Kendelse af 02-10-2017 - indlagt i TaxCons database den 17-11-2017

Faktiske oplysninger

Omsætning i [virksomhed1] og [virksomhed2]

Klageren drev i indkomståret 2012 enkeltmands indkomståret/indkomstårene xxx virksomheden [virksomhed1], cvr-nr. [...1], med start den 1. februar 2012 og ophør den 31. maj 2012.

Det fremgår af virksomhedens resultatopgørelse, at virksomheden i indkomståret 2012 havde en omsætning på 31.993,60 kr. (indsæt oplysning om omsætning) og et resultat før renter på -56.996,21 kr.

I indkomståret 2012 drev klageren desuden enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2], cvr-nr. [...2], med branchekode 561020 ”Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v.”, med start den 1. november 2011 og ophør den 31. august 2013.

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at virksomheden i indkomståret 2012 havde en omsætning på 785.740,75 kr. (indsæt oplysning om omsætning) og et resultat før renter på -172.055,69 kr.

Ifølge regnskaberne for [virksomhed1] og [virksomhed2] for indkomståret 2012 udgjorde bruttoavancen henholdsvis -9 % og 31,7 %.

Som følge af den negative bruttoavance for [virksomhed1] og den lave bruttoavance for [virksomhed2] for indkomståret 2012 har SKAT bedt om klagerens regnskabsmateriale for de to virksomheder.

Både [virksomhed1] og [virksomhed2] anvendte [virksomhed3] ved udbringning, idet virksomhederne ikke selv servicerede sine kunder med udbringning.

Klageren har overfor SKAT fremlagt udbringningsbilagene og fakturaerne udstedt af [virksomhed3] for perioden 1. februar - 30. juni 2012 vedrørende [virksomhed1] og for perioden 1. december 2011 - 31.december 2012 vedrørende [virksomhed2].

Klageren har overfor SKAT oplyst, at det af fakturaerne udstedt til [virksomhed1] fremgår, at virksomheden samlet havde et underskud på samarbejdet med [virksomhed3] på mere end 20.000 kr.

SKAT har efter en gennemgang af [virksomhed1] og [virksomhed2]s regnskabsmateriale konstateret følgende:

”(...)

(...)”

Klageren har i den sammenholdte momssag fremlagt kasseafstemninger for indkomståret 2012. Det fremgår ikke hvilken virksomheden, kasseafstemningerne vedrører.

I forbindelse med klagesagen har klageren oplyst, at han erhvervede begge virksomheder for at udvide sit eksisterende forretningsområde og sin etablerede virksomhedsdrift, der på daværende tidspunkt udgjorde 3 [virksomhed4] forretninger i [by1], der alle blev drevet fra virksomheden ”[virksomhed5] ApS” under cvr-nr. [...3].

Klageren har desuden fremlagt en formueopgørelse for indkomståret 2012, hvoraf det fremgår, at klagerens privatforbrug for indkomståret 2012 var på 308.130 kr.

Ifølge HORESTAs sagkyndige erklæring af 25. maj 2001 var den gennemsnitlige bruttoavance for pizzeriaer mellem 60-65 %.

Ifølge Danmarks Statistiks gennemsnitlige opgjorte bruttoavance, var bruttoavancen for hoteller og restauranter på 65,5 % i indkomståret 2012.

Salg af [virksomhed1]

Klageren har oplyst, at virksomheden kun havde åbent i 23, 24 og 5 dage i henholdsvis februar, marts og april 2012, og som følge af den lave omsætning solgte klageren virksomheden med overtagelse af den nye køber den 1. juni 2012 til en aftalt pris på 150.000 kr.

Klageren har overfor SKAT fremlagt en købekontrakt dateret den 29. maj 2012 og underskrevet af henholdsvis klageren som sælger og køberen.

Det fremgår af købekontrakten, at købesummen udgjorde i alt 150.000 kr., hvoraf goodwill udgjorde 80.000 kr., og inventar m.v. udgjorde 70.000 kr., og at virksomhedens inventar skulle overtages af køberen.

Det fremgår desuden af kontrakten, at der blev udarbejdet et gældsbrev på købesummen på 150.000 kr., og at gælden ikke skulle forrentes. Det fremgår yderligere, at der blev aftalt et fast afdrag på 10.000 kr. hver måned startende den 1. juni 2012.

Klageren har desuden overfor SKAT fremlagt gældsbrevet mellem klageren og køberen af virksomheden, underskrevet af køberen den 29. maj 2012.

Det fremgår af gældsbrevet, at beløbet udgjorde 150.000 kr. og skulle forrentes med 0 %. Den årlige ydelse skulle betales over 15 terminer med hver 10.000 kr., første gang den 1. juni 2012 og sidste gang den 1. august 2013.

Til sikkerhed for alle betalinger fremgår det af gældsbrevet, at klageren fik sikkerhed i bl.a. det lejede erhvervslokale, beroende driftsmateriel og driftsinventar og deres forsikringssummer i medfør af tinglysningslovens § 47b, stk. 2.

Klageren har yderligere overfor SKAT fremlagt en overtagelsesblanket fra [virksomhed6] Erhverv vedrørende overdragelse af virksomhedens telefonnummer fra klageren til køberen af virksomheden, der er dateret den 15. juni 2012 og underskrevet af klageren og køberen.

Herudover har klageren overfor SKAT oplyst, at han aldrig modtog nogle penge fra køberen af virksomheden og derfor har lidt et tab på 132.000 kr. Klageren har ikke indsendt nogen form for dokumentation for tab på 132.000 kr. for salg af virksomheden.

Udlejning af ejendom

Klageren har ikke selvangivet nogen indtægt ved udlejning af ejendom for indkomståret 2012, hvilken han og hans ægtefælle ejede med 50 % hver.

SKAT har dog konstateret, at klageren ikke selv har beboet ejendommen, og at der ifølge Folkeregistreret har boet flere forskellige personer på ejendommen i indkomståret 2012.

Som følge heraf har SKAT indkaldt en lejekontrakt vedrørende udlejning af ejendommen.

Da SKAT ikke modtog nogle oplysninger fra klageren vedrørende udlejning af ejendommen, har SKAT ved sammenligning med andre ejendomme i området via internettet konstateret, at leje for ejendommen skulle udgøre ca. 12.675 kr. pr. måned.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt en lejekontrakt på lejemålet dateret den 10. marts 2011 og underskrevet af klageren som udlejer og lejeren.

Det fremgår af lejekontrakten, at lejeforholdet var tidsbegrænset, gældende fra den 1. april 2011, og uden yderligere varsel skulle ophøre den 31. marts 2013.

Lejen udgjorde i alt 11.250 kr. pr. måned, hvoraf huslejen var på 10.000 kr. samt aconto vand og varme var på henholdsvis 416,67 kr. og 833,33 kr.

Klageren har desuden fremlagt hans egne og ægtefællens kontoudskifter fra [finans1] for perioden januar - december 2012 som dokumentation på, at klageren og hans ægtefælle har modtaget 11.250 kr. pr. måned i indkomståret 2012 for udlejning af ejendom.

SKAT fremsendte forslag til afgørelse den 2. juni 2014, og som følge af at klageren ikke fremkom med indsigelse til forslaget, traf SKAT afgørelse i overensstemmelse med forslaget den 20. juni 2014.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 med i alt 790.616 kr.

Beregningen er opgjort ud fra følgende:

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”1. Tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget

(...)

På grundlag af den foretagne gennemgang og de fundne uregelmæssigheder i form af manglende kasseafstemningerne, Z-boner ikke er fortløbende,manglende udbringningsbilag, og da der ikke er ført et løbende kasseregnskab, jf. Juridisk vejledning afsnit A.B5.3.2, finder vi at regnskabet kan tilsidesættes, med henvisning til den juridiske vejledning afsnit A.B.5.3.2. Vi har valgt at skønne over din bruttoavancen, og har lagt Horestas erklæring til grund. Vi vurderer imidlertid, at bruttoavance for [virksomhed2] efter et forsigtigt skøn sættes til 60 % og for [virksomhed1] sættes til 45 %.Årsag til at [virksomhed1] sættes lavere end Horestas erklæring, er at virksomheden ikke har været drevet hele indkomståret 2012, men kun i få mdr. og ud fra dette har SKAT vurderet, at der har været ekstra spild.

Da du ikke har indsendt dokumentation for tab, og det derfor ikke er sandsynliggjort, at du har haft tab af den givne størrelse, godkendes beløbet ikke,

(...)

2. Udlejning

(...)

Vi har valgt at lægge markedslejen på 12.675 kr., til grund for beregningen, dvs, du skal beskattes således:

Lejeindtægten medregnes efter Statsskattelovens § 4.

Udgiften fratrækkes efter Ligningslovens § 14, stk. 1”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Vedrørende Z-boner som efter sigende skulle have været på [skattecentret]. De manglende Z-boner er ikke bogført, og derved ikke medtaget i omsætningen. Indsendelse af Z-boner er derfor uden betydning for afgørelsen.

Der har tidligere været sager, hvor der er foretaget et skøn ud fra for lav bruttoavance.

Bruttoavancen på [virksomhed1] er negativ med 9 % og ikke som nævnt i klagen positiv med 9 %.

Der er i [virksomhed1] ikke bogført noget salg fra [virksomhed3]. Kun bogføring af administrationsgebyr fra [virksomhed3] på kr. 18.307,20.

Vedrørende oplysningen om at samarbejdet med [virksomhed3] har givet et underskud på omkring 20.000 kr. kan ikke umiddelbart ses ud fra de modtagne bilag fra [virksomhed3]. Vi kan se, at der er indkøbt menukort m.v. i [virksomhed2], som er bogført som en udgift. Denne postering har ikke indflydelse på bruttoavancen.

Vedrørende bogføring af salget fra [virksomhed3] i [virksomhed2] er der ikke overensstemmelse med bilagene fra [virksomhed3] vedrørende marts måned. Der mangler bogføring af omsætning på 2 bilag for henholdsvis den 5/3 og 22/3 2012. Endvidere mangler der bogføring af bilag for juni og december måned 2012.

I øvrigt mangler:

På baggrund af ovennævnte mangel på oplysninger, fastholder SKAT ændringen af virksomhedens resultat med udgangspunkt i de meget lave bruttoavancer.

Vedrørende tab af forretning så er der i klagen oplyst, at virksomheden er solgt til en værdi af 150.000 kr., og det oplyses, at der ikke har været betalt noget på det oprettede gældsbrev. Der er taget et tab på 132.000 kr., hvilket ikke er i overensstemmelse med hinanden.

Betingelse for fradrag på en fordring er, at der skal være iværksat effektive inddrivelsesskridt (SKM.2005.207.ØLR). SKAT mener stadig ikke, at tabet er fuldt ud dokumenteret i form af bilag, og fastholder at tabet ikke kan fratrækkes i 2012.

Vedrørende forhøjelse af manglende huslejeindtægt godkendes klagers anmodning om, at huslejen sættes til det anførte i klagen 120.000 kr.

(...)”

Efter udsendt sagsfremstilling er SKAT kommet med følgende udtalelse:

”(...)

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

Yderligere omsætning

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens indstilling til Landsskatteretten om nu at stadfæste SKATs afgørelse, hvorefter klagers omsætning i virksomhederne [virksomhed1] og [virksomhed2] er forhøjet med henholdsvis 31.436 kr. og 556.162 kr. ekskl. moms. Bruttoavancen udgør herefter henholdsvis 45 % og 60 %.

SKAT har tilsidesat virksomhedens regnskabsgrundlag, jf. reglen i skattekontrollovens § 3, stk. 4 og § 5, stk. 3 og er herefter berettiget til at foretage et skøn over klagerens indkomst, idet der i virksomhedsregnskaberne er opgjort meget lave bruttoavancer, på henholdsvis – 9 % og 31,7 %, i forhold til branchegennemsnittet.

Fradrag for tab på salg af [virksomhed1]

Det fremgår af saldobalancen for [virksomhed1], jf. vedlagte kontospecifikationer for kontiene 4640, 5227, 5247 og 5312, at det foretagne fradrag ved salget af [virksomhed1] er opgjort som saldi pr. 31. marts 2012 på driftsmidler 60.000 kr., goodwill 60.000 kr. og huslejedepositum 12.000 kr., i alt 132.000 kr.

Klager har solgt virksomheden [virksomhed1] i henhold til underskrevet købekontrakt den 29. maj 2012. Det fremgår af købekontrakten, at goodwill overdrages for 80.000 kr. og at inventar overdrages for 70.000 kr.

Klager burde således have selvangivet en skattepligtig fortjeneste på 10.000 kr. vedrørende overdragelse af inventar, jf. afskrivningslovens § 9, stk. 1, og en skattepligtig fortjeneste på 20.000 kr. vedrørende overdragelse af goodwill, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 6 ved salget af virksomheden.

Klager har fratrukket 132.000 kr. på grund af købers manglende betaling af overdragelsessummen på forretningen.

Det er SKATs opfattelse, at der er tale om to separate forhold, som skal bedømmes hver for sig. Først en overdragelse af virksomhed i henhold til købekontrakt den 29. maj 2012 og derefter en manglende betaling af overdragelsessummen, som tidligst kan konstateres den 2. juni 2012, efter betalingsfristen for første afdrag.

Det er derfor SKATs opfattelse, at klager er skattepligtig af 30.000 kr. i fortjeneste på inventar og goodwill, jf. afskrivningslovens § 9, stk. 1 og § 40, stk. 6 ved salg af virksomheden den 29. maj 2012.

Det er ligeledes SKATs opfattelse i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling til Landsskatteretten, at klager ikke kan få fradrag for tab som følge af købers manglende betaling af overdragelsessummen, idet klager ikke har dokumenteret, at tabet er konstateret.

SKATs afgørelse den 2. juni 2014 bør derfor ændres således, at klager bliver beskattet af 30.000 kr. yderligere vedrørende fortjenesten på salg af virksomheden [virksomhed1].

Udlejning af ejendom

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens opgørelse af klagers skattepligtige andel af udlejningsresultat til 54.968 kr., idet den årlige huslejeindtægt for ejendommen i alt udgør 120.000 kr.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2012 skal nedsættes til i alt -306.084 kr.

Beløbet er fremkommet ud fra følgende:

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført følgende:

”(...)

Skønsmæssig forhøjelse af omsætningen

Det følger af SKAT's egen vejledning A.B.5.3.2, at generel domstolspraksis viser, at SKAT ikke kan tilsidesætte et (kasse)regnskab som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst og foretage en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen, hvis:

"Der kun er et mindre antal betalinger af - i hovedsagen - småbeløb, som er foretaget med private midler eller er trukket fra en privat bankkonto, og når SKAT samtidig ved en konkret prøvelse af bogførings- og regnskabsmaterialet ikke kan påvise materielle fejl, eller der i øvrigt ikke foreligger materiale eller oplysninger, der kan give SKAT grundlag for en ændret vurdering af privat forbruget i forhold til det selvangivne"(Min understregning).

SKAT har skønsmæssigt forhøjet min klients omsætning med 556.162 kr. og 31.436 kr. på henholdsvis [virksomhed2] og [virksomhed1] grundet manglende kassekladder og kasseafstemninger, uanset at der i øvrigt ikke er noget grundlag er for at tilsidesætte min klients regnskab.

[person1] har fremlagt samtlige bilag i sagen, der alle sandsynliggør rigtigheden af de udarbejdede regnskaber. Dette gælder udbringningsbilag såvel som den fremlagte kapitalforklaring, der nu fremlægges for Skatteankestyrelsen.

Det skal i den forbindelse endvidere bemærkes, at min klient helt undskyldeligt ikke har kunne fremlægge de øvrige bilag, der allerede var i [Skattecentrets] besiddelse. Dette gælder således bl.a. Z-boner.

Der er under drøftelser med SKAT's sagsbehandler udtalt kritik af [virksomhed1]s store vareindkøb. Det bemærkes i den forbindelse, at de indkøbte madvare har en meget kort udløbsdato, hvorfor det har været en nødvendighed løbende at indkøbe friske råvare og kassere de fordærvede vare, uanset at omsætningen ikke levede op til forventningerne. Desuden indkøbes madvare i restaurationsbranchen i større mængder og kan ikke sammenlignes med indkøb, der gøres til privatforbrug i supermarkeder.

SKAT har under sagsbehandlingen udtalt kritik af, at [person1] ikke har fremlagt en formueforklaring. Revisor har derfor udarbejdet den efterspurgte opgørelse, der vedlægges som bilag 10. Det fremgår heraf, at min klient og hans hustru - uanset tabene på de to forretninger - havde et privatforbrug på 366.995 kr. i 2012.

Der er således ikke noget negativt privatforbrug eller andre atypiske forhold, der giver anledning til, at foretage en skønsmæssig forhøjelse af de to forretninger, der ubestridt var nødlidende og som min klient af samme årsag frasolgte.

Den lave bruttoavance i virksomhederne kan ikke alene understøtte en skønsmæssig forhøjelse af omsætningen, når det i øvrigt ikke er nogle indikationer for, at regnskabet skulle være urigtigt.

Det gøres derfor gældende, at der ikke er hjemmel til at foretage de skønsmæssige forhøjelser af min klients omsætning, og [person1] skal alene beskattes i henhold til de af revisor udarbejdede resultatopgørelser.

Tab på debitorer

Det fremgår af SKAT's egen juridiske vejledning C.B.1.7.5, at

"Praksis om fradrag for tab på debitorer er udviklet på grundlag af reglerne i SL §§ 4 - 6. Tab på debitorer skal fradrages i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op. Kun under særlige omstændigheder kan det – f.eks. ved hjælp af en erklæring fra en bobestyrer - anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del af fordringen er tabt. Særlige omstændigheder kan være debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende. Således kan tabsfradrag foretages, selv om uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt."(Min understregning).

Det opgjorte tab på [virksomhed1] udgør 132.000 kr. og udspringer af købers manglende betaling af overdragelsessummen på forretningen.

Der blev således aldrig betalt på det udarbejdede gældsbrev - trods flere rykkerskrivelser - og [person1] erfarede, at køber heller ikke betalte husleje til udlejer, og at pizzeriaet efter kort tid lukkede.

Min klient opgav på den baggrund at forfølge kravet gennem fogedretten, idet han vurderede, at køber ikke realistisk set havde nogen betalingsevne.

Det gøres derfor gældende, at tabet kunne konstateret i 2012 og derfor er fradragsberettiget i det pågældende indkomstår, jf. SKAT's egen vejledning herom.

Lejeindtægt

Det gøres gældende, at den af SKAT skønnede lejeindtægt - i mangel af bilagsmateriale - tilside­ sættes, idet lejekontakt og kontoudskrifter nu fremlægges som dokumentation for den faktiske månedlige lejeindtægt på 10.000 kr.

[person1] var ikke bekendt med skattepligten i forbindelse med udlejning af privat bolig, hvorfor han ikke har selvangivet dette over for SKAT.

Han erkender dog skattepligten af den årlige lejeindtægt på 120.000 kr., hvoraf halvdelen påhviler hans hustru som ejer ejendommen i lige sameje med min klient.

A conto forbruget afholdes af lejer, der betaler for det løbende forbrug af vand og varme. Der er således ikke tale om en ydelse, der tilkommer [person1], hvorfor han ikke er skattepligtig heraf.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Ad samarbejde med [virksomhed3]

SKAT har anført, at de fremlagte afregningsbilag fra [virksomhed3] ikke udviser et samlet underskud på ca. 20.000 kr.

Dette er ikke korrekt.

Det fremgår direkte af bilagene, hvor store ordre, der er kommet ind, og hvor store udgifter, der har været i forbindelse med samarbejdet med [virksomhed3].

Bilagene dokumenterer i det hele det underskudsgivende samarbejde og skal derfor også tillægges bevismæssig vægt i sagen.

Ad tab på forretning

Der henvises i det hele til den fremlagte resultatopgørelse, hvor min klients tabsopgørelse fremgår.

Tabet udspringer naturligvis af den samlede drift for det pågældende indkomstår.

Der er således intet atypisk i, at det samlede underskud ikke udgør 150.000 kr. Dette ville tværtimod fordre, at virksomhedens driftsresultat i øvrigt skulle udgøre 0,00 kr.

Ad fradrag for tab på fordringer

SKAT har gjort gældende, at tab på fordringer alene kan fradrages under forudsætning af, at der er iværksat effektive inddrivelsesskridt.

SKAT henviser i den forbindelse til SKM 2005.027 ØLR. Dommen er afsagt den 12. april 2005.

Den nugældende juridiske vejledning C.B. l.7.5, der netop vedrører spørgsmålet om tabsfradrag på debitorer, er dateret den 30. juli 2014., idet den første version dog udkom allerede den 19. januar 2010. Det vil sige næsten fem år senere end den afsagte Østre Landsrets dom.

Vejledningen kan således ikke forstås anderledes, end at SKAT har ændret praksis på området siden 2005.

Vejledningen finder naturligvis anvendelse på min klients skatteansættelse, og vejledningen understøtter alene min klients påstand om, at han kan fradrage tabet.

Ad bogføring i øvrigt

SKAT har gjort gældende, at de pågældende bilag ikke er indeholdt i regnskabet.

Det ses ikke af SKAT's sagsfremstilling, hvorledes SKAT er nået frem til denne konklusion.

SKAT opfordres derfor til (1), at redegøre for, hvordan man er nået frem til denne påstand.”

På mødet mellem klageren, klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler forklarede klageren, at han var blevet oplyst af udlejeren af den ejendom, hvor [virksomhed1] havde lejet lokaler, at klageren ikke ville få sine penge fra køberen af [virksomhed1].

Hertil forklarede klageren, at han mente, at køberen muligvis også havde et udestående med udlejeren af ejendommen, men at udlejeren ikke ville gøre mere i sagen, da han ikke mente, at han ville få sine penge.

Klageren forklarede desuden, at han herefter forsøgte at få udleveret inventaret fra virksomheden i medfør af bestemmelsen i købekontrakten, men udlejeren mente, at dette tilhørte ham, og udlejeren ville derfor ikke udlevere inventaret til klageren.

Herudover oplyste klageren, at køberen ikke længere driver virksomheden i de lejede lokaler.

Klageren er fremkommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse, som er fremkommet efter sagsfremstillingen har været udsendt:

”(...)

Overordnet er vi ikke enige i SKATs udtalelse af 26. januar 2017.

Det er SKATs opfattelse, at der er tale om to separate forhold, som skal bedømmes hver for sig. Som SKAT også nævner, fremgår det af købekontrakten af 29. maj 2012, at goodwill overdrages til kr. 80.000 og inventar overdrages til kr. 70.000, hvorfor der er en fortjeneste på kr. 30.000, som SKAT mener at [person1] skulle have selvangivet som fortjeneste. Det skal hertil nævnes, at [person1] kun har fratrukket kr. 132.000, da køber af aldrig overholdte sin betalingsforpligtelser i forhold til overdragelsessummen af forretningen.

Idet [person1] ikke har kunnet inddrive fordringen, da køber ikke har været mulig at komme i kontakt med, er det vores opfattelse at [person1] ikke har haft nogen fortjeneste ved salg af sin forretning, hvorfor han ikke skal beskattes heraf.

SKAT har tidligere gjort gældende, at tab på fordringer alene kan fradrages under forudsætning af, at der er iværksat effektive inddrivelsesskridt.

Der foreligger et tab på fordringer, men det er SKATs opfattelse at [person1] ikke kan få fradrag for tab som følge af købers manglende betaling af overdragelsessummen, idet [person1] ikke har dokumenteret, at tabet er konstateret.

Eftersom der foreligger et faktisk tab på salg af virksomheden, har klager kontaktet sin advokat med henblik på at inddrive overdragelsessummen på forretningen på kr. 132.000. [person1] har ikke på noget tidspunkt modtaget overdragelsessummen, hvorfor der er tale om et reelt tab på fordringer.

(...)”

I bemærkningerne til SKATs udtalelse i den sammenholdte momssag med j.nr. 16-0871414, har repræsentanten anført følgende:

”(...)

Det fremgår af virksomhedens regnskab, at virksomheden i indkomståret 2012 havde en omsætning på kr. 785.740,75 og et resultat før renter på kr. 172.055,69. SKAT anfører i sin udtalelse af 26. januar 2017, at klagers momstilsvar for året 2012 ikke kan opgøres på grundlag af regnskabet, og SKAT har derfor fastsat momstilsvaret skønsmæssigt.

Det skal i relation hertil nævnes, at SKAT tidligere har tilsidesat regnskabet, som følge af manglende kasseafstemningsbilag, som understøtter regnskabet for 2012.

Imidlertid har det været muligt for [person1] at komme i kontakt med tidligere revisor, hvorfor [person1] nu er fremkommet med regnskabsmateriale, herunder daglige kasseafstemninger for 2012, jf. bilag 2.

De fremlagte kasseafstemningsrapporter understøtter således virksomhedens regnskab for indkomståret 2012, hvorfor det skal understreges at virksomheden havde en omsætning på kr. 785.740,75.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Yderligere omsætning

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive sin indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Er virksomhedens bruttoavance for lav, kan SKAT skønsmæssigt forhøje virksomhedens omsætning. Der kan blandt andet henvises til byrettens dom af 17. december 2014 offentliggjort i SKM2015.183.BR.

SKAT har konstateret, at der ikke er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger for indkomståret 2012, og at kasseafstemningerne desuden ikke er fortløbende. Klageren har herudover ikke ført et løbende kasseregnskab.

Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten for indkomståret 2012. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Det fremgår af den omsætningsberegning, som SKAT har udarbejdet, at bruttoavancen for virksomhederne [virksomhed1] og [virksomhed2] i indkomståret 2012 var på henholdsvis -9 % og 31,7 %.

Til sammenligning var den gennemsnitlige bruttoavance opgjort i Danmarks Statistik for hoteller og restauranter på 65,6 % for indkomståret 2012, mens den gennemsnitlige bruttoavance for pizzeriaer ifølge HORESTAs erklæring var på mellem 60-65 % for indkomståret 2012.

Da virksomhedernes bruttoavance er negativ henholdsvis lav i forhold til bruttoavancen, der følger af HORESTAs erklæring og Danmarks Statistiks opgjorte gennemsnitlige bruttoavance, har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedernes omsætning, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

SKAT har ved deres skønsmæssige forhøjelser taget udgangspunkt i, at [virksomhed1] og [virksomhed2] havde en bruttoavance på henholdsvis 45 % og 60 % i indkomståret 2012.

SKAT har skønsmæssigt forhøjet omsætningen for [virksomhed1] og [virksomhed2] med henholdsvis 31.436 kr. og 556.162 kr. ekskl. moms.

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at SKATs skønsmæssige forhøjelse af [virksomhed1] og [virksomhed2]s omsætning for indkomståret 2012 er for høj.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at SKAT har foretaget fejl ved deres beregning eller fremlagt anden dokumentation, der gør, at SKATs skøn skal ændres. Hertil bemærkes det, at morgen- og aftenbeholdningerne ikke stemmer i de fremlagte kasseafstemninger, ligesom kassedifferencer typisk er opgjort til 0 kr.

Efter den skønsmæssige forhøjelse ligger bruttoavancen for [virksomhed1] og [virksomhed2] for indkomståret 2012 på et niveau, som må anses for passende, henset til at SKAT har foretaget et forsigtigt skøn og ved skønnet taget hensyn til, at [virksomhed1] kun har været drevet et par måneder i indkomståret 2012, og at der således har været ekstra spild i denne virksomhed.

Den yderligere omsætning i [virksomhed1] og [virksomhed2] for indkomståret 2012 udgør derfor henholdsvis 31.436 kr. og 556.162 kr., og SKATs afgørelse stadfæstes derfor.

Fradrag for tab på salg af [virksomhed1]

Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37. Det fremgår af kursgevinstlovens § 25, stk. 1.

For at kunne fratrække et tab skattemæssigt er det derfor et krav, at tabet kan betragtes som konstateret og derved kan gøres endeligt op. Ifølge praksis betragtes et tab bl.a. som konstateret, når

det ved afslutningen af konkurs- og dødsboer dokumenteres, at der ikke er opnået fuld dækning for det anmeldte krav, eller det af fogedbogen fremgår, at indbringelse af fordringen for fogedretten har været forgæves, herunder såfremt debitor har afgivet en insolvenserklæring, eller hvis kurator meddeler, at boet er uden midler, jf. bl.a. SKM2012.31ØLR og SKM2005.177ØLR.

Tab på en debitor skal fradrages i det indkomstår, hvori tabet er konstateret.

Det kræves endvidere, for at tabet kan fradrages, at man som kreditor har udtømt alle sine muligheder for at få pengene inddrevet igennem inkasso, fogedret m.v., jf. SKM2004.138ØLR og SKM2006.527ØLR. Der gælder dog en undtagelse hertil, såfremt det tydeligt ikke vil kunne lade sig gøre at få tilgodehavendet tilbage igennem retsforfølgning, eksempelvis på grund af debitors åbenlyse manglende betalingsevne.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller sandsynliggjort, at han har lidt tab ved salg af virksomheden [virksomhed1] på 132.000 kr.

Der er ved afgørelsen lagt afgørende vægt på, at klageren ikke har fremlagt nogen form for dokumentation på, at køberen ikke er i stand til at betale beløbet til klageren, og at klageren har haft et tab af den angivne størrelse.

Klageren har desuden ikke fremlagt dokumentation på, at han har foretaget effektive inddrivelsesskrift, herunder har forsøgt at inddrive pengene ved fogedretten eller på anden måde.

Da klageren ikke har dokumenteret sit tab ved salg af [virksomhed1] på 132.000 kr., skal der ikke ske fradrag i klagerens skattepligtige indkomst for tabet.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

SKAT har indstillet, at klageren skal beskattes af yderligere 30.000 kr. vedrørende fortjeneste på salg af virksomheden [virksomhed1] Da punktet ikke er en del af SKATs afgørelse af 20. juni 2014, kan Landsskatteretten ikke realitetsbehandle dette forhold.

Udlejning af ejendom

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages beløb, som i indkomståret er anvendt til skatter og afgifter, bortset fra ejendomsværdiskatter, på fast ejendom og næring, til forpagtningsafgifter og lignende byrder, jf. dog stk. 2 og 3. Det fremgår af ligningslovens § 14, stk. 1.

Det anses for godtgjort, at klageren og hans ægtefælle har modtaget 11.250 kr. hver måned i indkomståret 2012 for udlejning af deres ejendom, hvoraf lejeindtægten for udlejningen udgjorde 10.000 kr. pr. måned.

Der er enighed mellem klageren og SKAT om, at den oppebårne husleje skal udgøre 120.000 kr. årligt.

Landsskatteretten kan tiltræde dette.

Klagerens skattepligtige indkomst ved udlejning af ejendom kan opgøres således:

På baggrund af ovenstående nedsættes klagerens skatteansættelse vedrørende udlejning af ejendom for indkomståret 2012 til 54.968 kr.

Klageren gives derfor medhold i dette punkt.