Kendelse af 13-02-2018 - indlagt i TaxCons database den 22-03-2018

Faktiske oplysninger

Klageren købte i 1964 sammen med sin ægtefælle ejendommen [adresse1], [by1] (ejendommen).

Klageren har i ejertiden drevet ejendommen som landbrug og har i indkomståret 2009 frasolgt et samlet areal på ca. 34,7 hektar fra ejendommen i 3 særskilte handler. Der er fremlagt købsaftaler for disse handler.

Klagerens nabo, [person1], afgav i efteråret 2009 et købstilbud på kr. 4.500.000 for stuehuset.

Klageren solgte ifølge købsaftale underskrevet den 11. marts 2010 landbrugsejendommen til [person2] med overtagelse den 1. maj 2010.

Ved salget i 2010 fordelte klageren og køber i købsaftalen den samlede overdragelsessum som følger:

I forbindelse med SKATs sagsbehandlingen er der bl.a. fremlagt korrespondancer mellem køber og sælger vedrørende handlen af ejendommen, herunder prisen for den samlede ejendommen og fordelingen heraf.

Repræsentanten fremlagde endvidere billeder af ejendommen som den fremstod i marts 2010.

SKAT Indsats besigtigede den 26. juni 2013 ejendommen og fandt på baggrund af besigtigelsen bl.a., at den af klageren og køberen foretagne fordeling var åbenlys forkert.

SKAT Indsats anmodede den 23. september 2013 Kundeservice Ejendom om at afgive en udtalelse om fordelingen af overdragelsessummen. Kundeservice Ejendom besigtigede i forlængelse heraf den 26. februar 2014 ejendommen. Der blev på baggrund af besigtigelsen udarbejdet en udtalelse om fordelingen af overdragelsessummen af 18. marts 2014. Af udtalelsen fremgår det bl.a.

” Begrundelse:

Det er Kundeservice Ejendoms opfattelse, at fordelingen skal lyde som følgende:

Stuehuset:

Der er især lagt vægt på den bygningsmæssige kvalitet og vedligeholdelse, samt en naturskøn beliggenhed i et lille bysamfund nær [by1].

Driftsbygninger:

Der er lagt vægt på bygningernes kvalitet og vedligeholdelse, samt den mulige landbrugsmæssige anvendelse.

Jorden:

Jordens handelspris skønnes til 6.600.000 kr., svarende til 146 600 kr./ha.
Der er især lagt vægt på jordens bonitet og anvendelse.

Den gennemsnitlige områdepris er ca. 170.000 kr./ha.

Inden salget til [person2] udstykkede sælger 3 arealer til henholdsvis 155.000 kr./ha. og 240.000 kr./ha. ”

SKAT fremsendte forslag til afgørelse af 19. marts 2014, hvor SKAT bl.a. foreslog følgende fordeling:

” 1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Skat kan på det foreliggende grundlag godkende den samlede overdragelsessum på ejendommen, men ikke den aftalte fordeling.

Skat kan derimod godkende følgende fordeling af overdragelsessummen:

Fordelingen af overdragelsessummen er lavet efter at vi har besigtiget ejendommen samt efter indhentelse af en udtalelse (vedlagt i kopi) fra SKAT Ejendom.

Stuehuset på [adresse1]:

Der er især lagt vægt på den bygningsmæssige kvalitet og vedligeholdelse, samt en naturskøn beliggenhed i et lille bysamfund nær [by1].

Hus og driftsbygninger på [adresse2]:

Der er her lagt vægt på at de er saneringsmodne.

Driftsbygninger på [adresse1]:

Der er lagt vægt på bygningernes kvalitet og vedligeholdelse, samt den mulige landbrugsmæssig anvendelse.

Jorden:

Jordens handelspris skønnes til 6.600.000 kr., svarende til 146 600 kr./ha.
Der er især lagt vægt på jordens bonitet og anvendelse.

Den gennemsnitlige områdepris er ca. 170.000 kr./ha.

I september og oktober 2009 har du selv udstykket og solgt arealer fra ejendommen som følger:

I forhold til den selvangivne og aftalte fordeling, er der således følgende ændringer i forhold til de forslag SKAT kan godkende.

Afvigelserne er såvel beløbsmæssigt som forholdsmæssige i procent anset for at være åbenbart forkerte og herunder og væsentlige.

Subsidiært gøres der opmærksom på, at SKAT heller ikke mener, at I har modstående skattemæssige interesser for værdien af driftsbygningerne på [adresse1], idet alle de selvangivne afskrivninger her kommer til genbeskatning. ”

Repræsentanten fremkom ved mail af 22. april 2014 med indsigelser til SKATs forslag til afgørelse af 19. marts 2014 samt en række bilag, herunder billeder af ejendommen, korrespondancer mellem klageren og køberen vedrørende prisen for ejendommen og fordelingen heraf.

Købers advokat fremkom ved brev af 30. maj 2014 med bemærkninger til SKATs forslag til afgørelse af 19. marts 2014 vedrørende køberens skatteansættelse for indkomstårene 2010 og 2011. Indisgelserne vedrørte bl.a. SKATs værdiansættelse af jorden og driftsbygningerne.

Køberens advokat fremlagde endvidere en ejendomsmæglervurdering af ejendommen pr. handelstidspunktet. Vurderingen blev rekvireret af køberen og blev foretaget af [virksomhed1], [by1]. Af vurdering fremgår følgende værdifordeling af ejendommen:

SKAT Ejendom udarbejdede på baggrund af parternes indsigelserne til SKATs forslag til fordeling af afståelsessummen en ny udtalelse dateret 16. juni 2014. Af udtalelsen fremgår det bl.a.:

Jorden:

Jeg fik ved besigtigelsen oplyst, at jorden bestod af 5,9 ha. skov, 5,0 ha eng og 34 ha. agerjord, hvor der på en stor del af agerjorden var blevet plantet løv- og nåleskov, hvilket jeg også så ved besigtigelsen, idet vi kørte rundt i området. Ifølge nye oplysninger viser det sig, at de 34 ha agerjord skal opdeles i 14 ha. løv- og nåleskov og 20 ha. brakjord. Boniteten er grovsandet jord, lerblandet sandjord og sandblandet lerjord, som er drænet. Jorden er derfor dårligere end først antaget. Jeg finder derfor en samlet værdi af jorden på 5.100.000 kr. for passende.

Stuehuset:

Stuehuset er af ældre dato, men fremstår pæn og velholdt og har mange bygningsmæssige detaljer. Huset er opført i god kvalitet. Køkken og bad er af ældre dato og 1. sal er ikke fuldt udnyttet. Til huset hører en flot parklignende have med en lille sø, samt en fantastisk udsigt over markerne. Jeg finder derfor en stuehusværdi på 2.900.000 kr. for passende.

Det er klart min opfattelse, at stuehuset har en højere værdi i dag, idet stuehuset siden overdragelsen er renoveret med nyt køkken-alrum og fuldt udnyttet 1. sal. Jeg finder derfor en stuehusværdi på 2.900.000 kr. for passende.

Driftsbygninger:

Driftsbygningerne er ligeledes af ældre dato og er opført i bindingsværk, med undtagelse af maskinhuset som er af nyere dato og opført i træ. Bindingsværket er renoveret i 2000-2001 og fremstår pæn og velholdt. Bygningerne ligger harmonisk ved stuehuset og frembringer en pæn gårdsplads. Jeg finder derfor en værdi af driftsbygningerne på 1.500.000 kr. for passende. ”

I forbindelse med Skatteankestyrelsen sagsbehandling er der afholdt syn og skøn i sagen. Af skønserklæringen over den gennemførte syns- og skønsforretning fremgår bl.a.:

”10. Spørgsmål fra rekvirenten

Spørgsmål 1:

Skønsmanden anmodes om at beskrive ejendommen beliggende [adresse1], [by1], samt de på ejendommen værende bygninger og tilhørende jordstykker på overdragelsestidspunktet, den 10. marts 2010. Skønsmanden bedes ved besvarelsen være opmærksom på, at ejendommen beliggende [adresse2], [by1], med ejendomsnummer 746-23494 stadig var en del af ejendommen på overdragelsestidspunktet.

Svar på spørgsmål 1:

Det skal hermed præciseres, at selv om ejendommene på syns- og skønstidspunktet ikke er sammenlagt rent fysisk, er parterne og skønsmanden enige om, at de stillede spørgsmål på [adresse1], [by1] tillige dækker landbrugsejendommen beliggende [adresse2], [by1], således at det er en samlet syns- og skønsvurdering for begge adresser.

Landbrugs-/Liebhaverejendom med ca. 44,9 ha jord naturskønt beliggende mellem [by2] og [by1], ca. 5 km fra [by3]. Fra ejendommen er der ca. 11 km til [by1], og ca. 22 km til [by4]. Tillige er der let adgang til motorvejsnettet, hvortil der alene er ca. 5 km.

Ejendommen, "[x1]", er en tre-længet ejendom med et stort prægtigt stuehus, 2 større udhusbygninger, der ligger omkring en stor ralbelagt gårdsplads samt et fritliggende maskinhus placeret bag udhusbygningerne.

STUEHUSET:

Stuehuset er opført i rødsten med ældre tegltag med et beboelsesareal på i alt 242 m2, fordelt med 162 m2 i grundplan samt 80 m2 udnyttet på 1. salens i alt 130 m2. Derudover er der kælder på 60 m2.

Stuehusets byggestil er meget fin og herskabelig. Dette ses bl. a. udvendigt med smukke detaljer i murværket, fine kviste, trappe der fører op til stuehusets indgangsparti med en stor smuk gammel hoveddør samt en stor træterrasse ud mod havesiden, der fylder mere end halvdelen af stuehusets længde med trappe ned til haveanlægget. Vinduerne er af nyere dato. Indvendigt ses bl.a. flotte gl. karme og fyldningsdøre, massive afslebne fyrtræs gulve, gl. dobbeltdør mellem stuer, lofthøjde i stueetagen på ca. 2,70 m, spot i køkkenloft, trappe til 1. sal med flotte baluster og stor kamin i stuen.

Stueetagens indretning: Hall med trægulv og trappe til 1. sal ? Gæstetoilet med trægulv og antik håndvask ? Køkken med vinyl gulv og ældre køkkenelementer og med dør ud til trappe der fører ned til kælder og op til uudnyttet loftrum ? Viktualierum med vinyl ? Stue med trægulv ? Spisestue med trægulv ? Stue med trægulv og åben kamin ? Baggang med tæppe og betongulv ? Kontor med tæppe og gl. trægulv under.

1. salens indretning: Repos med trægulv ? Stort værelse med trægulv ? Badeværelse med vinylgulv og træpaneler på væg og indbygget skab, bruseniche og 2 håndvaske med Vola armaturer ? Soveværelse med trægulv og unikt, flot og antikt indbygget skab ? 2 værelser med trægulv ? Uudnyttet loftrum (ca. 1/3 af 1. salen) med trægulv. Lofthøjden på 1. salen er ca. 2,20 m.

Kælderens indretning: Grovkøkken ? Fyrrum med oliefyr a Toilet med bad a 2 disponible rum, hvoraf der er gulvvarme i det ene rum.

Ejendomsdata [adresse1]:

Kloak: Offentlig med separering

Vand: Offentlig

Varme: Oliefyr

Stuehuset på [adresse2], [by1] var nedrivningsværdigt.

DRIFTSBYGNINGER:

2 længer i delvis bindingsværk mod gårdspladsen og med bagmur hhv. pudset og træbeklædt. Der er eternittag på begge længer samt høj sokkel og 5 træporte med rundbuede overliggere. Bindingsværket er udskiftet og renoveret i 2000-2001 tillige med ny sokkel.

Taget er fra 1995.

De 2 længer indeholder bl.a. et større korntørreri, 2 garager samt et værksted.

Maskinhus opført i 2003 med ydervægge og 3 porte i sibirisk lærketræ. Desuden betongulv.

I forlængelse af stuehuset, på den ene gavl ende, står opført en ældre carport med sider beklædt af træ.

Driftsbygningerne på [adresse2], [by1] var nedrivningsværdige.

HAVEANLÆG :

Utrolig smukt parklignende haveanlæg med kuperet terræn, sø og store gamle træer, små brostens stier, jernbanesveller som udsmykning, og stor vifteformet trappe op til højt placeret træterrasse med udsigt ud over hele haveområdet og søen.

JORDAREAL

Af det samlede jordareal på ca. 44,9 ha, udgør ca. 6 ha fredskov, ca. 5 ha engareal, og ca. 33 ha agerjord, hvoraf en del har været braklagt og tilplantet med juletræskultur.

Spørgsmål 2:

Skønsmanden anmodes om at beskrive ejendommen beliggende [adresse1], [by1] samt de på ejendommen værende bygninger og tilhørende jordstykker på tidspunktet for SKATs besigtigelse den 26. februar 2014.

Svar på spørgsmål 2:

I fortsættelse til svar på spørgsmål 1, er der sket følgende ændringer på ejendommen på besigtigelsestidspunktet foretaget af Skat d. 26. februar 2014.

STUEHUSET:

DRIFTSBYGNINGER:

HAVEANLÆG:

JORDAREAL:

Spørgsmål 3:

Skønsmanden anmodes om at beskriv ejendommen beliggende [adresse1], [by1] samt de på ejendommen værende bygninger og tilhørende jordstykker på tidspunktet for skønsforretningen.

Svar på spørgsmål 3:

I forbindelse med afholdelse af syn- og skønsforretningen har der ikke været nævnt, at der skulle være sket nævneværdige forandringer på ejendommen fra Skat's besigtigelse d. 26.2.2014 og indtil afholdelse af syn- og skønsforretningen d. 13.9.2016, hvorfor besvarelse af spørgsmål 3 anses lig med besvarelse af spørgsmål 2.

Spørgsmål 4:

Skønsmanden bedes oplyse handelsværdien af stuehuset med tilhørende have og andel af gårdspladsen beliggende [adresse1], [by1] ved salg til uafhængig tredjemand på overdragelsestidspunktet den 10. marts 2010.

Svar på spørgsmål 4:

Skønsmanden vil værdiansætte den kontante handelsværdi med tilhørende have og andel af gårdspladsen pr. d. 10. marts 2010, ved salg til tredje mand, til kr. 4.100.000.

Spørgsmål 5:

Ved besvarelse af spørgsmål 4 bedes skønsmanden oplyse, hvilken betydning det er tillagt ved besvarelsen, at stuehuset på overdragelsestidspunktet den 10. marts 2010 fremstod som en liebhaverbolig med en parklignende have.

Svar på spørgsmål 5:

Tidspunktet, 1. kvartal 2010, var endnu ikke helt præget af det store prisfald, som vi oplevede fra 2008 og frem. Dette prisfald var dengang endnu ikke slået igennem på liebhaver ejendomme, hvor der var tale om præsentable boliger med flotte omgivelser, hvilket også, for "[x1]'s" stuehus, har haft sin positive indflydelse i 2010 ved salg.

Som det fremgår af modtagne bilag vedrørende stuehuset med de omkringliggende omgivelser på [adresse1], [by1], var der tale om et præsentabelt stuehus, der udvendigt fremstod meget velholdt med en særdeles velholdt parklignende have med sø og masse af læ- og hyggekroge, hvor ejeren havde brugt meget tid på, at "forkæle" omgivelserne, især have og gårdmiljø, hvilket havde en positiv påvirkning i perioden 2010 på værdiansættelse af sådanne ejendomme.

Derimod havde det ikke den store betydning for værdiansættelserne af liebhaverboliger i starten af 2010, at stuehuset indvendigt ikke stod moderniseret, men derimod så man mulighederne i sådanne ejendomme, som køber, når de ydre rammer var der, her som eksempel en særdeles god lofthøjde, og at der samtidig var værnet om den oprindelige byggestil.

Spørgsmål 6:

Skønsmanden bedes i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 4 oplyse, hvorvidt der eksisterer en margin i forhold til fastsættelsen af værdien af stuehuset med tilhørende have og andel af gårdspladsen. Skønsmanden bedes i bekræftende fald oplyse den beløbsmæssige størrelse af denne margin.

Svar på spørgsmål 6:

Når der er tale om værdiansættelse af ejendomme, er det min erfaring gennem 32 år som ejendomsmægler, herunder min erfaring med fordeling af købesummen, der blev aktuel fra 1993, hvor priserne på landbrugsejendomme skulle udspecificeres, at der de fleste gange kan være forhandlinger i forbindelse med fordeling af købesummen, da parterne i frivillige handler, (undtaget familiehandler) og hvor sælger selv har beboet ejendommen, kan have modstridende interesse i købesummens fordeling. Der eksisterer dog ikke en margin, som man kan ligge til grund i de enkelte handler.

Spørgsmål 7:

Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt besvarelsen af spørgsmål 4 har som forudsætning, at den samlede pris for ejendommen på overdragelsestidspunktet den 10. marts 2010 udgjorde kr.

9.650.000. Skønsmanden bedes i bekræftende fald oplyse værdien af stuehuset uden hensyntagen til den samlede pris for ejendommen.

Svar på spørgsmål 7:

Skønsmandens værdiansættelsen af stuehuset, har intet med den samlede pris på ejendommen at gøre, værdiansættelsen er fastsat ud fra skønsmandens erfaring og overbevisning af værdien for stuehuset med de omkringliggende omgivelser pr. 10. marts 2010, hvorved skønsmanden som svar på spørgsmål 7 fastholder skønsmandens værdiansættelse af stuehuset med have og en andel af gårdspladsen til kr. 4.100.000.

Spørgsmål 8:

Skønsmanden bedes i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 7 oplyse, hvorvidt der også i den forbindelse, hvor der ikke tages hensyn til den samlede værdi på ejendommen eksisterer en margin i forhold til fastsættelsen af værdien af stuehuet med tilhørende have og andel af gårdspladsen.

Skønsmanden bedes i bekræftende fald oplyse den beløbsmæssige størrelse af denne margin.

Svar på spørgsmål 8:

Skønsmanden fastholder det samme svar, som er angivet i spørgsmål 6, nemlig at der ikke i skønsmandens erfaring ligger en margin i de enkelte handler.

Spørgsmål 9:

Såfremt der er en forskel på den værdi, som stuehuset med tilhørende have og andel af gårdspladsen fastsættes til ved besvarelsen af spørgsmål 4 og spørgsmål 7 bedes det oplyst, hvad forskellen beror på.

Svar på spørgsmål 9:

Skønsmanden vurderer, at der ingen prisforskel er i værdiansættelsen.

Spørgsmål 10:

Skønsmanden bedes oplyse værdien af stuehuset med tilhørende have og andel af gårdspladsen beliggende [adresse1], [by1] ved salg til uafhængig tredjemand på tidspunktet for SKATs besigtigelse den 26. februar 2014.

Svar på spørgsmål 10:

Skønsmanden vurderer handelsværdien for stuehuset med tilhørende have og andel af gårdspladsen pr. 26. februar 2014 til kr. 3.100.000 ved salg til tredjemand.

Spørgsmål 11:

Skønsmanden bedes i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 10 oplyse, hvorvidt der eksisterer en margin i forhold til fastsættelsen af værdien af stuehuset med tilhørende have og andel af gårdspladsen. Skønsmanden bedes i bekræftende fald oplyse den beløbsmæssige størrelse af denne margin.

Svar på spørgsmål 11:

Skønsmanden fastholder sit svar fra spørgsmål 6 og 8, nemlig at der ikke i skønsmandens erfaring ligger en margin i de enkelte handler.

Spørgsmål 12:

Såfremt der er forskel på den værdi som, som stuehuset med tilhørende have og andel af gårdspladsen ansættes til ved besvarelsen af spørgsmål 4 og ved den værdi, som stuehuset medtilhørende have og andel af gårdspladsen er ansat til ved besvarelsen af spørgsmål 10 bedes det oplyst, hvad forskellen beror på.

Svar på spørgsmål 12:

Den 26 februar 2014 havde nedgangsperioden, som vi oplevede med opstart i slutningen af 2008, nået bunden, og priserne var stagneret.

Som det fremgår af modtagne bilag vedrørende stuehuset med omkringliggende omgivelser på [adresse1] 3, [by1], var der ikke længere tale om et parklignende haveanlæg til ejendommen, men nu kun alm. standard forhold af have og diverse omgivelser, men det der har haft den største betydning for prisfastsættelsen fra skønsmanden er virkningen fra nedgangstiden fra 2008 til 2014, hvor især perioden fra 2011 til 2014 var størst.

Stuehuset, har siden den nye ejer overtog ejendommen, været igennem en større modernisering med bl.a. nyt køkken m.m., som beskrevet i spørgsmål 2. Den indvendige modernisering har dog ikke kunnet modvirke det værditab, der kom på stuehuset, i kølvandet af den økonomiske krise med store prisfald på liebhaverejendomme i perioden fra medio 2010 til primo 2014.

Spørgsmål 13:

Skønsmanden bedes oplyse værdien af stuehuset med tilhørende have og andel af gårdspladsen beliggende [adresse1], [by1] ved salg til uafhængig tredjemand på tidspunktet for skønsforretningen.

Svar på spørgsmål 13:

Skønsmanden vurderer handelsværdien af stuehuset med tilhørende have og andel af gårdspladsen pr. vurderingsdagen den 13. september 2016 til kontant kr. 3.300.000, hvilket er fastsat ud fra, at interessen for køb af liebhaverejendomme igen er begyndt at stige.

Nedgangsperioden for handel med liebhaverejendomme er begyndt en svag stigning i opadgående retning indenfor de seneste 6 måneder.

Spørgsmål 14:

Skønsmanden bedes oplyse handelsværdien af jordarealerne på ejendommen [adresse1], [by1] ved salg til uafhængig tredjemand på overdragelsestidspunktet den 10. marts 2010.

Svar på spørgsmål 14:

Skønsmanden værdiansætter den samlede handelsværdi af jordarealerne pr. 10. marts 2010 til kontant kr. 3.900.000.

Spørgsmål 15:

Skønsmanden bedes i forlængelse af spørgsmål 14 oplyse, hvorvidt der eksisterer en margin i forhold til fastsættelsen af værdien af jordarealerne. Skønsmanden bedes i bekræftende fald oplyse den beløbsmæssige størrelse af denne margin.

Svar på spørgsmål 15:

Skønsmanden fastholder det samme svar, som er angivet i spørgsmål 6, nemlig at der ikke, i skønsmandens erfaring, ligger en margin i de enkelte handler.

Spørgsmål 16:

Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt besvarelsen af spørgsmål 14 har som forudsætning, at den samlede pris for ejendommen på overtagelsestidspunktet udgjorde 9.650.000. Skønsmanden bedes i bekræftende fald oplyse værdien af jordarealerne uden hensyntagen til den samlende pris for ejendommen.

Svar på spørgsmål 16:

Skønsmandens værdiansættelse af jordarealet har intet med den samlede pris på ejendommen at gøre. Værdiansættelsen er fastsat ud fra skønsmandens erfaring og overbevisning af værdien for det pågældende jordareal pr. 10. marts 2010, hvorved skønsmanden, som svar på spørgsmål 16, fastholder skønsmandens værdiansættelse på kr. 3.900.000 for det pågældende jordareal.

Spørgsmål 17:

Skønsmanden bedes i forlængelse af spørgsmål 16 oplyse, hvorvidt der eksisterer en margin i forhold til fastsættelsen af værdien af jordarealerne. Skønsmanden bedes i bekræftende fald oplyse den beløbsmæssige størrelse af denne margin.

Svar på spørgsmål 17:

Skønsmanden fastholder det samme svar, som angivet i spørgsmål 6, nemlig at der ikke, i skønsmandens erfaring, ligger en margin i de enkelte handler.

Spørgsmål 18:

Såfremt der er en forskel på den værdi, som jordarealerne fastsættes til ved spørgsmål 14 og 16 bedes det oplyst, hvorpå forskellen beror.

Svar på spørgsmål 18:

Skønsmanden vurderer, at der ingen forskel er på værdiansættelsen.

Spørgsmål 19:

Ved besvarelsen af spørgsmål 14 og 16 bedes skønsmanden oplyse, hvilken m2-pris, der er anvendt på de enkelte jordstykker.

Svar på spørgsmål 19:

Skønsmandens værdiansættelse af jordarealet, er fastsat ud fra følgende fordeling og begrundelse:

De ca. 6 ha fredskov består af blandet løvskov og nåletræer, hvor der ikke er den store hugsværdi. Prisen for et fredskovsareal på ca. 6 ha med landbrugspligt, er ikke så høj som normal skovarealer uden landbrugspligt, da køberklientellet til fredskov med landbrugspligt, har begrænsede købere, idet købere til sådanne arealer skal være ejer af en landbrugsejendom i forvejen, for at blive godkendt som køber til arealer med landbrugspligt. Da ovennævnte areal kun er på ca. 6 ha, kan der heller ikke laves en selvstændig skovejendom for at ophæve landbrugspligten, hvorved handelsværdien i skønsmandens prisfastsættelse kun er sat til kr. 7,50 pr. kvm. (eller kr. 75.000 pr. ha).

De ca. 5 ha engareal består af arealer, der er vandlignende, og som kun egner sig til at blive afgræsset i en kort periode af året. Engarealer har ikke den store værdi i handel og vandel, da der er tale om arealer, der ikke kan dyrkes med maskiner, og hvor man kun kan opretholder arealtilskuddet, såfremt arealet bliver afgræsset af dyr, eller maskinelt bliver slået mindst en gang om året. Skønsmanden har derfor værdiansat engarealet til kr. 3,00 pr. kvm. (eller kr. 30.000 pr. ha).

De ca. 33 ha agerjord bestod den 10. marts 2010 af arealer, der flere steder trængte til dræning, og arealer der ikke var særlig velarronderet. Samtidig er adgangsforholdene til landbrugsarealerne ikke de mest hensigtsmæssige. Skønsmanden har derfor prisfastsat agerjorden til kr.10,00 pr. kvm (eller 100.000 pr. ha).

Spørgsmål 20:

Skønsmanden bedes oplyse handelsværdi af jordarealerne på ejendommen [adresse1], [by1] ved salg til uafhængig tredjemand på tidspunktet for SKATs besigtigelse den 26. februar 2014.

Svar på spørgsmål 20:

Handelsværdien for jordarealerne pr. d. 26. februar 2014 er næsten identisk med handelsprisen i marts 2010, selvom en del af arealet er blevet drænet af den nye ejer. Der er i perioden fra 2010 til 2014 sket en ændring i købernes ønsker til køb af agerjord, da køberne er blevet mere opmærksomme på, at agerjorden skal være harmonisk, velarronderet, store arealer i et stykke, og nemt at komme til fra offentlig vej. Engarealer har ikke landmandens store interesse længere og skov er mere til jagt end til drift brug. Derfor vil skønsmanden prisfastsætte den samlede værdi til kr. 4.065.000 pr. d. 26. februar 2014.

Spørgsmål 21:

Skønsmanden bedes i forlængelse af spørgsmål 20 oplyse, hvorvidt der eksisterer en margin i forhold til fastsættelsen af værdien af jordarealerne. Skønsmanden bedes i bekræftende fald oplyse den beløbsmæssige størrelse af denne margin.

Svar på spørgsmål 21:

Skønsmanden fastholder det samme svar, som angivet i spørgsmål 6, nemlig at der ikke, i skønsmandens erfaring, ligger en margin i de enkelte handler.

Spørgsmål 22:

Såfremt der en forskel på den værdi, som jordarealerne fastsættes til ved spørgsmål 14 og 20 bedes det oplyst, hvad forskellen beror på.

Svar på spørgsmål 22:

Den lille forskel pl handelsprisen i spørgsmål 14 og i spørgsmål 20 på kr.165.000 beror alene på, at værdien på agerjorden har oplevet en mindre prisstigning på grund af, at arealet er blevet drænet, men stigningen følger ikke den normale vækst, som vi oplever på store velarronderede jordarealer i starten af 2014. Dette skyldes alene, at ejendommens agerjord ikke er velarronderet og ikke er beliggende i et samlet stykke.

Spørgsmål 23.

Skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt besvarelsen af spørgsmål 20 har som forudsætning, at den samlede pris for ejendommen på overdragelsestidspunktet den 10. marts 2010 udgjorde kr. 9.650.000. Skønsmanden bedes i bekræftende fald oplyse værdien af jordarealerne uden hensyntagen til den samlede pris for ejendommen.

Svar på spørgsmål 23:

Skønsmandens værdiansættelse af jordarealet har intet med den samlede pris på ejendommen fra d. 10. marts 2010 at gøre. Værdiansættelsen er fastsat ud fra skønsmandens erfaring og overbevisning på det pågældende jordareal pr. d. 26. februar 2014.

Spørgsmål 24:

Skønsmanden bedes i forlængelse af besvarelse af spørgsmål 23 oplyse, hvorvidt der også i den forbindelse, hvor der ikke tages hensyn til den samlede pris på ejendommen eksisterer en margin i forhold til fastsættelsen af værdien på jordarealerne Skønsmanden bedes i bekræftende fald at oplyse den beløbsmæssige størrelse af denne margin.

Svar på spørgsmål 24:

Skønsmanden fastholder det samme svar, som angivet i spørgsmål 6, nemlig at der ikke, i skønsmandens erfaring, ligger en margin i de enkelte handler.

Spørgsmål 25:

Ved besvarelsen af spørgsmål 20 og 23 bedes skønsmanden oplyse, hvilken m2 pris der er anvendt for de enkelte jordarealer.

Svar på spørgsmål 25:

Skønsmanden henviser til svar i spørgsmål 19, hvor de enkelte kvm priser er fastsat pr. d. 10. marts 2010.

Med hensyn til kvm. prisen pr. d. 26. februar 2014, er prisen pr. kvm. for fredskov og engarealerne de samme som pr. d. 10. marts 2010. Prisstigningen ligger på de ca. 33 ha agerjord, hvor værdiansættelsen pr. kvm. er fastsat til afrundet kr. 105,00 (eller kr.105.000 pr. ha).

Spørgsmål 26:

Skønsmanden bedes oplyse handelsværdien af jordarealerne på ejendommen [adresse1], [by1] på tidspunktet for skønsforretningen.

Svar på spørgsmål 26:

Skønsmanden vil vurdere den kontante handelspris af jordarealerne på tidspunktet for skønsforretningen til kr. 4.065.000. Altså samme pris som d. 26. februar 2014.

Spørgsmål fra modpart 1

Spørgsmål IA:

Skønsmanden bedes fordele den samlede købe- og salgssum på kr. 9.650.000 på stuehus, driftsbygninger, maskiner og jordtilliggendet pr. 10. marts 2010 således, at de enkelte aktiver vurderes som markedsprisen på tidspunktet.

Skønsmandens fordeling bedes begrundet.

Svar på spørgsmål IA:

Skønsmanden vil fordele den mellem parterne aftalte kontante købesum på kr. 9.650.000 pr. d. 10. marts 2016 på følgende måde:

Skønsmanden har følgende begrundelse for ovennævnte værdiansættelse.

Skønsmanden har værdiansat stuehuset, ud fra en for skønsmanden realistisk handelspris for et stuehus som dette, med en meget attraktiv beliggenhed, og ud fra skønsmandens erfaring for efterspørgsel efter sådanne boliger fra sit køberklientel fra [by5] området i perioden 1. kvartal 2010.

Driftsbygningernes værdiansættelse afspejler driftsbygningernes kvalitet og gode vedligeholdelsesmæssige stand, men også at man på daværende tidspunkt pr. d. 10. marts 2010, stadigvæk vurderede værdien på udhusbygningerne betydelig højere end man gør i dag, hvor udhusbygningerne får en noget lavere værdiansættelse på grund af panthavernes værdiansættelse, der efter finanskrisen ændredes væsentligt. Bygningerne på [adresse2], [by1] vurderes til kr. 0.

Værdiansættelsen af maskiner kr. 150.000, vurderes som værende realistisk ud fra de nævnte maskiner, der medfulgte i handlen.

Skønsmanden har vurderet de samlede jordarealer til kr. 3.900.000 ud fra, at der er tale om agerjord, der er spredt i flere stykker, og som for en del af jordarealet er vandlignende, ligesom arronderingen ikke er optimal. Samtidig er arealerne med fredskov og engarealer ikke særlig attraktive at investere i, da de ikke har den store landbrugsværdi for potentielle købere. ”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt parternes fordelingen af den samlede overdragelsessum på ejendommen [adresse1], [by1], der blev handlet i indkomståret 2010.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen bl.a. anført:

”1.3 Retsregler og praksis

Efter praksis vil den fordeling, som parterne i en ejendomshandel har aftalt, som udgangspunkt blive lagt til grund.

SKAT kan dog ændre på denne fordeling, såfremt fordelingen efter SKATs skøn ikke svarer til handelsværdien for de overdragne aktiver og er åbenbart forkerte.

SKAT kan ligeledes ændre på fordelingen, såfremt fordelingen efter SKATs skøn ikke svare til handelsværdien for de overdragne aktiver og fordelingerne er væsentlige forkerte samtidig med, at parterne ikke har modstående skattemæssige interesser på alle aktiver.

Henset til at køber af ejendommen også er part i sagen, bliver køber ligeledes hørt om den foreslåede fordeling af overdragelsessummen.

Der henvises til Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.4.1.3.2 samt afsnit C.C.2.1.9.2.

Der henvises til afskrivningslovens § 45 samt ejendomsavancebeskatningslovens § 4.

Skat kan på det foreliggende grundlag godkende den samlede overdragelsessum på ejendommen, men ikke den aftalte fordeling.

Skat har i skrivelse af 19. marts 2014 foreslået følgende fordeling af overdragelsessummen:

Stuehus inkl. grund beliggende [adresse1]2.100.000

Hus beliggende [adresse2]0

Øvrige bygninger [adresse2]0

Jord 6.600.000

Driftsbygninger beliggende [adresse1]800.000

Disse er i henhold til antal bygninger i skattemæssige henseende fordelt således:

Maskinhus150.000

Øvrige driftsbygninger650.000

I alt800.000

Maskiner150.000

I alt9.650.000

Fordelingen af ovenstående overdragelsessummen blev lavet efter, at vi havde besigtiget ejendommen samt efter at vi havde indhentet en udtalelse omkring fordelingen fra SKAT Ejendom.

Efter at have modtaget indsigelse fra parterne til ovenstående fordeling, har vi videresendt indsigelserne til SKAT Ejendom og anmodet dem om at vurdere om disse indsigelser gav anledning til en anden fordeling af overdragelsessummen.

Vedrørende de mails der er modtaget kopier af, der viser at parterne har forhandlet, er vi enige i at de sandsynliggør, at der er tale om parter der ikke er interesseforbundne. Mailsene er dog alene en del af en helhed og er ikke anset for, at kunne dokumentere andet end, at der har været forhandlet.

De øvrige konkrete indsigelser har derimod givet anledning til ændringer og der vedlægges derfor kopi (Bilag VII) af en ny udtalelse fra SKAT Ejendom af 16. juni 2014. På den baggrund kan vi nu godkende følgende fordeling af overdragelsessummen:

Stuehus inkl. grund beliggende [adresse1]2.900.000

Hus beliggende [adresse2]0

Øvrige bygninger [adresse2]0

Jord 5.100.000

Driftsbygninger beliggende [adresse1]1.500.000

Disse er i henhold til antal bygninger i skattemæssige henseende fordelt således:

Maskinhus300.000

Øvrige driftsbygninger1.200.000

I alt1.500.000

Maskiner150.000

I alt9.650.000

Stuehuset på [adresse1]:

Der er især lagt vægt på den bygningsmæssige kvalitet og vedligeholdelse, samt en naturskøn beliggenhed med en parklignende have med en lille sø i et lille bysamfund nær [by1].

Hus og driftsbygninger på [adresse2]:

Der er her lagt vægt på at de er saneringsmodne.

Driftsbygninger på [adresse1]:

Der er lagt vægt på bygningernes kvalitet og vedligeholdelse, samt den mulige landbrugsmæssige anvendelse.

Jorden:

Jordens handelspris skønnes til 5.100.000 kr., svarende til ca. 113.500 kr./ha.

Der er især lagt vægt på jordens bonitet og anvendelse.

Den gennemsnitlige områdepris er ca. 170.000 kr./ha.

I september og oktober 2009 har du selv udstykket og solgt arealer fra ejendommen som følger:

Antal hektar Pris i alt Pris pr. hektar Overtagelsesdag Handelsdag

4,0080621.240155.0001.10.200928.9.2009

4,39901.055.760240.0001.10.200930.9.2009

26,60456.385.080240.0001.11.200919.10.2009

Dette sammenholdt med den selvangivne og aftalte fordeling ved salg af restejendommen:

44,19223.150.00071.2801.5.201011.3.2010

I forhold til den selvangivne og aftalte fordeling, er der således følgende ændringer i forhold til det SKAT kan godkende.

SelvangivetSKATAfvigelseAfvigelse i %

Stuehus4.850.0002.900.000-1.950.00040,2

Jord3.150.0005.100.0001.950.00061,9

Driftsbygninger1.500.0001.500.00000

Maskiner150.000150.00000

I alt9.650.0009.650.0000

Afvigelserne er såvel beløbsmæssigt som forholdsmæssige i procent fortsat anset for at være åbenbart forkerte og herunder også væsentlige. (...)

3. Ejendomsavance:

1.

1.

1.

1.1 De faktiske forhold

Der er selvangivet ejendomsavance med 1.370.424 kr. Opgørelsen af denne avance fremgår af en specificeret beregning, som vi har modtaget fra din revisor. (...)

3.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Vi er enige i din revisors måde at beregne den selvangivne ejendomsavance på, vi er dog som anført ovenfor under punkt 1 uenige i den aftalte fordeling af overdragelsessummen for ejendommen.

SKATs forslag til ændring skyldes således hovedsagelig den ændrede fordeling samt i mindre omfang nogle beregninger vedrørende § 5,1 tillæg og beregning af pristalsreguleringer.

Samlet har SKAT opgjort ejendomsavancen til 3.573.648 kr. Specifikation af beregningerne kan ses i vedlagte bilag VIII.

Godkendt ejendomsavance3.573.648

Selvangivet ejendomsavance1.370.424

Ændring +2.203.224”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at SKAT tilpligtes at anerkende, at klagerens fortjeneste ved salget af [adresse1], [by1] skal opgøres på baggrund af parternes aftalte fordeling af den samlede overdragelsessum.

Der er endvidere nedlagt subsidiær påstand om, at SKAT tilpligtes at anerkende, at fortjenesten ved salget af ejendommen skal opgøres på baggrund af den af skønsmanden fastsatte fordeling af den samlede overdragelsessum.

Der er til støtte for påstanden bl.a. anført:

” ANBRINGENDER:

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det overordnet gældende, at den mellem parterne aftalte fordeling af den samlede overdragelsessum på de enkelte aktiver skal lægges til grund i skattemæssig henseende.

De aftalte overdragelsessummer for de enkelte aktiver ligger indenfor den skønsmargin, der nødvendigvis vil være til stede ved værdiansættelse af fast ejendom.

Køber og sælger havde ved handlen modstående interesser, hvorfor der ikke er grundlag for at anfægte den mellem parterne aftalte værdifordeling.

--o--

I det følgende vil vi kort uddybe ovennævnte anbringender.

Lovgrundlaget i forhold til fordeling af salgssummen på flere aktiver i forbindelse med en samlet overdragelse findes i afskrivningslovens § 45, stk. 2, som har følgende ordlyd:

"Ved salg af aktiver omfattet af denne lov skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig mådeforetage en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen. Fordelingen skal foretages for driftsmidler, bygninger, installationer, kunstnerisk udsmykning, goodwill og andre immaterielle aktiver. For driftsmidler og skibe foretages fordelingen under et og for øvrige aktiver på hvert enkelt aktiv. Omfatter overdragelsen grund, bolig, kvote, betalingsrettighed eller beholdninger, skal fordelingen tillige omfatte disse aktiver. "

Ifølge afskrivningslovens § 45, stk. 3, er den samlede kontantomregnede salgssum samt den fordeling på aktiverne, som parterne har aftalt, undergivet de skatteansættende myndigheders prøvelse.

Afskrivningslovens § 45 blev indsat ved lov nr. 433 af den 26. juni 1998. I bemærkningerne til lovforslaget, gengivet i folketingstidende 1997-1998, tillæg A, spalte 70ff, anføres blandt andet følgende om bestemmelsen i afskrivningslovens § 45, stk. 2:

"I en del tilfælde vil parterne i overdragelsesaftalen have taget stilling til, hvorledes købesummen skal fordeles på de enkelte aktiver. Denne aftalte fordeling af købesummen på de enkelte aktiver skal som udgangspunkt - ligesom i dag - lægges til grund af skattemyndighederne, medmindre den aftalte fordeling åbenbart ikke svarer til de faktiske værdier. Da parterne normalt har modstående interesser - idet sælger ønsker at minimere genvundne af­ skrivninger, mens køber ønsker et så højt afskrivningsgrundlag som muligt - må de aftalte overdragelsessummer for de enkelte aktiver som udgangspunkt antages at svare til de faktiske handelsværdier. Den konkrete fordeling af en overdragelsessum på de enkelte aktiver, som en sælger og en køber har aftalt, må som udgangspunkt derfor være udtryk for handelsværdien.

...

I tilfælde, hvor den skatteansættende myndighed finder, at den af parterne aftalte fordeling på aktiverne ikke svarer til de faktiske værdier, vil den skatteansættende myndighed - ligesom i dag - kunne tilsidesætte fordelingen, når det er åbenbart, at den af parterne aftalte fordeling ikke svarer til de faktiske handelsværdier."

Ved lov nr. 958 af den 20. december 1999 -justering af pinsepakken mm. -blev der blandt andet foretaget ændringer i afskrivningslovens § 45.

I forbindelse med den ovenfor omtalte lovændring blev afskrivningslovens § 45, stk. 2-4 ophævet, og i stedet for blev der affattet nye stk. 2-6. De dele af de gældende regelsæt, der fortsat skulle finde anvendelse, indgik i affattelsen af de nye bestemmelser.

For så vidt angår kravet om fordeling af kontantomregning anføres blandt andet følgende i bemærkningerne:

"Følgegruppen har således peget på at skattemyndighederne også skal kunne tilsidesætte parternes fordeling, hvis fordelingen efter skattemyndighedernes opfattelse ikke er korrekt.

Det foreslås derfor at ændre affattelsen af afskrivningslovens § 45, stk. 2. Der er ikke hermed tilsigtet en ændring af gældende praksis³. Det fremgår således af bemærkningerne til den nye afskrivningslov (lovforslag nr. L I 02, folketingsåret 1997-98(2. samling)), at i tilfælde hvor den skatteansættende myndighed finder, at parternes aftalte fordeling på aktiverne ikke svarer til de faktiske værdier, vil den skatteansættende myndighed - ligesom i dag - kunne tilsidesætte fordelingen, når det er åbenbart", at parternes fordeling ikke svarer til de faktiske handelsværdier.

...

Skattemyndigheden forventes dog at korrigere en af parterne aftalt overdragelsessum eller fordeling, såfremt fordelingen er åbenbart forkert.."

Hvor parterne har konkret modstående interesser, kan parterne forvente, at den skatteansættende myndighed vil lægge den af parterne aftalte overdragelsessum samt fordelingen på de overdragne skatterelevante aktiver til grund. "⁵

--o--

Til støtte for de nedlagte påstande skal der endvidere henvises til Den juridiske vejledning 2014, afsnit C.C.6.2 med overskriften "Fordeling af salgssummen på de afståede aktiver"

I dette afsnit af ligningsvejledningen anføres det blandt andet, at det følger af afskrivningslovens § 45, stk. 3, at såvel den samlede kontantomregnede salgssum som den fordeling på aktiverne, som parterne efter afskrivningslovens § 45, stk. 2 har aftalt er undergivet de skatteansættende myndigheders prøvelse.

I umiddelbar forlængelse heraf anføres der videre:

"Hvis køber og sælger har konkret modstående interesser i fordelingen cif salgssummen, kan parterne forvente, at SKAT vil godkende den aftalte salgssum og fordeling. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor den aftalte salgssum og fordelingen af denne ikke svarer til de reelle værdier."

Ovenstående synspunkt kommer ligeledes til udtryk i Lærebog om indkomstskat, 15. udgave, 2013 af Aage Michelsen m.fl., kapitel 221, side 638 i afsnittet med "Fordeling af afståelses- og anskaffelsessum ved samlet afhændelse af flere aktiver", hvor blandt andet følgende anføres:

"Hvis parterne har foretaget en fordeling som foreskrevet og ikke har interessefællesskab må det antages, at skattemyndighederne kun undtagelsesvis vil tilsidesætte parternes skøn over værdien af de enkelte aktiver, jf. blandt andet Den juridiske vejledning 2013 C.C.6.2. En objektiv markedsværdi, der er mere pålidelige end den handelsværdi, der er resultat af forhandlinger mellem parter med modstående interesse eksisterer kun sjældent. Det er da også i forarbejderne til § 45, stk. 3 anfør, at parter med konkret modstående interesser kan forvente, at den skatteansættende myndighed vil lægge den af parterne aftalte overdragelsessum samt fordeling på de overdragne skatterelevante aktiver til grund. "

--o--

På baggrund af ovennævnte gennemgang kan det sammenfattende konkluderes, at bestemmelsen i afskrivningslovens § 45, stk. 3, giver de skatteansættende myndigheder adgang til at korrigere den værdiansættelse, som parterne har aftalt, såfremt parternes fordeling ikke kan anses at være en korrekt ansættelse af handelsværdien af de overdragne aktiver. Den skatteansættende myndighed har i disse tilfælde adgang til at foretage prøvelse af såvel den samlede overdragelsessum som fordelingen af overdragelsessummen på de enkelte aktiver.

I bemærkningerne til lovforslaget fremhæves det imidlertid, at skattemyndighederne alene forventes at korrigere en af parterne aftalt overdragelsessum eller fordeling, såfremt fordelingen er "åbenbart forkert".

Det gøres sammenfattende gældende, at udgangspunktet er, at parters aftaler om overdragelsessum samt fordeling skal lægges til grund af skattemyndighederne. Kun i de tilfælde hvor den aftale overdragelsessum eller fordeling er åbenbart forkert, har skattemyndighederne mulighed for at foretage en korrektion af denne.

--o--

I nærværende sag forholder det sig således, at det er ubestrideligt, at [person2] og [person3] har modsatrettede interesser. Dette fremgår også af den mailkorrespondance, der er mellem [person2] og [person3] inden overdragelsen i marts 2010, jf. bilag 9. Heraf fremgår det, at [person2] er bange for at købe for dyrt, mens [person3] er bange for at sælge for billigt.

Det forhold, som SKAT har hæftet sig ved, nemlig at [person3] er opmærksom på de skattemæssige konsekvenser i forbindelse med salget, kan ikke medføre, at den aftalte overdragelsessum og fordeling ikke skal lægges til grund.

Det er forventeligt, at en sælger af en ejendom er opmærksom på, hvilket nettobeløb, han får udbetalt i forbindelse med et salg. Der er således blot tale om, at [person3] har lagt vægt på et sædvanligt kriterie; ligesom [person2] formentlig har lagt vægt på det samme kriterie. Der har været tale om en almindelig forhandlingssituation mellem to parter med modstridende interesser. Dette er udgangspunktet for en objektiv markedsværdi.

SKAT har i deres afgørelse af 1. juli 2014, jf. bilag 1, på side 5 anført begrundelsen for, at de ændrer fordelingen. Denne ændrede fordeling er hovedsageligt baseret på en udtalelse fra Ejendomsvurderingen af 16. juni 2014, jf. bilag 17.

Det fremgår af afgørelsen, at der særligt i relation til værdien af [adresse1] er henset til den bygningsmæssige kvalitet og vedligeholdelse samt den naturskønne beliggenhed. I relation til driftsbygningerne er der ligeledes henset til bygningernes kvalitet og vedligeholdelse. Herefter er der i relation til jordens handelspris henset til den gennemsnitlige pris på ca. kr. 170.000 pr. ha.

Det ser ud som om, at Ejendomsvurderingen i deres indstilling til SKAT af 16. juni 2014 har ændret værdien af stuehuset, idet Ejendomsvurderingen efter de fremsendte oplysninger har været nødsaget til at nedsætte værdien af jorden. Ejendomsvurderingen lægger imidlertid fortsat til grund, at værdien af jorden er for høj.

Det forholder imidlertid således, at de oprindelige 79,9237 ha, der var tilknyttet til "[x1]" indeholdt forskellige jordlodder af en meget forskellig kvalitet. Overmarken, på ca. 30 ha, der blev solgt til [person1] bestod af god agerjord med en høj bonitet. Som følge heraf blev denne solgt til ca. kr. 240.000 pr. ha. Det frasolgte jordstykke ligger op til [person1]s ejendom, hvorfor han var også villig til at give en relativ høj pris for arealet.

Henset til det tilbud, som [person1] fremkom med på den samlede ejendom, jf. bilag 3, fremgår det da også tydeligt, at [person1] var af den opfattelse, at jorden var af noget vekslende kvalitet og derfor skulle prisfastsættes forskelligt.

Dette var også baggrunden for, at der var så stor prisforskel på den jord, som [person4] solgte i 2009. Den bedste jord blev solgt for kr. 240.000 pr. ha, medens Sandmarken på ca. 4 ha alene blev solgt for kr. 155.000 pr. ha. Dette skyldes forskelle på bonitet samt placering.

De resterende 44 ha, som nærværende sag omhandler, består af meget dårligere kvalitet end Sandmarken. Der er tale om jord med meget ringe bonitet (meget våd) samt eng og meget ringe skov. Dette var også baggrunden for, at [person1] alene bød kr. 60.000 pr. ha for denne del.

En så stor prisforskel på jordlodder på samme ejendom viser, at priser for nogle enkelte jordlod­ der, herunder gennemsnitspriser for et område ikke kan bruges som dokumentation for prisen for andre jordlodder i området.

Den jord som [person2] købte kan ikke værdiansættes højere end den pris, som [person2] betalte. Tilsvarende understøtter annoncen fra [person5], at den resterende del på 44 ha ikke er speciel god landbrugsjord, idet det kun fremhæves, at ca. 30 ha ud af de 76 ha (der var 79.9237 ha) er god agerjord.

Den del af jorden, som [person2] købte, havde [person3] før salget omlagt til braklægningsstykke. Årsagen hertil var, at denne del af jorden var våd og sandet. [person3] havde forsøgt at dræne jorden men med mindre godt resultat. Herefter tilplantede han dele af jorden med juletræer, men rentabiliteten blev aldrig god, da omdriftstiden af træerne på grund af jordens karakter var 15 år mod normalt 10 år.

I relation til stuehuset anfører SKAT blot, at der er lagt vægt på bygningernes kvalitet og vedligeholdelse samt den naturskønne beliggenhed med en parklignende have med en lille sø.

Det kan tiltrædes, at landbrugsejendommen var af høj bygningsmæssig kvalitet. Ligesom den var velvedligeholdt. Stuehusets kvalitet og vedligeholdelsesstandard var imidlertid langt bedre på tidspunktet for købsaftalens indgåelse i marts 2010. På salgstidspunktet fremstod ejendommen i en meget fin stand med en parklignende have. Ejendommen var fuldt istandsat, hvilket i alle henseender var sket med respekt for den oprindelige indretning. Haven til stuehuset bestod af en park. Denne park eksisterede ikke længere på tidspunktet for SKATs besigtigelse af ejendommen i 2013 og 2014.

[person3] havde anvendt betydelige ressourcer på ejendommen, og ejendommen fremstod derfor som en "liebhaverbolig".

Det var stuehuset, som var det primære salgsobjekt for [person2] og ikke landbrugsdelen.

I den modtagne aktindsigt fra Ejendomsvurderingen og fra SKAT foreligger der ikke notater fra besigtigelserne på ejendommen. Vi er derfor ikke bekendt med hvilke forhold, som medfører, at SKAT lægger til grund, at værdien af ejendommen i realiteten er næsten kr. 2.000.000 lavere, end den er solgt til.

Der ses heller ikke at være givet en forklaring på, at der i indkomståret 2009, altså tæt på salgs­ tidspunktet, var tilbudt kr. 4.300.000 af [person1] for det pågældende stuehus. Det skal endvidere fremhæves, at ejendomsvurderingen ændres af tre omgange, men at der alene sker besigtigelse af ejendommen af Ejendomsvurderingen en enkelt gang.

Grundlaget for at foretage ændringen af værdien af stuehuset ses hovedsaligt at udspringe af, at man har taget udgangspunkt i værdiansættelsen af jorden og derefter har regnet tilbage ud fra dette beløb.

Eftersom handelen er indgået efter grundige og langvarige forhandlinger mellem to parter med skattemæssige modstående interesser på baggrund af købers oplæg til fordeling, er der ikke grundlag for at tilsidesætte fordelingen af overdragelsessummen på aktiverne. [person3] havde en interesse i, at stuehuset med grund blev værdiansat så højt som muligt, mens [person2] havde den modsatte interesse.

Der er ikke tvivl om, at parterne begge anså aftalen for baseret på en markedsmæssig fordeling, og der er heller ikke tvivl om, at [person3] ikke ville have afstået ejendommen på de vilkår, som SKAT nu lægger til grund, var de reelle.

På baggrund af ovennævnte gøres det gældende, at den mellem parterne aftalte fordeling af overdragelsessummen på de enkelte aktiver, ligger indenfor den margin, der nødvendigvis vil være ved værdiansættelse af fast ejendom af denne type, hvorfor der ikke er grundlag for at foretage en korrektion af parternes aftalte fordeling.

Sammenfattende gøres det således gældende, at den, mellem [person3] og [person2], aftalte værdiansættelse for de enkelte aktiver i form af stuehus, driftsbygninger og jord skal lægges til grund.

Såfremt Skatteankestyrelsen måtte være af den opfattelse, at den mellem parterne aftalte værdifordeling ikke kan lægges til grund i skattemæssig henseende, skal vi venligst anmode Skatteankestyrelsen om at yde fuld omkostningsdækning til syn og skøn i sagen, således at en uafhængig skønsmand kan udtale sig om værdien af de enkelte aktiver.

Det gøres således gældende, at den af SKAT indhentede udtalelse fra Ejendomsvurderingen ikke uden videre prøvelse kan lægges til grund i forhold til fastsættelsen af værdien af henholdsvis jorden, driftsbygningerne og stuehuset. Dette særligt set i lyset af, at der er tale om en ensidigt indhentet erklæring fra SKATs side. ”

SKATs udtalelse til klagen

SKAT har bl.a. fremsat følgende bemærkninger til klagen:

” Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

På side 13 i klagen anføres der som følger:

"Det forhold, som SKAT har hæftet sig ved, nemlig at [person3] er opmærksom på de skattemæssige
konsekvenser i forbindelse med salget, kan ikke medføre, at den aftalte overdragelsessum
og fordeling ikke skal lægges til grund"

Vi forstår ikke helt hvad, der menes med ovenstående. Vi har netop ikke lagt særlig vægt på de mails, der er fremlagt i sagen, idet de kun er en del af en helhed og ikke dokumentere noget entydigt.

På side 15 i klagen anføres der som følger:

"Der ses heller ikke at være givet en forklaring på, at der i indkomståret 2009, altså tæt på salgstidspunktet,
var tilbudt kr. 4.300.000 af [person1] for det pågældende stuehus. Det skal endvidere fremhæves, at ejendomsvurderingen ændres af tre omgange, men at der alene sker besigtigelse af ejendommen af Ejendomsvurderingen en enkelt gang. "

Vi har ikke i afgørelsen specifikt kommenteret på den modtagne udtalelse af 9. april 2014 fra Hans [person1]. Den er dog i lighed med det øvrige materiale blevet videresendt til Ejendomsvurderingen, til vurdering af om de modtagne indsigelser m.v. kunne give anledning til ændringer.

Det skal desuden bemærkes, at det ifølge det modtagne fra [person1] var budt 4.500.000 kr. på stuehuset og ikke som ovenfor nævnt 4.300.000 kr.

Isoleret set har en udtalelse fra en tidligere nabo om noget, der er sket for ca. 41/2 år siden ikke særlig stor bevismæssig værdi.

Det er korrekt at Ejendomsvurderingen kun har besigtiget ejendommen en gang men det er ikke korrekt at udtalelsen er ændret af tre omgange. Der er lavet en udtalelse som er ændret af to omgange og forløbet har været som følger:

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse

Repræsentanten har bl.a. fremsat følgende bemærkninger til SKATs udtalelse til klagen:

”SKAT har i udtalelsen henvist til side 13 i klage af 29. september 2014, hvor Advokatfirmaet havde kommenteret på indholdet af en e-mailtråd, som afsluttedes den 11. december 2009, jf. bilag 9. Den pågældende e-mailkorrespondance indeholdt drøftelser mellem klageren og [person2]. Advokatfirmaet anførte i den forbindelse, at det var ubestrideligt, at [person2] og klageren havde modstridende interesser.

Det fremgik endvidere af klagen, at det forhold, som SKAT havde hæftet sig ved, nemlig at [person3] var opmærksom på de skattemæssige konsekvenser i forbindelse med salget, ikke kunne medføre, at den aftalte overdragelsessum og fordeling ikke skulle lægges til grund.

Advokatfirmaet havde ud fra den modtagne aktindsigt fået forståelsen af, at SKAT havde hæftet sig ved den pågældende mailtråd af 11. december 2009. Dette som følge af, at der var foretaget en markering i e-mail af 27. november 2009, som var den første mail.

Det fremgår imidlertid af SKATs udtalelse, at SKAT ikke har lagt særlig vægt på de pågældende mails.

Parterne er således enige om, at det forhold, at [person3] er opmærksom på de skattemæssige konsekvenser i forbindelse med fordelingen ikke dokumenterer noget entydigt, og dermed ikke kan medføre, at den aftalte fordeling af overdragelsessummen ikke skal lægges til grund. Henset hertil skal vi ikke fremkomme med yderligere bemærkninger til dette punkt.

SKATs bemærkninger til side 15 i klagen, hvori det fremhæves, at [person1] har tilbudt kr. 4.500.000 for det pågældende stuehus, er uholdbare. Det er således ikke korrekt, at en udtalelse fra en tidligere nabo ikke kan tillægges nogen særlig bevismæssig vægt, blot fordi den er afgivet 41/2 år efter tilbuddets afgivelse. Advokatfirmaet fastholder, at udtalelsen fra [person1] skal tillægges betydning. Det anførte i udtalelsen understøttes af, at [person1] rent faktisk købte en del af jorden til kr. 6.385.080, jf. købsaftale af 19. oktober 2009, jf. bilag 4.

Som bilag 18 fremlægges [person2]s e-mail af 19. november 2009, hvor han afgiver bud på hele ejendommen på kr. 9.350.000, og hvori han medtager stuehus inkl. grundværdien til kr. 4.300.000. Det var dette tilbud, som dannede grundlag for den senere aftalte købesum på kr. 9.650.000, hvoraf kr. 4.850.000 blev henført til stuehus inkl. grundværdi.

Alle oplysninger i sagen viser således, at stuehusets handelsværdi inkl. grund lå i størrelsesordenen

kr. 4.500.000. Handelsværdien er nu engang det, som parterne i en handel kan blive enige om. I nærværende sag har der været 2 potentielle købere, som har været interesseret i at købe stuehuset med grund for ca. kr. 4.500.000. Der var som anført i udtalelsen fra [person1] tale om et meget præsentabelt og velvedligeholdt stuehus, ugenert beliggende i [by6] by. Haven var tillige parklignende.

Stuehuset med have havde således på daværende tidspunkt i begyndelse af 2010 en helt anden fremtoning, end det har i dag, hvor hverken stuehuset eller haven på nogen måde er genkendelig for sælger. [person2] har efter [person3]s opfattelse nærmest ødelagt hele stuehusets og havens herlighedsværdier. Dette kan også være baggrunden for, at Ejendomsvurderingen er gået så galt i byen, som Ejendomsvurderingen er, efter [person3]s opfattelse. Stuehuset og haven skal vurderes på baggrund af, hvordan stuehuset og haven så ud før overtagelsesdagen i 2010 og ikke i dag.

I sagen er faktum tillige, at der på alle punkter har været modstående skattemæssige interesser mellem [person3] og [person2], som købte ejendommen. Da [person2] påtænkte at anvende ejendommen som sin bopæl, havde han en interesse i, at en så lille del af købesummen som muligt blev henført til stuehuset med grund, og at en så stor del som muligt til udbygninger og jord. [person3] havde den modsatte interesse. Som følge heraf er der ingen hjemmel til, at SKAT kunne tilsidesætte den mellem parterne aftalte fordeling.

I relation til det af SKAT anførte vedrørende ejendomsvurderingen er vi enige i, at SKA Ts udtalelse af 18. marts 2014 alene er en konektion af udtalelsen af 28. februar 2014, idet SKAT havde byttet om på vurderingerne af de 2 jordstykker.”

Klagerens supplerende bemærkninger og bemærkninger til syn- og skønserklæringen

Repræsentanten har bl.a. fremsat følgende:

”2.1.1 Åbenbart forkert

Til belysning af, hvornår en aftalt overdragelsessum og den indbyrdes fordeling heraf på de underliggende aktiver må karakteriseres som åbenbart forkert, kan der henvises til Landsskatterettens afgørelse gengivet i SKM 2004.424.

I sagen for Landsskatteretten havde parterne aftalt en overdragelsessum på kr. 2.000.000, der blev fordelt med kr. 880.000 til stuehuset, kr. 500.000 til driftsbygningerne og kr. 620.000 til jorden. Skattemyndighederne besigtigede ejendommen og fandt på grundlag heraf, at overdragelsessummen skulle fordeles med kr. 775.000 til stuehuset, kr. 525.000 til driftsbygningerne og kr. 700.000 til jorden. Landsskatteretten citerede fra forarbejderne til afskrivningslovens § 45, stk. 3, og bemærkede herefter om kriteriet "åbenbart forkert":

"Retten bemærker herefter, at det ikke er muligt at fastsætte nogen klar grænse for, hvornår en fordeling kan anses for "åbenbart forkert". Det skyldes, at der bl.a. må tages hensyn til, at skønsusikkerheden ikke er den samme i alle handler.

Der må derfor foretages et samlet skøn ved vurderingen af om fordelingen af overdragelsessummen på de enkelte aktiver er åbenbart forkert. Til støtte herfor er det rettens opfattelse, at der som udgangspunkt kan hentes en vis vejledning i de tidligere gældende retningslinjer om en 20 %-grænse for tilsidesættelse af afskrivningsgrundlag for landbrugets driftsbygninger.

Med udgangspunkt i den af Skatteankenævnet fastsatte fordeling på 775.000 kr. for stuehuset, 525.000 kr. for driftsbygningerne og 700.000 kr. for jorden, afviger den aftalte fordeling på disse aktiver med henholdsvis 13,5 %, -4,8 % og-11,4 %.

Under hensyn hertil, samt de i øvrigt foreliggende oplysninger, finder retten, at parternes fordeling af overdragelsessummen kan lægges til grund for opgørelsen af ejendomsavance og genvundne afskrivninger. ... "

Tilsvarende beregning af den procentuelle afvigelse blev anvendt i Vestre Landsrets dom gengivet i SKM 2009.610. I denne afgørelse havde parterne, der havde modstridende interesser, fordelt kr. 1.400.000 af den samlede overdragelsessum til stuehuset, mens skattemyndighederne efter besigtigelse af ejendommen fordelte kr. 900.000 til stuehuset. Der blev i sagen udmeldt syn og skøn, og skønsmanden fordelte kr. 1.026.000 til stuehuset. Da den aftalte stuehuspris var 26,7 % højere end den af skønsmanden fastsatte værdi, blev den aftalte fordeling tilsidesat som åbenbart forkert.

På grundlag af de ovennævnte to afgørelser konkluderer Ole Bjørn i SR 2009.297, at

"Det synes nu fastslået, at tilsidesættelse af en fordelingsaftale mellem parter med modstående interesser kun kan foretages, når vurderingen er åbenbart forkert. Med en vis forsigtighed synes det også at kunne fastslås, at afvigelser i forhold til det vurderingsgrundlag, som myndighederne fastlægger, eller som fastlægges ved et syn og skøn, der ligger ud over 15-20 %, indebærer det fornødne grundlag for en tilsidesættelse af aftalen."

Grænsen på 20 % blev tilsvarende anvendt af Landsskatteretten i afgørelsen gengivet i SKM 2013.236. I denne sag havde parterne ud af en overdragelsessum på kr. 17.921.000 fordelt kr. 12.500.000 til stuehuset, kr. 3.421.000 til driftsbygningerne og kr. 2.000.000 til jorden. Der blev afholdt syn og skøn, og skønsmanden fordelte på grund­ lag heraf overdragelsessummen med kr. 11.241.000 til stuehuset, kr. 3.400.000 til driftsbygningerne og kr. 3.280.000 til jorden.

Landsskatteretten bemærkede indledningsvis, at

"Det er ikke muligt at fastsætte nogen klar grænse for, hvornår en fordeling kan anses for åbenbart forkert. Det skyldes, at der bl.a. må tages hensyn til, at skønsusikkerheden ikke er den samme i alle handler. Der må derfor foretages et samlet skøn ved vurderingen af om fordelingen af overdragelsessummen på de enkelte aktiver er åbenbart forkert. Til støtte herfor er det Landsskatterettens opfattelse, at der som udgangspunkt kan hentes en vis vejledning i de tidligere gældende retningslinjer om en 20 % -grænse for tilsidesættelse af afskrivningsgrundlag for landbrugets driftsbygninger. Landsskatteretten henviser til rettens afgørelse offentliggjort i SKM2004.424.LSR."

I den konkrete sag fandt Landsskatteretten, at den aftalte fordeling af overdragelses­ summen var åbenbart forkert. Ved vurderingen lagde Landsskatteretten

"særligt vægt på syns- og skønserklæringens fordeling, samt at forskellen mellem den aftalte handelsværdi på jorden og skønsmandens skønnede handelsværdi på jorden ligger uden for den normale skønsusikkerhed."

Den aftalte handelsværdi på jorden var 64 % lavere end den af skønsmanden fastsatte handelsværdi og dermed langt uden for den vejledende grænse på 20 %.

• • • • ••

I nærværende sag afviger den aftalte stuehusværdi med 15 % fra den af skønsmanden fastsatte værdi. Afvigelsen holder sig dermed inden for den i praksis anvendte vejledende grænse på 20 %, hvorfor fordelingen allerede af den grund ikke er åbenbart forkert.

2.1.2 Andre momenter

Ovennævnte grænse på 20 % er alene vejledende, og som Landsskatteretten bemærker både i afgørelsen gengivet i SKM 2004.424 og i afgørelsen gengivet i SKM 2013.236, er det ikke muligt at fastsætte nogen klar grænse for, hvornår en fordeling må anses for åbenbart forkert. Der skal i stedet foretages et samlet skøn, hvor grænsen på 20 % dog er retningsgivende for, om skattemyndighederne kan acceptere den aftalte fordeling eller ej.

I nærværende sag er der flere momenter, der understøtter, at den mellem parterne aftalte fordeling ikke er åbenbart forkert:

For det første er der tale om liebhaveri, hvilket er karakteriseret ved, at der kun findes få eller særlige eksemplarer. Køberkredsen er dermed også ganske afgrænset, da køber skal have en særlig interesse i at erhverve dette sjældne, særlige eller kostbare eksemplar. Da liebhaveri bygger på følelser frem for logisk fornuft, er prisen på liebhaveri lige så varierende som antallet af liebhavere.

For det andet afgav [person3]s nabo, [person1], et købstilbud på kr. 4.500.000 for stuehuset, jf. bilag 3. Dette bud bør tillægges særlig vægt ved bedømmelsen af parternes aftale, da der var tale om et helt konkret købstilbud, og da det blev afgivet af en uafhængig tredjemand med indsigt i både de lokale forhold og ejendommens faktiske forhold på overdragelsestidspunktet.

For det tredje var parternes modstridende interesser et åbent diskussionspunkt i forhandlingerne, jf. bilag 9. Allerede det forhold, at aftalen indgås mellem parter med modstridende interesser, indikerer, at der handles på markedsvilkår. Dette er også baggrunden for, at en mellem uafhængige parter aftalt overdragelsessum og fordelingen heraf kan forventes at blive lagt til grund af skattemyndighederne. Så meget desto mere gælder dette, når der aktivt fra begge parters side blev forhandlet og taget stilling til ikke blot den samlede overdragelsessum, men også fordelingen heraf på de underliggende aktiver. Således ønskede [person3] ikke at sælge for billigt, mens [person2] ikke ønskede at købe for dyrt, og [person2] fremhævede i den forbindelse, at

"for mig betyder prisen noget - både hvad angår den totale pris men også hvad angår andelen, der noteres på stuehuset."

Overdragelsessummen og fordelingen heraf på de underliggende aktiver var derfor det afgørende forhandlingspunkt mellem parterne.

• • • • ••

Da parterne havde modstående interesser, da den vejledende grænse på 20 % ikke er overskredet, og da de konkrete omstændigheder understøtter, at fordelingen af overdragelsessummen på de underliggende aktiver var udtryk for handelsværdien, er fordelingen ikke åbenbart forkert. Den aftalte overdragelsessum og fordelingen heraf på de underliggende aktiver skal derfor lægges til grund også skattemæssigt.

...

2.2 Til støtte for den subsidiære påstand

For det tilfælde at Skatteankestyrelsen ikke kan lægge parternes fordeling af overdragelsessummen til grund, gøres det gældende, at den af skønsmanden foretagne fordeling, jf. bilag 19, i stedet skal lægges til grund.

Skønsmanden har som sagkyndig og upartisk tredjeperson besigtiget ejendommen og fået forelagt det materiale, som klager og skattemyndighederne har fundet relevant. Klager og skattemyndighederne har haft lige adgang til at stille spørgsmål. Skønsmandens vurdering af overdragelsessummens fordeling på de underliggende aktiver må derfor betragtes som det bedste alternativ til parternes aftalte fordeling. Således ses Landsskatteretten også i sin praksis at følge skønsmandens vurdering, hvor der i øvrigt er grundlag for at tilsidesætte parternes aftalte fordeling."

SKATs supplerende bemærkninger

SKAT har bl.a. fremsat følgende supplerende bemærkninger:

” Til syn og skønserklæringen:

Ingen bemærkninger.

Til bemærkningerne fra klagerens repræsentant:

Sagens centrale tvist punkt er fordelingen af den samlede købesum og ikke kun værdiansættelsen af hvad der kan henføres til stuehuset.

Selvom skønsmandens fordeling af den samlede købesum lægges til grund, mener vi fortsat at der er grundlag for at tilsidesætte fordelingen, idet den også her er åbenbar forkert.

Nedenstående viser afvigelserne i henholdsvis kr. og procent.

Afvigelserne er fortsat såvel beløbsmæssigt som forholdsmæssige i procent anset for at være åbenbart forkerte og herunder også væsentlige. ”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af afskrivningslovens § 45, stk. 2, og ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, at ved salg af aktiver omfattet af afskrivningsloven skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver, der er omfattet af overdragelsen.

Det følger endvidere af afskrivningslovens § 45, stk. 3 og ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, at såvel den samlede kontantomregnede salgssum, som den fordeling på aktiver efter afskrivningslovens § 45, stk. 2, som parterne har aftalt, er undergivet skattemyndighedens prøvelse.

I lovforslag nr. 85, fremsat den 3. november 1999, (senere lov nr. 958 af 20. december 1999), hvor afskrivningslovens § 45 fik sit nuværende indhold, anføres det blandt andet i bemærkningerne til § 45, stk. 3, at hvor parterne i en handelssituation har konkret modstående interesser, kan parterne forvente, at den skatteansættende myndighed vil lægge den aftalte overdragelsessum, samt fordelingen heraf, til grund. Det gælder dog ikke, hvis den aftalte fordeling må anses for åbenbart forkert. Landsskatteretten henviser til Vestre Landsretsdom af 30. september 2009 offentliggjort i SKM2009.610.VLR.

Det er ikke muligt at fastsætte nogen klar grænse for, hvornår en fordeling kan anses for åbenbart forkert. Det skyldes, at der bl.a. må tages hensyn til, at skønsusikkerheden ikke er den samme i alle handler. Der må derfor foretages et samlet skøn ved vurderingen af om fordelingen af overdragelsessummen på de enkelte aktiver er åbenbart forkert. Til støtte herfor er det Landsskatterettens opfattelse, at der som udgangspunkt kan hentes en vis vejledning i de tidligere gældende retningslinjer om en 20 % -grænse for tilsidesættelse af afskrivningsgrundlag for landbrugets driftsbygninger. Landsskatteretten henviser til Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i SKM2004.424.LSR.

Landsskatteretten lægger til grund, at parterne ikke er interesseforbundne og som udgangspunkt har konkret modstående skattemæssige interesser, hvorfor parterne kan forvente, at den aftalte overdragelsessum, samt fordelingen heraf, lægges til grund. Det gælder dog ikke, hvis den aftalte fordeling må anses for åbenbart forkert.

Landsskatteretten finder, at den aftalte overdragelsessum, samt fordelingen heraf er udtryk for handelsværdien. Landsskatteretten har ved vurderingen lagt særligt vægt på syns- og skønserklæringens fordeling, samt at forskellen mellem den aftalte handelsværdi på jorden og stuehuset og skønsmandens skønnede handelsværdi på jorden og stuehuset ligger inden for den normale skønsusikkerhed.

Landsskatteretten giver klageren medhold.