Kendelse af 08-04-2019 - indlagt i TaxCons database den 17-05-2019

Skattepligtig indkomst

Indkomståret 2012

SKAT har anset udgifter fratrukket i klagerens anpartsselskab, [virksomhed1] ApS, til [Forening1], rejser og møder med i alt 76.863 kr. for maskeret udbytte til klageren.

Landsskatteretten nedsætter SKATs forhøjelse med 1.091 kr. til 75.772 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS’ aktivitet er at udføre konsulentassistance. Klageren er eneanpartshaver, direktør og eneste ansatte i selskabet. Selskabet har adresse på klagerens privatadresse.

Om selskabets aktivitet har klageren oplyst:

”(...)

Formålet med [virksomhed1] ApS er at iværksætte projekter og efterfølgende at sælge ydelser som projektleder til udvalgte samarbejdspartnere.

Projektlederens rolle er i dette tilfælde at varetage projektledelsen fra start-up, gennem fondsansøgningsperioden frem til realisationen af det pågældende projekt. Dette foregår i samarbejde med udvalgte partnere. Hoved-ejeren af det pågældende projekt aftales mellem samarbejdspartnerne. Hoved­ejeren er altid en samarbejdspartner. Selskabet fakturerer hoved-ejeren for Selskabets ydelser.

Område: CSR, miljø- og klimaforbedringer, resiliens og bæredygtighed

Formål:At hjælpe Danmark frem mod 2025 EU målene for miljø og klimatilpasning

Værktøjer: Netværk (medlemskaber), viden, kommunikation, bøger, design, arkitektur, kunst, bestyrelsesarbejde, kommunale råd, ministerielle udvalg, etc.

Andre

Værktøjer:

Selskabets direktør har sæde i følgende bestyrelser, råd og udvalg:

1. Bestyrelser: [Forening2] (ultimo 2014 – [virksomhed2]s bestyrelse (cirkulær økonomi))
2. Kommunale Råd: [Råd1], Teknik og Miljø Forvaltningen TMF, [by1]s Kommune, [Råd2] – Teknik og Miljø Forvaltningen TMF, [by1]s Kommune [Råd1], By og Miljø, [by2] Kommune
3. Ministerielle Udvalg:

Program for Grøn Teknologi (MUDP) - Miljøministeriet

Klageren har endvidere fremlagt beskrivelser af to typiske iværksætterforløb samt en opgørelse over igangværende projekter i regnskabsåret 2011/2012. Af opgørelsen over igangværende projekter kan udledes, at partnerne er [virksomhed2], [Fond1], [Forening2], [Fond2], [person1] og [person2], Arkitekt [person3], [person4], Arkitekt [person5] og Arkitekt [person6] og [by1] Kommune.

Under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler udleverede klageren endvidere et dokument, hvoraf resultatet af projekterne er oplyst.

[Forening1]

[virksomhed1] ApS har fratrukket udgifter til [Forening1] med 700 kr. Fakturaen fra [Forening1] dækker kontingent for 2012 og er stilet til klageren.

Selskabet har oplyst til SKAT, at der i [Forening1] afholdes årlige foredrag om EU landenes interaktion (politik, miljø, klima, økonomi etc.). Selskabet har endvidere oplyst til SKAT, at et selskabsmedlemskab koster 7.000 kr., og at et privat medlemskab koster 700 kr.

Under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyste klageren, at medlemskabet var brugt til at skabe netværk, og at hun gennem medlemskabet fik indblik i, hvordan regeringen forholdt sig til de 17 verdensmål.

Rejser

[virksomhed1] ApS har fratrukket rejseudgifter for i alt 44.635 kr. Rejseudgifterne dækker ophold i [England], [Italien], [Frankrig] og [Sverige]. Selskabet har udleveret rejsebilag til SKAT og rekonstrueret selskabets rejseprogram for perioden.

[England] – 11.906 kr.

Det fremgår af rejsebilag fremsendt til SKAT, at rejsen til [England] fandt sted fra onsdag den 13. juli til søndag den 17. juli 2011. Af rejsebilagene fremgår, at [virksomhed1] ApS bl.a. har afholdt udgifter til fly, hotel, transport, museumsbesøg og restaurantbesøg. Af bilagene for restaurantbesøgene fremgår, at flere af dem dækker to spisende gæster.

Selskabet har oplyst til SKAT, at formålet med rejsen var at se udstillinger i det offentlige rum (projekt [projekt1]) og afholde møder med [person7] og [Fond2].

Om [projekt1], [person7] og [Fond2] har selskabet oplyst til SKAT:

”(...)

[projekt1]: En to årig kunstudstilling på [...] i samarbejde med [virksomhed3] samt [Fond3], [Fond4], [Fond5], m.fl.

Realiseret: JA

[person7], Design Professor: ‘[projekt2]’: Et bogprojekt udarbejdet i samarbejde med arkitekt [person8] og arkitekt [person9].

Realiseret: NEJ – Projektet blev afsluttet, da [person7] afgik ved døden.

[Fond2]:

Et projektsamarbejde med designer, MA [person10]: Projektplan udarbejdes til [person11], [Belgien], omkring en miljøvenlig måde at producere denim. Dette har [Fond2] i [England] specialiseret sig i. Mødet i [England] handlede derfor om viden og et eventuelt partnerskab.

Realiseret: Fortsat i proces.”

Af det af selskabet rekonstruerede rejseprogram fremgår bl.a., at klageren fredag d. 15. juli 2011 holdt et frokostmøde med en medarbejder fra [Fond2] med henblik på at diskutere muligheder for partnerskab. Mødet relaterede sig til projekt [person11]. Eftermiddagen blev benyttet til en gåtur i [England] med det formål at kigge på udstillinger i det offentlige rum. Gåturen relaterede sig til projekt ”[Forening2]”. Lørdag den 16. juli 2011 spiste klageren brunch med [person7] med henblik på at diskutere idé, form og realisering af et bogprojekt. Mødet relaterede sig til projekt ”[projekt2]”. Søndag den 17. juli 2011 så klageren udstillingen ”[x1]” på [...]. Besøget relaterede til projekt ”[projekt3]”.

[Italien] – 12.408 kr.

Det fremgår af rejsebilag fremsendt til SKAT, at rejsen til [Italien] fandt sted fra torsdag den 22. september til mandag den 26. september 2011. Af rejsebilagene fremgår, at [virksomhed1] ApS bl.a. har afholdt udgifter til hotel og restaurantbesøg. Af bilagene for restaurantbesøgene fremgår, at flere af dem dækker to spisende gæster.

Selskabet har oplyst til SKAT, at formålet med rejsen var at besøge den 54. kunstbiennale i [Italien]. Selskabet har endvidere oplyst:

”(...) Den Danske Pavillon skulle anspore til en nuanceret debat og komplicere begrebet om ytringsfrihed: Herunder emner som overvågning, CSR, menneskerettigheder, bæredygtighed etc.

Biennalen afholdes hvert andet år – og skal betragtes som en investering i viden, læring og netværksintensivering.”

Af det rekonstruerede rejseprogram fremgår bl.a., at klageren fredag den 23. og lørdag den 24. september 2011 besøgte museumsudstillinger om bæredygtighed og resiliens. Endvidere spiste klageren middag med en medarbejder fra et dansk selskab lørdag den 24. september 2011 i håb om at opnå et referral fee, hvilket dog ikke skete.

[Frankrig] – 12.760 kr.

Det fremgår af rejsebilag fremsendt til SKAT, at rejsen til [Frankrig] fandt sted fra fredag den 3. februar til mandag den 6. februar 2012. Af rejsebilagene fremgår, at [virksomhed1] ApS bl.a. har afholdt udgifter til fly, kontanthævning og restaurantbesøg. Af bilagene for restaurantbesøgene fremgår, at flere af dem dækker to spisende gæster.

Selskabet har oplyst til SKAT, at formålet med rejsen var at se udstillinger om bæredygtighed og byudvikling i [Frankrig]. Selskabet har endvidere oplyst:

”(...) Frankrig og de franske præsidenter er kendt for deres arkitektoniske ’grands projects’. Den daværende præsident [...] lancerede et ambitiøst byudviklingsprojekt i [Frankrig]. I dette kølvand var der i flere år lærerige udstillinger i [Frankrig] om byudvikling og bæredygtig arkitektur.

I denne periode udarbejdes i samarbejde med [Fond1] en rapport til [Fond6] om fundamentet for undervisning i bæredygtighed og resiliens over for klimaændringer.

Realiseret: JA - Rapporten blev afleveret til [Fond6] i 2012, og [projekt3] og Resiliens realiseres ultimo 2014. Pressemeddelelse er netop udsendt til udvalgte medier.

I denne periode påbegyndes endvidere en bog: '[...]. [...]'. Manualen ([virksomhed2] bog) blev til i samarbejde med arkitektfirmaet [virksomhed4] og [virksomhed2] samt grundlæggerne af [virksomhed5], [person12] og [person13]. Projektarbejdet og udgivelsen blev støttet af [Fond7].

Realiseret: JA. Bogen udkom i januar 2013.”

Af det rekonstruerede rejseprogram fremgår bl.a., at klageren har besøgt museumsudstillinger, besøgt et såkaldt Sustainable Eco-House i relation til projekt ”[projekt4]”, deltaget i fernisering og spist frokost og middag med to personer. Selskabet oplyser i programmet, at udgifterne til frokost og middag skulle have været delt i to.

[England] – 4.265 kr.

Det fremgår af rejsebilag fremsendt til SKAT, at rejsen til [England] fandt sted fra fredag den 2. marts til søndag den 4. marts 2012. Af rejsebilagene fremgår, at [virksomhed1] ApS bl.a. har afholdt udgifter til fly, herunder 2 x pladsreservation og indchecket bagage, restaurantbesøg, kontanthævning og diverse magasiner og ugeblade. Af bilagene for restaurantbesøgene fremgår, at flere af dem dækker to spisende gæster.

Selskabet har oplyst til SKAT, at formålet med rejsen var at se udstillinger i det offentlige rum ([projekt1]) og at se bæredygtig arkitektur. Selskabet har gentaget oplysningerne om [projekt1] og tilføjet:

”(...)

’[...]. [...]’.

Field studies omkring bæredygtig arkitektur. Besøg på [...], [...], der viste udstillinger om bæredygtig arkitektur og design.

Realiseret: JA. Bogen udkom i januar 2013.”

Angående de to pladsreservationer har selskabet oplyst, at klageren fulgtes med hendes ægtefælle. Ægtefællen fortsatte med toget til [by3], hvor det selskab, som han arbejder for, har et kontor.

Af det rekonstruerede rejseprogram fremgår bl.a., at klageren har besøgt museumsudstillinger, at hun fredag den 2. marts 2012 spiste frokost med et bestyrelsesmedlem for [Forening2], og at hun søndag den 4. marts 2012 spiste morgenmad med [person7].

Af det rekonstruerede rejseprogram fremgår endvidere, at udgiften til de 2 x pladsreservationer og indchecket bagage burde have været delt i to.

[Sverige] – 3.296 kr.

Det fremgår af rejsebilag fremsendt til SKAT, at rejsen til [Sverige] fandt sted fra fredag den 22. juni til søndag den 24. juni 2012. Af rejsebilagene fremgår, at [virksomhed1] ApS bl.a. har afholdt udgifter til museumsbesøg og restaurantbesøg. Af bilagene for museumsbesøgene fremgår, at de dækker to gæster. Ligeledes fremgår det af bilagene for restaurantbesøgene, at ét af dem dækker to spisende gæster.

Selskabet har oplyst til SKAT, at formålet med rejsen var at besøge [...] og at se udstillinger om bæredygtighed og byudvikling i [Sverige]. Selskabet har endvidere oplyst:

”(...)

I denne periode udarbejdes i samarbejde med [Fond1] en rapport til [Fond6] om fundamentet for undervisning i bæredygtighed og resiliens over for klimaændringer.

Realiseret: JA.

Af det rekonstruerede rejseprogram fremgår bl.a., at klageren har besøgt museumsudstillinger, og at middagen er en ”Returmiddag for indkvartering”.

Fælles for alle rejser

[virksomhed1] ApS har oplyst til SKAT, at rejserne altid dækker mere end ét formål. Udover at se udstillinger om bæredygtigt design vil klageren således samtidig afholde møder med interessenter, samarbejdspartnere eller potentielle samarbejdspartnere.

Angående de restaurantbesøg, hvor selskabet har betalt for to gæster, har selskabet oplyst til SKAT, at dette er sket i forbindelse med afholdte møder. Selskabet har oplyst til Skatteankestyrelsen, at det ikke er noteret på restaurantbilagene, hvem der har deltaget i sammenkomsten og hvad anledningen var, da selskabets daværende rådgiver ikke havde informeret selskabet om disse krav. Selskabet regnede derfor med, at dets udgifter blev behandlet korrekt skattemæssigt. Endvidere har selskabet ikke længere adgang til mailkorrespondance fra perioden 2011/2012.

Selskabet har endvidere oplyst til SKAT, at små virksomheder ofte arbejder på såvel hverdage som på lørdage og søndage, da der ellers ikke er tid nok.

Møder

[virksomhed1] ApS har fratrukket mødeudgifter med i alt 31.528 kr. Selskabet har udleveret udgiftsbilagene til SKAT. Af bilagene kan udledes, at udgifterne dækker indkøb af madvarer hos [virksomhed6]. Selskabet har bl.a. afholdt udgifter til laks, entrecote, kalveculotte, lammekrone, foie gras terrine, kartofler, ris, pasta, lufttørret skinke, krydderier, nødder, marcipan, øl, ost, øvrige mejeriprodukter, salat, frugt og grønt. Endvidere er udleveret få udgiftsbilag fra [virksomhed7].

Selskabet har oplyst til SKAT og Skatteankestyrelsen, at projektarbejde medfører lange arbejdstimer, og at det derfor er nødvendigt med forplejning til deltagerne. Selskabet har endvidere oplyst, at indkøbene anvendes på forskellig vis i forplejningen hen over en måned eller mere. Kød og ost skæres således op i portioner, fryses og bliver til sandwich som forplejning under møderne. De indkøbte varer findes på selskabets adresse og har deres eget køleskab.

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler oplyste klageren, at selskabet havde valgt at købe råvarerne og lave sandwich selv, da dette var billigere end at købe mad udefra.

Selskabet har rekonstrueret en oversigt over mødeaktiviteterne. Af redegørelsen fremgår dato for indkøb, under hvilke møder varerne blev anvendt, hvilket projekt møderne relaterede sig til og navn på mødedeltagere.

Selskabet har endvidere oplyst til SKAT, at møder ofte aftales på sms, at der ikke udsendes invitationer, og at der ikke skrives mødereferater. Selskabet har oplyst til Skatteankestyrelsen, at det ikke længere har mail korrespondance eller lignende for perioden 2011/2012.

Indkomst

Af fakturaer udleveret til SKAT kan udledes, at [virksomhed1] ApS i det omhandlede indkomstår har udstedt fakturaer til [virksomhed2] og til [Fond1]. Endvidere har selskabet i sin opgørelse over projekter oplyst i hvilke projekter, selskabet har udstedt fakturaer.

SKATs afgørelse

SKAT har anset [virksomhed1] ApS’ afholdelse af udgifter til [Forening1], rejser og møder med i alt 76.863 kr. for maskeret udbytte til klageren.

[Forening1]

SKAT har begrundet forhøjelsen med følgende:

”(...)

Selskabet har afholdt udgift til medlemskab til [Forening1], 700 kr. for hovedanpartshaver [person14], jf. faktura af 7. februar 2012 (bilag 72) på konto 2200.

Fakturaen er stilet til hovedanpartshaver personligt.

(...)

Udgiften til dit medlemskab af [Forening1] på 700 kr. anses for afholdt i din interesse, og anses for maskeret udbytte til dig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.”

Rejseudgifter

SKAT har begrundet forhøjelsen med følgende:

”(...)

Det fremgår af ligningslovens § 8, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages rejseudgifter, som er afholdt i forbindelse med den skattepligtiges erhverv med det formål, at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår.

Det er SKATs opfattelse, at rejserne primært har været af generel karakter med et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt og det faglige indhold i programmet har været begrænset.

SKAT anser det ikke ud fra det indsendte bilagsmateriale og karakteren af bilagsmaterialet dokumenteret, at de 5 rejser har en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktivitet.

SKAT lægger her vægt på:

at der ikke er fremsendt rejseprogram for rejserne.
at rejsernes indhold efter selskabets beskrivelse af rejserne må karakteriseres som rejser af generel karakter, og at der ikke har været særskilte erhvervsmæssige aktiviteter.
at der er betalt for restaurantbesøg m.v. for 2 personer, trods det forhold at selskabet alene har direktør og hovedanpartshaver, [person14] ansat.
at bilagene viser at rejserne har haft et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt.
at rejse 3, rejse 4 og rejse 5 er foretaget i weekenden.
at rejse 5 vedrører en weekendrejse for 2 personer, trods det forhold at selskabet alene har direktør og hovedanpartshaver, [person14] ansat.
at rejse 4 vedrører restaurantbesøg for 2 personer, udgift til ægtefælles pladsreservation og indcheck af bagage, trods det forhold at selskabet alene har direktør og hovedanpartshaver, [person14] ansat.

Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 14. februar 2013.

Selskabets betaling af rejser på 44.635 kr. for perioden juli 2011-30. juni 2012 anses for maskeret udbytte til dig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Af praktiske årsager foretages ændringen af indkomsten for 2012.”

Mødeudgifter

SKAT har begrundet forhøjelsen med følgende:

”(...)

Det fremgår af de fremsendte bilag til konto 4150- Mødeudgifter, at disse vedrører udgifter til mad m.v. indkøbt i [virksomhed6] og [virksomhed7], kr. 31.137. Udgiften er fratrukket 100 % i den selskabets skattepligtige indkomst.

I forklarer, at indkøbene af kød, fisk og ost bliver til en lind strøm af varme sandwich, som anvendes i forplejningen til møder hen over en måned eller mere. Maden opbevares i selskabets køleskab.

Det er ikke oplyst eller dokumenteret, følgende omkring møderne:

Hvornår møderne er afholdt.
Hvor er møderne afholdt.
Hvem mødedeltagerne har været til de enkelte møder.
Mødets faktiske afholdelse i form af referater, indbydelser eller lignende.
Hvordan mødets afholdelse konkret har haft indflydelse på selskabets indkomsterhvervelse.

SKAT anser det ikke for dokumenteret, at mødeudgifterne, 31.528 kr. har været med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i [virksomhed1] ApS, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indtægten.

Udgifterne skal herefter afgrænses over for fuldt ud fradragsberettigede driftsomkostninger, som personaleomkostninger eller repræsentationsudgifter med 25 % fradrag, jf. ligningslovens § 8, stk. 4.

Udgifterne til mad kan ikke anses som personaleudgifter, idet det alene er hovedanpartshaver der er ansat.

Repræsentationsudgifter er typisk udgifter, som afholdes for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer som ikke er tilknyttet virksomheden som medarbejdere.

SKAT anser udgiften til restaurantbesøg, 391 kr. med bogholder [person15] for en repræsentationsudgift, idet [person15] ikke er ansat i selskabet.

Øvrige udgifter, 31.137 kr. ses ikke dokumenteret at have konkrete repræsentationsformål og kan derfor ikke i skattemæssig henseende betragtes som repræsentationsudgifter med begrænset fradrag, jf. ligningsloven § 8, stk. 4.

SKAT lægger i bedømmelsen vægt på følgende:

At [virksomhed1] ApS ikke har haft nogen omsætning i relation til de afholdte udgifter vedr. projekt: [projekt1], [virksomhed2]-bog., [virksomhed8].
At det ikke er fuldt dokumenteret hvilke personer der har været til de nævnte møder.
At afholdelsen eller det erhvervsmæssige formål med møderne ikke er dokumenteret (indbydelser, korrespondance, emails, referater m.v.).
At det ikke er dokumenteret hvilken relation personerne (kunder/leverandører m.v.) har til selskabet.
At selskabet ikke har betalt leje for at benytte hovedanpartshavers bolig, og indkøbet af mad m.v. har været opbevaret i hovedanpartshaver private bolig.
At der ved mængden af indkøbte fødevarer sammenholdt med antallet af deltagere i møderne ses at være et misforhold, der indikerer at hovedanpartshaver får finansieret sit privatforbrug via selskabet.

Udgifterne til mad, 31.137 kr. for perioden 1. juli 2011-30. juni 2012 anses for et ikke fradragsberettiget maskeret udbytte til dig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Af praktiske årsager foretages ændringen af indkomsten for 2012.”

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har i sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling oplyst, at Skattestyrelsen er enig i nedsættelsen af Skattestyrelsens forhøjelse med 391 kr., da beløbet er anerkendt som en repræsentationsudgift i selskabet og derfor ikke kan anses for maskeret udbytte til selskabets anpartshaver.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at de omhandlede udgifter er erhvervsmæssige udgifter, og at der derfor ikke er grundlag for at statuere maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS.

Påstanden er begrundet med følgende:

[Forening1]

Klageren har begrundet det privattegnede medlemskab med en betydelig besparelse. Da et privat medlemskab koster 700 kr., mens et firmamedlemsskab koster 7.000 kr., er medlemskabet tegnet i anpartshaverens navn.

Rejseudgifter

Klageren har oplyst i sin klageskrivelse, at samtlige rejser er foretaget for at vedligeholde indtjeningen i selskabet. Til støtte herfor har klageren indsendt de fem rejseprogrammer. Klageren er endvidere kommet med følgende bemærkninger til SKATs afgørelse:

“SKAT lægger vægt på:

At der ikke er fremsendt rejseprogram for rejserne (5 stk.).

Mit svar: Der vedlægges denne skrivelse 5 rejseprogrammer som Bilag 5.

At rejsernes indhold efter selskabets beskrivelse af rejserne må karakteriseres som rejser af generel karakter, og at der ikke ar været særskilte erhvervsmæssige aktiviteter.

Mit svar: Jeg fastholder mine kommentarer til SKAT i min skrivelse af den 11. juni 2014. Rejserne har yderst sjældent turistmæssigt islæt. Der er redegjort i detaljer for den erhvervsmæssige aktivitet på de 5 rejser i vedlagte Bilag 5.

At der er betalt for restaurantbesøg m.v. for 2 personer, trods det forhold at selskabets alene har direktør og hovedanpartshaver, [person14], ansat.

Mit svar: Når der på de 5 rejser er betalt for restaurantbesøg, har det været tale om møder med samarbejdspartnere, der er blevet afholdt i forbindelse med frokost eller middag.

At bilagene viser, at rejserne har haft et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt.

Mit svar: Jeg fastholder, at samtlige 5 rejser er foretaget på selskabets vegne for at fremme indtægten i Selskabet.

At rejse 3, rejse 4 og rejse 5 er foretaget i weekend.

Mit svar: Dette er korrekt. Iværksættervirksomheder arbejder ofte i weekenden og aftaler møder med samarbejdspartnere og videnspartnere, når de er tilgængelige, hvilket kan være i forbindelse med en weekend. Men dette ændrer ikke på det forhold, at rejsen er foretaget på Selskabets vegne for at fremme indtægten i Selskabet.

At rejse 5 vedrører en weekendrejse for 2 personer, trods det forhold at selskabet alene har direktør og hovedanpartshaver [person14] ansat.

Mit svar: Rejse 5 var en rejse, hvor jeg rejste, som direktør for Selskabet. Formålet med rejsen var erhvervsmæssig, som der er redegjort for i Bilag 5 (rejse 5).

At rejse 4 vedrører en weekendrejse for 2 personer, trods det forhold, at selskabet alene har direktør og hovedanpartshaver [person14] ansat.

Mit svar: Det er korrekt, at jeg fulgtes med min mand på flyveturen. (Han fortsatte fra [...] Lufthavn med toget sydpå til [by3], hvor det selskab han arbejder for, har et kontor. Jeg fortsatte med toget nordpå til [by4], hvor jeg var på arbejde for Selskabet fra den 2-4. marts 2012.)

At rejse 4 vedrører restaurantbesøg for 2 personer, udgift til ægtefælles pladsreservation og indcheck af bagage, trods det forhold, at selskabet alene har direktør og hovedanpartshaver [person14].

Mit svar: Restaurantbilag for 2 personer dækker Selskabets samarbejdspartnere. Det fremgår af rejsekvittering (bogføringsbilag 66), at Selskabet har betalt for min mands pladsreservation og forudbetalt indchecket bagage i alt kr. 256,00. Dette beløb burde have været delt i 2.

Mødeudgifter

Klageren har oplyst i sin klageskrivelse, at udgifterne er afholdt til forplejning af samarbejdspartnere i forbindelse med projektarbejde. Klageren er endvidere kommet med følgende bemærkninger til SKATs afgørelse:

“(...)

SKAT lægger vægt på:

At [virksomhed1] ApS. Ikke har haft nogen omsætning i relation til de afholdte udgifter vedr. projekt: [projekt1], [virksomhed2]-bog, [virksomhed8].

Mit svar:

[virksomhed2] bogen (Byggemanual) er faktureret til samarbejdspartner og projektejer [virksomhed2]. (Se venligst Bilag 4 - Opgørelse over [virksomhed1] ApS. projekter).

[projekt1] er et projektarbejde udført for [Forening2], hvor jeg er bestyrelsesmedlem. [Forening2] arbejder for at forskønne [by1] mht. byrum, arkitektur og 'livet mellem husene'. Jeg har bragt bæredygtighed i arkitektur og byrum på foreningens dagsorden og er således foreningens repræsentant i '[Råd1]' i såvel [by1]s som [by2] Kommune. Dette arbejde er adgangsgivende til det politiske lag såvel som til embedsmændene - et betragteligt netværk, der tjener til at vedligeholde Selskabets indtægter. Bestyrelsesarbejdet er ulønnet, jf. foreningens vedtægter. (Se venligst Bilag 4- Opgørelse over [virksomhed1] ApS. projekter).

[virksomhed8] - Dette var et enkelt middagsmøde, hvor Selskabet stillede netværk til rådighed for designeren [virksomhed8] og administrerende direktør [person2] med henblik på at opnå fremtidige arbejdsopgaver. Dette er endnu ikke sket. (Se venligst Bilag 4 - Opgørelse over [virksomhed1] ApS. projekter). Det kan yderligere oplyses, at Selskabet tidligere har faktureret [virksomhed8] A/S for udførte opgaver.

At det ikke er fuldt dokumenteret hvilke personer, der har været med til de nævnte møder

Mit svar:

I Selskabets skrivelse til SKAT af den 11. juni 2014 (Bilag 2) forsøgte Selskabet at redegøre for mødedeltagere. Selskabets revisor fandt denne dokumentation tilstrækkelig. Efter SKATs Afgørelse af den 3. juli 2014 (Bilag 3) forstår Selskabet, at yderligere dokumentation er ønskelig. Dokumentationen er vedlagt denne skrivelse som Bilag 6. - en fortæringspecifikation for Selskabet afholdt i forbindelse med møder/projektarbejde. Selskabet har afholdt disse udgifter som forplejning til samarbejdspartnere i forbindelse med projektarbejde. Samarbejdspartnerne er ikke er ansat i Selskabet. Det bør anføres, at udgifterne er afholdt i Selskabets interesse; men at der muligvis er tale om repræsentationsudgifter.

At afholdelsen eller det erhvervsmæssige formål med møderne ikke er dokumenteret (indbydelser, korrespondance, e-mails, referater, m.v.)

Mit svar:

Jeg vil her bede Skatteankestyrelsen om at have forståelse for, at selskaber drevet af entrepreneur ånd er hurtige, fleksible og årvågne. Ofte aftales møder på sms. Der skrives ikke mødereferater, som man ville gøre det i en større virksomhed. Der sendes og modtages ikke invitationer projektsamarbejdsparterne imellem, som ville være tilfælde i større virksomheder.

Selskabet modtager invitationer til konferencer og seminarer, men deltager sjældent heri, da omkostninger er høje. Derimod opsøger jeg som Selskabets direktør relevant viden og læring m.v. ved at researche, hvor viden og læring måtte være tilgængelig uden de høje omkostninger.

At det ikke er dokumenteret hvilken relation personerne (kunder/leverandører m.v.) har til Selskabet

Mit svar:

Jeg refererer her til 'Opgørelse over [virksomhed1] ApS. projekter' - Bilag 4.

Opgørelsen anskueliggør, hvilken relation Selskabets projekter og personer (kunder/leverandører) har til hinanden og til Selskabet.

At Selskabet ikke har betalt leje for at benytte hovedanpartshavers bolig, og at indkøbet af mad m.v. har været opbevaret i hovedanpartshavers private bolig

Mit svar:

Det er korrekt, at Selskabet ikke betaler husleje til hovedanpartshaveren. Selskabets indkomst er af svingende karakter, og jeg har derfor besluttet at holde de faste omkostninger på et minimum.

Som anført i Selskabets skrivelse til SKAT af den 11. juni 2014 (Bilag 2) er det korrekt, at indkøbt mad til Selskabets møder opbevares på Selskabets adresse, hvor hovedanpartshaveren har reserveret et særskilt køleskab til [virksomhed1] ApS.

At der ved mængden af indkøbte fødevarer sammenholdt med antallet af deltager i møderne ses at være et misforhold, der indikerer at hovedanpartshaver får finansieret sit privatforbrug via Selskabet.

Mit svar:

Med den vedlagte 'Fortæringsspecifikation for Selskabet i forbindelse med møder/projektarbejde' (Bilag 6) håber Selskabet tilfredsstillende at kunne dokumentere et rimeligt forhold mellem indkøbte fødevarer og antal mødedeltagere. Det bør anføres, at samtlige udgifter er afholdt i Selskabets interesse; men at der muligvis er tale om repræse ntationsudgifter.”

Landsskatterettens afgørelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af anparter m.v. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til anpartshaverne, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Maskeret udbytte statueres, hvis udgiften ikke kan anses for at være en erhvervsmæssig udgift for selskabet, men udgiften i stedet er afholdt i anpartshaverens interesse.

Med de begrundelser som fremgår af Landsskatterettens afgørelse for klagerens selskab, [virksomhed1] ApS, sagsnr. [...], anses det ikke for godtgjort, at der er en forbindelse mellem selskabets afholdelse af udgifterne til rejser og møder og erhvervelsen af selskabets indkomst. Udgifterne vurderes i stedet at være afholdt i klagerens interesse. Udgiften til [Forening1] på 700 kr. er godkendt som en erhvervsmæssig udgift for selskabet, hvorfor denne udgift ikke anses at være afholdt i anpartshaverens interesse.

SKATs forhøjelse for klageren indeholder 391 kr., som SKAT anser for at være en repræsentationsudgift med begrænset fradragsret for selskabet, jf. ligningslovens § 8, stk. 4. Selskabets afholdelse af denne udgift kan ikke også anses for at være maskeret udbytte til klageren, hvilket Skattestyrelsen er enig i.

På baggrund af ovenstående nedsættes SKATs forhøjelse for klageren med 1.091 kr. til 75.772 kr.