Kendelse af 04-07-2017 - indlagt i TaxCons database den 04-08-2017

Faktiske oplysninger

Fri opstaldning

Klageren er ejer og direktør i [virksomhed1] ApS. Selskabet har regnskabsår fra den 1. maj til den 30. april.

[virksomhed1] ApS købte ejendommen [adresse1], [by1] ved slutseddel af 15. januar 2010 med overtagelse den 1. marts 2010. Anskaffelsessummen var 4.045.400 kr.

Ejendommen har 10 hestebokse, som er udlejet. SKAT har oplyst, at 4-5 bokse var udlejet samtidig.

Selskabets indtægter hidrørende fra staldleje udgjorde 22.691 kr. i 2010, 59.475 kr. i 2011 og 70.140 kr. i 2012. I selskabets bogføring for 2012/2013, konto 4116, leje af stald, fremgår, at der indgår bogføringsposter den 30. april 2013 med teksten ”[person1] 1” kr. 5.000, ”[person2] 2” kr. 10.000 og ”[person3]” kr. 15.000. Efter det oplyste er [person1] klagerens ægtefælle, mens [person2] og [person3] er klagerens børn.

Selskabets foderudgifter inkl. wrap m.v. udgjorde 25.495 kr. i 2010, 69.285 kr. i 2011 og 61.617 kr. i 2012.

Det er til SKAT oplyst, at selskabet ikke har indtægter ved opstaldning af heste mere, men at kun klagerens familie har heste opstaldet. Der er ikke udarbejdet kontrakter eller lignende for opstaldningen. Det er oplyst, at klagerens ægtefælle har haft 1 pony opstaldet i november 2011. Klagerens datter har haft 1 pony opstaldet fra slutningen af maj 2010 samt 2 heste siden i september 2012. Klagerens søn har haft 1 pony, som har været i stalden fra slutningen af maj 2010 samt 1 føl fra maj 2012.

Det er til SKAT oplyst, at markedslejen på opstaldning for ponyer ligger på 1.400 kr. og for heste på 1.800 kr. om måneden. Heri er inkluderet opstaldning, foder m.v.

Fri bolig

[virksomhed1] ApS købte ejendommen [adresse1], [by1] ved slutseddel af 15. januar 2010 med overtagelse den 1. marts 2010. Anskaffelsessummen var 4.045.400 kr.

Af selskabets årsrapport for 2010/11 fremgår, at der er afholdt udgifter til forbedring af ejendommen på 362.842 kr. i forbindelse med etablering og istandsættelse af to nye lejligheder, hestebokse, m.v.

Ved ejendommens overtagelse er der 3 lejligheder.

Efter overtagelsen er der indrettet yderligere 2 lejligheder

Udlejningsperioder if. Det Centrale Person Register sammen holdt med bogføringen i selskabet:

Ejendommens jord på 15.000 m2 og en hal er udlejet til [virksomhed2] ApS for 42.000 kr. om året. Der er ikke afregnet for forbrug af el og vand mellem selskaberne. Der er ikke varme i hallen, men der er brugt strøm til at holde maskinernes motorer frostfrie i 2013.

Af CPR-registeret fremgår, at klagerens datter har boet på adressen fra den 25. maj 2010. Der er indgået lejekontrakt gældende fra den 1. september 2010. Fra denne dato betales der leje med i alt 5.200 kr. om måneden. Ifølge lejekontrakten har klagerens datter boet i lejlighed D, men det er oplyst, at der i stedet skulle have stået lejlighed A. Lejebetalingen vedrørende lejlighed A er mindre end de øvrige lejligheders, selvom lejlighed er den største lejlighed. Det er oplyst, at lejligheden var i dårligere stand end de øvrige lejligheder.

Ifølge lejekontrakterne skal der betales for el, vand og varme, men der er ikke bogført indtægter i [virksomhed1] ApS. Det fremgår ikke af bogføringen, at der er lavet årsopgørelser på el, vand og varme med lejerne i regnskabsårene årsrapporten for 2010/2011 og 2011/12.

I årsrapporten for 2012/2013 er der den 30. april 2013 bogført en opgørelse vedrørende lejlighed D retur til lejer på 1.664,52 kr. og 890,66 kr. (vand) samt ekstraregning til lejer på el kr. 3.843,68. Der er også bogført årsopgørelse retur til lejer 1.989,36 kr. og retur el på 2.394,00 kr., men det fremgår ikke hvilken lejer. Herudover er der en ekstra el regning til lejlighed B på 370,20. B og D er begge lejligheder, hvor lejer er fraflyttet.

Bogførte udgifter i [virksomhed1] ApS vedrørende [adresse1]:

I regnskabsåret 2012/13 er varmekilden udskiftet.

Ifølge BBR er stuehuset på 194 m², beboelse på 538 m² (erhvervsareal) samt beboelse 120 m² (46 m² beboelse og 74 m² erhverv).

Ifølge BBR er ejendommen vurderet som landbrug den 1. oktober 2008. Den samlede vurdering udgjorde 3.050.000 kr. heraf stuehus til en værdi på 2.525.400 kr. Den 1. oktober 2010 vurderes ejendommen, som en beboelsesejendom, til 2.900.000 kr. heraf ejerboligværdi til 2.400.000 kr.

Grundet ændret anvendelse eller ændret planmæssige forhold er der til ejendomsværdiskatgrundlag beregnet en ejerboligværdi for 2001 på 1.600.000 kr. og for 2002 på 1.700.000 kr.

Af ejendommens matrikeloplysninger i Geodatastyrelsens database fremgår, at ejendommen er noteret som en samlet fast ejendom og at ejendommens samlede areal er på 15.000 m². Sidste ændringsdato for oplysningerne er den 13. marts 1991.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 33.600 kr., 42.000 kr. og 63.600 kr. for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 for værdi af fri opstaldning af heste.

SKAT har desuden forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 32.469 kr., 35.541 kr. og 28.941 kr. for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 for værdi af fri bolig.

Som begrundelse herfor er anført følgende:

”SKATs bemærkninger og begrundelse

Efter det oplyste har [person1], [person3] og [person2] haft deres heste/pony opstaldet på ejendommen [adresse1], som tilhører [virksomhed1] ApS. Der er ikke blevet betalt leje til selskabet for opstaldningen bortset fra kr. 30.000 bogført pr. 30/4-13.

Selskabet anses ikke for at have selvstændig interesse i at stille stalden til rådighed for hovedanpartshavers familie, hvorfor den manglende lejebetaling anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi. Det er på grund af interessesammenfaldet (hovedanpartshavers 100 % ejerskab) mellem selskabet og anpartshaveren, at selskabet mangler en indtægt. Lejen skal sætte til den værdi, der kunne være opnået, hvis transaktionen var sket mellem uafhængige parter jf. ligningslovens (LL) § 2.

På mødet den 25/11-13 blev det aftalt, at markedslejen på opstaldningen sættes til prisen for udlejning til 3. mand, som udgør for. Ponyer kr. 1.400 og for heste kr. 1.800 pr. måned.

Revisor har i indsigelsen af 13/6-14 oplyst, at føllet er en pony og at den ikke får foder i 2012. Revisor har skønnet foderforbruget til 300 kr. om måneden.

For føllet i 2012 ændres lejen fra 1.800 kr. til 1.100 kr. (1.400 kr. – 300 kr.) og i 2013 nedsættes prisen fra 1.800 kr. til 1.400 kr. for føllet, med henvisning til revisors oplysning om, at der ikke er tale om en hest men en pony.

2011:

2 stk. pony a kr. 1.400 i 12 mdr. (fra maj 2010 til april 2011) kr. 33.600

2012:

2 stk. pony a kr. 1.400 i 12 mdr. (fra maj 2012 til april 2013) kr. 33.600

1 stk. pony a kr. 1.400 i 6 mdr. (fra november 2011 til april 2012)kr. 8.400

I alt kr. 42.000

2013:

3 stk. pony a kr. 1.400 i 12 mdr. kr. 50.400

1 føl a kr. 1.100 i 8 mdr. (fra maj 2012 til december 2012) kr. 8.800

1 føl a kr. 1.400 i 4 mdr. (fra januar 2013 til april 2013)kr. 5.600

2 stk. heste a kr. 1.800 i 8 mdr. (fra september 2012 til april 2013) kr. 28.800

Indtægtsført/betalt 30/4-13 kr.-30.000

I alt kr. 63.600

2014:

3 stk. pony a kr. 1.400 i 12 mdr. kr. 50.400

1 føl a kr. 1.400 i 12 mdr. kr. 16.800

2 stk. heste a kr. 1.800 i 12 mdr. kr. 43.200

I alt kr. 110.400

SKAT har ikke, som foreslået af revisor, nedsat lejen med pasningen/pleje af hest kr. 800 og af pony kr. 600.

Opstaldningspriserne månedlig i [by1] området er if. opslag på internettet f.eks.:

Med udgangspunkt i disse oplysninger finder SKAT det ikke dokumenteret, at den anvendte leje uden pasning/pleje ikke svarer til markedslejen i [by1] området. I de nævnte eksempler og i øvrigt generelt er det ofte kun fodring og ud-/indlukning, som er med i prisen. Ofte er pasning/pleje og udmugningen ikke indbefattet eller går på tur hos hesteejerne. Desuden er det ikke dokumenteret, at lejen modtaget fra 3. mand indeholder pasning/pleje, idet vi ikke har modtaget de tidligere udbedte lejeaftaler. Den pris for opstaldning der blev aftalt på mødet fastholdes derfor.

SKAT har ikke modtaget regninger på foder købt privat samt dokumentation for betaling heraf, hvorfor der intet modregnes i lejen.

Selskabet skal jf. statsskattelovens § 4 og LL § 2 indtægtsføre den manglende staldleje. [person4] er ikke ansat i selskabet, hvorfor den manglende betaling af lejen anses for en udlodning. Denne har selskabet ikke har fradrag for jf. statsskattelovens § 6, litra a, idet udgifter ikke anses for i årets løb at være anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Der vil ske udbyttebeskatning af den manglende lejebetaling hos [person4] efter LL § 16A, stk.1-2.

Hovedanpartshaver [person4] har mulighed for at foretage en betalingskorrektion for indkomstårene 2012 og 2013, idet transaktionen er omfattet af ligningslovens § 2. Se vejledningen sidst i skrivelsen. Det bemærkes, at det kun er muligt, såfremt beløbet ikke vil blive omfattet af LL § 16E, idet der i givet fald vil være tale om en udlodning.

Selskabets indkomst for 2011 forhøjes med kr. 33.600.

Selskabets indkomst for 2012 forhøjes med kr. 42.000.

Selskabets indkomst for 2013 forhøjes med kr. 63.600.

(...)

SKATs bemærkninger og begrundelse

Lejlighed A stilles til rådighed for hovedanpartshavers [person4]s datter [person3].

Det vurderes, at lejligheden stilles til rådighed for datteren, fordi [person4] er hovedanpartshaver i selskabet. Dermed skal [person4] beskatte af værdi af fri bolig, som var den stillet til rådighed for hende personligt jf. Juridisk Vejledning (JV) C.A.5.13.1.2.2.

Lejlighed anses for at være til rådighed fra 25/5-10, hvor datteren bliver registreret med bopæl på ejendommen, trods det at lejekontrakten først er indgået pr. 1/9-10. Idet det er rådigheden og ikke den faktiske anvendelse, der skal beskattes.

[person4] er hovedanpartshaver med bestemmende indflydelse i selskabet, og parterne er dermed omfattet af ligningslovens (LL) § 2 stk. 1. Heraf fremgår det, at ved opgørelsen af skatte- eller udlodningspligtige indkomst skal der anvendes priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

SKAT anser [person3] betaling på kr. 4.800 månedligt inkl. el + vand kr. 100 + varme kr. 300 kr. for leje af selskabets lejlighed A for at være under markedsværdien. Lejen sættes skønsmæssigt i stedet til kr. 6.100 uden el, vand og varme pr. md. Der er taget udgangspunkt i, at den gennemsnitlige leje pr. lejlighed, hvis de alle var på 109 m2, ville alle ligge på mellem 7.751 kr. og 8.311 kr. mdl.(beregnet uden el, som er sat til 400 kr.). Men idet en leje ikke stiger proportionalt med m2, og det er oplyst, at lejligheden er i dårligere stand end de øvrige lejligheder, sættes den ”rene” leje til samme leje som lejlighed B (80 m2) uden el på 400 kr.

Til lejen skal lægges forbrug af el, vand og varme.

Varme

SKAT har valgt at fordele den samlede varmeudgift ud fra lejlighedernes størrelser (m2) og antal udlejede måneder på de enkelte lejligheder. Det sker ud fra, at det er oplyst, at der ikke er varme i hestestalden og hallen samt, at det ikke har været muligt at måle, hvor meget varme de enkelte lejligheder har brugt.

I regnskabsåret 2010 (1/5-10 til 30/4-11) er der hos selskabet fratrukket kr. 60.700 i varmeudgift.

Varmen opgøres for perioden 1/5-31/12 2010 således:

A: 7 mdr. a 109 m2 = 763 m2

B: 7 mdr. a 80 m2 = 560 m2

D: 6 mdr. a 60 m2 = 360 m2

I alt 1.683 m2.

For perioden 1/1-30/4-11 således:

A: 4 mdr. a 109 m2 = 436 m2

B: 4 mdr. a 80 m2 = 320 m2

D: 4 mdr. a 60 m2 = 240 m2

E: 3 mdr. a 45 = 135 m2.

I alt 1.131 m2.

Varmeforbruget pr. m2 pr. md. er således 60.700 kr./ (1.683 m2 + 1.131m2) = 21,57 kr.

I regnskabsåret 2011 (1/5-11 til 30/4-12) er der hos selskabet fratrukket kr. 49.814 i varmeudgift.

Varme for perioden 1/5-31/12 2011 således:

A: 8 mdr. a 109 m2 = 872 m2

B: 8 mdr. a 80 m2 = 640 m2

D: 6 mdr. a 60 m2 = 360 m2

E: 8 mdr. a 45 = 360 m2

I alt 2.232 m2.

For perioden 1/1-30/4-12 således:

A: 4 mdr. a 109 m2 = 436 m2

B: 4 mdr. a 80 m2 = 320 m2

D: 4 mdr. a 60 m2 = 240 m2

E: 4 mdr. a 45 = 180 m2

F: 1 md. a 70 m2 = 70 m2

I alt 1.246 m2.

Varmeforbruget pr. m2 pr. md. er således 49.814 kr./ (2.232 m2 + 1.246 m2) = 14,32 kr.

I regnskabsåret 2012 (1/5-12 til 30/4-13) er der hos selskabet fratrukket kr. 38.098 i varmeudgift.

Varme for perioden 1/5-31/12 2012 således:

A: 8 mdr. a 109 m2 = 872 m2

B: 8 mdr. a 80 m2 = 640 m2

D: 8 mdr. a 60 m2 = 480 m2

E: 8 mdr. a 45 = 360 m2

F: 8 mdr. a 70 m2 = 560 m2

I alt 2.912 m2.

For perioden 1/1-30/4-13:

A: 4 mdr. a 109 m2 = 436 m2

B: 3 mdr. a 80 m2 = 240 m2

D: 1 md. a 60 m2 = 60 m2

E: 4 mdr. a 45 = 180 m2

F: 4 mdr. a 70 m2 = 280 m2

I alt 1.196 m2.

Varmeforbruget pr. m2 pr. md. er således 38.098 kr./ (2.912 m2 + 1.196 m2) = 9,27 kr.

El

SKAT har valgt at beregne forbrug af el ud fra SKM2012.658, hvor privat andel af el er sat til 2.000 kwh årligt for lejligheder. Samt ud fra antal måneder og en gennemsnitslig el pris på 2 kr. pr. kwh. Dvs. 2.000 kwh /12 mdr. *2 kr. = 333,33 kr. pr. md. Det sker ud fra, at der ikke er særkilt el måler på de enkelte lejligheder.

El skal opgøres for perioden 25/5-31/12 2010 således:

A: 7 mdr.

For perioden 1/1-30/4-11 således:

A: 4 mdr.

El for perioden 1/5-31/12 2011 således:

A: 8 mdr.

For perioden 1/1-30/4-12 således:

A: 4 mdr.

El for perioden 1/5-31/12 2012 således:

A: 8 mdr.

For perioden 1/1-30/4-13 således:

A: 4 mdr.

Vand

SKAT har valgt at beregne forbrug af vand ud fra SKM2013.799, hvor privat andel af vand er sat til 108 liter (2013 første gang at den oplyses i en SKM) pr. person pr. døgn. Til gennemsnitslig vand pris på 51 kr. inkl. vandafledningsafgift pr. m3 (pris i 2010 fundet på internettet). Det sker ud fra at der ikke er særkilt vand måler på de enkelte lejligheder.

Til beskatning hos selskabet i 10/11, lejlighed A beboet af [person3]:

Til beskatning hos selskabet i 11/12, lejlighed A beboet af [person3]:

Til beskatning hos selskabet i 12/13, lejlighed A beboet af [person3]:

SKAT fastholder, at lejligheden, som datteren [person3] lejer, er omfattet af reglerne om beskatning af fribolig hos [person4] trods revisors indsigelse af 13/6-14. Lejligheden er ejet af [virksomhed1] ApS, hvor [person4] er hovedanpartshaver og derfor omfattet af de anvendte regler. Ligesom vi fastholder markedslejen idet der allerede er taget højde for lejligheden stand.

Ligeledes fastholdes at lejligheden er til rådighed fra 25/5-10, da det er fra denne dato det er tilkendegivet overfor kommunen, at lejligheden står til rådighed for [person3]. Selvom hun ikke er flyttet ind på dette tidspunkt, anses den for at have været til hendes rådighed herfra og dermed også for [person4] fra dette tidspunkt.

Selskabet skal jf. statsskattelovens (SL) § 4, litra b og LL § 2 indtægtsføre den manglende indtægt. [person4] er ikke ansat i selskabet, hvorfor forskellen mellem markedslejen og den faktiske betalte husleje anses for en maskeret udlodning fra selskabet til [person4]. Udlodningen er ikke fradragsberettiget for selskabet, da den ikke anses for en udgift, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten jf. SL § 6, litra a.

Der vil ske udbyttebeskatning af den manglende leje, beregnet ud fra reglerne i LL § 16, stk. 9, hos [person4] jf. LL § 16A, stk.1-2 og stk. 5.

Hovedanpartshaver [person4] har mulighed for at foretage en betalingskorrektion for indkomstårene 2012 og 2013, idet transaktionen er omfattet af ligningslovens § 2. Se vejledningen sidst i skrivelsen. Det bemærkes, at det kun er muligt såfremt beløbet ikke vil blive omfattet af LL § 16E, idet der i givet fald vil være tale om en udlodning.

Indkomsten for indkomståret 2011 forhøjes med kr. 32.469

Indkomsten for indkomståret 2012 forhøjes med kr. 35.541

Indkomsten for indkomståret 2013 forhøjes med kr. 28.941”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst nedsættes et mindre beløb for opstaldning for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst nedsættes med 32.469 kr., 35.541 kr. og 28.941 kr. for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 for udlejning.

Til støtte herfor er følgende gjort gældende:

”Vores uenighed er omkring værdiansættelsen af opstaldning, idet vi er af den opfattelse, at prisen må være noget lavere for ejers heste og at prisen på et føl i 2012 må betragtes som maks. kr. 500 (leje for stald), idet føllet ikke spiser foder i 2012.

Det må være således, at prisen for pasning af hest/pony ikke skal beskattes hos ejer, da pasningen foretages af ejer. Det skal ligeledes fremhæves, at det omtale føl er et føl af en pony og derfor ikke skal værdsættes som en hest.

Vi har fastsat prisen til kr. 500 pr. hest for opstaldning. Hertil kommer foder og pasning og det beløb, vi har indtægtsført i 2013 udgør kr. 500 pr. pony/hest. Vi har oprindeligt opgjort det samlede antal måneder for perioden 1/5 2012 — 30/4 2013 til 60 mdr., idet vi har taget hensyn til, at ejere selv passer hestene og selv køber foder.

Umiddelbart kan vi opdele opstaldningsprisen således:

Leje af stald kr. 500.

Pasning/pleje af hest kr. 800.

Pasning/pleje af pony kr. 600.

Foder til hest kr. 500.

Foder til pony kr. 300.

(...)

Det skal her bemærkes, at der ikke er tale om “fri bolig” til [person3]. [person3] er lejer på lige fod med de øvrige lejere og den leje, som hun betaler, er fastsat på samme grundlag, som de øvrige lejeres husleje er fastsat. I [person3]s leje er der taget hensyn til, at boligen er gammel og utæt. Med hensyn til dato for indflytning, er det således, at indflytning og start for lejeaftale er 1/9 2010. Grunden til, at [person3] officielt har oplyst datoen 25/5 2010 er den, at [by1] Kommune krævede at få oplyst, hvem der skulle bebo ejendommen, da der er pligt til at ejendommen benyttes til bolig.”

Der er videre anført følgende:

”Opstaldning af hente.

I forbindelse med Skats behandling er der ikke taget hensyn til de oplysninger, som vi har meddelt. Dette betyder, at de beregnede beløb som yderligere aktieindkomst bliver betydeligt højere end vi kan acceptere.

Fri bolig, datter.

Hovedanpartshavers datter betaler en leje for sin bolig og denne leje er tilpasset den leje, som betales af de øvrige lejere på ejendommen. Skat har valgt at benytte reglerne for fribolig til hovedanpartshaver. Det er vores opfattelse, at disse regler ikke kan anvendes i denne sag.

(...)

På min klients vegne skal jeg anmode om, at aktieindkomsten vedr. opstaldning af heste nedsættes til et lavere beløb for alle 3 år og at beskatning efter reglerne for fribolig til hovedanpartshavere frafaldes.”

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsens kontorindstilling

SKAT har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens kontorindstilling:

”Sagen stiller spørgsmålstegn til fiksering af indtægt fra vederlagsfri opstaldningsplads samt en bolig, som er stillet til rådighed for hhv. selskabets hovedanpartshaver og dennes datter.

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse med følgende bemærkninger.

Ad 1) Opstaldning

Handelsmæssige transaktioner mellem interesseforbundne parter skal, i medfør af ligningslovens § 2, stk. 1, anvende priser og vilkår opgjort ud fra markedsværdien.

SKAT finder ikke, at vederlagsfri opstaldning sker i overensstemmelse med armslængdeprincippet i ligningslovens § 2, stk. 1, hvorved selskabet skattemæssigt anses for at have udlejet opstaldningen til markedsprisen. Konsekvensen bliver altså, at selskabet beskattes ud fra af markedslejen, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, - under henvisning til princippet om fiksering.

Ad 2) Fri bolig

Udlejningen til klagers datter skal ligeledes ske på markedsvilkår i medfør af ligningslovens § 2, stk.1.

Datteren er registreret på adressen fra d. 25. maj 2010, skønt den indgåede lejekontrakt løber fra d. 1. september 2010. SKAT anser lejeforholdet for påbegyndt 1. maj 2010, idét datteren herfra besidder rådigheden over lejemålet.

I modsætning til lejekontraktens husleje på 4.800 kr./md, har SKAT skønnet markedslejen at udgøre 6.100 kr./md. Trods fravigelsen af markedslejen anses selskabet, skattemæssigt, for at have udlejet lejemålet til 6.100 kr./md i medfør af fikseringsprincippet. Herved danner en månedlig leje på 6.100 kr. altså grundlag for beskatning af lejeindtægt i selskabets skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.”

Repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelse

Repræsentanten har udtalt følgende til SKATs udtalelse:

”Jeg har tidligere indsendt supplerende bemærkninger til sagen. Senest i mit brev af 2. marts 2017.

Umiddelbart kan jeg ikke se om disse er modtaget i skatteankestyrelsen, idet der ikke er nævnte noget herom i den sagsfremstilling, som er sendt til udtalelse hos SKAT.

Jeg er ikke enig i SKAT's vurdering af sagen og jeg skal derfor fastholde vores ønske om retsmøde i sagen.”

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1.

Det følger af ligningslovens § 2, stk. 1, at der ved handelsmæssige transaktioner mellem interesseforbundne parter skal anvendes priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.

Opstaldning

Selskabet beskattes af markedslejen for selskabets udleje af stalden på tilsvarende vilkår.

Det er ikke godtgjort, at de aftalte vilkår med hensyn til staldleje var i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis aftalerne var indgået mellem uafhængige parter. Ved at stille opstaldningspladser vederlagsfrit til rådighed for hovedanpartshaveren har selskabet manglet en indtægt, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

Landsskatteretten finder det godtgjort, at hovedanpartshaveren selv har passet og plejet hestene. Herefter skal der ske nedsættelse med 800 kr. pr. hest pr. måned og 600 kr. pr. pony pr. måned. Føl nedsættes ligesom ponyerne med 600 kr. pr. måned. Den af SKAT fikserede leje kan i øvrigt tiltrædes, hvorved der er henset til, at SKAT har kunnet dokumenteret en tilsvarende lejeværdi for andre stalde i området, ligesom det fremgår af selskabets bogføring, at der er afholdt udgifter til hestefoder.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 14.400 kr. i 2010, 18.000 kr. i 2011 og 41.600 kr. i 2012.

Fri bolig

Lejeindtægter er skattepligtige efter statsskattelovens § 4.

I forhold til selskabet skal der fastsættes en markedsleje for selskabets udleje af lejligheden på tilsvarende vilkår.

Det fremgår, at klagerens datter er registreret på adressen fra den 25. maj 2010. Der er indgået lejekontrakt gældende fra den 1. september 2010, hvor der er fastsat en leje på 4.800 kr. pr. måned. Ifølge lejekontrakterne skal der betales for el, vand og varme, men der er ikke lavet årsopgørelser på el, vand og varme med lejerne i regnskabsårene årsrapporten for 2010/2011 og 2011/12. Datteren har betalt mindre i leje end øvrige lejere på trods af, at hendes lejlighed er den største på ejendommen.

SKAT har skønnet en markedsleje på 6.100 kr. for lejlighed A. Heri har SKAT godskrevet og tillagt betalte og ikke-betalte udgifter til el, varme og vand. Markedslejen for lejlighed B, der er mindre en lejlighed A, er 6.500 kr.

Under disse omstændigheder er det ikke godtgjort, at de aftalte vilkår med hensyn til udlejningsvirksomheden var i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis aftalerne var indgået mellem uafhængige parter. Ved at have stillet lejligheden til rådighed for hovedanpartshaveren datteren til en pris, som var under markedslejen, og ved at øvrige faste udgifter ikke konsekvent er blevet opkrævet, har selskabet manglet en indtægt, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

De af repræsentanten fremlagte opgørelser over værdien af fri bolig kan ikke medføre et ændret resultat, og SKATs opgørelse over værdien af fri bolig kan herefter tiltrædes.

SKATs opgørelse over lejeværdien kan tiltrædes, og SKATs afgørelse stadfæstes.