Kendelse af 26-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 12-11-2017

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse for indkomståret 2012.

Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage sin afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klagerens fulde skattepligt til landet ophørte den 10. juli 2012.

Klageren var eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS. Hovedaktiviteten i [virksomhed1] ApS var at drive autoværksted og at eje kapitalandele i tilknyttede virksomheder og hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed1] ApS ejede 50 % af anparterne i [virksomhed2] ApS (tidligere [virksomhed3] ApS), som drev transportvirksomhed.

Regnskabsåret for [virksomhed1] ApS løb fra den 1. januar til 31. december. [virksomhed1] har i sin årsrapport for 2011 optaget anparterne i [virksomhed2] ApS til 694.037 kr. I årsrapporten for 2012 er anparterne optaget til 0. Selskabet havde i 2012 et negativt resultat på 777.160 kr. og havde en negativ egenkapital på 49.263 kr. I årsrapporten for 2012 fremgår af note 1, at der var væsentlig usikkerhed om virksomhedens fortsatte drift, idet selskabets omsætningsaktiver var mindre en selskabets kortfristede gæld.

Regnskabsåret for [virksomhed2] ApS løb fra den 1. juli til 30. juni. Af årsrapporten for [virksomhed4] ApS for 2011 fremgår, at selskabet havde et resultat på 551.191 kr. og en egenkapital på 1.388.073. Af årsrapporten for 2012 fremgår, at selskabet havde et negativt resultat på 16.469 kr. og en egenkapital på 1.371.605 kr.

Revisor har ikke afgivet konklusion på årsregnskabet, fordi selskabets bogføring, ifølge revisor, er behæftet med væsentlige mangler og ikke udgør et pålideligt grundlag for udarbejdelse af regnskabet. Det har ikke været muligt at indhente tilstrækkelig og egnet dokumentation for væsentlige poster i regnskabet, da selskabets daglige ledelse og tidligere revisor ikke har svaret på forespørgsler herom. Det er revisors opfattelse, at ledelsen ikke burde godkende årsregnskabet

Der er ikke udarbejdet årsrapport for [virksomhed2] ApS for 2013.

Der blev den 13. maj 2013 afsagt konkursdekret over [virksomhed2] ApS.

Den 13. november 2013 sendte SKAT forslag til afgørelse, hvorefter klageren ved ophøret af sin fulde skattepligt til landet, blev beskattet af værdien af sine anparter i [virksomhed1] ApS på fraflytningstidspunktet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 38. SKAT ansatte værdien af anparterne til 602.905 kr. Da klageren ikke reagerede på forslaget, da traf SKAT afgørelse i overensstemmelse hermed.

Ved brev af 20. august 2014 til SKAT anmodede klagerens repræsentant om genoptagelse af indkomståret 2012. Genoptagelsesanmodningen blev begrundet med, at der ved værdiansættelsen af anparterne [virksomhed1] ApS skal tages udgangspunkt i selskabets årsrapport for 2012, hvori selskabet har en negativ egenkapital.

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012.

Som begrundelse, er anført følgende:

”Vi kan ikke ændre skatten, fordi du ikke har indsendt dokumentation eller sandsynliggørelse for at den nuværende skatteansættelse er forkert.

Regnskabet for [virksomhed1] ApS er ifølge revisionsfirmaet, der har foretaget revisionen ([virksomhed5]) aflagt med en konklusion, som indeholder forbehold. Disse forbehold ses ikke at være bragt i orden, og der er desuden konstateret et ulovligt aktionærlån.

I det aflagte regnskab for [virksomhed1] ApS er det under beskrivelsen for hvorledes poster er optaget i regnskabet under balancen beskrevet, at ”Kapitalandele i associerede virksomheder indregnes i balancen til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi...”. Der er således ikke anført nogen bevæggrunde for op- eller nedskrivninger – men blot at disse poster skal optages til pålydende indre værdi.

Regnskabet for [virksomhed6] / [virksomhed2] udviser en egenkapital på kr. 1.371.605, hvoraf [virksomhed1] ejer 50 % = kr. 685.802.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at SKAT skal genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012.

Til støtte herfor, er det gjort gældende:

”ANBRINGENDER

Fristen for ordinære genoptagelse af min klients skatteansættelse for indkomståret 2012 udløber den 1. maj 2016, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Fristen er således iagttaget.

Min klient har et retskrav på genoptagelse af skatteansættelsen, hvis der fremlægges retlige eller faktiske oplysninger, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen.

Der kan indrømmes genoptagelse, hvis der fremlægges oplysninger, som ikke tidligere har indgået i grundlaget for ansættelsen. Oplysningerne behøver således ikke være nye i objektiv forstand.

Det er ikke en betingelse for genoptagelse, at SKAT konkret vurderer, at den tidligere skatteansættelse er materielt forkert. Det skal blot sandsynliggøres, at den tidligere ansættelsen ville være blevet anderledes, hvis oplysningerne havde foreligget, da ansættelsen oprindelig blev foretaget.

Hvis SKAT vurderer, at de nu fremlagte oplysninger sandsynliggør, at ansættelsen ville være blevet anderledes, skal anmodning om genoptagelse imødekommes.

SKAT træffer først efterfølgende – og på baggrund af en fyldestgørende prøvelse - afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at ændre den tidligere ansættelse.

SKAT's afgørelse må – som anført ovenfor – forstås således, at SKAT har vurderet, at betingelserne for genoptagelse af skatteansættelsen ikke er opfyldte.

Heri er jeg ikke enig.

Et af hovedspørgsmålene i sagen er, hvorvidt kursværdien af min klients anparter i [virksomhed1] ApS på tidspunktet for, at hendes fulde skattepligt her i landet ophørte, udgjorde minimum kr. 100.000.

SKAT har fastsat kursværdien af min klients anparter i [virksomhed1] ApS på baggrund af selskabets egenkapital opgjort i årsrapporten for 2011. Heri indgår værdien af anparterne i [virksomhed4]

ApS/[virksomhed6] ApS, CVR-nr.: [...1] med en værdi af kr. 694.000.

SKAT har ved vurderingen af kursværdien af min klients anparter derimod helt undladt at inddrage selskabets egenkapital opgjort i årsrapporten for 2012, hvor værdien af anparterne i [virksomhed4]

ApS/[virksomhed6] ApS, CVR-nr.: [...1] er medtaget med kr. 0.

Der blev den 13. maj 2013 afsagt konkursdekret over [virksomhed4] ApS/[virksomhed6] ApS, CVR-nr.: [...1] på baggrund af en begæring modtaget i skifteretten den 18. januar 2013.

[virksomhed1] ApS’ egenkapital udgør i årsrapporten for 2011 kr. 728.000 og i årsrapporten for 2012 kr. -49.263.

Det gøres gældende, at det med det anførte er sandsynliggjort, at den tidligere ansættelse ville – eller i hvert fald burde – være blevet anderledes, hvis oplysningerne havde foreligget, da ansættelsen oprindelig blev foretaget.

Værdien af min klients anparter i [virksomhed1] ApS afhænger i sagens natur delvis af værdien af anparterne i [virksomhed4] ApS/[virksomhed6] ApS, CVR-nr.: [...1].

Anparternes værdi udgjorte pr. 31. december 2011 angiveligt kr. 694.000 og pr. 31. december 2012 kr. 0.

Det taler til støtte for, at værdien pr. 31. december 2012 vitterlig udgjorde kr. 0, at der den 13. maj 2013 blev afsagt konkursdekret 13. maj 2013 over [virksomhed4] ApS/[virksomhed6] ApS,

CVR-nr.: [...1] på baggrund af begæring modtaget i skifteretten den 18. januar 2013.

Det afgørende i sagen er i sagens natur hverken værdien pr. 31. december 2011 eller pr. 31. december 2012. Det afgørende er derimod værdien den 10. juli 2012, hvor min klient bragte sin fulde skattepligt her i landet til ophør i forbindelse med, at hun udrejste til Frankrig.

En tidsmæssig faktor taler for, at værdien pr. 31. december 2012 skal lægges til grund, idet tidspunktet for min klients udrejse den 10. juli 2012 ligger tættere på dette tidspunkt end den 31. december 2011.

Lægges det til grund, at anparterne i [virksomhed4] ApS/[virksomhed6] ApS var værdiløse den 10. juli 2012, vil kursværdien af min klients anparter i [virksomhed1] ApS udgøre mindre end kr. 100.000,00.

Under alle omstændigheder må det kunne lægges til grund, at værdien af anparterne i [virksomhed4] ApS/[virksomhed6] ApS, CVR-nr.: [...1] som minimum har været jævnt faldende i perioden 31. december 2011 - 31. december 2012, og at værdien af anparterne i [virksomhed1] ApS maksimalt skal medtages med kr. 343.033,00 (365-193/365 x kr. 728.000) ved opgørelsen af værdien af anparterne/egenkapitalen i [virksomhed1] ApS pr. 10. juli 2012.

Det gøres sammenfattende gældende, at betingelserne for genoptagelse af min klients skatteansættelsen for indkomståret 2012 er opfyldte, idet det som minimum er sandsynliggjort, at SKAT's tidligere ansættelse ville have fået et andet udfald, hvis ovennævnte oplysninger om havde foreligget, da ansættelsen oprindelig blev foretaget.”

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen anført:

”Hovedspørgsmålet i sagen er fastsættelse værdien af min klients anparter i [virksomhed1] ApS den 10. juli 2012, hvor han fraflyttede Danmark, og hvor hans fulde skattepligt her i landet ophørte.

SKAT har ved værdiansættelsen alene henset til selskabets årsrapport for 2011, hvor egenkapitalen udgjorde kr. 728.000, medens der ikke er henset til årsrapporten for 2012 udgjorde kr. -49.263, uanset at statustidspunktet er tidsmæssigt tættere på fraflytningstidspunktet end statustidspunktet for årsrapporten for 2011. SKAT har ikke anført nogen begrundelse herfor i sin agterskrivelse.

Det er min opfattelse, at det vil af væsentlig betydning for sagen at lade en sagkyndig vurdere anparternes værdi på fraflytningstidspunktet. Jeg skal derfor anmode om, at der træffes afgørelse om at give tilsagn om fuld omkostningsgodtgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3. Syn og skøn er som bekendt et væsentligt bevismiddel i sager om værdiansættelse. Jeg skal til støtte for min opfattelse henvise til Østre Landsrets dom i sagen SKM 2017.200, hvor i en tilsvarende sag som den foreliggende lagde til grund, at skatteyderen hverken ved syn og skøn eller på anden måde havde godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af akternes værdi på fraflytningstidspunktet hvilede på et forkert eller mangelfuldt grundlag, som var egnet til at påvirke værdiansættelsen, eller at den er åbenbart urimelig. ”

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling i sagen

SKAT har til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling anført:

”Klager ønsker indkomståret 2012 genoptaget vedrørende avancebeskatning af kursværdi vedrørende anparter på 602.905 kr. efter aktieavance-beskatningslovens § 38 m.fl., idet klagers fulde skattepligt ophørte, ved fraflytning til Frankrig den 10. juli 2012 jf. kildeskatteloven § 1.

På fraflytningstidspunktet er klager hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] ApS, der igen ejer selskabet [virksomhed6]. Ifølge ovenfor nævnte regler skal der opgøres en avance af en beholdning, hvis kursværdien af aktier/anparter er højere end kr. 100.000 på fraflytningstidspunktet.

Klager skal i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 39, stk. 2 indgive en selvangivelse for det år, hvor klager fraflytter Danmark, for at kunne opnå henstand med betalingen af fraflytterbeskatningen.

Klager har ikke indsendt selvangivelse for 2012, og SKAT har derfor sendt et taxations forslag dateres den 11. november 2013, hvori der er opgjort en avance på klagers anpartsbeholdning. Dette brev har klager ikke reageret på, hvorefter der er dannet en skatteansættelse med en avance på klagers anparter på kr. 602.905.

I begrundelsen for at genoptage skatteansættelsen for 2012 anfører klageren, at egenkapitalen i [virksomhed1] ApS ifølge cirkulære nr. 2000-9 kan opgøres til kr. 32.034 pr. d. 12. juli 2012. I opgørelsen er opført en negativ kapitalandel fra associeret selskab ([virksomhed6]) på kr. 694.036.

Ved gennemgangen af regnskabet for [virksomhed6] for regnskabsåret 2011/2012 fremgår det af den uafhængige revisors bemærkninger, at

Revisor kan herefter ikke anse det aflagte regnskab som tilstrækkeligt og egnet som revisionsbevis, der kan danne grundlag for en konklusion. Det ytres samtidig, at det indstilles til at generalforsamlingen ikke godkender regnskabet. Under henvisninger til anden lovgivning anfører revisor, at selskabet gentagne gange har indberettet forkerte/fejlagtige momsbeløb til SKAT, og at dette forhold alene kan være ansvarspådragende for ledelsen.

Da klager ikke har frembragt andet bevis for opgørelsen af posterne i de 2 selskaber, har SKAT ikke anset det for tilstrækkeligt dokumenteret, at den skønsmæssige værdiansættelse af anparterne er fejlagtig. SKAT kan herefter ikke på det foreliggende grundlag genoptage klager skatteansættelse for indkomståret 2012, idet klagers anmodningen er ikke ledsaget af oplysninger, der kunne medfører af den nuværende skatteansættelse ikke er korrekt jf. skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2.

Vi er således enige i skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen.”

Repræsentantens bemærkninger til kontorindstillingen og SKATs udtalelse

Repræsentanten har til kontorindstillingen og SKATs udtalelse anført:

”Jeg skal i forlængelse af skatteankestyrelsens skrivelse af 16. ds. fremkomme med supplerende bemærkninger i sagen.

Min klient var på udrejsetidspunktet den 10. juli 2012 eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS, CVR-nr.: [...2].

Min klient vurderede i forbindelse med sin udflytning, at værdien af hans aktier/anparter var lavere end kr. 100.000,00, hvorfor han allerede af den grund ikke var pligtig til at indsende fraflytningsselvangivelse i forhold til sine anparter i [virksomhed1] ApS.

SKAT har således alene været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af anparternes værdi på fraflytningstidspunktet, hvis det dokumenteres/sandsynliggøres, at den oversteg kr. 100.000,00, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 1.

Det fremgår af [virksomhed1] ApS’ årsrapport for 2012, at selskabets egenkapital primo 2012 udgjorde kr. 728.000, medens den ultimo 2012 var negativ med kr. 49.263,00.

Den negative udvikling i selskabets egenkapital kan helt overvejende tilskrives en nedskrivning af værdien af selskabets anparter i [virksomhed6], CVR-nr.: [...1].

Anparterne indgik primo 2012 i selskabets balance med kr. 694.000,00, medens de ultimo 2012 blev nedskrevet til kr. 0

Sø- og Handelsretten afsagde den 7. maj 2013 konkursdekret over [virksomhed6].

Konkursbehandlingen blev afsluttet den 19. november 2014, hvor selskabet blev opløst. Bobehandlingen blev afsluttet efter konkurslovens § 143, idet der ikke var tilstrækkeligt med midler i boet til at dække yderligere omkostninger ved boets behandling, jf. bilag 1. Boet er således afsluttet uden udbetaling af dividende til kreditorerne.

Det er utvivlsomt, at værdien af anparterne i [virksomhed6] har en direkte indvirkning på værdien af min klients anparter i [virksomhed1] ApS på udrejsetidspunktet den 10. juli 2012.

På den ene side var den regnskabsmæssige værdi i [virksomhed6] primo 2012 fastsat til kr. 694.000,00. På den anden side var den ultimo 2012 fastsat til kr. 0.

Det er min opfattelse, at der gælder en formodning for, at anparterne i [virksomhed6] i hvert fald var værdiløse på tidspunktet for afsigelsen af konkursdekret den 7. maj 2013.

Situationen er således den, at handelsværdien af anparterne i [virksomhed6] primo 2012 muligvis var kr. 694.000,00, medens de på den anden side var værdiløse på den 7. maj 2013.

Den foreliggende sag angår anparternes handelsværdi på tidspunktet for min klients udrejse den 10. juli 2012.

Handelsværdien af anparterne i [virksomhed6] har en direkte indvirkning på handelsværdien af min klients anparter i [virksomhed1] ApS.

SKAT har ved udøvelsen af sit skøn over handelsværdien af anparterne i [virksomhed1] ApS på tidspunktet for min klients udrejse den 10. juli 2012 udelukkende henset til den regnskabsmæssige egenkapital primo 2012.

SKAT's synspunkt synes således at være, at handelsværdien er identisk med den regnskabsmæssige egenkapital.

Selskabets revisor har i årsrapporten for 2012 taget forbehold for åbningsbalancens poster og dermed også egenkapitalen ultimo 2011 / primo 2012.

Der er derimod ikke taget forbehold overfor dermed selskabets balanceposter ultimo 2012, herunder egenkapitalen.

SKAT har - på trods af det - ved udøvelsen af skønnet over anparternes handelsværdi på udrejsetidspunktet udelukkende henset til den regnskabsmæssige egenkapital primo 2012.

Det er min opfattelse, at såfremt skønnet over anparternes handelsværdi udelukkende skulle baseres på den regnskabsmæssige egenkapital primo eller ultimo 2012, så havde det været mere nærliggende at basere værdiansættelsen på sidstnævnte, idet udrejsetidspunktet tidsmæssigt ligger tættere på den 31. december 2012 (ultimo) end 1. januar 2012 (primo).

Det forhold, at selskabets revisor i årsrapporten for 2012 har taget forbehold i forhold til egenkapitalen primo 2012 taler ligeledes til støtte for, at det er mere nærliggende at basere værdiansættelsen på den regnskabsmæssige egenkapital ultimo 2012.

Det er min opfattelse, at værdiansættelsen af anparterne ikke udelukkende skal baseres på den regnskabsmæssige egenkapital primo eller ultimo 2012.

Det er derimod min opfattelse, at det må bero på en konkret vurdering, hvad anparterne - på tidspunktet for min klients udrejse - vil kunne have indbragt ved et salg på det åbne marked.

Ved den vurdering er det min opfattelse, at der ikke udelukkende kan henses til selskabets regnskabsmæssige egenkapital primo 2012. Den kan indgå som én blandt flere faktorer. Men der bør helt åbenlyst ligeledes henses til, at anparternes værdi er påvirket af, at selskabets væsentligste aktiv i form af anparterne i [virksomhed6] efterfølgende blev værdiløse, og at det medførte, at selskabets regnskabsmæssige egenkapital ultimo 2012 blev negativ med kr. 49.263,00.

Det gøres gældende, at betingelserne for genoptagelse af min klients skatteansættelse for indkomståret 2012 er opfyldte, såfremt Landsskatteretten vurderer, at der – under de foreliggende omstændigheder - ved vurderingen af handelsværdien af anparterne i [virksomhed1] ApS på tidspunktet for min klients udrejse den 10. juli 2012 burde være henset til andet og mere end selskabets egenkapital primo 2012.

Det vil efter min opfattelse være af væsentlig betydning for sagens oplysning, at få indsigt i [virksomhed6] ApS’ momsindberetninger fra og med 2012 og frem til selskabets opløsning, hvorvidt selskabets skattepligtige henholdsvis momsgrundlag for samme periode er blevet ansat skønsmæssigt samt størrelsen på de krav, som SKAT måtte have anmeldt i konkursboet.

Jeg skal derfor opfordre skatteankestyrelsen til at tilvejebringe disse oplysninger.”

Landsskatterettens afgørelse

En skatteansættelse kan efter anmodning fra den skattepligtige ændres, såfremt denne senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. reglerne om ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

SKATs afgørelse om, hvorvidt der skal ske genoptagelse på baggrund af anmodningen, kan påklages til Landsskatteretten efter reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 5. Efter § 12, stk. 6, i Landsskatterettens forretningsorden, bekendtgørelse nr. 1428 af 13. december 2013, kan Landsskatteretten pålægge SKAT at genoptage sin afgørelse.

Det er et krav i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at de fremlagte oplysninger vurderes at kunne medføre en ændring af den tidligere ansættelse. En genoptagelse kan nægtes, såfremt det skønnes, at anmodningen udelukkende er ledsaget af oplysninger, der tidligere har dannet grundlag for sagen.

Afgørelsen, der er ønsket genoptaget, drejer sig om beskatning af værdien på anparter i forbindelse med ophør af klagerens skattepligt til landet efter aktieavancebeskatningslovens § 38.

Landsskatteretten finder på grundlag af det oplyste på retsmødet at kunne lægge til grund, at SKAT ved sin behandling af sagen, der resulterede i agterskrivelsen af 11. november 2013 om værdiansættelse af anparterne på fraflytningstidspunktet den 10. juni 2012, ikke havde inddraget oplysningerne i årsrapporten for [virksomhed4] ApS for 2012, der blev aflagt i juli 2013, ligesom SKAT heller ikke havde inddraget det forhold, at datterselskabet gik konkurs i maj 2013.

Landsskatteretten finder, at disse oplysninger kan have betydning for værdiansættelsen og derfor må anses for at være nye faktiske oplysninger efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage sin afgørelse.