Kendelse af 10-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 07-02-2021

SKAT har ændret klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 med henholdsvis 4.000 kr., 2.000 kr. og 2.000 kr. for andel af indtægter vedrørende udleje af stuehus.

SKAT har ændret klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 med 10.000 kr. for andel af indtægter vedrørende bortforpagtning af jord.

SKAT har alene godkendt fradrag for kørsel i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 med henholdsvis 2.841 kr., 2.929 kr. og 3.032 kr.

Landskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren ejer landbrugsejendommen beliggende [adresse1], [by1] (herefter ”ejendommen”) i lige sameje med sine to søskende. Ifølge oplysninger fra BBR er det samlede boligareal i stuehuset 279 m², heraf 104 m² tagetage. Kælderareal på 135 m² er ikke godkendt til beboelse. Stuehuset er opført i 1913 og ombygget i 2004.

Ejendommen med stuehus har i de påklagede indkomstår været bortforpagtet til klagerens far.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med sagens behandling hos SKAT blandt andet anført følgende i brev af 19. maj 2014:

”...

Huslejeniveau:

Huslejen er mellem parterne aftalt til 1.000 kr. pr. måned. Den lave husleje er begrundet i beboelsesbygningens alder, dårlige tilstand, høje varmeforbrug samt beliggenhed. Herudover er det mellem parterne aftalt at lejer står for den indvendige vedligehold. I flg. lejer har udgifterne til udskiftning af f.eks. loft og vægbeklædning kostet op til 20.000 kr. årligt.

Skat har argumenteret for at den reelle lejeværdi udgør ca. 2.500 kr. i 2010 og 2.000 kr. i 2011 og 2012. Parterne er indstillet på et kompromis, således at der accepteres en beskatning af forskellen mellem det oprindelig aftalte lejeniveau på 1.000 kr. og en skønnet markedsværdi på 2.000 kr. i 2010 og 1.500 kr. i hhv. 2011 og 2012.

...

Forpagtningsafgift 2011:

Vi har diskuteret niveauet for leje af jord og bygninger. Den blev nedsat i 2012 med 30.000 kr. (fra 63.000 kr. til 33.000 kr.) begrundet i at driften ikke ville være rentabelt med den oprindelige leje. Reelt omfatter lejemålet kun 5 ha. alm. agerjord. Herudover findes der if. parterne 5 ha. med græsareal og resten er med skov. Hele arealet er if. parterne meget kuperet og derfor mener parterne at lejen burde være nedsat allerede i 2011. (2010 var bundet af forpagtningskontrakten). Parterne har derfor indgået en aftale om at lejen reduceres med tilbageværende kraft - se vedlagte aftale.

...

Kørselsfradrag:

[person1] og [person2] har fratrukket udgifter til kørsel mellem bopæl og udlejningsejendommen. Dels har de haft opsyn med deres ejendom og dels har de især hjulpet med juletræproduktionen foruden markarbejdet m.v..

Skat har argumenteret for at der kun gives fradrag til opsyn med udlejningsejendommen svarende til 6 gange/år.

Vi mener at der herudover skal gives fradrag for den andel af kørslen der kan henføres til juletræsproduktionen. Der forventes solgt 50.000 stk. juletræer med start i 2016 og der forventes i den forbindelse realiseret et ganske fornuftigt driftsoverskud.

Selvom lejer har afholdt udgifterne til juletræsproduktionen hidtil er det aftalt mellem parterne at [person1] og [person2] modtager en del af dette driftsoverskud, når indtægterne fra salg af juletræer løber ind i 2016/17. Der henvises til vedlagte referat fra møde mellem parterne 13. december 2008.

[person2] anslår at 5 % af arbejdstiden vedrører hjælp med mark/kødkvæg, mens resten vedrører primært juletræproduktionen og opsyn med ejendommen.

...”

Der er endvidere fremlagt følgende materiale:

Af samarbejdsaftale indgået mellem de tre søskende den 3. maj 2008 fremgår blandt andet:

”...

1.2. Interne dispositionsbeføjelser.

1.2.1 Dag til dag beslutninger vedr. ejendommens vedligehold og lign. kan træffes af [person1] Alene. Større beslutninger omkring f.eks. nye investeringer, omlægninger af lån, salg af løsøre der ejes i fællesskab, samt indgåelse af nye kontrakter og ophævelse af eksisterende kontrakter og lign. træffes at os alle i enighed. Al kommunikation mellem ejerne og eksterne kontraktspartnere sker gennem den af os udpegede kontaktperson. P.t. er det [person1].

...”

Af forpagtningskontrakt af 3. maj 2008 fremgår:

”...

Forpagtningen omfatter ejendommens samlede jordtilliggende, ejendommens driftsbygninger samt andel i stuehus. Desuden omfatter forpagtningen ejendommens driftsmateriel og betalingsrettigheder.

Aftalen er indgået på følgende vilkår:

TID : Forpagtningen overtages den 31. december 2007 og ophører den 31. december 2010 uden forudgående opsigelse. Forpagtningen afleveres til den tid som den var overtaget, såfremt en forlængelse af kontrakten ikke har fundet sted. Forpagter har fortrinsret ved forlængelse.

PRIS : er aftalt til årligt 45.000 kr.+ moms for jorden med betalingsrettigheder, 10.000 kr.+ moms for driftsbygningerne, 8.000 kr. + moms for driftsmateriel og 12.000 kr. for andel i stuehus. Dette beløb tillægges ikke moms. Samler pris årlig 90.750,00 kr. incl moms. Forpagtningsafgiften indbetales til ejernes fælleskonto og tilfalder ejerne med 1/3 til hver.

BETALING : Hver den 31. Marts, 30. Juni, 31. september og 31. december med 1/4 af den årlige afgift svarende til 22.687,50 kr. Første betaling finder sted den 31. marts 2008 og sidste betaling den 31. december 2010.

...

VEDLIGEHOLDELSE DRIFTSBYGNINGER OG MASKINER : varetages af forpagter

Ved kontraktens ophør afleveres bygningerne og maskineri samme stand som modtaget, dog skal ejeren tåle almindelig slid og ælde.

...

EU-MARKEDSORDNINGER : Skulle ændringer i EU's markedsordninger medføre afgørende ændringer i forholdet mellem bortforpagter og forpagter, vil begge parter kunne kræve forpagtningsafgiften genforhandlet for kommende afgiftsbetalinger. Begæring om genforhandling vil have virkning for rater, der forfalder mere end 1 måned efter begæringens skriftlige fremsættelse.

...”

Af referat af familiemøde afholdt den 13. december 2008, fremgår følgende:

”Familiemøde Lørdag den 13 december 2008 i forbindelse med Julekomsammen.

Deltagene: [person3], [person1], [person2] - [person4] som er i udlandet er mundtligt orienteret.

Vedr. forpagtning af [adresse1], [by1]

Gældende mundtlig aftale mellem arvingerne af [adresse2] og [person3] nedskrevet på papir.

Det er en forudsætning for aftalen, at arvingerne vil brugen den nødvendige tid/ arbejde på gården for at beskytte/ruste virksomheden til fremtiden. Det må forventes at der vil være en del opgaver som [person3] ikke kunne varetage pga. sin manglende arm og førtidspension. Der vil opstå situationer hvor man iht. arbejdstilsynet og naturlig fornuft ikke vil kunne håndtere arbejdet ene mand. Arbejdet forventes at ligge inden for dyrkning af skov/natur, vedligeholdes af bygninger, Juletræsproduktion samt evt. nye arbejdsområder som forventes at kunne bidrage positiv til den fremtidige drift. Det må forventes at dette arbejde udgør ca. 50- 60 arbejdsdage for hver af arvingerne.

Der er en forventning om at juletræsproduktion giver afkast i 2016/17. 1/2 ha skov vil være klar til tømmer i 2020. Der forventes desuden at såfremt dette bliver passet vil være 1 ha klar i 2030. Det forventede overskud deles efter skønnet arbejdsindsats.

Da gården er af ældre stand må det forventes at der i nærmer fremtiden vil ligge et større arbejde i at nedriven enkelte af bygningerne eller der skal sen omfattende vedligeholdes.

Stuehuset vil kræve en del vedligeholdes hvis det stadig skulle kunne beboers. Det er aftalt at [person3] ikke stiller de store krav.

[person3] er villige til at købe materialer og stille maskiner til rådighed så længe han bor til leje. Det er aftalt at for patningen løbende tilpasses og [person3] er indstillet på at være behjælpelig med at finde nye indtægter til gården som også vil række udover en evt. forpagtningsaftale.”

Af forpagtningsaftale af 2. april 2012 fremgår følgende:

”Der aftales at lejer [person3], lejer [adresse1], [by1], for årligt 33.000; - kr. af udlejer [person4], [person1] og [person2].

Aftalen er gældende til en af parterne ønsker genforhandling.”

Af notat af 4. april 2012, fremgår det:

”Vedr. forpagtning af [adresse1][by1]

Det er aftalt at jordlejen 2011 fra dags dato reduceres til sammen niveau som for 2012 pga. kornpriser var ekstremt lave 70,- pr. tønde. I 2011.

Sted [adresse2].”

Af regnskaber for 2010, 2011 og 2012 vedrørende ejendommen fremgår blandt andet:

Den årlige kvadratmeterpris for stuehusets 279 m² udgør ved en husleje på 12.000 kr. 43,01 kr., ved en husleje på 18.000 kr. 64,52 kr. og ved en husleje på 24.000 kr. 86,01 kr.

Det fremgår af huslejestatistik for [by2] Kommune, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris for private udlejningsboliger (ikke ejerlejligheder), der er opført før 1949, i 2015 var på 693 kr., for almene familieboliger på 648 kr. og for private udlejningsboliger (ejerlejligheder) på 711 kr.

[by2] Kommune har i mail af 11. juni 2019 oplyst, at de ikke er i besiddelse af tidligere afgørelser om huslejeniveau i [by1] eller lignende områder.

Klageren havde indtil 25. maj 2012 bopæl på adressen [adresse3], [by3], og fra 25. maj 2012 bopæl på adressen [adresse4], [by3], henholdsvis 65,9 km og 65,6 km fra ejendommen.

Det fremgår af de fremlagte kørselsregnskaber for 2010, 2011 og 2012, at klageren har haft køreture mellem sin bopæl og ejendommen i alle årene vedrørende forefaldende arbejde på gården, plantning og klipning af juletræer, salg af juletræer, oprydning relateret til juletræer og oprydning efter brand. I 2010 er det opgjort til 68 ture, 68 ture i 2011 og 70 ture i 2012.

SKATs afgørelse

SKAT har ændret klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 således, at indtægt vedrørende udlejning af stuehus er forhøjet.

SKAT har ændret klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 således, at indtægt vedrørende bortforpagtning af jord er forhøjet.

SKAT har nedsat fradrag for kørsel i indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Som begrundelse har SKAT anført følgende:

” A. Indtægter ved udlejning

A.1.3. SKATs bemærkninger og begrundelse

Resultat ved udlejning af [adresse1] er skattepligtigt jf. statsskattelovens § 4.

Du og dine søskende skal beskattes af en indtægt, som svarer til den værdi, gården kunne forpagtes ud til, hvis der var tale om en ”fremmed” forpagter. Hvis gården forpagtes væk til en lavere værdi, beskattes I alligevel af den forpagtningsværdi, gården har ved bortforpagtning til tredjemand. Det følger af statsskattelovens § 4 stk. 1 litra b. Forskellen mellem den objektive udlejningsværdi og den faktiske leje vil være en gave til jeres far.

Indtægten ved udlejningen har i første omgang været aftalt til 75.000 kr. ekskl. moms inkl. stuehus. I aftalen indgår, at forpagteren, (jeres far), modtager det årlige EU-tilskud på ca. 33-40.000 kr. Aftalen er indgået mellem interesseforbundne parter, nemlig far og børn.

Fra og med 2011 udbetaler [virksomhed1] et årligt beløb på ca. 31.000 kr. vedrørende en opsat mast på ejendommen. Beløbet udbetales til jeres far.

Fra april 2012 nedsættes forpagtningsindtægten for den erhvervsmæssige del af ejendommen fra 63.000 kr. til 33.000 kr. Der er ikke fremlagt nærmere oplysninger om grundlaget for denne nedsættelse af forpagtningsafgiften. Det fremgår ikke af aftalen fra april 2012, hvad de 33.000 kr. omfatter, men SKAT antager, at der herudover betales 12.000 kr. for leje af stuehus. Forpagter skal herefter betale 33.000 kr. i forpagtning ekskl. stuehus, men modtager ca. samme beløb i EU-tilskud samt yderligere 31.000 kr. fra [virksomhed1]. Forpagter modtager altså ca. 31.000 kr. mere, end han skal betale i forpagtning.

Hvis ikke I udlejede ejendommen, (for i alt 45.000 kr. årligt inkl. leje af stuehus), ville I som ejere af ejendommen kunne modtage EU-tilskud med omkring 35.000 kr. årligt samt et beløb fra [virksomhed1] på ca. 31.000 kr. årligt.

SKAT finder, at de indgåede aftaler om forpagtning og dennes værdi samlet set ikke svarer til, hvad en aftale med tredjemand ville indeholde. Her ville udlejer normalt ikke nedsætte forpagtningsafgiften fra 75.000 kr. til 45.000 kr. og samtidig acceptere, at forpagter modtog et årligt beløb fra [virksomhed1] på 31.000 kr. samt EU-tilskud på ca. 35.000 kr. eller i alt ca. 66.000 kr.

Ved indgåelse af den første aftale den 3/5 2008 udgør den årlige leje 75.000 kr. ekskl. moms. I aftalen indgår, at forpagteren, (jeres far), modtager det årlige EU-tilskud på ca. 33-40.000 kr.

SKAT har ikke kommentarer til de værdier, som parterne ved forpagtningsaftale af 3/5 2008 har aftalt for leje af jord, driftsmidler og driftsbygninger. Der er opdyrket ca. 15 ha jord, hvilket svarer til en jordleje på ca. 3.000 kr. pr. hektar årligt.

Derimod anses 1.000 kr. månedligt ikke at svare til det, stuehuset kan udlejes for. Ifølge BBR er der tale om et stuehus fra 1913, som er ombygget i 2004. Stuehuset består af stueplan på 175 m2 samt 104 m2 tagetage og 135 m2 kælder. Det er oplyst af jeres far, [person3] og hans rådgiver, [person5] fra [virksomhed2], at stuehuset er stort, men dårligt vedligeholdt og isoleret. Det kan koste op til 40.000 kr. om året at varme huset op. ...

...

Fra 2011 modtages der årligt over 30.000 kr. fra [virksomhed1] som betaling for opstillet mast. Jeres far modtager ifølge jeres aftale dette beløb.

Aftalen med [virksomhed1] omfatter leje af et areal på ca. 60 m2 til etablering af en antenneposition. Der etableres på arealet en maks. 30 meter rørmast med udvendige antenner med tilhørende udstyr og fundament. Adgangsvej til antenneposition afholdes af [virksomhed1]. Ifølge SKATs oplysninger står [virksomhed1]s mast i nærheden af ejendommens bygninger, men hindrer ikke den erhvervsmæssige anvendelse af jord og bygninger. Aftalen indeholder ikke omtale af gener. Jeres far har dog oplyst, at der kan være lydgener ved særlige vindforhold.

Jeres far modtager hele udbetalingen fra [virksomhed1]. I forpagtningsforhold mellem personer uden interessefællesskab/familierelationer ville betalinger fra [virksomhed1] normalt tilfalde ejeren af ejendommen. Til gengæld ville forpagtningsafgiften eventuelt blive nedsat med et (mindre) beløb efter aftale.

Ovenstående udgangspunkt lægger SKAT til grund ved opgørelsen af det beløb, I som ejere af

ejendommen skal beskattes af fra og med 2011. Lejen for jord, driftsbygninger og driftsmidler anses at udgøre uændret 63.000 kr. årligt. Indtægt fra [virksomhed1] udgør ca. 31.000 kr. årligt, og denne indtægt tilfalder som udgangspunkt ejeren af ejendommen. Den skattepligtige indtægt vedrørende stuehuset nedsættes derimod skønsmæssigt fra 30.000 kr. til 24.000 kr. I skønnet tages der udgangspunkt i, at masten er synlig, men ikke anses at give væsentlige støjgener eller i øvrigt påvirke det daglige private liv i stuehuset. Der er desuden henset til, at huslejen for stuehuset i forvejen er ansat lavt.

...

For 2012 blev det aftalt, at lejen for jord, driftsbygninger og driftsmidler skulle nedsættes fra 63.000 kr. til 33.000 kr. Årsagen var, at driften ikke var rentabel ud fra en forpagtningsudgift på 63.000 kr. Den aftalte pris på 33.000 kr. forekommer lavt sat, men accepteres efter omstændighederne.

...

A.1.5. SKATs afgørelse

Stuehusets udlejningsværdi har af SKAT været foreslået ansat til 2.500 kr. i 2010 og 2.000 kr. pr. måned fra og med 2011. Reduktionen i 2011 skyldes eventuelle gener fra [virksomhed1]-masten.

Efter omstændighederne og under hensyn til jeres forklaring om husets stand og vedligeholdelsespligt accepterer SKAT, at den månedlige husleje ansættes til 2.000 kr. i 2010 og 1.500 kr. i 2011 og 2012.

Da der med disse beløb er taget højde for de eventuelle gener fra masten, gives der ikke yderligere nedslag herfor. SKAT har aldrig, (som påstået af jer), argumenteret for, at mastelejen skulle medføre en lejestigning. Derimod har SKAT anført, at [virksomhed1]-indtægten er lejer uvedkommende, og bør betragtes som en direkte indkomst for jer som ejere. Ud over reduktionen i huslejen for stuehuset, påvirker betalingen ikke huslejen/forpagtningen.

I ønsker nu, at der med tilbagevirkende kraft skal ændres i forpagtningsafgiften for jord, bygninger og driftsmidler for 2011. Notatet er dateret 4. april 2012, men må anses for udarbejdet her i 2014. SKAT finder ikke, at juridisk bindende aftaler kan ændres tilfældigt med tilbagevirkende kraft. Dette ville heller ikke forekomme i almindelige handelsforhold uden interessefællesskab. SKAT accepterer derfor ikke jeres anmodning om ændring af beskatningen for 2011.

Fælles for SKATs vurderinger omkring [adresse1] ligger, at der skal skelnes mellem de aftaler, som udspringer af almindelige forretningsmæssige forhold, og de aftaler, som udspringer af familiære forhold.

Beskatningsgrundlaget udgør:

...

C. Kørselsfradrag

C.1.3. SKATs bemærkninger og begrundelse

Du har fratrukket kørsel mellem [adresse1] og dit hjem med følgende beløb:

Ifølge Krak er afstanden fra henholdsvis din adresse på [adresse3] og [adresse4] ca. 66,5 km., altså 133 km. pr. gang.

Det er oplyst, at den største del af din kørsel til [adresse1] foregår, når du skal hjælpe din far med arbejde i skov og på mark.

Du har fradrag for befordring til indtægtsgivende arbejde, herunder selvstændig virksomhed. Din selvstændige virksomhed består i bortforpagtning af [adresse1]. Den består ikke i drift af [adresse1]. Forpagteren, (din far), har overtaget driften af gården og vedligeholdelsespligten for driftsbygningerne. Hvis du kører til [adresse1] for at hjælpe, anses udgiften for privat. Du vil derfor kun have erhvervsmæssig kørsel i forbindelse med eventuelle tilsyn af ejendommen.

Efter omstændighederne godkendes der skønsmæssigt fradrag for kørsel til [adresse1], 1 gang hver anden måned, i alt 6 gange om året. I skønnet er der taget udgangspunkt i, at der gives fradrag for tilsyn og eventuel udvendig vedligehold af stuehuset. Fradraget udgør efter ligningslovens § 9B følgende beløb:

Der henvises til SKATs juridiske vejledning, afsnit C.A.4.3.3.1.2 om definitionen på ”arbejdsplads”.

Her fremgår at ”Det er en forudsætning for fradraget, at der er tale om befordring til og fra en indtægtsgivende arbejdsplads,” og ”Begrebet “arbejdsplads” er det samme i forhold til LL § 9 C og LL § 9 B.” Der kan desuden henvises til afgørelse fra Vestre Landsret, TfS 1996.334, hvor en skatteyder fik godkendt et begrænset antal gange med kørsel til den udlejningsejendom, hvori hans mor boede.

...

C.1.5. SKATs afgørelse

SKAT finder, at ovennævnte referat bærer præg af at være skrevet i forbindelse med skattesagen, ligesom den bærer præg af at få beskrevet nogle familieforhold, så de passer ind i nogle juridiske rammer.

SKAT finder, at der oprindeligt har været tale om, at jeres far fortsat skulle drive gården, mens I børn af økonomiske årsager skulle eje den. Man har derfor udarbejdet en forpagtningsaftale, som skulle gøre dette muligt.

Der har sikkert fra begge parter været forventning om, at I børn skulle hjælpe jeres far med noget praktisk arbejde. Det er heller ikke ualmindeligt i familieforhold uden ejer/forpagter-relationer eller anden erhvervsmæssig relation.

Det oplyses nu, at der har været en aftale om, at et forventet overskud ved juletræsproduktion skal deles efter skønnet arbejdsindsats.

For det første er der stor usikkerhed omkring, om juletræsproduktionen vil give overskud. Der er således måske slet ikke noget overskud at dele. For det andet er der ikke tale om en egentlig juridisk aftale. Aftalen beskriver intet om, hvordan ”forventet overskud” eller ”arbejdsindsats” opgøres. I børn vil ikke ud fra det pågældende papir kunne gøre krav på noget ”overskud”. Der er ikke tale om en aftale, der kan gøres op i kroner.

SKAT finder, at din kørsel til [adresse1] vedrører din familierelation til din far, og ikke drift af en erhvervsmæssig virksomhed, som du driver. SKAT fastholder derfor sin ændring af skatteansættelsen som beskrevet ovenfor under punkt C.1.3.

Fælles for alle SKATs vurderinger omkring [adresse1] er som tidligere nævnt, at der skal skelnes mellem de aftaler, som udspringer af almindelige forretningsmæssige forhold, og de aftaler, som udspringer af de familiære forhold.

Samlet set godkender SKAT følgende beløb for skatteårene 2010-2012:

Du har selvangivet beskatning efter reglerne i virksomhedsskatteloven, kapitalafkastordning. Der foretages ikke ændringer hertil.

...”

SKAT har i forbindelse med sagens behandling hos Skatteankestyrelsen udtalt følgende:

”...

1. Kørselsfradrag

Under SKATs sagsbehandling har klager/rådgiver fremført, at kørslen især vedrører arbejdet med juletræsproduktion. I indsigelser af 19/5 2014 har rådgiver [person5] fra [virksomhed2] tidligere oplyst, at 95 % af den foretagne kørsel vedrører juletræsproduktion og opsyn med ejendommen.

Det oplyses nu i klagen, at formålet med kørsel til ejendommen især har været reparation og vedligeholdelse af ejendommen, mindst 65 dage i 2010, 61 dage i 2011 og 62 dage i 2012. Der er tale om i gennemsnit mere end 1 gang om ugen med en kørsel pr. gang på ca. 133 km. Skatteyder har fuldtidsarbejde som lønmodtager. Kørslen er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, hverken med datoer, kørselsregnskab, materialekvitteringer eller andet.

Ved vurdering af antal dage med fradragsberettiget kørsel til arbejde på ejendommen bør tages udgangspunkt i, at udgifter til ejendommens forbedring ikke er fradragsberettiget Ejendommen er overtaget 31 /12 2007, så udgifter der sætter ejendommen i en bedre stand end på dette tidspunkt, må betragtes som forbedringer. Det må antages at være det meste arbejde på ejendommen. Kørsel i forbindelse med forbedringer må anses at vedrøre formuen og ikke driften af ejendommen, og bør derfor ikke godkendes.

Forpagter, (faderen), har ifølge forpagtningsaftalen vedligeholdelsesforpligtelsen på driftsbygningerne samt den indvendige vedligeholdelsesforpligtelse på stuehuset. Udgifter på stuehuset er i alt afholdt med 18.745 kr. i 2010, 24.348 kr. i 2011 og 6.327 kr. i 2012. Som vedligehold har SKAT godkendt i alt 10.500 kr. i 2010 og 3.000 kr. i hvert af årene 2011 og 2012. De resterende udgifter er anset som forbedringer. Rådgiver [person5] anfører i indsigelser af 19/5 2014, at der ikke er gennemført forbedringer på beboelsen i 2011-2012.

SKAT indstiller, at der foretages et skøn over antal dage med tilsyn og vedligeholdelsesarbejde på ejendommen, (stuehuset).

Maksimalt de første 60 dage med kørsel kan være efter reglerne i ligningslovens § 9B. De resterende dage opgøres fradrag efter ligningslovens§ 9C. For 2008 har [person2] fratrukket underskud i virksomhed med 2.998 kr. og i 2009 med 17.939 kr. Det må derfor antages, at en stor del af de første 60 dage er fratrukket allerede forud for 2010.

Antal dage med erhvervsmæssig kørsel indstilles godkendt efter ligningslovens § 9C for den eventuelle godkendte kørsel, som ligger ud over 60 dage målt fra 1/1 2008.

2. Huslejeniveau

SKAT har ansat huslejen for stuehuset til 2.000 kr. pr. måned i 2010 og 1.500 kr. pr. måned i 2011 og 2012. Rådgiver [person5] fra [virksomhed2] har i brev af 19/5 2014 selv foreslået disse værdier.

Det gøres nu gældende i klagen, at den af SKAT ansatte værdi er over markedslejen.

Det anføres, at faderen ikke har lejet 1. salen på 104 m2., som har stået tom og afventet søsterens situation i USA.

SKAT har under sagens behandling spurgt både [person2] og [person5], om hele stuehuset var omfattet af forpagtningsaftalen. Begge har i første omgang givet udtryk for, at der var uklarhed om det. Direkte forespurgt har [person5] telefonisk den 23/4 2014 givet udtryk for, at sagen bør tage udgangspunkt i, at datteren kan "komme hjem" og bo hos sin far, altså den mindst indgribende betragtning. SKAT har derfor behandlet sagen efter dette regelsæt.

Hvis markedslejen skal vurderes med udgangspunkt i, at 1. salen ikke indgår i udlejningen, skal de tre søskende beregne ejendomsværdiskat af ejendommen og kan ikke fratrække vedligeholdelsesudgifter på denne del af ejendommen.

SKAT indstiller, at de foretagne skøn over huslejen fastholdes.

3. Forpagtningsafgift

Parterne havde oprindeligt fastsat forpagtningsafgiften til 63.000 kr. årligt. Det er dokumenteret, at der i foråret 2012 laves en ny aftale, som nedsætter forpagtningsafgiften til 33.000 kr. SKAT har godkendt disse værdier.

Det anføres i klagen, at man også har aftalt en nedsættelse til 33.000 kr. for 2011. Det fremgår af indsigelser af 19/5 2014, at:

"Vi har diskuteret niveauet for leje af jord og bygninger. Den blev nedsat i 2012 ..., og derfor mener parterne, at lejen burde være nedsat allerede i 2011 (2010 var bundet af forpagtningskontrakten). Parterne har derfor indgået en aftale om, at lejen reduceres med tilbageværende kraft - se vedlagte aftale ... "

SKAT har opfattet dette afsnit i indsigelserne på den måde, at man på et møde i 2014 har indgået den nye aftale.

Spørgsmålet er, om man kan ændre aftalen med tilbagevirkende kraft, (enten i 2012 eller i 2014), og hvad den reelle udlejningsværdi bør være for 2011. Parterne var enige om, at den var 63.000 kr. i 2010 og 33.000 kr. i 2012. SKAT indstiller, at man fastholder de oprindeligt aftalte beløb mellem parterne.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse for så vidt angår huslejeniveau og kørselsfradrag for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 og forpagtningsafgift for 2011 skal ændres således, at klagerens skattepligtige indkomst i årene nedsættes med henholdsvis 36.438 kr., 45.441 kr. og 37.294 kr.

Klagerens repræsentant har subsidiært nedlagt påstand om, at klagerens indkomst nedsættes med et mindre skønsmæssigt beløb.

Som begrundelse har repræsentanten anført følgende:

”...

Forhold 1 - vedrørende kørselsudgifter

Det må lægges til grund, at afstanden mellem klagers bopæl og ejendommen beliggende [adresse1], [by1] er objektiv. Størrelsen af det kørselsfradrag som klager herefter skal imødekommes må således bero på en konkret stillingtagen til formålet med kørslen samt antallet af kørte ture.

Jeg er for så vidt enig med SKAT når det anføres, at der jo ikke er tale om kørsel til et indtægtsgivende arbejde (Ligningslovens § 9C), ligesom der ikke køres til ejendommen i forbindelse med driften på ejendommen (ligningslovens § 9B), da den jo netop er bortforpagtet til faderen.

Imidlertid overser SKAT tilsyneladende fuldstændigt, at en ejer af en ejendom kan have andre formål med at køre til en ejendom. Eksempelvis kan der være tale om situationer, hvor ejerne ønsker at foretage forbedringer på ejendommen, ligesom der kan være vedligeholdelsesarbejder på ejendommen som ikke efter lejeaftalen kan pålægges lejeren. Disse formål berettiger efter min opfattelse også til fradrag for befordring, idet denne kørsel er omfattet af Ligningslovens § 9B.

Nedenfor har [person2] skitseret formålet med hans kørsel til ejendommen for så vidt angår indkomstårene 2010, 2011 og 2012 (antal dage i parentes):

Beskrivelse af projekter i år 2010:

- Anlæg til tørring af korn støbt på stedet - (10 dage)

- Udskiftning af terrasse ved stuehus - (5 dage)

- Halmbrændingsanlæg udskiftet til brændefyr inkl. ny brandsikring - (20 dage)

- Opretning af gulv i værksted - (5 dage)

- Opretning af tagkonstruktion på bygning mod [adresse1] (tagplader demonteret, enkelt spær udskiftet eller forstærkning ilagt) – (20 dage)

- Vandskade på staldbygning - (5 dage)

Beskrivelse af projekter i år 2011:

- Udvidelse af terrasse ved stuehus - (5 dage)

- Maling af gavle stuehus - (3 dage)

- Udskiftning af Velux vindue Stuehus - (3 dage)

- Kvist på stuehus efterisoleret samt ny facade beklædning - (15 dage)

- Opbygning af portåbning på bygning mod syd (ved korntørringsanlæg) - (20 dage)

- Stormskade tagplader staldbygning mod vest - (5 dage)

- Isolering af værksted - (10 dage)

Beskrivelse af projekter i år 2012:

- Energirenovering af udestue med udskiftning af glasplader til termotag og nye vinduer på udestue - (25 dage)

- Forsikringsskade i forbindelse med brand - (5 dage)

- Etablering af udluftning i lille bad - (2 dage)

- Etablering af opvarmet værksted i bygning mod nord - (30 dage)

Der er tale om kørsel opgjort af [person2] set i forhold til de største projekter/arbejder der er foretaget på ejendommen. Arbejdet kan i et vist omfang dokumenteres i det omfang, der er indkøbt materialer til arbejdet. Hvis Landsskatteretten har behov herfor eftersender vi fornøden dokumentation.

Umiddelbart kan man tænke, at projekterne har taget mange dage og dermed kostet meget kørsel, men det må erindres, at klager har fuldtidsarbejde ved siden af, at han ejer den pågældende ejendom. Der er derfor ikke altid tale om hele arbejdsdage, men i forhold til kørselsfradraget skal det ikke komme klager til skade.

Der kan udover de anførte projekter være andre besøg på ejendommen som ikke er anført. Der vil være tale om helt få gange, men det forklarer forskellen på det selvangivne beløb og det beløb der kan beregnes ud fra ovenstående projektbeskrivelser.

På den baggrund gør jeg gældende, at de selvangivne beløb vedrørende kørsel skal opretholdes.

Forhold 2 - vedrørende huslejeniveau

Som det fremgår af sagsfremstillingen har ejernes far lejet stuehuset for 1.000 kr. pr. måned, jf. den aftale der blev indgået i forbindelse med børnenes køb af ejendommen.

Under sagsbehandlingen af nærværende sag forhøjede SKAT indledningsvist huslejen til 2.500 kr. pr. måned for indkomståret 2010, mens huslejen for indkomstårene 2011 og 2012 blev sat op til 2.000 kr. pr. måned.

Efter vores input til SKAT's agterskrivelse blev afgørelsen at huslejen blev sat til 2.000 pr. måned for indkomståret 2010, mens huslejen for indkomstårene 2011 og 2012 nedsættes ti! 1.500 kr. pr. måned kr.

Baggrunden for at huslejen er mindre i 2011 og 2012 set i forhold til tidligere indkomstår er, at [virksomhed1] rejste en telemast tæt på huset.

Uanset det relativt lave huslejeniveau gør jeg gældende, at SKAT's forhøjelse løfter huslejen til et niveau der bringer den over markedslejen. [person2] har således nedenfor anført en række bemærkninger om husets tilstand m.v.:

"Huset består af høj kælder, stueplan og 1 sal.

1. sal udgør 104m2, men den lejes ikke ud til vores far, da den står og afventer vores søsters situation i USA. Stuehuset er fra 1913, altså over 100 år gammel. Huslejen blev fastsat ud fra den tilstand huset var i, da vores mor gik bort i 2007. Især perioden, hvor vores mor var syg, krævede store ændringer af huset. Hendes sygdom betød, at hun over en kort årrække gik fra at kunne klare sig selv med en stok, til at til at sidde i en kørestol med respirator, hvor hun kontaktede os med blink med øjnene og krævede hjælp fra hjælpere 24 timer i døgnet.

Plejen af vores mor i hjemmet medførte således en stor nedslidning af stueetagen.

Ejendommen blev omdannet til et hjem, hvor der kunne komme en elektrisk kørestol med respirator omkring. (Kørestolen vejede over 200kg). Der blevet monteret skinnelift i flere rum for at hjælpe personalet, som var til stede 24 timer i døgnet. Der blev opført et nyt badeværelse i den nordlige ende af huset (monteret som let konstruktion uden på den eksisterende bolig), hvilket medførte at der konstant var gennemgang af tung kørestol igennem huset. Denne gennemgribende nedslidning og ændringer af huset sammenlagt med en meget høj varmeudgift i det 100 år gammel hus har været afgørende for huslejen på de 1.000 kr. pr. måned.

I forbindelse med indgåelsen af aftalen omkring husleje blev det aftalt, at lejeren skulle stå for den indvendige vedligeholdelse af gulve, lofter, isolering mm. i stueetagen".

Det fremgår af afgørelsen, at SKAT har fastsat udlejningsværdien under hensyn til husets stand og lejers vedligeholdelsespligt. Jeg gør gældende, at markedslejen skal fastsættes ud fra et beløb, der svarer til det beløb som ejerne kan opnå ved at leje huset ud til en ekstern part. Hvis tingene skal sættes på spidsen kan det diskuteres om huset overhovedet kan lejes ud til en ekstern part som det ser ud pt. På den baggrund gør jeg gældende, at en husleje på 1.000 kr. pr. måned er udtryk for markedslejen.

Jeg tager forbehold for på et senere tidspunkt at bede Landsskatteretten om tilsagn om at betale for at der afholdes en syns- og skønsforretning med det formål at få en uvildig skønsmand til at udtale sig om markedslejen.

Forhold 3 - vedrørende forpagtningsafgift

Forpagtningsafgiften vedrørende landbrugsjorden var oprindelig fastsat til 63.000 kr. årligt. Dette beløb viste sig efterfølgende at være urealistisk højt, og parterne aftalte derfor på et senere tidspunkt at afgiften skulle nedsættes til 33.000 kr.

SKAT har accepteret, at forpagtningsafgiften for 2012 er nedsat til 33.000 kr.

Parterne aftalte imidlertid også, at forpagtningsafgiften for 2011 skulle nedsættes tilsvarende. SKAT anfører i den forbindelse, at det notat, der er dateret i april 2012 reelt er udarbejdet i 2014. Hvor SKAT har den viden eller formodning fra ved jeg ganske enkelt Ikke, men under alle omstændigheder må det ligges til grund, at faderen skal betale markedslejen for jorden, og hvis den alene udgør 33.000 kr. i 2012 må det have formodningen for sig, at dette beløb også var udtryk for markedslejen i 2011.

Det er I øvrigt Ikke usædvanligt at der ændres I forpagtningsaftaler også med tilbagevirkende kraft, idet en ændret aftale kan være fundamentet til at opretholde en aftale fremadrettet.

Da markedsprisen for at forpagte jorden til den pågældende ejendom næppe er højere en 33.000 kr. i 2012 og parterne er enige om at ændre forpagtningsafgiften tilsvarende for 2011 gør jeg gældende, at SKAT's afgørelse skal ændres på dette punkt.”

Landsskatterettens afgørelse

Lejeindtægt af stuehus

Indtægter ved udlejning af fast ejendom er indkomstskattepligtige og skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 4, litra b.

Hvis ejeren af en fast ejendom overlader benyttelsen af ejendommen til en slægtning eller anden nærtstående person enten vederlagsfrit eller for en leje, der ikke er uvæsentlig lavere end markedslejen, beskattes ejeren af den objektive udlejningsværdi. Der henvises til Højesterets dom af 29. oktober 2002, offentliggjort i SKM2002.547.HR.

Ejendommen bliver udlejet til klagerens far. Forholdet er derfor omfattet af den personkreds af nærtstående eller familie, for hvem der kan fastsættes en objektiv udlejningsværdi.

Ved skønnet over den objektive udlejningsværdi tages der udgangspunkt i den leje, som ejendommen skønsmæssigt kan indbringe ved udlejning til tredjemand, jf. statsskattelovens § 4, litra b, sidste pkt., og som lovligt kan opkræves efter lejelovgivningens regler. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 1. februar 2005, offentliggjort i SKM2005.112.VLR.

Ejendommen er beliggende i [by2] Kommune, der er en såkaldt reguleret kommune, der er omfattet af boligreguleringsloven. I en reguleret kommune er der regler for huslejens størrelse ved indgåelse af lejeaftaler. Der henvises til dagældende lovbekendtgørelse nr. 962 af 8. november 2010 om midlertidig regulering af boligforholdene om omkostningsbestemt leje (boligreguleringsloven).

Når bestemmelserne i boligreguleringsloven er gældende, skal lejen som udgangspunkt fastsættes til den omkostningsbestemte leje. Ejendommen er imidlertid omfattet af reglerne for småejendomme, hvorfor lejen ikke væsentligt må overstige det lejedes værdi. Det følger af dagældende boligreguleringslovs § 29 C, at lejen ikke væsentligt må overstige den leje, der betales for tilsvarende lejeforhold, omfattet af reglerne i lovens kapitel II-IV med leje reguleret efter lovens § 7, med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand.

Værdien af det udlejede skal fastlægges ved sammenligning med en leje, som er almindeligt gældende i kvarteret eller områder for tilsvarende bolig med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsesplan. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 28. januar 2015, journalnr. 13-5907161 (afgørelsen kan findes på www.afgoerelsesdatabasen.dk).

Forpagtningsaftalen regulerer intet vedrørende dispositionen over stuehuset, herunder forhold vedrørende det udlejedes areal og antal kvadratmeter, anvendelsen af stuehuset eller begrænsninger i rådigheden heraf m.v.

Retten lægger derfor til grund, at lejeren – klagerens far – havde rådighed over hele stuehuset, der består af stueplan på 175 m² og en tagetage på 104 m² samt en kælder på 135 m², hvilket giver et samlet boligareal godkendt til beboelse på 279 m². Med en årlig husleje på 12.000 kr. for indkomstårene 2010-2012, og et samlet boligareal på 279 m² svarer huslejen til en kvadratmeterpris på 43,01 kr. pr. m² pr. år. Beregnes den årlige kvadratmeterpris udelukkende for stueetagen med et beboelsesareal på 175 m² svarer huslejen til en kvadratmeterpris på 68,57 kr. pr. m² pr. år i perioden.

Ved fastsættelse af den objektive udlejningsværdi er der ikke tale om en fast kvadratmeterpris, men et spænd indenfor hvor markedslejen må anses at ligge. I forhold til den indhentede huslejestatistik for kvadratmeterpriserne i [by2] Kommune samt oplysningerne om klagerens ejendom, er det rettens vurdering, at et huslejeniveau svarende til en kvadratmeterpris på henholdsvis 43,01 kr. eller 68,57 kr. eksklusive forbrug pr. m² pr. år i perioden 2010-2012, må anses for at ligge væsentligt under markedslejen i [by1] og i [by2] Kommune.

Den indhentede huslejestatistik over kvadratmeterpriserne i [by2] Kommune er gennemsnitlige kvadratmeterpriser i hele kommunen, hvilket betyder, at der er huslejepriser i kommunen som både kan være lavere og er højere, ligesom der er stor forskel på beliggenheden af lejemålene i kommunen, om de er beliggende i henholdsvis landlige omgivelser eller i byerne, boligens størrelse, vedligeholdelsesstand, udstyr og forbrugsudgifter, samt bygningernes og lejemålenes opførelsesår. Andre forhold, der også har indvirkning på huslejens størrelse, kan være afstand til offentlig transport, motorvej, større byer og indkøbsmuligheder m.v.

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris i hele [by2] Kommune var i 2015 væsentligt højere end kvadratmeterprisen i nærværende sag.

Det er imidlertid rettens vurdering, at idet der ikke foreligger mere konkrete oplysninger om sammenlignelige lejemål, herunder beliggenhed, stand, størrelse og størrelsen af forbrugsudgifter samt huslejeniveau og kvadratmeterpriserne for [adresse1] i [by1], og området omkring eller i [by1], er der ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over den objektive udlejningsværdi.

Retten har herved lagt vægt på, at SKATs skøn ligger væsentligt under det gennemsnitlige huslejeniveau i [by2] kommune, og at den af SKAT fastsatte skønsmæssige husleje er sket med udgangspunkt i et forelagt kompromis fra klagerens og dennes repræsentants side i brev af 19. maj 2014.

Retten fastsætter derfor på det foreliggende grundlag og efter en konkret vurdering den objektive udlejningsværdi for 2010 til 24.000 kr., og for 2011 og 2012 til 18.000 kr., hvilket er i overensstemmelse med SKATs afgørelse, og svarer til en månedlig husleje på 2.000 kr. i 2010 og 1.500 kr. i 2011 og 2012.

Klageren ejer ejendommen i lige sameje med sine to søskende, og udlejningsvirksomhedens resultat skal derfor deles ligeligt mellem klageren og dennes to søskende, det vil sige med 1/3 til hver ejer.

Klagerens andel af den samlede lejeindtægt for stuehuset for 2010 udgør således 1/3 af 24.000 kr. i alt 8.000 kr., og for årene 2011 og 2012 1/3 af 18.000 kr., i alt 6.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse på dette punkt.

Forpagtningsafgift

Indtægter ved bortforpagtning af fast ejendom er indkomstskattepligtige og skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 4, litra b.

Statsskattelovens § 4 indeholder et retserhvervelsesprincip, hvor det afgørende for periodiseringen af indkomsten er det tidspunkt, hvor indkomstmodtageren erhverver et retligt krav på indtægten. Retserhvervelsesprincippet indebærer, at skattepligtig indkomst skal beskattes, når indkomstmodtageren har erhvervet ret til indtægten, det vil sige på det tidspunkt, hvor skatteyderen opnår et privatretligt krav på betaling. Retserhvervelsesprincippet medfører således, at der sker beskatning på det tidspunkt, hvor der består et retskrav på betaling, uanset om skatteyderen faktisk modtager betalingen.

Når der først er erhvervet ret til en indkomst, kan et efterfølgende afkald eller tilbagebetaling ikke tillægges skattemæssig betydning, jf. TfS 1998,5 ØLD og Landsskatterettens afgørelse af 2. november 2016 journalnr. 13-6436146 (afgørelsen kan findes på www.afgoerelsesdatabasen.dk).

Betalingen af forpagtningsafgiften er aftalt til 4 gange årligt henholdsvis hver den 31. marts, den 30. juni, den 31. september og den 31. december.

Forpagtningsaftalen nævner kun genforhandling af forpagtningsafgiften og kommende afgiftsbetalinger ved ændringer i EU’s markedsordninger, som medfører afgørende ændringer i forholdet mellem bortforpagter og forpagter. Her bestemmer kontrakten, at begæring om genforhandling vil have virkning for rater, der forfalder mere end 1 måned efter begæringens skriftlige fremsættelse.

Idet forpagtningsaftalen ikke indeholder andre bestemmelser vedrørende genforhandling af forpagtningsafgiften, finder retten, at ovenstående bestemmelse kan lægges til grund ved ændringen af forpagtningsafgiften i nærværende sag, og at ændringen af forpagtningsafgiften fra 63.000 kr. årligt til 33.000 kr. skal have virkning for rater, der forfalder mere end 1 måned efter begæringens skriftlige fremsættelse, eller i nærværende tilfælde efter den underskrevne ændringsaftale vedrørende forpagtningsafgiften.

Det er derfor rettens vurdering, at klageren ikke ved det fremlagte notat af 4. april 2012 med skattemæssig virkning har kunnet give afkald på retten til forpagtningsindtægten med tilbagevirkende kraft. Retten finder således, at klageren har erhvervet ret til den årlige forpagtningsafgift for 2011 på i alt 63.000 kr. eksklusive moms.

Klagerens andel af den samlede forpagtningsindtægt for indkomståret 2011 udgør således 1/3 af 63.000 kr. i alt 21.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse på dette punkt.

Kørselsfradrag

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger blandt andet af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Klagerens erhvervsmæssige virksomhed består af bortforpagtning og udlejningsvirksomhed.

Det fremgår blandt andet af forpagtningsaftalen, at forpagtningen omfatter ejendommens samlede jordtilliggende, ejendommens driftsbygninger og driftsmateriel samt andel i stuehus, og at vedligeholdelse af driftsbygninger og maskiner varetages af forpagter, ligesom bygningerne og maskineri afleveres i samme stand som modtaget ved kontraktens ophør, men at ejeren skal tåle almindeligt slid og ælde.

Af de fremlagte kørselsregnskaber fremgår det, at klageren i perioden 2010-2012 har haft flere køreture mellem sin bopæl og udlejningsejendommen vedrørende forefaldende arbejde, plantning, klipning og gødning af juletræer, salg af juletræer, oprydning relateret til juletræer og oprydning efter brand. I klagen har repræsentanten beskrevet, hvilke projekter – udover juletræsproduktion – klagerens kørsel vedrørte, og som klageren ønsker kørselsfradrag for. I 2010 er det opgjort til 68 ture, 68 ture i 2011 og 70 ture i 2012.

SKAT har skønsmæssigt godkendt fradrag for kørsel til ejendommen med en gang hver anden måned, svarende til 6 ture om året. SKAT har i deres skøn lagt vægt på, at der gives fradrag for kørsel i forbindelse med tilsyn af ejendommen og eventuelt udvendig vedligeholdelse af stuehuset, og at der ikke gives fradrag for kørsel, der vedrører driften af jorden, arbejde på driftsbygningerne og forbedringsarbejder på stuehuset. SKAT har skønsmæssigt godkendt fradrag for kørsel på 2.841 kr. i 2010, 2.929 kr. i 2011 og 3.032kr. i 2012.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder, at klageren ikke har fremlagt dokumentation, der berettiger til fradrag for kørsel i forbindelse med bortforpagtningen af ejendommen, og der er således ikke grundlag for at godkende yderligere fradrag for kørsel, end hvad der allerede er godkendt af SKAT.

Et retsmedlem finder, at der kan godkendes et yderligere skønsmæssigt fradrag for kørsel i de omhandlede indkomstår, hvor det anses for godtgjort, at der er kørt 2 gange om måneden eller 24 gange om året.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse på dette punkt.