Kendelse af 07-04-2017 - indlagt i TaxCons database den 07-05-2017

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2003

Beskatning af indbetalinger fra [virksomhed1] Ltd., i alt 1.149.890 kr.

1.149.890 kr.

0 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er udsøgt i projekt Money Transfer, og i forlængelse heraf har SKAT foretaget gennemgang af indkomstårene 2003-2007 for så vidt angår indbetalinger fra selskabet [virksomhed1] Limited.

Klageren er canadisk statsborger og indrejste til Danmark den 12. maj 1999.

[virksomhed1] Limited er et selskab registreret på [...], Jersey, som klageren ifølge egne oplysninger ejer i fællesskab med to andre. Klageren er ifølge egne oplysninger ansat som konsulent i selskabet.

I efteråret 2003 blev der indbetalt tre beløb fra [virksomhed1] Ltd. på klagers bankkonto.

Af SKATs afgørelse fremgår, at:

”På [finans1] konto [...12] er der den 29. september 2003 indbetalt kr. 299.490 med teksten "udenl. overf. [...1]", den 28. oktober 2003 indbetalt kr. 299.970 med teksten "Udenl. overf. [...2]" og den 28. november indbetalt kr. 549.970 med teksten "Udenl. overf. [...3]".

Der er modtaget dokumentation i form af meddelelse om indbetaling fra [finans1]. Af indbetalingen den 29. september fremgår at der er indbetalt kr. 299.890. Af indbetalingen den 24. oktober fremgår at der er indbetalt kr. 300.000 med meddelelse fra afsender "loan repyt". Af indbetalingen den 26. november fremgår der er indbetalt kr. 550.000 med teksten "loan repyt". Der er således i alt modtaget kr. 1.149.890.”

Beløbene er aldrig blevet selvangivet. Dette, samt beløbenes størrelse, er ubestridt af klageren.

Klageren blev skilt den 17. juli 2003 med en skæringsdag for bodelingsoverenskomsten den 1. november 2003. Klagerens repræsentant har anført, at klageren i forbindelse med sin skilsmisse skulle udrede et større beløb til sin ekskone i bodelingen. Da han ikke havde de nødvendige likvider til at udrede bodelingsbeløbet kontant, var han nødsaget til at optage et lån til brug for udredelse af bodelingsbeløbet.

Der er til støtte for lånets eksistens fremlagt en udateret låneaftale med [virksomhed1] Limited som långiver og klageren som låntager. Klagerens repræsentant har oplyst, at lånet blev tilbagebetalt i februar 2004 med investeringer og midler, som klageren havde indestående i sin bank og pensionskasse i Canada, og som klageren havde placeret i mindre virksomheder. Det har ikke været muligt for klageren at frembringe dokumentation herfor.

SKAT har udarbejdet en formueopgørelse og beregnet klagerens privatforbrug for årene 2003-2009. Formuen henholdsvis primo og ultimo 2004 er opgjort til 1.787.523 kr. og 1.978.949 kr., og den skattepligtige indkomst for 2004 er opgjort til 223.734 kr., hvilket ikke levner plads til tilbagebetalingen af lånet. De opsparingskonti, som klageren ifølge egne oplysninger havde etableret i en Canadisk bank og pensionsinstitut, er ikke blevet selvangivet, og fremgår derfor ikke af opgørelsen.

Klagerens repræsentant har indsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling. I forbindelse hermed er der fremsendt en e-mail, som klageren modtog fra [virksomhed1] Limiteds daværende bank, Standard Chartered, den 14. april 2003. Der er endvidere fremsendt regnskab for [virksomhed1] Limited for 2004, og et udskrift fra [virksomhed2], hvoraf det fremgår, hvilke aktiesalg klageren foretog i 2004. Derudover er der fremlagt en e-mail fra [person1] til klageren af 12. april 2004, hvoraf det fremgår, at klageren har fået overført en spærret konto, og et brev fra [finans2] af 11. oktober 2016, hvori der står at banken ikke har mulighed for at finde informationer om konti, der er lukket omkring 2003 og 2004.

Sagsforløb

SKAT sendte en mail til klageren den 11. februar 2014, hvor de anmodede om flere oplysninger.

Den 11. marts 2014 fremsendte klageren en redegørelse til SKAT bl.a. vedrørende det påklagede forhold.

Den 8. april 2014 sendte SKAT en agterskrivelse til klageren om forhøjelse af skatteansættelsen. SKAT fandt at klageren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet 1.149.890 kr., og derfor kunne der ske ekstraordinær ansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Den 28. april, den 2. juni samt den 30. juni 2014 sendte klager indsigelser til SKAT over SKATs agterskrivelse.

Den 4. juli 2014 traf SKAT afgørelse vedrørende indkomståret 2003.

Klagen til Skatteankestyrelsen blev modtaget d. 26. september 2014.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for 2003 med i alt kr. 1.149.890.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”(...)

2.1 De faktiske forhold

På [finans1] konto [...12] er der den 29. september 2003 indbetalt kr. 299.490 med teksten "udenl. overf. [...1]", den 28. oktober 2003 indbetalt kr. 299.970 med teksten "Udenl. overf. [...2]" og den 28. november indbetalt kr. 549.970 med teksten "Udenl. overf. [...3]".

Der er modtaget dokumentation i form af meddelelse om indbetaling fra [finans1]. Af indbetalingen den 29. september fremgår at der er indbetalt kr. 299.890. Af indbetalingen den 24. oktober fremgår at der er indbetalt kr. 300.000 med meddelelse fra afsender "loan repyt". Af indbetalingen den 26. november fremgår der er indbetalt kr. 550.000 med teksten "loan repyt". Der er således i alt modtaget kr. 1.149.890.

2.2 [person2]'s bemærkninger

[person2] er i brev af 11. februar 2014 anmodet om redegørelse for hvor indbetalingerne kommer fra.

[person2] har i brev af 10. marts 2014 oplyst: "The deposits of DKK 299.490 (29th September 2003), DKK 299.970 (28th October 2003) and DKK 549.970 (28th November 2003) are loans from [virksomhed1] Limited which are settled. I was not eligible for a Bank Garanti or bank loan in Denmark at the time as the house was in my ex-wife name and registered as a "summer house". Documentation from [finans1] is attached which notes loans received from [virksomhed1] Limited. The loans are repaid to [virksomhed1] Limited in 2004. There is no further documentation."

2.3 Retsregler og praksis

Efter Statsskattelovens § 4 skal alle indtægter, såvel engangsindtægter som tilbagevendende indtægter, medregnes ved indkomstopgørelsen uden hensyn til den nærmere karakter af den virksomhed eller de omstændigheder, der har ført til erhvervelsen.

2.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT kan ikke anerkende [person2]'s forklaring om, at de overførte beløb vedrører lån fra [virksomhed1] Ltd. idet,

Der af den fremsendte dokumentation fremgår teksten "loan repyt" hvilket vil sige loan re­payment, dvs. det ikke er [person2] som låner penge af [virksomhed1]
[person2] ikke har dokumenteret, at det eventuelle tilgodehavende eksisterede på tidspunktet for [person2]'s indtræden af skattepligt pr. 12. maj 1999 eller er udlånt efterfølgende
Tilbagebetalingen i 2004 ikke er dokumenteret
[person2]'s privatforbrug i øvrigt ikke levner plads til tilbagebetalingen
Forholdet ikke er dokumenteret i øvrigt
SKAT er af den opfattelse at [person2] er ejer/medejer af [virksomhed1] Ltd.

Hvorfor de overførte beløb efter SKATs opfattelse ikke kan anses for at være foretaget i et låneforhold men anses for at være skattepligtige beløb hvorfor [person2]'s indkomst forhøjes med kr. 1.149.890 jf. Statsskattelovens § 4.

Honorarer m.v. foreslåes således forhøjet med kr. 1.149.890 jf. Statsskattelovens § 4.

2.5 Indsigelse/bemærkninger til forslag af 8. april 2014

I brev dateret 28. april 2014 fremgår:

"I disagree and request SKAT reconsider the decision as I am not liable for the tax on the loan amount of kr. 1.149.890 received for the following reasons. Otherwise, I need an extension of 30 days to obtain legal advice on how to resolve this matter legally. I will not pay tax on the loan as it is repaid.

I have managed to locate a paper copy of the Loan Agreement from [virksomhed1] in 2003 in the amount of kr. 1.150.000.
The Joan was repaid from my savings before my marriage, divested without any gain or loss, in Canada in approximately February 2004. I needed an interim loan, which I was unable to obtain in Denmark, until I was able to determine the availability of my funds in Canada. The funds were vested in small private companies in Canada which have since been acquired sever.al times and I am unable to locate documentation showing the value of the funds, transfer and repayment of the loan after 10 years. I have also had two computer hard drive

failures as recent as July 2013 as per the attached documentation and an external hard drive failure in December 2010 over the last 10 years. This does not make me liable for the tax on the loan.

The text "loan repyt" written on two of the [finans1] bank notice of deposits from [virksomhed1] does not mean and is not repayment of a loan. If [virksomhed1] was making a re­

payment of a loan, then the repayment is not taxable as the tax would have been paid in Ca­ nada before making the loan to [virksomhed1].

The bank advised me that the text "loan repyt" is standard written text for "loan re:pyt" which actually means loan re:payment. Regardless the text says "loan".

A paper copy of an email to my lawyer on 5th November 2003 regarding my divorce stating that I was making ”arrangements to obtain a loan from [virksomhed1] or transfer funds from abroad" to settle the division of property with my divorce in 2003 and also I knew nothing of and did not obtain a bank guarantee as stated otherwise in the Bodelingsoverenstkomst.
The [finans1] bank statements show as evidence the kr. 1.149.890 was paid to my ex-wife to settle the division of property with my divorce in July 2003.
I am unable to obtain the documentation from due to several changes in the management, administration, accounts and banks in approximately 2000, 2004, 2007, 2009 and 2013. I have absolutely no control over this.

[person2] har i mail af 2. maj 2014 bemærket: "I am unable to locate or obtain documentation showing where and when the loan was repaid. I have tried without succes to locate and obtain proof of repayment of the loan to provide SKAT.

The loan was repaid from Canada to [virksomhed1] and not from Denmark in approxiately February 2004.

I have no record anymore of my account at this time in Canada after 10 years. My account in Canada were subsequently closed in 2004 as it was not in use.

I have tried to obtain information from the bank in Canada after 10 years without succes. I do not have a record of the account number anymore.

I lost all of my email correspondance and documentation showing proof of repayment with the failures of the computers and hard drives.

I do not have printed paper copies of the correspondance and documentation showing proof of repayment. At the time all of my attention was attending to the wellbeing of my children who were having serious emotional difficulties with the mother.

I received a loan from [virksomhed1] as per the Loan Agreement provided to SKAT on 28th April. I was required to repay the loan and I have repaid the loan in 2004. Otherwise, why even have a loan agreement.

I could not obtain a loan on the house in Denmark as the house was not in my name. I lost allot of money by divesting my savings from Canada to repay the loan from Canada in 2004. "

I brev dateret 2. juni 2014 fremgår:

"As requested in your email dated 8th May 2014, please find attached evidence of my investments and taxed funds available in Canada prior to moving to Denmark which were used to repay the loan. My investments were in small private companies. The investments were divested without any gain or loss primarily due to the financial losses in one of the companies. I unable to locate or obtain the investments records now after more than 10 years. However, please find attached an email dated 14th May 2014 from a co-founder of the companies as evidence of my investment and shareholding. The companies were acquired and aren o longer in business; hence there are no records anymore of the investment. The investments were held in an escrow account in Canada and the loan was repaid directly from the accounts to [virksomhed1]. The account would have been closed in 2004 after divestment of my shareholdings.

I have also attached a copy of my accounts and emails as further evidence of funds available in Canada prior to moving to Denmark which were used to repay the loan. These accounts are retirement savings accounts which are not tax liable in Denmark. (RSP - Retirement Savings Plan CDN $ 60,662 and LlRA - Lock In Retirement Account CDN $ 48,921 in 1999). The accounts were subsequently closed. "

Advokat [person3] har i mail af 30. juni 2014 følgende bemærkninger:

"Jeg er endvidere bekendt med, at SKAT allerede ved brev af 11. februar 2014 og 12. marts har anmodet min klient om at fremsende omfattende dokumentation for sine skattemæssige forhold for indkomstårene 2003-2007. Min klient har besvaret SKATs breve til fulde og i denne forbindelse dokumenteret sine skattemæssige forhold i overensstemmelse med det mulige, henset til at der er tale om indkomstår, der ligger mere end 10 år tilbage.

I forhold til SKATs udgangspunkt med omfattende spørgsmål til min klients skattemæssige forhold udestår alene nu en tvist om, hvorvidt min klient skal beskattes af to udbetalinger fra [virksomhed1] Limited på henholdsvis kr. 299.490 og kr. 299.970 som honorar, uanset at disse udbetalinger ­ dokumenteret - er et lån. Lånet er senere tilbagebetalt af min klient. SKAT har endnu ikke udarbejdet endelig afgørelse i denne sag.

For en ordens skyld skal jeg understrege, at min klient bestrider. at der er tale om et skattepligtigt honorar, ligesom det bestrides at min klient har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive udbetalingerne som skattepligtigt honorar. "

2.6. SKATs endelige afgørelse

I forlængelse af [person2]'s indsigelse i brev dateret 28. april 2014 har SKAT i mail af 1. maj 2014 bemærket: "Såfremt jeg ikke skal fastholde mit forslag bedes du snarest indsende dokumentation for hvorfra og hvornår pengene er tilbagebetalt i 2004, idet jeg ikke kan se de er hævet fra din konto."

Videre er bemærket: "Opmærksomheden henledes på Skattekontrollovens § 11A og 11B hvorefter der for fysiske personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark er en erklæringspligt for bl.a. konti og depoter i udlandet hvor der er skattepligt til Danmark af afkastet. Såfremt du har haft udenlandske konti og depoter bedes du dokumentere disse og bevægelserne derpå. "

I forlængelse af [person2]'s mail af 2. maj 2014 har SKAT i mail af 8. maj 2014 bemærket: "Da SKAT ikke har været i besiddelse af oplysninger omkring du har haft indeståender og andre finansielle interesser i Canada i årene forud for 2004, fastholdes at der ønskes dokumentation for hvorfra pengene er tilbagebetalt, idet det ikke kan konstateres at pengene er tilbagebetalt af beskattede midler siden din tilflytning til Danmark i 1999. Der ønskes kopi af konto udtog for de pågældende konti samt for opgørelse af gevinst/tab på de finansielle interesser som du tidligere har nævnt du matte realisere i forbindelse med betaling til din tidligere ægtefælle. "

[person2] har i materiale modtaget den 29. april 2014 i brev af 28. april fremsendt kopi af låne aftale mellem [virksomhed1] Limited og [person2]. Af låneaftalen som er udateret fremgår af punkt 1 litra j lånebeløbet kr. 1.150.000 og if. punkt 1 litra e og 3 fremgår at lånet skal forrentes med 1,5 p.a. tilskrevet hvert kvartal. Af samme materiale fremgår en fax dateret 15. oktober 2003 til Mrs. [person4]Re: [virksomhed1] Limited - Loan at der er modtaget kr. 300.000 den 29. september og der bedes fremsendt kr. 300.000 den l. november og kr. 550.000 den 15. december 2003. I SKATs sagsbehandling er ikke konstateret at lånet er blevet forrentet og at de pågældende renter er betalt.

SKAT har i brev af 2. januar 2014 anmodet [person2] om lønsedler fra [virksomhed1] Ltd. For 2003- 2007.

Ved telefonisk samtale med [person2] den 10. januar 2014 oplyser [person2]: "Han oplyser han ikke har mod­ taget nogle lønsedler fra selskabet men at pengene blot sættes ind i [finans1] i CAD og veksles til DKK ind på hans konto. Han oplyser at forskellen mellem det selvangivne og MI' oplysningerne sikkert er fordi han selv afholder omkostninger i forbindelse med arbejdet som arbejdsgiveren returnerer."

I materiale modtaget 23. januar 2014 fremgår af consultancy agreement af 18. august 1998 punkt 4.1: "The Company hereby agrees to pay to the Consultant's fees at the rate specified in the Second Schedule hereto supplemented by success fees in respect of specific projects provided such fees are agreed in advance. "

Og videre af punkt 4.2.: "As a condition precedent of being entitled to receive payments hereunder the Consultant shall deliver an invoice to the Company in respect of the relevant payment and shall provide on the request of the Company a proper account of the services provided."

I materiale modtaget 11. marts 2014 (brev af 10. marts 2014) fremgår: "Copies of the invoices referred to in the Consultancy Agreement of 18th August 1998 item 4.1. are not available anymore. The Consultant fee of USD 5000 per month converted to DKK is paid in the first week every month from 2003 to 2007 as evidence in the bank statements. I have not received any success fees in respect of specific projects. There is no further documentation.

The Consultantfee has steadily increased and will continue to increase with success and be taxed in Denmark. "

Videre fremgår: "Copies of the Second Schedules are not avaible anymore."

Af tinglyst bodelingsoverenskomst i forbindelse med [person2]s skilsmisse fremgår af § 2: " [person2] udtager sil firma [virksomhed1] Limited og [person5] underskriver derfor release and transfer agreement vedrørende firmaet senest samtidig med, at der stilles bankgaranti for kr. 550.000,00."

Den nævnte release and transfer agreement er modtaget den 11. marts 2014 ved brev af 10. marts 2014. Af aftalen fremgår: " [person5] agrees to release and transfer any and all her rights, interests and entitlement in the shares of [virksomhed1] Limited to [person2] and revoke any right, interest and entitlement in any beneficial loans made by or lo [virksomhed1] Limited."

I materiale modtaget 3. juni 2014 ved brev dateret 2. juni 2014 er fremsendt:

Kopi af kontoudtog pr. 31. december 1999 RSP konto [...-7] med værdi CAD 60.662,74 og pr. 30. december 2005 med værdi CAD 0. Af førstnævnte kontoudtog fremgår at der i december måned 1999 er en forøgelse af likvider på CAD 57.895,62.
Kopi af kontoudtog pr. 31. december 1999 for LIRA konto [...-9] med værdi CAD 48.921,65 og pr. 30. april 2004 med værdi CAD 0. Af førstnævnte kontoudtog fremgår at der i december måned 1999 er en forøgelse af likvider på CAD 42.822,60.
Kopi af mail fra [person6] som bekræfter at [person2] ifølge hans viden har haft aktier i [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5] før hans indrejse til Danmark i 1999.
Mailkorrespondance med [person1] i 2003 og 2004 omkring salg af aktier i High Point Resources

Ud fra det modtagne materiale er SKAT således af den opfattelse det ikke er dokumenteret dels at beløbet er tilbagebetalt, dels at beløbet er tilbagebetalt af enten midler [person2] var i besiddelse af ved indrejsen til Danmark eller af beskattede midler efter [person2]s indrejse.

Dette understreges af:

Der er modtaget kopier af kontoudtog for konti i Canada, men det er ikke dokumenteret hvorledes bevægelserne har været siden [person2]s indrejse til Danmark 12. maj 1999, hvorfor det ikke kan konstateres hvorledes indeståendet ved indrejsen er anvendt efterfølgende og om der er indbetalt efter indrejsen og det er det beløb som er anvendt til tilbagebetaling
Der er indsendt mails omkring aktiebesiddelser men disse er ikke dokumenteret i øvrigt
Der er ikke siden [person2]s indrejse til Danmark indsendt erklæringer efter Skattekontrollovens

§§ 11A og B

Der er i forbindelse med [person2]s indrejse til Danmark ikke meddelt og opgjort værdier efter Kildeskattelovens § 9, stk. 1.
Det kan ikke via de i consultancy agreement af 18. august 1998 nævnte fakturaer og Second Schedule dokumenteres at lånet er tilbagebetalt via beskattede midler

Da det endvidere fremgår af tinglyst bodelingsoverenskomst samt release and transfer aftale at [person2] ejer aktier i [virksomhed1] Limited skærpes kravene til at tilbagebetalingen skal dokumenteres.

Hvilket yderligere understreges af

Låneaftalen er udateret
Af låneaftalen fremgår lånet skal forrentes hvilket ikke ud fra de foreliggende oplysninger er sket

SKAT fastholder således forslag af 8. april 2014 hvorfor der fremsendes afgørelse i overensstemmelse dermed.

(...)

3.3. SKA Ts endelige afgørelse

Med baggrund i at det er dokumentet at [person2] i 2003 har modtaget kr. 1.149.890 fra [virksomhed1] Ltd. er der sket en formueforøgelse fra [virksomhed1] Ltd. til [person2]. Denne formueforøgelse er skattepligtig for [person2] efter Statsskattelovens § 4 medmindre [person2] kan dokumentere at denne er uvedkommende for opgørelsen af hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2003.

SKAT har således dokumenteret en formueoverførsel og har løftet bevisbyrden for der er tilgået [person2] en skattepligtig indtægt. Bevisbyrden vender herefter således det påhviler [person2] at føre bevis for, at den dokumenterede formueforskydning ikke er skattepligtig.

Da der af bodelingsoverenskomsten og af release and transfer aftalen fremgår at [person2] har aktier i [virksomhed1] Ltd. skærpes beviskravet til at beløbet er tilbagebetalt og således kan anses for at være et lån.

Med baggrund i at låneaftalen ikke er dateret, at det i øvrigt ikke er konstateret at lånet har været forrentet som anført i låneaftalen samt der ikke er fremlagt dokumentation for at lånet er tilbagebetalt, dels af midler [person2] var i besiddelse af ved indrejse til Danmark dels optjent efter sin indrejse, er SKAT af den opfattelse at der er tale om en skattepligtig indtægt som burde have været selvangivet og undladelse heraf er anset som mindst groft uagtsomt.

SKAT er således ikke enig i advokat [person3]s indsigelse til der ikke er handlet groft uagtsomt. [person2] har ikke dokumenteret at overførslen ikke er hans skattepligtige indkomst uvedkommende og burde således efter SKATs opfattelse have været selvangivet. Undladelse heraf anses som mindst groft uagtsomt.”

Den 24. oktober 2014 sendte SKAT følgende bemærkninger til klageskrivelsen:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i afgørelsen:

Af klagens punkt 2.2. fremgår, at SKAT ved afgørelsen har lagt til grund, at [person2] er eneejer af [virksomhed1].

Dette er ikke korrekt, idet der fremgår af afgørelsens punkt 2.4. at "SKAT er af den opfattelse al [person2] er ejer/medejer af [virksomhed1] Ltd."

[person2] har i sagsbehandlingen benægtet at være ejer af [virksomhed1], idet han i brev af 10. marts 2014 under punkt 11 oplyser: "I have not provided that I own [virksomhed1] Limited in the Bodelingsoverenskomst. My ex-wife stated this without knowledge or information at the time of the divorce. I am now only aware of what you state is written in the Bodelingsoverenskomst. I could not read Danish in 2003.

[virksomhed1] Limited is jointly owned by shareholders domiciled in – among others – Canada. I have no rights or authority to approve any business or financial transactions in [virksomhed1] Limited. All transactions with [virksomhed1] Limited are – from a material point of view – completed at arms-length.”

SKAT har med udgangspunkt i Bodelingsoverenskomsten og "Release and Transfer agreement" imidlertid haft den opfattelse at [person2] i et omfang er ejer af selskabet, og med bl.a. baggrund deri fastholdt at tilbagebetaling af lånet skulle dokumenteres.

Af klagen oplyses nu for første gang at [person2] ejer [virksomhed1] sammen med 2 andre.

Af klagens punkt 3.1. fremgår at bevisbyrden for at [person2] har handlet mindst groft uagtsomt påhviler SKAT og at denne bevisbyrde ikke er løftet.

Med baggrund i at det er dokumenteret at [person2] i 2003 har modtaget kr. 1.149.890 fra [virksomhed1] er der sket en formueforøgelse fra [virksomhed1] til [person2]. Denne formueforøgelse er skattepligtig for [person2] efter Statsskattelovens § 4 medmindre det kan dokumenteres at denne er uvedkommende for opgørelsen af hans skattepligtige indkomst.

SKAT har således dokumenteret en formueoverførsel og har løftet bevisbyrden for der er tilgået [person2] en skattepligtig indtægt. Bevisbyrden vender herefter således det påhviler [person2] at føre bevis for, at den dokumenterede formueforskydning ikke er skattepligtig.

Med baggrund i låneaftalen ikke er dateret, at det i øvrigt ikke er konstateret at lånet har været forrentet som anført i låneaftalen samt at der ikke er fremlagt dokumentation for at lånet er tilbagebetalt, dels af midler [person2] var i besiddelse af ved indrejse til Danmark dels optjent efter sin indrejse, er SKAT af den opfattelse at der er tale om en skattepligtig indtægt som burde have været selvangivet og undladelse heraf er anset som mindst groft uagtsomt.

Der er fremlagt dokumentation for at [person2], pr. 31. december 1999 har haft en pensionsopsparing på hhv. CAD 60.663 og 48.921. Heraf er der i december 1999 (dvs. efter hans indrejse til Danmark i maj 1999) forøgelse af likvider på hhv. CAD 57.896 og 42.823. Men det er ikke dokumenteret hvorledes bevægelserne har været siden hans indrejse til Danmark i 1999, hvorfor det ikke kan konstateres hvorledes indeståendet ved indrejsen er anvendt efterfølgende og om der er indbetalt efter indrejsen og det er det beløb der er anvendt til tilbagebetaling.

Ud fra det modtagne materiale er det således ikke dokumenteret, dels at beløbet er tilbagebetalt, dels at beløbet er tilbagebetalt af enten midler [person2] var i besiddelse af ved indrejsen til Danmark eller af beskattede midler efter hans indrejse.”

Den 29. november 2016 er SKAT kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

Formalia

Klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive de omhandlede beløb. Der er henset til at der ikke er tale om uvæsentlige beløb.

Fristen i § 27, stk. 2 er overholdt, da SKAT modtog de sidste oplysninger den 11. marts 2014 og sendte agterskrivelse den 8. april 2014. Ligeledes er 3 månedersfristen overholdt.

Realiteten

Klageren har fået indsat de omhandlede beløb på sin konto.

Klageren er samtidigt medeje af det selskab der har udbetalt beløbene.

På denne baggrund er det klageren der har bevisbyrden for at de omhandlede indsætninger ikke er skattepligtig indkomst for ham.

SKAT finder det ikke godtgjort, at de omhandlede beløb er lån,

På denne baggrund finder SKAT, at forhøjelsen skal stadfæstes.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at SKAT tilpligtes at nedsætte klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2003 til det selvangivne.

Der er til støtte herfor anført:

”2.1 Generelt

Min klient er canadisk statsborger og indrejste til Danmark den 12. maj 1999, hvor han boede sammen med sin ægtefælle og parrets to fælles børn. Min klient blev imidlertid skilt den 17. juli 2003 med en skæringsdag for bodelingsoverenskomsten den 1. november 2003. Ægtefællen var den 1. november 2002 fraflyttet parrets fælles ejendom.

2.2 Tilknytning til [virksomhed1]

Min klient er ansat som konsulent i [virksomhed1], der er et selskab registreret på [...], Jersey. [virksomhed1] driver virksomhed med rådgivning til virksomheder inden for udvinding og udvikling af hydrocarbon og mineraler samt rådgivning til virksomheder med strukturering af transaktioner, herunder køb, salg, leasing m.v. inden for denne branche.

(...)

Min klients konsulentydelse for [virksomhed1] består primært i at undersøge og lokalisere muligheder for udvikling og udvinding af hydrocarbon og mineraler enten for [virksomhed1] eller for [virksomhed1]' kunder. (...)

Indkomstårene 2003-2007 modtog min klient USD 5.000 i månedligt konsulenthonorar fra [virksomhed1]. Dette er bekræftet en erklæring fra [virksomhed1] af 19. august 2014, der fremlægges som bilag 4. [virksomhed1] har ikke forretningslokaler i Danmark. Når min klient ikke er på forretningsrejse, udfører han således sit arbejde for [virksomhed1] og [virksomhed1] kunder fra sin privatbolig. Som følge heraf friholder [virksomhed1] tillige min klient for de erhvervsmæssige udgifter relateret til hjemmekontoret samt for min klients erhvervsmæssige brug af sin bil.

For reguleringen af konsulentforholdet mellem min klient og [virksomhed1] henviser jeg til Consultancy Agreement af 18. august 1998, Consultancy Agreement af 2. januar 2009 og Consultancy Agreement fra oktober 2011, der fremlægges som bilag 5-7.

SKAT har i Afgørelsen lagt til grund, at min klient er eneejer af [virksomhed1] (bilag 1, side 20).

SKAT har i den forbindelse anført, at det fremgår af § 2 i den tinglyste bodelingsoverenskomst indgået i forbindelse med min klients skilsmisse at:

”[person2] udtager sit firma [virksomhed1] Limited og [person5] underskriver derfor release and transfer agreement vedrørende firmaet senest samtidig med, at der stilles bankgaranti for kr. 550.000.”

Endvidere har SKAT henvist til, at min klient den 24. oktober 2003 indgik en Release and Transfer Agreement med [person5], min klients ekskone. Af denne aftale, der fremlægges som bilag B, fremgår, at [person5] overdrog rettighederne og ejerskabet til kapitalandelene i [virksomhed1] til min klient. Overdragelsen skete som led i bodelingen i forbindelse med parternes skilsmisse.

Imidlertid ejer min klient [virksomhed1] sammen med [person6] og [person7] kapitalandelene i [virksomhed1]. [person6] og [person7] er begge bosiddende i Canada og har således ingen tilknytning til Danmark. Min klient mødte [person7] og [person6] i henholdsvis 1980 og 1994 og har siden været involveret i flere virksomheder med disse personer.

Min klient er hverken - eller har været - en del af bestyrelsen eller direktionen i [virksomhed1], der ledes således alene af en uafhængig bestyrelse. De finansielle forhold

i [virksomhed1] er tillige alene varetaget af den uafhængigt udpegede bestyrelse i [virksomhed1], jf. erklæring af 18. december 2013, der fremlægges som bilag 9.

Min klient er i skrivende stund ved at undersøge den præcise ejerfordeling mellem kapitalejerne. Det er dog vigtigt at understrege, at min klient på ingen måde har bestemmende indflydelse over [virksomhed1], og han er således ikke i stand til at indgå aftaler mellem ham selv og [virksomhed1] på vilkårligt basis. Alle aftaler indgås alene efter godkendelse af den uafhængige bestyrelse af [virksomhed1].

SKATs opfattelse af, at min klient er eneejer af [virksomhed1] og derfor selv kan fastsætte indholdet af sine aftaler, er således aldeles forkert. Dette er et væsentligt faktum for Landsskatteretten at holde sig for øje ved vurdering af sagen.

2.3 Lån fra [virksomhed1] til min klient

Som led i bodelingen i forbindelse med min klients skilsmisse skulle min klient udrede et større beløb til sin ekskone.

Da min klient ikke havde de nødvendige likvider til at betale bodelingsbeløbet kontant, var han nødsaget til at optage et lån til brug for udredelse af bodelingsbeløbet.

Min klient kunne imidlertid ikke optage lån i parrets ejendom, da min klients hustru var registreret som ejer, og som følge af at huset var registreret som et sommerhus. Min klient var derfor nødt til at låne midler til at betale bodelingsbeløbet fra [virksomhed1]. Der kan i den forbindelse henvises til e-mail fra min klient til advokat [person8] af S. november 2003, der fremlægges som bilag 10.

Som følge heraf modtog min klient et lån fra [virksomhed1] på i alt kr. 1.149.890. Lånet blev udbetalt den 29. september 2003 med kr. 299.490, den 28. oktober 2003 med kr. 299.970 og den 28. november med kr. 549.970. Jeg henviser til kontoudtog fra [finans1] vedrørende udbetalingerne, der fremlægges som bilag 11-13. Det bemærkes i den forbindelse, at der i overførselskvitteringen er anvendt betegnelse " Loan Repyt ". Ifølge det oplyste fra [finans1] står " Loan Repyt ” for "Loan re:paymet".

I forbindelse med min klients optagelse af et lån fra [virksomhed1] blev der indgået en låneaftale mellem min klient. Af låneaftalen, der fremlægges som bilag 14, fremgår, at lånet skulle udgøre kr. 1.150.000 og forrentes med 1,5 % p.a., og at lånet forfaldt på anfordring. Låneaftalen er underskrevet både af min klient og af [person9], direktør i [virksomhed1].

Ved en telefax af 15. oktober 2003 fra min klient til [person4], der fremlægges som bilag 15 med overskriften " limited - Loan ", bekræftede min klient, at han havde modtaget de første kr. 300.000 af lånet den 29. september 2003 og anmodede endvidere om, at [virksomhed1] udbetalte kr. 300.000 inden 1. november 2003 og kr. 550.000 inden 15. december 2003.

Ved et brev fra min klient til [virksomhed1] af 27. april 2014, der fremlægges som bilag 16, bekræftede min klient, at hans gæld til [virksomhed1] per 31. december 2013 var i alt USD 163.472,38, heri indeholdende det beløb, der er omtvistet i denne sag.

Min klient tilbagebetalte efterfølgende hele lånet i februar 2004.

Lånet blev tilbagebetalt med investeringer og midler, som min klient havde indestående i sin bank og pensionskasse i Canada, og som min klient havde placeret i mindre virksomheder. Disse midler var i sagens natur optjent, inden min klient blev fuldt skattepligtig til Danmark.

Min klient realiserede således sine værdipapirer uden nogen fortjeneste, og anvendte på denne baggrund realiserede midler til at tilbagebetale lånet. SKAT har i Afgørelsen tillagt det afgørende betydning, at min klient ikke har været i stand til at dokumentere, at lånet er tilbagebetalt, herunder ved fremlæggelse af kontoudtog, der viser kontobevægelserne siden min klients indrejse til Danmark (bilag 1).

Det har desværre ikke været muligt for min klient at frembringe denne dokumentation efter mere end 10 år. Endvidere har min klients tidligere bank ikke mulighed for at frembringe noget som helst materiale til sagen, som følge af at der er forløbet 10 år, siden de pågældende aktiver blev realiseret, og min klient lukkede sine respektive konti.

Der henvises imidlertid til e-mail fra [person6] til min klient af 14. maj 2014, der fremlægges som bilag 17, hvori [person6] som medstifter af [virksomhed4] and [virksomhed5]. og medaktionær i [virksomhed1] bekræfter, at min klient ejede kapitalandele i disse selskaber, inden min klient flyttede til Danmark i 1999. Endvidere bekræfter [person6], at der ikke længere er nogle dokumenter vedrørende ejerforholdet i [virksomhed4] and [virksomhed5].

Endvidere fremlægges som bilag 18 kopi af udskrifter fra min klients pensionsdepot, hvoraf fremgår, at min klient i 1999 havde henholdsvis CND 60.662 indestående på en såkaldt Retirement Savings Plan og CND 48.921 indestående på en såkaldt LIRA-Lock In Retirement Account. Begge disse konti blev lukket efter tilbagebetalingen af lånet.

Som bilag 19 fremlægger jeg endelig kopi af e-mailkorrespondance mellem min klient og [person1] for perioden fra 6. juni 2003 - 15. januar 2004, hvoraf fremgår, at min klient sælger 10.000 aktier i High Point Ressources for USD 23.890.

(...)

3 Juridisk argumentation og anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres for det første helt grundlæggende gældende, at min klient ikke har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, og at der således ikke er hjemmel til at genoptage min klients skattepligtige indkomst for indkomståret 2003 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

For det tilfælde at Landsskatteren er af den opfattelse, at der er grundlag for at genoptage min klients skattepligtige indkomst for indkomståret 2003 ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, gøres det helt grundlæggende gældende, at udbetalingen fra [virksomhed1] skal anses for et lån.

3.1 Ekstraordinær genoptagelse

For at SKAT kan genoptage min klients skattepligtige indkomst for indkomst­ året 2003, er det en betingelse, at min klient, eller nogen på dennes vegne, forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det er helt åbenbart, at bevisbyrden for, at min klient i denne sag har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, påhviler SKAT.

Endvidere er det værd for Landsskatteretten at notere sig, at kravene til tilregnelse (fortsæt eller grov uagtsomhed) er de samme, som der gælder i egentlig skattestraffesager, jf. Jan Pedersen m.fl.: Skatteretten 4, (5. udgave, 2011), side 118 ff., jf. mere herom nedenfor.

SKAT er angiveligt af den opfattelse, at min klient har handlet "mindst" groft uagtsomt, allerede fordi han ikke har selvangivet de kr. 1.149.890 udbetalt fra [virksomhed1] som honorar (bilag 1, side 8 ff.).

Det er således SKATs opfattelse, at SKATS ensidige efterfølgende omkvalificering af udbetalingen fra [virksomhed1] fra et de facto ydet lån til et skattepligtigt honorar i sig selv løfter bevisbyrden for, at min klient har handlet groft uagtsomt (bilag 1, side 9).

Endvidere er det SKATS opfattelse, at bevisbyrden for den grove uagtsomhed tilsyneladende er vendt om, fordi SKAT har påvist en formueoverførsel, der - igen efter SKATs egen opfattelse - er tilgået min klient som en skattepligtig indkomst, han skulle have været beskattet af.

SKAT er altså af den opfattelse, at det er min klient, der under disse omstændigheder skal bevise, at han ikke har handlet groft uagtsomt. Denne bevisbyrde skærpes efter SKATs opfattelse af, at min klient - efter SKATs fejlagtige opfattelse - ejer [virksomhed1] alene.

Dette er - mildest talt - et usædvanligt synspunkt, der selvfølgelig ikke kan lægges som grund ved Landsskatterettens vurdering af, hvorvidt min klient har handlet groft uagtsomt.

Bevisbyrden for den grove uagtsomhed påhviler, utvivlsomt, SKAT i denne sag. Dette følger af helt almindelige straffe- og processuelle grundsætninger.

Grov uagtsomhed er udtryk for den særligt bebrejdelsesværdige afvigelse fra

normal handlemåde, jf. Jan Petersen: Skatte- og afgiftsstrafferet, (3. udgave, 2009), side 74. Ved vurderingen af den grove uagtsomhed har de konkrete for­ hold hos lovovertræderens person i henseende til uddannelse, baggrund m.v. betydning, jf. Jan Petersen: Skatte- og afgiftsstrafferet, (3. udgave, 2009), side 76.

I denne sag er det værd at fremhæve, at min klient er canadisk statsborger, der i 2003 alene havde boet i Danmark i godt fire år. Han talte (og taler) ikke dansk og har i sagens natur ikke kenskab til det danske skattesystem, herunder at kan skulle have oplyst om eventuelle værdipapirer i forbindelse med sin tilflytning.

Det gøres derfor gældende, at min klient på denne baggrund skal underlægges en mere lempelig prøvelse ved vurderingen af, om han har handlet "særligt bebrejdelsesværdigt".

SKATs eneste to argumenter for, at min klient har handlet "særligt bebrejdelsesværdigt" er, (1) at han ikke har fremlagt dokumentation for, at lånet er tilbagebetalt af midler, min klient var i besiddelse af ved indrejse til Danmark, og (2) at låneaftalen (bilag 14) ikke er dateret.

Det skal indledningsvis fremhæves, at SKATs argumentation helt grundlæggende er baseret på den præmis, at min klient er eneejer af [virksomhed1] og derfor er i stand til at indgå de aftaler han ønsker. Dette er en helt forkert udlægning af sagens faktum - ganske enkelt.

Min klient er en ud af tre ejere af [virksomhed1], og min klient har ikke kontrollerende indflydelse over [virksomhed1] på aktionærniveau. Endvidere er han ikke, og har aldrig været, en del af direktionen eller bestyrelsen i [virksomhed1]. Dette fremgår af erklæring af 18. december 2013 (bilag 9). Min klient har således ingen kontrollerende indflydelse på [virksomhed1]. Dette er væsentlig for Landsskatteretten at holde sig for øje.

For så vidt angår SKATs første argument, har min klient forklaret, at det ikke har været muligt at frembringe deciderede kontoudtog fra sin tidligere canadiske bank-og pensionskasse, som følge af at alle konti blev lukket, efter lånet blev indfriet.

Det bestrides, at SKAT har løftet bevisbyrden for grov uagtsomhed ved at fremhæve, at min klient ikke har fremlagt dokumentation for, at lånet er tilbagebetalt.

Det er på ingen måde "særligt bebrejdelsesværdigt", at min klient ikke - krone for krone - har dokumenteret, at lånet er tilbagebetalt med midler, som min klient har oppebåret inden indrejsen til Danmark.

Til støtte for dette synspunkt skal det fremhæves, at de forhold, SKAT ønsker dokumenteret, ligger 10 år tilbage, dvs. dobbelt så langt tid som den femårige opbevaringspligt som eksempelvis bogføringsloven foreskriver, jf. bogføringslovens § 10.

Det kan under ingen omstændigheder tilskrives min klient som ”særligt bebrejdelsesværdigt", at min klients tidligere canadiske bank eller min klient ikke selv ligger inde med dokumentation for en række overførsler, der ligger 10 år tilbage. Dette er åbenbart og helt ukontroversielt at lægge til grund for Landsskatteretten.

Desuagtet fremgår imidlertid utvivlsomt af e-mailen fra [person6] til min klient af 14. maj 2014 (bilag 17), og af udskrifter fra min klients såkaldte Retirement Savings Plan og såkaldt LIRA-Lock In Retirement Account (bilag 18), at min klient havde de nødvendige midler til at betale gælden. Min klient har således - på trods af at bevisbyrden i denne sag påhviler SKAT - dokumenteret, eller i det mindste sandsynliggjort, at han havde midler til at tilbagebetale lånet. Endvidere fremgår det af e-mail korrespondance mellem min klient og [person1] for perioden fra 6. juni 2003 - 15. januar 2004 (bilag 19), at min klient i denne periode solgte 10.000 aktier i High Point Ressources for USD 23.890.

For så vidt angår SKATS andet primære argument for, at min klient har handle groft uagtsomt, så bestrides det, at min klient har handlet "særligt bebrejdelsesværdigt", som følge af at låneaftalen (bilag 14) ikke er dateret, og som føl­ ge af at det ikke er dokumenteret, at lånet er blevet forrentet l overensstemmelse med låneaftalen.

Det bemærkes i denne sammenhæng, at der - ubestridt af SKAT - er indgået en låneaftale (bilag 14) mellem [virksomhed1] og min klient, og at denne er indgået i forbindelse med udbetaling af lånet. SKAT har dermed i Afgørelsen tilsidesat en aftale indgået mellem to uafhængige parter.

Tidspunktet for indgåelse af gældsforholdet mellem [virksomhed1] og min klient er dokumenteret ved en e-mail fra min klient til advokat [person8] af 5. november 2003 (bilag 10), hvori min klient direkte har anført, at han har behov for tid til at etablere et lån fra [virksomhed1]. Endvidere støttes gældsforholdets realitet, herunder tidspunktet for gældsforholdets etablering, af telefaxen fra min klient til [person4] af 15. oktober 2013 (bilag 15), hvori min klient - med overskriften limited - Loan” - bekræftede, at han havde modtaget kr. 300.000 den 29. september 2003 og anmodede om de resterende betalinger. Hertil kommer, at min klient i et brev til [virksomhed1] af 27. april 2004 (bilag 16), bekræftede, at min klients gæld til [virksomhed1] per 31. december 2003, og at gælden - som anført i låneaftalen - blev forrentet med 1,5 % p.a.

Det er således helt ukontroversielt for Landsskatteretten at lægge til grund, at der er indgået en reel låneaftale i denne sag, og at det derfor ikke kan anses for "særlig bebrejdelsesværdigt", at denne aftale ikke er dateret.

Endelig skal jeg ikke undlade at gøre opmærksom på, at ud af de 14 forhold, som SKAT fandt anledning til at tage fat i under deres "fisketur", udestår nu alene dette ene forhold. Dette taler i sig selv for, at min klient ikke har handlet groft uagtsomt i denne sag.

Under disse omstændigheder gør jeg gældende, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at min klient har handlet groft uagtsomt. Som følge heraf er der ikke grundlag for at genoptage min klients skatteansættelse ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5.

3.2 Skattemæssig behandling af udbetaling fra [virksomhed1]

Det bemærkes indledningsvist, at det lån, som SKAT med Afgørelsen omkvalificerer fra et lån til et skattepligtigt honorar, ligger mere end 10 år tilbage.

Det gøres derfor gældende, at de bevismæssige krav, der pålægges min klient under disse omstændigheder, skal være lempelige.

Det gøres gældende, at min klient har dokumenteret, eller i hvert fald sandsynliggjort, at udbetalingen på kr. 1.149.890 i lån fra [virksomhed1] skal anses for et lån.

Til støtte herfor skal det fremhæves, at min klient - ubestridt af SKAT - har indgået en låneaftale med [virksomhed1]. Lånets realitet, herunder tidspunktet for lånets udbetaling, er endvidere understøttet af de som bilag 10, bilag 16 og bilag 17 fremlagte dokumenter. Det gøres således gældende, at min klient har dokumentet, at der bestod et reelt gældsforhold mellem ham og [virksomhed1].

Hertil kommer, at min klient har dokumenteret, eller i hvert fald sandsynliggjort, at han på tidspunktet for indrejsen til Danmark havde midler til at tilbagebetale lånet. Til støtte for dette synspunkt henvises til de som bilag 17 og bilag 18 fremlagte e-mails og udskrifter fra min klients tidligere pensionsdepot.

Min klient har således dokumenteret, eller i hvert fald sandsynliggjort, at han på tidspunkt for indrejsen til Danmark har haft midler til at tilbagebetale lånet til [virksomhed1]. Endvidere henvises til den som bilag 19 fremlagte e-mail korrespondance mellem min klient og [person1].

Der er således skabt en stærk formodning for, at lånet er tilbagebetalt, og det påhviler SKAT at afkræfte denne formodning.

Det forhold, at min klient - efter 10 år - ikke ligger inde med kontoudtog, hvor indbetalingerne til [virksomhed1] fremgår, afkræfter ikke formodningen for, at min klient har tilbagebetalt lånet.

Som anført ovenfor kan det ikke komme min klient processuelt til skade, at min klients tidligere canadiske bank og pensionskasse ikke ligger inde kontoudtog, der er 10 år gamle, særligt når bogføringslovens foreskriver en femårig opbevaringspligt, jf. bogføringslovens § 10.

Det gøres under disse omstændigheder gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte min klient af udbetalingen fra [virksomhed1] på kr. 1.149.890 som honorar, og at min klients skattepligtige indkomst for indkomståret 2003 derfor skal nedsættes til det selvangivne.”

Klagerens repræsentant er den 21. november 2014 kommet med følgende kommentarer til SKATs udtalelse:

”Det er ikke korrekt, at min klient har oplyst, at han er "owner/co-owner" af [virksomhed1] Limited. Min klient har oplyst, at " [virksomhed1] is jointly owned by shareholders - domiciled in - amongst other Canada".

Under alle omstændigheder er det uden betydning for denne sag, om min klient er kapitalejer i [virksomhed1] Limited eller ej. Afgørende er, at han i 2003 modtog et lån fra [virksomhed1] Limited, og at dette lån nu er tilbagebetalt.

Det er endvidere relevant at fremhæve, at det var min klients opfattelse, at de opsparingskonti ha n havde etableret i sin Canadiske bank og pensionsinstitut var under skattepligt i Canada. Dette skyldes, at kontoen blev etableret længe inden min klient blev fuldt skattepligtig til Danmark, og at værdien af de investeringer der var tilknyttet de respektive konti var faldet væsentligt, således at alle investeringer var tabsgivende helt frem til afviklingen af de respektive in­ vesteringer. Endelig skal det i denne sammenhæng bemærkes, at min klient øvrigt slet ikke var sikker på, hvor længe han skulle bo i Danmark, idet han i perioden 1999 - 2003 opholdte sig halvdelen af tiden i Syrien.

-0-

For så vidt angår spørgsmål om bevisbyrde, så har SKAT i udtalelsen anført, at det forhold, at SKAT har dokumenteret en pengeoverførsel, der i udgangspunktet er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, indebærer at bevisbyrden vender, således at min klient skal føre bevis for, at de dokumenterede formueoverførsler ikke er skattepligtige.

Det bestrides helt grundlæggende, at det ikke er dokumenteret, eller i hvert fald sandsynliggjort, at der er tale om et lån i denne sag. Jeg henviser i den forbindelse til mine argumenter i klagen af 23. september 2014.

Hvad værre er, så sidestiller SKAT et bevisbyrdeprincip, der vedrører den ma­ terielle skatteret, nemlig om der er tale om en skattepligtig overførsel eller ej, med de bevisbyrderegler, der finder anvendelse inden for den formelle skatteret, nemlig om der overhovedet er hjemmel til at genoptage skatteansættelsen eller ej.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan alene finde anvendelse på SKATs initiativ. Dette indebærer, at hvis Landsskatteretten må konkludere, at der er tale om en skattepligtig overførsel, så skal SKAT yderligere løfte bevisbyrden for, at min klient ved grov uagtsomhed eller forsætligt har bevirket, at denne indkomst ikke blev ført til beskatning tilbage i 2003. Kun hvis Landsskatteretten mener, at SKAT også har løftet denne bevisbyrde, kan der blive tale om at genoptage skatteansættelsen for 2003 og gennemføre en beskatning af min klient.

Vurderingen af om der er tale om grov uagtsomhed eller forsæt er identisk med de tilsvarende regler inden for skattekontrolloven, jf. Aage Michelsen m.fl.: Lærebog om indkomstskat, 14. udgave 2011, side 87. Dette indebærer, at min klient som minimum skal have handlet særligt bebrejdelsesværdigt i forhold til normal handlemåde, jf. Jan Pedersen, Skatte- og afgiftsstrafferet, 3. udgave, 2009, side 74 ff.

Det forhold, at det 10 år efter konkluderes, at der er tale om - en materiel set - skattepligtig pengeoverførsel medfører ikke, at SKAT derved automatisk har løftet bevisbyrden for, at min klient ved minimum grov uagtsomhed har undladt at medregne indtægten i sin skattepligtige indkomst.

SKAT skal dokumentere årsagen til, at indkomsten ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som minimum skyldes grov uagtsomhed og her er det på ingen måde tilstrækkeligt blot at henvise til, at der er sket en formueoverførsel. SKAT skal også - som minimum - dokumentere det bebrejdelsesværdige i min klients handlemåde, og dette er på ingen måde gjort i denne sag.

Ligeledes er der intet juridisk grundlag for, at der kan blive tale om omvendt bevisbyrde i relation til genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. For det første er det et fundamentalt princip i dansk ret, at der ikke gælder en omvendt bevisbyrde, medmindre dette er fastsat i henhold til lov. Dette er ikke tilfældet i relation til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvor der er tale om en undtagelsesbestemmelse til de generelle ansættelsesfristregler i skatteforvaltningslovens § 26, og hvor det alene er SKAT, der kan gøre bestemmelsen gældende. Der påhviler således ikke min klient en om­ vendt bevisbyrde i denne sag.

Det fastholdes således, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at min klient har handlet groft uagtsomt eller forsætlig.”

Den 1. september 2016 er klagerens nye repræsentant kommet med bemærkninger til det udsendte mødereferat:

”Den omtalte erklæring vedlægges. Som det fremgår, er erklæringen udarbejdet af [virksomhed1] Limited (herefter Selskabet). Heri bekræftes det, at Klager lånte 1.150.000 DKK af Selska­ bet i 2003, og Klager har tilbagebetalt lånet. Der er således ikke tale om betaling for projekter, arbejde eller lignende udført af Klager for Selskabet.

Det er Selskabet, der har udarbejdet erklæringen dateret 19. november 2014. Det er i den for­ bindelse væsentligt, at Klager ikke er tegningsberettiget i Selskabet.

Klager er uddannet olie- og minedriftingeniør, hvilket gør ham i stand til at vurdere og drive olie-, gas- og minedrift. Klager arbejder som konsulent for Selskabet og andre virksomheder så­ som [virksomhed4] i Grønland, hvor Klager har tilladelse til at søge efter olie.

Selskabet, der blev etableret i juli 1998, dvs. før Klager flyttede til Danmark, er et driftsselskab og ikke et investeringsselskab. Selskabet køber ikke aktier eller deltager i investering i olie-, gas- eller mineselskaber.

Årsagen til, at Selskabet blev etableret i et neutralt land, var for at være i stand til primært at operere i muslimske lande såsom Syrien, Iran og Irak samt Nordafrika, hvor eksempelvis et dansk selskab ikke altid er så velanset.

Klagers interesse i Selskabet ændres afhængigt af kapitalkravene og deltagelse i projekter. De andre aktionærer eller investorer i Selskabet har betydeligt større kapitalberedskab end Klager.

Klager indberettede ikke sine midler i Canada til SKAT, da han ikke var opmærksom herpå og i øvrigt ikke vidste, hvor han ville leve, idet Klager rejser mellem Canada, England, Syrien, Tjek­ kiet, Algeriet, Grønland, Skotland og Nordirland.

For så vidt angår spørgsmålet vedrørende e-mail af 5. november 2003 (bilag 10).

For det første er det væsentligt at understrege, at Klager ikke modtog en kopi af låneaftalen med Selskabet, hvorfor det alene beror på held, at han var i besiddelse af en kopi.

For det andet krævede advokaten en bankgaranti, som Klager ikke var i stand til at opnå. Før Klager var bevidst om, at der blev krævet en bankgaranti, påbegyndte han processen med at låne penge af Selskabet. Dette var i april 2003.

E-mailen af 5. november 2003 blev skrevet i frustration, hvorfor Klager således også understreger, at han ikke kunne opnå en bankgaranti eller optage lån i sin ejendom. Dette var advokaten allerede bekendt med.

Det er ligeledes væsentligt at holde sig for øje, at Klager skriver følgende:

"I have made arrangements to pay the funds to [person5]."

Det var i øvrigt parternes advokater, der blev enige om betaling af tre rater.

Det hører med til historien, at Klager på dette tidspunkt rejste til det nordlige Syrien og var væk

i op til tre uger ad gangen uden telefon eller e-mail, hvilket gjorde kommunikationen yderst vanskelig. Derfor krævede Klager 30 dage til at overføre midler efter underskrift af aftalen og overførsel af huset i Klagers navn.

Det er i øvrigt væsentligt at holde sig for øje, at lånet ligger mere end 10 år tilbage, hvorfor dokumentationen for lånet nødvendigvis også må være mere end 10 år gammelt. Selv ikke den danske lovgivning stiller krav om opbevaring af regnskabsmateriale i 10 år. Klager har leveret alt materiale til SKAT, der til gengæld ganske entydigt har valgt at se bort fra dokumentationen.”

Den 2. november 2016 er repræsentanten kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Sagen vedrører som bekendt helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt beløb er overført til Klagers bankkonto i Danmark.

Det er SKAT og Skatteankestyrelsens opfattelse, at der er tale om skattepligtige honorarer, mens det er Klagers opfattelse, at der er tale om lån.

Indledningsvis gøres det gældende, at Skatteankestyrelsen pålægger Klager en uhørt tung bevisbyrde, idet der er tale om forhold, der ligger mere end 10 år tilbage i tiden. Klager har på intet tidspunkt forsøgt at skjule noget, og han har under hele forløbet forsøgt at fremfinde dokumentation. Hver gang, der er blevet fremlagt dokumentation, der understøtter hans forklaring, er denne blevet afvist af myndighederne.

Skatteankestyrelsen er således af den opfattelse, at fordi SKAT har dokumenteret en formueoverførsel, og at Klagers privatforbrug i 2004 ikke levner plads til tilbagebetaling af lånet, påhviler det Klager at godtgøre, at de indsatte beløb ikke er skattepligtige. Skatteankestyrelsen vender således bevisbyrden og ser helt bort fra de faktiske omstændigheder i sagen.

Skatteankestyrelsen påpeger imidlertid også selv en problemstilling i relation til den af SKAT udarbejdede formueopgørelse: Formueopgørelsen tager ikke højde for Klagers udenlandske formue.

Som tidligere nævnt var Klager af den opfattelse, at hans indestående i canadiske banker og pensionsinstitutter var underlagt canadisk skattepligt. Derfor har han ikke opgivet disse til SKAT.

Skatteankestyrelsen er af den opfattelse, at låneaftalen og den øvrige dokumentation ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggør, at de indsatte beløb har karakter af lån. Skatteankestyrelsen må således være af den opfattelse, at det i en eller anden grad er sandsynliggjort, at de indsatte beløb havde karakter af lån.

Skatteankestyrelsen har lagt vægt på, at den fremlagte låneaftale ikke er underskrevet. Hertil bemærkes det, at det på det nærmeste er et mirakel, at Klager i det hele taget er i besiddelse af låneaftalen. Dette særligt når der henses til, at lånet ligger mere end 10 år forud for SKATs opstart af sagen, og at SKATs sag mod Klager blev påbegyndt næsten 10 år efter tilbagebetalingen af lånet. Hvorom alting er, foreligger der under alle omstændigheder en fysisk låneaftale.

Lånets eksistens understøttes desuden af en række andre dokumenter og af Klagers egen forklaring. Udover selve låneaftalen har långiver bekræftet lånets eksistens og tilbagebetaling.

Forud for optagelsen af lånet hos [virksomhed1] havde Klager en korrespondance med [virksomhed1] daværende bank, standard Chartereded, jf. Bilag 1.

Lånet fremgår desuden af [virksomhed1] regnskab for 2004, jf. Bilag 2. side 4. Som det fremgår, var lånet ultimo 2003 på USD 163.472, mens lånet ultimo 2004 var udgået.

Det er i den forbindelse også væsentligt at holde sig for øje, at [virksomhed1] ikke er en bank, et finansieringsinstitut eller lignende. [virksomhed1] er et selskab, der driver virksomhed ved vurdering af olie, gas og minedrift. Det krævede derfor selvsagt også tilslutning fra [virksomhed1] ledelse at opnå lånet.

Siden mødet med sagsbehandleren i Skatteankestyrelsen har Klager forsøgt at fremskaffe yderligere dokumentation, herunder i forhold til hvilke midler han havde til rådighed i Canada. Dette er til dels lykkedes.

Som Bilag 3 vedlægges en udskrift fra [virksomhed2], hvoraf det fremgår, hvilke salg (dispositions) Klager foretog i 2004. Heraf fremgår det, at Klager den 25. juni 2004 solgte for i alt CAD 45.800,56 svarende til DKK 212.423 (kurs 4,638).

I april 2004 fik Klager overført en spærret konto. Det fremgår af e-mail dateret 12. april 2004

fra [person1], jf. Bilag 4. Det må dermed anses for sandsynliggjort, at Klager havde yderligere midler til rådighed og at disse blev frigivet i foråret 2004, dvs. i samme år som lånet blev tilbagebetalt.

Klager har desuden rettet henvendelse til [finans2] med henblik på at få dokumentation for indestående på hans konti. Dette har banken imidlertid ikke mulighed for, jf. brev af 11. oktober 2016, der vedlægges som Bilag 5.

Der må under alle omstændigheder som minimum tages højde for de midler, som Klager kan dokumentere eller sandsynliggøre at have haft til rådighed.

Det gøres sammenfattende gældende, at de omhandlede overførsler vedrører et lån, Klager optog hos [virksomhed1]. Lånet blev anvendt til at betale Klagers tidligere ægtefælle i forbindelse med deres skilsmisse. Lånet blev senere tilbagebetalt med Klagers midler fra Canada.”

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes som udgangspunkt den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4. Det følger videre af skattekontrollovens § 1, at den skattepligtige har pligt til at selvangive sine indtægter.

Spørgsmålet i denne sag er, om indsættelserne på klagerens bankkonto er udtryk for et skattepligtigt honorar, som klageren har oppebåret, eller om der er tale om lån ydet til klageren.

Klageren har gjort gældende, at beløbene vedrører lån, som han har optaget fra firmaet [virksomhed1] Limited. Det anføres i klageskrivelsen, at lånet blev tilbagebetalt med investeringer og midler, som klageren havde indestående i sin bank og pensionskasse i Canada, og som klageren havde placeret i mindre virksomheder. Disse midler var ifølge klageskrivelsen optjent, inden klageren blev fuldt skattepligtig til Danmark.

Henset til at SKAT har dokumenteret en formueoverførsel, og at klagerens privatforbrug i 2004 ikke levner plads til tilbagebetaling af lånet, finder Landsskatteretten, at det i en sådan situation påhviler klageren at godtgøre, at der er tale om optagelse af et lån hos [virksomhed1] Ltd. Det er med andre ord klageren, der under de foreliggende omstændigheder skal godtgøre, at de indsatte beløb ikke er skattepligtige. Der kan henvises til SKM2015.633.ØLR. Landsskatteretten bemærker, at der er usikkerhed forbundet med den af SKAT udarbejdede formueopgørelse, da klagerens udenlandske formue ikke er medtaget i opgørelsen, og klageren ikke har fremskaffet dokumentation for formuens størrelse i 2004. Da klageren har selvangivelsespligt efter skattekontrollovens § 1, stk. 1 og denne ikke er opfyldt, må mangler i formueopgørelsen imidlertid tilskrives klageren selv.

For så vidt angår klagerens canadiske bankkonti, henvises der i klageskrivelsen til at klagerens tidligere bank ikke har mulighed for at frembringe noget materiale i sagen, som følge af at der er forløbet 10 år, siden de pågældende aktiver blev realiseret, og klageren lukkede sine respektive konti. Der er indsendt en e-mail fra [finans2] af 11. oktober 2016, hvoraf det fremgår, at banken ikke kan frembringe information om bankkonti, der et blevet lukket omkring 2003 og 2004.

For så vidt angår klagerens pensionsdepot, har klageren fremlagt dokumenter, der viser, at klageren havde midler placeret i depoterne ved udgangen af året 1999. Der er endvidere fremlagt en e-mail, der viser, at klageren har fået overført en spærret konto i april 2004.

For så vidt angår klagerens midler placeret i mindre virksomheder, har klageren henvist til en e-mail fra [person6] til klageren af den 14. maj 2014. [person6] bekræfter, at klageren ejede kapitalandele i et par navngivne selskaber inden han flyttede til Danmark i 1999. Endvidere anføres det i klageskrivelsen, at der ikke længere er nogle dokumenter vedrørende ejerforholdet i de nævnte selskaber. Derudover har klageren fremlagt en udskrift fra [virksomhed2] i Canada, der viser, at klageren den 25. juni 2004 solgte aktier for i alt CAD 45.800,56 svarende til 212.423 kr. (kurs 463,8).

For så vidt angår dokumentation for tilbagebetaling af lånet hos [virksomhed1] Ltd., skriver klageren i en mail den 28. april 2014 til SKAT:

”I am unable to obtain the documentation from due to several changes in the management, administration, accountants and banks in approximately 2000, 2004, 2007, 2009 and 2013. I have absolutely no control over this.”

I bemærkningerne til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har repræsentanten indsendt [virksomhed1] Limiteds regnskab for 2004. Heraf fremgår det, at lånet til klageren udgjorde USD 163.472 ultimo 2003, mens lånet ultimo 2004 var udgået.

Klager har forsøgt at sandsynliggøre, at der er tale om et lån, ved at fremlægge blandt andet en udateret låneaftale, hvoraf det fremgår, at lånet fra [virksomhed1] Ltd. skulle udgøre kr. 1.150.000 og forrentes med 1,5 % p.a., og at lånet forfaldt på anfordring. Ifølge låneaftalen er der ikke stillet sikkerhed for lånet. Der kan i øvrigt henvises til side 4 og 5 i klageskrivelsen med tilhørende bilag for øvrig dokumentation fra klager, samt til den af repræsentanten indsendte erklæring af 19. november 2014.

Henset til, at der foreligger en låneaftale, et regnskab for selskabet, hvoraf lånet fremgår, adskillige e-mails mellem selskabets bank og klageren vedrørende klagerens optagelse af et lån, samt at det via bodelingsaftalen er dokumenteret, at klageren havde behov for kapital, finder Landsskatteretten det tilstrækkeligt godtgjort, at klageren har optaget et lån hos selskabet [virksomhed1] Ltd., og at dette lån er blevet tilbagebetalt.

Landsskatteretten har endvidere lagt vægt på, at forholdet på tidspunktet for SKATs opstart af sagen lå mere end 10 år tilbage, hvorfor klagerens mulighed for at fremskaffe dokumentation naturligt er påvirket heraf.

Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten således, at klageren har godtgjort, at indsættelserne på hans konto ikke er skattepligtige.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse for indkomståret 2003.