Termoglas udskiftet, fordi, if. [person1], var limen i mellem de to glas blev løs og der kom snavs ind og udsynet blev uklart.

Bilag 127:

• Opstilling af stillads for at male kviste og front på om vinduerne er udskiftet og malet

• Gesimsbånd, som dels er pynt og dels fungerer som vanddryp, er lavet for revner og malet

• Vinduer i begge ender af bygningen i storegård er malet.

Bilag 139,153,187:

• Opstilling af stillads

• Brandkarm mod begge naboejendomme pudset, tegl der er gået løst er lavet

• Tagpap på tag over nr. 71 og 69 er udskiftet.

• Eternitplader efterset

• Malet kviste

• På gesimsbånd og på vægge er revner skåret op og jern er lagt ind for at understøtte.

• Efterfølgende malet med Keim-maling (tættest på kalk) og skal males således at et foregår i én proces for at undgå skygger

• Vinduer er gennemgået og maling er høvlet af

• Malet med oliemaling (vinduer+facade+døre)”

Herudover blev det oplyst, at muren blev påført maling to gange og at Keimmaling er den type maling, som nærmer sig kalk mest, således at det er fugtafvisende og lader muren ånde.

SKAT har i afgørelsens punkt 3 anført, at der godkendes fuldt fradrag for udgifter til malerarbejder.

Klageren var for indkomståret 2012 underlagt beskatningsreglerne for virksomhedsordningen.

SKATs afgørelse

SKAT har godkendt fradrag for udgifter til vedligeholdelse af ejendommen med 657.677 kr.

For de enkelte bilag har SKAT godkendt fradrag som følger:

SKAT har anført følgende begrundelse:

”SKAT har gennemgået regnskabet konti fra 15050 til 15190, hvorpå alle vedligeholdelsesudgifter er bogført, herunder forbedringer.

Men gennemgangen har vist, at der ikke er foretaget ovenstående vurdering af om renovering af ejendommen er vedligeholdelse eller renovering, herunder at den del af renoveringen igen skal vurderes iht. ejertid.

SKAT skal lægge til grund, at udgifter til vedligeholdelse i lejeretlig forstand omfatter udgifter, der anvendes til at holde ejendommen i almindelig god stand.

Udgifter til vedligeholdelse i skattemæssig forstand omfatter derimod kun udgifter, der anvendes til at holde ejendommen i samme stand, som den havde på det tidspunkt, hvor ejeren erhvervede ejendommen.

Det vil sige, at der kun her er tale om udgifter, der er en følge af almindelig slid og ælde i ejertiden. Gennemgangen af samtlige bilag viser, at mange af bilagene ikke indeholder en fyldestgørende tekst for beskrivelse af hvilke typer arbejde der er udført.

Men da der er tale om en renoveringsudgift, må det antages, at det er den indledningsvise anførte sondring mellem vedligeholdelse og forbedring, der skal lægges til grund, herunder helt specifikt hvor mange år kan det udførte arbejde holde, og hvor lang tid har ejer ejet ejendommen.

Vedlagt ligger SKATs opgørelse over vurderingen af samtlige bilag, som indgår i de fratrukne omkostninger for vedligeholdelse m.m. (kto. 15050 til 15190).

...

Fradraget for vedligeholdelsesudgifter omfatter kun fradrag for udgifter til vedligeholdelse af ejendommen på grund af ejendommens forringelse ved slid og ælde i den nuværende ejers ejertid.

Din ejertid er reelt kun 1 år, idet du har anskaffet ejendommen 01-01-2011, men for at alle interessenter behandles ens, anvendes der 5 år i din skatteansættelse!

SKAT skal endvidere lægge til grund, at byretsdommen gengivet i til SKM2012.167, hvor SKAT dog ikke har fulgt at kun 10 % af malerarbejdet kan anses som vedligeholdelse og heller ikke har anvendt 40 år, men har vurderet hver enkelt regning, hvilket fremgår af de bilag, som SKAT har udarbejdet hertil og som er bilag.

Så grundlæggende har SKAT lagt en mildere vurdering til grund end den som er anført byretsdommen.

...

Bilag 79 og 125

Disse to bilag omhandler udskiftning af punkterede termoruder og revisor er af den opfattelse at den del, som SKAT anser som værende forbedringer bør anerkendes som vedligeholdelse, hvilket også revisor ville tydeliggøre ved mødet på ejendommen, hvor den bygningssagkyndige ([person1]) forklarede problemet.

SKAT skal i den forbindelse anføre SKM2009.511HR, hvoraf det fremgår, at ” Udgifterne til udskiftning af punkterede ruder på en udlejningsejendom skulle opdeles i en fradragsberettiget vedligeholdelsesdel og en ikke fradragsberettiget forbedringsdel, og da levetiden for trævinduer efter praksis var på 30 år, og da appellanten havde ejet ejendommen i 6 år, blev der godkendt fradrag med 6/30 af de samlede udgifter”.

SKAT skal på grundlag heraf fastholde sin opgørelse og begrundelse, herunder at glas holder længere end træ.

Bilag 127

Grundlæggende skal SKAT anføre, som indledningsvist anført i starten af denne begrundelse, at ejendommens facade ikke i en ejertid på 5 år kan forfalde så meget, at en istandsættelse til 227.500 kr. inkl. moms skal iværksættes.

Af denne udgift anerkender SKAT udgiften til maling på 58.530,74 kr. som værende vedligeholdelse, fordi den udføres forskellige steder.

SKAT skal for de øvrige udgifter her henvise til SKM2012.167BR, hvor retten fastlår, at der er tale om forbedringer, idet retten lagde vægt på, at omkostningen har tilknytning til indkomstkilden, idet udgiften har indkomstvirkning ud over selv 2012, som er her udgiften afholdes.

SKAT kan derfor ikke imødekomme revisors anmodning om, at udgiften anerkendes som vedligeholdelse, end ikke efter mødet på ejendommen, hvor den byggesagkyndige forklarede de enkelte opgaver.

Bilag 139,153,187

Disse tre bilag udgør en samlet udgift inkl. moms på 812.731,25 kr., hvor hovedformålet er at få repareret facade for løs puds og sluttelig at få malet facaden.

Det betyder, at der er en del udbedringsarbejder, der skal laves inden, før der kan males og for at malingen kan holde i mange år. Derfor er arbejderne afhængige af hinanden.

På mødet på ejendommen forklarede den byggesagkyndige ([person1], som er den som har forestået arbejdet på bygningen) at malingen – Keimmaling – skulle påføres i en lang proces for hele ejendommen udvendige flade, eller ville det medføre skygger i malingen.

Muren blev påført maling 2 gange.

Det blev endvidere oplyst, at denne type maling er den som nærmer sig kalk meste, således at det er fugtafvisende og at muren kan ånde.

SKAT skal endnu engang henvise til SKM2012.167BR, hvor også selve malingsarbejdet omtales som såvel en forbedring som en vedligeholdelse. !0 % anses som vedligeholdelse, mens de 90 %

blev fordelt forholdsmæssigt på vedligeholdelse (5/40) og resten blev anset som værende forbedring.

SKAT har i nærværende forhold indrømmet fuldt fradrag for malerarbejdet, mens de øvrige arbejder er fordel efter levetid, jf. SKATs udarbejdet bilag.

SKAT skal henvise til retten holdning, idet den finder at dette arbejde udføres fordi det skal holde i mange år og finder, at det har tilknytning til indkomstkilden, idet retten konkluderer at indkomstvirkningen er ud over det respektive år.

Samme opfattelse ligger SKAT til grund her.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal indrømmes fradrag for vedligeholdelsesudgifter for yderligere 749.723 kr. for udgifter afholdt til renovering, jf. bilag 79, 125, 127, 139, 153 og 187.

Subsidiært har klagerens repræsentant nedlagt påstand om, at det skal overlades til Landsskatteretten at udøve et skøn over, hvor stor en andel af de omhandlede udgifter, der i givet fald kan anses for reparations- og vedligeholdelsesudgifter.

Repræsentanten har anført følgende begrundelse:

AD bilag 139, 153 og 187, i alt kr. 526.071 kr. - vedligeholdelse af første gård

Vedligeholdelse og reparationsarbejder af facader og tag er gennemgået på møde med SKAT den 20. juni 2014 med deltagelse af entreprenør [person1] og statsautoriseret revisor [person2]. For reparationsarbejder udover maling har SKAT indrømmet årmålsafskrivning med 5/30, svarende til interessenternes ejertid.

SKAT anfører, at der er givet 100 % vedligeholdelsesfradrag for maling og malerarbejde.

Ved gennemgang af fordelingen har vi imidlertid konstateret, at SKAT ikke - som SKAT har skrevet i afgørelsen, jf. side 11 og afgørelsens næstsidste side "vedligeholdelse ctr. forbedring" - har indrømmet fuldt fradrag for maling, men alene årmålsafskrivning med 5/30 beregnet ud fra de 3 fakturaer.

Der er således i afgørelsen fra SKAT allerede indrømmet fradrag efter åremål med 5/30 af 282.689 kr., jf. spec. 1, svarende til 47.115 kr. (beløbet på 47.115 kr. indgår i beløbet på 123.806 kr.,jf. bilag 1 nederst).

Malerarbejde udgør som anført ovenfor 282.689 kr., hvorfor SKAT må have glemt at medregne fradraget for den resterende del af malerarbejdet med 235.574 kr.

Hertil kan tillægges andel af stillads til udførelse af malerarbejde med 50,5 % af 183.063 kr., jf. ligeledes spec. 1, svarende til 92.447 kr.

Arbejderne på ejendommen er ifølge entreprenør udført på baggrund af beboerklager fra beboerrepræsentationen og alene reparationsarbejder, jf. nedenfor anførte gennemgang.

Det anføres på faktura, at der er gennemgået eternittag og tagrender. Ifølge entreprenør [person1] er der tale om udskiftning af ødelagte tagsten og tagrender, som følge af frostskader og i forbindelse med at der har været opsat stillads er tagrenderne blevet renset. Disse arbejder er udført af tømrer, og udgør 88.418 kr. samt andel af stillads med 28.915 kr. jf. bilag 1 og udgør samlet 117.333 kr. SKAT har i sin opgørelse alene givet samlet fradrag med 19.555 kr.

Ved gennemgang på ejendommen anførtes at brandkarm mod begge naboejendomme er repareret. Tegl der er gået løst er repareret. Brandkarmen har haft almindelige frostskader hvilket fordrer hurtig reparation for ikke at få utætheder i taget med risiko for vandskader.

Der er 2 gesimsbånd på ejendommen. Der er ikke tale om nedslidningsdele, og gesimsbåndene er ifølge entreprenøren alene blev repareret som følge af frost- og sætningsskader.

Revner i gesimsbåndene på væggene er skåret op og jern er lagt ind for at understøtte skadens udbedring, hvilket er den måde skader af denne type normalt repareres på.

Der er således tale om reparation af noget, der er gået i stykker. Gesimsbånd og vægge kan i denne situation ikke siges at være kommet i bedre stand end de var ved de skattepligtiges erhvervelse.

Slutteligt er der udført pudsreparationer af revner og løs puds. Der er tale om reparationer af skader som følge af frost og påkørsler samt sætningsskader primært ved vinduer. Disse skader er blevet repareret for ikke at få yderligere følgeskader, som vil være væsentlig dyrere at udbedre. Reparation af revner i mure m.v. vil altid blive udbedret når skaderne identificeres, idet reparationsudgifterne dermed kan reduceres.

Alle resterende arbejder udover malerarbejde anfører SKAT, at der er tale om forbedringsarbejder. Det blev tydeligt ved gennemgangen på ejendommen af entreprenør [person1] forklaret, at der var tale om reparations- og vedligeholdelsesarbejder på bygningen som følge af skader på ejendommen, herunder frostskader.

Ovenfor anførte arbejder kan efter vores vurdering ikke betragtes som en forbedring af ejendommens stand og bør betragtes som rene reparationsarbejder. Reparationsarbejderne har ingen forbedrende karakter for ejendommen i forhold til anskaffelsestidspunktet, og må således være at betragte som fradragsberettigede vedligeholdsarbejder.

Der er som i Højesterets dom af 31. oktober 1958 offentliggjort i UfR 1958.1173 HDR alene udgifter, der er anvendt til at forbedre den forringelse af ejendommen, som er sket i de skattepligtiges ejertid og skal anses som fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter i skatteretlig henseende.

Der er efter vores opfattelse tale om skader, der er indtruffet i de skattepligtiges ejertid.

Der anmodes i overensstemmelse med bilag 1 fradrag for yderligere 526.072 kr. for disse reparationsarbejder.

AD bilag 79 og 125 94.645 kr. - reparation af ødelagte ruder

SKAT henviser i deres afgørelse til SKM2009.511.HR og anfører at der er tale om en forbedring, hvor der alene godkendes ejertidsfradrag med 5/30. Imidlertid er den omhandlede reparation ikke sammenlignelig med den af SKAT påberåbte højesteretsdom.

Af højesteretsdommen fremgår det, at der er tale om udskiftning af hele vinduer inkl. trærammer, som følge af fejlmaling af vinduesrammerne.

l det aktuelle tilfælde er der kun tale om udskiftning af inderste glas som var gået i stykker fordi den anvendte lim havde bevirket, at glassene var blevet ødelagt. Lejerne har klaget over de ødelagte ruder, der således ikke kunne rengøres ordentligt, hvilket var til betydelig gene for lejerne.

Som følge af beboerklagerne over de ødelagte ruder er disse således blev udskiftet. Dette fremgår også af SKAT's afgørelse side 8 af 23, hvor entreprenør [person1] ved gennemgangen på ejendommen forklarede dette overfor SKAT.

SKAT anfører, at glas holder længere end træ, hvorfor SKAT mener, at disse skal åremålsafskrives.

Vi er ikke enige i denne betragtning. Ødelagte glas udskiftes naturligvis uanset at rammerne har en restlevetid, på samme måde som hvis glasset var smadret.

Der er kun sket udskiftning af eksisterende ødelagte glas, og omkostningen er hverken forbedrende for vinduets levetid eller kan forbedre vinduernes isolations evne. Glassene erstatter alene noget eksisterende der ødelagt.

I en beboelsesejendom vil og kan ejer ikke vente i 5 år efter erhvervelsen med, at fortage reparationer af ødelagte vinduer når der bliver klaget fra beboerne, men påbegynde reparationerne forholdsvis kort efter at klagerne er modtaget, og skaderne er identificeret.

De udbedrede skader er således indtrådt i ejerperioden, og udgør alene en reparationsudgift på 436 kr. pr. repareret vindue før moms. Det er vores vurdering, at man ikke kan give et vindue en forbedrende egenskab for et så begrænset beløb.

Glassene kan ikke fungere selvstændigt, og man køber ikke vinduesrammer uden glas særskilt, når man senere skal skifte vinduer i ejendommen. Glassene kan ikke genbruges i nye vinduesrammer.

Udskiftning af nye vinduer inkl. rammer inden for en kortere årrække vil være betydelig mere omkostningskrævende for ejendommen end disse småreparationer. En udskiftning af hele vinduet med ramme og glas ville tillige være en forbedring, som ville kunne medføre en lejeforhøjelse overfor ejendommens beboere. Da der alene er tale om udskiftning af ødelagte ruder, har der ikke kunne opkræves yderligere leje for beboerne.

Det er således vores klare opfattelse, at der er tale om en udgift til reparation af ødelagte glas, hvorfor dommen SKM 2009.511.HR ikke kan sidestilles med situationen, og dermed ikke bør kunne påberåbes af SKAT.

Udgiften anmodes således godkendt skattemæssigt som en fradragsberettiget reparationsudgift, jf. statsskattelovens§ 6 litra e samt modsætningsvist UfR 1958, 1173 HRD om, at udgifter der bringer ejendommen i bedre stand end ved erhvervelsen, anses skattemæssigt for forbedringsudgifter, hvilket ikke gør sig gældende her.

Der anmodes således fradrag for yderligere 94.645 kr. for reparation af de ødelagte glas.

AD bilag 127) 129.006 kr. - vedligeholdelse af facade store gård

Projektbeskrivelsen på fakturaen anfører klart, at der er tale om reparationer på ejendommen.

Reparation af gesims skyldes - som på facaden i første gård - frostskader der er blevet udbedret. De 2 gesimser er fræset op og der er lagt nyt jern ind for at reparere frostskaderne på gesimsen og de er efterfølgende blevet malet.

Reparation af murværk og pudsreparation skyldes ifølge entreprenør [person1] også her frost- og sætningsskader, og er som tidligere anført udbedret efter klager fra beboerrepræsentationen.

Ingen af de gennemførte reparations- og vedligeholdelsesarbejder har forbedret ejendommen i forhold erhvervelsestidspunktet. Der er således ingen forøgelse af brugsværdien for lejemålene, som f.eks. udskiftning af køkken, bad eller lignende, og der er ingen mulighed for forhøjelse af lejen til beboere.

SKAT bør i øvrigt i deres opgørelse af vedligeholdelse og forbedring endvidere henføre stilladsudgifter forholdsmæssigt imellem malerarbejder og tømrer/murerarbejde. Stilladset er brugt til begge vedligeholdelsesarbejder og udgør 34,07 % for den 100 % godkendte malerdel svarende til et fradrag på 12.826 kr., hvoraf der er givet fradrag med 2.137 kr. (12.826 * 5/30), dvs. der mangler et yderligere fradrag med 10.689 kr. for denne del, jf. bilag 4.

Vedrørende bagfacade arbejdet mener SKAT ikke, at en ejendom kan forfalde så meget i den omhandlede ejertid, at en istandsættelse på 227.500 kr. inkl. moms kan iværksættes. SKAT forholder sig alene til afgørelsen SKM2012.167.BR uden at vurdere det faktisk udførte arbejde, som også er forklaret af entreprenør ved gennemgangen af de udførte arbejder på ejendommen.

SKAT har efter vor opfattelse ikke fagligt belæg for, at kunne foretage denne vurdering, idet SKATs pågældende medarbejder ikke - os bekendt - er fagligt uddannet inden for hverken murer eller tømrer faget, og dermed ikke har mere faglig indsigt de udførte arbejder - eller andre tilsvarende - end en fagligt uddannet entreprenør, der tillige er den entreprenør, som har stået for udførelsen af vedligeholdelsesprojektet.

Alene ejendommens størrelse på 5.496 kvm lejemål og det forhold, at der er tale om en etageejendom gør, at alle bygningsmæssige arbejder nødvendigvis vil være af en vis størrelse. Som anført tidligere vil reparation af revner i mure m.v. som følge af frostskader og sætningsskader altid blive udbedret når skaderne identificeres, idet reparationsudgifterne dermed kan reduceres. Der er således tale om skader der er indtruffet i de skattepligtiges ejertid, og skal dermed ikke årmålsafskrives, jf. LSRM 1953, 94 LRS, hvor der indrømmes fradrag for udgifter til udbedring af skader på ejendommen.

Vi fastholder således, at den resterende del på 129.006 kr., af den samlede vedligeholdelsesomkostning på 213.338 kr., også anerkendes som fradragsberettiget reparations- og vedligeholdelsesudgift efter afgørelsen i UfR 1958.1173 HRD samt LSRM 1953, 694 LRS.”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at der er fradrag for udgifter til vedligeholdelse af den skattepligtiges indkomstgivende ejendele, hvorimod udgifter til bl.a. forbedring og udvidelse af næring og drift ikke er fradragsberettigede jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.

Højesteret har med dommen offentliggjort i UfR 1958.1173 H fastslået, at den skatteretlige sondring mellem udgifter til forbedring og vedligeholdelse tager udgangspunkt i ejendommens stand på erhvervelsestidspunktet. Herefter anses udgifter, der medgår til at sætte ejendommen i bedre stand, end den var ved erhvervelsen, for forbedringsudgifter, hvorimod udgifter, der genopretter den forringelse af ejendommen, som er sket i ejerperioden, anses som vedligeholdelsesudgifter. Udgifter til udbedring af pludselig opståede skader på ejendommen, der er indtruffet i skatteyderens ejertid, er endvidere som udgangspunkt fradragsberettigede.

Efter praksis kan skønnet over, hvor stor en del af de samlede udgifter til det udførte arbejde, der kan fradrages som udgifter til vedligeholdelse efter statsskattelovens § 6, litra e, opgøres som den forholdsmæssig andel af de samlede udgifter svarende til forholdet mellem den hidtidige konstruktions levetid og den skattepligtiges ejertid, jf. Østre Landsrets dom af 8. oktober 1968, offentliggjort i UfR 1969.220 Ø, og Højesterets domme af henholdsvis 12. oktober 2006, offentliggjort i SKM2006.642H, og 26. august 2009, offentliggjort i SKM2009.511H.

Bilag 79 og 125

Det følger af SKM2009.511H, at punkterede ruder anses som en følge af almindelig slid og ælde og ikke som en pludselig opstået skade. Udgiften skal således opdeles i en fradragsberettiget vedligeholdelsesdel og en ikke fradragsberettiget forbedringsdel.

Ifølge udtalelsen fra entreprenøren måtte det antages, at de pågældende vinduer i deres helhed, på tidspunktet for udskiftningen af glassene, havde en restlevetid på omkring 10 år. Landsskatteretten finder ikke, at de nye glas forlænger selve vinduets restlevetid, hvorfor der for termoruderne fastsættes en restlevetid på 10 år, idet det lægges til grund, at ruderne ikke vil blive genanvendt ved en fremtidig udskiftning af vinduerne i deres helhed, men at der i den forbindelse indkøbes nye rammer inkl. glas.

De afholdte udgifter efter momsfradrag på 43 % udgjorde 113.573,64 kr.

Det fremgår af Statens Salgs og Vurderingsregister (SVUR) at klageren erhvervede sin andel af ejendommen den 1. januar 2011.

Landsskatteretten anerkender ikke, at der kan gives skønsmæssigt fradrag efter åremål med udgangspunkt i en ejertid på 5 år, når klageren de facto i indkomståret 2012 havde ejet ejendommen i 1 år.

Den fradragsberettigede vedligeholdelsesdel fastsættes derfor til 1/10 af 113.573,64 kr.

Bilag 127

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT har givet klageren fuldt fradrag for omkostninger til malerarbejder. Ifølge SKATs opgørelse er der givet fuldt fradrag for vedligeholdelse for den del af fakturaen, der vedrører malerarbejdet, mens der for stilladsudgifterne er beregnet en vedligeholdelsesandel ansat til 5/30 af udgiften.

Malerarbejdet for bilag 127 har krævet opstilling af stillads. Henset hertil er det Landsskatterettens opfattelse, at der tillige skal gives fradrag for malerarbejdets forholdsmæssige andel af stilladsudgifterne.

Fradrag for udgifter til malerarbejder kan herefter opgøres som følger:

Vedrørende de øvrige arbejder udført under bilag 127 finder Landsskatteretten, at kun en del af udgifterne modsvarer forringelsen i klagerens ejertid, mens de resterende udgifter må anses for at bringe ejendommen i bedre stand end ved erhvervelsen af andelen i ejendommen i 2011. Det er ikke godtgjort, at arbejderne alene skyldes skader, der er indtruffet i ejertiden. Der henses blandt andet til, at projektbeskrivelsen for det udførte arbejde er ”renovering af bagfacade”, de udførte arbejders karakter samt at der i alt afholdes udgifter til tømrer- og murerarbejder inklusiv stillads for 119.993,95 kr. ex moms efter en ejertid på kun 1 år.

Det fremgår af Statens Salgs og Vurderingsregister (SVUR) at klageren erhvervede sin andel af ejendommen den 1. januar 2011. Landsskatteretten anerkender ikke, at der kan gives skønsmæssigt fradrag efter åremål med udgangspunkt i en ejertid på 5 år, når klageren de facto i indkomståret 2012 havde ejet ejendommen i 1 år.

Fradrag for de øvrige arbejder kan herefter opgøres som følger:

Bilag 139, 153 og 187

SKAT har i afgørelsen tilkendegivet, at klageren skal have fuldt fradrag for omkostninger til malerarbejder. Der er imidlertid ikke givet fuldt fradrag for malerarbejdet for bilag 139, 153, 187.

Malerarbejdet for bilag 139, 153 og 187 har krævet opstilling af stillads. Henset hertil er det Landsskatterettens opfattelse, at der tillige skal gives fradrag for malerarbejdets forholdsmæssige andel af stilladsudgifterne.

Fradrag for udgifter til malerarbejder kan herefter opgøres som følger:

Vedrørende de øvrige arbejder udført under bilag 139, 153 og 187 finder Landsskatteretten, at kun en del af udgifterne modsvarer forringelsen i klagerens ejertid, mens de resterende udgifter må anses for at bringe ejendommen i bedre stand end ved erhvervelsen af andelen i ejendommen i 2011. Det er ikke godtgjort, at arbejderne alene skyldes skader, der er indtruffet i ejertiden. Der henses blandt andet til, at projektbeskrivelsen for det udførte arbejde er ”renovering af facade og tag”, de udførte arbejders karakter samt at der i alt afholdes udgifter til tømrer-, tagmand- og murerarbejder inklusiv stillads for 321.838 kr. ex moms efter en ejertid på kun 1 år.

Det fremgår af Statens Salgs og Vurderingsregister (SVUR) at klageren erhvervede sin andel af ejendommen den 1. januar 2011. Landsskatteretten anerkender ikke, at der kan gives skønsmæssigt fradrag efter åremål med udgangspunkt i en ejertid på 5 år, når klageren de facto i indkomståret 2012 havde ejet ejendommen i 1 år.

Fradrag for de øvrige arbejder kan herefter opgøres som følger:

Idet de øvrige afholdte udgifter til renovering af [adresse1] i 2012 ikke er omtvistet, godkender Landsskatteretten herefter fradrag for vedligeholdelsesudgifter på afrundet 905.211 kr. Klagerens andel heraf udgør 1/6.