Kendelse af 20-03-2018 - indlagt i TaxCons database den 21-04-2018

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomståret 2012 virksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden blev startet 1. oktober 1978 og beskæftigede sig med juridisk bistand.

Virksomheden ophørte 31. december 2014.

Ifølge de fremlagte fakturaer og fortjenesteopgørelsen havde klageren to kunder og en indtægt på 7.000 kr. i indkomståret 2012.

Arbejdsværelse

Klageren har fremlagt en oversigt over virksomhedens udgifter benævnt ”Årsoverførsel”. Heraf fremgår det, at virksomheden i indkomståret 2012 havde udgifter til husleje og varme på i alt 4.701,19 kr.

Klageren har i skrivelse til SKAT af 25. juni 2014 forklaret følgende vedrørende udgifterne:

”Der er ikke tale om arbejdsværelse, men en meget lavt beregnet husleje og varme. Lokalet blev taget i brug som kontor, da jeg opsagde mit lejemål [adresse1] og flyttede kontoret til mit eget hus. Før flytningen blev rummet brugt som gæsteværelse og var møbleret med en dobbelt sovesofa, et skrivebord med stol og en væghængt reol med et skab. Nu er disse møbler fjernet og i stedet er der et vinkelskrivebord med stol, 5 arkivskabe, pengeskab (brandboks), 1 lille skrivemaskinebord og der er indlagt fastnettelefon og bredbånd. Der er herefter stort set ingen gulvplads. Mit bogholderi føres på en computer fra 1985, som er anbragt i et andet rum, hvilket rum ikke indgår i beregningen af husleje. Den står i øvrigt på det skrivebord, som blev fjernet fra gæsteværelset, og er delvis defekt. Huslejen er beregnet som en forholdsmæssigt andel af husets udgifter til ejd.-skat, forsikring og olie. Der er ikke medregnet udgifter til el, selvom en del af husets opvarmning sker ved varmepumpe og kontoret anvender el til belysning og computer.”

Fri telefon og datakommunikationsforbindelse samt udgifter til bredbånd og EDB

Klagerens virksomhed har ifølge årsoverførslen haft udgifter til telefon og internet på i alt 2.390,40 kr. i indkomståret 2012.

Som dokumentation for udgifterne har klageren fremlagt følgende fakturaer fra [virksomhed2]:

Klageren har i skrivelse til SKAT af 25. juni 2014 forklaret følgende om udgifterne til telefon og internet:

”Der er selvfølgelig ikke medtaget fri telefon, når jeg ikke har sådan. Det forholder sig omvendt, virksomheden har fri telefon, som jeg betaler både fastnet og mobil. Jeg har vedhæftet 2 fakturaer fra [virksomhed2], nemlig den hvor telefondelen er størst og mindst. Det fremgår heraf at internettet koster kr. 249 pr. md. inkl. Moms eller kr. 2.988 årlig, hvilket beløb er det bogførte. Kontoret har således ikke telefonudgifter. Det er urigtigt, når du skriver, benyttelse af computer bevirker beskatning af kr. 2.500. Det fremgår direkte af C.C.2.1.4.4.1 Under ”Reglerne”. I øvrigt har jeg selv 2 computere og kunne ikke drømme om privat at anvende virksomhedens 10 år gamle computer. Tværtimod anvender jeg ofte min bærbare computer, som er i netværk med virksomhedscomputeren, til kontorarbejde”

Klagerens virksomhed har ifølge årsoverførslen haft udgifter til edb på i alt 2.609,60 kr. i indkomståret 2012.

Som dokumentation for udgifterne har klageren fremlagt følgende fakturaer:

Der er ifølge årsoverførslen samlet afholdt udgifter til bredbånd og edb på 5.000 kr., ekskl. moms. Den fremlagte dokumentation for udgifter til edb overstiger det beløb, der er afholdt ifølge den fremlagte årsoverførsel.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 6.353 kr.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

”1. Fri telefon

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Reglerne om beskatning af selvstændig erhvervsdrivendes fri telefon og computer er ændret fra og med indkomståret 2012, og afløser den tidligere multimediebeskatning, jf. Ligningslovens § 16, stk. 14.

Selvstændige erhvervsdrivendes telefonudgifter er fra og med indkomståret 2012 omfattet af reglerne om fri telefon.

Fri telefoner er en rådighedsbeskatning, hvilket betyder, at det er muligheden for at bruge godet til private formål, der udløser skat. Det er derfor ikke afgørende, om den erhvervsdrivende rent faktisk bruger godet privat, men at der blot er mulighed, for at gøre det.

Selvstændige erhvervsdrivende kan fratrække aktuelle aktiver (telefon, pc m.v.) fuldt ud som erhvervsmæssige i virksomheden, hvilket betyder, at de udgifter du har i årets løb, til telefonudgifter, køb af telefon og computer kan fratrækkes fuldt ud som driftsomkostninger.

En selvstændig erhvervsdrivende, der har adgang til privat, at benytte en telefon eller en computer, der indgår i den erhvervsmæssige virksomhed, skal beskattes af 2.500 kr. i 2012.

Der beregnes ikke moms af de 2.500 kr., da det er en sats.

Du har fratrukket udgifter til telefon/internet i regnskabet.

Du beskattes derfor af fri telefon jf. Ligningslovens § 16, stk. 142.500 kr.

2. Husleje og varme

(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Udgifter, der er afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages i indkomstopgørelsen, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Efter praksis er der i almindelighed ikke fradrag for udgifter til arbejdsværelse i egen bolig, selv om værelset benyttes i forbindelse med arbejdet, med mindre værelsets anvendelse, indretning og placering udelukker privat benyttelse.

Et værelse, der anvendes til kontor, indrettet med kontormøbler og reoler, anses ikke uanvendelig som opholdsrum, så privat anvendelse udelukkes.

Der godkendes ikke fradrag for arbejdsværelse og varme i egen bolig jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1 litra a. Der er her set på virksomhedens art og omfang. Indretning til kontor udelukker ikke privat benyttelse.

Ikke godkendt fradrag for husleje og varme4.700 kr.

3. Udgifter til telefon og internet

(...)

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

(...)

Skat

De 75 % af købsmomsen der anses som en privatudgift, og som dermed ikke kan fradrages i momsregnskabet, anses som en fradragsberettiget udgift i skattemæssig forstand. Der godkendes derfor et yderligere fradrag i det skattemæssige regnskab jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Godkendt yderligere skattemæssigt fradrag 75 % af 1.131 kr.848 kr.

Påtaler/henstillinger:

Det skattemæssige årsregnskab, der indsendes til SKAT skal opfylde kravene i Bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006, mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder.

Der henvises særligt til Bekendtgørelsens § 7 og 8, hvor af det fremgår:

Det skattemæssige årsregnskab, skal være udarbejdet efter skattemæssige principper eller skal indeholde skattemæssige korrektioner (konvertering) og specifikationer til regnskabet.

Det skattemæssige årsregnskab skal bestå i en resultatopgørelse, balance samt bevægelserne i virksomhedens egenkapital. Regnskabet skal i det mindste opdele i hovedposter og skal på en klar og overskuelig måde kunne danne grundlag for skat’s kontrol.

Det skattemæssige årsregnskab samt de oplysninger, som indgår i grundlaget for det skattemæssige årsregnskab, skal kunne udledes af bogføringen eller af specifikationer i tilknytning hertil.

Bogføringen skal tilrettelægges således, at alle registreringer kan kunne følges til de skattemæssige opgørelser. De skattemæssige opgørelser skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat.

Afgørelsen:

Afgørelsen er i overensstemmelse med det tidligere udsendte forslag. Skat har ikke kunnet imødekomme dine synspunkter. Dette begrundes bl.a. med:

SKAT er kommet med følgende udtalelse til klagen:

”Skatteyder bemærker: Der indgår ikke navnet, advokat i virksomhedens navn. Virksomheden med CVR-nr. [...1] er registreret med navnet, [virksomhed1], ved oprettelse i 1978. Der er ikke på et senere tidspunkt sket ændret registrering af navnet.

Ad 1.2: Det fremsendte materiale har været vanskeligt at gennemgå. Der er ikke tidligere fremsendt en opdeling af udgifterne (se materiale der er femsendt ved indkaldelse af materiale).

Fratrækker skatteyder kun udgifter vedrørende internet, skal der ikke ske beskatning af fri telefon.

Det er så kun købsmomsen, der skal reguleres.

Ad 2.2 I skatteyders klage over forslag af 25. juni 2014, fremgår det, at ”huslejen er beregnet som en forholdsmæssigt andel af husets udgifter til ejd-skat, forsikring og olie”.

Skat fastholder, at udgifter til kontor i egen bolig ikke er fradragsmæssigt jf. SL § 6, stk. 1, litra a.

Herudover skal bemærkes, omsætning vedrørende 2 fakturaer på i alt 7.000 kr., syntes at udgøre en yders beskeden omsætning, der ikke brettiger til fradrag jf. SL § 6 a..

Ad 3.3 Der er kun fradragsret for købsmomsen vedrørende den del, der er erhvervsmæssig, den private andel er ikke fradragsberettiget jf. ML § 38, stk. 2.

Set på virksomhedens art og omfang, herunder at omsætningen i virksomheden kun er 7.000 kr., er der skønnet en erhvervsmæssig andel på 25 %, vedrørnde virksomhedens udgifter til: bredbånd, software, Wlan, printer og USB.

Regnskabet: Ved indkaldelse af materiale, har Skat kun modtaget et ”regnskab”, der benævnes ”fortjeneste. Besvarelsen samt det materiale, der er modtaget ved indkaldelse af materiale vedlægges.

Skatteyder anfører, at han ikke ved hvad der menes med ”skatteregnskab”.

Af fortjenesten fremgår, omkostinger 9.942 kr. samt salær 7.000 kr. = fortjeneste – 2.942 kr.

Vi der derfor i forslag anført, at regnskabet i det mindste skal opdeles i hovedposter, da det ikke umiddelbar kan udledes hvad udgifterne vedrører.

Det jar ved gennemgang af materialet, været vanskeligt, at konstatere, hvad udgifterne vedrører.

Først med den indsendte klage til Skatteankestyrelsen er der fremsendt en ”årsoverførsel”, hvorpå udgifterne er opdelt, samt en ”balance”, hvoraf kontonumre fremgår.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at forhøjelsen på 6.353 kr. tilbageføres.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Herved påklager jeg SKATs afgørelse af 30.06.14. Jeg vedhæfter afgørelsen, mit svar på det tidligere identiske ”forslag” med 19 bilag samt balance pr. 31.12.12.

Jeg skal indledningsvis bemærke, at virksomheden ikke har andet navn end mit. Der indgår således ikke ordret advokat i navnet, som SKAT forkert anfører. Jeg deponerede min bestalling i 2007 og har ikke siden benyttet betegnelsen advokat. Mit nuværende beskedne virke omfatter kun sager, hvortil man ikke behøver at være advokat.

Jeg henviser til min mail af 25.06.14 til SKAT og vil i det følgende supplere denne under henvisning til de i denne nævnte punkter.

Ad 1.2: Det synes som om sagsbehandleren ikke kan eller måske snarere ikke vil forstå, hvad jeg skriver og dokumenterer med de fremlagte papirer. Virksomheden har ikke betalt for telefon, men alene for internettilslutning, som er fratrukket i regnskabet med kr. 2.390,40 på en konto, som forkert er betegnet telefon medens momsen kr. 597,60 er overført til momsregnskabet. Jeg har dokumenteret det ved fremlæggelse af 2 månedsfakturaer fra [virksomhed2], som hver udviser bredbånd pr. måned kr. 249,- eller kr. 2.988 inkl. moms for hele året. Den øvrige del af regningen er telefon, som jeg personlig har betalt. Årets totale udgift til telefon har været kr. 1.163,34, hvortil kommer at jeg har betalt ca. kr. 400 for mobiltelefonsamtaler. Jeg har således betalt samtlige telefonsamtaler for virksomheden. Det skal endvidere bemærkes, at telefonen ikke tilhører virksomheden. Det er mit privatnummer som f.s.v.ang. de sidste 4 cifre blev tildelt mig, da jeg i 1968 flyttede til min nuværende privatadresse. Virksomheden havde i sin tid, da den var større, 2 telefonnumre, som jeg for længst har opsagt for at begrænse omkostningerne. Den eneste fejl, jeg har begået, er at vælge en forkert konto i edb-bogholderiet til afgiften for bredbånd, som var et nyt begreb, der ikke var aktuelt, da mit bogholderi blev konfigureret i 1985. Jeg kan ikke rette bogholderiprogrammet og tænkte ikke over den misvisende betegnelse, da jeg sendte bilag til SKAT. Jeg burde have opdaget, at benævnelsen ”telefon” var forkert og have rettet udskrifterne inden fremsendelse til skattevæsnet, men jeg havde ikke opdaget fejlen (jeg fører ikke selv bogholderiet) og havde heller ikke forventet en sagsbehandler, som stædigt nægter at anerkende fremsendte beviser. Man fristes til at tro, at hun hader folkepensionister, som forsøger ved arbejde at skaffe lidt tilskud til pensionen og lidt afveksling i hverdagen.

Ad 2.2: I ”Afgørelsen” s. 4,2 skrives ganske overflødigt, at der ikke kan godkendes fradrag for ejendomsskatter. Der er ikke faktureret ejendomsskat. Jeg har redegjort for min beregning af husleje, hvori selvfølgelig indgår mine omkostninger, eller i dette tilfælde kun en del af mine omkostninger. Jeg kunne blot have meddelt, at der var en husleje sat meget lavt uden at oplyse nærmere om mine beregninger, som er skattevæsenet uvedkommende. Så havde jeg sluppet for det vanvittige postulat om ejendomsskatter.

I ”Afgørelsen” s. 4,3 skrives lige så vanvittigt om forsikring og varme. Jeg har fratrukket en husleje, som er betydelig mindre end den leje, jeg betalte [adresse1]. Det bemærkes af SKAT, at virksomheden er beskeden, hvilket jo netop er det, som er begrundelsen for at flytte resterne af virksomheden til et billigere lejemål. Den meget lave husleje, som ikke dækker de faktiske omkostninger, er netop sat så lavet fordi indtægten er lille.

Ad 3.3: (og ”Afgørelsen” s.4,4) Jeg har helt berettiget fratrukket nødvendige kontorholdsomkostninger og jeg har aldeles ikke en egen andel på 75 %. Jeg benytter ikke kontorets computer privat, idet min private computer er nyere og langt bedre. Jeg har i øvrigt i høj grad begrænset alle omkostninger, for at de kunne dækkes af de beskedne indtægter. Hvis jeg ikke havde deponeret min advokatbestalling ville der have været fradragsberettigede kontingent- og forsikringsomkostninger på over kr. 100.000 om året, hvortil kommer obligatoriske efteruddannelseskurser med mindst kr. 25.000.

Da de fratrukne omkostninger er berettigede skal momsen selvfølgelig fradrages.

Ad ”Afgørelsen” s. 4,5: Det indsendte regnskab med samtlige bilag er let overskueligt og trods det beskedne omfang udført med det samme bogføringsprogram, som jeg har benyttet i 29 år.

Det udskriver netop årsopgørelsen i hovedpunkter, som i øvrigt er identiske med posterne i den efterspurgte overflødige balance, som jeg nu har vedhæftet. Der efterspørges en redegørelse for bevægelser i egenkapital. En sådan kan ikke gives, da virksomheden ikke har nogen egenkapital. Alle indtægter og udgifter indgår umiddelbart i min privatøkonomi. Virksomheden ejer kun nogle få kontorredskaber og inventar, som for år tilbage havde en så beskeden værdi at de er straksafskrevet.

Da klagevejledning ikke oplyser, om momsafgørelser automatisk reguleret ved ændring af skatteafgørelsen, begærer jeg momsafgørelsen indbragt for Landsskatteretten, i det omfang momsen ikke ændres i overensstemmelse med den endelige skatteafgørelse”

Klageren er kommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

”Jeg har den 7. ds. modtaget papirbrev af 3. ds. bilagt kopi af SKATs skrivelse af 2. ds.

SKATs bemærkninger til mit påståede firmanavn synes at være en sag vedr. min indtægt uvedkommende, men skal dette endelig kommenteres, skal bemærkes, at jeg aldrig har anmeldt firmanavnet ”[virksomhed1]”. Dette er CVR-registrets opfindelse, således at jeg jævnligt er blevet tilskrevet ”Firma [virksomhed1]” eller ”[virksomhed1]”. Irriterende og tåbeligt og bestemt ikke min opfindelse. Jeg ved ikke om man kan få de ændret. De mennesker, som henvender sig til mig på anbefaling, slår mig ikke op i CVR-registret, så jeg har ikke tænkt mig at spilde tid på at rette det offentliges fejl, når det ingen betydning har for mig. Skat er velkommen til at få registret rettet, således at jeg hverken kaldes firma eller advokat.

Ad 1.2: Det lyder utroligt, at det skulle være særligt vanskeligt at gennemgå de få poster, som mit regnskab indeholder og det er fantasktisk, at man, selv efter at jeg har indsendt fakturakopier, som beviser, at jeg kun har fratrukket udgiftet til internetforbindelse, ikke blankt indrømmer, at jeg ikke skla beskattes af fri telefon, men kun giver hypotetiske svar. Selvfølgelig skal jeg ikke beskattes af fri telefon, når jeg ikke har det.

Ad 2.2: Jeg har forklaret min måde til at fastsøtte størrelsen af huslejen for at påvise, at jeg på ingen måde har udnyttet situatuinen til at tjene på huslejen. Huslejen dækker ikke andelen af husets samlede driftsomkostninger, men er ansat så lavt for svare til den ringe indtjening. Jeg har netop flyttet kontoret hjem for at spare en væsentligt større husleje til fremmede. Udgiften til husleje er fratrukket med rette, idet det er absolut nødvendigt for i det hele taget at oppbære en indtægt, at der er et lokale til rådighed, ligesom der har været i al den tid, jeg har drevet virksomhed. Får jeg ikke medhold i dette, må jeg jo leje et lokale hos fremmede – formentlig til en langt højere pris.

Ad 3.3: Der er ingen private andele, hvorfor al købsmoms er fradragsberettiget. Det foretagne ”skøn” over privatforbrug viser desværre, at personen, der skønner, ikke har bregreb om, hvordan det fratrukne virker og ikke har fattet, at kontoret computer ikke benyttets privat af den simple grund, at jeg privat ejer en computer, som er langt bedre.

Regnskabet: I min skrivelse af 11.06.14 til skattevæsenet har jeg udtrykkeligt nævnt, at jeg vedhæfter ”årsoverførsel for 2012”. Næsten 4 måneder senere påstår SKAT, at bilagt ikke er modtaget, og at man derfor ikke har kunnet tyde mit regnskab. Det vil sige, at man har truffet en afgørelse uden af have de fornødne bilag og uden at have forsøgt at indhendte det bilag, man nu påstår ikke at have modtaget. Man har åbenbar ikke gidet eller ønsket at få bilaget, hvilket kunne være rekvireret ved en telefonopringning eller et simpelt svar på den fremsendte mail. Det må vist betegnes som grov tejenesteforsømmelse, og passer jo desværre godt sammen med, at man ikke tog hensyn til indsendt dokumentation for egen betaling af telefon, men i afgørelsen fortsat påstår, at jeg skal beskattes af fri telefon. Det minder i det små om de herrer fra skattevæsenet, som for nylig er blevet anset med tjenstlig irrettesættelser for noget, som presse kaldte anvendelse af bøllemetoder.

... ”

Klageren er 2. februar 2018 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 22. januar 2018:

”Jeg fastholder min påstand om fradrag for husleje og udgifter til bredbånd og EDB-artikler, som anført i ankestyrelsens skema (s. 3).

De ”faktiske oplysninger” kan suppleres med lidt historik. I begyndelsen af år 2000 flyttede jeg fra mit lejemål, [adresse1] til min privatadresse. Min forretning var i stærk nedadgående og jeg sparede derved en del husleje ved at gå ned fra ca. kr. 35.000 til 5.000 om året. Jeg har tidligere redegjort for min beregning af husleje, som var mindre end kontorets forholdsmæssige andel i husets driftsomkostninger. Huslejen var sat lavt for ikke at risikere at blive beskattet af udlejningsvirksomhed. Således fortsatte jeg i nogle år, hvor virksomheden blev mindre og mindre. For at spare opsagde jeg mine 2 telefonnumre (det ene til fax) og brugte derefter min private telefon. For dog at få lidt ud af mitarbejde, som foregik uden kontordame, og hvor min hustru førte mit bogholderi, deponerede jeg i 2007 min advokatbestalling. Jeg nedbragte derved omkostningerne med lidt under kr. 100.000, nemlig kontingent til advokatsamfundet og forsikring. Jeg kunne nu kun påtage mig få opgaver og indtjeningen blev fortsat mindre indtil den 2012 blev negativ. I 2013 og 2014 blev der et beskedent overskud, men så lille, at jeg ikke ønskede at fortsætte med at være til rådighed hver dag fra kl. 10-16, og med udsigt til fortsatte stridigheder med skattevæsenet, som ikke fatter, at visse udgifter er uundgåelige, hvis man vil drive en forretning.

Jeg fastholder, at jeg har været berettiget til at fratrække husleje i regnskabet, og jeg bestrider SKATs uhyrlige påstand, om at kontoret skulle kunne anvendes privat.

Skatteankestyrelsen anfører på s. 12, at SKAT har godkendt fradrag på kr. 5.000, det er forkert, der er kun godkendt 25 % af udgiften til EDB-udstyr. Fejlen ses også i skemaet s. 3. Fradragene vdr. edb var nødvendige dele, for at jeg kunne benytte kontorets computer til kommunikation, udskrift, skanning og back up. De fleste var udskiftning af gamle defekte dele, herunder et forældet styresystem. Jeg anvendte, som tidligere nævnt, mit private EDB-udstyr og har ikke nogen ”privat andel” i kontorets materiel. Jeg har netop undladt at fratrække forskellige småomkostninger som f.eks. papir, notesblokke og kuglepenne for at undgå at diskutere med skattevæsenet om jeg skulle have brugt en kuglepen privat, og kun medtaget i regnskabet de effekter, som klokkeklart kun er til kontoret. Jeg har f.eks. meget svært ved at se, at jeg skulle have en andel i et nyt styresystem til kontorets computer, som jeg aldrig benytter privat.

Med hensyn til udgiften til bredbånd er det helt utroligt at se, hvordan Skatteankestyrelsen er kreativ. Når lovgiverne indfører en ny regel om skattefri benyttelse af virksomhedens bredbånd, finder man straks en genial måde at omgå reglen. Nu er bredbåndsforbindelsen ikke kun brugt af virksomheden, så nu må den selvfølgelig ikke fradrage hele udgiften. Man sætter den private benyttelse til 75 %, og vupti nu har man fundet en løsning, som er dyrere for skatteyderen end den tidligere gældende. Jeg tvivler på, at det er Skatteankestyrelsen opgave, at udfinde kreative løsninger for at fjerne omkostningsfradrag, som SKAT allerede har godkendt. Kan en sådan ændring i det hele taget foretages efter forældelsesfristens udløb? Den kreative fortolkning er i øvrigt selvmodsigende. Hvis virksomheden ikke har fradrag for udgiften til bredbånd, og skatteyderen selv har betalt udgiften med 75 %, har han ikke haft skattefri benyttelse, idet han da slet ikke har benyttet virksomhedens, men sit eget bredbånd, som virksomheden køber sig adgang til ved at betale 25 % af udgiften.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinformation.dk). Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Arbejdsværelse

Efter retspraksis er der i almindelighed ikke fradrag for udgifter til arbejdsværelse i skatteyderens egen bolig, selvom skatteyderen benytter værelset i forbindelse med sit arbejde, medmindre værelsets anvendelse, indretning og placering udelukker en privat anvendelse.

Et værelse, der gennem møblering, udstyr og adgangsforhold m.v. er indrettet til f.eks. værksted, laboratorium eller tegnestue, vil normalt blive anset for at have skiftet karakter og derfor ikke høre til boligens almindelige opholdsrum. Et værelse har derimod ikke skiftet karakter og blevet uanvendelig som opholdsrum, alene fordi det er indrettet til kontor. Der henvises til Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i SKM2003.488.HR.

Efter en konkret vurdering er det Landskatterettens opfattelse, at klageren ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at lokalet er så specielt indrettet, at privat benyttelse er udelukket. Der er i vurderingen lagt vægt på, at lokalet ifølge klagerens forklaring er indrettet som et almindeligt kontor.

Et kontor i en privat bolig kan normalt også benyttes til private formål, og fradragsret for udgifter til et sådant kontor må derfor i almindelighed forudsætte, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Det fremgår af Højesterets dom af 4. november 2003, offentliggjort i SKM2003.488.HR.

Henset til den beskedne omsætning og at klageren kun havde to klienter i det pågældende indkomstår, er det Landsskatterettens vurdering, at lokalet ikke er benyttet erhvervsmæssigt i et sådan omfang, at det udelukker privat brug.

Der kan således ikke godkendes fradrag på 4.701 kr. (afrundet)

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Udgifter til bredbånd og EDB

Virksomheden har ifølge den fremlagte balance afholdt udgifter til bredbånd og edb på henholdsvis 2.390,40 kr. og 2.609,60 kr., begge beløb er ekskl. moms, svarende til et samlet beløb på 5.000 kr., ekskl. moms. SKAT har ikke nægtet fradrag for dette beløb.

Landsskatteretten er i medfør af bekendtgørelse af 13. december 2013 nr. 1428 om forretningsorden for Landsskatteretten § 12, stk. 3, jf. skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1 berettiget til at foretage afledte ændringer.

Som dokumentation for udgifterne til bredbånd, har klageren fremlagt to fakturaer fra [virksomhed2] hvoraf det fremgår, at den månedlige udgift til bredbånd er 249 kr., inkl. moms, svarende til 199,20 kr., ekskl. moms. Det anses herefter som tilstrækkeligt sandsynliggjort, at virksomheden har afholdt årlige udgifter til bredbånd på 2.390,40 kr., ekskl. moms. Som dokumentation for udgifterne til edb har klageren fremlagt fem fakturaer til bl.a. printer og WLAN forstærker. Fakturaerne udviser et samlet beløb på 2.618,84 kr. og det lægges herefter til grund, at dette er det faktisk afholdte beløb. Der er således samlet sandsynliggjort og dokumenteret, at virksomheden har afholdt udgifter til bredbånd og edb på 5.009,24 kr.

Med henvisning til virksomhedens begrænsede kundekreds og omsætning i det påklagede indkomstår, finder Landsskatteretten, at udgifterne til bredbånd og edb ikke udelukkende er erhvervsmæssigt begrundet. Størstedelen af udgifterne må anses som klagerens private udgifter.

Landsskatteretten er herefter enig med SKAT i, at 25 % af udgifterne kan anses som erhvervsmæssige. Der godkendes derfor fradrag for 25 % af det dokumenterede beløb på 5.009 kr. (afrundet), svarende til et fradrag på 1.252 kr. (afrundet). Fradraget nedsættes dermed med 3.748 kr., fra 5.000 kr. til 1.252 kr.

Fri telefon og datakommunikationsforbindelse

En selvstændig erhvervsdrivende beskattes af arbejdstelefon, som han eller hun har til privat rådighed, jf. ligningslovens § 16, stk. 14, jf. stk. 12, 1. pkt.

Klageren har fremlagt to fakturaer fra [virksomhed2] hvoraf det fremgår, at den månedlige udgift til bredbånd er 249 kr., inkl. moms, svarende til 199,20 kr., ekskl. moms. Dette svarer til en årlig udgift på 2.390,40 kr.

Det fremgår af virksomhedens årsoverførsel, at der er afholdt udgifter til telefon og internet på 2.390,40 kr. svarende til den årlige udgift til bredbånd. Udgifterne til telefoni ses ikke at fremgå af virksomhedens årsoverførsel, og sammenholdt med klagerens forklaring om, at han har afholdt udgifterne til telefoni privat, må det efter omstændighederne lægges til grund, at virksomheden ikke har afholdt udgifterne. Landsskatterettens finder på den baggrund, at klageren ikke har haft fri telefon til rådighed.

Klageren skal således ikke beskattes af fri telefon på 2.500 kr.

Den påklagede afgørelse ændres på dette punkt.

En selvstændigt erhvervsdrivende beskattes ikke af datakommunikationsforbindelse (internet), hvis virksomheden drives fra hjemmet, jf. ligningslovens § 16, stk. 14, 2. pkt., og Skatteministeriets svar til Danske Advokater i L 31, Bilag 5.

Klageren skal således ikke beskattes af fri datakommunikationsforbindelse på trods af, at virksomheden har afholdt udgifterne. Landsskatteretten bemærker dog, at der derfor kun er fradrag i virksomhedens regnskab for den erhvervsmæssige andel af udgifterne, jf. ovenfor.

Skattemæssige fradrag for privat andel af købsmomsen

Såfremt klageren blev beskattet af fri telefon og datakommunikationsforbindelse ville den private andel af købsmomsen, der ikke kan fratrækkes efter momsloven, kunne fratrækkes som en almindelig driftsudgift i skatteregnskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, se hermed Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.1.4.4.1 Overordnede regler om beskatning af fri telefon, computer og datakommunikationsforbindelse.

Da klageren ikke bliver beskattet af fri telefon og datakommunikationsforbindelse må det modsætningsvis følge, at den private andel af købsmomsen ikke kan fradrages i skatteregnskabet som en almindelig driftsudgift.

SKATs afgørelse ændres på dette punkt.