Kendelse af 21-12-2017 - indlagt i TaxCons database den 20-01-2018

Faktiske oplysninger

Klageren startede selvstændig virksomhed den 1. juni 2012 med CVR-nr. [...1] under navnet [virksomhed1] v/[person1] under branche ”811000 Kombinerede serviceydelser”. Virksomheden ophørte den 9. oktober 2012.

Klageren har for 2012 ikke selvangivet hverken overskud eller underskud af virksomhed.

Klageren har tre børn, som i 2012 blev henholdsvis 15 år, 10 år og 6 år.

Klageren, klagerens børn og børnenes far ([person2]) boede sammen indtil 19. marts 2012 på adressen [adresse1], hvorefter klageren flyttede til [adresse2]. Her var klageren registret indtil 10. september 2013, hvor klageren igen blev registreret på adressen [adresse1]. Børnenes far fraflyttede den fælles adresse [adresse1]. den 20. december 2013.

På adressen [adresse2] har der siden 1994 været registreret en person, hos hvem klageren registreres. Ud over klageren har der på denne adresse været registreret flere andre personer med ret korte ophold.

SKAT modtog den 15. oktober 2013 en anonym anmeldelse på klageren, som oplystes at bo ”[adresse3]. Anmeldelsen havde følgende tekst:

”...

Sort udlejning

Ifølge anmelder, så lejer anmeldte [person1] ejendommen [adresse4], [by1] ud sort. Anmeldte er formand i den andelsboligforening hvor såvel hun selv bor som hvor den udlejede bolig ligger.

HVOR LÆNGE HAR DET ANMELDTE FORHOLD STÅET PÅ flere måneder

...”

SKAT orienterede klageren herom i brev af 12. december 2013. Af brevet fremgår blandt andet følgende:

”...

SKAT vil gerne se nærmere på din opgørelse af skat for 2012, og vi har derfor brug for følgende oplysninger:

...”

På grundlag af indberettede oplysninger har SKAT opgjort klagerens privatforbrug for 2012 til 31.909 kr. Opgørelsen er lavet således:

SKATs supplerende udtalelse af 17. august 2017 er vedlagt en reguleret beregning af klagerens privatforbrug, hvor de af klageren accepterede forhøjelser er indarbejdet.

Bankkonto

Klageren har kun en bankkonto. Denne bankkonto har [...33]. Ud fra bankkontoen har SKAT opgjort følgende indsætninger:

SKAT har oplyst, at de har anset indbetalinger efter den 1. juni 2012 på i alt samlet 16.525 kr. som skattepligtig omsætning i selvstændig virksomhed. SKAT har ikke specificeret beløbet.

Skatteankestyrelsen har på bankkontoudtoget fra 1. juni 2012 identificeret følgende indsættelser ud over indsættelser/overførsler, som antages at være foretaget af klageren selv:

Herudover har Skatteankestyrelsen konstateret følgende yderligere indsætninger på bankkonto efter 1. juni 2012 på i alt 2.900 kr.

Heste

På bankkontoudtog har SKAT konstateret indsætninger fra [virksomhed3] A/S. [virksomhed3] A/S er et forsikringsselskab, som i mail af 9. april 2014 har oplyst, at de har udbetalt erstatning til klageren vedrørende hesten [x1], som ejes af klageren. Forsikringsselskabets oplysninger stemmer med følgende indbetalinger, som fremgår af klagerens bankkonto:

Den 5. marts 2012 ses to kontante korthævninger på henholdsvis 15.690,88 kr. og 14.000,00 kr.

SKAT har fremlagt et internetudskrift fra ”[...]”, hvor klagerens datter oplyser, at hun er springrytter og har tre ponyer herunder [x1], [x2] og [x3].

Skatteankestyrelsen har via bankkontoudtog konstateret, at klageren for eksempel i oktober 2012 har afholdt følgende udgifter til heste:

På bankkontoudtog, ses der hen over året flere betalinger, som kan henføres til heste/dyrehold m.v.

Udstedte fakturaer

[virksomhed4] ApS har i brev af 3. april 2014 oplyst følgende til SKAT:

”...

CVR-nr.. [...1]- [virksomhed1], v/ [person1]

Undertegnede er advokat for [virksomhed5] ApS.

Jeg retter hermed henvendelse til SKAT fordi, at ovennævnte CVR-nr. alene har været aktivt i perioden 1. juli - 9. oktober 2012. Cvr-udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedlægges som bilag 1.

[virksomhed1], v/ [person1], fremsendte i september måned 2012, 14 fakturaer til min klient. Fakturaerne vedlægges som bilag 2.1 - 2.14.

Som det fremgår af faktura nr. 201202, bilag 2.1., faktura nr. 201203, bilag 2.2., og faktura nr. 201205, bilag 2.3., så vedrørte alle disse fakturaer arbejder foretaget i juni måned 2012.

Disse arbejder er således foretaget i en periode hvor [virksomhed1], v/ [person1] ikke havde noget CVR-nr.

På baggrund heraf skal jeg hermed opfordre SKAT til at undersøge hvorvidt [virksomhed1], v/ [person1], rent faktisk har opfyldt sine forpligtigelser behørigt over for SKAT. Alene momsbeløbet udgør kr. 38.393,26, hvortil kommer tillige personlig skat, der er indtægtsbestemt, hvorfor jeg ikke kender størrelsen heraf.

...”

Følgende fakturaer er fremlagt af advokat [person8]:

Alle de fremlagte fakturaer er udstedt af [virksomhed1], [adresse2], kbh nv, tel: [...1], cvr [...1] til [virksomhed5], [adresse5], [by2].

Klagerens bankkonto er påført fakturaerne. Fakturaerne er ikke betalt i 2012

Det udførte arbejde er for X antal timer med timesats 185,00 kr. Arbejdet er udført hos ”Advokaterne, [...], lejlighed ved søerne, toulstrup og anritzu”

Udskrift af retsbog 4. maj 2014

Klagerens repræsentant har fremlagt udskrift af retsbogen fra Retten i [by3] af den 4. maj 2014, hvor [virksomhed5] ApS, [adresse5] blev nægtet genoptagelse af en udeblivelsesdom, som retten afsagde den 26. november 2013. Sagen var oprindelig anlagt, da klageren havde gjort krav på betaling af de fakturaer, som klagerens virksomhed havde udstedt til [virksomhed5]. [virksomhed5] havde påpeget at stævningen, i den oprindelige sag, ikke havde været forkyndt for virksomheden, og at dommen var åbenbart forkert. [virksomhed5] gjorde indsigelser mod det fakturerede timeforbrug og timeantal.

[virksomhed5] var først blevet bekendt med dommen i forbindelse med en udkørende fogedforretning, hvor sagsøgeren anmodede sagsøgte om betaling.

Retten nåede frem til, at stævningen i den oprindelige sag måtte anses for at være forkyndt, og at dommen desuden var kommet frem til [virksomhed5], og at der derfor ikke var grundlag for at genoptage udeblivelsesdommen.

Klagerens redegørelse for private lån

Klageren har i mail af 22. marts 2016 redegjort således for sine private lån:

”...

Kontant indbetalt på kontoen 8800 kr, som stammer fra lån fra familie/venner.

1000 kr.tilbagebetalt lån fra en veninde.

31660 kr.lån fra børnenes far.

14600 kr.lån fra børnenes far.

Ialt 46260 kr, som jeg har overført tilbage til hans konto da jeg vandt i retten,

9/4 20000,4/9 9000,17/9 14500 i alt 43500.

Ud af de 42 overførsler/indbetalinger, har kontoen gået i overtræk 24 gange som meget godt indikere at det er hjælp jeg har fået fra familie/venner for ik at få problemer med banken.

...””

Det er ikke konkret specificeret eller dokumenteret, hvilke indsætninger, som er lån eller fra hvem. Tilbagebetalingerne til børnenes far er ikke dokumenterede.

Ejer af bil

Ifølge Motorregistrets køretøjshistorik blev klageren den 10. september 2012 primær ejer af en personbil Nissan Micra 3-dørs 1,3 med registreringsnr. [reg.nr.1], første reg. 14. februar 1997, som bruger var klagerens børns far registreret. Bilen blev afmeldt igen den 26. juni 2013.

Børnenes far var i 2012 både ejer og bruger af yderligere to biler, den ene (en ældre bil) i ca. 11/2 måned.

På klagerens bankkontoudtog har Skatteankestyrelsen konstateret jævnlige betalinger for benzin og parkering.

Sygdom

Klageren har fremlagt følgende dokumentation for sygdom:

”...

*** 27-04-2015 ***

Indkommende epikrise – Ambulantepikrise fra 1301779 INFIKTIONSMEDICIN IR, AMBULATO

[...]

Ambulantepikrise

41-årig kvinde henvist fra [...] til undersøgelse

for 3 år varende feberfornemmelse

Aktuelle

Har nu igennem 3 år haft udprægede symptomer af træthed og

feberfornemmelse med svedtendens. Dog intet vægttab. Har gjort

ekstra meget for at holde vægten.

Har været hos egen læge og der for nyligt fået konstateret for

mange hvide blodlegemer, hvor hun ved undersøgelse på [...] havde

let leukocytose, men normal CRP.

Har for 14 dage siden været på Mammakirurgisk Afdeling, [...], der foreligger

endnu ikke noget skriftligt notat, men der foreligger

...

____________________________________________________________________________

*** 17-01-2011 ***

Note – Continuation

EDI Speciallæge – Henv. Til [...] – Diagnostisk Radiologi. Henvisn.note

Ultralydscanning af mediale knæregion pga. ret stor øm knude ca. 5

cm intet traume. Tumor?

...”

Øvrigt forbrug

På bankkontoudtog har Skatteankestyrelsen konstateret køb af legetøj, fast-food, pizzaer, benzin, parkering, supermarkeder, flere månedlige betalinger til [virksomhed6] og [virksomhed7], dyrefoder, køkkenartikler, brød og kager, filmleje og chokolade mm.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med i alt 141.289 kr. på grundlag af konkret udskrevne fakturaer, og på grundlag af kontante indsætninger, indbetalinger påført fakturanummer og overførsler til bankkonto. I opgørelsen af de konkrete beløb har SKAT anerkendt et skønsmæssigt udgiftsfradrag på 10 % af omsætning. Herudover har SKAT forhøjet klagerens indkomst med 133.000 kr. på grund af uantageligt lavt privatforbrug.

SKAT har begrundet afgørelsen af 1. juli 2014 således:

”...

SKAT har som nævnt beregnet dit privatforbrug på baggrund af de selvangivne oplysninger til 31.909 kr. i 2012. Beløbet vedrører primært perioden fra 21.09.2012 til 31.12.2012, da du begynder at modtage kontanthjælp i september 2012. Forud for den 21.09.2012 har du ikke været registreret med nogen indtægt.

SKAT kan se, at du har drevet en virksomhed i omkring 4 måneder midt i 2012. Du har ikke selvangivet over-/underskud af virksomhed og du har heller ikke angivet moms.

Ifølge de fremlagte fakturaer fra [virksomhed5] ApS har din omsætning med dem udgjort i alt 179.710 kr. Beløbet er ikke betalt til dig i 2012, men først i 2014 pga. en retstvist.

Vi kan derudover se, at du har kontantindsætninger på din bankkonto og også fået bankoverførsler fra andre på i alt 16.525 kr. i perioden 01.06.2012 -09.10.2012, vi skønner derfor overskud af virksomhed til at være 141.289 kr. Beløbet fremkommer således:

Indsat i bank i alt 16.525 kr.

Heraf moms - 3.305 kr.

13.220 kr.

Skønsmæssigt fradrag for udgifter 10 % - 1.322 kr.

Skønsmæssigt opgjort overskud 11.898 kr.

Omsætning hos [virksomhed5] 179.710 kr.

Heraf moms -35.942 kr.

143.768 kr.

Skønsmæssigt fradrag for udgifter 10 % - 14.377 kr.

Skønsmæssigt overskud 129.391 kr.

Skønsmæssigt overskud af virksomhed i alt (11.898 kr.+129.391 kr.) 141.289 kr.

SKAT har skønnet et fradrag for afholdte udgifter på 10 % af omsætningen, da vi ikke har kendskab til konkrete udgifter i virksomheden, men branchen taget i betragtning må arbejdsydelsen være den største udgift. SKAT har ikke skønnet noget fradrag for afholdte lønudgifter, da vi ikke har kendskab til at din virksomhed skulle have haft ansatte og vi vurderer, at du selv har leveret arbejdskraften.

Vi har tidligere vedlagt en oversigt over hvilke indsætninger på bankkontoen, der er medtaget i beregningen samt kopi af de fakturaer, der er medtaget i omsætningen fra [virksomhed5] ApS.

Det opgjorte skønsmæssige overskud, er opdelt i 2, da omsætningen fra [virksomhed5] ApS ikke kommer til at påvirke din privatforbrugsberegning i 2012, idet du ifølge [virksomhed5] ApS ApS’ advokat først har fået betalingen i 2014. Omsætningen skal dog medtages ved selvangivelsen 2012, da du ikke har dokumenteret, at der har været en retstvist om hvilke beløb, du skulle modtage og SKAT må derfor ligge til grund, at du har erhvervet ret til pengene i 2012 ved fakturatidspunktet. Se nærmere i afsnit C.A.1.2.1 i SKATs juridiske vejledning.

Udover de indsatte beløb i banken på 16.525 kr., som SKAT har medtaget i omsætningen i virksomheden, har der også har været yderligere indsætninger på din bankkonto og også i samme periode, som virksomheden har været aktiv. Disse indsættelser, der alle er benævnt ’Bgs [person1]’ har SKAT vurderet må stamme fra en konto, du selv har adgang til eller fra en person som jævnligt overfører til dig. Der indsættes udover de beløb, som vi har medtaget, som virksomhedsindkomst, i alt 45.100 kr. på din konto enten i form af overførsler eller indsat kontant. Du har ikke redegjort for indsættelserne.

SKAT betragter indsættelserne som skattepligtig anden personlig indkomst jf. statsskattelovens § 4. Beløbet er medtaget i forhøjelse af din anden personlige indkomst på 133.000 kr. SKAT har ikke vurderet, at disse beløb har relation til indkomsten i virksomheden

...

Dit privatforbrug kan med baggrund i det oprindeligt beregnede privatforbrug på 31.909 kr. sammenlagt med forhøjelsen på 11.898 kr. i overskud, 2.975 kr. i moms og de 45.100 kr. i indsætninger på bankkontoen beregnes til 91.882 kr. Beløbet er stadig langt under, hvad en almindelig voksen person i gennemsnit bruger ifølge oplysningerne fra Danmarks Statistik. Ifølge de tal, som fremkommer som et gennemsnitligt forbrug for en voksen uden børn, udgør privatforbruget i snit omkring 200.000 kr. (jf. www.statistikbanken.dk/FU10). Hvis man er kontanthjælpsmodtager modtager man omkring 160.000 kr.

SKAT har derfor foretaget et skøn over dine indkomster, så du samlet har et privatforbrug på 179.782 kr. (31.909 kr. + 11.898 kr. + 2.975 kr. + 133.000 kr.).

En skønsmæssig ansættelse kan foretages jf. skattekontrollovens § 5 stk. 3 jf. § 3 stk. 4.

Årsagen til at SKAT skønner en indkomst af den størrelse, selvom du har oplyst, at du ingen udgifter har haft, skyldes, at SKAT er bekendt med, at du ejer en hest og måske endda flere heste, så din oplysning med, at du ingen udgifter har haft, kan ikke være en realitet.

Da vi modtog oplysninger fra [virksomhed3] forsikring om, at de har udbetalt forsikringspenge, da du har haft en hest til dyrlæge, undersøgte SKAT eventuelle oplysninger om heste via google. Vi fandt frem til, at du har en datter på nu 17 år, som er springrytter fra [rideklub1]. Hun har i 2012 haft 3 heste. Opstaldning af en pony på [rideklub1] koster omkring 3.250 kr. pr. md. pr. pony. Derudover kommer betaling af forsikringer, dyrlægeregninger (på den del forsikringen ikke dækker), udstyr, stævner m.v. SKAT kan ikke komme udgifterne nærmere, da du ikke har ønsket at fremlægge dit privatforbrug i hovedposter.

Du har derudover også i 2012 anskaffet en ældre lille bil, som SKAT heller ikke kender den konkrete købspris på. Hvordan bilen er betalt vides ikke, da en sådan transaktion ikke fremgår på din bankkonto.

...”

SKAT har i supplerende udtalelse af 17. august 2017 fremført følgende:

”...

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Klagers repræsentant anfører, at SKAT skal nedsætte de gennemførte forhøjelser for 2012 med følgende beløb:

Skønsmæssig ansat overskud af virksomhed -9.864,00 kr.

Skønsmæssig ansat anden personlig indkomst -77.940,00 kr.

Skønsmæssig ansat momstilsvar -2.466,50 kr.

Skønsmæssigt overskud af virksomhed

Klagers repræsentant anfører at årsagen til nedsættelse af overskud af virksomhed med de 9.864 kr. skyldes, at klager udelukkende har udstedt 2 fakturaer på henholdsvis 2.075 kr. samt 750 kr., i alt faktureret 2.825 kr. (Udover fakturaerne til [virksomhed5] ApS på i alt 179.710 kr., som klager er enig i skal medtages på selvangivelsen).

SKAT har beregnet en omsætning på 16.525 kr. på baggrund af indsættelser på bankkontoen. Klager oplyser, at ikke alle indsættelser på bankkontoen i perioden 1. juni 2012 til 9. oktober 2012 vedrørte virksomhedens indkomst, derfor skal overskuddet nedsættes.

SKAT har foretaget et skøn over indkomsten idet der ikke er udarbejdet regnskab med dertilhørende bogføring, som man har pligt til som erhvervsdrivende. Der er dermed ikke noget transaktionsspor eller afstemningsmulighed. SKAT har ikke medtaget alle indsættelser i det opgjorte skøn, idet beløb benævnt "BGS [person1]" ikke er medtaget. SKAT mener derfor, at det foretagende skøn over omsætning i virksomheden skal fastholdes

Skønsmæssig ansat anden personlig indkomst

Det anføres af klager, at den foretagende forhøjelse på 133.000 kr. skal nedsættes med 77.940 kr. til et beløb på 55.060 kr. Klager oplyser, at anden personlig indkomst skal ansættes til de 55.060 kr., fordi klager har godtgjort, at hun har lånt 55.060 kr. i 2012 af sine børns far samt familie.

SKAT bemærker, at det ikke står klart, hvorfor klagers repræsentant mener, at klager skal beskattes af de 55.060 kr., som anden personlig indkomst, hvis hun reelt har lånt disse penge og der er indgået aftale om, at pengene skal tilbagebetales.

Da klager ikke vedlægger dokumentation for de indgåede låneaftaler og ej heller dokumenterer afbetalingen på gælden i 2014 men blot opsummerer i en mail jf. bilag 4 (extra5 i mail), at der skulle være optaget lån for henholdsvis 8.800 kr. hos familie/venner og 46.260 kr. hos børnenes far, kan SKAT ikke lægge oplysningerne til grund for et ændret skøn over anden personlig indkomst.

...

Bemærkninger til øvrige punkter i den supplerende klage:

Privatforbrug og levevis

SKAT har oprindeligt beregnet et privatforbrug på 179.782 kr. efter de gennemførte forhøjelser. Privatforbruget kan beregnes til 89.512 kr., såfremt tallene fra klagers repræsentant lægges til grund. Beløbet er væsentlig under, hvad et normalt privatforbrug opgøres til jf. Danmarks statistik.

Klager anfører, at hun gennem flere år har været syg og bl.a. i 2012 har hun ikke haft fast bopæl men sovet på en sofa hos familien og dermed også haft en sparsommelig levevis. Klager har haft folkeregisteradresse hos en veninde for at kunne modtage sin post.

Klager vedlægger kortere udskrifter fra en lægejournal fra 27-04-2015 samt 17-01-2011 og oplyser, at hun er blevet opereret for kronisk hævede lymfeknuder i slutningen af august 2015.

SKAT har ingen mulighed for at kommentere på, om klager har haft en sparsommelig levevis i 2012 pga. sygdom på baggrund af det fremlagte materiale.

Når SKAT foretager skøn over privatforbrug henser vi til, hvad der statistisk er opgjort for en per­ son og det er derfor op til klager at dokumentere, at hun har levet for mindre. Det vurderer vi ikke er sket ud fra de supplerende oplysninger i klagen herunder de få linjer fra en lægejournal fra 2011 og 2015.

Anskaffelse af bil

Klager oplyser på side 11 i den supplerende klage, at klager på intet tidspunkt i 2012 eller tidligere har anskaffet sig en bil. Vi vedlægger dokumentation fra Motor-systemet, som dokumenterer, at [person1] står som ejer af bilen med reg.nr. [reg.nr.1] - Nissan Micra. Klager står som ejer af bilen pr. 10-09-2012.

Beskatning af frit underhold

Klagers repræsentant anfører på side 6 i den supplerende klage, at SKAT beskatter klager af frit underhold, fordi hun skulle have opholdt sig hos sin veninde. Klagers repræsentant henviser i den forbindelse til Juridisk Vejledning afsnit C.A.6.1.3- Frit underhold, og bemærker, at klager kun har haft kortvarige ophold, som ikke skal beskattes. Det skal bemærkes, at SKAT ikke foretager en beskatning af frit underhold, men vi har foretaget et skøn over privatforbruget og sammenlignet med det gennemsnitlige privatforbrug for en voksen person ifølge Danmarks Statistik og sammenholdt dette beløb med, hvad man modtager i kontanthjælp, for at forsøge at fastsætte et mere realistisk beløb for en person, som kun delvist har været i arbejde. SKAT har i afgørelsen blot orienteret under sagens 'faktiske forhold afsnit 1.1', at vi har gjort rådgiver opmærksom på reglerne for beskatning af frit underhold i forbindelse med materialeindkaldelser.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skønsmæssige ansættelser skal nedsættes med 9.864 kr. til 131.425 kr. og anden personlig indkomst skal nedsættes med 77.940 kr. til 55.060 kr. (indsæt klageren påstand/påstande i rækkefølge – eks. ”klageren har principalt nedlagt påstand om xxxx, subsidiært om at xxxx…)

Repræsentanten har i klagen af 1. oktober 2014 fremført følgende:

”...

Indledningsvis skal det gøres gældende, at vi ikke er enige med SKAT i sin afgørelse, hvorfor afgørelsen påklages til Skatteankestyrelsen.

Vi mener, at den af SKAT udarbejde privatforbrugsopgørelse er ukorrekt, og fører til et forkert resultat.

...”

Repræsentanten har i et supplerende indlæg af 31. marts 2016 yderligere fremført følgende:

” ...

SAGSFREMSTILLING

[person1] har to børn. Faren er den samme til begge af hendes børn.

Særligt i 2012 har [person1] levet et meget sparsommeligt liv. Hun havde ikke mange penge at gøre godt med. Som en naturlig konsekvens heraf medførte det, at hun levede skrabet.

Derfor har [person1]s privatforbrug været meget lavt i indkomståret 2012.

[person1] har derfor indgået låneaftaler med sine børns far, sin familie og med enkelte af sine tætte venner. Låneaftalerne var stiftet på det grundlag, at såfremt [person1]s private konto gik i minus, blev der overført lånte penge som hun lånte af førnævnte personkreds. Således undgik vor klient, at sin bankkonto gik i minus. De lånte penge blev enten overført ved bankoverførsel eller indsat ved kontant indbetaling på [person1]s private konto, jf. bilag 3 (overstreget med overstregningstusch).

Endvidere havde [person1] ikke fast bopæl i 2012, idet hun lånte en sofa ”her og der” hos sin familie.

Det har altid været [person1]s drøm, at drive sin egen virksomhed, hvorfor vor klient valgte at udleve sin drøm og etablerede derfor den 1. juni 2012 sin virksomhed [virksomhed1] v/[person1] CVR.nr. [...1].

Idet [person1] allerede efter kort tid indså, at der ikke var rentabel udsigt, valgte hun at lukke virksomheden den 9. oktober 2012.

I ca. fire måneder – hvor virksomheden blev drevet – opnåede vor klient at udstede alene to fakturaer på henholdsvis kr. 2.075 og kr. 750. Dertil udstedte hun adskillige fakturaer til firmaet [virksomhed5] ApS, dog bestred firmaet [virksomhed5] ApS, at beløbstørrelsen af fakturaerne var overensstemmende, hvorfor der opstod en retstvist mellem firmaet [virksomhed5] ApS og [virksomhed1] v/[person1].

Retstvisten kom for retten i [by3] i 2013 og domsafsigelsen forelå den 5. maj 2014. Afgørelsen betød, at [person1] fik medhold i, at beløbstørrelsen på samtlige fakturaer var korrekte, hvorfor retten godkendte, at [virksomhed1] v/[person1] havde et tilgodehavende hos [virksomhed5] ApS på stort kr. 179.710.

[person1] virksomhed ophørte den 9. oktober 2012, hvorefter vor klient kom på kontanthjælp.

Ydermere fik [person1] i 2015 konstateret kronisk hævede lymfeknuder og blev herefter opereret ultimo august 2015. [person1] har været syg i over 6-7 år og ingen læger – har i den lange periode – kunnet diagnosticere hende før i 2015. Vor klient har naturligvis haft det utroligt dårligt i disse mange år, og det har særligt påvirket [person1] både fysisk og psykisk.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende,

At SKAT har bevisbyrden for, at privatforbruget var ”usandsynligt lavt”, jf. U.1967.635H.

AtSKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at [person1]s privatforbrug var ”usandsynligt lavt”.

At der er realitet bag samtlige lånetransaktioner, hvorfor der ikke er grundlag for at tilsidesætte lånedokumenterne og låneforholdene,

At den skønsmæssige forhøjelse af [person1]s anden personlige indkomst grundet privatforbrugsberegning, ikke er fastsat i forhold til [person1]s konkrete forhold og slåedes udøvet på et forkert grundlag, ligesom det medfører et åbenbart urimeligt resultat,

At [person1] har været plaget af voldsom træthed og feberfornemmelse gennem de seneste år, hvilket er dokumenteret ved sin lægejournal, jf. bilag 9.

At vor klients sygdom først blev konstateret i indkomståret 2015, hvorfor hun særligt siden indkomståret 2012 har været meget humørsvingende, haft perioder med mangelende fokus i dagligdagen og dertil mangelende overskud, hvilket taler for et lavet privatforbrug i indkomståret 2012,

At [person1] har haft alle de af SKAT påberåbte/ydede lån til privat rådighed,

At [person1] i 2012 lånte for samlet kr. 46.260 af sine børns far, jf. bilag 4,

At [person1] i 2012 lånte for samlet kr. 8.800 af sin familie og tætte venner, jf.

bilag 4,

At følgende kontante beløb tilgik [person1] fra sine børns far samt tætte venner, hvilket udgjorde lånte beløb for samlet kr. 8.800, bilag 4,

At følgende bankoverførelser med beskrivelse ”Bgs [person1]” tilgik [person1] fra sine børns far, hvilket udgjorde lån for samlet kr. 29.660, jf. bilag 5,

At følgende øvrige bankoverførelser tilgik [person1] fra sine børns far, hvilket udgjorde lån for samlet kr. 14.600, jf. bilag 5,

At samtlige lån i indkomståret 2012 blev optaget på det tidspunkt, hvor [person1]s private bankkonto var ved at gå i minus, hvorfor hun derved undgik overtræk på sin bankkonto,

At [virksomhed1] v/ [person1] i indkomståret 2013 indledte en retssag mod [virksomhed5] ApS for manglende betaling af fakturaer på samlet beløb kr. 179.710 – beløbet vedrørte udført arbejde i indkomståret 2012 – domsafsigelsen forelå den 5. maj 2014 ved Retten i [by3], jf. bilag 6,

At Retten i [by3]s domsafsigelse af 5. maj 2014 betød, at [virksomhed1] v/ [person1] fik medhold i, at [virksomhed5] ApS var pligtig til at betale stort kr. 179.710 til vor klient, hvilket skete i 2014,

At [person1] i indkomståret 2014 tilbageoverførte i alt kr. 43.500, som afdrag på sine lån til sine børns far i indkomståret 2012, idet [virksomhed5] ApS – ifølge domsafsigelsen af 5. maj 2014 – havde betalt beløbet på stort kr. 179.710 til vor klients privat bankkonto,

At [person1] i 2012 har opholdt sig kortvarigt hos sin familie, hvilket yderligere har medført, at [person1] i 2012 har haft et forholdsvist lavt privatforbrug,

At [person1] i tilstrækkelig grad har oplyst om sin økonomi, hvorfor SKAT ikke har været berettiget til at fastsætte [person1]s privatforbrug, overskud af virksomhed og momstilsvar skønsmæssigt,

Der lægges vægt på, at dispositionerne støttes ved objektiv dokumentation af underliggende pengestrømme mellem de involverede.

1. Anden personlig indkomst

SKAT er af den opfattelse i sin afgørelse af 1. juli 2014, jf. bilag 1, at [person1] har boet hos sin veninde uden at betale kost og logi og derfor skal beskattes af frit underhold. Det er vi dybt uenige i, hvilket vi kommer nærmere ind på i det følgende.

I indkomståret 2012 levede [person1] meget sparsommeligt. Hun havde ikke mange penge at gøre med og havde derfor kortvarige ophold hos sin familie. Det betød, at [person1] ikke havde mulighed for at have sine børn boende hos hende, idet hun ikke ville byde dem ustabile bosteder, hvorfor hendes børn i 2012 boede hos deres far.

Det har ikke været nemt for [person1], at overskue de skiftende og kortvarige ophold hos sin familie, hvorfor hun valgte, at få sin folkeregisteradresse registreret hos sin tætte veninde på adressen, [adresse3] [by1] – idet [person1] ofte besøgte veninden. Derfor havde [person1] udelukkende benyttet sin tætte venindes adresse som postadresse, således at posten altid kom frem til samme adresse og derved undgik, at skifte postadresse adskillige gange – set i forhold til hendes adskillige og forskellige kortvarige ophold hos sin familie.

Idet [person1] kun kortvarigt havde opholdt sig hos sin familie i indkomståret 2012, skal hun ikke beskattes af værdien heraf, jf. Den Juridiske Vejledning 2015-02 afsnit C.A.6.1.3 og jf. bilag 7.

Endvidere havde [person1] døjet med sit helbred gennem 6-7 år, jf. bilag 8. Dog var det først i indkomståret 2015, at én læge kunne diagnosticere [person1] for kronisk hævede lymfeknuder. Hun blev opereret i august 2015 herfor. Hele dette forløb har – og fortsat gør – påvirket [person1] så alvorligt, at hun har haft svært ved at få en normal dagligdag op at køre.

I de foregående år havde [person1] været hos adskillige læger, som ikke kunne diagnosticere hende. Særligt i 2012 var [person1]s plaget af hendes symptomer, såsom sporadiske svedeture, hovedpine m.v. Hun havde gået og haft det særdeles dårligt i op til flere dage og uger ad gangen. Derfor havde [person1] været meget forvirret og derved gået og båret på adskillige spekulationer, idet hun havde svært ved at forholde sig til noget konkret særligt når ikke engang adskillige læger kunne diagnosticere hende. Bare det, at skulle vaske tøj, kunne være en uoverskuelig opgave for [person1].

En hvilken som helst person ville i et tilfælde som [person1]s, også være frustreret og dybt bekymret, idet man ikke kunne vide om det virkeligt ”bare” var ens egen indbildning eller det var mere alvorligt end det så ud til.

Ud fra ovenstående gennemgang gøres det gældende, [person1]s sygdomstilstand var en medfaktor til, at hun havde et særligt lavt privatforbrug i 2012. Hun havde svært ved at få det hele til at gå op i en højere enhed, hvorfor hendes børn boede hos sin far i 2012. Børnene skulle ikke berøres af [person1]s minimale levemåde, idet hun ikke ville byde sine børn, en konstant skiftende fast bopæl, at hun til tider var så hårdt ramt af sin sygdom, hvorfor hun ikke kunne tage sig af sin børn, idet hun ikke en gang kunne tage vare på sig selv. [person1] ville derfor have svært ved at forsørge sine børn ud fra hendes levemåde, hvorfor børnene var bedrer stillet hos deres far i indkomståret 2012.

1.1. Sammenligning af privatforbrug

Endvidere fremgår det af SKATs afgørelse af 1. juli 2014, jf. bilag 2, at SKAT blandt andet lægger vægt på en sammenligning af et gennemsnitligt forbrug for en voksen uden børn, hvor privatforbruget udgør i snit omkring kr. 200.000 og hvad en kontanthjælpsmodtager årligt modtager – hvilket er omkring kr. 160.000. Sammenligningen skal ikke tillægges stor vægt, idet det af Skatteankestyrelsen særligt skal bemærkes, at [person1] kun har været på kontanthjælp i de sidste tre måneder af 2012. [person1] kom på kontanthjælp efter hun lukkede sin virksomhed [virksomhed1] v/[person1] CVR.nr. [...1] den 9. oktober 2012.

Det er derfor urealistisk, at [person1]s privatforbrug skal sættes op imod hvad en kontanthjælpsmodtager på årsbasis modtager. [person1] har et betydeligt lavere forbrug end en kontanthjælpemodtager, hvilket skyldes primært forholdene ovenfor som bevirker, at hun i 2012 har levet et meget sparsommeligt liv.

1.2. Heste

SKAT anfører i sin afgørelse af 1. juli 2014, jf. bilag 2, at [person1]s datter har haft tre heste i 2012, og at [person1] derfor har afholdt udgifter hertil. Det er vi dybt uenige i, hvilket vi vil komme nærmere ind på i det følgende.

[person1]s datter har principielt haft to heste i 2012. Dog har hun reelt set blot haft én hest i hele 2012, idet den ene af hestene blev aflivet i 2012. Ifølge [person1], havde den aflivende hest været ”døende” i op til 1 1/2 år, men på grund af forsikringsmæssige årsager kunne hesten først blive aflivet i 2012.

Som udgangspunkt står hesteforsikringen i [person1]s navn, dog skal det særligt bemærkes, at datteren ikke kunne stå som forsikringstager selv qua det faktum, at hun på daværende tidspunkt ikke var myndig. Derfor står [person1] som forsikringstager.

De facto betales forsikringen af [person1]s familie. Endvidere fremgår der ingen betalinger til hesteforsikring ([virksomhed3]) eller øvrige hesteudgifter af [person1]s kontoudtog, jf. bilag 5, hvorfor [person1] derfor ikke har afholdt nogen former for udgifter til sin datters hest/e.

Derfor har [person1] ikke haft de udgifter, som SKAT skønner hun har haft i forbindelse med sin datters heste i 2012.

Det skal derfor af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at udgifter til heste ikke skal indgå i [person1]s privatforbrugsberegning, hvorfor SKAT på dette grundlag har lavet en fejlagtigt privatforbrugsberegning.

1.3. Bil

Det fremgår af SKATs afgørelse af 1. juli 2014, jf. bilag 2, at [person1] skulle have anskaffet sig en lille ældre bil, hvilket vi slet ikke er enige i.

[person1] havde på intet tidspunkt anskaffet sig en bil i 2012. Både vi og vor klient er særdeles dybt frustreret over, at SKAT fremkommer med en sådan påstand, der på ingen måde er belæg for. SKAT pålægger [person1] en umulig dokumentationsopgave herfor, idet hun ikke kan dokumentere for noget, hun ikke har eller dertil aldrig har haft.

Vi er derfor særligt interesseret i at vide, hvorledes SKAT er kommet frem til, at [person1] skulle have anskaffet sig en bil i 2012, idet vi stiller os særdeles undrende herfor.

1.4. Låneaftaler

Idet [person1] har haft et særdeles lavt privatforbrug i 2012, har hun været nødsaget til at indgå låneaftaler med blandt andet sine børns far, øvrige familiemedlemmer, og tætte venner. Det forholdte sig således, at på det tidspunkt, hvor vor klients private konto var tæt på at gå i minus, blev der overført eller kontantindsat penge på kontoen, således at kontoen forblev positiv. Nærmere herom se bilag 4.

De lånte penge bliver enten overført ved bankoverførsel eller indsat ved kontant indbetaling på [person1]s private bankkonto, jf. bilag 5 (overstreget med overstregningstusch).

Ifølge [person1]s kontoudtog for indkomståret 2012, fremgår en del bankoverførelser med teksten ” Bgs [person1] ”. Primært er der tale om lånte penge fra vor klients børns far, hvilket mundtligt er blevet os oplyst af vor klient. Der er således tale om et samlet lån på stort kr. 31.660.

Endvidere er der foretaget ørige bankoverførelser, hvilket udgør lånte penge ydet af [person1]s børns far. Der er således tale om et endeligt lån på stort kr. 14.600.

Ydermere er der foretaget kontante indbetalinger på [person1]s private konto, hvilket udgør lånte penge ydet af [person1]s familie og tætte venner. Der er således tale om et endeligt lån på stort kr. 8.800.

Det skal af Skatteankestyrelsen særligt bemærkes, at [person1] i indkomståret 2014 afdrog sine lån til sine børns far på forholdsvis kr. 20.000 den 9. april 2014, kr. 9.000 den 4. september og kr. 43.500 den 17. september, i alt afdraget 43.500, jf. bilag 4.

[person1]s har således lånt for samlet kr. 55.060, hvilket udgør hendes anden personlig indkomst for indkomståret 2012. Den lave indkomst stemmer således overens med ovenstående forhold og de facto, at [person1]s levede et meget sparsommeligt liv med særdeles få udgifter i indkomståret 2012.

Ud fra det ovenstående gennemgang gøres det således gældende,

At [person1] levede meget sparsommeligt i 2012 med kun et fåtal af udgifter, hvorfor hendes privatforbrug var særdeles lavt i 2012,

At [person1] igennem 2012 har opholdt sig kortvarigt hos sin familie og derfor ifølge praksis ikke skal beskattes af værdien heraf, jf. Den Juridiske Vejledning 2015-02 afsnit C.A.6.1.3,

At [person1]s privatforbrug ikke skal sammenlignes med hvad en kontanthjælpsmodtagere modtager på årsbasis, idet hun kun modtog kontanthjælp i de sidste tre måneder i 2012,

At [person1]s datter kun har haft to – reelt set kun én hest i 2012 – idet den ene hest blev aflivet i primo 2012. Dog står hesteforsikringen, [virksomhed3] i [person1]s navn, men forsikringen samt øvrige udgifter til hesten/e betales af [person1]s familie, hvorfor [person1] de facto ikke har noget med hesten/e at gøre,

At [person1] på intet tidspunkt i 2012 eller tidligere har anskaffet sig en bil,

At [person1] har haft låneaftaler med både sine døtres far, familien og venner og de lånte penge blev enten overført ved bankoverførsel eller indsat ved kontant indbetaling på [person1]s private konto.

Ud fra de ovenstående forhold har SKAT således ikke løftet bevisbyrden for, at [person1]s privatforbrug var ”usandsynligt lavt” i indkomståret 2012, jf. U.1967.635H.

Derfor skal SKATs skønsmæssige ansættelse af [person1]s anden personlige indkomst nedsættes med kr. 77.940 (kr. 133.000 – kr. 55.060).

2. Overskud af virksomhed i 2012

SKAT antager i sin afgørelse af 1. juli 2014, jf. bilag 2, at samtlige bankoverførelser og kontante indbetalinger til [person1]s private bankkonto i perioden 1.6.2012-09.10.2012 vedrører [person1]s virksomhed [virksomhed1] v/ [person1] CVR.nr. [...1]. Vi bestrider SKATs antagelse herom med følgende forhold.

[person1] etablerede sin virksomhed [virksomhed1] v/ [person1] CVR.nr. [...1] den 1. juni 2012 og lukkede virksomheden den 9. oktober 2012.

Ved etablering af en ny virksomhed, løbes der altid en risiko, hvilket særligt ses ved enkeltmandsvirksomheder hvor man går ”all in”, forstået på den måde, at man hæfter personligt med ens egen formue. Endvidere skal man igennem en opstartsfase, hvor man vil kunne vurdere om der er udsigt til, at virksomheden vil blive rentabel i nærmeste fremtid.

Formålet med virksomheden [virksomhed1] v/ [person1] var primært mandskabsudlejning. [person1] havde ikke andre ansat ud over sig selv, hvorfor det som altovervejende udgangspunkt var [person1] selv, der udførte arbejdsopgaverne. I et fåtal af tilfælde, anvendte [person1] mandskab fra ét tredjemands firma. Idet [virksomhed1] v/ [person1] kun stod for udlejning af mandskab, havde kunderne selv de produkter, der skulle anvendes til arbejdets udførelse.

Virksomheden udstedet alene to fakturaer på henholdsvis kr. 2.075 og kr. 750. Endvidere var der udstedt adskillige fakturaer til firmaet [virksomhed5] ApS, som sammenlagt beløb sig på stort kr. 179.710.

Det skal særligt bemærkes af Skatteankestyrelsen, at der forelå en retstvist mellem firmaet [virksomhed5] ApS og [virksomhed1] v/ [person1] i 2013-2014. Retstvisten vedrørte uoverensstemmelse med størrelsen af de adskillige udstedte fakturaer, som [virksomhed1] v/ [person1] havde udstedt til [virksomhed5] ApS for udført arbejder i indkomståret 2012. [virksomhed1] v/ [person1] havde derfor et udestående beløb på stort kr. 179.710 hos [virksomhed5] ApS, hvilket [virksomhed5] ApS bestred.

Retstvisten blev ført ved retten i [by3] i indkomstårerne 2013-2014. Der blev afsagt endelig dom den 5. maj 2014, jf. bilag 7. Grundlaget for den sene domfastsættelse skyldtes lang sagsbehandlingstid, hvilket fremgår af retsbogen. Dommens udfald betød, at [virksomhed1] v/ [person1] fik medhold i, at [virksomhed5] ApS var skyldig af beløbet på stort kr. 179.710.

[person1] var bevidst om, at hun skulle beskattes af ovenstående indtægt, dog har hun været meget fokuseret på den omtalte retstvist, hvorfor [person1] ikke fik selvangivet omsætningen på stort kr. 179.710 i indkomståret 2012.

I kun fire måneder drev [person1] sin virksomhed, idet hun ikke kunne se en rentabel udsigt for driften af [virksomhed1] v/ [person1]. Driften af virksomheden stoppede derfor den 9. oktober 2012, idet vor klient lukkede virksomheden.

SKATs skønsberegning af virksomhedens overskud i sin afgørelse af 1. juli 2014, jf. bilag 2, er ud fra det ovenstående ikke materiel korrekt, hvorfor beregningen skal ske som følge:

Skønsmæssigt overskud af virksomhed i alt kr. 131.425 (kr. 2.034 + kr. 129.391).

Derfor skal der ud fra ovenstående, ske nedsættelse af SKATs skønsmæssige ansættelse for overskud af virksomhed med kr. 9.864 (kr. 141.289 - kr. 131.425).

...”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Overskud af virksomhed.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

[virksomhed5] ApS

Det er uomtvistet, at klageren har udstedt en række fakturaer til [virksomhed5] ApS på samlet 179.710,07 inkl. moms. Klageren har i 2012 ikke modtaget betaling for disse fakturaer, da der opstod en retstvist mellem klageren og [virksomhed5] ApS. Denne retstvist blev endeligt afgjort af Retten i [by3], hvor klageren i 2014 vandt sagen.

SKAT har opgjort indkomsten fra [virksomhed5] ApS således:

Omsætning hos [virksomhed5] 179.710 kr.

Heraf moms -35.942 kr.

143.768 kr.

Skønsmæssigt fradrag for udgifter 10 % - 14.377 kr.

Skønsmæssigt overskud 129.391 kr.

Der er ikke uenighed om denne opgørelse.

Ifølge statsskattelovens § 4, er indkomsten skattepligtig, når den skattepligtige har erhvervet ret til indkomsten. Da arbejdet er udført, og fakturaerne er udskrevet i 2012, er klageren skattepligtig heraf i 2012. Det er derfor berettiget, at SKAT har henført beløbet til den skattepligtige omsætning i virksomheden i dette indkomstår.

Indsætning på bankkonto

Klageren startede selvstændig virksomhed den 1. juni 2012 under navnet [virksomhed1] v/[person1].

SKAT har gennemgået klagerens bankkonto og har siden 1. juni 2012 konstateret kontante indbetalinger, overførsler, og kontante indsættelser med Dankort og indsættelser med henvisning til konkrete fakturanumre på samlet 16.525 kr. SKAT anser disse indsættelser for at være indkomst i den selvstændige virksomhed.

SKAT har opgjort indkomsten fra konkrete indsættelser således:

Indsat i bank i alt 16.525 kr.

Heraf moms -3.305 kr.

13.220 kr.

Skønsmæssigt fradrag for udgifter 10 % -1.322 kr.

Skønsmæssigt opgjort overskud 11.898 kr.

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Der er lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at der er tale om midlertidige lån, som efterfølgende er tilbagebetalt, idet der ikke fremlagt lånedokumenter eller dokumentation for pengestrømme mellem de personer, klageren har oplyst er långivere, og klageren. Der er desuden lagt vægt på, at det af kontoudtoget fra klagerens bankkonto fremgår, at nogle af indsætningerne vedrører konkrete fakturanumre, og at indsætningerne tidsmæssigt kan henføres til en periode, hvor klageren drev erhvervsmæssig virksomhed, således at klageren har haft en indtægtskilde, der ville kunne skabe den yderligere indtægt.

Overskud af virksomhed er herefter anset til 141.289 kr. (129.391 kr. + 11.898 kr.)

På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse vedrørende overskud af virksomhed.

Privatforbrug

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der er henvises til Højesteretsafgørelsen refereret i SKM2011.208H.

Det fremgår af den privatforbrugsopgørelse, som SKAT har udarbejdet, at klagerens privatforbrug på grundlag af selvangivne oplysninger i indkomståret 2012 udgjorde 31.909 kr.

SKAT har anset dette privatforbrug for usandsynligt lavt og har forhøjet klagerens indkomst med yderligere 133.000 kr. og herefter beregnet et privatforbrug på 179.782 kr. efter de konkrete forhøjelser af selvstændig virksomhed.

SKAT har sammenholdt det herefter beregnede privatforbrug på næsten 180.000 kr. med Danmarks Statistik oplysninger om, at en voksen uden børn og en kontanthjælpsmodtager har et gennemsnitligt privatforbrug på henholdsvis ca. 200.000 kr., og ca. 160.000 kr.

SKAT har fundet, at et privatforbrug på ca. 180.000 kr. for klageren er rimeligt, da klageren har afholdt udgifter til datterens heste og i 2012 anskaffede en bil.

Klageren har gjort gældende, at hun i 2012 har haft et meget sparsommeligt liv med lån fra sine børns far, familie og venner. En stor del af indkomståret 2012 har klageren ikke haft fast bopæl men overnattet hos venner og familie uden udgifter hertil. Herudover har klageren været syg og derfor haft en meget lavt privatforbrug.

Da klageren rent faktisk er registreret, som ejer af en bil og på bankkontoudtog afholder udgifter til benzin og parkering, anses klageren for at have været ejer af en bil i det pågældende indkomstår.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at det ikke er godtgjort, at klageren på trods af det oplyste omkring sygdom, ikke har haft almindelige leveudgifter, når der dels henses til, at klageren har været i stand til at varetage arbejde i sin virksomhed fra juni til september, dels da klageren ifølge bankkontoen har haft et tilsyneladende almindeligt forbrug.

Klagerens bankkonto viser, at klageren har modtaget erstatninger fra forsikringsselskab vedrørende datterens heste og har betalinger af udgifter forbundet med dyre- og hestehold. Ud fra dette må det lægges til grund, at klageren har afholdt udgifter til datterens hest.

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at hun har modtaget lån fra familie/venner, der kunne dække et rimeligt privatforbrug.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at pengestrømmen fra børnenes far/de øvrige långivere til klageren ikke kan følges, og at den tilbagebetaling, som klageren har oplyst har fundet sted, heller ikke er dokumenteret.

Da klagerens privatforbrug herefter ikke giver mulighed for, at klageren klageren/klagerens husstand kan have et rimeligt privatforbrug, har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst.

Da SKAT ved fastsættelsen af privatforbruget størrelse har taget udgangspunkt i det gennemsnitlige forbrug for en enlig person opgjort efter Danmarks Statistik, finder Landsskatteretten ikke anledning til at foretage ændringer i størrelsen af det udøvede skøn.

Derfor er der ikke grundlag for at ændre skattemyndighedernes forhøjelse af den skattepligtige indkomst, og afgørelsen stadfæstes.