Kendelse af 25-04-2019 - indlagt i TaxCons database den 30-05-2019

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 1. december 1979. Virksomhedens aktivitet består i at drive køreskole.

Klageren har oplyst til SKAT, at han i indkomståret 2012 har anvendt en Volkswagen Passat til kørsel i virksomheden.

I regnskabet for indkomståret 2012 har klageren fratrukket udgifter til kørsel på i alt 77.982 kr.

Udgifterne fordeler sig således:

Det fremgår af virksomhedens skattemæssige resultat for indkomståret 2012, at klageren skattemæssigt har afskrevet sin bil med 67.887 kr.

Klageren har ikke ført et kilometerregnskab, men har oplyst, at han har fradraget bilen delvist over en årrække og fratrukket udgifterne som driftsudgifter.

SKAT har i deres afgørelse beregnet klagerens kørsel i den anvendte bil til 64.100 km i indkomståret 2012.

Klageren har oplyst, at han ikke har brugt køreskolebilen privat, da han kun kører privat i hans ægtefælles bil.

Klagerens ægtefælle havde en Volkswagen Passat i indkomståret 2012. Skatteankestyrelsen har bedt om dokumentation for, hvor meget klagerens ægtefælles bil har kørt i indkomståret 2012. Klageren har oplyst, at han ikke er i stand til at fremlægge dokumentation for dette. Klageren har i stedet fremlagt en opgørelse over, hvor meget ægtefællens bil har kørt i perioden fra den 11. februar 2013 til den 14. september 2014. Det fremgår af opgørelsen, at når ægtefællens kørsel til arbejdspladsen er fratrukket, har hendes bil kørt 10.320 km årligt.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til kørsel på 17.374 kr. i indkomståret 2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Ifølge servicefaktura 17-01-2012 var km-stand 89.287 km og if. [...] synstest den 20-12-2012 var km-stand 149.000 km. Omregnet til årskørsel bliver dette til ca. 64.100 km. Du har selv oplyst, at dit km-tal ligger på omkring 65.000 70.000 km.

SKAT skønner din private andel til: 8.000km/64.100km * 100 = 12,48 %. Afrundet til 12 %

De samlede biludgifter ifølge regnskab og ovenstående:

Begrundelse for ikke at godkende punkterne 5 – 9, idet vi henviser til:

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a: som giver fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Ad 5. Køb af benzin anses som privat, da din bil kører på diesel.

Ad 6. Medlemskab af [virksomhed2] er personligt og anses dermed som privat udgift

Ad 7. [virksomhed2]-test anses ligeledes som personligt, jf. punkt 6.

Ad.8. Billeje i forbindelse med at din skolevogn er til service, anses som privat udgift.

Ad 9. Du har fratrukket [...]-kontingent inkl. moms. Momsbeløbet er ikke fradragsberettiget, men du kan medregne beløbet i indgående moms.

Opsummering vedrørende ændring i skat og moms:

Ændring i skat vedr. driftsudgifter bil:

Ændring i skat vedr. afskrivning på bil:

Ej godkendt fradrag i alt 17.374kr.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til kørsel på 17.374 kr. i indkomståret 2012.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Jeg må igen understrege, at jeg aldrig bruger min erhvervsbil privat så bevisbyrden må SKAT løfte, hvis ikke I tror på min udlægning.

Når jeg samtidig læser SKATS eget afsnit: ”Biler i personligt eget virksomhed”, fremgår det heller ikke som et krav, at skulle føre kilometerregnskab, når man, lige som jeg gør, ikke bruger den af staten fastsatte km-sats, men i stedet fradrager købet af bilen delvist over en årrække samt fratrækker de erhvervsmæssige driftsudgifter. Denne afskrivningsmetode har jeg altid brugt (selvfølgelig i samråd med min revisor), og jeg har heller aldrig før fået påtale fra SKAT vedr. ovennævnte, de i alt ca. 4 gange, jeg har været udtaget til kontrol hos SKAT.

Til brug som dokumentation for, at vi kun bruger vores private bil til al vores private kørsel, har jeg beregnet følgende:

Bil (Mazda 6) købt 11.02-2013 – 14.09.2014, i alt 19 mdr.

Kilometerstand pr. 14.09-2014 = 36.853

Det vil sige:

I alt årligt privatforbrug ca. 10.320 km, når min kones kørsel til og fra arbejde i [by1] er fratrukket. Så SKAT’s skøn på 8.000 km årligt er yderst rimeligt, det er dog beklageligvis sat på den forkerte bil, nemlig min erhvervsbil.

Da vi endvidere ikke har fritidsbolig, vores familier bor i nærområdet & vi højest én gang årligt lejer sommerhus i Jylland (øvrige rejser foretages med fly til udlandet), finder jeg min dokumenterede privatkørsel fra Mazda 6 yderst retvisende og veldokumenteret.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk). Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Selvstændige erhvervsdrivende og andre med indtægtsgivende arbejde, der ikke er lønmodtagere, kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter ligningslovens § 9B, stk. 1, som omfatter:

Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt udgifter, og at befordringen er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9B. Fradraget foretages i den personlige indkomst.

Selvstændige erhvervsdrivende kan vælge mellem at foretage fradrag enten for den andel af de faktiske kørselsudgifter, der vedrører den erhvervsmæssige kørsel, eller fradrag efter Skatterådets kilometersatser for godtgørelse af erhvervsmæssig befordring.

Hvis et kørselsregnskab skal danne grundlag ved opgørelsen af fradrag for erhvervsmæssig kørsel, skal det opfylde følgende formkrav:

Hvis der ikke foreligger et egentlig kørselsregnskab eller kørselsregnskabet er mangelfuldt, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009, offentliggjort i SKM2009.477.VLR.

Klageren har ikke ført et kilometerregnskab, og han har således ikke godtgjort, at der ikke har været privat kørsel i køreskolebilen. Det er derfor med rette, at omfanget af klagerens erhvervsmæssige og private kørsel er ansat skønsmæssigt af SKAT.

SKAT har ved skønnet anset en privat kørsel på 8.000 km årligt for at være retvisende. Den private andel af kørslen i indkomståret 2012 er herefter beregnet til 12 % af den samlede kørsel på 64.100 km.

Det er oplyst, at der var to biler i husstanden i indkomståret 2012. Henset hertil finder Landsskatteretten, at husstandens samlede kørsel skønsmæssigt kan ansættes til 14.000 km årligt.

Klageren har fremlagt en opgørelse, som viser, at ægtefællens bil har kørt ca. 10.000 km årligt foruden kørsel frem og tilbage mellem ægtefællens arbejdsplads og hjemmet. Kørslen er beregnet som et gennemsnit af kørslen i perioden fra den 11. februar 2013 til den 14. september 2014.

Landsskatteretten lægger til grund, at husstandens kørselsmønster i 2012 ikke afveg væsentligt fra kørselsmønsteret i den periode, som den fremlagte opgørelse omfatter. Den private kørsel i køreskolebilen kan herefter skønsmæssigt ansættes til 4.000 km i indkomståret 2012 svarende til 6,24 % af den samlede kørsel på 64.100 km. Den private andel af udgifterne udgør således 8.977 kr.

Klageren har anført, at han aldrig tidligere har fået påtale fra SKAT.

SKAT har mulighed for at ændre den skattepligtige indkomst, hvis SKAT afsender varsel om at ændre indkomsten senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. SKAT skal træffe afgørelse om ændring af indkomsten senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Det fremgår af sagen, at SKAT har overholdt disse frister.

Forventningsprincippet indebærer, at en borger under visse betingelser kan støtte ret på en forhåndstilkendegivelse fra en myndighed, selvom dette vil indebære, at borgeren får en retsstilling, der ikke er i overensstemmelse med skattereglerne. Borgeren har i så fald en retsbeskyttet forventning.

Skattemyndighedernes passivitet – dvs. at skattemyndighederne ikke har reageret over for, at klageren ikke har lavet kørselsregnskaber for tidligere indkomstår – kan ikke føre til, at klageren har en retsbeskyttet forventning om, at der ikke skal opgøres privat andel af kørsel i det påklagede indkomstår. Der henvises til Østre Landsrets dom af 22. januar 2001, offentliggjort i SKM2001.123.ØLR.

SKATs afgørelse ændres delvist, således at der gives yderligere fradrag for udgifter til kørsel på 8.397 kr. Der kan ikke godkendes fradrag for den resterende udgift til kørsel på 8.977 kr., da denne del af udgiften anses at være en privat udgift.