Kendelse af 23-08-2019 - indlagt i TaxCons database den 05-10-2019

Faktiske oplysninger

SKAT modtog den 17. december 2013 en anonym anmeldelse videresendt af [by1]s Kommune om sort arbejde udført af klageren.

SKAT orienterede klageren om anmeldelsen og bad om klagerens bemærkninger hertil.

Klageren oplyste SKAT om, at han var blevet skilt fra sin kone, og det sikkert var klagerens tidligere svigerfar, der havde lavet anmeldelsen. Klageren oplyste endvidere, at han aldrig havde udført sort arbejde. Klageren var ansat som tømrer hos [virksomhed1] og havde meget udearbejde (rejseaktivitet), så han havde slet ikke mulighed for at udføre sort arbejde. Klageren bekræftede, at han havde en byggekonto hos [virksomhed2], hvor han fik rabat ved køb af byggematerialer. Klageren oplyste, at der var nogle venner, der havde anvendt kontoen for at få rabat, men klageren havde aldrig selv fået noget for det.

Klageren havde en kammerat boende i et kælderværelse. Klageren fik 2.000 kr. i leje om måneden, men mente ikke beløbet skulle beskattes, da beløbet var under de 24.000 kr., som gældende ved værelsesudlejning. Der foreligger ingen lejekontrakt og ingen dokumentation for overførsler af leje.

Klageren købte ejendommen [adresse1], [by1] i 2008.

Ifølge SKATs oplysninger har klageren modtaget følgende beløb i dagpenge i perioden 01.01.2011-31.12.2013:

2011: 116.420 kr.

2012: 133.700 kr.

2013: 155.244 kr.

Ifølge SKATs oplysninger har klageren i følgende perioder haft ansættelse hos de angivne virksomheder:

Klagerens husstand på adressen [adresse1], [by1] bestod i indkomstårene 2011-2013 af:

SKAT har anmodet klageren om at indsende specifikation af privatforbruget i hovedposter for 2011, 2012 og 2013. Klageren har fremsendt enkeltstående oplysninger, men har ikke fremsendt specifikation af privatforbruget.

SKAT har opgjort klagerens privatforbrug for 2011, 2012 og 2013 på baggrund af de foreliggende oplysninger. Ved opgørelsen er der ikke taget højde for klagerens samlevers økonomiske forhold. SKAT har opgjort klagerens privatforbrug således:

Indkomståret 2011:

Indkomståret 2012:

Indkomståret 2013:

SKAT har indkaldt følgende oplysninger fra klageren:

- Kontoudskrifter fra bank for perioden 01.01.11 – 31.12.13 på følgende konti:

Konto [...64]

Konto [...63]

Konto [...80]

- En opgørelse over arbejde udført i perioden 01.01.11 – 31.12.13.

Opgørelsen skal indeholde følgende oplysninger pr. adresse:

• [...80]

• Mastercard

• [finans1] ([...98])

• Kopi af kvitteringer på køb af designermøbler m.v.

(Hvilken genstand der er anskaffet, hvornår den er anskaffet, hvem der har betalt og hvilken pris)

Klagerens repræsentant har til SKAT fremsendt kontoudskrifter for bankkonto [...64] og [...63].

Af kontoudskrifterne fremgår diverse hævninger ved:

Der er indsætninger i form af diverse overførsler primært angivet som overførsler fra andre konti.

Der er eksempelvis en månedlig overførsel af 1.000 kr. i perioden 1. december 2011 – 1. juli 2013 angivet som ”overført fra kredit [...89]”.

Der er en månedlig overførsel af 2.000 kr. i perioden 1. februar 2012 – 1. juli 2013 angivet som ”overført fra [person1]”.

Derudover er der eksempelvis indsætninger angivet med følgende:

I forbindelse med klagen er der indsendt kontobevægelser fra 1. januar 2011 til 31. december 2013 vedrørende budgetkonto i [finans2] kontonummer [...89], kunde [person3].

Af kontobevægelserne fremgår indbetalinger ved overførsler hver 14. dag på 4.500 kr./4.550 kr. angivet som ”overført fra kredit [...13]” samt månedlige overførsler på 6.200 kr./6.300 kr. angivet som ”overført fra [person1]/overført fra kredit [...08]”. Den sidste indbetaling med beløbet 6.300 kr. sker 28. juni 2013.

Den 29. november 2013 er der en indbetaling på 50.000 kr. Indbetaling [person3]. Den 18. december 2013 er der en indbetaling på 24.361 kr. [person1].

Hævningerne i henhold til kontobevægelserne er primært faste betalingsserviceaftaler, blandt andet afdrag på kreditforeningslån. Ovennævnte månedlige overførsel af 1.000 kr. til konto [...63] fremgår af kontobevægelserne.

Der fremgår ingen løn eller dagpenge overførsler af de kontoudskrifter, som klageren har fremsendt.

Der foreligger kontoudskrift fra en boligkonto med kontonr. [...28], hvor der den 12. oktober 2011 er hævet 43.700 kr., den 14. oktober 2011 er betalt fællesindbetalingskort [virksomhed2] 112.684 kr. og den 14. oktober 2011 hævet 58.750 kr. Den 9. februar 2012 er der 2 indbetalinger på henholdsvis 71.662 kr. angivet som ”Overført [...99]” og 150.000 kr. angivet som ”Overført [...80]”.

Repræsentanten har bemærket, at klageren ikke længere har adgang til konto nr. [...80], idet der er tale om en byggekonto, som nu er gjort op. Repræsentanten har oplyst, at kontoen alene er blevet benyttet i forbindelse med renoveringen af klagerens ejendom på [adresse1].

Repræsentanten har overfor SKAT oplyst følgende om enkelte posteringer på klagerens bankkonti:

SKAT har indhentet oplysninger fra 3. mand, idet SKAT har indhentet oplysninger fra [virksomhed2], [virksomhed13] og [virksomhed14]. SKAT har anmodet de 3 virksomheder om at sende oplysninger i form af klagerens kontoudtog/oversigt over samtlige køb på konto hos virksomhederne for årene 2011, 2012 og 2013 samt fakturakopier for købene. SKAT har modtaget materialet fra [virksomhed13] og [virksomhed2]. [virksomhed14] har oplyst, at klageren i de omhandlede indkomstår alene har købt en boremaskine over sin konto hos dem.

SKAT har endvidere spurgt nogle af de privatpersoner, som enten ved navn eller adresse fremgår af købsbilagene på klagerens konti i byggemarkederne om blandt andet deres relationer til klageren, og om klageren har udført arbejde for dem. Forespørgslerne er besvaret enten skriftligt eller mundtligt. Der foreligger blandt andet i enkelte tilfælde dokumentation for betalinger af fakturaer på klagerens byggekonto i [virksomhed2] og kontanthævninger på personernes bankkonti.

Eksempelvis har SKAT kontaktet ejeren af [adresse2], hvis advokat blandt andet har oplyst SKAT om følgende:

”Min klient har således i oktober 2011 fået lagt nyt tag på sit hus og har i forbindelse hermed betalt 140.000 kr.til den tømrer, igennem hvem materialerne er købt.

Jeg henviser herved til vedhæftede kontoudskrift af 4. december 2011 fra min klients pengeinstitut, [finans3], hvoraf fremgår, at der den 1. december 2011 er hævet nævnte 140.000 kr.”

SKAT har anmodet om dokumentation for gaveoverførsler, som klageren har oplyst, at have modtaget fra sin far med 55.000 kr. i december måned i hvert af årene 2011, 2012 og 2013 med nøjagtig dato for overførsel samt hvilken konto beløbet er overført fra/til. I forbindelse med klagesagen er der indsendt et udateret bilag, hvoraf følgende fremgår:

”På given foranledning kan jeg bekræfte, at jeg i 2011 har ydet kontant gave kr. 55.000 til min søn [person3], [adresse1], [by1].

[person2], [adresse3], [by1]”

Klagerens repræsentant har endvidere i mail til SKAT af 30. april 2014 oplyst følgende vedrørende gavebeløb fra klagerens far:

”I forhold til gavebeløbene fra [person3]s far var der i 2011 tale om en kontant gave. Beløbet er givet over nogle gange og sidste beløb er, som nævnt, modtaget i december 2011.

I 2012 blev beløbet overført den 11/9-2012 fra faderens aktionærkonto via netbank til [person3]. I 2013 blev beløbet overført den 29/11-2013 ligeledes via netbank.”

Der foreligger ingen materiale vedrørende overførslen 11/9-2012.

Den af repræsentanten anførte overførsel via netbank den 29/11-2013 viser en ”Indbetaling, [person3]” på 50.000 kr. den 29. november 2013 på budgetkonto [...89]. Der foreligger posteringsoplysning med posteringstekst ”ovf. til [...89]” beløb 50.000 kr. den 29. november 2013.

SKATs sagsbehandler har den 1. maj 2014 anmodet repræsentanten om yderligere materiale vedrørende gavebeløb fra klagerens far. Klagerens repræsentant har i mail af 5. maj 2014 oplyst SKAT, at det ikke er muligt at fremskaffe yderligere skriftlig dokumentation for gave i 2011.

Der har været afholdt møde mellem SKAT og klageren. Af SKATs referat fra mødet fremgår følgende:

”Referat af møde

Du har efterspurgt et referat af mødet afholdt den 5. februar 2014 hos SKAT i [by2]. Hvis du har indsigelser eller tilføjelser til referatet, bedes du skriftligt indsende disse inden den 21. februar 2014.

Du mødte op hos SKAT den 5. februar 2014 kl. 10.00 sammen med din samlever [person4].

SKAT var ved mødet repræsenteret af [person5] og [person6].

Ved mødets start fik du igen anledning til at gennemlæse den tidligere udsendte anmeldelse, inden vi ville spørge ind til de enkelte påstande.

Påstand 1 – udført sort arbejde

Du oplyser, at du er uddannet tømrer men har aldrig lavet noget sort arbejde. Hverken i årene 2011-2013 eller i tidligere år. Du har aldrig fået en krone for noget arbejde.

Påstand 2 – Professionelt værktøj er opbevaret hos søster

Du bekræfter, at du har et stillads stående på din søsters adresse. Hun bor på et nedlagt landbrug, og du har ikke selv plads til at opbevare stilladset. Du afviser at have andet værktøj opbevaret – kun nogle reservedele til knallerter og motorcykler. Årsagen til, at du har købt et stillads er, at da du byggede om på dit eget hus, var det billigere at købe frem for at leje et stillads.

Påstand 3 – Samarbejde med flere makkere – herunder [person7] fra [by3]

Du oplyser først, at du ingen makker har, og ikke kender én der hedder [person7]. Efterfølgende oplyser du, at da du var i lære hos [person8] i [by3] tilbage i år 2000, arbejdede du sammen med [person7], men han er nu gået på efterløn. Du har ingen kontakt med ham, men hilser da på ham, hvis du møder ham på gaden.

Påstand 4 – Designervarer – hælervarer

Du oplyser, at du har købt flere designervarer af privatpersoner. Du mener ikke, at der er tale om hælervarer, fordi du har modtaget en kvittering fra privatpersonerne. Du har blandt andet købt 2 PH lamper til i alt 6.000 kr., Et Piet Hein spisebord til 16.000 kr., et Svanebord til 3.300 kr. og nogle spisebordsstole, hvor du alene har betalt omkostningerne til ombetrækning med i alt 3.900 kr.

SKAT vil gerne have oplyst tidspunkterne for købene af de forskellige varer, og evt. se kvitteringerne for købene.

Påstand 5 – Pengeskab med kontanter og regnskab

Du oplyser, at du ikke har et pengeskab men et brandsikret skab, hvor du opbevarer fotoalbummer og dine back-ups. Du har aldrig haft kontanter i skabet, udover lidt valuta, hvis du skulle ud og rejse. Du har ikke regnskaber, notesbøger eller andet regnskabslignende materiale.

Du oplyser, at du vil sørge for at få lavet en lejekontrakt snarest.

Påstand 7 – Storkundekonto i [virksomhed2]

Du oplyser, at der korrekt, at du har en konto i [virksomhed2], hvor du får en fast rabat på 20 % på materialekøb. På fakturaerne fremgår nettopriserne (NT – rabatten er fratrukket prisen) Dine venner og bekendte får lov til at handle på kontoen for at få rabat. Du får ikke noget til gengæld. Dine venner har selv bestilt varerne direkte hos [virksomhed2], og får varerne mærket med deres adresse, så du kan styre, hvem der skal betale for materialerne. Du kører hen med fakturaerne til dem, når du modtager dem. Vennerne betaler selv fakturaerne direkte til [virksomhed2].

Du oplyser, at du kan redegøre for alle de personer, der har købt på kontoen, og at de alle er venner/nære bekendte. Du stoler derfor på, at de betaler de penge, de skal.

Da SKAT spørger nærmere ind til varekøbene på 4 adresser på [adressen] oplyser du, at du selv er vokset op i kvarteret.

[adresse4]

Dine 2 barndomskammeraters forældre bor på [adresse4]. Kammeraterne hedder [person9] og [person10].

[adresse5]

Du har flere gange drukket øl i haven sammen med deres nabo i nr. 7, så han har derfor også fået lov til at købe på din konto.

[adresse2]

Naboen i nr. 11 har tit gået i haven, når du har været der, og har derfor fået lov til at købe på din konto.

[adresse6]

Du kender ikke ejeren i nr. 5. Det er naboen [person11] (bor i nr. 7), der har bestilt materialer for personen på denne adresse.

[adresse7]

Din kammerat bor på adressen

[adresse8]

Din kammerats far bor på adressen

[adresse9]

Naboen til adressen [adresse7]’s søn.

Du har ikke udført noget arbejde på nogle af adresserne, og ved heller ikke hvilke håndværkere, der har udført arbejdet. Du har kun afleveret fakturaerne, og har ikke været der, når der er blevet arbejdet.

SKAT oplyser, at vi finder det mistænkeligt, at der er indkøbt materialer i det omfang på din konto, uden du har haft nogen fordel heraf.

Du oplyser, at du ikke har mulighed for at bevise, at du alene har ladet personerne købe på din konto, af godhed. Vi oplyser, at vi vil undersøge sagen nærmere. Hvornår sagen er færdig, vil afhænge af, hvor mange oplysninger vi skal indhente/gennemgå.

Øvrige oplysninger

Du har købt dit hus for ca. 6 år siden. Du har siden da renoveret det meste af huset (er ikke helt færdig endnu). Der er blevet lavet 3 badeværelser og køkken.

Du har senest fået sat nye vinduer/døre i huset (efteråret 2011), fået nyt tegltag (august/september 2012) og ny belægning/indkørsel i efteråret 2013. Du oplyser, at du i forbindelse med overtagelsen af huset tog et lån på 400.000 kr. til ombygningen. Du har ikke optaget lån til de seneste forbedringer, da du har modtaget lidt arv/arveforskud i forbindelse med din mors død (19/1 2011). Gavebeløbene er overført fra din fars konto ([person2], [adresse3], [by1]), og fremgår af dine kontoudskrifter (2-3 beløb).

Du oplyser, at de køb i [virksomhed2], som ikke er mærket med en adresse, er materialer, som er anvendt til forbedringer på dit eget hus. Du kan dog ikke udelukke, at der kan være et mindre varekøb, der vedrører en af de andre adresser, hvor de har glemt at få det mærket korrekt.

Du har ikke medbragt materiale til mødet, men oplyser, at du vil sørge for at sende eller maile kontoudskrifter, så vi har dem senest mandag den 5 2014.

Du har selv lavet det hele på dit eget hus, og har ikke haft nogle håndværkere til at hjælpe – heller ikke til VVS og el-arbejde.

Du oplyser, at anmeldelsen er chikane. Dine naboer har ikke sendt den, og du er overbevist om, at det er din tidligere svigerfar, der har anmeldt dig, fordi han mener, at hans datter er blevet snydt i forbindelse med bodelingen. Han chikanerer dig og din samlever pr. telefon, via SMS, på Facebook og ved at opsøge Jer/køre forbi på arbejde og bopælsadressen.”

Referatet har været sendt i høring hos klageren og klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til referatet:

”Min klient har nu gennemgået det af SKAT fremsendte referat af mødet den 5. februar 2014, og nedenfor følger enkelte bemærkninger hertil.

Det oplyses i referatet, at naboen til adressen [adresse7]s søn er bosat på adressen [adresse9]. Dette er dog ikke korrekt. På adressen [adresse9] bor i stedet naboen til [adresse10]s mor.

Derudover fremgår det af referatet, at SKAT gerne vil have oplyst tidspunkterne for køb af forskellige designervarer og herunder eventuelt se kvitteringerne for købene. Efter min klients opfattelse blev dette dog på intet tidspunkt oplyst under mødet den 5. februar 2014, og jeg stiller mig derfor uforstående overfor, at dette er medtaget i referatet.

Såfremt SKAT ønsker oplysninger om tidspunkter for køb af forskellige varer, skal jeg bede SKAT om at anføre, hvad årsagen er hertil, samt hvilke af de nævnte varekøb SKAT ønsker yderligere oplysninger om.”

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren endvidere fremlagt følgende materiale:

Vedrørende adressen [adresse5], [by1] er fremlagt:

”Alt arbejdet der er udført på huset er udført af undertegnede, de 54000kr. der refereres til er anvendt til køb af motorcykel ifølge slutseddel.”

Vedrørende adressen [adresse10], [by1] er fremlagt:

Vedrørende ejendommen [adresse9] er fremlagt:

Ligeledes har jeg købt samme sted diverse småting for ca. 11.000 kr.”

Af fakturaerne fra [virksomhed2] fremgår leveringsadresse for materialer. Klageren har oplyst, at der for de bilag, hvoraf der ikke fremgår leveringsadresse, som udgangspunkt er tale om køb af materialer til hans eget hus.

Af kontoudtog fra [virksomhed2] fremgår datoer og beløb for indbetalinger på klagerens byggekonto samt fakturaer angivet med dato og beløb.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med 150.000 kr. i 2011, 75.000 kr. i 2012 og 75.000 kr. i 2013.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”

...

Du har tidligere haft flere længerevarende perioder, hvor du har været på dagpenge. Oplysningen om, at du arbejder hos [virksomhed1] og der har meget rejseaktivitet, har if. SKATs oplysninger kun været gældende siden midt i september 2013.

SKAT har efterprøvet din forklaring om, at du aldrig har modtaget betaling for arbejde eller for at personer har fået lov til at handle på din konto i [virksomhed2], samt forklaringen om, at personerne har betalt direkte til [virksomhed2] på baggrund af de fakturaer, du har videresendt til dem.

SKAT har indhentet oplysninger fra ejerne på nogle af de adresser, som har fået leveret byggematerialer indkøbt på din konto i [virksomhed2].

SKAT har således i sagen anvendt oplysninger fra tredjemand. Disse oplysninger er som udgangspunkt omfattet af tavshedspligt overfor uvedkommende, jf. skatteforvaltningsloven § 17. Tavshedspligten overtrædes imidlertid ikke, såfremt oplysningerne fra tredjemand har afgørende betydning for at kunne begrunde den foreliggende sag og dermed begrundelsespligten i forvaltningsloven § 24.

SKAT har ud fra en konkret afvejning i den foreliggende sag vurderet, at tredjemands oplysninger skal anvendes for at opfylde begrundelsespligten i sagen. Ud fra en væsentlighedsvurdering er der alene medtaget de tredjemandsoplysninger, der som minimum skal til for at begrunde sagen.

SKAT finder ikke, at det beregnede privatforbrug kan stå alene, når der henses til dine forklaringer i sagen. For at underbygge SKAT’s opfattelse af, at der foreligger udeholdte indtægter, er tredjemands oplysninger derfor anvendt i et minimumsomfang.

SKAT har indhentet en større mængde tredjemands oplysninger end dem, der fremgår af sagen. En del af disse oplysninger anvendes ikke i sagen og vurderes derfor at være omfattet af tavshedspligten i skatteforvaltningsloven § 17. Disse tredjemandsoplysninger er ikke registreret på din sag i SKATs sagsbehandlingssystemer.

Indhentede oplysninger og forklaringer fra 3. mand anvendes i denne sag under henvisning til Juridisk Vejledning afsnit A.A.6.1.2.4.2.

SKAT har ved den nærmere undersøgelse konstateret, at flere af de personer, som vi har rettet henvendelse til, er blevet kontaktet af dig.

SKAT har fået oplyst, at du har modtaget 140.000 kr. kontant den 1/12-2011 vedrørende adressen på [adresse2]. Samme dag er der modtaget en indbetaling på din konto i [virksomhed2] på 105.000 kr.

Du oplyste under mødet, at de personer, der købte materialer på din byggekonto selv bestilte varerne, og fik købene mærket med deres adresse. Du har alene videresendt fakturaerne, og personerne har derefter selv betalt for købene direkte til [virksomhed2].

SKAT vurderer, at ovenstående forklaring ikke er korrekt. Beboeren på [adresse2] har fået lagt nyt tag på sit hus, og har betalt 140.000 kr. til dig. Ifølge SKATs opgørelse er der leveret materialer for ca. 84.000 kr. til denne adresse købt på din konto i [virksomhed2]. Forskellen mellem disse beløb må efter SKATs opfattelse være betaling for arbejdsløn.

På [adresse5] er der blandt andet lavet en tilbygning samt lagt nyt tag. Ejeren har betalt byggematerialer direkte til [virksomhed2] jf. fakturaer. Ejeren udbetaler et kontant beløb på 54.000 kr. den 13/9-11, som formodes at være arbejdsløn til dig. Den 14/9-11 bliver der foretaget en kontant indbetaling på din byggekonto i [virksomhed2] på 55.000 kr. SKAT antager, at de 54.000 kr. er betaling for arbejdsløn, som efterfølgende indbetales af dig som afdrag på køb af byggematerialer til dit eget hus.

Beboeren på [adresse6] har fået isat en ny dør. Han har telefonisk oplyst til SKAT, at han ikke har fået en regning fra [virksomhed2], men har betalt dig det beløb, som du sagde du skulle have. Du har ifølge hans oplysninger modtaget 14.000 kr. kontant. Ifølge SKATs oplysning er der leveret materialer for ca. 9.300 til denne adresse. SKAT antager, at forskellen mellem disse beløb er arbejdsløn.

Materialerne leveret på [adresse9], [by4] kan af SKAT opgøres til ca. 57.000 kr. Ifølge oplysninger fra ejendommens ejer er der indbetalt 68.000 kr. kontant på din konto i [virksomhed2]. SKAT antager at forskellen mellem disse beløb er arbejdsløn.

[adresse10] har fået udskiftet loft og tag. Ejeren oplyser, at han har været en bekendt til dig de seneste 3 år, og han selv har udført arbejdet. Han er uddannet mekaniker. Han oplyser, at han har betalt kontant til [virksomhed2], men kan ikke dokumentere det. Det har heller ikke været muligt for SKAT at identificere indbetalingerne. Der er indkøbt for ca. 36.000 kr. byggematerialer med forfaldsdato i marts 2012 og for ca. 9.000 kr. byggematerialer med forfaldsdato i april 2012 til adressen [adresse10]. Ejeren oplyser, at alle betalinger er foretaget med kontanter.

SKAT vurderer, at den forklaring du afgav i forbindelse med mødet ikke er korrekt, idet det i dette tilfælde ikke er godtgjort at ejeren har betalt for byggematerialerne til [virksomhed2] på baggrund af fakturaer.

Beboerne på [adresse12] har fået lavet nyt køkken samt stue. Køkkenet er bestilt via [virksomhed13] i dit navn med [adresse12] som leveringsadresse. Der er ikke betalt for monteringen af køkkenet. Beboeren oplyser, at hans håndværksmæssige baggrund er, at han er handymann og uddannet industritekniker. Han har selv lavet det håndværksmæssige arbejde med køkken og stue. Adressen har i øvrigt gennemgået en større renovering, som er blevet udført af professionelle håndværkere. SKAT undrer sig over, at beboeren ikke selv har bestilt køkkenet via [virksomhed13] samt, at du har betalt et depositum til [virksomhed13]. Den 25/10-11 hæver beboerne 40.000 kr. kontant på deres konto, som skal bruges til at betale [person3] for udlagt depositum, samt nogle byggematerialer på 14.605,73 kr. til [virksomhed2]. Det har ikke været muligt for SKAT at identificere indbetalingerne til [virksomhed2]. Det må anses for nærliggende, at en del af de 40.000 kr. kan være betaling til dig.

Efter SKATs gennemgang af kontoudtog fra [virksomhed2] kan det konstateres, at der er foretaget mange kontante transaktioner.

De personer, der har anvendt din byggekonto har ikke alle indbetalt direkte til [virksomhed2] på baggrund af modtagne fakturaer. Der er flere gange indbetalt ”runde” beløb eller a’conto beløb på din konto i [virksomhed2].

SKAT har alene indhentet yderligere oplysninger hos nogle af de personer, der har fået leveret materialer indkøbt på din konto. Der ville sandsynligvis kunne påvises flere sammenhænge og forklaringer, såfremt alle leveringsadresser var blevet kontaktet – også selvom betalingerne hovedsagligt er foretaget med kontante midler.

Det kan endvidere ikke afvises, at der kan være tale om flere adresser, hvor du har udført arbejde, men hvor materialerne er blevet afhentet direkte hos [virksomhed2] eller andre leverandører.

Der kan også være tale om arbejder, hvor du har byttet arbejdsydelser. Du kan eksempelvis have udført tømrerarbejde og fået udført elektrikerarbejde til gengæld på din private bolig el.lign.

SKAT har på mødet den 5. februar 2014 spurgt ind til dine relationer til de personer, som har handlet på din konto. Du oplyser, at de alle er venner og bekendte. Du har ladet dem købe på din konto af godhed, for at de kunne opnå din rabat på materialekøbet. Du har alene videregivet fakturaerne til dem, hvorefter de har indbetalt beløbet direkte på din konto i [virksomhed2]. Efter SKAT sagsbehandling, vurderes det ikke umiddelbart, at det i alle tilfælde har været nære venner eller familie, der har handlet på kontoen. Nogle af bekendtskaberne vurderes at været opstået i forbindelse med de forskellige byggeprojekter.

Det er i øvrigt blevet oplyst, at det er dig, der har udført arbejde for alle de andre naboer [adressen].

SKAT har indkaldt specifikation af privatforbruget i hovedposter for år 2011, 2012 og 2013, jf. Skattekontrollovens §6B, men har alene modtaget enkeltstående oplysninger, jf. mail fra advokat af den 28. april 2014.

SKAT har på baggrund af de oplysninger, der er modtaget fra advokat udarbejdet privatforbrugsopgørelser for årene 2011, 2012 og 2013. Der er ikke taget højde for udgifter til rejser, bil- og motorcykeludgifter m.v. Du har oplyst, at de byggematerialer, der ikke er mærket med en adresse, er anvendt til dit eget hus. Udgifterne til byggematerialer på dit eget hus er indarbejdet i opgørelserne. Endvidere er oplysningerne om køb af designermøbler indarbejdet.

Gavebeløb modtaget fra din far som er indsat på din bankkonto den 2/5-11 på 3.300 kr. og den 16/5-11 6.800 kr., er indarbejdet i privatforbrugsopgørelsen.

Der er ikke taget højde for advokatens oplysninger om kontante gaver på 55.000 kr. pr. år i 2011, 2012 og 2013. Dette begrundes med, at der ikke på mødet blev oplyst om kontante gaver af denne størrelsesorden. Du oplyste, at du havde modtaget 2-3 gavebeløb fra sin far, som alle fremgik af din bankkonto. SKAT har fundet 2 overførsler fra faderen ved gennemgang af kontoudskrifterne. SKAT anser det ikke for dokumenteret, at du har modtaget har modtaget 55.000 kr. pr. år fra din far.

SKAT har ikke modtaget transaktionerne på dit Mastercard, men kan alene se de månedlige overførsler til dækning af negativ saldo. SKAT kan derfor ikke afvise, at der kan være bevægelser herpå, der kan have betydning for privatforbrugsopgørelserne.

Vedlagte privatforbrugsopgørelser udviser et beregnet privatforbrug i 2011 på ca. 50.000 kr., et privatforbrug på ca. – 25.000 kr. i 2012 samt på ca. – 10.000 kr. i 2013.

SKAT skønner udfra en vurdering af dit privatforbrug for årene 2011-2013 samt en samlet vurdering af indhentede oplysninger og forklaringer fra 3. mand, at du har haft en samlet fortjeneste ved udført håndværksmæssigt arbejde på forskellige adresser på 150.000 kr. i 2011, 75.000 kr. i 2012 og 75.000 kr. i 2013. Ved udøvelse af skønnet er henset til, hvilke materialer der er leveret på adresserne, hvilket arbejde, der er blevet udført, oplysninger om betalinger, forklaringer fra 3. mand, med videre. Der er også taget højde for, at du i perioder har udført arbejde på din egen ejendom.

SKAT har den 18. juni 2014 modtaget bemærkninger til udsendt forslag fra din advokat.

Det anføres, at der ikke er grundlag for at ændre indkomstopgørelsen for årene 2011, 2012 og 2013, og at SKATs forslag ikke kan accepteres.

Det anføres, at SKAT ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at du har udført arbejde for andre.

Advokaten anfører endvidere, at SKAT ikke må lægge vægt på oplysninger indhentet fra 3. mand, når SKAT ikke har givet aktindsigt i 3. mands sager.

Det fastholdes, at du ikke har modtaget 140.000 kr. kontant vedrørende [adresse2], men alene 105.000 kr., som du har indbetalt til [virksomhed2], hvilket svarer til beløbet som adressen har modtaget materialer for. Forskellen mellem de mærkede materialekøb på [virksomhed2]kontoen til samlet 84.000 kr. og de betalte 105.000 kr. er løbende små poster, som ikke har været mærket med adressen.

Advokaten kommenterer i øvrigt på oplysningerne på hver af de adresser der er nævnt i SKATs forslag, og afviser, at du skulle have modtaget betaling udover det, som der er leveret materialer for på de enkelte adresser.

Advokaten anfører, det ikke er korrekt, at SKAT ikke har fået oplysninger om store pengegaver på mødet i februar 2014.

I relation til privatforbrugsopgørelserne anførers det, at din tidligere samlever har stået for betalingen af husholdningen, og at dit privatforbrug derfor ikke har været så højt i perioden. Det anføres endvidere, at nogle af fakturaerne fra [virksomhed2] uden leveringsadresse ikke skal indgå i dine privatforbrugsopgørelser, da indkøbene vedrører andre personer/adresser.

...

SKAT finder, at vi allerede har videregivet de i sagen anvendte oplysninger indhentet fra 3. mand. Oplysningerne fremgår i ekstraheret form i det udsendte forslag af den 13. maj 2014. Vi mener derfor, at de enkelte oplysninger samlet kan anvendes til belysning af sagen og omfanget heraf.

Oplysningerne er ikke anvendt i forbindelse med udøvelsen af skønnet størrelse, da der ikke er foretaget specificerede skøn på enkeltadresser. Oplysningen har været med til at underbygge SKATs formodning om, at de oplysninger, som du har afgivet i forbindelse med mødet den 5. februar 2014, ikke var korrekte.

SKAT har ikke alene lagt vægt på enkeltstående udtalelser eller oplysninger, men foretaget en samlet vurdering.

SKAT finder omfanget af køb af materialer samt antallet af leveringsadresser for usandsynligt stort for en konto i et byggemarked på en privatperson, der ikke driver selvstændig virksomhed.

Dine forklaringer har ændret sig under sagens behandling. Du har til mødet den 5. februar 2014 oplyst, at du blot har afleveret fakturaerne til personerne på de forskellige adresser, og at de efterfølgende har betalt direkte til [virksomhed2] på baggrund af fakturaerne. SKAT har i flere tilfælde konstateret, at du har modtaget kontante betalinger, og indbetalt penge til [virksomhed2]kontoen og [virksomhed13]. Det er eksempelvis sket ved adresserne [adresse12] og [adresse6] og [adresse2]. Der er differencer mellem hævede kontantbeløb og indbetalinger på [virksomhed2]kontoen, og du fastholder, at du kun har modtaget et beløb svarende til materialekøbet.

På adresserne [adresse2] og [adresse9] er der indbetalt et væsentligt større beløb på [virksomhed2]kontoen end det, der kan henføres til materialekøb. I forklarer, at der tale om løbende små poster, som det også blev oplyst SKAT på mødet i februar.

Du oplyste følgende på mødet:

”Du oplyser, at de køb i [virksomhed2], som ikke er mærket med en adresse, er materialer, som er anvendt til forbedringer på dit eget hus. Du kan dog ikke udelukke, at der kan være et mindre varekøb, der vedrører en af de andre adresser, hvor de har glemt at få det mærket korrekt.”

SKAT vurderer, at omfanget af yderligere materialekøb på adresserne [adresse2] og [adresse9] ikke kan være omfattet af ”et mindre varekøb, hvor de har glemt at få mærket korrekt”.

SKAT finder det usandsynligt, at det har været muligt at holde styr på alle materialekøbene og de efterfølgende betalinger, såfremt mærkningen af købene skulle være glemt i så stort et omfang.

Der er ved opgørelsen af dit privatforbrug ikke lagt vægt på din advokats oplysning om, at du hvert år i december har fået overført 55.000 kr. fra din far.

Du oplyste følgende på mødet i februar 2014:

”Du har ikke optaget lån til de seneste forbedringer, da du har modtaget lidt arv/arveforskud i forbindelse med din mors død (19/1 2011). Gavebeløbene er overført fra din fars konto ([person2], [adresse3], [by1]), og fremgår af dine kontoudskrifter (2-3 beløb)”.

Ved gennemgang af dine kontoudskrifter fremgår der alene 2 overførsler fra din far, som der allerede er taget højde for i privatforbrugsopgørelserne. Oplysningerne om yderligere en overført gave på 55.000 kr. i december måned kan ikke bekræftes ud fra kontoudskrifterne. SKAT medregner derfor ikke beløbet i privatforbrugsopgørelsen, da de ikke anses at være dokumenteret.

SKAT har ikke modtaget en opgørelse/dokumentation på din tidligere samlevers bidrag til husholdningen, og er derfor ikke indarbejdet i privatforbrugsberegningerne. Der er ingen oplysninger om, og i hvilken del af perioden 01.01.2011 – 31.12.2013 hun eventuelt kunne have bidraget til husholdningen.

SKAT fasholder ud fra de foreliggende oplysninger en skønsmæssig forhøjelse af din skattepligtige indkomst med 150.000 kr. i 2011, 75.000 kr. i 2012 og 75.000 kr. i 2013.”

Af SKATs udtalelse til klagen fremgår følgende:

”Vi fastholder tidligere afgørelse af 25. juni 2014 vedrørende forhøjelser for indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Der skal knyttes nedenstående bemærkninger til advokatens deres klage af 24. januar 2018.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt primær påstand om, at klagerens indkomst for 2011, 2012 og 2013 nedsættes med de af SKAT foretagne skønsmæssige forhøjelser på henholdsvis 150.000 kr., 75.000 kr. og 75.000 kr., idet SKAT’s afgørelse er ugyldig.

Subsidiært at klageren i indkomståret 2011 beskattes af 30.000 kr. jf. statsskattelovens § 4, således den af SKAT foretagne forhøjelse på 150.000 kr. nedsættes med 120.000 kr. og de af SKAT foretagne forhøjelser for 2012 og 2013 nedsættes til 0 kr.

Mere subsidiært, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Klageren har anført følgende:

”Det skal indledningsvist oplyses, at Klager har sendt en foreløbig klage i september 2014, idet SKAT ikke ville give fuld aktindsigt. Klager valgte at klage over SKAT afgørelse om aktindsigt til Landsskatteretten, og Landsskatteretten gav Klager medhold.

Klager har nu modtaget den manglende aktindsigt fra SKAT. Aktindsigten fremlægges som sagens bilag 1 og vedrører samtlige ejendomme, som anført under punkt 2.

Overordnet set, har SKAT foretaget et skøn over en fortjeneste på baggrund af indkøb af materialer fra en byggekonto i [virksomhed2] som er indkøbt fra beboere fra nedenstående ejendomme. Samtlige personer har i den modtagne aktindsigt oplyst SKAT, at de selv har indkøbt materialerne i [virksomhed2] på klagers byggekonto og selv har udført arbejdet, med undtagelse af 2 ejendomme, jf. nedenfor.

Der har således ikke været en fortjeneste, og slet ikke i den størrelsesorden, som SKAT skønner over.

SKAT har på side 9 i afgørelsen anført, at SKAT er blevet oplyst, at al arbejde på [adressen] er udført af Klager. Dette bestrides, og det følger også af bilag 1, jf. beboernes forklaring over for SKAT, at dette ikke er korrekt.

...

2. Sagsfremstilling

SKAT modtog den 17. december 2013 en anmeldelse fra [by1] Kommune med påstand om, at Klager har udført sort arbejde primært i et område, hvor Klager er opvokset. Det drejer sig om adresserne:

1. [adresse6], [by1]

2. [adresse5], [by1]

3. [adresse4], [by1]

4. [adresse2], [by1]

5. [adresse10], [by1]

6. [adresse9], [by5]

7. [adresse8], [by1]

8. [adresse12], [by1]

Klager har været og er storkunde hos [virksomhed2], hvor han opnår en fast rabat på 20 % på materialekøb. Dette var almindeligt kendt for blandt andet ovenstående beboere, idet Klager har kendt en del af disse i adskillige år.

De enkelte beboere har i årene fra 2011 til 2013 selv udført arbejde på deres ejendomme og hvor de har foretaget indkøb af materialer.

Som udslag af gavmildhed og godhed havde Klager, henset til det nære kendskab til de pågældende, ladet de pågældende indkøbe materialer på Klagers konto i [virksomhed2].

Klager indgik den aftale, at de pågældende skulle mærke de indkøbte varer med deres adresse, ligesom de pågældende som udgangspunkt selv skulle betale fakturaerne direkte til [virksomhed2].

[adresse6], [by1]

Beboeren på ovennævnte adresse har indkøbt en ny dør. Som det fremgår af bilag 1, er der leveret materialer for kr. 9.312,50. Klager har ikke modtaget kr. 14.000,00 som beboeren påstår. Klager har alene fået dækket udgiften på kr. 9.312,50 således at der ikke var nogen fortjeneste.

Klageren kender beboerne og kan oplyse, at de lider af demens. Det fremgår også af bilag 1, at de ikke husker hvad der konkret blev betalt og hvad de konkret betalte.

Der er desårsag ikke grundlag for at forhøje Klagers skattepligtige indkomst, jf. SL, § 4, med kr. 4.687,50.

[adresse5], [by1]

I henhold til bilag 1, er alt arbejde udført af ejeren selv. Han fik blot adgang til Klagers byggekonto for at opnå de attraktive rabatter. Han har alene betalt for de faktiske udgifter, hvorfor Klager ikke har opnået nogen fortjeneste.

Det af beboeren udbetalte beløb på kr. 54.000,00 er ikke betaling til Klager, men er udbetalt til beboerens køb af en motorcykel. Som bilag 2 vedlægges erklæring fra beboeren hvor han tilkendegiver, at kr. 54.000,00 er anvendt til køb af en motorcykel Suzuki SV 1000. Slutseddel vedrørende købet fremlægges som bilag 3.

Betalingen af kr. 55.000,00 til [virksomhed2]kontoen er sket for et gavebeløb fra Klagers far, og som er ydet umiddelbart før indbetalingen. Som bilag 4 vedlægges erklæring fra Klagers far hvori denne erklærer at have ydet en kontant pengegave i henhold til boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d.

Den kontante udbetaling, som SKAT formoder er arbejdsløn, er notorisk ikke tilgået Klager som en berigelse, jf. bilag 2. Der er desårsag ikke grundlag for at forhøje Klagers skattepligtige indkomst, jf. SL, § 4, med kr. 54.000,00.

[adresse4], [by1]

Nærværende ejendom har indkøbt for ca. kr. 57.000,00 på [virksomhed2]kontoen. SKAT er telefonisk blevet oplyst fra ejendommens ejer, at der er indbetalt kr. 68.000,00 kontant på klagers [virksomhed2]konto.

SKAT har således forhøjet klagers skattepligtige indkomst, jf. SL, § 4, med kr. 11.000,00.

SKAT har meddelt afslag om aktindsigt og anfører, at afslaget skyldes at oplysningerne fra ejendommens beboere ikke er anvendt i forbindelse med skønsudøvelsen.

Det er klagers standpunkt, hvilket standpunkt jeg deler, at notatet vedrørende telefonsamtalen tillige er en del af aktindsigten og indgår de facto i skønsudøvelsen, idet SKAT anser avancen mellem det indkøbte og det af beboerne erlagte beløb som løn.

SKAT har fortsat udeholdt oplysninger om ejendommen efter at Landsskatteretten traf afgørelse vedrørende aktindsigten. Den modtagne aktindsigt indeholder således ikke oplysninger om ovennævnte ejendom.

Klager har således ikke haft mulighed for at vurdere SKAT’s udsagn om, at der skulle være indbetalt kr. 68.000,00.

Klager har ikke udført arbejde for ejendommens ejer, og har derfor ikke taget sig betaling, der ligger ud over de indkøb af materialer, som er foretaget af ejendommens ejer.

Klager finder derfor ikke, at der er grundlag for at forhøje klagers skattepligtige indkomst, jf. SL, § 4, med kr. 11.000,00.

[adresse2], [by1]

Beboeren på ovennævnte adresse har fået lagt nyt tag på sit hus. Det er korrekt, at Klager har modtaget kr. 140.000,00 hvoraf størstedelen heraf er blevet indbetalt på [virksomhed2]kontoen.

Der er i første omgang anvendt materialer for ca. kr. 105.000,00 og senere for ca. kr. 5.000,00, hvilket beløb dækker over mindre ting såsom ekstra skruer, søm og andre småmaterialer.

Klager har ikke yderligere oplysninger vedrørende forskellen mellem 110.000,00 og det modtagne beløb.

Der er ikke grundlag for at forhøje Klagers skattepligtige indkomst med kr. 56.000,00. Skal der foretages en forhøjelse af Klagers skattepligtige indkomst, skal denne maksimalt forhøjes med kr. 30.000 for indkomståret 2011.

[adresse10], [by1]

I henhold til bilag 1, er alt arbejde udført af ejeren selv. Han fik blot adgang til Klagers byggekonto for at opnå de attraktive rabatter. Han har alene betalt for de faktiske udgifter, hvorfor Klager ikke har opnået nogen fortjeneste.

Ejeren har fået udskiftet loft og tag i dennes garage, og ejeren har selv forestået dette. Ejeren erklærer at have anvendt materialer for kr. 45.000, jf. bilag 5. Klager har ikke modtaget betaling, der ligger ud over indkøbene af materialer.

Klager finder derfor ikke, at der er grundlag for at forhøje klagers skattepligtige indkomst, jf. SL, § 4.

[adresse9], [by5]

I henhold til bilag 1, er alt arbejde udført af ejeren selv. Han fik blot adgang til Klagers byggekonto for at opnå de attraktive rabatter. Han har alene betalt for de faktiske udgifter, hvorfor Klager ikke har opnået nogen fortjeneste.

I SKATS afgørelse fremgår det, at der er leveret materialer for ca. kr. 57.000,00 og at der er indbetalt kr. 68.000,00 til kontoen i [virksomhed2].

Som det fremgår af bilag 6, erklærer ejeren af ejendommen at have indkøbt materialer for ca. 57.000,00 i [virksomhed2] samt diverse småting for ca. kr. 11.000,00.

Det er således ikke korrekt, når SKAT antager, at differencen anses at være arbejdsløn. Det kan endvidere oplyses, at det er ejeren selv, der har forestået arbejdet på sommerhuset.

Der er desårsag ikke grundlag for at forhøje Klagers skattepligtige indkomst, jf. SL, § 4, med kr. 11.000,00.

Afsluttende bemærkninger:

SKAT anfører at oplysninger indhentet fra tredjemand, herunder de af ejendommenes ejere afgivne forklaringer over for SKAT ikke er omfattet af aktindsigten, og at oplysningerne ikke er anvendt i forbindelse med udøvelsen af skønnet over klagers skattepligtige indkomst i indkomstårene 2011, 2012 og 2013. Oplysningerne er indhentet af formelle hensyn, herunder for at kunne opfylde begrundelsespligten.

I det omfang, en afgørelse beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen indeholde de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. Forvaltningslovens § 24, stk. 1. Begrundelsen skal endvidere angive de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 2.

Når der henses til, at SKAT ikke har inddraget oplysningerne fra tredjemand, herunder ejendommenes ejere, vil SKAT’s skøn formentlig alene basere sig på klagers forbrug.

Klager boede i de pågældende indkomstår sammen med [person1]. Parret havde indrettet deres økonomi således, at klager sammen med [person1] betalte for alle faste udgifter, der vedrørte boligen, dog med en difference på knap kr. 3.000,00 idet klager indbetalte kr. 9.000,00 om måneden, medens [person1] betalte omkring 6.200,00. Differencen skyldtes at [person1] tjente mere end klager i indkomstårene, samt det faktum, at klager indbetalte mere til boligudgifter end [person1]. På baggrund heraf havde parret aftalt, at [person1] skulle betale for den almindelige husholdning, herunder indkøb og lignende.

Dette bevirker selvsagt, at klagers privatforbrug anses for negativt, hvis der alene henses til klagers kontoudskrifter.

Som bilag 7 vedlægges parrets kontoudskrifter for indkomstårene for så vidt angår budgetkontoen. Som det fremgår heraf har klager indbetalt mere end [person1]. Klager indbetalte to gange i løbet af måneden 4.500 således at der i alt blev betalt 9.000.

Dersom gaven fra klagers fader på kr. 55.000,00 medregnes, udviser klagers privatforbrug et positivt og rimeligt privatforbrug. Dette skal tillige sammenholdes med det faktum, at klagers tidligere samlever afholdte beløb til parrets indkøb og fornødenheder.

Det fremgår ikke at SKAT’s afgørelse hvilke hovedhensyn der har ligget bag skønsudøvelsen, og SKAT har således ikke opfyldt begrundelsespligten i henhold til forvaltningsloven.

En begrundelse skal være subjektivt rigtig i den forstand, at den skal angive de forhold af retlig og faktisk art som reelt er blevet tillagt betydning. Klager anser ikke SKAT for at have opfyldt sin begrundelsespligt i henhold til forvaltningslovens § 24.

Manglende opfyldelse af begrundelsespligten er en sagsbehandlingsfejl, og bør således føre til ugyldighed.

Som det fremgår af sagens bilag samt aktindsigten, så er der ikke grundlag for at forhøje Klagers skattepligtige indkomst, og dog maksimalt med kr. 30.000 vedrørende en enkelt ejendom.”

Landsskatterettens afgørelse

En skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen giver den pågældende part fuldt medhold. Dette fremgår af forvaltningslovens § 22.

En begrundelse for en afgørelse skal henvise til de retsregler, som er anvendt ved afgørelsen. Hvis afgørelsen indeholder et administrativt skøn, skal begrundelsen også angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Dette fremgår af forvaltningslovens § 24.

De oplysninger omkring sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, skal desuden fremgå af begrundelsen.

Tilsidesættelse af sagsbehandlingsregler, herunder manglende begrundelse, vil i visse tilfælde kunne medføre, at afgørelsen må anses for ugyldig. For at en sagsbehandlingsfejl kan medføre ugyldighed, skal fejlen dog være væsentlig.

SKAT har ved deres afgørelse henvist til statsskattelovens § 4, som retsgrundlaget for beskatningen. SKAT har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst. SKAT har ved begrundelsen for skønnet angivet indhentede oplysninger, forklaringer fra 3. mand og det af SKAT beregnede privatforbrug som de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

SKAT ses ved afgørelsen, at have angivet de oplysninger omkring sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. SKATs afgørelse anses således at opfylde betingelserne i forvaltningslovens § 22-24 om begrundet afgørelse.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesterets afgørelse refereret i SKM2011.208H.

Klageren har i de omhandlede indkomstår 2011, 2012 og 2013 i henhold til SKATs kontroloplysninger haft lønnet arbejde i henholdsvis 4,5 måned, 5,5 måned og 3 måneder. Klageren er uddannet tømrer og har arbejdet som håndværker.

Klageren har en byggekonto hos [virksomhed2], hvor der i de 3 indkomstår har været materialekøb med leveringsadresser til forskellige privatadresser primært i [by1]. Klageren har oplyst, at venner og bekendte har fået lov at købe materialer på klagerens konto og dermed opnå klagerens rabat på 20 % på købene. Klageren har oplyst, at han afleverede fakturaerne til dem, som havde handlet på hans konto og de så selv betalte fakturaen. Klageren har efterfølgende oplyst, at de nogle gange betalte ham kontant og han så indbetalte til [virksomhed2].

Eksempelvis modtog klageren den 1. december 2011 140.000 kr. kontant fra ejeren af [adresse2]. Ejendommen fik lagt nyt tag og de 140.000 kr. blev betalt til den tømrer, igennem hvem materialerne var købt, hvilket var klageren. Der blev den 1. december 2011 foretaget en indbetaling på klagerens byggekonto på 105.000 kr. Der var i henhold til fakturaer fra [virksomhed2] i perioden fra 19. oktober 2011 – 11. november 2011 leveret materialer med leveringsadresse [adresse2] for i alt 89.080 kr.

På det foreliggende grundlag, hvor det kan påvises, at klageren ved de gentagne kontante overførsler af penge har haft en yderligere indtægtskilde og klageren ikke har dokumenteret, at samtlige overførsler er gået til dækning af materialekøb i [virksomhed2], ses SKAT at have været berettiget til at skønne over klagerens indkomst.

SKAT har foretaget en privatforbrugsberegning på baggrund af de foreliggende oplysninger om klagerens indtægts- og udgiftsforhold i de 3 indkomstår.

SKAT har taget udgangspunkt i klagerens formue primo og ultimo indkomstårene med ejendomsoplysninger, oplysninger om bankindestående og gæld samt skønnet værdi af bil og trailer. SKAT har taget højde for årets skattepligtige indkomst, dokumenterede gaver, overskydende skat, beskæftigelsesfradrag og ændring i ejendomsværdien. SKAT har reduceret det privatforbrug, som er til rådighed med indeholdt a-skat, enkelte dokumenterede køb af møbler og materialekøb i [virksomhed2] i henhold til fakturaer ud over de fakturaer, som vedrører andre adresser.

Klageren havde i størstedelen af perioden en samlever med undtagelse af perioden 1. juli 2013 – 1. november 2013. Klageren har et barn, som boede i husstanden fra den 12. juni 2012 – 1. juli 2013. SKAT har ikke ved privatforbrugsopgørelserne taget højde for klagerens daværende samlevers indkomstforhold.

Det fremgår af den privatforbrugsopgørelse, som SKAT har udarbejdet, at klagerens privatforbrug i indkomstårene 2011, 2012 og 2013 udgjorde henholdsvis 49.028 kr., -25.211 kr. og -10.751 kr.

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at han har modtaget gaver på 55.000 kr. om året i årene 2011, 2012 og 2013 fra sin far. Det anses for dokumenteret, at faren har overført gavebeløb på i alt 9.100 kr. i 2011, hvilket SKAT har taget højde for i deres beregning af klagerens privatforbrug for 2011. Klagerens fars erklæring om, at han i 2011 har ydet klageren en kontant gave på 55.000 kr. ses ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger. Kontoudskriften med teksten indbetaling [person3] 50.000 kr. og posteringsbilaget af 29. november 2013 ses ikke at dokumentere en gaveoverførsel fra klagerens far til klageren i 2013 særligt ved det, at det ikke fremgår, hvor pengene stammer fra.

Klagerens oplysning om indtægter fra salg af knallert og løbende køb og salg af løsøredele hertil ses ikke dokumenteret. Indbetalingen den 25. november 2011 med teksten ”indbetaling” ses ikke at dokumentere salg af en knallert.

Ved opgørelsen af husstandens privatforbrug skal der tages højde for begge samleveres indkomstforhold. Ved bedømmelsen af om klagerens privatforbrug med de af SKAT foretagne forhøjelser bliver uantageligt høje, skal der således tages højde for, at de af SKAT beregnede privatforbrug alene skulle kunne rumme klagerens andel af husstandens privatforbrug. Klageren har ikke fremlagt en specifikation af klagerens faktiske privatforbrug. Klagerens oplysning om han og samleverens budgetmæssige fordeling af parrets faste udgifter og udgifter til husholdningen i øvrigt ses på det foreliggende grundlag ikke at kunne tillægges anden betydning end, at klagerens privatforbrug skal kunne indeholde klagerens andel af udgifterne samt klagerens forbrug i øvrigt.

SKAT har ud fra en vurdering af klagerens privatforbrug for årene 2011-2013 samt en samlet vurdering af indhentede oplysninger og forklaringer fra 3. mand skønnet, at klageren har haft en samlet fortjeneste ved udført håndværksmæssigt arbejde på forskellige adresser på 150.000 kr. i 2011, 75.000 kr. i 2012 og 75.000 kr. i 2013.

På det foreliggende grundlag henset til, hvilke materialer der er leveret på adresserne, hvilket arbejde, der er blevet udført, oplysninger om betalinger og forklaringer fra 3. mand finder Landsskatteretten, at SKATs skøn er rimeligt. Der er endvidere taget højde for, at klageren i perioder har udført arbejde på sin egen ejendom.

Det er endvidere Landsskatterettens opfattelse, at klagerens privatforbrug efter de af SKAT foretagne skønsmæssige forhøjelser ikke er uantageligt høje.

SKATs afgørelse stadfæstes.